Introduktion til Regional Udviklings opgaver. KOLLEKTIV TRAFIK eller Busbetjening af regional betydning samt privatbaner

Transkript

1 Introduktion til Regional Udviklings opgaver KOLLEKTIV TRAFIK eller Busbetjening af regional betydning samt privatbaner

2 HOVEDPUNKTER Lovgivningen Lov om Trafikselskaber Udfordringer De regionale principper Samarbejde Nogle få grundlæggende data

3 LOV OM TRAFIKSELSKABER Bestillere (og betalere): Region og kommuner Udførere: Trafikselskaberne Operatører: Vognmænd Trafikselskabet har en bestyrelse med 9 medlemmer 2 udpeget af regionen 1 udpeget af største bestiller kommune 6 udpeget af repræsentantskabet Alle kommuner deltager i bestyrelsesmøder Trafikselskaberne har takstkompetencen Loven er under revision forslag har været i høring, men er ikke fremsat i Folketinget endnu. Ikke større ændringer i Vestdanmark men klarere krav om samarbejde.

4 BEGREBER Regionale ruter (loven fra 1978) Ruter, der betjener mere end én kommune. Klar definition! Busbetjening af regional betydning (Lov om Trafikselskaber) Er ikke præcist defineret Lovens bemærkninger: der forventes en ansvarsfordeling hvor regioner har ansvaret for Et regionalt busnet, der forbinder bycentre uden indbyrdes banebetjening (kommuner har ansvar for lokale ruter)

5 TRAFIKPLANER

6 UDFORDRINGER Passagertallet økonomi Uddannelsesruter Sammenhængende trafik Ansvarsfordeling (Fordeling af ramme) er løst

7 + 15 % 1.5 % + 34 % 6 % 2,3 %

8 TRANSPORT TIL UNGDOMSUDDANNELSER tilgængelighed til uddannelsesstederne

9 SAMMENHÆNGENDE TRAFIK

10 Fordeling af regionens økonomiske ramme mellem FynBus og Sydtrafik Vestbanen får sin egen ramme via Sydtrafik Beregningen af tilskudsfordelingen adskilt fra udmøntningen. Små puljer til særlige fokusområder fx 2 x 2 mio. kr. til uddannelsesruter

11 Fordeling af regionens økonomiske ramme mellem FynBus og Sydtrafik Rammemodel Bloktilskudsmodel efter objektive kriterier Befolkningstæthed Befolkningstal Antal biler pr. kilometer vej Familier uden bil Pendling Indbyggertal i de regionale rejsemål Tværkommunal pendling til ungdomsuddannelser Antal elever på ungdomsuddannelser Indtægter pr. køreplantime

12 BUDGETUDLIGNINGSMODEL en måde at styre på Budgetsikkerhed for regionen. Ingen efterregninger Kendte budgetforudsætninger for trafikselskabet. Grundlag for langsigtet trafikplanlægning Fast tilskudsramme (korrigeret med pris og lønfremskrivning, DUT, regionsrådsbeslutninger om særlige puljer eller tilskudsstigninger). Krav om balance over tid Der forventes et aktivt styrings og planlægningsinitiativ hos trafikselskabet indenfor rammerne af regionale principper Tabel: Regneeksempel År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Akk. Tilskudsramme* Tilskudsbehov** *Regionens budget **Trafikselskabets regnskabsresultat Note: De konkrete likvide bevægelser afhænger af om trafikselskabet har egne likvide aktiver at trække på.

13 REGIONALE PRINCIPPER Overordnet mål: FLEST PASSAGERER FOR PENGENE KORT REJSETID har været et hovedhensyn Busbetjening af regional betydning = ruter mellem REGIONALE REJSEMÅL = byer over 5000/(3000) indbyggere Afpasses med banebetjening Oprindelig et ret firkantet princip om en fast (høj) frekvens: Viste sig at være for udgiftsdrivende Derfor er principperne revideret: Trafikselskaberne foretager en konkret vurdering af frekvens Prioritering af uddannelsessøgende og pendlere. Morgen/eftermiddag på hverdage Sammenhængende trafikbetjening Flextrafik / afkortede ruter

14 SAMARBEJDE POLITISK: ADMINISTRATIVT: Via bestyrelsesmedlemmerne Faste møder med direktionerne Trafikselskaber udmønter inden for tilskudsrammen og regionale principper Tidlig indsigt i økonomi/prognoser Udvikling af KPI er til opfølgning Samarbejde om at udarbejde fælles vision: kommuner, region og de to trafikselskaber (lykkedes ikke for KKR) Heri lægges bl.a. op til et KOLLEKTIVT TRAFIK FORUM Ingen fusion i denne omgang, men betydeligt tættere samarbejde mellem de to selskaber

15 Data indsamlet

16 TURE Tures fordeling på erhvervsgrupper KILOMETER

17