Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
|
|
- Carl Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lovforslag nr. L 158 Folketinget Fremsat den 17. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse) 1 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, som ændret ved 3 i lov nr af 10. december 2008, 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, 2 i lov nr af 14. december 2009, 1 i lov nr af 27. december 2009 og 6 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer: 1. Efter 19 d indsættes:» 19 e. Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. 66 p. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Stk. 2. Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. 13, stk. 2, samt ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. 66 r, stk. 2. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. 66 r, stk. 3. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«2. Efter 66 o indsættes som nyt kapitel:»kapitel 7 c Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse 66 p. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. 2, stk. 1, som helt eller delvist gennemføres på produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog 66 r, stk. 3. Stk. 2. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk q. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Stk. 2. Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. 66 p, stk. 2. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. 66 r. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Stk. 3. Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis Undervisningsmin., j.nr F.251 AT004072
2 2 praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. 13, stk. 2, 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, 32, 33, 46 og 58 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Bestemmelserne i lovens 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole. 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af uddannelsesaftale, jf. 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.«2 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008, 1 i lov nr af 10. december 2008 og 4 i lov nr af 27. december 2009, foretages følgende ændring: 1. Efter 2 a indsættes:» 2 b. En produktionsskole kan i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.«3 I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 27. november 2007, som ændret ved 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 og 3 i lov nr af 27. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. I 14 indsættes som stk. 2 :»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.«2. Efter 14 indsættes:» 15. Til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution, jf. 1, anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af det elektroniske system, jf. stk. 1.«4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 15 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., som affattet ved denne lovs 3, nr. 2.
3 3 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger 2. Lovforslagets indhold Indholdsfortegnelse 2.1 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Gældende ret Forsøgsordningen og Undervisningsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 2.2 Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen Gældende ret Undervisningsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 5. november 2009 aftale om: Flere unge i uddannelse og job. Af aftalens initiativ D.2 Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskoler fremgår følgende: Det satspuljefinansierede forsøg Produktionsbaseret lærlingeuddannelse permanentgøres med henblik på at øge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. Af aftalens initiativ B.5 Udvikling af portal for egu følger det, at der for at sikre gennemsigtighed, en enkel administration i kommunerne og et aktuelt og detaljeret datagrundlag om erhvervsgrunduddannelsen (egu) og dens enkeltdele skal oprettes en fælles internetbaseret indberetningsportal, som kan bruges til indberetning og dagligt administrativt arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu. Portalen skal oprettes i tilknytning til det elektroniske system Elevplan, der i forvejen bruges på erhvervsuddannelsesområdet. Med dette lovforslag foreslås indført en ny tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser efter de samme overordnede retningslinjer, som er afprøvet gennem forsøget Produktionsbaseret lærlingeuddannelse, ved indførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1. Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelserne og de tilrettelæggende institutioner får pligt til at anvende en fælles indberetningsportal for egu til administrative formål, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. Begge initiativer er led i realiseringen af regeringens målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge mindst gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015, jf. regeringens globaliseringsstrategi af april 2006 og aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen. 2. Lovforslagets indhold 2.1 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Gældende ret En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over fire år og består af et grundforløb og et hovedforløb, jf. 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. 2, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Praktikuddannelsen foregår i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. I nogle erhvervsuddannelser er der mulighed for under visse betingelser at afvikle praktikuddannelsen helt eller delvist med skolepraktik, hvis ikke det lykkes eleven at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion, jf. 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om produktionsskoler. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse, jf. 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om produktionsskoler. En produktionsskole kan kun optage deltagere med statstilskud, når kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er
4 4 omfattet af produktionsskolernes målgruppe, jf. 1, stk. 6, i lov om produktionsskoler. Et produktionsskoleforløb har typisk til formål, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Det fremgår af 68 i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. Det fremgår af 21, stk. 3, i lov om produktionsskoler, at undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i loven i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder Forsøgsordningen og Undervisningsministeriets overvejelser Som en del af satspuljeforliget for 2004 blev der etableret et forsøg med erhvervsuddannelsesforløb forankret på produktionsskoler, kaldet Produktionsbaseret lærlingeuddannelse. Forsøget krævede fravigelse fra bestemmelser i lov om produktionsskoler og lov om erhvervsuddannelser med tilhørende relevante bekendtgørelser, og det daværende Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelses (KFU) samt Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) afgav i den anledning en indstilling til forsøget, som var positiv. Den 25. marts 2004 godkendte undervisningsministeren, at forsøget blev iværksat og godkendte dermed de nødvendige fravigelser fra lovgivningen. Forsøget blev iværksat med hjemmel i 21, stk. 3, i lov om produktionsskoler, og i 68 i lov om erhvervsuddannelser. Forsøgets målgruppe er unge på produktionsskoler, der på grund af manglende sociale, personlige eller faglige forudsætninger ikke vurderes umiddelbart at kunne udsluses i uddannelsessystemet. Der er tale om en gruppe af unge, som af en eller flere årsager ikke formår at gennemføre en faglig uddannelse på trods af evner og håndelag for f.eks. et bestemt håndværk, men som med de rigtigt sammensatte og tidsmæssigt fleksible uddannelsesforløb og med særlig assistance, vurderes til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Forsøgsuddannelsen har som erhvervsuddannelserne i almindelighed en fleksibel varighed på mellem halvandet og fem år afhængig af elevernes forudsætninger og slutmålene for uddannelsen. Uddannelsesmålene og kravene til skoleundervisningens og praktikuddannelsens indhold følger de almindelige regler om erhvervsuddannelser. Uddannelsesforløbet afsluttes med udstedelse af uddannelsesbevis i overensstemmelse med reglerne herom i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesbeviset giver dermed en erhvervs- og uddannelseskompetence i lighed med erhvervsuddannelserne i almindelighed. Forsøgsuddannelsen gennemføres i videst muligt omfang på en produktionsskole, som af en institution for erhvervsrettet uddannelse godkendes til at gennemføre såvel skole- som praktikdele i en given erhvervsuddannelse. Der kan i uddannelsen desuden indgå elementer af virksomhedsforlagt undervisning samt egentlig praktikuddannelse i en virksomhed. Eleverne modtager under uddannelsen en ydelse, som svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Denne ydelse svarer i størrelse til, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager. Taxameterudgifter til forsøgets skoleundervisning finansieres som ordinær undervisning, mens praktikuddannelsen, hvis den finder sted på en produktionsskole, finansieres med en takst svarende til drifts- og bygningsudgiften til en årselev på en produktionsskole. Dette følger af betingelserne for forsøget. Den såkaldte Produktionsbaseret lærlingeuddannelse startede med ét optag i 2004 på 30 elever. Forsøget er siden blevet udvidet fire gange med yderligere optag. Første gang i 2006 med ét årligt optag på 25 elever, anden gang i 2007 med ét årligt optag på 25 elever, tredje gang i 2008 med ét årligt optag på 65 elever og fjerde gang i 2009 med ét årligt optag på 65 elever. Af evalueringsrapporten fra februar 2009 fremgår blandt andet følgende resultater: - Indtil udgangen af 2008 er der i henhold til tildelte bevillinger fra satspuljen igangsat i alt 144 erhvervsuddannelsesforløb. - De 144 forløb omfatter 18 forskellige uddannelsesretninger, som er iværksat med base på 19 forskellige produktionsskoler i tæt samarbejde med 25 forskellige erhvervsskoler elever er på nuværende tidspunkt færdiguddannede. Heraf startede ti i 2004, tre startede i 2006 og én startede i De færdiguddannede elever er fordelt på otte kvinder og seks mænd (79 pct.) ud af de 14 færdiguddannede elever har været i arbejde efter endt uddannelse, heraf er seks fastansatte pr. februar 2009, mens tre er vikaransatte og fem er aktivt jobsøgende. 10 af de 11 har været i beskæftigelse indenfor det fagområde, de er uddannet til (14 pct.) ud af 144 indskrevne elever har afbrudt forsøgsuddannelsen pr. februar Af de afbrudte forsøgsuddannelsesforløb var 12 (41 pct.) startet på uddannelsens første årgang i 2004, der bestod af i alt 29
5 5 unge. Som følge af de indhøstede erfaringer ses der på de senere årgange et væsentligt lavere frafald Den foreslåede ordning Med dette lovforslag foreslås indført en ny tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser efter de samme overordnede retningslinjer, som er afprøvet gennem forsøget Produktionsbaseret lærlingeuddannelse, ved indførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Dog vil forsøgets grundforløbsdel med dette lovforslag blive helt eller delvist erstattet af en grundlæggende oplæring på produktionsskoler efter samme principper som ved tilrettelæggelse af ny mesterlære, jf. 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. I ny mesterlære erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed. Efterfølgende gennemfører eleven et hovedforløb på normal vis. Ny mesterlære er således en anderledes måde at gennemføre en erhvervsuddannelse på. Forslaget vil indebære, at der indsættes et nyt kapitel i lov om erhvervsuddannelser, hvorved der bliver hjemmel til at gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Forslaget vil ligeledes indebære en ændring af lov om produktionsskoler, således at en produktionsskole i henhold til en aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse kan medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser. Der henvises til lovforslagets 1 og 2 og bemærkningerne hertil. 2.2 Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen Gældende ret Erhvervsgrunduddannelse (egu) er en erhvervsrettet individuelt tilrettelagt vekseluddannelse, der normalt varer to år. Udstrækningen af uddannelsen kan dog efter omstændighederne variere fra halvandet til tre år. Formålet med egu er, at eleverne opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en af de øvrige erhvervskompetencegivende uddannelser, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. 1, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilrettelægge egu for den relevante målgruppe, jf. 1, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., men kan vælge at lade institutioner, som er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, eller produktionsskoler foretage tilrettelæggelsen på sine vegne, jf. 1, stk. 5, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelsen foretages i praksis af de nævnte uddannelsesinstitutioner, fortrinsvis produktionsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller andre kommunale enheder, der kan handle på kommunalbestyrelsens vegne. Målgruppen er i 1, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., beskrevet som unge under 30 år, der bor i kommunen, som ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det følger af 5, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at kommunalbestyrelsen ved aftale med en eller flere relevante skoler og i samarbejde med eleven og en eller flere virksomheder sammensætter et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en uddannelsesplan. I uddannelsesplanen beskrives på baggrund af den tilsigtede faglige kompetence, som egu-eleven skal opnå, hvilke praktik- og skoledele, der indgår i uddannelsen. Praktikdelene vælges inden for det samlede private og offentlige arbejdsmarked, og den egu-ansvarlige vejleder skal sikre, at den tilsigtede faglige kompetence opnås. Der indgår prøver, hvis det er tilfældet i de uddannelseselementer, elevens egu er sammensat af. Skoledelen udgør mindst 20 og højst 40 uger, jf. 3, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Skoleelementerne kan hentes fra en lang række uddannelsesaktiviteter, herunder erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne samt fra undervisning på produktionsskoler, højskoler, ungdomsskoler og voksenuddannelsescentre, jf. 3, stk. 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Praktikdelen foregår normalt i en eller flere virksomheder ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden, jf. 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf. 6, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Der er ikke nødvendigvis tale om allerede definerede uddannelsesbetegnelser, idet uddannelsen for den enkelte unge i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation. Der vil typisk
6 6 være tale om, at uddannelsen peger frem mod forskellige medhjælperfunktioner ofte inden for lager og transport, HK-området, køkken- og kantineområdet samt bygge og anlæg. Egu er en vejledningsintensiv uddannelse. En tæt personlig og social støtte og opfølgning af den enkelte eguelev i såvel praktik som skole er ofte en forudsætning for, at uddannelsen bliver en succes for eleven. Oplysninger vedrørende erhvervsgrunduddannelsen indhentes i dag af UNI*C, som én gang om året retter henvendelse til hver enkelt kommune og produktionsskole, der herefter indberetter aktiviteten, eventuelle afbrudsårsager, elevens aktivitet inden påbegyndelse på egu samt elevens personnummer. UNI*C behandler indkomne oplysninger og offentliggør herefter en statistisk oversigt ca. ni måneder efter opgørelsesårets afslutning. De forskellige tilrettelæggere af erhvervsgrunduddannelsen råder ikke over fællesadministrative systemer, hvorfor administrationen af egu, herunder tilvejebringelse af relevant datamateriale, er kompliceret og administrativt byrdefuld Undervisningsministeriets overvejelser Erhvervsgrunduddannelsen er tiltænkt en vigtig rolle i 95 pct. målsætningen, jf. regeringens globaliseringsstrategi af april 2006 og aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen, til de unge, som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Blandt andet for at sikre grundlaget for udvikling og uddannelsespolitisk styring af egu er det et problem, at der i dag ikke kan fremlægges aktuelle oplysninger om uddannelsen, og at oplysningerne ikke omfatter, hvad de enkelte uddannelsesplaner indeholder i forhold til hvilken type uddannelsesinstitutioner, som bidrager til skoledelen, hvilken type virksomhed, der er indgået praktikaftale med m.v. Det vil være administrativt tungt og meget ressourcekrævende, hvis den enkelte kommune, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse løbende skal indberette ovenstående oplysninger, herunder hver gang der ændres i uddannelsesplanen. Ændringer af en egu-plan forekommer hyppigt Den foreslåede ordning Forslaget indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, som undervisningsministeren kan indhente fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende erhvervsgrunduddannelsen, skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af systemet. Det foreslåede fælles elektroniske system, som er en indberetningsportal, skal bruges til det administrative arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu, som f.eks. udformning af uddannelsesplanen, registrering af praktikaftaler m.v. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at elevens uddannelsesforløb beskrives og indtastes i en uddannelsesplan oprettet i portalen. Hensigten er, at planen fungerer som et styringsredskab, der giver vejleder, elev og øvrige aktører i egu et overblik over elevens forløb. Uddannelsesplanen er et dynamisk arbejdsredskab, som bliver til i en række faser, hvor tilføjelser og ændringer indskrives undervejs i forløbet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler. Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at kræve, at der ved indtastning af uddannelsesplanen i portalen oplyses om elevens uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse m.v. til brug for statistiske formål. Det foreslåede elektroniske system tilsluttes Elevplan, da en stor del af eleverne har skoledele på erhvervsskoler i deres uddannelsesplan. Elevplan er et gennemprøvet IT-baseret værktøj til administration af uddannelsesplanen for elever under erhvervsuddannelse og på produktionsskole. Systemet vil derfor også medføre administrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu. Men også ved egu-elevens eventuelle overgang til anden kompetencegivende erhvervsuddannelse vil der være en administrativ lettelse, idet oplysningerne allerede vil være tilgængelige i Elevplan. Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Alle elever i en erhvervsuddannelse skal have deres uddannelsesplan i Elevplan. Siden 2008 har det også været muligt for produktionsskoler at benytte Elevplan. Kun hvis en egu-plan indeholder dele fra en erhvervs-
7 7 uddannelse oprettes egu-eleven i Elevplan af den skole, der afvikler den pågældende erhvervsuddannelsesdel. Elevplan indeholder 4 hoveddele: En skolerettet del, hvor skolen kan oprette lokale undervisningsplaner, og hvor der kan registreres og udbydes uddannelsesaktiviteter på erhvervsskolen, indhentes information om uddannelsesaktiviteter på andre erhvervsskoler, og hvor lærerne kan evaluere og give karakterer til eleverne. En elevrettet del, hvor eleven kan orientere sig i erhvervsuddannelserne, afprøve valg af veje gennem uddannelsessystemet, tilmelde sig uddannelsesaktiviteter og bevare overblikket over hvor mange mål, der er opnået samt se skema, karakterer og fravær. En virksomhedsrettet del, hvor praktikvirksomhedens uddannelsesansvarlige kan få overblik over forløbet af praktikuddannelsen, samt se uddannelsesplan, karakterer m.m. for de elever, som virksomheden har en uddannelsesaftale med. En offentlig del, hvor interessenter generelt kan orientere sig om erhvervsskoler og erhvervsuddannelser og finde oplysninger om hvilke erhvervsskoler, der udbyder hvilke erhvervsuddannelser, herunder hvilke læringsaktiviteter der pt. udbydes på skolerne. Alle kan bruge den offentlige del, mens lærere og elever på erhvervsskoler samt virksomhedsbrugere på elevens lærested har adgang via log-in til selve Elevplan. Udviklingen af indberetningsportalen for egu vil bl.a. medføre følgende: - Der vil være aktuelle oplysninger til rådighed på et hvilket som helst tidspunkt. - Det sparer kommuner og andre tilrettelæggere af egu for den nuværende indberetning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik. - Kommuner og andre tilrettelæggere af egu skal ikke selv udtænke og investere i administrative systemer til dagligt brug i forbindelse med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. - Der vil være ensartethed i diverse skemaer til brug for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. - Eventuelle regelændringer, som medfører ændringer i forhold til uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, vil enkelt og straks kunne synliggøres centralt via indberetningsportalen. - Undervisningsministeriet kan uden yderligere administrativ byrde for tilrettelæggeren få adgang til nødvendige oplysninger om egu. Der henvises til lovforslagets 3 og bemærkningerne hertil. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Det skønnes, at der i alt vil være en tilgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på 150 elever årligt i perioden 2010 til Lovforslaget indebærer, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udløser statslige taxametertilskud i forbindelse med undervisning på grundforløb og hovedforløb samt under praktikophold på en produktionsskole. Eleven indgår i erhvervsskolens årselevberegning under hele uddannelsesforløbet og udløser tilskud på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes på de årlige finanslove. Elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder, udløser ligeledes statsligt taxametertilskud, dog højst for tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse uden uddannelsesaftale i samme virksomhed. Skoledelen kan efter aftale mellem erhvervsskolen og produktionsskolen foregå på produktionsskolen som udlagt undervisning fra en erhvervsskole. Erhvervsskolen betaler i så fald produktionsskolen for at varetage den udlagte undervisning. Når praktikdelen finder sted på en produktionsskole, betaler erhvervsskolen produktionsskolen for at varetage praktikundervisningen. Lovforslaget indebærer også, at eleven modtager en skoleydelse under hele uddannelsesforløbet. Skoleydelsen udbetales af erhvervsskolen, der modtager refusion herfor. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Lovforslaget indebærer endvidere, at erhvervsskolen skal indgå i samarbejde med eleven og produktionsskolen om udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Erhvervsskolens omkostninger hertil finansieres af et særligt tilskud pr. elev. Endelig indebærer lovforslaget også, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i det efterfølgende hovedforløb, som hovedregel gennem en mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder, får mulighed for at tilegne sig enkelte uddannelseselementer fra grundforløbet. Erhvervsskolernes omkostninger i forbindelse hermed foreslås finansieret via en tillægstakst til den ordinære undervisningstakst. Ved et forventet årligt optag på 150 elever fra og med 2010 skønnes den samlede statslige merudgift til skoleydelse, drift i forbindelse med praktik samt administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af skoleydelse at udgøre ca. 8,6 mio. kr. i 2010, 23,4 mio. kr. i 2011
8 8 og 34,0 mio. kr. i Der er i merudgiften ikke indregnet udgifter til drift vedr. skoledelen, da denne finansieres af aktivitetsreserven til opfyldelse af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. De samlede statslige merudgifter ved lovforslaget er finansieret af Aftale om flere unge i uddannelse og job og er indarbejdet i Finansloven for Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Egu-portalen vil administrativt spare kommuner og andre tilrettelæggere af egu for den nuværende indberetning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik. Da systemet tilsluttes Elevplan, vil det endvidere kunne medføre administrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu. Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for stat og regioner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget indeholder ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindreudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Egu-portalen vil spare kommuner og andre tilrettelæggere af egu for 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Elevorganisationen ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-Lederforeningen og Uddannelsesforbundet. Negative konsekvenser/ merudgifter Statslige merudgifter til skoleydelse, driftsudgifter i forbindelse med praktik samt administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af skoleydelse på i alt 8,6 mio. kr. i 2010, 23,4 mio. kr. i 2011 og 34,0 mio. kr. i Statslig merudgift på 2,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til udvikling af portal for egu.
9 9 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten den nuværende indberetning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik. Da systemet tilsluttes Elevplan, vil det endvidere kunne medføre administrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Det foreslås med 19 e, stk. 1, at skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede 66 p. Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udløser under skoledelen statslige taxametertilskud i forbindelse med deltagelse i grundforløbs- og hovedforløbsundervisning. Taksterne for 2010 er gældende undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametre for erhvervsuddannelserne. I 2010 og 2011 udbetales fællesudgifts- og bygningstaxametre på grundlag af finansårets årselever (tidstro), men vil herefter blive udbetalt efter antal grundlagsårselever i overensstemmelse med de tilskudsprincipper, der gælder for erhvervsuddannelserne. Desuden foreslås det, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse under praktikdelen udløser et tilskud pr. årselev. Taksterne herfor fastsættes i 2010 svarende til drifts- og bygningstaxametrene for ordinære elever på produktionsskoler. Hvis eleven gennemfører dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens produktion m.v., skal det være på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, jf. den foreslåede 66 r, stk. 3. Eleven udløser stadig taxametertilskud, fordi skolen skal bidrage med vejledning og særlig pædagogisk støtte til elev og praktikvirksomhed. Ved virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på produktionsskolens vegne. Eleven udløser stadig taxametertilskud, dog højst for tre måneder, jf. den foreslåede 19 e, stk. 1, 2. pkt. Eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion, jf. den foreslåede 66 r, stk. 3. Som en del af tilskuddet efter stk. 1 ydes et tillægstaxametertilskud pr. årselev for elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i hovedforløb til dækning af skolernes udgifter ved en mere intensiv undervisning. Taksten for 2010 svarer til det tilsvarende tillægstaxametertilskud for elever i mesterlære. Det foreslås med 19 e, stk. 2, at skolen desuden modtager tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, samt ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. den foreslåede 66 r, stk. 2. Taksterne for 2010 er gældende start- og gennemførelsestilskud for elever i ny mesterlære. Det foreslås med 19 e, stk. 3, at tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. den foreslåede 66 r, stk. 3. Det foreslås med bestemmelsen i 19 e, stk. 4, at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder
10 10 om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit og 3. Til nr. 2 Det foreslås i 66 p, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse helt eller delvist gennemføres på en produktionsskole uden uddannelsesaftale mellem elev og skole. Det er både skoleundervisningen og praktikuddannelsen, der helt eller delvist gennemføres på en produktionsskole. Som udgangspunkt foregår praktikuddannelsen på en produktionsskole, og denne skal godkendes som praktiksted efter gældende regler, jf. 46 i lov om erhvervsuddannelser. Praktikuddannelse kan tillige finde sted i praktikvirksomheder med uddannelsesaftale, jf. forslaget til 66 r, stk. 3. Praktikuddannelsen kan endelig finde sted i en virksomhed efter aftale med produktionsskolen om at lade dele af praktikuddannelsen foregå i virksomheden (virksomhedsforlagt undervisning). Ved virksomhedsforlagt undervisning gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar, og eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion. Virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor produktionsskolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver. Der kan også være tale om, at skolen herved bidrager til, at en elev og en virksomhed stifter nærmere bekendtskab med hinanden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 66 r, stk. 3. Efter aftale indgået mellem en produktionsskole og en skole eller institution, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, kan skoleundervisningen helt eller delvist udlægges til produktionsskolen. Dette skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, jf. 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Det foreslås, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kun kan tilrettelægges for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan derfor ikke tilrettelægges for de rent skolebaserede erhvervsuddannelser, som for tiden er web-integrator, sundhedsservicesekretæruddannelsen og byggemontagetekniker. Med den foreslåede bestemmelse til 66 p, stk. 2, kan produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kun udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18, i lov om erhvervsuddannelser, og som samarbejder med en produktionsskole herom. Samarbejdsaftalen mellem erhvervsskolen og produktionsskolen skal blandt andet fastlægge, hvilken betaling produktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i forbindelse med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. Med bestemmelsen i 66 p, stk. 3, foreslås undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, og den produktionsskole, som deltager i gennemførelsen af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og som herunder varetager opgaver og funktioner som en praktikvirksomhed, jf. den foreslåede 66 s. Reglerne vil komme til at omfatte retningslinjer for indholdet af samarbejdsaftalen vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse generelt, herunder samarbejde om visitation, udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, økonomi og administration i forbindelse med produktionsskolens varetagelse af udlagt undervisning og praktikuddannelse m.v. Hvis det på baggrund af indhøstede erfaringer viser sig hensigtsmæssigt, kan der også fastsættes formkrav til aftalen. Den foreslåede bestemmelse til 66 q, stk. 1, angår reglerne om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, herunder betingelserne for adgang til at deltage i denne særlige tilrettelæggelsesform. Det foreslås, at kun elever med forudgående produktionsskoleforløb får adgang til uddannelsen. Forslaget indebærer, at adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Visitationen af elever til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse foregår i et tæt samarbejde mellem produktionsskolen og den relevante erhvervsskole for at sikre, at den unge tilhører målgruppen. Med den foreslåede bestemmelse til 66 q, stk. 2, træffes afgørelsen om optagelse efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen. Det vil ikke være alle erhvervsskoler, der udbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men kun
11 11 skoler, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, og som samarbejder med en produktionsskole, jf. den foreslåede 66 p, stk. 2. Det vil være naturligt, at der i samarbejdsaftalen indgår retningslinjer for proceduren for indstilling af elever til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Hvis der senere viser sig at være behov for regulering af dette, kan undervisningsministeren med hjemmel i den foreslåede 66 p, stk. 3, fastsætte nærmere regler herom. Når produktionsskolen afgiver indstilling om optagelse, vil erhvervsskolen som udgangspunkt ikke have anledning til at foretage en selvstændig vurdering af, om eleven kan gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og på den baggrund vil skolen optage eleven. Hvis en erhvervsskole i modsætning til produktionsskolen er af den opfattelse, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, skal skolen optage eleven på almindelige vilkår, jf. kapitel 2 i lov om erhvervsuddannelser. Ansøgere, der efter erhvervsskolens vurdering ikke vil kunne gennemføre en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse selv med alle tænkelige støtteforanstaltninger, skal af skolen vejledes til at påbegynde en anden uddannelse, f.eks. erhvervsgrunduddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Klager over afgørelser om optagelse, der ikke imødekommer ansøgeren, behandles efter de almindelige klageregler fastsat i medfør af 69 i lov om erhvervsuddannelser. Hvis produktionsskolen på trods af elevens ønske ikke indstiller eleven til optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, kan eleven ikke blive optaget. Eleven vil kunne indbringe spørgsmålet om produktionsskolens indstilling for produktionsskolens bestyrelse. Produktionsskolens indstilling kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eleven kan søge optagelse til en erhvervsuddannelse på almindelige vilkår. Undervisningsministeren bemyndiges, jf. den foreslåede 66 q, stk. 3, til at fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Formålet med bemyndigelsen er at give mulighed for et administrativt indgreb, såfremt aktiviteten får et uhensigtsmæssigt omfang. Det foreslås med 66 r, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. De almindelige regler om uddannelserne og de særlige regler om de enkelte uddannelsers mål og indhold m.v. gælder for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse med de ændringer, som de særlige bestemmelser om denne tilrettelæggelsesform kræver. Med den foreslåede bestemmelse til 66 r, stk. 2, foreslås grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist erstattet af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Grundforløbet i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse tilrettelægges efter samme hovedprincipper som ny mesterlære, jf. 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 for en beskrivelse af ny mesterlære. Hvis eleven gennemfører dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens produktion m.v., jf. den foreslåede 66 r, stk. 3, skal det være på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, og eleven får derfor løn i stedet for skoleydelse, jf. den foreslåede bestemmelse til 66 t. Produktion m.v. omfatter eksempelvis også salg af varer og tjenesteydelser. Hvis eleven modtager praktikuddannelse i en virksomhed som virksomhedsforlagt undervisning, og derfor ikke indgår i virksomhedens produktion, oprettes ingen uddannelsesaftale, og eleven modtager fortsat skoleydelse, ligesom produktionsskolen har ansvar for eleven. Tilskudsreglerne er reguleret i den foreslåede 19 e. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede 66 p. Hvis eleven har en uddannelsesaftale, er eleven omfattet af de almindelige regler om elevers retsstilling, jf. 55 og 56, i lov om erhvervsuddannelser, hvilket eleven ikke er, når denne er i praktik uden uddannelsesaftale. I sidstnævnte tilfælde har eleven ikke lønmodtagerstatus og har samme retsstilling som elever i skolepraktik. Det foreslås med 66 s, stk. 1, at når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. 13, stk. 2, 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, 32, 33, 46 og 58, i lov om erhvervsuddannelser, finder tilsvarende anvendelse. Det foreslås med 66 s, stk. 2, at bestemmelserne i lovens 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole. Det foreslås hermed, at de faglige udvalg fører tilsyn med praktikuddannelse, der gennemføres på en produktionsskole på samme måde, som de faglige ud-
12 12 valg fører tilsyn med skolepraktik og virksomhedspraktik. Det foreslås med 66 t, stk. 1, at skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af uddannelsesaftale, jf. den foreslåede 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Skoleydelsen svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Denne ydelse svarer i størrelse til, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager. Hvis eleven indgår aftale om delvis praktikuddannelse med en virksomhed, jf. den foreslåede 66 r, stk. 3, udbetaler virksomheden den overenskomstmæssige elevløn for området i en sådan aftaleperiode, og der udbetales i lønningsperioden ikke skoleydelse. Eleven modtager heller ikke skoleydelse, hvis eleven modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Det foreslås med bestemmelsen i 66 t, stk. 2, at Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Dette svarer til ordningen vedr. skolepraktikydelse. Det foreslås med bestemmelsen i 66 t, stk. 3, at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit og 3. Til nr. 1 Til 2 En produktionsskole kan med den foreslåede 2 b i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. de i lovforslagets 1 omhandlede ændringer til lov om erhvervsuddannelser. Der vil med den foreslåede bestemmelse til 2 b skulle indgås aftale mellem en produktionsskole og udbyderen af hovedforløbet, som typisk er en institution for erhvervsrettet uddannelse, om gennemførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Den skole eller institution, der udbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og den samarbejdende produktionsskole skal i en aftale fastlægge, hvilken betaling produktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i forbindelse med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede 66 p, stk. 2 og 3. Elever, der deltager i en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i henhold til de foreslåede bestemmelser til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser, vil ikke indgå i beregningen af tilskudsgrundlaget til produktionsskolen. Der er tale om en lovreguleret opgavevaretagelse for produktionsskolerne, og opgavevaretagelsen sker derfor ikke som indtægtsdækket virksomhed. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 1 Til 3 Med den foreslåede bestemmelse til 14, stk. 2, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, som undervisningsministeren kan indhente fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende erhvervsgrunduddannelsen, skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Oplysningerne forventes som udgangspunkt leveret via en indberetningsportal, når den er udviklet, jf. den foreslåede 15. Der vil også efter omstændighederne kunne være tale om særlige, lejlighedsvise indhentelser af oplysninger, eventuelt i elektronisk form. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit og Til nr. 2 Det forslås med 15, stk. 1, at kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed. Det foreslåede fælles elektroniske system, som er en indberetningsportal, skal bruges i det daglige administrative arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu. Det foreslås med bestemmelsen i 15, stk. 2, at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det elektroniske system.
13 13 Reglerne vil omfatte retningslinjer for oprettelse og vedligeholdelse af elevens uddannelsesplan, herunder retningslinjer for hvilke informationer, der som minimum skal indberettes. Nogle af disse informationer vil alene tjene et statistisk formål. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit og Det foreslås med stk. 2, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 15 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., som affattet ved lovforslagets 3, nr. 2. Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når den internetbaserede indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen er færdigudviklet og klar til brug. Til 4 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2010.
14 14 Gældende formulering Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget Bilag 1 1 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, som ændret ved 3 i lov nr af 10. december 2008, 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, 2 i lov nr af 14. december 2009, 1 i lov nr af 27. december 2009 og 6 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer: 1. Efter 19 d indsættes:» 19 e.skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. 66 p. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Stk. 2. Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. 13, stk. 2, samt ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. 66 r, stk. 2. Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. 66 r, stk. 3. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«2. Efter 66 o indsættes som nyt kapitel:»kapitel 7 c Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse 66 p. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. 2, stk. 1, som helt eller delvist gennemføres på pro-
15 15 duktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog 66 r, stk. 3. Stk. 2. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk q. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Stk. 2.Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. 66 p, stk. 2. Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. 66 r. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Stk. 3. Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. 13, stk. 2, 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, 32, 33, 46 og 58 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Bestemmelserne i lovens 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole.
16 16 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af uddannelsesaftale, jf. 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2.Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.«2 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008, 1 i lov nr af 10. december 2008 og 4 i lov nr af 27. december 2009, foretages følgende ændring: 1. Efter 2 a indsættes:» 2 b. En produktionsskole kan i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.«3 I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 27. november 2007, som ændret ved 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 og 3 i lov nr af 27. december 2009, foretages følgende ændringer: 14. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte nærmere regler herom. 1. I 14 indsættes som stk. 2:
17 17»Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.«2. Efter 14 indsættes:» 15. Til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution, jf. 1, anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af det elektroniske system, jf. stk. 1.«4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 15 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., som affattet ved denne lovs 3, nr. 2.
Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelser m.v.
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 135 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
2009/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 120.84F.251 Fremsat den 17. marts 2010 af undervisningsministeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler
2010/1 LSF 64 (Gældende) Udskriftsdato: 6. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsafdelingen, j. nr, 153.92G.031 Fremsat den 17. november 2010 af Undervisningsministeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion
2010/1 LSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag, nr. 143.18G.031 Fremsat den 6. oktober 2010 af undervisningsministeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler
2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar
Læs mereProduktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på
Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereProduktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.
Vejle, d. 26. februar 2010 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Justering af skoleydelse) 1 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1.
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler
Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. januar 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Justering af skoleydelse) 1 I lov
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering
Læs mereForslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
Læs mereHermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse
Se vedlagte høringsliste Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Høring over udkast
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 6. november 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Finansiering
Læs mereForslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2010-11
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
Læs mereOMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Fremsat den 26. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov
Læs mereBekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 42 Bilag 1 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
Læs mere(Ungdomsuddannelse til alle)
LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser
Læs mereForslag. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til
2009/1 LSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: 028.94D.021 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser
Lovforslag nr. L 66 Folketinget 2011-12 Fremsat den 11. januar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Effektivisering af
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler
2014/1 LSF 33 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 068.62S.541 Fremsat den 9. oktober 2014 af undervisningsministeren (Christine
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2008/1 LSF 111 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.335.021 Fremsat den 29. januar 2009 af undervisningsministeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren
Læs mereVejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter
Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)
Undervisningsministeriet December 2017 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler) 1 I lov om friskoler
Læs mere1. Omlægning af tilskud til institutionernes praktikpladsopsøgende arbejde
Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser og produktionsskoler Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om
Læs mereVejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter
Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, december 2018 Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2018.1 Sagsnummer: 18/15210-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning
Læs mereProduktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Vedrørende: Registrering af produktionsskolebaseret eud i EASY-P, EASY-A og Elevplan 28.09.2012 Version: 3 Primært præciseringer i EASY-A afsnit vedr. årselevbidrag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2011-12 Fremsat den 22. februar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af prisloftet
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Fremsat den 11. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Martin Lidegaard, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mere2011/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni Forslag. til. (Digital kommunikation i sager om specialpædagogisk støtte)
2011/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 128.92K.271
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 128 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereFinansudvalget. Aktstk Offentligt
Finansudvalget Aktstk. 160 - Offentligt Finansudvalget Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 09-06-2009 a. Undervisningsministeriet anmoder
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstituts
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling UDKAST September 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) I lov om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
(Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget L 87 Bilag 1 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 L 87 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 16/10618 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling November 2016 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ferie
Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2013-14 Fremsat den 19. marts 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ferie (Overførsel af 280 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets
Læs mereTil skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og de faglige udvalg
Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og de faglige udvalg Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Lovforslag nr. L 131 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. januar 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)
Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov
Læs mereVejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, november 2015 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2015.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede
Læs mereDA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love
Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige
Læs mereDrøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU
Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereBilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereTil skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.
Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44
Læs mereUDKAST 14/08-12. Forslag. til
UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereUDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING
UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse
BEK nr 704 af 10/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for
Læs mere2010/1 LSF 63 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september Forslag. til
2010/1 LSF 63 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 093.78G.251 Fremsat den 17. november 2010 af undervisningsministeren
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereVejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu
Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Denne vejledning er tænkt som en hjælp, når kommunerne skal indberette aktiviteter og refusionsberettigede udgifter til
Læs mereLov om integrationsgrunduddannelse (igu)
LOV nr 623 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2660 Senere
Læs mereForsøgene gennemføres af udbydere af erhvervsuddannelser, der er godkendt til at udbyde grundforløbets 1. del.
Udbydere af erhvervsuddannelser Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Danske SOSU-Skoler Forening for Danske Landbrugsskoler Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Styrelsen for Undervisning
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
2009/1 LSF 196 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 099.75E.251 Fremsat den 26. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse)
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 69 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) 1 I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereNy mesterlære - i EASY-A og
Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning
Læs mereErhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Maj 2016 Sagsnr.:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Maj 2016 Sagsnr.: 004.872.351 Høringsnotat til ændring af bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt ændring
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
2011/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, sagsnr. 087.00K.391 Fremsat den 28. marts
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven
2011/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. Fremsat den 11. januar 2012 af økonomi- og indenrigsministeren
Læs mereHøring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)
Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om
Læs mereForslag. lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Nedsættelse af varighedskrav
Læs mere2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til
2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. 1207154 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af
Læs mereo En månedlig præmie på 2.000 kr. i prøvetiden, dvs. op til tre gange 2.000 kr. såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens
Departementschefens sekretariat Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative)
Læs mereLønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde
Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2013/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsministeriet, j. nr. 001.80R.391 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren
Læs mereDen ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner
LBK nr 926 af 03/07/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslag nr. L 44 Folketinget
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2012-13 Fremsat den 26. oktober af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
Læs mereÆndringsforslag. til
Uddannelsesudvalget 2010-11 L 33 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
Læs mereBekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereNedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.
Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
2009/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. Fremsat den 29. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Praktikcentre og hurtigere optagelse til skolepraktik m.v.) 1 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011,
Læs mereBekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
LBK nr 784 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.73M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mere