PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK"

Transkript

1 SUNDHEDSMINISTERIET OG AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK SEPTEMBER 1991 PRÆHOSPITAL BEHANDLING I DANMARK Udvalget om præhospital behandling BETÆNKNING NR. 1225

2 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103, 1009 København K Schultz Grafisk A/S ISBN SuOO-12-bet

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 5 Baggrunden for udvalgsarbejdet 5 Udvalgets kommissorium og sammensætning 6 Sammenfatning 9 Kapitel 2 Formål og definitioner 19 Kapitel 3 Beskrivelse af den nuværende organisation 21 Den relevante lovgivning 21 Den præhospitale indsats organisation 22 Ambulancevæsenet 22 Alarmering 28 Kommunikation 32 Sygehusvæsenet 33 Den primære sundhedstjeneste 34 Medicinalpersonalets uddannelse 35 Kapitel 4 Præhospitale ordninger i udlandet 37 Kapitel 5 Vurdering af alarmerings - og kommunikationsfunktionerne 41 Alarmering 41 Kommunikation 43 Kapitel 6 Vurdering af behov og effekt 47 Overordnede metodiske overvejelser 47 Stikprøveundersøgelse:»Hvad kører ambulancerne med?« Resultater af stikprøveundersøgelsen 48 Resultater fra andre undersøgelser 51 Udvalgets vurdering 53 Kapitel 7 Planlægning af den præhospitale indsats 57 Indledning 59 3

4 Ambulancemandskabet i den præhospitale indsats 63 Medicinaluddannet personale som ambulanceførere 63 Praktiserende læger i den præhospitale indsats 66 Sygehusvæsenets personale i den præhospitale indsats 69 Kapitel 8 Lægmænd i den præhospitale indsats 75 Lægmænds uddannelse i førstehjælp 75 Udvalgets vurdering 79 Bilagsfortegnelse 81 Litteraturfortegnelse 82 4

5 Kapitel 1 Indledning Baggrunden for udvalgsarbejdet Gennem de seneste år er der i en række industrialiserede lande sket en betydelig teknologisk og organisatorisk udvikling af indsatsen i forhold til akut syge og tilskadekomne forud for indlæggelse på sygehus - den såkaldte præhospitale indsats. Præhospital indsats omfatter alarmering, visitation og behandling af akut kritisk syge eller tilskadekomne patienter, samt transport til behandlingssted. Den teknologiske udvikling, især indenfor kommunikationsområdet, samt nye samarbejdsformer og uddannelser har forbedret betingelserne for den præhospitale indsats. Også i Danmark har interessen for udvikling af den præhospitale indsats gennem de seneste år været stigende. Særligt har nedlæggelse af en række mindre sygehuse og funktionsændringer på andre sygehuse med akutfunktion, medført en øget interesse omkring transporttiderne til sygehus og om den service, der i øvrigt ydes præhospitalt. På lokalt initiativ er der i en række amter etableret forskellige permanente ordninger eller forsøgsordninger, som sigter mod en opprioritering af det behandlende sundhedsvæsens indsats i den præhospitale fase. En række af disse ordninger er dokumenteret i form af organisatoriske beskrivelser, og i et vist omfang foreligger en registrering af den udførte virksomhed for så vidt angår patientklientel og behandlingsindsats. Der er imidlertid hidtil ikke foretaget nogen tværgående opsamling og formidling af forudsætninger for og erfaringer med disse ordninger, som gør det muligt at vurdere deres betydning for den samlede præhospitale service. I lyset af de senere års interesse og debat om det præhospitale serviceniveau er der god grund til at foretage en samlet belysning af området med sigte på at tilvejebringe et bedre fagligt grundlag for planlægningen af den præhospitale indsats, som er en integreret del af sundhedsvæsenets samlede opgavesæt. På denne baggrund nedsatte sundhedsministeren den 10. august 1990, i samråd med Amtsrådsforeningen, Udvalget om Præhospital Behandling. 5

6 Udvalgets kommissorium og sammensætning Udvalgets kommissorium Udvalget har til opgave at tilvejebringe et grundlag for den lokale planlægning af den præhospitale akut- og skadesbehandling. Udvalget skal herunder tilvejebringe et fagligt grundlag for planlægningen af ambulancebetjeningen og dennes indplacering i den samlede akutog skadesbetjening. Udvalget skal i den forbindelse belyse de økonomiske konsekvenser af nye tiltag på området. Udvalget skal for det første overveje sygehusvæsenets placering i den præhospitale akut- og skadebehandling. Udvalget skal analysere og vurdere erfaringer fra forsøg med bistand fra sygehusvæsenet til den præhospitale behandling. I forbindelse hermed skal erfaringer med indsats af sygeplejersker og/eller lægeligt personale i ambulancetjenesten sammenholdt med mulighederne for ændringer i redderuddannelserne, analyseres og vurderes. Udvalget skal for det andet overveje primærsektorens rolle i den præhospitale behandling. Udvalget skal således analysere og vurdere forsøg med forskellig indsats fra primærsektoren i skadebehandlingen. Udvalget skal for det tredje overveje borgernes rolle i den præhospitale behandling. Hurtig indsats er ofte af afgørende betydning ved akut sygdom og skade. Denne vigtige første indsats kan ofte ydes af lægmænd. Udvalget skal derfor analysere og vurdere erfaringerne med kurser til uddannelse af befolkningen i førstehjælp, herunder behandling af akutte hjertelidelser. Udvalget skal endelig overveje alarmering og kommunikation i den præhospitale behandling. Udvalget skal analysere og vurdere erfaringer med sundhedsfaglig bemanding af alarmcentraler samt med alarmcentraler som akut medicinsk kommunikationscenter. I forbindelse hermed skal udvalget analysere og vurdere erfaringer med radio- og telefonkommunikation mellem ambulance, sygehus og eventuelt primærsektoren. Udvalgets sammensætning Udvalget fik følgende sammensætning: Formand: Direktør Kjeld Kjeldsen, Ringkøbing Amt. 6

7 Medlemmer: * Kontorchef Jens Bech, Sundhedsministeriet, som i april 1991 afløste kst. kontorchef Bent Rasmussen, Sundhedsministeriet, der i oktober 1990 afløste kontorchef Peter Bak Mortensen, Sundhedsministeriet, * Fuldmægtig Karin Hovgaard, Sundhedsministeriet, * Overlæge Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen, * Professor, overlæge Sophus Johansen, Sundhedsstyrelsen, * Fuldmægtig Mette Bytofte, Justitsministeriet, som i juni 1990 afløste fuldmægtig Susanne Skotte, Justitsministeriet, som i september 1990 afløste fuldmægtig Dorte Mogensen, Justitsministeriet. * Kontorchef Torben Stentoft, Amtsrådsforeningen. * Amtssundhedsdirektør Ralph Rompier, Storstrøms Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Forvaltningschef Palle Lund, Fyns Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Kontorchef Leif Vestergaard Pedersen, Vejle Amt, indstillet af Amtsrådsforeningen, * Vicedirektør Morten Rand Jensen, Københavns Sundhedsdirektorat. * Hospitalsdirektør Ole Rosbo, Frederiksberg Hospitalsdirektorat. * Vicekontorchef Annette Bonne Jørgensen, Sygesikringens Forhandlingsudvalg. * Fuldmægtig Anker Riis-Nielsen, Kommunernes Landsforening * Overlæge Jens Kristian Gøtrik, Den almindelige Danske Lægeforening. * Praktiserende læge Kirsten Leth, indstillet af Den almindelige Danske Lægeforening, * Næstformand Benny Andresen, Dansk Sygeplejeråd. * Peter Kirkeby, Københavns Brandvæsen, indstillet af Dansk Kommunal Arbejderforbund, * Forretningsfører Orla Petersen, Specialarbejderforbundet i Danmark. * Regionsdirektør Ole P. Kristensen, Falcks Redningskorps A/S., som i juni 1991 afløste personaledirektør Niels Hammer-Jespersen, Falcks Redningskorps A/S. Sekretariatsfunktionen er blevet varetaget af fuldmægtig Bjørg Søderberg, fuldmægtig Jette Vind Blichfeldt og sekretær Hans Birk, alle Sundhedsministeriet, og læge Ellen Breddam, Sundhedsstyrelsen, som i juni 1990 blev afløst af læge Hans Trier, Sundhedsstyrelsen samt fuldmægtig Marianne Wiese, Amtsrådsforeningen. 7

8 Fuldmægtig Tove Kjeldsen og fuldmægtig Marina Stannov, Sundhedsministeriet, har medvirket ved udarbejdelse af de økonomiske beregninger. Udvalget har holdt 9 møder. Stikprøveundersøgelsen Med det formål at forbedre det statistiske vurderingsgrundlag for planlægningen af den præhospitale indsats har udvalget foranlediget gennemført en stikprøveundersøgelse omfattende ambulanceudrykninger. Falcks Redningskorps A/S, Københavns Brandvæsen, Københavns Kommune samt Odense og Ringkøbing amter har bidraget til denne undersøgelse. Talmaterialet er bearbejdet af Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Sygehus. Den præhospitale aktivitet i amterne Sekretariatet har endvidere foretaget et rundspørge dels til de enkelte amter vedrørende den præhospitale indsats dels til Falcks vagtcentraler med henblik på at belyse omfanget af lokale aftaler mellem Falck og sundhedsvæsenet. Arbejdsgruppen om alarmering Med henblik på udvalgets overvejelser om alarmering nedsatte udvalget en arbejdsgruppe, der fik følgende sammensætning: * Kontorchef Torben Stentoft, Amtsrådsforeningen, formand for arbejdsgruppen * Kontorchef Jens Becn, Sundhedsministeriet, som i april 1991 afløste kst. kontorchef Bent Rasmussen, Sundhedsministeriet * Vicepolitiinspektør Knud Jørgen Hedegård, Rigspolitichefen * Vagtcentralmester John Jørgensen, Alameringscentralen i København * Vagtcentralleder Erik Møberg Petersen, Vagtcentralen hos Falck i Vejle * Redder Ebbe V. Nielsen * Praktiserende læge Poul S. Larsen, Skjern * 1. reservelæge Claus Falck Larsen, Odense * Daglig leder Knud Børge Møller, Københavns Brandvæsen * Overlæge, dr.med. Mogens Bredgaard Sørensen, Hvidovre Hospital. 8

9 Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen blev varetaget af fuldmægtig Marianne Wiese, Amrsrådsforeningen. Der har været afholdt 5 møder i arbejdsgruppen. København, den 29. august Kjeld Kjeldsen (formand) Jens Bech Leif Vestergaard Pedersen Kirsten Leth Mette Bytofte Karin Hovgaard Morten Rand Jensen Benny Andresen Torben Stentoft Lone de Neergaard Ole Rosbo Peter Kirkeby Ralph Rompier Sophus Johansen Annette Bonne Jørgensen Orla Petersen Palle Lund Jens Kristian Gøtrik Anker Riis-Nielsen Ole P. Kristensen Sammenfatning I kapitel 2 defineres de begreber, der anvendes i betænkningen Den præhospitalefase er det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut behandlingskrævende sygdom eller ulykkestilfælde, til personen ankommer til et behandlingssted. Den præhospitale indsats betegner alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes i anledning af akut sygdom eller ulykkestilfælde, det være sig førstehjælp ved lægmand - alarmering - kommunikation - ambulancekørsel til skadested - behandling på skadested ved ambulancemandskab og/ eller medicinalpersoner - ambulancetransport til behandlingssted samt behandling/overvågning under transport. Præhospital behandling er således en del af den præhospitale indsats og omfatter behandling, som udføres af enten lægfolk, ambulancemandskab eller medicinalpersonale. Udvidet præhospital behandling anvendes i betænkningen som betegnelse for behandling, der rækker udover den sædvanlige ambulancehjælp, som i dag ydes af ambulancemandskabet. I kapitel 3 redegøres for den aktuelle præhospitale indsats, regulering, organisation og økonomi Lovgivningen indeholder relativt få bestemmelser af betydning for den præhospitale behandling. Sygehuskommunerne er i henhold til sygehusloven ansvarlige for ambulancetjenesten. Sundhedsstyrelsens almindelige pligt til at føre tilsyn med sundhedsforholdene omfatter også ambulancevæsenet. I henhold til lægeloven er en række behandlinger og behandlingsmetoder forbeholdt læger. Læger kan med behørigt tilsyn og kontrol delegere udførelsen af sådanne behandlinger til andre end læger, f.eks. sygeplejersker og ambulancemandskab. I forbindelse med præ- 9

10 hospital behandling kan der f. eks. være tale om at lade ambulancemandskab anvende receptpligtige lægemidler. I øvrigt gælder der en almindelig pligt til at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, og til at træffe foranstaltninger, som efter omstændighederne er nødvendige for at redde tilsyneladende livløse, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af ulykke. Ambulancevæsenets opgaver varetages i praksis af de 14 amter gennem entreprise med Falcks Redningskorps. Københavns, Frederiksberg, Gentofte og Roskilde kommuner har eget brandvæsen med egne ambulanceberedskaber. Falcks Redningskorps har 208 ambulanceberedskaber i de 14 amter. Til at varetage disse beredskaber rådede redningskorpset pr. 1. januar 1990 over 513 ambulancer. I de områder, hvor Falcks Redningskorps er entreprenør, er der 1 ambulanceberedskab pr inbyggere og 1 ambulance pr indbyggere. I København er der 8 ambulancer med døgnberedskab og indtil 5 supplerende ambulancer i beredskab i dagtimerne.. De samlede ambulancetjenester udfører årligt ca præhospitalt relevante ambulanceudrykninger, d.v.s. uopholdelige kørsler. Langt den største del af disse udrykninger vedrører akut opstået sygdom, mens ulykker udgør den næsthyppigste udrykningsårsag. Udvalget anslår udgifterne til den samlede ambulancetransport til ca. 352 mill. kr. om året, svarende til ca kr. pr indbyggere. I den præhospitale indsats er der herudover udgifter til anden, lokal aktivitet f.eks. praktiserende læger og/eller andet medicinalpersonale, der rykker ud fra sygehuse, samt udgifter til uddannelse af lægmænd m.m. Disse udgifter kan ikke opgøres dækkende for hele landet, men de er af et beskedent omfang sammenlignet med udgiften til Falck og de kommunale ambulancetjenester.som hovedregel er opgaverne mellem ambulancetjenesterne og det behandlende sundhedsvæsen fordelt således, at ambulancetjenesterne primært varetager en transportfunktion. Falcks Redningskorps har i 1990 undersøgt, hvor lang tid, der går, fra ambulancetjenesten modtager melding fra alarmcentralen, til ambulancen er fremme hos patienten. Undersøgelsen viste, at ca. 42 pct. af ambulancerne er fremme inden for 5 minutter, ca. 81 pct. inden for 10 minutter og ca. 95 pct. inden for 15 minutter. Undersøgelsen viste, at andelen af ambulanceudrykninger med korte responstider var størst i byområder og mindst i landområder. I Danmark har man ét fælles alarmnummer Har borgeren akut behov for hjælp af ambulance, fra politi eller ved brand, kan han via telefon dreje

11 Her forstås alarmering som anmodning om ambulance ved at anvende alarmnummeret Alarmerne går til en alarmcentral. På alarmcentralen vurderes det, om der skal sendes en ambulance. I bekræftende fald går anmodning om ambulancetransport videre til en vagtcentralfunktion. I vagtcentralfunktionen disponeres ambulancerne. Her er der overblik over, hvilke ambulancer, der er til stede, hvilke, der er nærmest ulykkesstedet og hvilken ambulance, der bør afsendes til ulykkesstedet. Alarmeringsfunktionen varetages i dag af i alt 41 alarmcentraler. I Københavnsområdet er 1 alarmcentral, som drives af Københavns Brandvæsen som entreprenør for Københavnsegnens Brand- og ambulanceudvalg. Uden for Københavnsområdet er der 40 alarmcentraler, som betjenes af politiet. Anmodninger om ambulanceudrykninger går fra alarmcentralerne til vagtcentraler hos Falck eller i få tilfælde det kommunale brandvæsen, som foretager den videre disponering. Ved opkald i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner varetages vagtcentralfunktionen på Alarmcentralen i København. Samarbejdet mellem alarmcentralerne og ambulancetjenesten er som hovedregel ikke formaliseret eller reguleret ved aftaler. Kommunikationen mellem ambulancetjenesten og praktiserende læger, lægehold fra sygehusene, lægeambulancer m.v. er af afgørende betydning for den præhospitale indsats. I sygehusvæsenet er der meget stor variation med hensyn til tilrettelæggelsen af den akutte modtagefunktion og skadebehandling. Den præhospitale indsats er tilsvarende organiseret forskelligt og afhænger bl. a. af sygehusstrukturen. I mange sygehuskommuner er etableret særlige, udvidede præhospitale ordninger, d.v.s. ordninger, der afviger fra den almindelige model, hvor ambulancetjenesten som den væsentligste funktion transporterer patienten til behandlingsstedet. I Københavns Kommune rykker en specielt udrustet lægevogn ud, når der skønnes at foreligge særligt alvorlige tilfælde af sygdom eller ulykke. Der er i andre sygehuskommuner etableret ordninger med udrykningshold fra sygehusene, der enten iværksættes i alle tilfælde, hvor der skønnes at foreligge alvorlig sygdom eller skadetilfælde, eller hvor der foreligger ekstraordinært krævende og komplicerede situationer. Også den primære sundhedstjenestes rolle i den præhospitale indsats varierer med de lokale præmisser. F.eks. udfører praktiserende læger mere skadebehandling i de amter, hvor sygehusene har»lukkede«skadestuer. Som led i de praktiserende lægers vagtordning foregår en visitation af patienter med akut sygdom eller skade, enten direkte til sygehus eller således, at patienten besøges af lægevagten, der giver li

12 endelig behandling eller førstehjælp. Grænsen mellem den indsats, som læger yder som led i vagtordningen, og egentlige præhospitale ordninger er således uskarp. Mange steder indgår hjemmesygeplejersker i et netværk med ambulancestationens vagtcentral via bærbar radio. Flere steder i landet er der etableret lokale forsøgsordninger med tilkald af praktiserende læger i forbindelse med præhospital indsats. Ordningerne kan være etableret som led i sygehuskommunens samlede planlægning af den præhospitale indsats eller som afgrænsede forsøg. I kapitel 4 beskrives præhospitale ordninger i udlandet Udvalget har orienteret sig om tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats i Sverige, Norge, England, Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Ved gennemgangen af de udenlandske ordninger konstaterer udvalget, at den præhospitale opgave bliver løst på vidt forskellig måde fra land til land og med store regionale variationer i de fleste af landene. Da forholdene i Danmark ikke uden videre kan sammenlignes med forholdene i de nævnte lande, kan udvalget ikke pege på udenlandske løsninger, der er umiddelbart anvendelige herhjemme. Det udelukker dog ikke, at der i udenlandske ordninger kan være elementer, der med fordel kan benyttes. I kapitel 5 vurderes alarmerings- og kommunikationsfunktioner i den præhospitale indsats Udvalget konstaterer, at der ved behov for hjælp ved brand, ambulance, politi m.v., anvendes et fælles alarmnummer Udvalget finder, at alarmering fortsat bør baseres på ét alarmnummer af hensyn til hurtig, entydig og sikker alarmering. Udvalget konstaterer samtidig, at ambulanceopkald udgør mere end halvdelen af de reelle alarmopkald - i hvert fald for så vidt angår alarmcentralen i København. Alarmeringsfunktionen indgår med så stor vægt i den præhospitale indsatskæde, at forbedringer af alarmeringsfunktionen bør indgå i planlægningen af den præhospitale indsats i det enkelte amt i et samarbejde mellem de involverede parter. Samtidig er alarmeringsfunktionen tværgående i forhold til det enkelte amt, og det er derfor i den forbindelse meget vigtigt, at amterne samordner deres indsats, og at der skabes klare retningslinier for ansvarsplacering. Udvalget kan særligt pege på, at der uden for Storkøbenhavn er behov for teknisk opdatering med henblik på at forbedre alarmeringsfunktionen, således at kommunikation mellem politiets alarmcentraler og Falcks vagtcentraler fremmes teknisk. 12

13 Det er i øvrigt udvalgets generelle opfattelse, at personale, der varetager alarmeringsfunktioner, foruden viden om spørgeteknik og sygdomsspørgsmål, bør have skadestedserfaring. Udvalget foreslår endvidere, at amterne, ved planlægningen af den præhospitale indsats, vurderer, om det er relevant at inddrage medicinsk visitation ved disponeringen af hjælpeindsatsen. I forbindelse med den nye overenskomst indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers organisation i foråret 1991, skal udvalget påpege, at amterne, ved tilrettelæggelse af lægevagtsbetjeningen i vagttiden, bør inddrage overvejelser om sammenknytning af fremtidig lægevagtsbetjening og en præhospital indsats. Planlægningen skal bl.a. resultere i et samarbejde mellem de forskellige organisationer i den præhospitale indsats. Heri bør som et minimum indgå, at sundhedsvæsenet udarbejder retningslinier til alarmcentraler og vagtcentraler om, hvorledes man i en given situation ønsker hjælpeindsatsen disponeret. Parterne må endvidere overveje, hvorledes alarmeringsopgaven bedst koordineres med den øvrige kommunikation i en præhospital indsats. Udvalget kan anbefale, at der iværksættes systematiske forsøg med alarmerings/vagtcentrals- og kommunikationsfunktionerne, herunder med indsættelse af medicinalpersoner i disse funktioner. Under en planlægning af præhospitale ordninger må der tages stilling til, hvilke kommunikationslinjer, der er væsentlige, og hvorledes de skal etableres. I kommunikationen i den præhospitale indsats indgår kommunikation mellem alarmeringsfunktion og vagtcentralfunktion. Herudover indgår f.eks. kommunikation mellem vagtcentralfunktioner og ambulancer, mellem vagtcentral og sygehus, mellem ambulance og sygehus, mellem ambulance og medicinalpersonale og kommunikation mellem sygehusene. Udvalget skal i den forbindelse anbefale, at der etableres mulighed for direkte radiokontakt mellem ambulancer og sygehus. Udrykningsordninger, der involverer medicinalpersonale fra primærsektoren, f.eks. praktiserende læger, forudsætter kommunikation mellem det disponerende led og medicinalpersonen. I kapitel 6 redegøres for udvalgets overvejelser om behovet for præhospital behandling og størrelsen af dennes effekt Udvalget konstaterer, at det på grund af metodiske problemer er vanskeligt at vurdere, i hvor stort omfang, der vil være knyttet en effekt til 13

14 en opprioritering af den præhospitale behandlingsindsats, og hvor stor behovet herfor er. For at få et bedre vurderingsgrundlag fik udvalget gennemført en stikprøveundersøgelse omfattende 3000 ambulanceudrykninger. Endvidere har udvalget analyseret 3 evaluerede ordninger med udvidet præhospital behandling i h.h.v. Københavns Kommune, Odenseområdet og Malmøhus Len i Sverige, hvor medicinalpersonale har deltaget i indsatsen. Med udgangspunkt i det samlede fremlagte materiale er det udvalgets vurdering, at der ikke generelt er grundlag for at kritisere den service, som befolkningen ydes med hensyn til hurtigheden af ambulanceudrykningen. Der synes også at være belæg for, at den indsats, som ambulancetjenesten yder i dag, ved langt den overvejende del af udrykningstilfældene dækker patientens behov præhospitalt, og der vil kun for en mindre del af disse patienter kunne opnås en væsentlig behandlingseffekt, hvis behandlingen indledes allerede i den præhospitale fase. Imidlertid viser erfaringer med de særligt intensive præhospitale ordninger, f. eks. med deltagelse af medicinalpersonale, at der i enkelttilfælde har været livreddende og livsbevarerende effekt, det vil sige tilfælde, hvor samme effekt formentlig ikke kunne være opnået ved den almindelige ambulancetjenestes indsats. Problemet er imidlertid, at der ikke er mulighed for at foretage en nærmere vurdering af ordningernes generelle betydning for den præhospitale behandlingseffekt. De gennemførte undersøgelser giver nemlig ikke i tilstrækkelig grad grundlag for at adskille effekten af udvidet præhospital behandling fra effekten af den behandling, der normalt udføres af ambulancemandskabet eller fra effekten af den behandling, der indledes ved ankomsten til sygehus. For patienter, der ikke er i en livstruende situation, er det udvalgets vurdering, at udvidet præhospital behandlingsindsats i visse tilfælde kan medføre en forbedring af patientens tilstand. Men også på dette punkt savnes konkret dokumentation for omfanget af den præhospitale behandlingseffekt i relation til imødegåelse af varige men og afkortning af behandlingsforløb. Også med hensyn til behovet for udvidet præhospital behandling i Danmark, må udvalget konstatere, at det ikke er muligt at angive noget præcist skøn. Undersøgelserne tyder som anført på, at der kun i et meget begrænset antal af de samlede ambulanceudrykninger er behov for hurtigt indsat udvidet behandling. Bl.a. kan det konstateres, at en relativ stor andel af patienterne kan færdigbehandles på skadestuen, og at en betydelig andel af ambulanceudrykningerne ikke medfører tilbagetransport af patienten til behandlingsstedet. 14

15 Udvalget peger samtidig på, at selvom der er metodiske vanskeligheder forbundet med at opgøre behovet, er det vigtigt, som et led i planlægningen, løbende at vurdere effekten af udvidede præhospitale ordninger og i øvrigt at forsøge at forbedre det statistiske grundlag. For så vidt angår smertestillende behandling fremhæver udvalget, at der kan være tale om relativt mange patienter, der har behov for at få en sådan behandling på skadestedet eller i ambulancen. Det bør derfor overvejes at muliggøre en sådan form for behandling. / kapitel 7 fremlægger udvalget en række forslag til, hvordan de ansvarlige myndigheder på grundlag af lokale ønsker og behov kan forbedre servicen i den præhospitale indsats Beslutning om forbedring af den præhospitale service må ske som led i en organiseret planlægning af den præhospitale service med udgangspunkt i de specifikke ønsker og behov i den enkelte sygehuskommune og det enkelte område og på grundlag af en lokal ressourceafvejning. Udvalget forventer, på baggrund af de senere års interesse for den præhospitale service, at der nu i amterne tages initiativ til en sammenhængende planlægning af den præhospitale service. Udvalget anbefaler i denne forbindelse, at ansvaret for ambulancebetjeningen synliggøres i de enkelte amter, og at der gennemføres en planlægning, der involverer de relevante parter og sikrer en hensigtsmæssig dialog i den præhospitale organisation. Det bør ligeledes sikres, at der sker en løbende evaluering og opfølgning af målene for indsatsen. Udvidelse af ambulancemandskabets kompetence Den præhospitale indsats kan forbedres, hvis ambulancemandskabet gennem supplerende uddannelse får styrket deres forudsætninger for at observere og vurdere patienten og for at iværksætte livreddende og stabiliserende ambulancehjælp. Ved valg af uddannelsesniveau må udgifterne til uddannelsen afvejes mod behandlingsbehovets størrelse og karakter og mandskabets muligheder for at anvende og dermed vedligeholde deres kunnen. Overvejelser om at styrke ambulancemandskabets uddannelse må også ske i sammenhæng med en vurdering af, om den ekstra uddannelsesindsats står i rimeligt forhold til de praktiske kvalifikationer, som mandskabet kan opnå, og om der er alternative muligheder for indsats af f.eks. medicinalpersonale præhospitalt eller ved ankomst til behandlingssted. Det er udvalgets opfattelse, at der ikke kan peges på et behov for en omfattende udvidelse af ambulancemandskabets kompetence. Ud- 15

16 valget fraråder en vidtgående udvidelse af ambulancemandskabets kompetence til f.eks. også at omfatte injektion af medicin og intubation, fordi der her klart er tale om områder, hvor vurdering af patientens tilstand før behandling, teknik ved udførelsen samt potentielle risici betinger en meget langvarig teoretisk og praktisk sundhedsfaglig uddannelse. Endvidere er det tvivlsomt, om ambulancemandskabet i praksis vil kunne vedligeholde de nødvendige erfaringer i tilstrækkeligt omfang. Derimod vil det, med et mindre supplement til uddannelsen, blive muligt for ambulancemandskabet at foretage en række enkle behandlingsformer, som ikke indebærer risiko for patienten, og som kan medføre en forbedring af den præhospitale service, og i konkrete situationer redde liv. Udvalget fremlægger derfor et forslag til et sådant supplement til ambulancemandskabets uddannelse, som giver kompetence hertil. Udvalget må konstatere, at der ikke indtil videre har kunnet dokumenteres nogen større generel nytteværdi af placering af defibrillatorer i ambulancerne. Man skal derfor anbefale, at der sker en omfattende evaluering af de eksisterende ordninger forud for eventuel yderligere etablering af lignende ordninger. Medicinalpersonale som ambulanceførere Udvalget har særligt overvejet ansættelse af sygeplejersker som ambulanceførere. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at de opgaver, der udføres af ambulancemandskabet, generelt ikke omfatter egentlige behandlings- eller plejefunktioner i et sådant omfang, at ansættelse af sygeplejersker som ambulanceførere vil indebære rationel udnyttelse af sygeplejerskernes uddannelsesmæssige kvalifikationer. Udvalget peger i stedet på sygeplejerskernes rolle i den præhospitale indsats som en del af det sygehusbaserede udrykningshold. Praktiserende læger Ordninger med deltagelse af praktiserende læger er etableret flere steder i landet, overvejende i landområder eller mindre provinsbyer uden akut sygehus. Formålet med sådanne ordninger er at sikre, at der ved tilkald af ambulance samtidig er mulighed for at tilkalde den nærmeste praktiserende læge, eller i vagttiden den læge, der varetager lægevagtordningen i området, med henblik på iværksættelse af udvidet præhospital behandling. Det er udvalgets opfattelse, at det ud fra en faglig vurdering kan være hensigtsmæssigt at inddrage praktiserende læger i den præhospitale behandling. De praktiserende læger har i forvejen et vagtberedskab. Hvis den præhospitale indsats ønskes kvalificeret med udvidede be- 16

17 handlingsmuligheder, forekommer det derfor naturligt, at de praktiserende lægers beredskab i dag- og vagtperioden udnyttes, også i den præhospitale indsats. Dette sker allerede en del steder i landet. Sygehusvæsenet Udvalget fremlægger 2 modeller for sygehusvæsenets deltagelse direkte i den præhospitale indsats. En ordning, hvor et udrykningskøretøj er fast bemandet med medicinalpersonale, og en ordning med udrykningshold fra sygehusenes beredskab. En særlig højt kvalificeret præhospital behandling kan opnås, hvis der etableres mulighed for at tilkalde ambulance eller specialbygget personbil bemandet med medicinalpersonale, når der rekvireres en almindelig ambulance. Princippet er, at disse køretøjer bemandes med personale, der udelukkende deltager i udrykningsopgaver, og som således har meget kort udrykningstid. Af ressourcemæssige årsager bør en sådan ordning kun etableres, hvor der er mulighed for gennem visitation at sortere udkald til de mere banale tilfælde fra. Det er efter udvalgets opfattelse kun i København, at udrykningsaktiviteten er så stor, at ressourceudnyttelsen kan blive fornuftig. En anden form, som er etableret på flere større sygehuse i Danmark, er særlige udrykningshold, der består af sygehuspersonale, som indgår i sygehusets beredskab. Når vagtcentralen skønner, at patientens tilstand kræver det, adviseres sygehuset samtidig med afsendelse af almindelig ambulance, og - typisk læge og/eller sygeplejerske fra anæstesiafdelingen - afhentes af en anden ambulance. Det er udvalgets opfattelse, at disse udrykningshold kan være et velegnet supplement til den almindelige ambulancetjeneste. Af hensyn til belastning på de relevante sygehusafdelinger må ordningen visiteres stramt, og udelukkende forbeholdes tilfælde af meget alvorlig ulykke og sygdom. Lægmænds indsats i den præhospitale behandling Udvalget har endelig vurderet nytteværdien af en sundhedspædagogisk indsats over for befolkningen. Det er udvalgets opfattelse, at uddannelse af lægmænd i førstehjælp kan indgå som et relevant led i den præhospitale indsats, omend dette element ikke kan underlægges den samme grad af planlægning som de øvrige ordninger, udvalget har vurderet. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at indholdet af de eksisterende førstehjælpskurser er relevant og tidssvarende. Det er relevante grupper af befolkningen, der undervises, og den erhvervede viden anvendes som tilsigtet. 17

18 Udvalget har overvejet mulighederne for at intensivere undervisningen i førstehjælp, og at rette undervisningstilbuddet til udvalgte befolkningsgrupper, der er særligt relevante. Udvalget peger på, at man med førstehjælpsundervisning i de ældste klasser i folkeskolen ville opnå, at hele befolkningen på lang sigt vil lære førstehjælp. På kortere sigt opnås en holdningsdannelse, der har afsmittende effekt på resten af befolkningen. Endvidere peger udvalget på betydningen af, at sundhedspersonale, politi og bilister har lært førstehjælp. Økonomi Til brug ved sammenligning af økonomien i de ovennævnte ordninger har udvalget skønsmæssigt beregnet merudgifterne pr indbyggere ved fuld implementering af de forskellige elementer til udvidelse af den præhospitale indsats. Økonomiberegningen omfatter alene de direkte udgifter ved etablering og drift af de enkelte ordninger. Disse beregninger er i et vist omfang baseret på allerede etablerede ordninger, der ofte har karakter af forsøg. Udvalget har ikke nærmere vurderet, i hvilket omfang, der kan generaliseres fra disse. Spørgsmålet om, hvorvidt den præhospitale indsats skal udvides i et amt eller et lokalområde og i givet fald hvordan, må overvejes med udgangspunkt i en lokal ressourceafvejning og i tæt sammenhæng med de specifikke behov, der karakteriserer det enkelte område. 18

19 Kapitel 2 Formål og definitioner Formålet med præhospital indsats er at medvirke til: * at redde liv * at forbedre den syge/tilskadekomnes prognose * at formindske smerter og andre symptomer * at afkorte det samlede sygdomsforløb Den præhospitale fase betegner det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut sygdom eller tilskadekomst, til vedkommende modtages på et behandlingssted. Den præhospitale indsats omfatter de samlede aktiviteter, der indgår i den præhospitale fase. Den præhospitale indsats kan betragtes som en kæde, der omfatter evt. førstehjælp ved lægmand - alarmering - kommunikation - ambulancekørsel til skadested -behandling på skadested ved ambulancemandskab og/eller medicinalpersoner - ambulancetransport til behandlingssted samt behandling/overvågning under transport. Samtidig omfatter den præhospitale indsats kommunikation gennem hele kæden mellem de enkelte led. Indsatsen kan omfatte hele forløbet eller dele af forløbet. Præhospital behandling omfatter behandling i den præhospitale fase, hvad enten den udføres af lægfolk, ambulancemandskab eller medicinalpersonale. Udvidet præhospital behandling anvendes i denne betænkning som betegnelse for en behandling, der rækker udover den sædvanlige ambulancehjælp. Som eksempel på udvidet præhospital behandling kan bl.a. nævnes indstik af nål eller plastikrør i blodåre til injektion af medicin eller væskeinfusion, sikring af frie luftveje, evt. ved intubation (nedføring af rør i luftrøret), defibrillering ved hjertestop eller andre hjerterytmeforstyrrelser, stabilisering og transportsikring af knoglebrud, standsning af blødning samt målrettet medicinindgivning incl. smertelindring samt observation af medicinens virkning. Ved ambulancemandskab forstås personer, der er beskæftiget med ambulancetransport ved private eller offentlige ambulancetjenester. Den behandlingsindsats, der ydes af ambulancemandskabet, betegnes ambulancehjælp. Ambulancehjælp er, som følge af mandskabets 19

20 uddannelse, større erfaring og adgang til hjælpeudstyr, på et mere kvalificeret niveau end den førstehjælp, lægmænd almindeligvis kan yde. Ved sundhedspersonale forstås i betænkningen ambulancemandskab og medicinalpersonale samt personale, der i øvrigt, som led i en aftale eller et ansættelsesforhold, måtte indgå i den præhospitale indsats. Ved medicinalpersoner forstås sundhedspersonale som læger og sygeplejersker, der er autoriseret til at udøve deres virksomhed i henhold til lovgivningen. Ved ambulancekørsel forstås uopholdelig kørsel med eller uden udrykningssignaler. 20

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Tema vedrørende Førsteindsatsen

Tema vedrørende Førsteindsatsen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat (Perspektiveringer af den fremtidige præhospitale indsats) www.regionmidtjylland.dk Tema vedrørende Førsteindsatsen

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Den lukkede dør. Akutte tilstande Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 16.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-3 Møde nr. 2 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-220.969 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 28. april 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-220.969 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 28. april 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-220.969 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Helle Bøjen Larsen) 28. april 2003 K E N D E L S E Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (advokat Suzanne T. Estrup, København)

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs

Læs mere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere Side 1 af 6 Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere BEK nr 702 af 25/06/2004 (Gældende) LOV Nr. 351 af 19/05/2004 Lovgivning som forskriften vedrører Senere

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Under overskrift August 2013 Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning i Varde Region Syddanmark har fra Indenrigs- og

Læs mere

Førstehjælp som præhospital tiltag

Førstehjælp som præhospital tiltag Førstehjælp som præhospital tiltag Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår: Det kan i mange tilfælde være afgørende for en tilskadekommen eller svært syg patients overlevelse,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland april 2010 Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Arbejdsgruppe 2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning...

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse

Patienttilfredshedsundersøgelse af Flemming Bøgh Jensen og Esbern Mørck Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Beredskab 2015 MANGE TILFREDSE PATIENTER I FORBINDELSE MED AMK-VAGTCENTRALEN, AMBULANCETJENE- STEN OG AKUTLÆGEBILERNE

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland 112 dag sundhedsfaglig visitering Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen nedsatte i sommeren 2008 en arbejdsgruppe med den opgave at konkretisere anbefaling

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side 1.0 Indledning...3 2.0 Beskrivelse af regionen...5 3.0 Den præhospitale indsats...5 3.1 Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår...6 3.2 Andet led i

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Organisering af den siddende patientbefordring i Region Midtjylland fra 2008. til Regionsrådets møde den 2.

Bilag. Region Midtjylland. Organisering af den siddende patientbefordring i Region Midtjylland fra 2008. til Regionsrådets møde den 2. Region Midtjylland Organisering af den siddende patientbefordring i Region Midtjylland fra 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 2. maj 2007 Punkt nr. 23 Bilag: Konkrete tilretninger som følge af godkendelse

Læs mere

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Hvidbjerg d. 12. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Torsdag den 7. juni 2007 Kl. 18.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H3 Møde nr. 4 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 479 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: JURMED Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1206415 Dok. nr.: 1007533 Dato: 20. august

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Velkommen til Frivilligcenter Hedehusene Praktiske forhold Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Rygning: I rygeomåde ved indgangen Udenfor

Læs mere

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem 04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål

Læs mere

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN 2012/13 LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN kursuskatalog Lyngby-Taarbæk Brandvæsen tilbyder, i samarbejde med personaleafdelingen, kurser i førstehjælp til forskellige målgrupper, samt i brandslukning/brandcertificering.

Læs mere

FOA - Fag og Arbejde vil meget gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte vejledning.

FOA - Fag og Arbejde vil meget gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte vejledning. Sundhedsstyrelsen Att. Anne Mette Dons Islands Brygge 67 2300 København S Høringssvar vedr. Udkast til vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp til udførelse af forbeholdt sundhedsfaglig

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Definition

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark 20. november 2015 Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i

Læs mere

Kapitel 1. amphi. 1.1 Indledning. 1.2 Papir ambulancejournalen

Kapitel 1. amphi. 1.1 Indledning. 1.2 Papir ambulancejournalen Kapitel 1 amphi 1.1 Indledning I løbet af de sidste to år har én ambulance kørt med et pilotprojekt, som skulle erstatte den eksisterende papir ambulancejournal med en elektronisk journal kaldet amphi.

Læs mere

Branchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning sikkerhed og arbejdsmiljø i sygetransportvogne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Læs mere

Notat vedr. høring af Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats.

Notat vedr. høring af Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Notat vedr. høring af Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Ifølge Sundhedsloven skal Regionsrådet én gang i hver valgperiode vedtage en Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale

Læs mere

præhospitale dækning i Region Syddanmark

præhospitale dækning i Region Syddanmark Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 23. maj 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1431

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Udkast til høringssvar

Udkast til høringssvar Udkast til høringssvar Region Syddanmark har ved skrivelse af 26. juni 2007 fremsendt Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark planlægningsgrundlag for akutberedskabet og anmodet Svendborg Kommune om høringssvar.

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats Januar 2014 BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A.

Læs mere

Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark

Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og udviklingsafdelingen Journal nr.: 10/191 Dato: 5. oktober 2010 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Spørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt med henblik på Københavns Brandvæsen

Spørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt med henblik på Københavns Brandvæsen Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Spørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE Embedslægeinstitutionen har siden 1. juli 2002 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på boenhederne i handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere