K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole"

Transkript

1 K om pet enc e- c ent ret i en rum m elig folk esk ole Pædagogisk Psyk ologisk Rådgivning 2003

2 Forord.RPSHWHQFHFHQWUHWLHQUXPPHOLJVNROH er tænkt som en fortsættelse af skriftet Fra støttecenter til kompetencecenter, der var det officielle startskud til en egentlig nytænkning omkring rummelighedsindsatsen, den specialpædagogiske indsats over for børn med særlige behov og indsatsen over for de tosprogede børn. Som billede på kompetencecentret i den rummelige skole har vi valgt et træ. Roden symboliser lærernes og pædagogernes faglige kvalifikationer, stammen kompetencecentrets formål og funktioner. Og endelig symboliserer kronen de forskellige tiltag, der kan gøres for at styrke rummelighed i normalundervisningen samt den direkte specialpædagogiske indsats over for børn med særlige behov. Selve ordet kompetencecenter signalerer på forskellige måder et bredere sigte i forhold til tidligere betegnelser. Kompetencecentret repræsenterer et menneskesyn og et læringssyn, der tager udgangspunkt i barnets kompetencer. Dette stemmer fint overens med de individuelle undervisningsplaner lærerne i disse år udarbejder for børn, der har behov for en særlig indsats. Her tages der således typisk udgangspunkt i barnets færdigheder (kompetencer) og deres udviklingsmuligheder (potentialer). Samtidig lægger betegnelsen kompetencecenter op til et bredere perspektiv i tænkningen. Den overordnede opgave består således i stedse at sammenholde skolens samlede elevklientel med den måde, hvorpå man lokalt har valgt at indrette og organisere undervisningen. Kompetencecentret skal således udover at være en praktisk foranstaltning også være et reflektionsrum, hvor man i skolens samlede organisering også medtænker de børn, der har brug for en speciel indsats af pædagogisk, specialpædagogisk eller socialpædagogisk art, herunder tosprogede børn. Kompetencecentrets anliggende er derfor på den ene side en hensigtsmæssig organisering af skolen i forhold til at kunne præstere den optimale rummelighed, og på den anden sikringen af at børn med specielle behov får et relevant og kvalificeret (special)pædagogisk undervisningstilbud. Kompetencecentret bør således fremstå som skolens interne videnscenter omkring børn med forskellige former for indlæringsvanskeligheder, børn med vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel samt tosprogede børn. Dialogen mellem de forskellige fagligheder, der er repræsenteret i kompetencecentret, er yderst væsentlig, da denne dialog må forventes at befordre en kvalitativ afsmitning mellem de forskellige fagligheder, den såkaldte synergieffekt. Samspillet mellem kompetencecentret og den øvrige skole vil ud over administrationen af de ressourcer skolen har fået tildelt til rummelighed bestå i en vejledning og en sparring til det enkelte lærerteam eller til den enkelte lærer eller pædagog omkring den pædagogiske tackling af børn med særlige behov. Kompetencecentret vil samtidig med skolens leder i spidsen indgå i en løbende dialog med PPR-medarbejdere omkring deres - PPRs rolle set i lyset af skolens pædagogiske og organisatoriske udvikling. 2

3 Fra PPRs side håber og tror vi, at ovennæ vnte skrift kan væ re til glæ de og inspiration i den videre udvikling af kompetencecentret som krumtap i etableringen af en endnu mere rummelig folkeskole. Sven Thomsen Chefpsykolog Juli

4 5RGHQ Personlige og faglige k valifik at ioner hos k om pet enc ec ent ret s lærere og pædagoger Engagement Positivt livssyn Evne til at se og arbejde med børnenes gode/stæ rke sider Fleksibilitet Empati Samarbejdsevne (kolleger og foræ ldre) Faglige kvalifikationer i forbindelse med elever med sæ rlige behov specifikke indlæ ringsvanskeligheder, generelle indlæ ringsvanskeligheder og adfæ rd, kontakt og trivsel Faglige kvalifikationer i forbindelse med tosprogethed, sprogtilegnelsesprocesser, andetsprogsdidaktik og metodik. Viden om integration, kultur og kulturmødeprocesser i forbindelse med tosprogethed Socialpæ dagogiske kvalifikationer i forbindelse med barnets hele skoledag. Af hensyn til samarbejdet mellem den almindelige undervisning og kompetencecentret er det endvidere vigtigt, at kompetencecentrets læ rere har høj status i læ - rergruppen og nyder kollegernes tillid. 4

5 5RG²VWDPPH K om pet enc ec ent ret s form ål At væ re skolens refleksionsrum for rummeligheden og for at styrke denne. Udvikle skolens pæ dagogiske miljø i samarbejde med PPR. At effektivisere og intensivere udnyttelsen af kompetencecentrets ressourcer. At etablere en samarbejdsstruktur mellem læ rerne/pæ dagoger i specialundervisningen, undervisningen i dansk som andetsprog samt DUS og den almindelige undervisning, skoleleder og PPR med henblik på styring, prioritering og planlæ g- ning af kompetencecentrets ressourcer, således at disse udnyttes optimalt. At udvikle varierede former for specialundervisning og anden specialpæ dagogisk bistand og undervisning i dansk som andetsprog afpasset efter de aktuelle behov herunder udvikling af forskellige kursusformer. At udvikle det faglige og socialpæ dagogiske niveau indenfor kompetencecentrets områder. At væ re skolens videnscenter for generel pæ dagogisk indsats, for undervisning og integration af tosprogede elever samt DUS-området. 5

6 6WDPPH K om pet enc ec ent ret s funk t ioner Uformel rådgivning og vejledning til læ rere og pæ - dagoger i den almindelige undervisning og pæ dagogisk tackling af børn med specielle behov Råd og vejledning til undervisningsdifferentieringsopgaver Råd og vejledning til yderligere undervisningsdifferentiering Foretage observationer og undersøgelser, der kan danne grundlag for en specialpæ dagogisk indsats Vejlede omkring andetsprogsundervisning herunder f.eks. foretagelse af sproganalyser Hjæ lp til udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner Ansvar for koordinering, mødeindkaldelse, udarbejdelse af dagsorden og mødereferat til møder i kompetencecenter og klasse/teamkonferencer Skolens samlede forum for det løbende samarbejde med Pæ dagogisk Psykologisk Rådgivning Deltagelse i samarbejdsmøder med PPR Prioritering og fordeling af kompetencecentrets ressourcer til specialpæ dagogisk indsats og til undervisning i dansk som andetsprog Koordinering af indsats Udvikling af skolens rummelighed Udvikling af undervisningen i dansk som andetsprog Samarbejde/koordinering af den specialpæ dagogiske indsats og evt. DUS specialgruppe Samarbejde/koordinering af undervisningen af tosprogede elever og DUS-tilbudet Rådgivende funktioner overfor kolleger og foræ ldre inden for rummelighedsindsatsen Rådgivende funktioner overfor kolleger og foræ ldre inden for undervisning og integration af tosprogede elever Et næ rt skole-hjemarbejde Drøftelse af planlæ gningen af sæ rlig pæ dagogisk indsats overfor en enkelte elev eller gruppe Drøftelse af planlæ gningen af undervisningen i dansk som andetsprog for den enkelte elev eller gruppe Evaluering af de specialpæ dagogiske tiltag Evaluering af undervisningen i dansk som andetsprog Faglige drøftelser Metodekendskab og -udvikling Materialekendskab og -udvikling 6

7 6WDPPH²NURQH For at sikre kvalitet i den enkelte elevs undervisning bør der altid væ re knyttet en læ rer fra kompetencecentret til de forskellige team, som den enkelte skole har valgt at danne f.eks.: Indskolingsteam, mellemtrinsteam og overbygningsteam årgangsteam eller andre former. Kompetencecenterlæ rerne i de enkelte team omkring klasserne er med til at sikre overblik over skolens samlede behov for specialpæ dagogisk indsats og undervisning af elever i dansk som andetsprog og fordeling af ressourcerne til disse områder. Skolens kompetencecenter er det team af læ rere og pæ dagoger, som tilsammen kan dæ kke special- og socialpæ dagogisk bistand til elever med sæ rlige behov samt undervisning i dansk som andetsprog. 'HI\VLVNHUDPPHUIRUGHQVSHFLDOS GDJRJLVNHLQGVDWV PnY UHKHQVLJWVP VVLJH'HWVDPPHJ OGHUIRUXQ GHUYLVQLQJDIWRVSURJHGHHOHYHU 6NROHQVNRPSHWHQFHFHQWHUVNDOUXPPHHQUHOHYDQW VDPOLQJDIIDJOLWWHUDWXURJPDWHULDOHUVRPIOHNVLEHOW NDQDQYHQGHVDIVDPWOLJHO UHUHRJS GDJRJHULNRP SHWHQFHFHQWUHW 7

8 .URQH Undervisningen og den soc ialpæ - dagogisk e bist and 6SHFLDOS GDJRJLVNLQGVDWV Forebyggende en generel indsats for alle elever baseret på viden om børns læ ring og udvikling Foregribende en målrettet indsats over for sæ rlige risikogrupper af elever Indgribende eleven modtager en egentlig specialpæ dagogisk indsats som supplement til den almindelige undervisning eller i stedet for den almindelige undervisning 8QGHUYLVQLQJDIHOHYHUPHGGDQVNVRPDQGHWVSURJ Intensiv undervisning med selvstæ ndigt indhold og materialer for elever uden fæ rdigudviklet dansk sproglig basis Supplerende undervisning i tilknytning til indhold og emner i klassens undervisning Støttende undervisning i mindre omfang i forbindelse med nye fag/emner i form af mindre kurser og evt. lektiehjæ lp '86RPUnGHW Forebyggende en generel indsats for alle elever baseret på viden om børns læ ring og udvikling Foregribende en målrettet indsats over for sæ rlige risikogrupper af elever Indgribende eleven modtager egentlig støtte som supplement til de almindelige DUS tilbud 8

9 Besk rivelse af K RONEN Spec ialpæ dagogisk bist and 2UJDQLVDWLRQVIRUPHUDIK QJLJDIVNROHQVVW UUHOVH Afdelings- og/eller årgangsteam Parallellæ gning af relevante timer med henblik på holddeling lodret eller vandret (se illustration) Læ rere/pæ dagoger fra kompetencecentret i alle klasser/team Fysiske rammer - central placering i forhold til brugerne - fleksibel indretning med mulighed for at arbejde såvel individuelt som i grupper - gode lys/lyd forhold - materialesamling, som er tilgæ ngelig for alle brugere af kompetencecentret - IT med den relevante hardware og software - Bøger med bånd og CD - Faglitteratur 5HVVRXUFHU±8QGHUYLVQLQJVWLG Afdæ kning af behov Overblik over ressourcer (specialpæ dagogisk bistand + sprogcenter + DUS) Fleksibilitet vedr. ressourceanvendelse revurderes løbende mindst 4 gange årligt Fordeling af ressourcer Restpulje 8GDUEHMGHOVHDILQGLYLGXHOXQGHUYLVQLQJVSODQ Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner på alle elever, der modtager støtte fra kompetencecentret 8QGHUYLVQLQJRJVRFLDOS GDJRJLVNLQGVDWV Eleverne: Specifikke indlæ ringsvanskeligheder, generelle indlæ ringsvanskeligheder, adfæ rd, kontakt og trivsel. Tosprogede. DUS. Samarbejde mellem skole og DUS Relevante gruppeprøver Klassekonference En konsekvens af klassekonferencen kan væ re, at faglæ rere og kompetencecenterlæ rere/pæ dagoger planlæ gger og gennemfører forebyggende og foregribende kurser om følgende på det specialpæ dagogiske område:,qgvnrolqj Sproglig opmæ rksomhed, lyd og bogstav samt læ sning og stavning. Grundlæ ggende talforståelser, geometriske betragtninger om form, symmetri og størrelsesforhold samt aktiviteter vedr. måling af afstande, flader, rum og væ gt. Udvikling af de sociale kompetencer 9

10 0HOOHPWULQ Differentierede læ sekurser Fokus på social udvikling 2YHUE\JQLQJ Kompetencecentrets læ rere/pæ dagoger kan inddrages med råd og vejledning ved planlæ gning og gennemførelse af specielle kurser, hvis der i overbygningen formuleres ønske herom. Fokus på social udvikling 10

11 Tek st t il ek sem plerne De udarbejdede eksempler er ikke tæ nkt som en facitliste over fordelingen af kompetencecentrets ressourcer, men de må betragtes som et forslag til, hvordan ressourcerne kan fordeles og udnyttes på den enkelte skole afhæ ngig af skolens størrelse, skolens kultur, elevsammensæ tning, og hvordan skolens undervisning er organiseret. Ressourcerne skal dæ kke skolens specialpæ dagogiske bistand og undervisningen af dansk som andetsprog. Eksemplerne er tæ nkte, men er dog lavet på baggrund af et konkret antal elever svarende til en stor skole, en middelstor skole og en lille skole i Aalborg Kommune. De tildelte ressourcer til kompetencecentret er ligeledes konkrete i forhold til de forskellige skolestørrelser. De 2 store skoler i eksemplerne har 3 eller 4 klasser på hver årgang, og de 2 mellemstore skoler har 2 eller 3 klasser på hver årgang. Disse 4 skolers organisering af undervisningen læ gger op til et næ rt samarbejde mellem den almindelige undervisning og kompetencecentret i klasserne på hver årgang. I eksempel 1 er der desuden et tæ ttere samarbejde mellem børnehaveklasserne og 1. klasserne og mellem 2. og 3. klasserne, der til sammen rummer skolens indskoling. Endvidere er der samarbejde mellem 4. og 5. klasserne og mellem 6. og 7. klasserne på mellemtrinnet, og samarbejde mellem 8. og 9. klasserne i overbygningen. I eksemplerne 2, 3 og 4 er der på lignende måde vist samarbejde både mellem klasserne på samme årgang og samarbejde mellem flere årgange. Eksempel 5 drejer sig om en lille skole med forholdsvis få elever på hver årgang. Her læ gges der isæ r op til et tæ ttere samarbejde mellem 2 eller 3 årgange. Samarbejdet både omkring klasser og årgange er nødvendigt og af meget stor betydning, idet kompetencecenterlæ rernes involvering i den daglige undervisning i klasserne, deres medvirken ved forskellige screeninger og faglige prøver og deres deltagelse i klasse / teamkonferencer giver mulighed for at opnå overblik over elevernes behov for specialpæ dagogisk bistand og behov for dansk som andetsprog på de forskellige årgange / team. Et samlet overblik over behovene hos skolens elever fremkommer i det samarbejde, der finder sted i kompetencecentret mellem alle kompetencecenterlæ rerne (A, B, C, D. i eksemplerne). Dette overblik giver det bedste grundlag for en effektiv og fleksibel udnyttelse af kompetencecenterets ressourcer. På alle 5 skoler er fordelingen af ressourcerne til specialpæ dagogisk bistand foretaget med henblik på forbyggende, foregribende og indgribende undervisning. Den forebyggende og foregribende specialpæ dagogiske bistand er prioriteret højt i indskolingen. Tildeling af timer til specialpæ dagogisk bistand på mellemtrinnet og i overbygningen foregår i højere grad på grundlag af konkrete behov. Tildeling af ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog sker på grundlag af konkrete behov. 11

12 Specialpæ dagogisk bistand og undervisning i dansk som andetsprog kan foregå i klasserne, på mindre hold eller på skolens kompetencecenter. I alle 5 eksempler råder kompetencecentret over en restpulje af timer. Denne restpulje af timer anvendes til akut opstået behov hos enkeltelever, grupper af elever eller til hele klasser. +YDGVNDONRPSHWHQFHFHQWUHWVO UHUHS GDJRJHUDUEHMGHPHG" Specifikke indlæ ringsvanskeligheder Generelle indlæ ringsvanskeligheder Adfæ rd, kontakt og trivsel Dansk som andetsprog.rpshwhqfhfhqwuhwvo UHUHS GDJRJHUVNDONXQQH Foretage gruppeprøver i klasse/team Foretage individuelle undersøgelser i bl.a. læ sning og retstavning Udarbejde individuelle undervisningsplaner Medvirke i foræ ldresamarbejde +YRUGDQVNDOGHUDUEHMGHV" Faglige kurser Social udvikling Personlig udvikling Rådgivning og vejledning 12

13 Ek sem pel 1 St or sk ole Skolen har 640 elever heraf en del tosprogede elever. Skolen har 3 eller 4 spor på årgangene. For det kommende skoleår er skolens kompetencecenter tildelt 84 timer til specialpæ dagogisk bistand og 43 timer til undervisning i dansk som andetsprog. De tildelte ressourcer er ved skoleårets begyndelse fordelt som vist i eksemplet. Kompetencecenterlektioner Teamets faste Kompetencecentrets Kompetencecentret ved skoleårets begyndelse læ rere/pæ dagoger læ rere/pæ dagoger Spec.pæ d. Tosprog,QGVNROLQJVWHDP Bh.klasser 10 lektioner + 6 lektioner $ $ 1. klasser 12 lektioner + 8 lektioner % % 2. klasser 12 lektioner + 5 lektioner & & 3. klasser 12 lektioner + 8 lektioner ' ' Samarbejde i årgangene ( 0HOOHPWULQVWHDP ) 4. klasser 10 lektioner + 4 lektioner ( * 5. klasser 8 lektioner ) + 6. klasser 6 lektioner + 8 lektioner *, 7. klasser 4 lektioner + 2YHUE\JQLQJVWHDP Samarbejde i årgangene 8. klasser 2 lektioner 9. klasser 2 lektioner + 4 lektioner, Restpulje til akut opståede behov: 6 lektioner 13

14 Ek sem pel 2 St or sk ole Skolen har 680 elever heraf kun enkelte tosprogede elever. Skolen 3 eller 4 spor på årgangene. For det kommende skoleår er skolens kompetencecenter tildelt 66 timer til specialpæ - dagogisk bistand og 4 timer til undervisning i dansk som andetsprog. De tildelte ressourcer er ved skoleårets begyndelse fordelt som vist i eksemplet. Kompetencecenterlektioner Teamets faste Kompetencecentrets Kompetencecentret ved skoleårets begyndelse læ rere/pæ dagoger læ rere/pæ dagoger Spec.pæ d. Tosprog $IGHOLQJ Bh.klasser 6 lektioner $ $ 1. klasser 10 lektioner %& % 2. klasser 10 lektioner ' & Samarbejde i årgangene ' $IGHOLQJ ( 3. klasser 8 lektioner + 4 lektioner ( ) 4. klasser 9 lektioner ) * 5. klasser 6 lektioner * + Samarbejde i årgangene, $IGHOLQJ 6. klasser 4 lektioner 7. klasser 2 lektioner + Samarbejde i årgangene $IGHOLQJ 8. klasser 3 lektioner 9. klasser 2 lektioner, Restpulje til akut opståede behov: 6 lektioner 14

15 Ek sem pel 3 Middelst or sk ole Skolen har 530 elever heraf en del tosprogede elever. Skolen har 2 eller 3 spor på årgangene. For det kommende skoleår er skolens kompetencecenter tildelt 64 timer til specialpæ dagogisk bistand og 40 timer til undervisning i dansk som andetsprog. De tildelte ressourcer er ved skoleårets begyndelse fordelt som vist i eksemplet. Kompetencecenterlektioner Teamets faste Kompetencecentrets Kompetencecentret ved skoleårets begyndelse læ rere/pæ dagoger læ rere/pæ dagoger Spec.pæ d. Tosprog $IGHOLQJ$ Bh.klasser 8 lektioner $ $ 1. klasser 12 lektioner + 8 lektioner % % 2. klasser 10 lektioner + 6 lektioner & & Samarbejde i årgangene ' $IGHOLQJ% ( 3. klasser 8 lektioner + 10 lektioner ' ) 4. klasser 6 lektioner ( * 5. klasser 4 lektioner + 6 lektioner ) + Samarbejde i årgangene $IGHOLQJ& 6. klasser 3 lektioner + 8 lektioner 7. klasser 3 lektioner + 2 lektioner 8. klasser 2 lektioner 9. klasser 2 lektioner * + Restpulje til akut opståede behov: 6 lektioner 15

16 Ek sem pel 4 Middelst or sk ole Skolen har 500 elever ingen af eleverne er tosprogede. Skolen har eller 3 spor på årgangene. For det kommende skoleår er skolens kompetencecenter tildelt 53 timer til specialpæ dagogisk bistand. De tildelte ressourcer er ved skoleårets begyndelse fordelt som vist i eksemplet. Kompetencecenterlektioner Teamets faste Kompetencecentrets Kompetencecentret ved skoleårets begyndelse læ rere/pæ dagoger læ rere/pæ dagoger Spec.pæ d. Tosprog,QGVNROLQJ Bh.klasser 6 lektioner $ $ 1. klasser 8 lektioner % % 2. klasser 8 lektioner & & 3. klasser 6 lektioner ' ' Samarbejde i årgangene ( 0HOOHPWULQ ) 4. klasser 6 lektioner ( * 5. klasser 5 lektioner ) + 6. klasser 3 lektioner *, 7. klasser 3 lektioner + 2YHUE\JQLQJ Samarbejde i årgangene 8. klasser 2 lektioner 9. klasser 2 lektioner, Restpulje til akut opståede behov: 4 lektioner 16

17 Ek sem pel 5 Lille sk ole Skolen har 90 elever en enkelt elev i 5. klasse er tosproget. Skolen har kun en klasse på hver årgang og slutter efter 6. klasse. De tildelte ressourcer er ved skoleårets begyndelse fordelt som vist i eksemplet. Kompetencecenterlektioner Teamets faste Kompetencecentrets Kompetencecentret ved skoleårets begyndelse læ rere/pæ dagoger læ rere/pæ dagoger Spec.pæ d. Tosprog,QGVNROLQJ Bh.klasse $ 4 lektioner $ 1. klasse % 2. klasse 3. klasse 5 lektioner % 0HOOHPWULQ Samarbejde i årgangene & 4. klasse 3 lektioner 5. klasse 3 lektioner & 1 lektion 6. klasse Restpulje til akut opståede behov: 1 lektion 17

18 Bilag 8QGHUYLVQLQJDILQWHJUHUHGHWRVSURJHGHHOHYHULGDQVNVRPDQGHWVSURJ fra sprogcenter til kompetencecenter 23. juni

19 Undervisning af int egrerede t osprogede elever i dansk som andet sprog fra sprogc ent er t il k om pet enc ec ent er Indledende bem æ rk ninger. Skolens kompetencecenter vil fremover ikke blot varetage opgaver omkring udvikling af specialundervisning og specialpæ dagogisk bistand (som tidligere varetoges af skolens støttecenter) men også opgaver omkring udvikling af undervisning af tosprogede elever, som er integreret i skolens almindelige klasser eller tokulturelle klasser, herunder undervisningen i dansk som andetsprog (som tidligere varetoges af skolens sprogcenter). Tosprogede elever er elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, læ rer dansk. Det er altså børn, der i deres hverdag møder og har brug for mere end ét sprog typisk et modersmål, som tales i hjemmet og er redskab for opdragelse og udvikling af tæ nkning og identitet og et andetsprog, som tales i det omgivende samfund og derfor er et nødvendigt redskab for kontakt med og deltagelse og uddannelse i dette. Tosprogede elever har således dansk som andetsprog. Disse elever har ofte behov for og derfor ret til undervisning i dansk som andetsprog gennem hele skoletiden. Undervisningen i dansk som andetsprog skal optimere elevernes mulighed for ligevæ rdig deltagelse og udbytte i den øvrige undervisning, uddannelse og integration i samfundet, og bør væ re karakteriseret ved: at tage udgangspunkt i den enkelte elevs samlede sproglige og kulturelle forudsæ tninger og behov helhed og sammenhæ ng som styrker integration og rummelighed i klassens undervisning langsigtet, målrettet og kvalificeret undervisning rettet mod elevens muligheder for udbytterig deltagelse i hele fagræ kken og skoles øvrige liv samt uddannelse og samfundsdeltagelse Undervisningen kan foregå individuelt eller på hold, eventuelt på tvæ rs af klasser og klassetrin. Der kan væ re tale om: Intensiv undervisning i dansk som andetsprog med selvstæ ndigt indhold og materialer for elever, som nylig er udsluset fra modtageklasser eller som starter skolegangen uden en fæ rdigudviklet sproglig basis på dansk. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog i tilknytning til indhold og emner i klassens undervisning for elever, som kan deltage i hele klassens undervisning med tilstræ kkeligt forarbejde. Støttende undervisning i dansk som andetsprog i mindre omfang i forbindelse med nye fag/emner, i form af mindre kurser og evt. lektiehjæ lp. Omfang og art vurderes på baggrund af analyse af den enkelte elevs behov, og undervisningen af den enkelte elev må forventes gennem skoleforløbet at bevæ ge sig fra den intensive 19

20 over den supplerende til den støttende undervisning og fra et større til et mindre omfang. Tosprogede elever vil dog ofte have behov for undervisning i dansk som andetsprog i hele skoletiden f.eks. i forbindelse med nye fag og emner, som er forbundet med nye krav til ordforråd eller kulturel baggrundsviden. Undervisningen kan organiseres i faste ugentlige lektioner, kursusform eller andet; men det bør sikres, at undervisningen for den enkelte elev medfører en helhedspræ get skolesituation og en reel integration, aktuelt såvel som i hele skoleforløbet. Dansk som andetsprog har således to betydninger det er et selvstæ ndigt fagområde, HWVSURJIDJ med eget formål, CKF, klare mål m.v. og med sæ rlige krav til materialer, læ rerkvalifikationer o.s.v., som tosprogede elever skal undervises i ud fra en vurdering af den enkelte elevs behov. Det er HOHYIRUXGV WQLQJ hos hver enkelt tosproget elev, og dermed et afgørende element, når undervisning i alle skolens fag og deltagelse i skolens sociale liv skal tilrettelæ gges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsæ tninger og potentialer. Kompetencecenteret har i sammenhæ ng hermed den dobbelte opgave dels at varetage og udvikle undervisningen i dansk som andetsprog, dels at vejlede og rådgive læ rere med tosprogede elever integreret i klassen om, hvordan undervisningen kan tilrettelæ gges og differentieres, således at den enkelte tosprogede elev kan indgå med ligevæ rdige muligheder for udbytte i alle skolens fag og samlede sociale liv med udgangspunkt i sine individuelle sproglige og kulturelle forudsæ tninger. Kompetencecenteret er desuden videnscenter for skolens arbejde med rummelighed, integration og kulturmødeproblematikker herunder rådgivende i forhold til udvikling af kulturel rummelighed i klasserne og fagundervisningen og foræ ldresamarbejde med de tosprogede elevers foræ ldre. De faglige møder på kompetencecenteret kan således også udgøre et forum, hvor der på basis af faglig viden evalueres og reflekteres over skolens integrationsarbejde og udarbejdes forslag til fremtidig indsats. Dansk som andet sprog fundam ent for udbyt t e af undervisningen. Det danske sprog er et vigtigt redskab for uddannelse og dannelse i den danske skole. Elevernes dansksproglige forudsæ tninger bliver dermed helt afgørende for deres muligheder for at deltage i og få udbytte af skolens undervisning. Men tosprogede elevers forudsæ tninger adskiller sig ofte væ sentligt fra elever med dansk som modersmål. Elever med dansk som modersmål har generelt som fæ lles forudsæ tning, at de møder i skolen med en sproglig basis på dansk: De behersker det danske lydsystem, de kender sprogets grundlæ ggende sociale funktioner, de udtrykker tanker, følelser, forestillinger m.v. ved brug af sprogets sæ tningsbygning og bøjningsformer og de har ved skolestart et gennemsnitligt ordforråd på ca ord. Denne basis udbygges, nuanceres og videreudvikles gennem skolens undervisning. I danskfaget bygges skriftsproget på, de sproglige udtryk varieres og nuanceres, og der arbejdes med bevidsthed om de sproglige strukturer, eleven allerede behersker. Tilegnelsen af kundskaber og fæ rdigheder i alle fag medfører en gennemsnitlig udvidelse af ordforrådet med ord om året i de første skoleår. 20

21 Tosprogede elever har generelt som fæ lles forudsæ tning, at de har udviklet den sproglige basis på modersmålet, men først ved mødet med det danske samfund evt. først ved mødet med skolen påbegynder tilegnelsen af det danske sprog. Disse elever skal på samme tid opbygge en sproglig basis, som kan væ re redskab for at modtage undervisning Sndansk, og indhente den udbygning, jæ vnaldrende danske elever får gennem skolens undervisning. En sprogundervisning Ldansk med udgangspunkt i elevernes forudsæ tninger er derfor afgørende for deres muligheder for at få udbytte af en undervisning, som foregår Sn dansk. Elever, som kommer til Danmark i løbet af skolealderen (eller af anden grund begynder i skolen uden dansksproglige fæ rdigheder), vil normalt starte i en modtageklasse, hvor der arbejdes med tilegnelsen af en dansksproglig basis samtidig med udvikling af kundskaber og fæ rdigheder inden for de forskellige fagområder og indføring i dansk kultur, skolehverdag og omgangsformer. Efter maksimalt 2 år eller når eleven har tilstræ kkelige fæ rdigheder i at forstå og anvende dansk til at kunne følge undervisningen i den almindelige klasse på dansk uden støtte af modersmålstalende læ rer integreres eleven i en alderssvarende klasse på sin distriktsskole. Eleven er imidlertid ikke fæ rdig med tilegnelsen af det danske sprog. Mangelfulde dansksproglige fæ rdigheder vil selvsagt medføre faglige problemer i alle de fag, hvor disse fæ rdigheder er et nødvendigt redskab. Hvor danske elevers problemer med at læ se en tekst eksempelvis oftest skyldes problemer med den læ setekniske afkodning, skyldes tosprogede elevers problemer oftest, at de mangler det sproglige fundament for at forstå det, de læ ser. Hvor danske elever eksempelvis normalt kan koncentrere sig om tilegnelsen af de forskellige fags kundskabsindhold, fæ rdigheder og arbejdsformer, støder tosprogede elever ofte på en næ sten uovervindelig barriere i form af et stort ukendt ordforråd knyttet til det enkelte fag. En fortsat undervisning i dansk som andetsprog efter modtageklassen er derfor en afgørende forudsæ tning for elevernes udbytte af undervisningen i alle skolens fag. Elever, som starter skolegangen i børnehaveklassen med et vist kendskab til det danske sprog, vil så vidt muligt starte i en tokulturel klasse. Her gives eleverne mulighed for at deltage i den almindelige undervisning i klassen med støtte fra en modersmålstalende læ rer. Den tosprogede læ rers opgave er, gennem undervisning på modersmålet i samarbejde med klassens øvrige læ rere og som en integreret del af undervisningen i klassen, at sikre elevernes muligheder for ligevæ rdigt udbytte af undervisningen. Men disse elever behøver samtidig undervisning i dansk som andetsprog for med tiden at kunne deltage i undervisningen på dansk uden denne modersmålsstøtte. Den gode andet sprogsundervisning. Kompetencecenteret varetager undervisningen i dansk som andetsprog for integrerede elever i almindelige klasser og tokulturelle klasser. Denne undervisning gives iflg. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog nr. 63 af 28. januar samt formål, CKF, læ seplan, klare mål og vejledning for faget dansk som andetsprog. Der arbejdes med: kommunikative fæ rdigheder 21

22 sprog og sprogbrug viden om sprogtilegnelse og egen læ ring sprog, kultur og samfundsforhold. Desuden arbejdes med kulturbevidsthed med kendskabet til den danske kultur og udvikling af kulturel kompetence. En del af den samfundsmæ ssige og kulturelle viden, danske elever tilegner sig gennem opvæ ksten, vil således væ re indhold i denne undervisning. Målet med undervisningen i dansk som andetsprog er opbygning af de sproglige fæ rdigheder, som er redskaber i samtlige fag og i skole, uddannelse og samfund generelt. Undervisningen har derfor fokus på udviklingen af en funktionel kommunikativ kompetence på dansk med udgangspunkt i elevens sproglige forudsæ tninger på modersmålet, dansk og andre sprog. Undervisningen i dansk som andetsprog træ der principielt i stedet for undervisningen i dansk som modersmål efter faghæ fte 1 og kan derfor ikke forstås som støtteundervisning til faget dansk, ligesom den ikke kan forveksles med specialundervisning. Selvom de grundlæ ggende fæ rdigheder (se, lytte, tale, læ se og skrive) er de samme, som i faget dansk efter faghæ fte 1, er der således tale om en ganske anden undervisning. Dansk som andetsprog er et selvstæ ndigt fagområde med egne mål, metoder, materialer og sæ rlige kvalifikationskrav til læ rerne. Det vil derfor ofte væ re irrelevant eller direkte uhensigtsmæ ssigt - hvis undervisningstiden i dansk som andetsprog anvendes til at hjæ lpe eleverne med hjemmeopgaver eller andet til faget dansk (eller andre fag). Andetsprogslæ reren må altid foretage en kritisk vurdering af, hvorvidt opgaver eller materialer fra klassens undervisning kan anvendes relevant i undervisningen i dansk som andetsprog. For elever, som kun deltager i få dansktimer i klassen, vil det ofte væ re mere hensigtsmæ ssigt, at andetsprogslæ reren giver lektier for, som eleven kan arbejde med i timerne på klassen. Det er derimod både relevant og væ sentligt, at der er et samarbejde mellem andetsprogslæ reren og klassens læ rere i dansk såvel som andre fag, således at eleven gennem andetsprogsundervisningen IRUXG for arbejdet med emner og temaer på klassen opbygger et redskab hertil i form af ordforråd, sproglige strukturer, kulturel baggrundsviden m.v. Et sådant samarbejde kan muliggøre eller forøge elevens udbytte af undervisningen på klassen: Arbejdet med forforståelsen kan f.eks. bevirke, at eleven kan deltage i læ sning og diskussion af en roman på klassen. Arbejdet med det dertil knyttede ordforråd kan f.eks. give eleven udbytte af det næ ste emne i natur & teknik. Arbejdet med passivformerne kan f.eks. medføre, at eleven kan læ se opskrifterne i de følgende hjemkundskabstimer - o.s.v. 22

23 Et sådant samarbejde stiller store krav til fleksibilitet, langsigtet planlæ gning og åbenhed, tid og vilje til den nødvendige kommunikation men er uvurderligt for en effektiv udnyttelse af ressourcerne til dansk som andetsprog og sammenhæ ng og perspektiv i elevens undervisning. Ved at knytte en fast andetsprogslæ rer fra kompetencecenteret til læ rerteamet omkring klassen / årgangen kan der skabes gode muligheder for et sådant samarbejde. Undervisningen i dansk som andetsprog gives normalt uden for klassens rammer. Men i forbindelse med visse emner og aktiviteter (som f.eks. konkret emnearbejde, storyline-forløb, procesorienteret skrivning, projektopgaver o.l.) vil det væ re muligt gennem undervisningsdifferentiering at arbejde samtidigt med dansk som modersmål og dansk som andetsprog. I så fald vil det væ re udbytterigt, at andetsprogslæ reren deltager i undervisningen på klassen sammen med de tosprogede elever. Det stiller dog store krav til den fæ lles planlæ gning. 'HQLQWHQVLYHXQGHUYLVQLQJ Elever, som endnu ikke har fæ rdigudviklet en sproglig basis i dansk det vil typisk sige elever, som nylig er udsluset fra modtageklasse eller som er indskrevet i tokulturelle klasser har brug for intensiv undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning gives individuelt eller på hold med selvstæ ndigt indhold og materialer. Den intensive undervisning har typisk et omfang på 5 7 ugl. lektioner. 'HQVXSSOHUHQGHXQGHUYLVQLQJ Elever, som har tilegnet sig tilstræ kkelige dansksproglige fæ rdigheder til at deltage med udbytte i hele klassens undervisning under forudsæ tning af en fortsat udvikling af andetsproget dansk, har brug for supplerende undervisning, hvor der dels løbende arbejdes med forforståelse til arbejdet på klassen, dels arbejdes mere langsigtede med videreudvikling af den dansksproglige kompetence. Den supplerende undervisning gives individuelt eller på hold, har typisk et omfang svarende 2 5 ugl. lektioner og vil ofte kunne tilrettelæ gges mest hensigtsmæ ssigt i kursusform forud for større emnearbejder i klassen (for at forberede eleverne gennem arbejde med ordforrådet i og sproglig og kulturel forforståelse af emnet) eller med specifikt andetsprogsfagligt indhold (f.eks. kurser i grammatik eller sæ tningsbygning i forbindelse med skriftligt arbejde eller øvelser i udtale, mundtlig formulering eller ordforråd og sprogbrug i en given fag-sammenhæ ng). 'HQVW WWHQGHXQGHUYLVQLQJ Tosprogede elever, som har et veludviklet andetsprog, kommunikerer flydende i dagligdagen og deltager i hele den almindelige undervisning, kan ofte have behov for undervisning i dansk som andetsprog i mindre omfang i forbindelse med nye fag eller emner, hvor eleven møder barrierer i form af nyt og ukendt ordforråd eller sæ rlige krav til den kulturelle baggrundsviden. Disse elever kan også have brug for støtte i forbindelse med læ sning af tekster eller løsning af opgaver, som er sæ rligt sprogligt kræ vende eller til specifikke sproglige fæ rdigheder, som endnu ikke er pudset af. En sådan støttende undervisning vil oftest mest hensigtsmæ ssigt kunne tilrettelæ gges som mindre målrettede kurser og / eller i form af lektiehjæ lp i et omfang svarende til 1 2 ugentlige lektioner evt. efter skoletid. 23

24 ,LQGVNROLQJHQ bør undervisningen tage udgangspunkt i alderssvarende emner og læ gge sæ r- lig væ gt på begrebsdannelse, konkrete aktiviteter, opbygning af ordforråd og kommunikativ kompetence i forhold til hverdagens oplevelser og samvæ r. Gennem et tæ t læ rersamarbejde sikres, at der kan arbejdes med forforståelse til aktiviteter i klassen, hvor det er relevant. Hvis eleverne går i tokulturelle klasser, hvor den sproglige og faglige udvikling støttes gennem fagundervisning på modersmålet, bør læ rersamarbejdet sikre, at undervisningen i dansk som andetsprog forbindes tæ t med denne undervisning. 3nPHOOHPWULQHW undervises ud fra alderssvarende indhold og emner om muligt i tilknytning til klassens emner. Der læ gges væ gt på ordforråd i forbindelse med orienteringsfagligt indhold og kommunikativ kompetence i varierende sprogbrugssammenhæ nge. Arbejdet med det skrevne sprog får større plads, og der inddrages kontrastivt arbejde med sammenligninger mellem modersmålet og dansk.,ryhue\jqlqjhq læ gges der i indholdet væ gt på emner omkring kultur og samfundsforhold og der arbejdes bl.a. med sproglige strategier i forbindelse med læ sning af fagtekster og skriftlig fremstilling. Undervisningen i dansk som andetsprog kan gives individuelt eller på hold. Et hold kan bestå af elever fra flere klasser og klassetrin men bør sammensæ ttes ud fra både alder og sproglige forudsæ tninger. Undervisningen af de enkelte elever / hold bør varetages af en enkelt andetsprogslæ rer for at muliggøre sammenhæ ng og samarbejde med klassens øvrige læ rere. For at sikre kvaliteten i den enkelte tosprogede elevs undervisning bør der således altid væ re knyttet en andetsprogslæ rer til det enkelte team, hvis der er integreret tosprogede elever i klassen. Andetsprogslæ reren er med til at sikre overblik over skolens samlede behov for undervisning i dansk som andetsprog og fordeling af ressourcerne hertil. En struktureret undervisning i dansk som andetsprog må tage udgangspunkt i en jæ vnlig analyse af elevens aktuelle sproglige forudsæ tninger og behov. Kompetencecenteret sikrer, at der regelmæ ssigt foretages fagligt kvalificerede elevsprogsanalyser, som kan indgå som redskaber i den interne pæ dagogiske evaluering og som en del af grundlaget for i samarbejde med teamet omkring klassen at vurdere elevens undervisningsbehov og opstille individuelle handleplaner. Disse vurderinger bør indgå i drøftelserne på de regelmæ ssige klassekonferencer. Materialerne til undervisningen i dansk som andetsprog må sprogligt og indholdsmæ ssigt væ re tilrettelagt, så de muliggør et funktionelt arbejde med sproget - og er i overensstemmelse med elevernes alder, læ sefæ rdigheder samt sproglige og kulturelle forudsæ tninger. Kompetencecenteret bør derfor råde over en materialesamling, som er relevant i forhold til skolens aktuelle grundlag af tosprogede elever, ligesom de fysiske rammer bør indrettes med tanke på, hvilke kulturelle signaler, de sender af betydning for de tosprogede elevers status, lyst og selvvæ rd. 24

25 Ressourc er og læ rerk valifik at ioner. Ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog bevilges hvert år på baggrund af en indstilling af hver enkelt elevs behov, men tildeles skolen som en samlet pulje, der ikke er bundet til den enkelte elev eller klasse (tokulturelle klasser tildeles dog normalt en fast pulje på 5 timer). Herved gives mulighed for fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Kompetencecenteret sikrer i samarbejde med læ rerne i teamet omkring den enkelte elev den faglige kvalitet i vurderingen af elevens behov og tilrettelæ ggelse af undervisningen. Samtidig sikrer kompetencecenteret en fleksibel og effektiv udnyttelse af skolens ressourcer på baggrund af en løbende vurdering af de aktuelle behov. På skoler med tosprogede elever, skal kompetencecenteret have tilknyttet personale, som gennem uddannelse og erfaring har faglig viden om undervisning i dansk som andetsprog og integration af tosprogede elever generelt. Timerne bør fordeles på få læ rere med relativt stort timetal. Herved muliggøres en fleksibel tilrettelæ ggelse af undervisningen. Det er således muligt at æ ndre timetal, holdsammensæ t- ning m.v. i årets løb som led i den løbende evaluering, når der opstår nye behov, eller når der kommer nye elever. Og det er f.eks. muligt at planlæ gge et intensivt kursus med et stort antal timer i en periode for en elevgruppe, som derefter går tilbage til klassen på fuld tid. Samtidig bliver det muligt at læ rerne gennem uddannelse, erfaring og faglig udveksling erhverver og vedligeholder faglige kvalifikationer til at varetage kompetencecenterets opgaver i forhold til tosprogede elever. Har skolen ansat tosprogede læ rere, vil disse med fordel kunne tilknyttes kompetencecenteret. Hermed gives mulighed for at inddrage de tosprogede læ reres sæ rlige kulturelle og sproglige kvalifikationer i kompetencecenterets arbejde, og der skabes et relevant fagligt forum for opkvalificering af de tosprogede læ rere i forhold til det pæ dagogiske arbejde i en dansk skole. På skoler med mange tosprogede elever vil det væ re hensigtsmæ ssigt at kompetencecenteret har en koordinator for såvel specialundervisningen som undervisningen i dansk som andetsprog og at disse indgår i et tæ t samarbejde om den overordnede planlæ gning og udvikling af kompetencecenterets indsats. Tosprogede elever og spec ialundervisning. Undervisning i dansk som andetsprog er ikke specialundervisning og tosprogede elever er alene omfattet af specialundervisningen, hvis de har sæ rlige behov og er indstillet til PPR. Men tosprogede elever har ret til og må forventes at have behov for specialundervisning og specialpæ dagogisk bistand på lige fod med danske elever. Der vil således altid væ re mulighed for, at et antal elever har befinder sig i overlapningsfeltet mellem specialundervisningen og andetsprogsundervisningen. 25

26 Disse elever har stort behov for, at deres undervisning tilrettelæ gges og sammentæ nkes til en helhedspræ get undervisning, således at specialundervisning / specialpæ dagogisk bistand gives med udgangspunkt i, at eleven samtidig er tosproget / har dansk som andetsprog og en tokulturel baggrund og undervisningen i dansk som andetsprog gives med udgangspunkt i elevens sæ rlige behov. Idet begge disse opgaver løses af skolens kompetencecenter, vil der væ re gode muligheder for at undervise også denne elevgruppe med den nødvendige ( dobbelte ) faglig-pæ dagogiske kvalitet. 26

Lundergårdskolens Sprogcenter

Lundergårdskolens Sprogcenter Undervisning af tosprogede elever Lundergårdskolens Sprogcenter I skolens Sprogcenter undervises tosprogede elever i dansk som andetsprog. Tosprogede elever er elever, som i deres hverdag møder og har

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune

Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune Marts 2012 Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur 1. Indledning Ifłlge folkeskolelovens 5 stk. 7 er Randers Kommune forpligtet til at tilbyde undervisning

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Støtteundervisning på Den lille Skole

Støtteundervisning på Den lille Skole Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel

Læs mere

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør? Hvad er Kompetencecentret? Kompetencecentret er et internt ressourcecenter på Arden Skole, der har til formål at støtte op om det pædagogiske personales muligheder for at differentiere undervisningen og

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kompetencecenter på Sebber Skole

Kompetencecenter på Sebber Skole Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet 2018-2020 Indledning Dagtilbud i Ringsted Kommune bygger både et lovmæssigt og værdimæssigt grundlag. Det betyder konkret, at den pædagogiske praksis sker

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Indholdsfortegnelse Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA...

Indholdsfortegnelse Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser... 4 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA... 4 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

/514)52.#0 (14?8.+0)-1.'X 1)$?40'*#8'

/514)52.#0 (14?8.+0)-1.'X 1)$?40'*#8' /514)52.#0 (14?8.+0)-1.'X 1)$?40'*#8' g&'.6514)'4*#.8514) +.$47) µ*lyvrujhqrug 'HQVRUJVRPLNNHWDOHU KYLVNHUWLOGHWRYHUEHE\UGHGHKMHUWH RJE\GHUGHWEU\GHVDPPHQµ $GUHVVHUIRUKM OSHRUJDQLVDWLRQHU ) UVNROH 7Y UIDJOLJWWHDP

Læs mere

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010 PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Tarup Skole Skoleår: 27/28 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016 Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Humlehaveskolen Skoleår: 2008-09 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere