FÆLLESMØDE mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 FÆLLESMØDE mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 23. september 2015 Start kl.: 13:30 Slut kl.: 14:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Helle Plougmann (Løsgænger) Tom Bytoft (A) Ulf Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Drøftelse af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger Unges uddannelsesparathed i Norddjurs Kommune Drøftelse af produktionsskoleforløb Eventuelt...11 Bilagsoversigt...12 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger P35 15/14946 Åben sag Sagsgang: AU/BUU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 27. maj 2014 unge- og voksenuddannelsesmålsætningerne og besluttede, at målsætningerne skal evalueres hvert år i august. Arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget har på fællesmødet den 2. september 2014 drøftet målsætningerne, og hvordan udvalgene kunne medvirke til, at målene nås. På arbejdsmarkedsudvalgets møde den 20. august 2015 besluttede udvalget at fastholde de målsætninger, som blev godkendt i Målsætninger tager udgangspunkt i de overordnede målsætninger fra den tidligere regering omkring gennemførelse af ungdomsuddannelser: Mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Mindst 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i 2025 Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 67 % i 2025 I unge- og voksenuddannelsesmålsætningerne er der 7 lokale målsætninger. Status på målsætningerne er overordnet set, at det går den rigtige vej i forhold til at overholde målene. Dog er det en udfordring, at der i Norddjurs Kommune er en stor andel af unge (37,5 %), som bliver vurderet ikke uddannelsesparate. Samtidig har gennemførelsen af adgangskrav i form af minimumskarakterer på erhvervsskolerne også betydning, da en del unge ikke har de nødvendige karakterer med fra folkeskolen og derfor skal have supplerende kurser for at opnå de krævede karakterer. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Status på de enkelte målsætninger er følgende: Mål 1. Mindst 50 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 65 % i Status: Tilmeldingstal fra den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU) fra marts 2015 viser, at i alt 46 % er tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse, mens 52 % er tilmeldt 10. klasse. Tallene for de enkelte skoler er: Auning skole Kattegatskolen Vestre skole Ørum skole Andel tilmeldt ungdomsudd. 31 % 46 % 68 % 50 % Andel tilmeldt 10. klasse 67 % 54 % 32 % 46 % Mål 2. Mindst 90 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 95 % i Status: FTU tilmeldingstal fra marts 2015 viser, at i alt 94 % er tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte fra 10. klasse. Fra Auning er 98 % tilmeldt en ungdomsuddannelse, mens der fra 10. klasse Center Djursland er 94 % tilmeldt. Mål 3. Mindst 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til mindst 35 % i Status: FTU tilmeldingstal fra 2015 (ud fra bopæl i Norddjurs Kommune) viser, at i alt 20 % af en årgang tilmelder sig en erhvervsuddannelse. Fra 9. klasse er det 14 %, mens det fra 10. klasse er 30 %. Mål 4. Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 75 % i

5 Arbejdsmarkedsudvalget Status: 221 unge påbegyndte et grundforløb på en erhvervsuddannelse i august Af disse har 23,5 % fuldført en erhvervsuddannelse, mens 41 % fortsat er i gang med en erhvervsuddannelse. Status pr. 28. juli 2015 Fuldført erhvervsudd. Forsat i gang med erhvervsudd. Fuldført gymnasial udd. Gennemført EGU Antal Andel 23,5 % 41 % 3 % 0,5 % Mål 5. Mindst 50 % af en ungdomsårgang skal vælge en gymnasial uddannelse (alle gymnasiale uddannelser) direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til 60 % i Status: FTU tilmeldingstal fra marts 2015 (ud fra bopæl i Norddjurs Kommune) viser, at i alt 41 % af en årgang tilmelder sig en gymnasial uddannelse. Fra 9. klasse er det 30 %, mens det fra 10. klasse er 61 %. Mål 6. Mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Status: 306 unge påbegyndte i august 2011 en gymnasial uddannelse. 84,3 % af disse havde pr. 28. juli 2015 fuldført en gymnasial uddannelse. Knapt 2 % af de unge har fuldført en erhvervsuddannelse. Mål 7. Mindst 50 % af de unge, som ikke starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, skal inden for 1 år være i gang med en ungdomsuddannelse, produktionsskoleforløb, EGU-forløb eller STU-forløb. Status: Pr. august 2015 er 82 % af de unge, der afsluttede folkeskolen i juni 2014 uden at starte direkte på en ungdomsuddannelse, i gang med eller tilmeldt en ungdomsuddannelse, produktionsskole, EGU-forløb eller STU-forløb. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at det drøftes, hvorledes udvalgene kan medvirke til, at målene nås. Bilag: 1 Åben Unge- og voksenuddannelsesmålsætninger 69676/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Afdelingschef for ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse orienterede om status for de enkelte målsætninger. Herefter drøftede udvalgene målsætningerne og de udfordringer, der er for at kunne opfylde dem. Bl.a. er der i Norddjurs Kommune tradition for, at de unge vælger 10. klasse enten i folkeskolen eller på en efterskole. Dette kan have indflydelse på opfyldelse af mål 1 om at starte direkte på ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Ligeledes drøftede udvalgene mulighederne for i højere grad at udfordre de unge samt deres forældre i forbindelse med vurderingen af uddannelsesparathed og mulighederne for valg af uddannelsesretninger. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Unges uddannelsesparathed i Norddjurs Kommune A00 15/15094 Åben sag Sagsgang: AU/BUU Sagsfremstilling I juli 2014 blev der indført nye krav om uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Formålet med at indlede processen i 8. klasse er først og fremmest at sikre muligheden for, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. I skoleåret 2014/2015 fik alle 8. klasses elever i Norddjurs Kommune vurderet deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. På mødet vil distriktsleder Karsten Refsgaard orientere om, hvordan vurderingen konkret foregår på Ørum Skole og hvilke tiltag, skolen iværksætter for de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, når de vurderes i 8. klasse. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 15. september 2015 en delrapport om intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Delrapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for ledere og medarbejdere fra skolerne, ledelsesrepræsentanter fra UU Djursland og UngNorddjurs, en repræsentant fra PPR samt forvaltningsrepræsentanter. Delrapporten skitserer to modeller for, hvordan intensive undervisningsforløb kan gennemføres: Model 1: En læringscamp, hvor deltagerne er indkvarteret sammen hele døgnet i 14 dage. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Model 2: Intensive undervisningsforløb i dansk og matematik, hvor deltagerne er på dagskursus i 2 uger. Delrapporten er vedlagt som bilag. For unge, der forlader folkeskolen uden at være vurderet uddannelsesparate, arbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning med at få disse unge i forløb der sigter mod opkvalificering, således at disse så hurtigt som muligt bliver i stand til at søge optagelse på en ungdomsuddannelse. På mødet vil leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lotte Kruse orientere om de tiltag, UU iværksætter i forhold til denne gruppe af unge. Ligesom det er vigtigt, at der arbejdes intensivt på, at alle unge i Norddjurs Kommune vurderes uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen, er det vigtigt at rette fokus på at understøtte de unge, når de har påbegyndt en uddannelse, så det også lykkes at gennemføre ungdomsuddannelsen. På mødet vil socialchef Hanne Nielsen orientere om nogle af de tiltag, der skal bidrage til at, de unge kan gennemføre en påbegyndt uddannelse. Det drejer sig bl.a. om ungdomskonsulenterne, rusmiddelcentret, projekt hverdagsliv og støtte- /kontaktpersonordningen Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lotte Kruse vil samtidig orientere om nogle af de tiltag, som UU har iværksat for at understøtte de unges uddannelse. Det kan f.eks. være fysisk overlevering til ungdomsuddannelserne, mentorordninger og forberedelse til specialpædagogisk støtte. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at det drøftes, hvordan Norddjurs Kommune kan understøtte, dels at de unge bliver uddannelsesparate, og dels at de påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Bilag: 1 Åben Særlige undervisningsforløb /15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Distriktsleder Karsten Refsgaard orienterede om, hvordan den konkrete uddannelsesparathedsvurdering af eleverne i 8. klasse foregår. Det drejer sig dels om det faglige niveau og dels en vurdering af personlige og sociale kompetencer hos den enkelte elev. Udvalgene drøftede faglighed, samt personlige og sociale kompetencer, som årsager til vurderingen af uddannelsesparathed. Forvaltningerne vil følge udviklingen på de tre parametre, når der foreligger flere resultater fra vurderingerne. Det krævede niveau for at blive vurderet uddannelsesparat afhænger af, om de unge starter på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse eller efter 10. klasse. Der er således højere krav til elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 10. klasse end for elever, der starter efter 9. klasse. Chef for ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse orienterede om tiltag for at fastholde de unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Det kan f.eks. være en IT-rygsæk med kendt udstyr, som er klar, når den unge starter på uddannelsen. Eller en kendt person (f.eks. tidligere lærer) som følger med eleven i starten og på den måde kan være med til at understøtte eleven i de nye uddannelsesmæssige rammer. Udvalgene drøftede, om den nye ungdomsorienterede indgang fungerer godt. Det er forvaltningens vurdering, at den nye organisering med en ungdomsorienteret indgang virker efter hensigten, da samarbejdet mellem vejlederne fra UU Djursland og sagsbehandlerne giver 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget en mere smidig overgang for de unge, og der er bedre mulighed for at gøre brug af historikken på den enkelte unge. Socialchef Hanne Nielsen orienterede om de muligheder, kommunen har for at hjælpe på det sociale område. F.eks. er ungdomskonsulenterne tæt på de unge, og gode til guide de unge og være deres fortrolige, når de unge har behov for det. Rusmiddelcentret har et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne både om enkelte unge, men også i form af en generel oplysning om risikoen ved rusmidler. Norddjurs Kommune har sammen med Syddjurs Kommune startet et projekt om fastholdelse af unge i ungdomsuddannelser. Dette løber frem til På baggrund af de forskellige orienteringer drøftede udvalgene udfordringerne med de unges uddannelsesparathed i Norddjurs Kommune samt, hvordan de unge kan styrkes i at gennemføre påbegyndte ungdomsuddannelser. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af produktionsskoleforløb P35 15/14946 Åben sag Sagsgang: AU/BUU Sagsfremstilling Uddannelsesbilledet er i forandring, og dermed forandres krav og forventninger til produktionsskolernes indsats. På den baggrund ønskes der en drøftelse af, hvad der fremadrettet forventes af produktionsskoler i Norddjurs Kommune. Jævnfør Bekendtgørelsen af lov om produktionsskoler, er formålet med produktionsskoler: Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i flexjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken til et demokratisk samfund. Tilbuddet tilrettelægges med særlig henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Tilbuddet tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsmisteren kan fastsætte nærmere regler herom. Optagelse og udskrivning af deltagere finder sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Ved optagelsen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Antal elever p.t. på Grenaa Produktionsskole (medio august): Almindelige produktionsskoleelever 30 fra Norddjurs Kommune 5 fra andre kommuner (Syddjurs Kommune) Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU 10 fra Norddjurs Kommune Erhvervs grunduddannelse EGU 8 fra Norddjurs Kommune Kombineret ungdomsuddannelse KUU 9 fra Norddjurs Kommune Produktionsskole baseret lærlinge 8 fra Norddjurs Kommune Jobcenter tilkøb Ungeindsatsen år 14 fra Norddjurs Kommune Visitation: Det er udelukkende Ungdommens Uddannelsesvejledning, der visiterer til produktionsskolerne, og der er frit valg af produktionsskole for alle unge. Forløbslængde: Max 1 år kan dog forlænges i helt særlige tilfælde. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at det drøftes, hvad der forventes af fremtidige produktionsskoleforløb. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Chef for ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse orienterede om nye tiltag i forhold til de tilbud, som Produktionsskolen skal have fremadrettet. F.eks. er der lavet aftale med Produktionsskolen og HSM om en virksomhedsskole, som de unge skal kvalificere sig til at blive en del af. Der er stillet nye krav til Produktionsskolen om opkvalificering af de unge, så det sikres, at de unge kan komme videre i uddannelsessystemet efter produktionsskoleforløbet. Både børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget er opmærksomme på, hvordan Produktionsskolen lever op til forventningerne. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt P35 15/14946 Åben sag Sagsgang: AU/BUU Sagsfremstilling Eventuelt. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Udvalgene drøftede mangel på lærlinge i virksomhederne i Norddjurs Kommune, og om der kan gøres noget for at opkvalificere nogle af de unge. I den sammenhæng blev det også drøftet, at der er behov for at arbejde med forældrenes holdning til deres børns uddannelsesvalg, så de fremover er åbne for at se bredere på uddannelsesmulighederne. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Drøftelse af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger 1. Unge- og voksenuddannelsesmålsætninger (69676/14) 2. Unges uddannelsesparathed i Norddjurs Kommune 1. Særlige undervisningsforløb (114296/15) 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 13

16 Bilag: 1.1. Unge- og voksenuddannelsesmålsætninger Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 69676/14

17 Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

18 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor tilbagetrækning af medarbejdere i arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune. De medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet har både erfaring og kvalifikationer. Unge skal have kvalifikationer, som gør dem i stand til at erstatte de mange uddannede, der forsvinder fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Det betyder, at der vil være et øget kompetencekrav til unge i sammenhæng med en faldende arbejdsstyrke. I Norddjurs Kommune vil det derfor blive en udfordring at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Dette er dog en nødvendighed, såfremt der skal fastholdes arbejdspladser i Norddjurs Kommune inden for alle brancheområder. Antallet af ufaglærte arbejdspladser forsvinder inden for produktion og håndværksvirksomheder, og kravet til blandt andet erhvervsuddannelser er derfor stigende, i det der nu stilles krav om en minimumskarakter for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der er fra regeringens side sat fokus på, at de unge bliver rustet til fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet, og derfor er der også lavet en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Endvidere ønsker regeringen også, at en større andel af unge skal gennemfører en erhvervsuddannelse. For at opnå målsætningen er der fra regeringens side sat forskellige initiativer i gang inden for både folkeskolen, vejledningen og erhvervsuddannelserne. Regeringens initiativer er implementeret i Norddjurs Kommunes ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger, der skal danne rammen for UU-Djurslands indsatser for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Sammenhængende indsats Der skal være sammenhæng i den vejledning og indsats, som de unge modtager. Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser skal opleves som en naturlig del af et eksisterende forløb. Norddjurs Kommune vil sikre den sammenhængende indsats ved at: Samarbejde på tværs af folkeskolerne, UU-Djursland, ungdomsuddannelser i lokal og regional området og kommunens forvaltninger Øge og fastholde kontakten til de unge og til ungdomsuddannelsesinstitutionerne i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelser 1

19 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger Udvide brobygningsforløb mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Understøtte uddannelsesforløb for den unge med en tværfaglig kommunal indsats 3. Målsætninger og initiativer Norddjurs Kommune skal opfylde regeringens målsætninger omkring gennemførelse af ungdomsuddannelser. 3.1 Regeringens overordnede målsætninger Mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Mindst 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i 2025 Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 67 % i Lokale målsætninger For at medvirke til at de overordnede målsætninger opfyldes, har Norddjurs Kommune besluttet en række lokale målsætninger, som skal understøtte, at en større andel af en ungdomsårgang påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. For at opfylde målsætningerne er det en forudsætning, at der ydes en markant større indsats for at fastholde flere unge i uddannelsen. Under hver af målsætningerne er nævnt eksempler på initiativer, hvor UU-Djursland kan øge indsatsen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, folkeskolerne, erhvervslivet og kommunens øvrige områder. Mål 1. Mindst 50 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 65 % i Eksempler på initiativer: vejledning, fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, afprøvning af uddannelsesønsker i virksomheder Mål 2. Mindst 90 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 95 % i Eksempler på initiativer: vejledning, fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, afprøvning af uddannelsesønsker i virksomheder Mål 3. Mindst 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til mindst 35 % i

20 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger Eksempler på initiativer: samarbejde med erhvervslivet, udvidet partnerskabsaftaler med virksomheder, brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, vejledning Mål 4. Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 75 % i 2025 Eksempler på initiativer: flere praktikpladser, mentorordninger, samarbejde med erhvervslivet, udvidet partnerskabsaftaler med virksomheder, vejledning Mål 5. Mindst 50 % af en ungdomsårgang skal vælge en gymnasial uddannelse (alle gymnasiale uddannelser) direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til 60 % i 2025 Eksempler på initiativer: vejledning, samarbejde med erhvervslivet, brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Mål 6. Mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i 2025 Eksempler på initiativer: mentorordninger, vejledning, samarbejde med erhvervslivet Mål 7. Mindst 50 % af de unge, som ikke starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, skal inden for 1 år være i gang med en ungdomsuddannelse, produktionsskoleforløb, EGUforløb eller STU-forløb Eksempler på initiativer: vejledning, faglige og sociale kompetenceløft, samarbejde med erhvervslivet, mentorordninger, erhvervsafprøvning i virksomheder 4. Samarbejde 4.1 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, folkeskolen og UU-Djursland skal udbygges yderligere ved at gennemføre inspirations- og motivationsforløb for unge, undervisning i uddannelse og job og yderligere uddannelsesafklaret f.eks. brobygningsforløb. Derudover skal samarbejdet understøttes med indsatser fra forskellige fagområder i Norddjurs Kommune. 4.1 Samarbejde med erhvervslivet Partnerskaber, der medvirker til, at der kan etableres praktikpladser i flere virksomheder og inden for flere brancheområder skal udvides. Samarbejdet med erhvervslivet er en forudsætning for, at flere unge kan gennemføre deres praktikforløb som led i en erhvervsuddannelse. 3

21 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger Indtil nu er der en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, som medvirker til at sikre praktikplader til unge inden for bygge- og anlægssektoren. Derudover skal samarbejdet med virksomhederne bidrage til at der ske en yderligere information om indholdet af uddannelserne. 4

22 Bilag: 2.1. Særlige undervisningsforløb Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

23 Delrapport: Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox.com 1

24 Denne delrapport indeholder forslag til en særlig indsats for fagligt svage 9. klasses elever samt for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. De to målgrupper kan defineres som ikke uddannelsesparate eller i risiko for at blive vurderet som sådan efter afgangseksamen i 9. klasse. I det følgende beskrives først målgrupperne dernæst to mulige modeller: 1) En camp-model, hvor eleverne overnatter i 14 døgn og modtager dels intensiv faglig undervisning og dels træning i de sociale og personlige kompetencer, der er en del af den formelle uddannelsesparathedsvurdering. 2) En model, hvor eleverne i en periode på 2-3 uger møder ind hver dag til intensiv faglig undervisning i dansk og matematik blandet med aktive pauser. Målgrupperne Fagligt svage elever i 9. klasse I juli 2014 blev der indført nye krav om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. klasse 1. Formålet med at indlede processen i 8. klasse er først og fremmest at sikre, at der er tid til, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. 2 Det betyder, at alle 8. klasses elever i skoleåret 2014/2015 fik vurderet deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. I Norddjurs Kommune drejede det sig om i alt 341 elever. I alt 120 elever eller 35,2 % blev vurderet ikke uddannelsesparate i Norddjurs Kommune (se tabel 1). På landsplan var tallet 25,8 %. At være uddannelsesparat kræver faglige, personlige og sociale forudsætninger Elever vurderes at være uddannelsesparate, når de i 8. klasse har et gennemsnit af standpunktskarakterer på mindst 04 og samtidig af skolen er vurderet til at opfylde visse personlige og sociale forudsætninger. Alle tre kriterier for at være uddannelsesparat skal være opfyldt. 1 Se Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse 2 Undervisningsministeriet: Uddannelsesparathed i 8.klasse 2

25 Tabel 1: Antal ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse i skoleåret 2014/2015 Antal elever i 8.klasse Ikke uddannelsesparate Antal Ikke uddannelsesparate Procent Auning Skole ,9 % Vestre Skole ,9 % Ørum Skole ,0 % Kattegatskolen ,2 % UngNorddjurs ,0 % I alt NDK ,2 % Landsgennemsnit 25,8 % Skoleåret 2014/2015 er som nævnt første år, der er foretaget uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Andelen af uddannelsesparate på årgangen stiger naturligvis støt frem mod slutningen af 9. klasse. Ud af de elever, der gik i 9. klasse i almenskolen (det vil sige eksklusiv elever i specialklasser og på specialskoler) i skoleåret 2014/2015, var der i alt 26 elever, der ikke opfyldte karakterkravet til optagelse på en erhvervsuddannelse (mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. klasse 3 ). De 26 elever svarer til 8 % af eleverne i 9. klasse. Hvis de 8 % tages som udgangspunkt for en fremskrivning for 8. årgang (341 elever) fra skoleåret 2014/2015 vil der være 27 elever ved udgangen af 9. klasse i 2016, der ikke opfylder karakterkravene for optagelse på en erhvervsuddannelse. De 27 elever vil være den ideelle gruppe at ramme, når udvælgelsen af elever til det intensive undervisningsforløb skal foretages. 3 I dansk beregnes gennemsnittet af de mundtlige og skriftlige karakterer. I matematik beregnes gennemsnittet af de skriftlige karakterer. 3

26 Unge under 18, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse Denne gruppes størrelse er statistisk behæftet med større usikkerhed. Nedenstående tal er opgivet fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og omhandler elever, der er gået ud af 10. klasse i Norddjurs Kommune de seneste 3 år uden at have opnået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 10. klasse, som er det, der kræves for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Afgangsår Antal elever Tabel 2: Antal elever i Norddjurs Kommune, der ikke har opnået gennemsnitskarakteren 2,0 ved afgangseksamen i 10.klasse Ovenstående gruppe vil ikke alle være i målgruppen for et særligt forløb, da nogle allerede vil være fyldt 18 år, mens andre er i gang med andre aktiviteter. Antallet er derfor snarere et billede på, hvor stor den gruppe kan forventes at være fra år til år, som vil være i målgruppen for et tilbud om et intensivt undervisningsforløb. Forslag til særlige forløb I det følgende beskrives to forslag til særlige forløb for ovenstående to målgrupper. Målgrupperne vurderes at have behov, der er lig hinanden i form af, dels et fagligt løft, og dels en uddannelse i eller bevidsthed om de personlige og sociale faktorer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det ene forslag beskriver et camp-forløb på 14 dage, der ikke udelukkende har fagligt fokus, men som fokuserer på alle tre kriterier for uddannelsesparathed. Det andet forslag fokuserer udelukkende på at give eleverne et intensivt fagligt løft i dansk og matematik. 4

27 Model 1: 14 dages læringscamp Hvorfor camp? Der er gennemført læringscamps af forskellig art og med forskellige målgrupper i Danmark. Følgeforskning har vist, at der kan nås afgørende fremskridt for fagligt svage elever henover den korte, men intensive periode, en camp varer. En camp, der har anvendt principperne for Synlig Læring, har dokumenteret, at eleverne har flyttet sig cirka 3 læringsår i matematik og læsning, og cirka 1,5 læringsår i stavning. 4 Èt læringsår er den udvikling, der finder sted på ét år uden en særlig indsats. Samtidig har læringscamps vist en lignende effekt på udvikling af karaktertræk hos deltagerne her har en klar bevidsthed om betydningen af udvalgte karaktertræk været resultatet. På en camp kommer elevens hverdag ind i en fast og forudsigelig struktur, der mindsker unødige forstyrrelser og øger den reelle læretid. En camp giver mulighed for at have indflydelse på elevernes hverdag 14 dage i træk gennem hele døgnet. Dette er afgørende for at kunne skabe tid og plads nok til den rette variation af aktiviteter, der kan fastholde den nødvendige motivation og koncentration. En camp giver også mulighed for at lære eleverne om døgnrytme, betydning af god og passende mængde søvn, energi, fysisk aktivitet og hvile igennem dagen samt betydningen af en sund og nærende kost ved at vise dem dette i praksis gennem den måde døgnet er tilrettelagt på. Det giver desuden mulighed for at lægge længere moduler ind med f.eks. fagligt arbejde, faglig træning, samarbejde og social læring, pligter, udvikling af personlige karaktertræk og bevidsthed om disses betydning, naturoplevelser og fleksible læringsmiljøer ude og inde. Endelig giver camp-modellen eleverne en følelse af samhørighed med andre, som også har faglige og/eller personlige/sociale udfordringer

28 Principper bag forløbet Forløbet designes og planlægges ud fra følgende principper: Indhold og organisering skal have markant effekt på elevernes fremgang på alle tre kriterier for uddannelsesparathed. Dette sikres ved at vælge afprøvede metoder med forskningsmæssigt belæg. Tilgangen til den faglige undervisning skal være Synlig Læring. Der er massivt videnskabeligt belæg for effekten af Synlig Læring, og tilgangen er i forvejen under implementering i Norddjurs Kommunes folkeskoler som en del af folkeskolereformen. Det vil således øge overførbarheden tilbage til skolerne, at der tales samme sprog og anvendes samme tilgang til læring i det intensive undervisningsforløb som i normalskolen. Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau og arbejdes med individuelle mål og succeskriterier med udgangspunkt i det faktum, at læring sker individuelt. Det betyder også, at målene skal være tydelige og synlige for eleven, og at eleven skal vide, hvordan succes ser ud. Og endelig betyder det, at eleven lærer at give og modtage feedback og i sidste ende at reflektere over egen læring. Tilgangen til udvikling af personlige og sociale faktorer skal i så vid udstrækning som muligt være baseret på evidensbaserede metoder. Forskning viser, at syv personlige karaktertræk har særlig betydning for, om man kan gennemføre en uddannelse, og at disse syv karaktertræk kan udvikles. Det drejer sig om selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed. Tilgangen til eleverne skal være anerkendende og have fokus på ressourcer fremfor begrænsninger. Der skal være fokus på fastholdelse af effekt og tilbageførsel af viden til folkeskolen. Dette sikres som beskrevet ovenfor ved at vælge samme syn på og tilgang til læring, som i folkeskolerne, men også ved at inddrage lærere fra folkeskolerne som undervisere på campen. Der skal være tæt kommunikation med og inddragelse af forældre. 6

29 Proces Konkret foreslås en to-årig model, hvor lærere og pædagoger fra Norddjurs Kommune i år 1 uddannes til at varetage campen af en ekstern samarbejdspartner, mens Norddjurs Kommunes i år 2 og evt. efterfølgende år selv står for at organisere og gennemføre campen. For at sikre at campen gennemføres på en måde og efter et koncept, der har en dokumenteret effekt, foreslås et samarbejde med de fagfolk i Danmark, der har størst erfaring med læringscamp, og som har påvist de bedste resultater for elevernes læring og personlige udvikling. Konkret kan forløbet se således ud: År 1: 1. Personale fra Norddjurs Kommune udvælges til opgaven. På lærersiden prioriteres lærere fra forskellige skoler, således at erfaringer fra campen kan udbredes til så mange skoler som muligt. På pædagogsiden udvælges pædagoger med erfaring fra ungdomsområdet. 2. Der udvælges en faglig ansvarlig til år 2 blandt lærerne og en campleder til år 2 blandt pædagogerne. 3. En ekstern samarbejdspartner underviser de 4 lærere fra Norddjurs Kommune i principperne bag den faglige undervisning 1-1,5 måneder før campen. Det vil ske ved ro dages forløb med overnatning ,5 måneder før campen underviser en ekstern samarbejdspartner de 5 pædagoger fra Norddjurs Kommune i principperne bag organisering af campen, samt aktiviteter og principper bag udvikling af personlige og sociale egenskaber, der er nødvendige for at gennemføre en uddannelse. Det vil ske ved to dages forløb med overnatning. 5. Staff camp ca. 2-3 uger før campen hele holdet af voksne mødes til planlægning af campen og koordinering af opgaver og ansvar. Den eksterne samarbejdspartner leverer en faglig ansvarlig, der leder lærernes indsats samt en campleder med det overordnede ansvar for pædagogik og aktiviteter inden for den social/personlige udvikling. Dette vil ske ved et todages forløb med overnatning 6. Introweekend for elever f.eks. 2 uger før campen eleverne mødes en lørdag formiddag til søndag middag. På introweekenden forberedes eleverne på, hvad der forventes af dem på campen. De møder undervisere og hinanden og sættes ind i indhold og opbygning. 7. Elevernes faglige niveau testes i løbet af introweekenden, således at undervisningen fra dag 1 rammer deres individuelle niveau. 8. Forældrene inviteres til et møde i forbindelse med introweekenden og får info om, hvad der forventes af dem som forældre, og hvad de kan forvente at se af udvikling hos deres børn. Forældrene får konkrete råd til, f.eks. hvordan de kan reagere, hvis deres børn undervejs ytrer ønske om at give op og komme hjem. 9. Campen gennemføres. 10. Eleverne testes fagligt på campens sidste dag for at måle effekten af campen og vurdere den enkeltes udbytte. 11. Der afholdes afsluttende møder med forældre, elever og lærer fra hjemskolen såfremt en sådan ikke har deltaget på campen. 7

30 Skolerne udarbejder UPV på 8.årgang Udvælgels e af lærere og pædagoge r Udvælgels e af elever til camp Uddannels e af lærere/pæ dagoger 14 dages camp Afgangspr øver efter 9.klasse 1. december 2014 Januar 2016 Januar/Fe bruar 2016 Marts/apr il 2016 April 2016 Maj-juni 2016 Figur 1: Skitse over år 1 År 2 og efterfølgende år: 12. I år 2 og de efterfølgende år varetager Norddjurs Kommunes egne lærere og pædagoger selv campledelsen. Den eksterne samarbejdspartner deltager således ikke på campen hverken som faglig ansvarlig eller som campleder med ansvar for den personlige/sociale del. 13. Den eksterne samarbejdspartner bidrager med et brush-up kursus i pædagogik og didaktik til det personale fra Norddjurs, der skal planlægge og gennemføre campen. 8

31 Økonomi År 1 Forberedende workshops for involverede lærere/konsulenter Forberedende workshops for involverede pædagoger/konsulenter Campleder (ekstern samarbejdspartner) til deltagelse i og ledelse af camp Faglig ansvarlig (ekstern samarbejdspartner) til deltagelse og ledelse af camp kr ,00 Kost og logi for 40 elever i 14 dage kr ,00 Kost og logi for 4 lærere, 5 pædagoger, 1 campleder, 1 faglig ansvarlig kr ,00 Frikøb af 4 deltagende lærere 5 arbejdsdage og 14 overnatninger kr ,00 Frikøb af 5 deltagende pædagoger kr ,00 I alt kr ,00 År 2 Brush-up workshops for involverede lærere/pædagoger kr ,00 Kost og logi for 40 elever i 14 dage kr ,00 Kost og logi for 4 lærere, 5 pædagoger kr ,00 Frikøb af 4 deltagende lærere 5 arbejdsdage og 14 overnatninger kr ,00 Frikøb af 5 deltagende pædagoger kr ,00 I alt kr ,00 9

32 Model 2: Intensiv undervisningsforløb i dansk og matematik Et alternativ til læringscampen er et mere traditionelt undervisningsforløb på 2 x 5 hverdage, hvor eleverne møder ind hver morgen til intensiv undervisning i dansk og matematik. En dag vil være sammensat af faglige moduler afbrudt af pauser evt. med fysisk aktivitet. En dag kunne se således ud: Morgenmad Dansk eller matematik Pause/aktivitet/frugt Dansk eller matematik Frokost Dansk eller matematik Pause/aktivitet/frugt Dansk eller matematik I denne model er der ikke undervisning i karaktertræk eller personlig/social udvikling. Den vil som campen kunne gennemføres i foråret forud for afgangseksamen. Det beskrevne svarer til den sommerskole, Aarhus Kommune har tilbudt elever, der ikke er blevet optaget på en erhvervsuddannelse. Økonomi De angivne beløb er omtrentlige og er dels baseret på Aarhus Kommunes udgifter til deres sommerskole: Personalebemanding ved 2x5 dages kursus for 40 elever inkl. forberedelse og planlægning 4 lærere kr. 2 pædagoger kr. Kost (morgenmad og frokost) kr. Materialer, aktiviteter m.m kr. Bustransport 86 kr./dag kr. I alt kr. 10

33 Visitation til særlige forløb Skolerne udvælger elever til de særlige forløb og ansøger gennem en enkel procedure. Visitationen foretages af et visitationsteam fra skole- og dagtilbudsafdelingen samt fra Ungdommens Uddannelsesvejledning bestående af lederen fra UU, den faglige leder af PPR, en PPR-psykolog, en matematikkonsulent og en læsekonsulent. Der lægges vægt på følgende kriterier i visitationen: Eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse af faglige årsager og er dokumenterbart bagefter i dansk og matematik. Eleven kan også have personlige/sociale udfordringer, der har bidraget til vurderingen. Eleven vurderes at være i stor risiko for ikke at opnå gennemsnitskarakteren 02 til afgangseksamen. Eleven har vilje til eller formodes at kunne motiveres til at gennemføre en 14 dages camp. Elever med alvorlige, ubehandlede psykiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser er ikke egnede til campens undervisningsform. Elever fra heltidsundervisningen og specialklasseelever kan deltage efter en individuel vurdering. Elever under 18, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse, visiteres af UU i samarbejde med ovennævnte visitationsteam. 11