BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 December 2004 Blad 504 Årsmøde BKF s årsmøde blev også i år et velbesøgt og indholdsrigt møde med masser af kollegial dialog - også under dansen til festmiddagen. Læs familieministerens tale, samt en række foredrag på - mappen om årsmødet. Næste årsmøde Slut med frøkenfingre i integrationsarbejdet Behov for bredt ejerskab til kommunalreformen Afholdes på Munkebjerg d november På BKF s generalforsamling opfordrede formanden til, at integrationsarbejdet over en bred front styrkes. Vi har som børne og kulturchefer tidligere veget lidt tilbage for at sige noget om integration, fordi det opfattes som et meget politisk og ideologisk emne. Men det er ikke bare et politisk emne det er også et stykke håndværk, sagde formanden i beretningen. Læs formandens beretning i sin helhed på under rubrikken årsmøde. På generalforsamlingen drøftede man også den kommende generalforsamling. Formanden understregede, at der var grund til at have ledelsesmæssig og faglig ydmyghed overfor de opgaver der skal overtages fra amterne. Der må ikke gå for megen "kommunerne kan det hele"- tænkning ind i arbejdet med vores overtagelse af specialinstitutioner på børne- specialundervisnings- og socialområdet, sagde han. Han lagde også vægt på, at fusionsprocessen i den enkelte kommune tilrettelægges, så der skabes ejerskab hos medarbejdere, fagchefer og fagdirektører og ikke kun hos kommunaldirektørerne. Endelig forudså han, at kulturområdet i høj grad kunne bliver det område, der binder de nye kommuner sammen. Kommunaliser produktionsskolerne Formanden gav i beretningen udtryk for en bekymring over det stigende antal unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse. Der er behov for en samlet kommunal strategi for at øge andelen af unge, der får en uddannelse. Med kommunalreformen får kommunerne ansvaret for en række uformelle ungdoms- og voksenuddannelser. Det gælder ungdomsskolen, specialskoler for voksne, sprogcentre, daghøjskoler, erhvervsgrunduddannelsen m.fl. For at fuldende denne palet, mener jeg også, at kommunerne burde have drifts- og udviklingsansvaret for produktionsskolerne, sagde Per B. Christensen Ny PISA En ny PISA-undersøgelse vedrørende de 15 åriges kompetencer i læs-

2 Masser af lovforslag December 2004 Blad 505 ning, matematik og naturfag forventes offentliggjort i uge 50. Fra og med d. 1. december modtager BKF s bestyrelse en række lovforslag til høring som følge af kommunalreformen. Check løbende BKF s høringssvar på Af bunken af lovforslag fremgår i øvrigt den ændring, at det er regionerne der fremover skal drive voksenspecialskolerne og at disse centre også i visse tilfælde kan påtage sig opgaver overfor børn med tale-høreog synsproblemer. Kritik af børnepolitik Nye bestyrelsesmedlemmer Børnekultur De gode eksempler Vi har behov for en børnepolitik, der tager børnenes parti. I dag er der alt for meget fokus på, hvordan dagplejen, vuggestuen og børnehaven passer ind i de voksnes liv. Det sagde BKF s formand på BKF s generalforsamling i november. Han fortsatte: Regeringens og christiansborgpolitikernes børnepolitik fokuserer for meget på de voksnes perspektiv, på arbejdslivet og overenskomsterne. Hvad med at skabe en børnepolitik, der fokuserer på børnenes behov, på hvad der skaber det gode børneliv og på vores forventninger til forældrene? Læs formandens kommentar i sin helhed på under rubrikken årsmøde På generalforsamlingen afløste Gunnar Nordestgaard, Lemvig Kommune og Jette Runchel, Frederiksværk Kommune henholdsvis Jens Vibe Michelsen, Hinnerup og Per Udesen, Haslev. Vi byder velkommen til Gunnar og Jette og siger tak for en stor indsats til Jens og Per. BKF har styrket samarbejdet med de kommunale børnekulturkonsulenter og det børnekulturelle netværk. BKF kom bl.a. med et indspil på konsulenternes møde i Middelfart d. 9. november. Her drøftedes, hvordan det børnekulturelle arbejde kan styrkes i de nye kommuner. Læs også formandens kommentar om kulturen der binder kommunerne sammen på Undervisningsministeriet har offentliggjort resultatet af et forskningsprojekt gennemført af AKF, der bl.a. sætter fokus på, hvilken skolepraksis, der kan bryde den negative sociale arv. Det fremhæves bl.a. at: God skolepraksis er et kompliceret samspil af mange forskellige enkeltfaktorer. På de højt-præsterende skoler er der en tendens til mere effektive ledere, som tager fat på problemer på skolen, går ud i klasserne, har formuleret retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsplaner og årsplaner med en høj grad af medarbejderinddragelse. De højtpræsterende skoler er kendetegnet ved et klart værdigrundlag. Der er en tendens til, at faglige kundskaber og færdigheder vægtes højt på højtpræsterende skoler både af ledere, lærere og elever. Skolen til-kendegiver tydeligt sine faglige ambitioner på elevernes vegne.

3 Forskningsrapport om ny institutionsstruktur December 2004 Blad 506 På højtpræsterende skoler er der i særlig grad intensiv undervisning på 7. klassetrin i form af særlige undervisningsforløb og kurser i dansk og matematik med hyppige evalueringer af elevpræstationer. God praksis, forstået som at alle elever opnår et godt fagligt niveau, kræver, at der lægges vægt på, at de fagligt svage elever ikke udskilles fra fælles faglige aktiviteter. Læs mere på I en ny rapport fra CASA dokumenteres det, at kommunerne er godt i gang med omlægninger af dagtilbudsstrukturen, og at omlægningerne er drevet af ønsket om pædagogisk udvikling og udvikling af nye ledelsesformer. Der tegnes et billede af en ny udviklingsmodel, hvor de små institutioner vil forsvinde, og dagpasningsområdet i kommunerne vil blive betragtet som en helhed og organiseret ud fra en fælles styringsmæssig synsvinkel. Der tænkes i sammenhæng med andre dele af den kommunale service, eksempelvis skolen og familiearbejdet i bistandsafdelingen. Desuden vil udviklingen blive mere målrettet, og der vil være en tendens til en mere central styring, fordi ledelsen af dagpasningsområdet vil blive samlet på betydelig færre hænder, hvilket vil give et mere arbejdsdygtigt ledelsesteam, som i samarbejde med forvaltningen vil kunne styre dagpasningsområdet mere rationelt. Læs mere på Udvidede SFOer går ikke ud over kvaliteten Høringssvar om ændring af folkeskoleloven om fripladstilskud til SFO På de skoler, der har fået dispensation til at optage børn i skolefritidsordninger (SFO er) fra 3 års alderen, er der ikke sket forringelser for børnene eller deres forældre. Det viser en rundspørge, KL har gennemført. Undersøgelsen bekræfter, at anvendelsen af udvidede SFOer ikke går ud over kvaliteten i tilbuddene til de 3-5 årige. KL s undersøgelse viser, at der i forhold til almindelige vilkår i børnehaverne - hverken er sket forringelser med de personalenormeringsmæssige eller bygningsmæssige rammer. Desuden er forældrebetalingen uændret, og personalet på institutionerne og forældrene er generelt tilfredse med ordningerne. Læs mere på Lovforslaget, som omfatter børn tilmeldt SFO, gør det fremover obligatorisk for kommunerne at følge reglerne fra lov om social service, når der skal ydes hel eller delvis friplads på området. Reglerne vil ifølge lovforslaget træde i kraft allerede den BKF har i sit høringssvar tilsluttet sig ændringsforslaget. BKF kan konstatere, at 247 kommuner allerede viderefører servicelovens bestemmelser på SFO området. Høringssvaret fremgår af hjemmesiden.

4 Notat om skolefritidsordninger (SFO) December 2004 Blad 507 Den megen omtale i pressen af SFO og Undervisningsministerens særlige fokus på området gennem bl.a. forslag om læreplaner for SFO, har bevirket, at BKF s bestyrelse vil udarbejde et notat om SFO. Notatet er tænkt som et notat, der udtrykker BKF s holdninger til både det lovgivningsmæssige grundlag og til udviklingsmulighederne på SFO. Hovedområder BKF ønsker især at fokusere på følgende hovedområder: - Samarbejdet mellem undervisningsdelen og SFO delen forstået som fritidsdelen i skolen. Hvordan integreres disse forskellige former for kernefaglighed hos henholdsvis lærere og pædagoger til gavn for børne-ne i skolen. Er der tale om en fællesmængde af kernefaglighed? - Ledelsen i SFO - hvordan spiller den sammen med skoleledelsen? Hvad er det særlige ved SFO ledelsen? - Udviklingsmuligheder i SFO. Hvordan får vi skabt de optimale muligheder set fra børnenes vinkel. Hvad betyder SFO i forhold til sårbare børn? Notatet forventes at blive formuleret af bestyrelsen inden jul BKF er opmærksom på, at der rundt omkring i landet foregår en masse spændende udvikling af det pædagogiske arbejde med de yngste børn, hvor såvel undervisningen som SFO en indgår. Disse eksempler vil bestyrelsen gerne have tilsendt, hvor det er muligt. Lovforslag om forbed-ring af reglerne for pasning af alvorligt syge børn Familie- og Forbrugerministeriet har fremsat forslag om, at forældre med alvorligt syge børn får bedre muligheder for at være sammen med deres syge børn. Efter 19 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har forældre med alvorligt syge børn ret til dagpenge, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver arbejdet. Med lovforslaget ændres kravet om længden af barnets sygdom fra 25 dage eller mere til 12 dage eller mere. Dette vil betyde, at flere forældre kan blive hjulpet igennem en ellers meget vanskelig periode. Aldersgrænse ændres Endvidere ændres aldersgrænsen fra under 14 år til under 18 år, da behovet for forældrenes tilstedeværelse i visse situationer kan være lige så stort for børn i alderen år, der bliver alvorligt syge. BKF finder det positivt, at der gennem den foreslåede lovændring gives forældrene udvidede muligheder for at være sammen med deres syge børn.

5 BKF nedsætter arbejdsgrupper December 2004 Blad 508 Som tidligere omtalt i BKF-nyt nedsætter bestyrelsen på sine møder i december og januar arbejdsgrupper på børne- familieområdet og kulturog fritidsområdet for at styrke disse områder. Det er meningen, at arbejdsgrupperne skal mødes 3-4 gange om året og i øvrigt fungere som netværksgrupper. Børnepsykiatri BKF deltager i samarbejdet om det børnepsykiatriske området. På Finansloven for 2005 er der under den såkaldte satspulje afsat yderligere 80 mio. til behandling af spiseforstyrrelser i perioden Der er specielt fokus på et indsatsområde, der handler om bedre og hurtigere visitation, intensivering af samarbejdet med primærsektoren og oprustning af den kortvarige konsulentfunktion. Her kommer bl.a. PPR ind i spillet (forvisitationsteam og kriseteam). Der afsættes til dette område 20 mio. pr. år. Det er amterne og HS der kan ansøge. Vi anbefaler at amtskredsene drøfter ansøgning med amterne. Dansk kultur går glip af EU-penge Ny rapport kortlægger EU's prestige-program på kultur-området: Kultur 2000-programmet. De store lande løber med pengene, viser analysen og peger på de barrierer, der er for dansk deltagelse i det internationale EU-kultur-samarbejde. Rapporten giver en lang række klare konklusioner vedr. dansk kulturlivs EU-arbejde, samt en række anbefalinger om internationalt kultursamarbejde. Det er bemærkelsesværdigt, at Kultur 2000-programmet i visse år har givet støtte til op til 50 procent af indsendte EU-ansøgninger. Det er en uhørt høj succes-rate sammenlignet med andre EU-programmer, og i de kommende år lægger EU-Kommissionen bl.a. op til øget kultursamarbejde med de 10 nye EU-lande. EU's støtte til kulturlivet vil stige i det kommende år. Har man lyst til at arbejde med internationale projekter, er det nu, man skal i gang. læs mere om rapporten og ICMM her: BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax