PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK
|
|
- Aksel Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSMINISTERIET OG AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK SEPTEMBER 1991 PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK Udvalget om præhospital behandling BETÆNKNING NR. 1225
2 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103, 1009 København K Schultz Grafisk A/S ISBN SuOO-12-bet
3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 5 Baggrunden for udvalgsarbejdet 5 Udvalgets kommissorium og sammensætning 6 Sammenfatning 9 Kapitel 2 Formål og definitioner 19 Kapitel 3 Beskrivelse af den nuværende organisation 21 Den relevante lovgivning 21 Den præhospitale indsats organisation 22 Ambulancevæsenet 22 Alarmering 28 Kommunikation 32 Sygehusvæsenet 33 Den primære sundhedstjeneste 34 Medicinalpersonalets uddannelse 35 Kapitel 4 Præhospitale ordninger i udlandet 37 Kapitel 5 Vurdering af alarmerings - og kommunikationsfunktionerne 41 Alarmering 41 Kommunikation 43 Kapitel 6 Vurdering af behov og effekt 47 Overordnede metodiske overvejelser 47 Stikprøveundersøgelse:»Hvad kører ambulancerne med?« Resultater af stikprøveundersøgelsen 48 Resultater fra andre undersøgelser 51 Udvalgets vurdering 53 Kapitel 7 Planlægning af den præhospitale indsats 57 Indledning 59 3
4 Ambulancemandskabet i den præhospitale indsats 63 Medicinaluddannet personale som ambulanceførere 63 Praktiserende læger i den præhospitale indsats 66 Sygehusvæsenets personale i den præhospitale indsats 69 Kapitel 8 Lægmænd i den præhospitale indsats 75 Lægmænds uddannelse i førstehjælp 75 Udvalgets vurdering 79 Bilagsfortegnelse 81 Litteraturfortegnelse 82 4
5 Kapitel 1 Indledning Baggrunden for udvalgsarbejdet Gennem de seneste år er der i en række industrialiserede lande sket en betydelig teknologisk og organisatorisk udvikling af indsatsen i forhold til akut syge og tilskadekomne forud for indlæggelse på sygehus - den såkaldte præhospitale indsats. Præhospital indsats omfatter alarmering, visitation og behandling af akut kritisk syge eller tilskadekomne patienter, samt transport til behandlingssted. Den teknologiske udvikling, især indenfor kommunikationsområdet, samt nye samarbejdsformer og uddannelser har forbedret betingelserne for den præhospitale indsats. Også i Danmark har interessen for udvikling af den præhospitale indsats gennem de seneste år været stigende. Særligt har nedlæggelse af en række mindre sygehuse og funktionsændringer på andre sygehuse med akutfunktion, medført en øget interesse omkring transporttiderne til sygehus og om den service, der i øvrigt ydes præhospitalt. På lokalt initiativ er der i en række amter etableret forskellige permanente ordninger eller forsøgsordninger, som sigter mod en opprioritering af det behandlende sundhedsvæsens indsats i den præhospitale fase. En række af disse ordninger er dokumenteret i form af organisatoriske beskrivelser, og i et vist omfang foreligger en registrering af den udførte virksomhed for så vidt angår patientklientel og behandlingsindsats. Der er imidlertid hidtil ikke foretaget nogen tværgående opsamling og formidling af forudsætninger for og erfaringer med disse ordninger, som gør det muligt at vurdere deres betydning for den samlede præhospitale service. I lyset af de senere års interesse og debat om det præhospitale serviceniveau er der god grund til at foretage en samlet belysning af området med sigte på at tilvejebringe et bedre fagligt grundlag for planlægningen af den præhospitale indsats, som er en integreret del af sundhedsvæsenets samlede opgavesæt. På denne baggrund nedsatte sundhedsministeren den 10. august 1990, i samråd med Amtsrådsforeningen, Udvalget om Præhospital Behandling. 5
6 Udvalgets kommissorium og sammensætning Udvalgets kommissorium Udvalget har til opgave at tilvejebringe et grundlag for den lokale planlægning af den præhospitale akut- og skadesbehandling. Udvalget skal herunder tilvejebringe et fagligt grundlag for planlægningen af ambulancebetjeningen og dennes indplacering i den samlede akutog skadesbetjening. Udvalget skal i den forbindelse belyse de økonomiske konsekvenser af nye tiltag på området. Udvalget skal for det første overveje sygehusvæsenets placering i den præhospitale akut- og skadebehandling. Udvalget skal analysere og vurdere erfaringer fra forsøg med bistand fra sygehusvæsenet til den præhospitale behandling. I forbindelse hermed skal erfaringer med indsats af sygeplejersker og/eller lægeligt personale i ambulancetjenesten sammenholdt med mulighederne for ændringer i redderuddannelserne, analyseres og vurderes. Udvalget skal for det andet overveje primærsektorens rolle i den præhospitale behandling. Udvalget skal således analysere og vurdere forsøg med forskellig indsats fra primærsektoren i skadebehandlingen. Udvalget skal for det tredje overveje borgernes rolle i den præhospitale behandling. Hurtig indsats er ofte af afgørende betydning ved akut sygdom og skade. Denne vigtige første indsats kan ofte ydes af lægmænd. Udvalget skal derfor analysere og vurdere erfaringerne med kurser til uddannelse af befolkningen i førstehjælp, herunder behandling af akutte hjertelidelser. Udvalget skal endelig overveje alarmering og kommunikation i den præhospitale behandling. Udvalget skal analysere og vurdere erfaringer med sundhedsfaglig bemanding af alarmcentraler samt med alarmcentraler som akut medicinsk kommunikationscenter. I forbindelse hermed skal udvalget analysere og vurdere erfaringer med radio- og telefonkommunikation mellem ambulance, sygehus og eventuelt primærsektoren. Udvalgets sammensætning Udvalget fik følgende sammensætning: Formand: Direktør Kjeld Kjeldsen, Ringkøbing Amt. 6
7 Medlemmer: * Kontorchef Jens Bech, Sundhedsministeriet, som i april 1991 afløste kst. kontorchef Bent Rasmussen, Sundhedsministeriet, der i oktober 1990 afløste kontorchef Peter Bak Mortensen, Sundhedsministeriet, * Fuldmægtig Karin Hovgaard, Sundhedsministeriet, * Overlæge Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen, * Professor, overlæge Sophus Johansen, Sundhedsstyrelsen, * Fuldmægtig Mette Bytofte, Justitsministeriet, som i juni 1990 afløste fuldmægtig Susanne Skotte, Justitsministeriet, som i september 1990 afløste fuldmægtig Dorte Mogensen, Justitsministeriet. * Kontorchef Torben Stentoft, Amtsrådsforeningen. * Amtssundhedsdirektør Ralph Rompier, Storstrøms Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Forvaltningschef Palle Lund, Fyns Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Kontorchef Leif Vestergaard Pedersen, Vejle Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Vicedirektør Morten Rand Jensen, Københavns Sundhedsdirektorat. * Hospitalsdirektør Ole Rosbo, Frederiksberg Hospitalsdirektorat. * Vicekontorchef Annette Bonne Jørgensen, Sygesikringens Forhandlingsudvalg. * Fuldmægtig Anker Riis-Nielsen, Kommunernes Landsforening * Overlæge Jens Kristian Gøtrik, Den almindelige Danske Lægeforening. * Praktiserende læge Kirsten Leth, indstillet af Den almindelige Danske Lægeforening, * Næstformand Benny Andresen, Dansk Sygeplejeråd. * Peter Kirkeby, Københavns Brandvæsen, indstillet af Dansk Kommunal Arbejderforbund, * Forretningsfører Orla Petersen, Specialarbejderforbundet i Danmark. * Regionsdirektør Ole P. Kristensen, Falcks Redningskorps A/S., som i juni 1991 afløste personaledirektør Niels Hammer-Jespersen, Falcks Redningskorps A/S. Sekretariatsfunktionen er blevet varetaget af fuldmægtig Bjørg Søderberg, fuldmægtig Jette Vind Blichfeldt og sekretær Hans Birk, alle Sundhedsministeriet, og læge Ellen Breddam, Sundhedsstyrelsen, som i juni 1990 blev afløst af læge Hans Trier, Sundhedsstyrelsen samt fuldmægtig Marianne Wiese, Amtsrådsforeningen. 7
8 Fuldmægtig Tove Kjeldsen og fuldmægtig Marina Stannov, Sundhedsministeriet, har medvirket ved udarbejdelse af de økonomiske beregninger. Udvalget har holdt 9 møder. Stikprøveundersøgelsen Med det formål at forbedre det statistiske vurderingsgrundlag for planlægningen af den præhospitale indsats har udvalget foranlediget gennemført en stikprøveundersøgelse omfattende ambulanceudrykninger. Falcks Redningskorps A/S, Københavns Brandvæsen, Københavns Kommune samt Odense og Ringkøbing amter har bidraget til denne undersøgelse. Talmaterialet er bearbejdet af Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Sygehus. Den præhospitale aktivitet i amterne Sekretariatet har endvidere foretaget et rundspørge dels til de enkelte amter vedrørende den præhospitale indsats dels til Falcks vagtcentraler med henblik på at belyse omfanget af lokale aftaler mellem Falck og sundhedsvæsenet. Arbejdsgruppen om alarmering Med henblik på udvalgets overvejelser om alarmering nedsatte udvalget en arbejdsgruppe, der fik følgende sammensætning: * Kontorchef Torben Stentoft, Amtsrådsforeningen, formand for arbejdsgruppen * Kontorchef Jens Becn, Sundhedsministeriet, som i april 1991 afløste kst. kontorchef Bent Rasmussen, Sundhedsministeriet * Vicepolitiinspektør Knud Jørgen Hedegård, Rigspolitichefen * Vagtcentralmester John Jørgensen, Alameringscentralen i København * Vagtcentralleder Erik Møberg Petersen, Vagtcentralen hos Falck i Vejle * Redder Ebbe V. Nielsen * Praktiserende læge Poul S. Larsen, Skjern * 1. reservelæge Claus Falck Larsen, Odense * Daglig leder Knud Børge Møller, Københavns Brandvæsen * Overlæge, dr.med. Mogens Bredgaard Sørensen, Hvidovre Hospital. 8
9 Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen blev varetaget af fuldmægtig Marianne Wiese, Amrsrådsforeningen. Der har været afholdt 5 møder i arbejdsgruppen. København, den 29. august Kjeld Kjeldsen (formand) Jens Bech Leif Vestergaard Pedersen Kirsten Leth Mette Bytofte Karin Hovgaard Morten Rand Jensen Benny Andresen Torben Stentoft Lone de Neergaard Ole Rosbo Peter Kirkeby Ralph Rompier Sophus Johansen Annette Bonne Jørgensen Orla Petersen Palle Lund Jens Kristian Gøtrik Anker Riis-Nielsen Ole P. Kristensen Sammenfatning I kapitel 2 defineres de begreber, der anvendes i betænkningen Den præhospitalefase er det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut behandlingskrævende sygdom eller ulykkestilfælde, til personen ankommer til et behandlingssted. Den præhospitale indsats betegner alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes i anledning af akut sygdom eller ulykkestilfælde, det være sig førstehjælp ved lægmand - alarmering - kommunikation - ambulancekørsel til skadested - behandling på skadested ved ambulancemandskab og/ eller medicinalpersoner - ambulancetransport til behandlingssted samt behandling/overvågning under transport. Præhospital behandling er således en del af den præhospitale indsats og omfatter behandling, som udføres af enten lægfolk, ambulancemandskab eller medicinalpersonale. Udvidet præhospital behandling anvendes i betænkningen som betegnelse for behandling, der rækker udover den sædvanlige ambulancehjælp, som i dag ydes af ambulancemandskabet. I kapitel 3 redegøres for den aktuelle præhospitale indsats, regulering, organisation og økonomi Lovgivningen indeholder relativt få bestemmelser af betydning for den præhospitale behandling. Sygehuskommunerne er i henhold til sygehusloven ansvarlige for ambulancetjenesten. Sundhedsstyrelsens almindelige pligt til at føre tilsyn med sundhedsforholdene omfatter også ambulancevæsenet. I henhold til lægeloven er en række behandlinger og behandlingsmetoder forbeholdt læger. Læger kan med behørigt tilsyn og kontrol delegere udførelsen af sådanne behandlinger til andre end læger, f.eks. sygeplejersker og ambulancemandskab. I forbindelse med præ- 9
10 hospital behandling kan der f. eks. være tale om at lade ambulancemandskab anvende receptpligtige lægemidler. I øvrigt gælder der en almindelig pligt til at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, og til at træffe foranstaltninger, som efter omstændighederne er nødvendige for at redde tilsyneladende livløse, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af ulykke. Ambulancevæsenets opgaver varetages i praksis af de 14 amter gennem entreprise med Falcks Redningskorps. Københavns, Frederiksberg, Gentofte og Roskilde kommuner har eget brandvæsen med egne ambulanceberedskaber. Falcks Redningskorps har 208 ambulanceberedskaber i de 14 amter. Til at varetage disse beredskaber rådede redningskorpset pr. 1. januar 1990 over 513 ambulancer. I de områder, hvor Falcks Redningskorps er entreprenør, er der 1 ambulanceberedskab pr inbyggere og 1 ambulance pr indbyggere. I København er der 8 ambulancer med døgnberedskab og indtil 5 supplerende ambulancer i beredskab i dagtimerne.. De samlede ambulancetjenester udfører årligt ca præhospitalt relevante ambulanceudrykninger, d.v.s. uopholdelige kørsler. Langt den største del af disse udrykninger vedrører akut opstået sygdom, mens ulykker udgør den næsthyppigste udrykningsårsag. Udvalget anslår udgifterne til den samlede ambulancetransport til ca. 352 mill. kr. om året, svarende til ca kr. pr indbyggere. I den præhospitale indsats er der herudover udgifter til anden, lokal aktivitet f.eks. praktiserende læger og/eller andet medicinalpersonale, der rykker ud fra sygehuse, samt udgifter til uddannelse af lægmænd m.m. Disse udgifter kan ikke opgøres dækkende for hele landet, men de er af et beskedent omfang sammenlignet med udgiften til Falck og de kommunale ambulancetjenester.som hovedregel er opgaverne mellem ambulancetjenesterne og det behandlende sundhedsvæsen fordelt således, at ambulancetjenesterne primært varetager en transportfunktion. Falcks Redningskorps har i 1990 undersøgt, hvor lang tid, der går, fra ambulancetjenesten modtager melding fra alarmcentralen, til ambulancen er fremme hos patienten. Undersøgelsen viste, at ca. 42 pct. af ambulancerne er fremme inden for 5 minutter, ca. 81 pct. inden for 10 minutter og ca. 95 pct. inden for 15 minutter. Undersøgelsen viste, at andelen af ambulanceudrykninger med korte responstider var størst i byområder og mindst i landområder. I Danmark har man ét fælles alarmnummer Har borgeren akut behov for hjælp af ambulance, fra politi eller ved brand, kan han via telefon dreje
11 Her forstås alarmering som anmodning om ambulance ved at anvende alarmnummeret Alarmerne går til en alarmcentral. På alarmcentralen vurderes det, om der skal sendes en ambulance. I bekræftende fald går anmodning om ambulancetransport videre til en vagtcentralfunktion. I vagtcentralfunktionen disponeres ambulancerne. Her er der overblik over, hvilke ambulancer, der er til stede, hvilke, der er nærmest ulykkesstedet og hvilken ambulance, der bør afsendes til ulykkesstedet. Alarmeringsfunktionen varetages i dag af i alt 41 alarmcentraler. I Københavnsområdet er 1 alarmcentral, som drives af Københavns Brandvæsen som entreprenør for Københavnsegnens Brand- og ambulanceudvalg. Uden for Københavnsområdet er der 40 alarmcentraler, som betjenes af politiet. Anmodninger om ambulanceudrykninger går fra alarmcentralerne til vagtcentraler hos Falck eller i få tilfælde det kommunale brandvæsen, som foretager den videre disponering. Ved opkald i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner varetages vagtcentralfunktionen på Alarmcentralen i København. Samarbejdet mellem alarmcentralerne og ambulancetjenesten er som hovedregel ikke formaliseret eller reguleret ved aftaler. Kommunikationen mellem ambulancetjenesten og praktiserende læger, lægehold fra sygehusene, lægeambulancer m.v. er af afgørende betydning for den præhospitale indsats. I sygehusvæsenet er der meget stor variation med hensyn til tilrettelæggelsen af den akutte modtagefunktion og skadebehandling. Den præhospitale indsats er tilsvarende organiseret forskelligt og afhænger bl. a. af sygehusstrukturen. I mange sygehuskommuner er etableret særlige, udvidede præhospitale ordninger, d.v.s. ordninger, der afviger fra den almindelige model, hvor ambulancetjenesten som den væsentligste funktion transporterer patienten til behandlingsstedet. I Københavns Kommune rykker en specielt udrustet lægevogn ud, når der skønnes at foreligge særligt alvorlige tilfælde af sygdom eller ulykke. Der er i andre sygehuskommuner etableret ordninger med udrykningshold fra sygehusene, der enten iværksættes i alle tilfælde, hvor der skønnes at foreligge alvorlig sygdom eller skadetilfælde, eller hvor der foreligger ekstraordinært krævende og komplicerede situationer. Også den primære sundhedstjenestes rolle i den præhospitale indsats varierer med de lokale præmisser. F.eks. udfører praktiserende læger mere skadebehandling i de amter, hvor sygehusene har»lukkede«skadestuer. Som led i de praktiserende lægers vagtordning foregår en visitation af patienter med akut sygdom eller skade, enten direkte til sygehus eller således, at patienten besøges af lægevagten, der giver li
12 endelig behandling eller førstehjælp. Grænsen mellem den indsats, som læger yder som led i vagtordningen, og egentlige præhospitale ordninger er således uskarp. Mange steder indgår hjemmesygeplejersker i et netværk med ambulancestationens vagtcentral via bærbar radio. Flere steder i landet er der etableret lokale forsøgsordninger med tilkald af praktiserende læger i forbindelse med præhospital indsats. Ordningerne kan være etableret som led i sygehuskommunens samlede planlægning af den præhospitale indsats eller som afgrænsede forsøg. I kapitel 4 beskrives præhospitale ordninger i udlandet Udvalget har orienteret sig om tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats i Sverige, Norge, England, Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Ved gennemgangen af de udenlandske ordninger konstaterer udvalget, at den præhospitale opgave bliver løst på vidt forskellig måde fra land til land og med store regionale variationer i de fleste af landene. Da forholdene i Danmark ikke uden videre kan sammenlignes med forholdene i de nævnte lande, kan udvalget ikke pege på udenlandske løsninger, der er umiddelbart anvendelige herhjemme. Det udelukker dog ikke, at der i udenlandske ordninger kan være elementer, der med fordel kan benyttes. I kapitel 5 vurderes alarmerings- og kommunikationsfunktioner i den præhospitale indsats Udvalget konstaterer, at der ved behov for hjælp ved brand, ambulance, politi m.v., anvendes et fælles alarmnummer Udvalget finder, at alarmering fortsat bør baseres på ét alarmnummer af hensyn til hurtig, entydig og sikker alarmering. Udvalget konstaterer samtidig, at ambulanceopkald udgør mere end halvdelen af de reelle alarmopkald - i hvert fald for så vidt angår alarmcentralen i København. Alarmeringsfunktionen indgår med så stor vægt i den præhospitale indsatskæde, at forbedringer af alarmeringsfunktionen bør indgå i planlægningen af den præhospitale indsats i det enkelte amt i et samarbejde mellem de involverede parter. Samtidig er alarmeringsfunktionen tværgående i forhold til det enkelte amt, og det er derfor i den forbindelse meget vigtigt, at amterne samordner deres indsats, og at der skabes klare retningslinier for ansvarsplacering. Udvalget kan særligt pege på, at der uden for Storkøbenhavn er behov for teknisk opdatering med henblik på at forbedre alarmeringsfunktionen, således at kommunikation mellem politiets alarmcentraler og Falcks vagtcentraler fremmes teknisk. 12
13 Det er i øvrigt udvalgets generelle opfattelse, at personale, der varetager alarmeringsfunktioner, foruden viden om spørgeteknik og sygdomsspørgsmål, bør have skadestedserfaring. Udvalget foreslår endvidere, at amterne, ved planlægningen af den præhospitale indsats, vurderer, om det er relevant at inddrage medicinsk visitation ved disponeringen af hjælpeindsatsen. I forbindelse med den nye overenskomst indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers organisation i foråret 1991, skal udvalget påpege, at amterne, ved tilrettelæggelse af lægevagtsbetjeningen i vagttiden, bør inddrage overvejelser om sammenknytning af fremtidig lægevagtsbetjening og en præhospital indsats. Planlægningen skal bl.a. resultere i et samarbejde mellem de forskellige organisationer i den præhospitale indsats. Heri bør som et minimum indgå, at sundhedsvæsenet udarbejder retningslinier til alarmcentraler og vagtcentraler om, hvorledes man i en given situation ønsker hjælpeindsatsen disponeret. Parterne må endvidere overveje, hvorledes alarmeringsopgaven bedst koordineres med den øvrige kommunikation i en præhospital indsats. Udvalget kan anbefale, at der iværksættes systematiske forsøg med alarmerings/vagtcentrals- og kommunikationsfunktionerne, herunder med indsættelse af medicinalpersoner i disse funktioner. Under en planlægning af præhospitale ordninger må der tages stilling til, hvilke kommunikationslinjer, der er væsentlige, og hvorledes de skal etableres. I kommunikationen i den præhospitale indsats indgår kommunikation mellem alarmeringsfunktion og vagtcentralfunktion. Herudover indgår f.eks. kommunikation mellem vagtcentralfunktioner og ambulancer, mellem vagtcentral og sygehus, mellem ambulance og sygehus, mellem ambulance og medicinalpersonale og kommunikation mellem sygehusene. Udvalget skal i den forbindelse anbefale, at der etableres mulighed for direkte radiokontakt mellem ambulancer og sygehus. Udrykningsordninger, der involverer medicinalpersonale fra primærsektoren, f.eks. praktiserende læger, forudsætter kommunikation mellem det disponerende led og medicinalpersonen. I kapitel 6 redegøres for udvalgets overvejelser om behovet for præhospital behandling og størrelsen af dennes effekt Udvalget konstaterer, at det på grund af metodiske problemer er vanskeligt at vurdere, i hvor stort omfang, der vil være knyttet en effekt til 13
14 en opprioritering af den præhospitale behandlingsindsats, og hvor stor behovet herfor er. For at få et bedre vurderingsgrundlag fik udvalget gennemført en stikprøveundersøgelse omfattende 3000 ambulanceudrykninger. Endvidere har udvalget analyseret 3 evaluerede ordninger med udvidet præhospital behandling i h.h.v. Københavns Kommune, Odenseområdet og Malmøhus Len i Sverige, hvor medicinalpersonale har deltaget i indsatsen. Med udgangspunkt i det samlede fremlagte materiale er det udvalgets vurdering, at der ikke generelt er grundlag for at kritisere den service, som befolkningen ydes med hensyn til hurtigheden af ambulanceudrykningen. Der synes også at være belæg for, at den indsats, som ambulancetjenesten yder i dag, ved langt den overvejende del af udrykningstilfældene dækker patientens behov præhospitalt, og der vil kun for en mindre del af disse patienter kunne opnås en væsentlig behandlingseffekt, hvis behandlingen indledes allerede i den præhospitale fase. Imidlertid viser erfaringer med de særligt intensive præhospitale ordninger, f. eks. med deltagelse af medicinalpersonale, at der i enkelttilfælde har været livreddende og livsbevarerende effekt, det vil sige tilfælde, hvor samme effekt formentlig ikke kunne være opnået ved den almindelige ambulancetjenestes indsats. Problemet er imidlertid, at der ikke er mulighed for at foretage en nærmere vurdering af ordningernes generelle betydning for den præhospitale behandlingseffekt. De gennemførte undersøgelser giver nemlig ikke i tilstrækkelig grad grundlag for at adskille effekten af udvidet præhospital behandling fra effekten af den behandling, der normalt udføres af ambulancemandskabet eller fra effekten af den behandling, der indledes ved ankomsten til sygehus. For patienter, der ikke er i en livstruende situation, er det udvalgets vurdering, at udvidet præhospital behandlingsindsats i visse tilfælde kan medføre en forbedring af patientens tilstand. Men også på dette punkt savnes konkret dokumentation for omfanget af den præhospitale behandlingseffekt i relation til imødegåelse af varige men og afkortning af behandlingsforløb. Også med hensyn til behovet for udvidet præhospital behandling i Danmark, må udvalget konstatere, at det ikke er muligt at angive noget præcist skøn. Undersøgelserne tyder som anført på, at der kun i et meget begrænset antal af de samlede ambulanceudrykninger er behov for hurtigt indsat udvidet behandling. Bl.a. kan det konstateres, at en relativ stor andel af patienterne kan færdigbehandles på skadestuen, og at en betydelig andel af ambulanceudrykningerne ikke medfører tilbagetransport af patienten til behandlingsstedet. 14
15 Udvalget peger samtidig på, at selvom der er metodiske vanskeligheder forbundet med at opgøre behovet, er det vigtigt, som et led i planlægningen, løbende at vurdere effekten af udvidede præhospitale ordninger og i øvrigt at forsøge at forbedre det statistiske grundlag. For så vidt angår smertestillende behandling fremhæver udvalget, at der kan være tale om relativt mange patienter, der har behov for at få en sådan behandling på skadestedet eller i ambulancen. Det bør derfor overvejes at muliggøre en sådan form for behandling. / kapitel 7 fremlægger udvalget en række forslag til, hvordan de ansvarlige myndigheder på grundlag af lokale ønsker og behov kan forbedre servicen i den præhospitale indsats Beslutning om forbedring af den præhospitale service må ske som led i en organiseret planlægning af den præhospitale service med udgangspunkt i de specifikke ønsker og behov i den enkelte sygehuskommune og det enkelte område og på grundlag af en lokal ressourceafvejning. Udvalget forventer, på baggrund af de senere års interesse for den præhospitale service, at der nu i amterne tages initiativ til en sammenhængende planlægning af den præhospitale service. Udvalget anbefaler i denne forbindelse, at ansvaret for ambulancebetjeningen synliggøres i de enkelte amter, og at der gennemføres en planlægning, der involverer de relevante parter og sikrer en hensigtsmæssig dialog i den præhospitale organisation. Det bør ligeledes sikres, at der sker en løbende evaluering og opfølgning af målene for indsatsen. Udvidelse af ambulancemandskabets kompetence Den præhospitale indsats kan forbedres, hvis ambulancemandskabet gennem supplerende uddannelse får styrket deres forudsætninger for at observere og vurdere patienten og for at iværksætte livreddende og stabiliserende ambulancehjælp. Ved valg af uddannelsesniveau må udgifterne til uddannelsen afvejes mod behandlingsbehovets størrelse og karakter og mandskabets muligheder for at anvende og dermed vedligeholde deres kunnen. Overvejelser om at styrke ambulancemandskabets uddannelse må også ske i sammenhæng med en vurdering af, om den ekstra uddannelsesindsats står i rimeligt forhold til de praktiske kvalifikationer, som mandskabet kan opnå, og om der er alternative muligheder for indsats af f.eks. medicinalpersonale præhospitalt eller ved ankomst til behandlingssted. Det er udvalgets opfattelse, at der ikke kan peges på et behov for en omfattende udvidelse af ambulancemandskabets kompetence. Ud- 15
16 valget fraråder en vidtgående udvidelse af ambulancemandskabets kompetence til f.eks. også at omfatte injektion af medicin og intubation, fordi der her klart er tale om områder, hvor vurdering af patientens tilstand før behandling, teknik ved udførelsen samt potentielle risici betinger en meget langvarig teoretisk og praktisk sundhedsfaglig uddannelse. Endvidere er det tvivlsomt, om ambulancemandskabet i praksis vil kunne vedligeholde de nødvendige erfaringer i tilstrækkeligt omfang. Derimod vil det, med et mindre supplement til uddannelsen, blive muligt for ambulancemandskabet at foretage en række enkle behandlingsformer, som ikke indebærer risiko for patienten, og som kan medføre en forbedring af den præhospitale service, og i konkrete situationer redde liv. Udvalget fremlægger derfor et forslag til et sådant supplement til ambulancemandskabets uddannelse, som giver kompetence hertil. Udvalget må konstatere, at der ikke indtil videre har kunnet dokumenteres nogen større generel nytteværdi af placering af defibrillatorer i ambulancerne. Man skal derfor anbefale, at der sker en omfattende evaluering af de eksisterende ordninger forud for eventuel yderligere etablering af lignende ordninger. Medicinalpersonale som ambulanceførere Udvalget har særligt overvejet ansættelse af sygeplejersker som ambulanceførere. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at de opgaver, der udføres af ambulancemandskabet, generelt ikke omfatter egentlige behandlings- eller plejefunktioner i et sådant omfang, at ansættelse af sygeplejersker som ambulanceførere vil indebære rationel udnyttelse af sygeplejerskernes uddannelsesmæssige kvalifikationer. Udvalget peger i stedet på sygeplejerskernes rolle i den præhospitale indsats som en del af det sygehusbaserede udrykningshold. Praktiserende læger Ordninger med deltagelse af praktiserende læger er etableret flere steder i landet, overvejende i landområder eller mindre provinsbyer uden akut sygehus. Formålet med sådanne ordninger er at sikre, at der ved tilkald af ambulance samtidig er mulighed for at tilkalde den nærmeste praktiserende læge, eller i vagttiden den læge, der varetager lægevagtordningen i området, med henblik på iværksættelse af udvidet præhospital behandling. Det er udvalgets opfattelse, at det ud fra en faglig vurdering kan være hensigtsmæssigt at inddrage praktiserende læger i den præhospitale behandling. De praktiserende læger har i forvejen et vagtberedskab. Hvis den præhospitale indsats ønskes kvalificeret med udvidede be- 16
17 handlingsmuligheder, forekommer det derfor naturligt, at de praktiserende lægers beredskab i dag- og vagtperioden udnyttes, også i den præhospitale indsats. Dette sker allerede en del steder i landet. Sygehusvæsenet Udvalget fremlægger 2 modeller for sygehusvæsenets deltagelse direkte i den præhospitale indsats. En ordning, hvor et udrykningskøretøj er fast bemandet med medicinalpersonale, og en ordning med udrykningshold fra sygehusenes beredskab. En særlig højt kvalificeret præhospital behandling kan opnås, hvis der etableres mulighed for at tilkalde ambulance eller specialbygget personbil bemandet med medicinalpersonale, når der rekvireres en almindelig ambulance. Princippet er, at disse køretøjer bemandes med personale, der udelukkende deltager i udrykningsopgaver, og som således har meget kort udrykningstid. Af ressourcemæssige årsager bør en sådan ordning kun etableres, hvor der er mulighed for gennem visitation at sortere udkald til de mere banale tilfælde fra. Det er efter udvalgets opfattelse kun i København, at udrykningsaktiviteten er så stor, at ressourceudnyttelsen kan blive fornuftig. En anden form, som er etableret på flere større sygehuse i Danmark, er særlige udrykningshold, der består af sygehuspersonale, som indgår i sygehusets beredskab. Når vagtcentralen skønner, at patientens tilstand kræver det, adviseres sygehuset samtidig med afsendelse af almindelig ambulance, og - typisk læge og/eller sygeplejerske fra anæstesiafdelingen - afhentes af en anden ambulance. Det er udvalgets opfattelse, at disse udrykningshold kan være et velegnet supplement til den almindelige ambulancetjeneste. Af hensyn til belastning på de relevante sygehusafdelinger må ordningen visiteres stramt, og udelukkende forbeholdes tilfælde af meget alvorlig ulykke og sygdom. Lægmænds indsats i den præhospitale behandling Udvalget har endelig vurderet nytteværdien af en sundhedspædagogisk indsats over for befolkningen. Det er udvalgets opfattelse, at uddannelse af lægmænd i førstehjælp kan indgå som et relevant led i den præhospitale indsats, omend dette element ikke kan underlægges den samme grad af planlægning som de øvrige ordninger, udvalget har vurderet. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at indholdet af de eksisterende førstehjælpskurser er relevant og tidssvarende. Det er relevante grupper af befolkningen, der undervises, og den erhvervede viden anvendes som tilsigtet. 17
18 Udvalget har overvejet mulighederne for at intensivere undervisningen i førstehjælp, og at rette undervisningstilbuddet til udvalgte befolkningsgrupper, der er særligt relevante. Udvalget peger på, at man med førstehjælpsundervisning i de ældste klasser i folkeskolen ville opnå, at hele befolkningen på lang sigt vil lære førstehjælp. På kortere sigt opnås en holdningsdannelse, der har afsmittende effekt på resten af befolkningen. Endvidere peger udvalget på betydningen af, at sundhedspersonale, politi og bilister har lært førstehjælp. Økonomi Til brug ved sammenligning af økonomien i de ovennævnte ordninger har udvalget skønsmæssigt beregnet merudgifterne pr indbyggere ved fuld implementering af de forskellige elementer til udvidelse af den præhospitale indsats. Økonomiberegningen omfatter alene de direkte udgifter ved etablering og drift af de enkelte ordninger. Disse beregninger er i et vist omfang baseret på allerede etablerede ordninger, der ofte har karakter af forsøg. Udvalget har ikke nærmere vurderet, i hvilket omfang, der kan generaliseres fra disse. Spørgsmålet om, hvorvidt den præhospitale indsats skal udvides i et amt eller et lokalområde og i givet fald hvordan, må overvejes med udgangspunkt i en lokal ressourceafvejning og i tæt sammenhæng med de specifikke behov, der karakteriserer det enkelte område. 18
19 Kapitel 2 Formål og definitioner Formålet med præhospital indsats er at medvirke til: * at redde liv * at forbedre den syge/tilskadekomnes prognose * at formindske smerter og andre symptomer * at afkorte det samlede sygdomsforløb Den præhospitale fase betegner det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut sygdom eller tilskadekomst, til vedkommende modtages på et behandlingssted. Den præhospitale indsats omfatter de samlede aktiviteter, der indgår i den præhospitale fase. Den præhospitale indsats kan betragtes som en kæde, der omfatter evt. førstehjælp ved lægmand - alarmering - kommunikation - ambulancekørsel til skadested -behandling på skadested ved ambulancemandskab og/eller medicinalpersoner - ambulancetransport til behandlingssted samt behandling/overvågning under transport. Samtidig omfatter den præhospitale indsats kommunikation gennem hele kæden mellem de enkelte led. Indsatsen kan omfatte hele forløbet eller dele af forløbet. Præhospital behandling omfatter behandling i den præhospitale fase, hvad enten den udføres af lægfolk, ambulancemandskab eller medicinalpersonale. Udvidet præhospital behandling anvendes i denne betænkning som betegnelse for en behandling, der rækker udover den sædvanlige ambulancehjælp. Som eksempel på udvidet præhospital behandling kan bl.a. nævnes indstik af nål eller plastikrør i blodåre til injektion af medicin eller væskeinfusion, sikring af frie luftveje, evt. ved intubation (nedføring af rør i luftrøret), defibrillering ved hjertestop eller andre hjerterytmeforstyrrelser, stabilisering og transportsikring af knoglebrud, standsning af blødning samt målrettet medicinindgivning incl. smertelindring samt observation af medicinens virkning. Ved ambulancemandskab forstås personer, der er beskæftiget med ambulancetransport ved private eller offentlige ambulancetjenester. Den behandlingsindsats, der ydes af ambulancemandskabet, betegnes ambulancehjælp. Ambulancehjælp er, som følge af mandskabets 19
20 uddannelse, større erfaring og adgang til hjælpeudstyr, på et mere kvalificeret niveau end den førstehjælp, lægmænd almindeligvis kan yde. Ved sundhedspersonale forstås i betænkningen ambulancemandskab og medicinalpersonale samt personale, der i øvrigt, som led i en aftale eller et ansættelsesforhold, måtte indgå i den præhospitale indsats. Ved medicinalpersoner forstås sundhedspersonale som læger og sygeplejersker, der er autoriseret til at udøve deres virksomhed i henhold til lovgivningen. Ved ambulancekørsel forstås uopholdelig kørsel med eller uden udrykningssignaler. 20
Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereEt nyt korps af 112-førstehjælpere
Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,
Læs mereFremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden
Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte
Læs mereBasisinformation om præhospitalet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 24. januar 2018 Udarbejdet af: Rasmus Nymand Nielsen E-mail: rnn@rsyd.dk Telefon: 29655027 Notat Basisinformation om præhospitalet
Læs mereStyrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne
Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Møde i Klyngestyregruppen i Vestklyngen 22. januar 2018 Elin Høymark, Oversygeplejerske AMK-vagtcentralen www.regionmidtjylland.dk Præhospitalet et
Læs mereTema vedrørende Førsteindsatsen
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat (Perspektiveringer af den fremtidige præhospitale indsats) www.regionmidtjylland.dk Tema vedrørende Førsteindsatsen
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [25. april 2017, kl , Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1700450 Dok. nr.: 318538 Dato:
Læs merePLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader
Læs mereNotat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.
Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan
Læs merePræ-hospital betyder før-hospital
Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges
Læs mereIndholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012
Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk
Læs mereSpørgsmå l & Svår om EVA
Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.
Læs mereVejledninger / Instrukser
Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes
Læs mereBILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEmne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Læs mere1. Aktivitet på ambulancekørsel
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Sagsnr.: 18/5510 Dato: 16. marts 2018 Analyse af det præhospitale område - 2. delanalyse om aktivitet og kapacitetsudnyttelse Version 2 2. delanalyse
Læs mereBilag 1A Terminologi og gældende lovgivning
Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs mereAKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland
AKUTPLAN Rubrik for Region Midtjylland Underrubrik kort fortalt Forslag i høring: 20. juni 14. september Bland dig i debatten se bagsiden Region Midtjylland Udgivet af Region Midtjylland 25. juni 2007
Læs mereSTRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereCenter for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse
Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,
Læs mereResumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel
Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereVejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.
Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING
Læs mereKatalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 29. august 2018 Notat Katalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne Oprettelse af flere ambulanceberedskaber Oprettelsen af et nyt ambulanceberedskab
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret
Læs mereHvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009
Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab
Læs mereBekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere
Side 1 af 6 Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere BEK nr 702 af 25/06/2004 (Gældende) LOV Nr. 351 af 19/05/2004 Lovgivning som forskriften vedrører Senere
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereTillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget
Læs mereRegion Hovedstadens nye akutberedskab
Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereBilag 1. Østsjællands Bredskab er forkortet - ØSB Vestsjællands Brandvæsen er forkortet - VSBR
Bilag 1 Ydelsesbeskrivelse for Østsjællands Beredskab leverance af brandberedskab (First respond) i Lejre Øst for perioden 2018-2019 for Vestsjællands Brandvæsen version 1,2 I forlængelse af notat pr.
Læs mereA B C D E F? AMK-Vagtcentral Rådgiver i Førstehjælp og henviser til hjertestarter
PRAKSISDAG 24. JANUAR 2019 POUL ANDERS HANSEN PRÆHOSPITAL LÆGEFAGLIG CHEF DEN PRÆHOSPITALE VIRKSOMHED ALARMERING A B C D E F? AMK-Vagtcentral 1 1 2 Rådgiver i Førstehjælp og henviser til hjertestarter
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 02-220.969 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 28. april 2003
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-220.969 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 28. april 2003 K E N D E L S E Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (advokat Suzanne T. Estrup, København)
Læs mereRegion Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning
Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Under overskrift August 2013 Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning i Varde Region Syddanmark har fra Indenrigs- og
Læs merePLO s politik på akutområdet.
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.
Læs mereK O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 16.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-3 Møde nr. 2 Medlemmer: Knud Andersen
Læs mereFRAVALG AF LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING
FRAVALG AF LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING OG GENOPLIVNING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Godkendt af: fagcenter chef Marie Linhjordet Dato:2014-04-07
Læs mereAkutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11
Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne
Læs mereTilsynsrapport KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS
KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS Reaktivt tilsyn, 2017 Fodterapeutklinik KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS Skt. Anne Plads 2 5000 Odense C
Læs mereBUDGET Aktivitetsudvikling, patienttransporter
BUDGET 2020 14. Aktivitetsudvikling, patienttransporter Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 Den Præhospitale Virksomhed Chefkonsulent Søren Aagaard Christiansen Direkte +4597662101
Læs mereBeredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse
Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny
Læs mereSammenfatning af den præhospitale analyse, herunder delanalyser m.m.
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: Dato: 29. oktober 2018 Sammenfatning af den præhospitale analyse, herunder delanalyser m.m. Baggrund I forbindelse med Budgetaftalen 2018, blev det besluttet,
Læs mereDet præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord
Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store
Læs mereFørstehjælp som præhospital tiltag
Førstehjælp som præhospital tiltag Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår: Det kan i mange tilfælde være afgørende for en tilskadekommen eller svært syg patients overlevelse,
Læs merePlacering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune
Præhospitalet Aarhus Regionshuset Olof Palmes Allé 34 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 4848 www.regionmidtjylland.dk Placering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune Formålet med dette notat er at belyse
Læs mere112-førstehjælper i Region Midtjylland
112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...
Læs mere112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland
112 dag sundhedsfaglig visitering Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen nedsatte i sommeren 2008 en arbejdsgruppe med den opgave at konkretisere anbefaling
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereDansk Indeks for Akuthjælp på regionernes AMKvagtcentraler
Regionshuset Århus Præhospitalet Olof Palmes Allé 34 DK-8200 Århus N Tel. +45 7841 4848 Dansk Indeks for Akuthjælp på regionernes AMKvagtcentraler www.regionmidtjylland.dk Regionsrådsmedlem Bente Nielsen
Læs mereSTATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING
STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs
Læs mereUdvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland
april 2010 Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Arbejdsgruppe 2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKapitel 1. amphi. 1.1 Indledning. 1.2 Papir ambulancejournalen
Kapitel 1 amphi 1.1 Indledning I løbet af de sidste to år har én ambulance kørt med et pilotprojekt, som skulle erstatte den eksisterende papir ambulancejournal med en elektronisk journal kaldet amphi.
Læs mereForslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland
Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Hvidbjerg d. 12. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til
Læs merePræhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden
Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereNotat AMK vagtcentral Fremtidig organisering og økonomi
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 14/24519 Dato: 23. februar 2015 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@rsyd.dk Telefon: 76631431 Notat AMK vagtcentral
Læs mereNotat: Status på ambulanceområdet, januar 2010
Notat: Status på ambulanceområdet, januar 2010 Til møde i det særlige udvalg vedr. nye kontrakter på det præhospitale område den 1. februar 2010 Den 1.september 2009 trådte nye ambulancekontrakter og dermed
Læs mereUdkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011
NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den
Læs mereEt sammenhængende akutsystem
N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del
Læs mereSTATUS vedr. ÆRØ og lidt om arbejdsdeling i Region Syddanmark. Redegørelse til Præhospitalsudvalget 3. februar
STATUS vedr. ÆRØ og lidt om arbejdsdeling i Region Syddanmark 1 Redegørelse til Præhospitalsudvalget 3. februar 2014 Om arbejdsdeling i Region Syddanmark Regionsrådet beslutter hvad der udbydes af tilbud
Læs mereAkutfunktioner. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 April 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Akutfunktioner - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereStatus for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem
Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14013956 Ref.: mlau Dato:
Læs mereGENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE
GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Godkendt af: fagcenter chef Marie Linhjordet Dato:2014-04-07 Glenstrup
Læs mereMedlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?
Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,
Læs mereEvaluering af førstehjælpsordninger
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/101 Dato: 17. maj 2013 Notat Evaluering af førstehjælpsordninger Region Syddanmark har fået statslig støtte til opstartsudgifter
Læs mereHøringssvar vedrørende frit valg til genoptræning
Sundheds- og ældreministeriet Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om frit valg til genoptræning. Danske Fysioterapeuter
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.
Plejehotel Stenhusvej 21 4300 Holbæk Afgørelse om påbud til Plejehotel Stenhusbakken Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr. 5-9011-1118/2. Styrelsen har den
Læs mereIndkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.
Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:
Læs merepræhospitale dækning i Region Syddanmark
Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 23. maj 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1431
Læs mereMål og Midler Beredskabskommissionen
Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 479 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: JURMED Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1206415 Dok. nr.: 1007533 Dato: 20. august
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse
af Flemming Bøgh Jensen og Esbern Mørck Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Beredskab 2015 MANGE TILFREDSE PATIENTER I FORBINDELSE MED AMK-VAGTCENTRALEN, AMBULANCETJENE- STEN OG AKUTLÆGEBILERNE
Læs mereTil regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg
Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats
Læs mereSamarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem
04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål
Læs mereNotat Frivillighedsstrategi på det præhospitale område
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 14/1983 Dato: 30. april 2014 Notat Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Indledning I regionen er der over 300 frivillige
Læs mereRammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Rammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland Dato
Læs mereRegion Midtjyllands akutplan
Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til
Læs mereRBD 0 LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD
RBD 0 LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD 2018-2021 Oplæg til serviceniveauet er et overordnet udtryk for den hjælp, borgerne kan forvente at få fra Vestsjællands
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereRapport vedrørende arbejdsgruppe om organisering af sekretær- eller fuldmægtigbistanden til kliniske professorer
Rapport Rapport vedrørende arbejdsgruppe om organisering af sekretær- eller fuldmægtigbistanden til kliniske professorer Det fremgår af den nye aftale mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland om
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Organisering af den siddende patientbefordring i Region Midtjylland fra 2008. til Regionsrådets møde den 2.
Region Midtjylland Organisering af den siddende patientbefordring i Region Midtjylland fra 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 2. maj 2007 Punkt nr. 23 Bilag: Konkrete tilretninger som følge af godkendelse
Læs mereVejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin
Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1705753 Dok. nr.: 652303 Dato: 21-09-2018 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. I medfør
Læs mereAd punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet
Læs mere