K E N D E L S E: Ved brev af 29. januar 2016 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

Transkript

1 Den 1. november 2016 blev der i sag nr. 022/2016 Revisortilsynet, nu Erhvervsstyrelsen mod registreret revisor A afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved brev af 29. januar 2016 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at registreret revisor A har været godkendt som revisor i perioden fra [dato] til [dato] og på ny fra [dato]. Indklagede var fra den 29. marts 2004 til den 23. december 2015 i Revireg knyttet til B P/S. Fra den 1. juli 2015 har han været tilknyttet virksomhed C. Klagen: Tilsynet har rejst følgende klagepunkt: At indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet det afgivne forbehold vedrørende going concern burde have medført en afkræftende konklusion. Sagsfremstilling: Revisortilsynet udtog i 2014 B P/S, CVR-nr. XXXXXXXX, til kvalitetskontrol, jf. revisorlovens 29 og Indklagede var på daværende tidspunkt tilknyttet denne revisionsvirksomhed. Det fremgår af kvalitetskontrollantens erklæring af 14. november 2014, at der på tidspunktet for kontrollens start til revisionsvirksomheden var tilknyttet 1 kontorsted, 6 godkendte revisorer, hvoraf 2 revisorer var berettigede i revisionsvirksomheden efter interne regler til at underskrive de i revisorlovens 1, stk. 2, omhandlede erklæringer. Der er her udtaget de 2 underskriftsberettigede revisorer og foretaget kontrol af 7 enkeltsager. Følgende fremgår endvidere af kvalitetskontrollantens erklæring af 14. november 2014: Forbehold Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi i to tilfælde konstateret, at der er foretaget mangelfuld planlægning, og at det udførte arbejde og omfanget heraf er utilstrækkeligt og kun delvist dokumenteret. 1

2 Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi i tre tilfælde konstateret, at de afgivne erklæringer ikke overholder kravene i erklæringsbekendtgørelsen. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Som følge af de anførte forbehold er det vor opfattelse, at revisors erklæring på tre erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med de udarbejdede arbejdspapirer og lovgivningens krav. Vedrørende D ApS (revision): Indklagede har den 24. april 2014 afgivet revisorpåtegning på årsregnskabet for D ApS for regnskabsåret 12. oktober oktober Følgende fremgår blandt andet af erklæringen: Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion med forbehold. Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Selskabet har en forfalden gæld til SKAT, som den ikke umiddelbart er i stand til at betale. Vi henviser til note 4 i regnskabet, hvoraf det fremgår, at ledelsen for tiden overvejer forskellige planer med henblik på at sikre virksomhedens fortsatte drift, men den har ikke været i stand til at fremlægge konkrete handlingsplaner med budgetter m.v. Da ledelsen ikke har kunnet sandsynliggøre, at den nødvendige kapital kan fremskaffes, burde årsregnskabet efter vores opfattelse aflægges efter realisationsprincippet, hvilket ville reducere årets resultat og egenkapital væsentligt. Det har ikke været muligt at opgøre den præcise indvirkning heraf på årsregnskabet. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet bortset fra indvirkningerne af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. oktober 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 12. oktober oktober 2013 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det fremgår i øvrigt af ledelsespåtegningen, at: Ledelsen aflægger hermed årsrapport for 2012/13 for D ApS. Den samlede ledelse erklærer: At årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 2

3 At årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat var negativt med kr., balancesummen var kr., herunder egenkapital med negativ med kr. Det er første årsrapport fra selskabet. Det fremgår af årsregnskabets note 4 vedrørende fortsat drift, at: Selskabet skylder flere penge til SKAT, end det umiddelbart er i stand til at betale. Den fortsatte drift kræver derfor, at der etableres en fornuftig afdragsordning med SKAT, indskydes yderligere midler fra ejerne eller etableres de nødvendige kreditfaciliteter med pengeinstitut eller anden långiver til betaling af gælden til SKAT, og ledelsen er i øjeblikket ved at undersøge de forskellige muligheder. Den aktuelle kreditkrise indebærer, at der er en øget usikkerhed knyttet hertil, men det er ledelsens forventning, at de nødvendige kreditter eller yderligere kapitalindskud bliver tilvejebragt. På baggrund heraf har ledelsen valgt at aflægge årsrapporten med fortsat drift for øje. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at D ApS er under regnskabsklasse B, og som beskrivelse af sagen er anført: Der er tale om et selskab som aflægger sit første regnskab. Selskabets aktivitetsniveau er meget begrænset med en omsætning på 126 tkr., og resultat i selskabets første regnskabsår er et underskud på 347 kr. Aktiver udgør 56 tkr. Pr. 31/ og gældsforpligtelser udgør 324 tkr. Egenkapital er herefter negativ med 268 tkr. Gældsforpligtelser består primært af forfalden gæld til skat, som selskabet ikke umiddelbart er i stand til at betale. Ledelsen beskriver i note 4 i årsrapporten, at der er usikkerhed omkring going concern. Revisor er ikke enig i, at regnskabet kan aflægges under forudsætning af fortsat drift, og tager derfor forbehold for going concern. Revisor afgiver konklusion med forbehold. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende den udførte revision/gennemgang, er følgende: Revisor er ikke blevet forelagt tilstrækkeligt dokumentation for going concern, og er derfor uenig i ledelsens vurdering af, at regnskabet kan aflægges under forudsætning af going concern. Dette har medført et forbehold for going concern, men ikke en afkræftende konklusion. 3

4 Det fremgår blandt andet af redegørelsen for den udførte gennemgang herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, herunder overtrædelse af den relevante begrebsramme (f.eks. årsregnskabsloven): Forbehold for going concern anses for væsentlig og gennemgribende, og skal medføre afkræftede konklusion.. Erklæringsbekendtgørelsen er hermed ikke overholdt. Det fremgår blandt andet af konklusion på den udførte kontrol herunder konsekvenser for erklæringen samt forslag til forbedringer: Erklæringsbekendtgørelsen er ikke overholdt på følgende 2 punkter: 1. Revisionspåtegningens indeholder et going concern forbehold, hvilket fejlagtigt ikke bliver fulgt af en afkræftende konklusion. 2. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til Bilag 4, Arbejdsprogram til gennemgang af en konkret revisionsopgave, fremgår det under kontrollantens konklusion på gennemgangen af erklæringsemnet og den afgivne revisionspåtegning (Punkt B): Som nævnt i ovenstående bemærkninger, er der afgivet en bortset fra konklusion, hvor der burde være afgivet en afkræftende konklusion som følge af et forbehold for forudsætningen for fortsat drift. Hertil fremgår i revisors eventuelle kommentarer til kontrollantens gennemgang og konklusioner: Punkt B, revisionspåtegninger Det er vores opfattelse, at forbeholdet vedrører en væsentlig fejl, men ikke en gennemgribende fejl, hvorfor vi ikke har valgt en afkræftende konklusion. Det skyldes følgende: Der er en negativ egenkapital på t.kr. 267 i det aflagte regnskab. Selvom vi ikke har beregnet den præcise indvirkning af eventuel aflæggelse til realisationsværdier, så var det vores opfattelse, at det kun ville påvirke egenkapitalen med max t.kr Dette skyldes, at der ikke var aktiver, der skulle nedskrives på i form af eksempelvis ejendom, driftsmidler eller varelager. Den eneste ændring var derfor stort set personaleforplig- 4

5 telser, og der var kun 2 ansatte med relativt korte opsigelsesvarsler, hvoraf den ene fik t.kr. 29 i løn om måneden, men i fleksjob, hvorfor der refunderes 2/3 af lønnen. Den anden fik kun ca. t.kr. 22 i månedsløn, og var vist endda overgået til freelanceansættelse inden underskriftstidspunktet. På baggrund heraf, så var der efter vores opfattelse blot tale om en væsentlig fejl, men ikke en gennemgribende fejl. Derfor den valgte konklusion.. Ovenstående forhold var således velovervejede fra vores side ud fra de konkrete forhold i den pågældende sag, men hvis vi får vished for, at det objektivt er forkert opfattet, vil vi selvfølgelig fremadrettet ændre tingene i overensstemmelse hermed. Revisortilsynet gennemførte ved brev af 8. maj 2015 en høring af indklagede, hvoraf det blandt andet fremgår, at tilsynet havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet. Tilsynet meddelte samtidig indklagede en påtale, jf. revisorlovens 35, stk. 6, nr. 2, for overtrædelse af god revisorskik og erklæringsbekendtgørelsen for de samme forhold. Indklagede fremkom ved brev af 11. juni 2015 med sine bemærkninger. Heraf fremgår det blandt andet: Vi har gennemgået det modtagne udkast til afgørelse i ovenstående sag, ifølge hvilken undertegnede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet det afgivne forbehold vedrørende going concern burde have medført en afkræftende konklusion. Det er fortsat min opfattelse, at vi har afgivet den rigtige erklæring, idet der efter min opfattelse er der ikke tale om en gennemgribende fejl. Det skal bemærkes, at vi internt drøftede erklæringen nøje, da vi selv var lidt i tvivl herom, men at vi herefter valgte den medtagne erklæring. Vi har også haft kontakt til FSR for at drøfte erklæringen. De eneste aktiver der er i regnskabet er tilgodehavende lønrefusion kr og et bankindestående på kr (ingen sammenligningstal da det er det første regnskabsår). Det vil således ikke ændre på de bogførte værdier at aktiverne skulle indgå til realisations værdi. Vi savner en begrundelse for hvordan det kan blive til en gennemgribende fejl. Det er vores opfattelse, at hvis der ikke er tale om en erklæring, som objektivt og klokkeklart er i strid med erklæringsbekendtgørelsen, så bør det ikke kunne medføre en bøde. Der er således efter vores opfattelse et helt grundlæggende princip i dansk retspraksis, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, ligesom tvivlen skal komme den anklagede til gode, og i denne sag føler vi, at der bør herske tvivl. Det har muligvis ikke nogen betydning for sagen, men selskabet (kunden) er heller ikke gået konkurs eller lignende, og eksisterer således fortsat. 5

6 Revisortilsynet traf herefter ved brev af 29. januar 2016 afgørelse om at indbringe indklagede for Revisornævnet i overensstemmelse med det anførte i tilsynets høringsbrev. Parternes bemærkninger: Revisortilsynet har til støtte for klagen anført, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet det afgivne forbehold for going concern burde have medført en afkræftende konklusion. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at revisor i sin revisionspåtegning skal tage forbehold, hvis regnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler. Forbehold skal altid tages, når usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabet eller usædvanlige forhold, som har påvirket det, ikke er tilstrækkelig oplyst, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 3, eksempelvis manglende oplysning om usikkerhed for going concern. Det fremgår af erklæringsvejledningen, afsnit , at, såfremt ledelsen aflægger årsregnskabet under forudsætning om fortsat drift, og revisor er uenig i denne forudsætning, skal der tages forbehold for anvendelse af et forkert regnskabsprincip (going concern princippet). Dette skal gøres uanset ledelsens omtale af sådanne usikkerheder i regnskabet. Vurderer ledelsen, at der er usikkerhed om going concern, og ledelsen har beskrevet denne usikkerhed, og er revisor enig heri, skal der ikke tages forbehold. Der skal eventuelt henvises hertil under supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet. Hvis årsregnskabet er aflagt efter going concern princippet, og virksomhedens ledelse har givet en tilstrækkelig omtale af usikkerheden, kan revisor i en supplerende oplysning fremhæve usikkerheden og henvise til omtalen i årsrapporten. Der skal endvidere afgives en afkræftende konklusion, når virkningen af en uenighed er så væsentlig og gennemgribende for regnskabet, at revisor konkluderer, at en konklusion med forbehold ikke er tilstrækkelig til at vise, at regnskabet er misvisende eller mangelfuldt. Det synspunkt følger endvidere af ISA 570, afsnit 21. Indklagede har i den afgivne revisionspåtegning på årsregnskabet for D ApS for 2012/13 taget forbehold for selskabets fortsatte drift, da indklagede var uenig med ledelsen i, at årsregnskabet kunne aflægges under forudsætning af going concern. Revisortilsynet finder således, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6 ved ikke at afgive en afkræftende konklusion i påtegningen vedrørende årsregnskabet for D ApS for 2012/13. Revisortilsynet finder, at der ikke er fremkommet oplysninger, som ændrer på Revisortilsynets vurdering. Revisortilsynet har henvist til Revisornævnets kendelse af 29. juni 2010 i sag nr. 51/2010, hvor to revisorer hver især blev idømt en bøde, fordi der ikke var afgivet en afkræftende konklusion i en revisionspåtegning, hvor der var taget forbehold for going concern. Det fremgår af kendelsen, at et 6

7 forbehold for going concern må anses for at være gennemgribende, og at revisors konklusion i revisionspåtegningen derfor bør være en afkræftende konklusion. Indklagede har ikke reageret på Revisornævnets henvendelser. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Indledningsvis bemærkes, at det følger af 12 og 13, stk. 1, i lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love, der trådte i kraft den 17. juni 2016, at kvalitetskontroller, der er iværksat efter revisorlovens 29 som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008, og hvor der er gennemført kvalitetskontrolbesøg før lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler. Denne sag behandles derfor efter de før den 17. juni 2016 gældende regler, dog således at Erhvervsstyrelsen er indtrådt som klager i sagen i stedet for Revisortilsynet, der blev nedlagt den 17. juni På baggrund af oplysningerne i selskabet D ApS s årsrapport for 2012/13 om den negative egenkapital og årets negative resultat, lægger nævnet til grund, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med virksomhedens evne til at fortsætte driften. Indklagede har i forbindelse med sin revisionspåtegning påpeget en række forhold, der giver grundlag for betydelig usikkerhed om selskabets mulighed for fortsat drift, herunder i hvilket omfang det vil påvirke regnskabsrapporteringen for selskabets første regnskabsår. Herunder har indklagede anført, at ledelsen ikke har været i stand til at sandsynliggøre, at det nødvendige kapitalgrundlag vil kunne fremskaffes, som forudsætning for fortsat drift. Indklagede har således rejst tvivl om going concern, hvilket han har formuleret i sit forbehold. Nævnet finder således som forbeholdet er formuleret, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet han burde have afgivet en afkræftende konklusion i påtegningen på årsregnskabet, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 4. Sanktionsfastsættelse Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016, der trådte i kraft den 17. juni 2016, er det forudsat, at mindre sager, der tidligere blev indbragt for Revisornævnet i forbindelse med en kvalitetskontrol og medførte bøder på op til ca kr., fremover af Erhvervsstyrelsen skal afsluttes med påbud eller påtale. Efter straffelovens 3 er udgangspunktet, at såfremt straffelovgivningen på tidspunktet for foretagelsen af den strafbare handling er forskellig fra straffelovgivningen på afgørelsestidspunktet, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Efter Revisornævnets praksis tages der, såfremt der ikke er specifikke lovbestemmelser herom, udgangspunkt i straffelovens almindelige bestemmelser, idet Revisornævnets kompetence angår ikendelse af disciplinærstraffe. Det fremgår af forarbejderne til lov 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love blandt andet til ændringen af 44, der omhandler de sanktioner, som Revisornævnet kan ikende, at der er "ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor ofte ikke 7

8 tilstrækkeligt behov for at indbringe den pågældende virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. På baggrund heraf er det derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende Erhvervsstyrelsens praksis for indbringelse af sager for Revisornævnet. Det er således hensigten, at Erhvervsstyrelsen, der fremtidig forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindelse, afslutter sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Tilsvarende gør sig gældende for sager, der - uden at være resultat af en kvalitetskontrol - er gjort til genstand for en undersøgelse efter lovens 37. Praksisændringen har sammenhæng med omlægningen af kvalitetskontrollen [ ]. Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutninger om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale om sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca kr. ved nævnet. Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel." Efter princippet i straffelovens 3 finder Revisornævnet, at indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik efter de nu gældende principper for ikendelse af disciplinærstraf må vurderes til at være en alvorlig forseelse. For tilsidesættelse af god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, tildeles indklagede derfor i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde på kr. Thi bestemmes: Indklagede, revisor A, pålægges en bøde på kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Karen Duus Mathiesen 8