8. 6 Ressourcevurdering

Transkript

1 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn til beskrivelse og fortolkning af resultaterne af de forskellige scenarieberegninger med den hydrologiske model. Grundvandsdannende oplande På figurerne 8.6.a og 8.6.b er vist de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger i relation til indsatsområde Ristrup. De grund Bølvad Bro Sabro-Højvang Grundfør Mølle vandsdannende oplande svarende til basis scenariet er i figur 8.6.a vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. I figur 8.6.b er de tilsvarende oplande vist med rødt, mens de grundvandsdannende oplande svarende til de resterende scenarier er vist med blåt. Figur 8.6.a Grundvandsdannende oplande beregnet ved basisscenariet i relation til indsatsområde Ristrup. Damsbro U% Mølballe Bro Grusbjerg Skov Foldby Vandværk Sabro Vandværk Skjoldelev-Mødal Vandværk Ristrup-værket Lyngby-værket Lading Vandværk Grundvandsdannende oplande: (tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år) Skjoldelev-Mødal Vandværk Sabro Vandværk Lading Vandværk Lyngby-værket Foldby Vandværk Ristrup-værket Gartnerier, øvrige erhverv mv. Vandværker i Århus Nord-området, U Geding-Tilst % Borum-Sabro Ristrup indsatsområde sboringer: Vandløb Vandføringsmålestationer Kasted indsatsområde Truelsbjerg indsatsområde 14 Figur 8.6.b Grundvandsdannende oplande beregnet med den hydrologiske model i relation til indsatsområde Ristrup. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord

2 Delrapport III - grundvandsmodel Vandbalance og vandføringsreduktion Tabel 8.6.a viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Ristrup. Der er tale om middeltal for en 2 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Vandbalancerne peger på, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser, inklusiv en indvinding ved Ristrup Kildeplads på 1,5 mio. m 3 /år ved reduceret nettonedbør - dvs. grundvandsdannelsen overstiger indvindingsmængden i alle tilfælde. Vandbalancerne tydeliggør også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op til. Herudover har øget indvinding i forhold til den aktuelle indvinding, primært opstart af Ristrup Kildeplads, den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Lilleåen, reduceres. Effekten af opstart af Ristrup Kildeplads kan ses isoleret ved at sammenligne vandbalancerne for hhv. scenarium 1 og 3, scenarium 5 og 6 samt scenarium 2 og 7. I førstnævnte tilfælde er vandføringen i vandløbene i middel reduceret med 1 mm/år inden for efter 2 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over,5 mio. m 3 /år eller 17 l/s (se tabel 8.6.a). Ved sammenligning af scenarium 5 og 6 ses ifølge tabellen en middelvandføringsreduktion på 14 mm/år inden for efter 2 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over,7 mio. m 3 /år eller 23 l/s. I sidstnævnte tilfælde udgør middelvandføringsreduktionen 16 mm/år inden for efter 2 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over,8 mio. m 3 /år eller 27 l/s. Vandføringsreduktionen som følge af opstart af Ristrup Kildeplads er lokalt større, end det fremgår af tabellen (og ovennævnte tal), hvilket fremgår af Ristrup Magasinering Scenarieum Rand Tabel 8.6.a Vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Ristrup. den akkumulerede vandføring, der er trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. Den største effekt, dvs. den procentvise reduktion i vandføringen i forhold til udgangssituationen, af opstart af Ristrup Kildeplads, optræder opstrøms i Lilleå-systemet. Effekten aftager nedstrøms i Lilleå-systemet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 3 er vandføringen ved en station ved Grusbjerg Skov opstrøms i Lilleå-systemet over en 2 års periode reduceret med 18 %, mens den er reduceret med 1 % ved Mølballe Bro, 9 % ved Damsbro og 3 % ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 5 med scenarium 6 er vandføringen ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 32 %, mens den er reduceret med 19 % ved Mølballe Bro, 17 % ved Damsbro og 6 % ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 2 med scenarium 7 er vandføringen ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 26 %, mens den er reduceret med 15 % ved Mølballe Bro, 14 % ved Damsbro og 5 % ved Grundfør Mølle (se tabel 8.6.b). Nettonedbør Vandløb Oppumpning Grundvandsdannelsen Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel Tilladelser Aktuel Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel Aktuel 7% Tilladelser 7% Ristrup 1.5 mio. m 3 7% Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 55 %, mens den er reduceret med 41 % ved Mølballe Bro, 38 % ved Damsbro og 29 % ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 28 %, mens den er reduceret med 16 % ved Mølballe Bro, 15 % ved Damsbro og 6 % ved Grundfør Mølle (se tabel 8.6.b). Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 3 er sænkningen lokalt koncentreret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af. Den største potentialesænkning som følge af oppumpningen ved Ristrup er i dette tilfælde omkring 2 meter efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1 med 7 ses ligeledes sænkninger i den sydøstlige del af herunder i Ristrup. Sænkningerne er dog i forhold til scenarium 3 øget som følge af den øgede 15

3 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Sammenligning af scenarierne 1 og 3 Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m 3 /år Aktuel Grusbjerg Skov 18 Mølballe Bro 1 Damsbro 9 Grundfør Mølle 3 Sammenligning af scenarierne 5 og 6 Scenarium 5 Tilladelser 7% Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 7% Grusbjerg Skov 32 Mølballe Bro 19 Damsbro 17 Grundfør Mølle 6 Sammenligning af scenarierne 2 og 7 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Grusbjerg Skov 26 Mølballe Bro 15 Damsbro 14 Grundfør Mølle 5 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 7% Grusbjerg Skov 55 Mølballe Bro 41 Damsbro 38 Grundfør Mølle 29 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Grusbjerg Skov 28 Mølballe Bro 16 Damsbro 15 Grundfør Mølle 6 Tabel 8.6.b Beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. indvinding. I den sydøstlige del af ses sænkninger på 2-3 m. Ved Ristrup Kildeplads er sænkningen mellem 3 og 3,5 m (se tabel 8.6.c). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er der selvfølgelig sænkninger i størstedelen af modelområdet som følge af den reducerede nettonedbør. Denne regionale sænkning udgør omkring 2 meter efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Lokalt koncentreret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af, ses sænkninger på godt 5 m efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Søften Kær Et af formålene med scenarieberegningerne 3, 6 og 7 var at kvantificere sænkningen i Søften Kær området som følge af den planlagte indvinding ved Ristrup. I modellen er indvindingen foregået fra de eksisterende Ristrup boringer umiddelbart nord for Lilleåen, og resultaterne skal ses i lyset heraf. Ved scenarium 3 er beregnet sænkninger op til 1 m, størst centralt i Søften Kær, efter 2 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1, mio. m 3 /år. I størstedelen af Søften Kær området er der dog beregnet sænkninger på under,5 m. Ved scenarium 6 er beregnet sænkninger op til 2 m, størst centralt i Søften Kær efter 2 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,5 mio. m 3 /år og reduceret nettonedbør. I størstedelen af de centrale dele af Søften Kær området er der beregnet sænkninger på 1-1,5 m. Ved scenarium 7 er beregnet sænkninger på mellem,5 og 1 m efter 2 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,5 mio. m 3 /år. Sænkningen er dog i størstedelen af området ca.,7 m. 16

4 Delrapport III - grundvandsmodel Sammenligning af scenarierne 1 og 3 Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m³/år Aktuel Den sydøstlige del af Ristrup Kildeplads 2 Søften Kær,5-1 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m³/år 7% Modelområdet 2 Den sydøstlige del af Ristrup Kildeplads 5 Søften Kær 1-2 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Den sydøstlige del af 2-3 Tabel 8.6.c Beregnet sænkning i grundvandspotentialet. Ristrup Kildeplads 3-3,5 Søften Kær,5-1 Indsatsområde Kasted Grundvandsdannende oplande På figurerne 8.6.c og 8.6.d er vist de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger i relation til indsatsområde Kasted. De grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet er i figur 8.6.c vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. I figur 8.6.d er de tilsvarende oplande vist med rødt, mens de grundvandsdannende oplande svarende til de resterende scenarier er vist med blåt. Vandbalance og vandføringsreduktion Tabel 8.6.d viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Kasted. Der er tale om middeltal for en 2 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Vandbalancerne for scenarium 1 og scenarium 2 peger på, at indvinding med de nuværende tilladelser betyder, at magasineringen bliver svagt negativ (- 5 mm/år) svarende til, at der indvindes mere vand end der dannes inden for. Dette ses ligeledes ud fra vandbalancen for scenarium 7. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække og indvindingen foregår med de nuværende tilladelser, vil magasineringen selvfølgelig blive endnu mere negativ, som det fremgår af scenarierne 5 og 6. Såfremt disse scenarier bliver en realitet, bør man overveje at nedsætte indvindingens størrelse. Set i lyset af vandbalancerne beregnet med modellen, er det vigtigt at overvåge vandbalancen i. Vandbalancerne tydeliggør også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vand- 17

5 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området løbene indenfor og grænsende op til, dvs. primært i Egåen og i Lilleåen. Herudover har indvinding med de nuværende indvindingstilladelser i forhold til den aktuelle den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Egåen, reduceres. Indsatsområde Kasted grænser op til indsatsområderne Ristrup og Truelsbjerg. Ved sammenligning af vandbalancerne for scenarium 1 og 3 ses, at indvinding på 1 mio. m 3 /år ved Ristrup i middel over en 2 årig periode har reduceret grundvandsstrømningen over randen fra indsatsområde Ristrup, og reduktionen har primært medført mindre tilstrømning til indsatsområde Kasted. Den mindre grundvandsstrømning medfører en reduktion i grundvandsstrømningen til Lilleåen fra indsatsområde Kasted på 6 mm/år Sabro-Højvang Mølballe Bro Grusbjerg Skov Geding-Tilst Jernbanebroen Kastedvad Bro Figur 8.6.c Grundvandsdannende oplande beregnet ved basisscenariet i relation til indsatsområde Kasted. Kasted indsatsområde sboringer: Kasted-værket Mundelstrup St.by Vandværk Søften Vandværk Kvottrup Vandværk Truelsbjerg-værket Lyngby-værket Grundvandsdannende oplande: (tilladelser + Ristrup 1.5 mio m3/år) Søften Vandværk Mundelstrup St.by Vandværk Kvottrup Vandværk Lyngby-værket Kasted-værket Kasted-værket Truelsbjerg-værket Øvrige vandværker Gartnerier, øvrige erhverv mv. Vandløb Vandføringsmålestationer Truelsbjerg indsatsområde Ristrup indsatsområde Figur 8.6.d Grundvandsdannende oplande beregnet med den hydrologiske model i relation til indsatsområde Kasted. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord 18

6 Delrapport III - grundvandsmodel (knap,2 mio. m 3 /år ~ 6 l/s). Ved sammenligning mellem scenarium 1 og 7 ses, at en kombination af indvindingstilladelser og en indvinding på 1,5 mio. m 3 /år ved Ristrup i middel over en 2 årig periode medfører en reduktion i vandløbsafstrømningen på 15 mm/år (knap,5 mio. m 3 /år ~ 15 l/s). Til sammenligning kan vandbalancerne for scenarium 1 og 2 sammenholdes. Det ses, at indvinding med de nuværende tilladelser reducerer vandløbsafstrømningen med 7 mm/år (ca.,2 mio. m 3 /år ~ 7 l/s). I denne sammenhæng bemærkes, at vandføringen i Egåen tilsyneladende ikke påvirkes af indvindingen ved Ristrup. For at synliggøre vandføringsreduktionerne som følge af reduceret nettonedbør og øget indvinding yderligere, er den akkumulerede vandføring trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. Den største effekt, dvs. den procentvise reduktion i vandføringen i forhold til udgangssituationen, af indvinding med den tilladte mængde, optræder opstrøms i Egå-systemet. Effekten aftager nedstrøms i Egå-systemet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 er vandføringen ved en station ved Geding-Tilst opstrøms i Egå-systemet over en 2 års periode reduceret med 6 %, mens den er reduceret med 6 % ved Kastedvad Bro og 2 % ved Jernbanebroen. Tilsvarende vandføringsreduktioner fås ved sammenligning af scenarium 1 med scenarium 7 (se tabel 8.6.e). Kasted Magasinering Scenanarium Rand Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er vandføringen opstrøms i Egå-systemet ved Geding-Tilst over en 2 års periode reduceret med 52 %, mens den er reduceret med 44 % ved Kastedvad Bro og 23 % ved Jernbanebroen. Nettonedbør Vandløb Oppumpning Grundvandsdannelsen Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel Tilladelser Aktuel Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel Aktuel 7% Tilladelser 7% Ristrup 1.5 mio. m 3 7% Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Tabel 8.6.d Vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Kasted. Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Geding-Tilst 6 Kastedvad Bro 6 Jernbanebroen 2 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 7% Geding-Tilst 52 Kastedvad Bro 44 Jernbanebroen 23 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Geding-Tilst 6 Kastedvad Bro 6 Jernbanebroen 2 Tabel 8.6.e Beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. 19

7 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Størstedelen af Centralt omkring Egå-systemet 5-1 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m³/år 7% Modelområdet 2 Størstedelen af Centralt omkring Egå-systemet 15 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Størstedelen af Centralt omkring Egå-systemet 6-11 Tabel 8.6.f Beregnet sænkning i grundvandspotentialet. Indsatsområde Truelsbjerg Grundvandsdannende oplande På figurerne 8.6.e og 8.6.f er vist de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger i relation til indsatsområde Truelsbjerg. De grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet er i figur 8.6.e vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. I figur 8.6.f er de tilsvarende oplande vist med rødt, mens de grundvandsdannende oplande svarende til de resterende scenarier er vist med blåt. Vandbalance og vandføringsreduktion Tabel 8.6.g viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Truelsbjerg. Der er tale om middeltal for en 2 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 ses sænkninger indenfor størstedelen af undtagen i randområderne mod nord og mod vest ned mod Lilleåen. Centralt omkring Egå-systemet ses sænkninger på godt 5-1 m efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 ses sænkninger i samme dele af. Centralt omkring Egå-systemet ses nu sænkninger på 6-11 m efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin (se også tabel 8.6.f). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er der selvfølgelig sænkninger i størstedelen af modelområdet som følge af den reducerede nettonedbør. Denne regionale sænkning udgør omkring 2 meter efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sænkningsudbredelsen som følge af indvindingen minder om sænkningsudbredelsen svarende til scenarium 2. De største sænkninger andrager 15 m. Vandbalancerne for scenarierne 1, 2, 3 og 7 er ret ens og afspejler, at der indvindes mere grundvand fra det dybereliggende magasin, end der dannes indenfor med den aktuelle nettonedbør, idet grundvandsdannelsen til det dybereliggende magasin (lag 6) er mindre end oppumpningen fra det dybereliggende magasin. Underskuddet dækkes ved, at der foregår en grundvandsstrømning over randen ind i i det dybereliggende magasin fra et eller flere af de indsatsområder, der omkranser indsatsområde Truelsbjerg. Samtidig med overudnyttelsen i det dybereliggende magasin er magasineringen positiv i de mere overfladenære lag. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække, bliver magasineringen negativ, som det fremgår af scenarierne 4, 5 og 6. Såfremt disse scenarier bliver en realitet, bør man overveje at nedsætte indvindingens 2

8 Delrapport III - grundvandsmodel til, dvs. primært i Lilleå-systemet. Herudover har øget indvinding fra de mere overfladenære lag i forhold til den aktuelle indvinding den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Lilleåen, reduceres. Med det aktuelle klima er reduktionen dog be- størrelse eller at øge s størrelse. Vandbalancerne tydeliggør også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op grænset til 2-3 mm/år i middel over en 2 års periode (se tabel 8.6.g). For at synliggøre vandføringsreduktionerne som følge af reduceret nettonedbør og øget indvinding yderligere, er den akkumulerede vandføring trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Figur 8.6.e Grundvandsdannende oplande beregnet ved basisscenariet i relation til indsatsområde Truelsbjerg. Grundfør Mølle U% Bølvad Bro Sabro-Højvang Damsbro Truelsbjerg-værket Hinnerup Vandværk Haldum Vandværk Grundfør Vandværk Elsted-værket Kasted-værket Søften Vandværk Grundvandsdannende oplande: (tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år) Truelsbjerg-værket Hinnerup Vandværk Haldum Vandværk Grundfør Vandværk Elsted-værket Kasted-værket Kasted-værket Søften Vandværk Vandværker iøvrigt i Århus Nord Gartnerier, øvrige erhverv mv. Vandløb Vandføringsmålestationer Kasted indsatsområde Ristrup indsatsområde Mølballe Bro Grusbjerg Skov Truelsbjerg indsatsområde sboringer: Jernbanebroen Figur 8.6.f Grundvandsdannende oplan beregnet med den hydrologiske model i derelation til indsatsområde Truelsbjerg. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord 21

9 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. I forhold til Truelsbjerg er vandføringsstationerne Damsbro og Grundfør Mølle relevante. Vandføringsreduktionen ved disse stationer og mere opstrøms stationer i Lilleå-systemet er desuden omtalt under indsatsområde Ristrup i forbindelse med scenarierne 3, 6 og 7. en ved Ristrup giver således anledning til en betydelig vandføringsreduktion i Lilleå-systemet, der også slår igennem ved Damsbro og Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 er vandføringen ved både Damsbro og Grundfør Mølle over en 2 års periode reduceret med 1 % (se tabel 8.6.h). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 er vandføringen ved Damsbro reduceret med 15 %, mens vandføringen længere nedstrøms ved Grundfør Mølle er reduceret med 6 % over en 2 års periode. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 4 er vandføringen ved Damsbro reduceret med 24 %, mens vandføringen ved Grundfør Mølle er reduceret med 23 % over en 2 års periode. Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 ses dog kun beskedne sænkninger i størrelsesorden,5 m efter 2 års forløb indenfor et område begrænset mod syd af Hinnerup og Trige og mod vest af Lilleåen. Sænkningen ved Truelsbjergværket er begrænset til 2-3 m i det dybereliggende magasin ved de sydligste indvindingsboringer (se også tabel 8.6.i). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 ses ligeledes beskedne sænkninger i størrelsesorden,5 m efter 2 års forløb indenfor området beliggende nord for Søften og Trige samt øst for Lilleåen. Sænkningen ved Truelsbjerg Scenarium Oppumpning Grundvandsdannelsen Netto- Rand Vandløsine- Maganedbøring Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel Tilladelser Aktuel Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel Aktuel 7% Tilladelser 7% Ristrup 1.5 mio. m 3 7% Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Tabel 8.6.g Vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Truelsbjerg. Truelsbjergværket er ca. 3 m i det dybereliggende magasin ved de sydligste indvindingsboringer. Effekten af nedsat nettonedbør er en regional grundvandssænkning indenfor hele på godt 2-3 m efter 2 års forløb. De største sænkninger andrager 4-5 m på den nordvestlige rand af, nord for Haldum. Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Damsbro 1 Grundfør Mølle 1 Sammenligning af scenarierne 1 og 4 Scenarium 4 Aktuel 7% Damsbro 24 Grundfør Mølle 23 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Damsbro 15 Grundfør Mølle 6 Tabel 8.6.h Beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. 22

10 Delrapport III - grundvandsmodel Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Nord for Hinnerup-Trige og øst for Lilleåen,5 Truelsbjergværket Sydligste boringer 2-3 Sammenligning af scenarium 1 og 4 Scenarium 4 Aktuel 7% Modelområdet Indsatsområde Truelsbjerg 2-3 Indsatsområde Truelsbjerg nordvest Nord for Haldum 4-5 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning, m Nord for Søften-Trige og øst for Lilleåen,5 Truelsbjergværket Sydligste boringer 3 Tabel 8.6.i Beregnet sænkning i grundvandspotentialet. 8.7 Opsummering Vandbalancebetragtninger for indsatsområde Ristrup peger på, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser inklusiv indvinding fra Ristrup Kildeplads på 1,5 m 3 /år ved reduceret nettonedbør. Indsatsområde Kasted er ifølge modelresultaterne derimod meget tæt på sin maksimale udnyttelse. Dette ses ved, at magasineringen ændres fra positiv til negativ blot ved anvendelse af indvindingstilladelser i stedet for den aktuelle indvinding, svarende til indvindingen i 21. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække, og indvindingen foregår med de nuværende indvindingstilladelser, vil magasineringen blive endnu mere negativ. Set i lyset af vandbalancebetragtningerne er det vigtigt at overvåge vandbalancen i. Vandbalancebetragtninger for indsatsområde Truelsbjerg viser, at det dybereliggende magasin overudnyttes ved aktuel nedbør. Dette er uafhængig af, om der benyttes aktuelle indvindinger, indvindingstilladelser, eller om der indvindes fra Ristrup Kildeplads. Underskuddet dækkes via grundvandstrømning over randen i det dybereliggende magasin fra tilstødende indsatsområder. På trods af overudnyttelsen i det dybereliggende magasin er magasineringen positiv i de mere overfladenære lag. Reduceret nedbør bevirker, at magasineringen bliver negativ. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække, bør man derfor overveje at nedsætte indvindingens størrelse eller øge s størrelse. Scenarier, hvor der anvendes reduceret nettonedbør, har generelt stor indflydelse på både vandløbsafstrømninger, sænkninger og vandbalancer for alle tre indsatsområder. Reduceret nettonedbør resulterer således i reduktion i vandløbsafstrømninger for samtlige vandløb samt mindsket magasinering. Sænkninger forårsaget af reduceret nettonedbør ses i hele modelområdet. fra Ristrup Kildeplads påvirker tydeligt vandbalancen for indsatsområde Ristrup, idet bl.a. grundvandsstrømningen over randen fra til omkringliggende områder reduceres. Dette afspejler sig i vandbalancen for indsatsområde Kasted ved, at den mængde grundvand, der strømmer ind over randen til, mindskes en smule. Vandbalancen for indsatsområde Truelsbjerg ser ikke ud til at påvirkes af indvindingen ved Ristrup Kildeplads. ved Ristrup Kildeplads reducerer afstrømningen i Lilleåen, men har tilsyneladende ingen effekt på vandføringen i Egåen, Norring Møl- 23