PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK"

Transkript

1 SUNDHEDSMINISTERIET OG AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK SEPTEMBER 1991 PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK Udvalget om præhospital behandling BETÆNKNING NR. 1225

2 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103, 1009 København K Schultz Grafisk A/S ISBN SuOO-12-bet

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 5 Baggrunden for udvalgsarbejdet 5 Udvalgets kommissorium og sammensætning 6 Sammenfatning 9 Kapitel 2 Formål og definitioner 19 Kapitel 3 Beskrivelse af den nuværende organisation 21 Den relevante lovgivning 21 Den præhospitale indsats organisation 22 Ambulancevæsenet 22 Alarmering 28 Kommunikation 32 Sygehusvæsenet 33 Den primære sundhedstjeneste 34 Medicinalpersonalets uddannelse 35 Kapitel 4 Præhospitale ordninger i udlandet 37 Kapitel 5 Vurdering af alarmerings - og kommunikationsfunktionerne 41 Alarmering 41 Kommunikation 43 Kapitel 6 Vurdering af behov og effekt 47 Overordnede metodiske overvejelser 47 Stikprøveundersøgelse:»Hvad kører ambulancerne med?« Resultater af stikprøveundersøgelsen 48 Resultater fra andre undersøgelser 51 Udvalgets vurdering 53 Kapitel 7 Planlægning af den præhospitale indsats 57 Indledning 59 3

4 Ambulancemandskabet i den præhospitale indsats 63 Medicinaluddannet personale som ambulanceførere 63 Praktiserende læger i den præhospitale indsats 66 Sygehusvæsenets personale i den præhospitale indsats 69 Kapitel 8 Lægmænd i den præhospitale indsats 75 Lægmænds uddannelse i førstehjælp 75 Udvalgets vurdering 79 Bilagsfortegnelse 81 Litteraturfortegnelse 82 4

5 Kapitel 1 Indledning Baggrunden for udvalgsarbejdet Gennem de seneste år er der i en række industrialiserede lande sket en betydelig teknologisk og organisatorisk udvikling af indsatsen i forhold til akut syge og tilskadekomne forud for indlæggelse på sygehus - den såkaldte præhospitale indsats. Præhospital indsats omfatter alarmering, visitation og behandling af akut kritisk syge eller tilskadekomne patienter, samt transport til behandlingssted. Den teknologiske udvikling, især indenfor kommunikationsområdet, samt nye samarbejdsformer og uddannelser har forbedret betingelserne for den præhospitale indsats. Også i Danmark har interessen for udvikling af den præhospitale indsats gennem de seneste år været stigende. Særligt har nedlæggelse af en række mindre sygehuse og funktionsændringer på andre sygehuse med akutfunktion, medført en øget interesse omkring transporttiderne til sygehus og om den service, der i øvrigt ydes præhospitalt. På lokalt initiativ er der i en række amter etableret forskellige permanente ordninger eller forsøgsordninger, som sigter mod en opprioritering af det behandlende sundhedsvæsens indsats i den præhospitale fase. En række af disse ordninger er dokumenteret i form af organisatoriske beskrivelser, og i et vist omfang foreligger en registrering af den udførte virksomhed for så vidt angår patientklientel og behandlingsindsats. Der er imidlertid hidtil ikke foretaget nogen tværgående opsamling og formidling af forudsætninger for og erfaringer med disse ordninger, som gør det muligt at vurdere deres betydning for den samlede præhospitale service. I lyset af de senere års interesse og debat om det præhospitale serviceniveau er der god grund til at foretage en samlet belysning af området med sigte på at tilvejebringe et bedre fagligt grundlag for planlægningen af den præhospitale indsats, som er en integreret del af sundhedsvæsenets samlede opgavesæt. På denne baggrund nedsatte sundhedsministeren den 10. august 1990, i samråd med Amtsrådsforeningen, Udvalget om Præhospital Behandling. 5

6 Udvalgets kommissorium og sammensætning Udvalgets kommissorium Udvalget har til opgave at tilvejebringe et grundlag for den lokale planlægning af den præhospitale akut- og skadesbehandling. Udvalget skal herunder tilvejebringe et fagligt grundlag for planlægningen af ambulancebetjeningen og dennes indplacering i den samlede akutog skadesbetjening. Udvalget skal i den forbindelse belyse de økonomiske konsekvenser af nye tiltag på området. Udvalget skal for det første overveje sygehusvæsenets placering i den præhospitale akut- og skadebehandling. Udvalget skal analysere og vurdere erfaringer fra forsøg med bistand fra sygehusvæsenet til den præhospitale behandling. I forbindelse hermed skal erfaringer med indsats af sygeplejersker og/eller lægeligt personale i ambulancetjenesten sammenholdt med mulighederne for ændringer i redderuddannelserne, analyseres og vurderes. Udvalget skal for det andet overveje primærsektorens rolle i den præhospitale behandling. Udvalget skal således analysere og vurdere forsøg med forskellig indsats fra primærsektoren i skadebehandlingen. Udvalget skal for det tredje overveje borgernes rolle i den præhospitale behandling. Hurtig indsats er ofte af afgørende betydning ved akut sygdom og skade. Denne vigtige første indsats kan ofte ydes af lægmænd. Udvalget skal derfor analysere og vurdere erfaringerne med kurser til uddannelse af befolkningen i førstehjælp, herunder behandling af akutte hjertelidelser. Udvalget skal endelig overveje alarmering og kommunikation i den præhospitale behandling. Udvalget skal analysere og vurdere erfaringer med sundhedsfaglig bemanding af alarmcentraler samt med alarmcentraler som akut medicinsk kommunikationscenter. I forbindelse hermed skal udvalget analysere og vurdere erfaringer med radio- og telefonkommunikation mellem ambulance, sygehus og eventuelt primærsektoren. Udvalgets sammensætning Udvalget fik følgende sammensætning: Formand: Direktør Kjeld Kjeldsen, Ringkøbing Amt. 6

7 Medlemmer: * Kontorchef Jens Bech, Sundhedsministeriet, som i april 1991 afløste kst. kontorchef Bent Rasmussen, Sundhedsministeriet, der i oktober 1990 afløste kontorchef Peter Bak Mortensen, Sundhedsministeriet, * Fuldmægtig Karin Hovgaard, Sundhedsministeriet, * Overlæge Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen, * Professor, overlæge Sophus Johansen, Sundhedsstyrelsen, * Fuldmægtig Mette Bytofte, Justitsministeriet, som i juni 1990 afløste fuldmægtig Susanne Skotte, Justitsministeriet, som i september 1990 afløste fuldmægtig Dorte Mogensen, Justitsministeriet. * Kontorchef Torben Stentoft, Amtsrådsforeningen. * Amtssundhedsdirektør Ralph Rompier, Storstrøms Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Forvaltningschef Palle Lund, Fyns Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Kontorchef Leif Vestergaard Pedersen, Vejle Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Vicedirektør Morten Rand Jensen, Københavns Sundhedsdirektorat. * Hospitalsdirektør Ole Rosbo, Frederiksberg Hospitalsdirektorat. * Vicekontorchef Annette Bonne Jørgensen, Sygesikringens Forhandlingsudvalg. * Fuldmægtig Anker Riis-Nielsen, Kommunernes Landsforening * Overlæge Jens Kristian Gøtrik, Den almindelige Danske Lægeforening. * Praktiserende læge Kirsten Leth, indstillet af Den almindelige Danske Lægeforening, * Næstformand Benny Andresen, Dansk Sygeplejeråd. * Peter Kirkeby, Københavns Brandvæsen, indstillet af Dansk Kommunal Arbejderforbund, * Forretningsfører Orla Petersen, Specialarbejderforbundet i Danmark. * Regionsdirektør Ole P. Kristensen, Falcks Redningskorps A/S., som i juni 1991 afløste personaledirektør Niels Hammer-Jespersen, Falcks Redningskorps A/S. Sekretariatsfunktionen er blevet varetaget af fuldmægtig Bjørg Søderberg, fuldmægtig Jette Vind Blichfeldt og sekretær Hans Birk, alle Sundhedsministeriet, og læge Ellen Breddam, Sundhedsstyrelsen, som i juni 1990 blev afløst af læge Hans Trier, Sundhedsstyrelsen samt fuldmægtig Marianne Wiese, Amtsrådsforeningen. 7

8 Fuldmægtig Tove Kjeldsen og fuldmægtig Marina Stannov, Sundhedsministeriet, har medvirket ved udarbejdelse af de økonomiske beregninger. Udvalget har holdt 9 møder. Stikprøveundersøgelsen Med det formål at forbedre det statistiske vurderingsgrundlag for planlægningen af den præhospitale indsats har udvalget foranlediget gennemført en stikprøveundersøgelse omfattende ambulanceudrykninger. Falcks Redningskorps A/S, Københavns Brandvæsen, Københavns Kommune samt Odense og Ringkøbing amter har bidraget til denne undersøgelse. Talmaterialet er bearbejdet af Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Sygehus. Den præhospitale aktivitet i amterne Sekretariatet har endvidere foretaget et rundspørge dels til de enkelte amter vedrørende den præhospitale indsats dels til Falcks vagtcentraler med henblik på at belyse omfanget af lokale aftaler mellem Falck og sundhedsvæsenet. Arbejdsgruppen om alarmering Med henblik på udvalgets overvejelser om alarmering nedsatte udvalget en arbejdsgruppe, der fik følgende sammensætning: * Kontorchef Torben Stentoft, Amtsrådsforeningen, formand for arbejdsgruppen * Kontorchef Jens Becn, Sundhedsministeriet, som i april 1991 afløste kst. kontorchef Bent Rasmussen, Sundhedsministeriet * Vicepolitiinspektør Knud Jørgen Hedegård, Rigspolitichefen * Vagtcentralmester John Jørgensen, Alameringscentralen i København * Vagtcentralleder Erik Møberg Petersen, Vagtcentralen hos Falck i Vejle * Redder Ebbe V. Nielsen * Praktiserende læge Poul S. Larsen, Skjern * 1. reservelæge Claus Falck Larsen, Odense * Daglig leder Knud Børge Møller, Københavns Brandvæsen * Overlæge, dr.med. Mogens Bredgaard Sørensen, Hvidovre Hospital. 8

9 Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen blev varetaget af fuldmægtig Marianne Wiese, Amrsrådsforeningen. Der har været afholdt 5 møder i arbejdsgruppen. København, den 29. august Kjeld Kjeldsen (formand) Jens Bech Leif Vestergaard Pedersen Kirsten Leth Mette Bytofte Karin Hovgaard Morten Rand Jensen Benny Andresen Torben Stentoft Lone de Neergaard Ole Rosbo Peter Kirkeby Ralph Rompier Sophus Johansen Annette Bonne Jørgensen Orla Petersen Palle Lund Jens Kristian Gøtrik Anker Riis-Nielsen Ole P. Kristensen Sammenfatning I kapitel 2 defineres de begreber, der anvendes i betænkningen Den præhospitalefase er det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut behandlingskrævende sygdom eller ulykkestilfælde, til personen ankommer til et behandlingssted. Den præhospitale indsats betegner alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes i anledning af akut sygdom eller ulykkestilfælde, det være sig førstehjælp ved lægmand - alarmering - kommunikation - ambulancekørsel til skadested - behandling på skadested ved ambulancemandskab og/ eller medicinalpersoner - ambulancetransport til behandlingssted samt behandling/overvågning under transport. Præhospital behandling er således en del af den præhospitale indsats og omfatter behandling, som udføres af enten lægfolk, ambulancemandskab eller medicinalpersonale. Udvidet præhospital behandling anvendes i betænkningen som betegnelse for behandling, der rækker udover den sædvanlige ambulancehjælp, som i dag ydes af ambulancemandskabet. I kapitel 3 redegøres for den aktuelle præhospitale indsats, regulering, organisation og økonomi Lovgivningen indeholder relativt få bestemmelser af betydning for den præhospitale behandling. Sygehuskommunerne er i henhold til sygehusloven ansvarlige for ambulancetjenesten. Sundhedsstyrelsens almindelige pligt til at føre tilsyn med sundhedsforholdene omfatter også ambulancevæsenet. I henhold til lægeloven er en række behandlinger og behandlingsmetoder forbeholdt læger. Læger kan med behørigt tilsyn og kontrol delegere udførelsen af sådanne behandlinger til andre end læger, f.eks. sygeplejersker og ambulancemandskab. I forbindelse med præ- 9

10 hospital behandling kan der f. eks. være tale om at lade ambulancemandskab anvende receptpligtige lægemidler. I øvrigt gælder der en almindelig pligt til at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, og til at træffe foranstaltninger, som efter omstændighederne er nødvendige for at redde tilsyneladende livløse, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af ulykke. Ambulancevæsenets opgaver varetages i praksis af de 14 amter gennem entreprise med Falcks Redningskorps. Københavns, Frederiksberg, Gentofte og Roskilde kommuner har eget brandvæsen med egne ambulanceberedskaber. Falcks Redningskorps har 208 ambulanceberedskaber i de 14 amter. Til at varetage disse beredskaber rådede redningskorpset pr. 1. januar 1990 over 513 ambulancer. I de områder, hvor Falcks Redningskorps er entreprenør, er der 1 ambulanceberedskab pr inbyggere og 1 ambulance pr indbyggere. I København er der 8 ambulancer med døgnberedskab og indtil 5 supplerende ambulancer i beredskab i dagtimerne.. De samlede ambulancetjenester udfører årligt ca præhospitalt relevante ambulanceudrykninger, d.v.s. uopholdelige kørsler. Langt den største del af disse udrykninger vedrører akut opstået sygdom, mens ulykker udgør den næsthyppigste udrykningsårsag. Udvalget anslår udgifterne til den samlede ambulancetransport til ca. 352 mill. kr. om året, svarende til ca kr. pr indbyggere. I den præhospitale indsats er der herudover udgifter til anden, lokal aktivitet f.eks. praktiserende læger og/eller andet medicinalpersonale, der rykker ud fra sygehuse, samt udgifter til uddannelse af lægmænd m.m. Disse udgifter kan ikke opgøres dækkende for hele landet, men de er af et beskedent omfang sammenlignet med udgiften til Falck og de kommunale ambulancetjenester.som hovedregel er opgaverne mellem ambulancetjenesterne og det behandlende sundhedsvæsen fordelt således, at ambulancetjenesterne primært varetager en transportfunktion. Falcks Redningskorps har i 1990 undersøgt, hvor lang tid, der går, fra ambulancetjenesten modtager melding fra alarmcentralen, til ambulancen er fremme hos patienten. Undersøgelsen viste, at ca. 42 pct. af ambulancerne er fremme inden for 5 minutter, ca. 81 pct. inden for 10 minutter og ca. 95 pct. inden for 15 minutter. Undersøgelsen viste, at andelen af ambulanceudrykninger med korte responstider var størst i byområder og mindst i landområder. I Danmark har man ét fælles alarmnummer Har borgeren akut behov for hjælp af ambulance, fra politi eller ved brand, kan han via telefon dreje

11 Her forstås alarmering som anmodning om ambulance ved at anvende alarmnummeret Alarmerne går til en alarmcentral. På alarmcentralen vurderes det, om der skal sendes en ambulance. I bekræftende fald går anmodning om ambulancetransport videre til en vagtcentralfunktion. I vagtcentralfunktionen disponeres ambulancerne. Her er der overblik over, hvilke ambulancer, der er til stede, hvilke, der er nærmest ulykkesstedet og hvilken ambulance, der bør afsendes til ulykkesstedet. Alarmeringsfunktionen varetages i dag af i alt 41 alarmcentraler. I Københavnsområdet er 1 alarmcentral, som drives af Københavns Brandvæsen som entreprenør for Københavnsegnens Brand- og ambulanceudvalg. Uden for Københavnsområdet er der 40 alarmcentraler, som betjenes af politiet. Anmodninger om ambulanceudrykninger går fra alarmcentralerne til vagtcentraler hos Falck eller i få tilfælde det kommunale brandvæsen, som foretager den videre disponering. Ved opkald i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner varetages vagtcentralfunktionen på Alarmcentralen i København. Samarbejdet mellem alarmcentralerne og ambulancetjenesten er som hovedregel ikke formaliseret eller reguleret ved aftaler. Kommunikationen mellem ambulancetjenesten og praktiserende læger, lægehold fra sygehusene, lægeambulancer m.v. er af afgørende betydning for den præhospitale indsats. I sygehusvæsenet er der meget stor variation med hensyn til tilrettelæggelsen af den akutte modtagefunktion og skadebehandling. Den præhospitale indsats er tilsvarende organiseret forskelligt og afhænger bl. a. af sygehusstrukturen. I mange sygehuskommuner er etableret særlige, udvidede præhospitale ordninger, d.v.s. ordninger, der afviger fra den almindelige model, hvor ambulancetjenesten som den væsentligste funktion transporterer patienten til behandlingsstedet. I Københavns Kommune rykker en specielt udrustet lægevogn ud, når der skønnes at foreligge særligt alvorlige tilfælde af sygdom eller ulykke. Der er i andre sygehuskommuner etableret ordninger med udrykningshold fra sygehusene, der enten iværksættes i alle tilfælde, hvor der skønnes at foreligge alvorlig sygdom eller skadetilfælde, eller hvor der foreligger ekstraordinært krævende og komplicerede situationer. Også den primære sundhedstjenestes rolle i den præhospitale indsats varierer med de lokale præmisser. F.eks. udfører praktiserende læger mere skadebehandling i de amter, hvor sygehusene har»lukkede«skadestuer. Som led i de praktiserende lægers vagtordning foregår en visitation af patienter med akut sygdom eller skade, enten direkte til sygehus eller således, at patienten besøges af lægevagten, der giver li

12 endelig behandling eller førstehjælp. Grænsen mellem den indsats, som læger yder som led i vagtordningen, og egentlige præhospitale ordninger er således uskarp. Mange steder indgår hjemmesygeplejersker i et netværk med ambulancestationens vagtcentral via bærbar radio. Flere steder i landet er der etableret lokale forsøgsordninger med tilkald af praktiserende læger i forbindelse med præhospital indsats. Ordningerne kan være etableret som led i sygehuskommunens samlede planlægning af den præhospitale indsats eller som afgrænsede forsøg. I kapitel 4 beskrives præhospitale ordninger i udlandet Udvalget har orienteret sig om tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats i Sverige, Norge, England, Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Ved gennemgangen af de udenlandske ordninger konstaterer udvalget, at den præhospitale opgave bliver løst på vidt forskellig måde fra land til land og med store regionale variationer i de fleste af landene. Da forholdene i Danmark ikke uden videre kan sammenlignes med forholdene i de nævnte lande, kan udvalget ikke pege på udenlandske løsninger, der er umiddelbart anvendelige herhjemme. Det udelukker dog ikke, at der i udenlandske ordninger kan være elementer, der med fordel kan benyttes. I kapitel 5 vurderes alarmerings- og kommunikationsfunktioner i den præhospitale indsats Udvalget konstaterer, at der ved behov for hjælp ved brand, ambulance, politi m.v., anvendes et fælles alarmnummer Udvalget finder, at alarmering fortsat bør baseres på ét alarmnummer af hensyn til hurtig, entydig og sikker alarmering. Udvalget konstaterer samtidig, at ambulanceopkald udgør mere end halvdelen af de reelle alarmopkald - i hvert fald for så vidt angår alarmcentralen i København. Alarmeringsfunktionen indgår med så stor vægt i den præhospitale indsatskæde, at forbedringer af alarmeringsfunktionen bør indgå i planlægningen af den præhospitale indsats i det enkelte amt i et samarbejde mellem de involverede parter. Samtidig er alarmeringsfunktionen tværgående i forhold til det enkelte amt, og det er derfor i den forbindelse meget vigtigt, at amterne samordner deres indsats, og at der skabes klare retningslinier for ansvarsplacering. Udvalget kan særligt pege på, at der uden for Storkøbenhavn er behov for teknisk opdatering med henblik på at forbedre alarmeringsfunktionen, således at kommunikation mellem politiets alarmcentraler og Falcks vagtcentraler fremmes teknisk. 12

13 Det er i øvrigt udvalgets generelle opfattelse, at personale, der varetager alarmeringsfunktioner, foruden viden om spørgeteknik og sygdomsspørgsmål, bør have skadestedserfaring. Udvalget foreslår endvidere, at amterne, ved planlægningen af den præhospitale indsats, vurderer, om det er relevant at inddrage medicinsk visitation ved disponeringen af hjælpeindsatsen. I forbindelse med den nye overenskomst indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers organisation i foråret 1991, skal udvalget påpege, at amterne, ved tilrettelæggelse af lægevagtsbetjeningen i vagttiden, bør inddrage overvejelser om sammenknytning af fremtidig lægevagtsbetjening og en præhospital indsats. Planlægningen skal bl.a. resultere i et samarbejde mellem de forskellige organisationer i den præhospitale indsats. Heri bør som et minimum indgå, at sundhedsvæsenet udarbejder retningslinier til alarmcentraler og vagtcentraler om, hvorledes man i en given situation ønsker hjælpeindsatsen disponeret. Parterne må endvidere overveje, hvorledes alarmeringsopgaven bedst koordineres med den øvrige kommunikation i en præhospital indsats. Udvalget kan anbefale, at der iværksættes systematiske forsøg med alarmerings/vagtcentrals- og kommunikationsfunktionerne, herunder med indsættelse af medicinalpersoner i disse funktioner. Under en planlægning af præhospitale ordninger må der tages stilling til, hvilke kommunikationslinjer, der er væsentlige, og hvorledes de skal etableres. I kommunikationen i den præhospitale indsats indgår kommunikation mellem alarmeringsfunktion og vagtcentralfunktion. Herudover indgår f.eks. kommunikation mellem vagtcentralfunktioner og ambulancer, mellem vagtcentral og sygehus, mellem ambulance og sygehus, mellem ambulance og medicinalpersonale og kommunikation mellem sygehusene. Udvalget skal i den forbindelse anbefale, at der etableres mulighed for direkte radiokontakt mellem ambulancer og sygehus. Udrykningsordninger, der involverer medicinalpersonale fra primærsektoren, f.eks. praktiserende læger, forudsætter kommunikation mellem det disponerende led og medicinalpersonen. I kapitel 6 redegøres for udvalgets overvejelser om behovet for præhospital behandling og størrelsen af dennes effekt Udvalget konstaterer, at det på grund af metodiske problemer er vanskeligt at vurdere, i hvor stort omfang, der vil være knyttet en effekt til 13

14 en opprioritering af den præhospitale behandlingsindsats, og hvor stor behovet herfor er. For at få et bedre vurderingsgrundlag fik udvalget gennemført en stikprøveundersøgelse omfattende 3000 ambulanceudrykninger. Endvidere har udvalget analyseret 3 evaluerede ordninger med udvidet præhospital behandling i h.h.v. Københavns Kommune, Odenseområdet og Malmøhus Len i Sverige, hvor medicinalpersonale har deltaget i indsatsen. Med udgangspunkt i det samlede fremlagte materiale er det udvalgets vurdering, at der ikke generelt er grundlag for at kritisere den service, som befolkningen ydes med hensyn til hurtigheden af ambulanceudrykningen. Der synes også at være belæg for, at den indsats, som ambulancetjenesten yder i dag, ved langt den overvejende del af udrykningstilfældene dækker patientens behov præhospitalt, og der vil kun for en mindre del af disse patienter kunne opnås en væsentlig behandlingseffekt, hvis behandlingen indledes allerede i den præhospitale fase. Imidlertid viser erfaringer med de særligt intensive præhospitale ordninger, f. eks. med deltagelse af medicinalpersonale, at der i enkelttilfælde har været livreddende og livsbevarerende effekt, det vil sige tilfælde, hvor samme effekt formentlig ikke kunne være opnået ved den almindelige ambulancetjenestes indsats. Problemet er imidlertid, at der ikke er mulighed for at foretage en nærmere vurdering af ordningernes generelle betydning for den præhospitale behandlingseffekt. De gennemførte undersøgelser giver nemlig ikke i tilstrækkelig grad grundlag for at adskille effekten af udvidet præhospital behandling fra effekten af den behandling, der normalt udføres af ambulancemandskabet eller fra effekten af den behandling, der indledes ved ankomsten til sygehus. For patienter, der ikke er i en livstruende situation, er det udvalgets vurdering, at udvidet præhospital behandlingsindsats i visse tilfælde kan medføre en forbedring af patientens tilstand. Men også på dette punkt savnes konkret dokumentation for omfanget af den præhospitale behandlingseffekt i relation til imødegåelse af varige men og afkortning af behandlingsforløb. Også med hensyn til behovet for udvidet præhospital behandling i Danmark, må udvalget konstatere, at det ikke er muligt at angive noget præcist skøn. Undersøgelserne tyder som anført på, at der kun i et meget begrænset antal af de samlede ambulanceudrykninger er behov for hurtigt indsat udvidet behandling. Bl.a. kan det konstateres, at en relativ stor andel af patienterne kan færdigbehandles på skadestuen, og at en betydelig andel af ambulanceudrykningerne ikke medfører tilbagetransport af patienten til behandlingsstedet. 14

15 Udvalget peger samtidig på, at selvom der er metodiske vanskeligheder forbundet med at opgøre behovet, er det vigtigt, som et led i planlægningen, løbende at vurdere effekten af udvidede præhospitale ordninger og i øvrigt at forsøge at forbedre det statistiske grundlag. For så vidt angår smertestillende behandling fremhæver udvalget, at der kan være tale om relativt mange patienter, der har behov for at få en sådan behandling på skadestedet eller i ambulancen. Det bør derfor overvejes at muliggøre en sådan form for behandling. / kapitel 7 fremlægger udvalget en række forslag til, hvordan de ansvarlige myndigheder på grundlag af lokale ønsker og behov kan forbedre servicen i den præhospitale indsats Beslutning om forbedring af den præhospitale service må ske som led i en organiseret planlægning af den præhospitale service med udgangspunkt i de specifikke ønsker og behov i den enkelte sygehuskommune og det enkelte område og på grundlag af en lokal ressourceafvejning. Udvalget forventer, på baggrund af de senere års interesse for den præhospitale service, at der nu i amterne tages initiativ til en sammenhængende planlægning af den præhospitale service. Udvalget anbefaler i denne forbindelse, at ansvaret for ambulancebetjeningen synliggøres i de enkelte amter, og at der gennemføres en planlægning, der involverer de relevante parter og sikrer en hensigtsmæssig dialog i den præhospitale organisation. Det bør ligeledes sikres, at der sker en løbende evaluering og opfølgning af målene for indsatsen. Udvidelse af ambulancemandskabets kompetence Den præhospitale indsats kan forbedres, hvis ambulancemandskabet gennem supplerende uddannelse får styrket deres forudsætninger for at observere og vurdere patienten og for at iværksætte livreddende og stabiliserende ambulancehjælp. Ved valg af uddannelsesniveau må udgifterne til uddannelsen afvejes mod behandlingsbehovets størrelse og karakter og mandskabets muligheder for at anvende og dermed vedligeholde deres kunnen. Overvejelser om at styrke ambulancemandskabets uddannelse må også ske i sammenhæng med en vurdering af, om den ekstra uddannelsesindsats står i rimeligt forhold til de praktiske kvalifikationer, som mandskabet kan opnå, og om der er alternative muligheder for indsats af f.eks. medicinalpersonale præhospitalt eller ved ankomst til behandlingssted. Det er udvalgets opfattelse, at der ikke kan peges på et behov for en omfattende udvidelse af ambulancemandskabets kompetence. Ud- 15

16 valget fraråder en vidtgående udvidelse af ambulancemandskabets kompetence til f.eks. også at omfatte injektion af medicin og intubation, fordi der her klart er tale om områder, hvor vurdering af patientens tilstand før behandling, teknik ved udførelsen samt potentielle risici betinger en meget langvarig teoretisk og praktisk sundhedsfaglig uddannelse. Endvidere er det tvivlsomt, om ambulancemandskabet i praksis vil kunne vedligeholde de nødvendige erfaringer i tilstrækkeligt omfang. Derimod vil det, med et mindre supplement til uddannelsen, blive muligt for ambulancemandskabet at foretage en række enkle behandlingsformer, som ikke indebærer risiko for patienten, og som kan medføre en forbedring af den præhospitale service, og i konkrete situationer redde liv. Udvalget fremlægger derfor et forslag til et sådant supplement til ambulancemandskabets uddannelse, som giver kompetence hertil. Udvalget må konstatere, at der ikke indtil videre har kunnet dokumenteres nogen større generel nytteværdi af placering af defibrillatorer i ambulancerne. Man skal derfor anbefale, at der sker en omfattende evaluering af de eksisterende ordninger forud for eventuel yderligere etablering af lignende ordninger. Medicinalpersonale som ambulanceførere Udvalget har særligt overvejet ansættelse af sygeplejersker som ambulanceførere. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at de opgaver, der udføres af ambulancemandskabet, generelt ikke omfatter egentlige behandlings- eller plejefunktioner i et sådant omfang, at ansættelse af sygeplejersker som ambulanceførere vil indebære rationel udnyttelse af sygeplejerskernes uddannelsesmæssige kvalifikationer. Udvalget peger i stedet på sygeplejerskernes rolle i den præhospitale indsats som en del af det sygehusbaserede udrykningshold. Praktiserende læger Ordninger med deltagelse af praktiserende læger er etableret flere steder i landet, overvejende i landområder eller mindre provinsbyer uden akut sygehus. Formålet med sådanne ordninger er at sikre, at der ved tilkald af ambulance samtidig er mulighed for at tilkalde den nærmeste praktiserende læge, eller i vagttiden den læge, der varetager lægevagtordningen i området, med henblik på iværksættelse af udvidet præhospital behandling. Det er udvalgets opfattelse, at det ud fra en faglig vurdering kan være hensigtsmæssigt at inddrage praktiserende læger i den præhospitale behandling. De praktiserende læger har i forvejen et vagtberedskab. Hvis den præhospitale indsats ønskes kvalificeret med udvidede be- 16

17 handlingsmuligheder, forekommer det derfor naturligt, at de praktiserende lægers beredskab i dag- og vagtperioden udnyttes, også i den præhospitale indsats. Dette sker allerede en del steder i landet. Sygehusvæsenet Udvalget fremlægger 2 modeller for sygehusvæsenets deltagelse direkte i den præhospitale indsats. En ordning, hvor et udrykningskøretøj er fast bemandet med medicinalpersonale, og en ordning med udrykningshold fra sygehusenes beredskab. En særlig højt kvalificeret præhospital behandling kan opnås, hvis der etableres mulighed for at tilkalde ambulance eller specialbygget personbil bemandet med medicinalpersonale, når der rekvireres en almindelig ambulance. Princippet er, at disse køretøjer bemandes med personale, der udelukkende deltager i udrykningsopgaver, og som således har meget kort udrykningstid. Af ressourcemæssige årsager bør en sådan ordning kun etableres, hvor der er mulighed for gennem visitation at sortere udkald til de mere banale tilfælde fra. Det er efter udvalgets opfattelse kun i København, at udrykningsaktiviteten er så stor, at ressourceudnyttelsen kan blive fornuftig. En anden form, som er etableret på flere større sygehuse i Danmark, er særlige udrykningshold, der består af sygehuspersonale, som indgår i sygehusets beredskab. Når vagtcentralen skønner, at patientens tilstand kræver det, adviseres sygehuset samtidig med afsendelse af almindelig ambulance, og - typisk læge og/eller sygeplejerske fra anæstesiafdelingen - afhentes af en anden ambulance. Det er udvalgets opfattelse, at disse udrykningshold kan være et velegnet supplement til den almindelige ambulancetjeneste. Af hensyn til belastning på de relevante sygehusafdelinger må ordningen visiteres stramt, og udelukkende forbeholdes tilfælde af meget alvorlig ulykke og sygdom. Lægmænds indsats i den præhospitale behandling Udvalget har endelig vurderet nytteværdien af en sundhedspædagogisk indsats over for befolkningen. Det er udvalgets opfattelse, at uddannelse af lægmænd i førstehjælp kan indgå som et relevant led i den præhospitale indsats, omend dette element ikke kan underlægges den samme grad af planlægning som de øvrige ordninger, udvalget har vurderet. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at indholdet af de eksisterende førstehjælpskurser er relevant og tidssvarende. Det er relevante grupper af befolkningen, der undervises, og den erhvervede viden anvendes som tilsigtet. 17

18 Udvalget har overvejet mulighederne for at intensivere undervisningen i førstehjælp, og at rette undervisningstilbuddet til udvalgte befolkningsgrupper, der er særligt relevante. Udvalget peger på, at man med førstehjælpsundervisning i de ældste klasser i folkeskolen ville opnå, at hele befolkningen på lang sigt vil lære førstehjælp. På kortere sigt opnås en holdningsdannelse, der har afsmittende effekt på resten af befolkningen. Endvidere peger udvalget på betydningen af, at sundhedspersonale, politi og bilister har lært førstehjælp. Økonomi Til brug ved sammenligning af økonomien i de ovennævnte ordninger har udvalget skønsmæssigt beregnet merudgifterne pr indbyggere ved fuld implementering af de forskellige elementer til udvidelse af den præhospitale indsats. Økonomiberegningen omfatter alene de direkte udgifter ved etablering og drift af de enkelte ordninger. Disse beregninger er i et vist omfang baseret på allerede etablerede ordninger, der ofte har karakter af forsøg. Udvalget har ikke nærmere vurderet, i hvilket omfang, der kan generaliseres fra disse. Spørgsmålet om, hvorvidt den præhospitale indsats skal udvides i et amt eller et lokalområde og i givet fald hvordan, må overvejes med udgangspunkt i en lokal ressourceafvejning og i tæt sammenhæng med de specifikke behov, der karakteriserer det enkelte område. 18

19 Kapitel 2 Formål og definitioner Formålet med præhospital indsats er at medvirke til: * at redde liv * at forbedre den syge/tilskadekomnes prognose * at formindske smerter og andre symptomer * at afkorte det samlede sygdomsforløb Den præhospitale fase betegner det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut sygdom eller tilskadekomst, til vedkommende modtages på et behandlingssted. Den præhospitale indsats omfatter de samlede aktiviteter, der indgår i den præhospitale fase. Den præhospitale indsats kan betragtes som en kæde, der omfatter evt. førstehjælp ved lægmand - alarmering - kommunikation - ambulancekørsel til skadested -behandling på skadested ved ambulancemandskab og/eller medicinalpersoner - ambulancetransport til behandlingssted samt behandling/overvågning under transport. Samtidig omfatter den præhospitale indsats kommunikation gennem hele kæden mellem de enkelte led. Indsatsen kan omfatte hele forløbet eller dele af forløbet. Præhospital behandling omfatter behandling i den præhospitale fase, hvad enten den udføres af lægfolk, ambulancemandskab eller medicinalpersonale. Udvidet præhospital behandling anvendes i denne betænkning som betegnelse for en behandling, der rækker udover den sædvanlige ambulancehjælp. Som eksempel på udvidet præhospital behandling kan bl.a. nævnes indstik af nål eller plastikrør i blodåre til injektion af medicin eller væskeinfusion, sikring af frie luftveje, evt. ved intubation (nedføring af rør i luftrøret), defibrillering ved hjertestop eller andre hjerterytmeforstyrrelser, stabilisering og transportsikring af knoglebrud, standsning af blødning samt målrettet medicinindgivning incl. smertelindring samt observation af medicinens virkning. Ved ambulancemandskab forstås personer, der er beskæftiget med ambulancetransport ved private eller offentlige ambulancetjenester. Den behandlingsindsats, der ydes af ambulancemandskabet, betegnes ambulancehjælp. Ambulancehjælp er, som følge af mandskabets 19

20 uddannelse, større erfaring og adgang til hjælpeudstyr, på et mere kvalificeret niveau end den førstehjælp, lægmænd almindeligvis kan yde. Ved sundhedspersonale forstås i betænkningen ambulancemandskab og medicinalpersonale samt personale, der i øvrigt, som led i en aftale eller et ansættelsesforhold, måtte indgå i den præhospitale indsats. Ved medicinalpersoner forstås sundhedspersonale som læger og sygeplejersker, der er autoriseret til at udøve deres virksomhed i henhold til lovgivningen. Ved ambulancekørsel forstås uopholdelig kørsel med eller uden udrykningssignaler. 20

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Definition

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse VURDERING AF DEN AKUT MEDICINSKE INDSATS I DANMARK 2005 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet September 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Sårbarheder... 4 3.

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014 Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Direkte 29997936 Mail akutberedskabet@regionh.dk Web www.regionh.dk/akut CVR/SE-nr: 29190623 Dato:.

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1 1. Resume Det

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort.

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort. Nr. 1, maj 2007 TEMA-NUMMER OM DEN OFFENTLIGE REJSESY- GESIKRING VS. EU-SYGESIKRINGSKORTET Foranlediget af de sidste dages presseomtale udsendes dette Nyhedsbrev om international social sikring som et

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab REFERAT Kommunaldirektør Forum: Politisk forberedelsesgruppe Dato: 9. marts 2015 Tid: 08.00-09.00 Sted: Glostrup Rådhus, Møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 2015

Referat fra generalforsamlingen 2015 Referat fra generalforsamlingen 2015 Dato: 25. april 2015 Tid: Kl. 13.00-17.30 Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Kl. 13.00: Uddeling af Årets solfanger Dagsorden 1. Valg af

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Juni 2010 Nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i midten af 2009 på foranledning

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 108 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. december 2012 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Mads Kruse Sagsnr.: 2011-19203-0028

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere