Samspil mellem uddannelse og erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samspil mellem uddannelse og erhverv"

Transkript

1 Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer teoretisk og praktisk viden, samt at en del af uddannelsestiden foregår i praktik. Det er både det, der gør uddannelserne unikke men også det der volder flest udfordringer. En hovedudfordring er, at skabe sammenhæng mellem den teori elever og studerende lærer på uddannelsesinstitutionerne og den praksis de møder på praktiksteder. Undersøgelser peger på at en manglende kobling mellem teori og praktisk undervisning, er med til at skabe frafald på uddannelserne. Der er derfor behov for at finde nye veje til at styrke og udvikle samspillet mellem vekseluddannelsernes to parter for at forbedre uddannelsernes kvalitet. Hvad går Samspil mellem uddannelse og erhverv ud på? Program 2 har en målsætning om at udfordre de eksisterende læringsformer der er for elever, lærlinge og studerende i forbindelse med samarbejdet mellem uddannelse og virksomhed. Kontakten til erhverv er et vigtigt element i elevers og studerendes læring og fastholdelse. Der er behov for et øget fokus på den enkelte elevs og studerendes læring i praktikken, og desuden et behov for alternative samarbejdsformer mellem skole/uddannelse og virksomhed/erhvervsliv. En udfordring er, at uddannelsessted og praktikvirksomhed ofte repræsenterer to forskellige kulturer som kan være vanskelige at forene: de repræsenterer hver deres læringsrum. Det er derfor nødvendigt at eleven eller den studerende i højere grad står i centrum for sit læringsforløb. Fakta Programmet arbejder indenfor 2 indsatser: Nye samarbejdsformer mellem uddannelse og praktik Praksislæring på nye måder Udfordringer som programmet vil svare på Pointe Der er brug for øget samarbejde mellem uddannelses institutioner og aftagere for at sikre at studerende og elevers kompetencer matcher aftagernes behov, og som understøtter studerende og elevers samlede læringsforløb Der er brug for, at undervisningspraksis i vekseluddannelserne understøtter studerendes og elevers mulighed for transfer I programmet deltager 30 lokalt forankrede eksperimenter, der blandt andet eksperimenterer med at skabe nye rum for fælles refleksion mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv. Der eksperimenteres med at tænke, planlægge og gennemføre læringsaktiviteter der indeholder praktisk-orienterede udfordringer til elever, lærlinge og studerende. Målet med den praktisk betonede tilrettelæggelse af ellers teoretisk orienteret stof, er at skabe nye muligheder, bedre motivation og øget aktivitet i undervisningen. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal med andre ord udfordre de gængse typer af samarbejde mellem uddannelse og erhverv.

2 DELINDSATS 2.1.1: REFLEKTERENDE LÆRINGSRUM Delindsatsens ambition er at udvikle nye reflekterende læringsrum mellem uddannelses- og praktiksteder. Praksis på området er kendetegnet ved, at uddannelsesinstitutioner og praktiksteder sammen reflekterer over og udvikler modeller for, hvordan de i samarbejde kan understøtte elever og studerendes udbytte af uddannelsesforløb. Nye reflekterende læringsrum styrker kvaliteten i skoleforløbene, fordi undervisningspraksis kan kobles tæt til praktikkens oplæring. På samme vis styrkes kvaliteten i praksisoplæringen, da den er i tråd med det, der læres på uddannelsesinstitutionen. Når der etableres en tæt kobling mellem uddannelsesinstitution og praktiksted, kan elever og studerende bedre se sammenhængene mellem teoretisk viden og praksisviden. Herved øges elever og studerendes transferbaserede læring imellem praktik og uddannelsessted. uddrag fra eksperimentarbejde I denne delindsats har flere eksperimenter arbejdet med at udvikle nye læringsrum og har konkret udfoldet en ny praksis: små og mellemstore virksomheder inviteres til såkaldte match-events sammen med elever og studerende, med det formål at de to parter gensidigt lærer af hinanden. Studerende og elever lærer således af Små og Mellemstore Virksomheders (SMV ers) praktiske erfaring og virksomhederne kan få sparring fra eksperter, der øger deres udviklingsmuligheder. En eksperimentansvarlig fortæller:.. de små (virksomheder) kom ind og fik en sparring og vi kunne udnytte deres evner og viden omkring iværksætteri, om entreprenørskab, om praktisk ingeniørskab, forretningsforståelse. For både at berige de studerende og de ansatte De mange SMV ere, der blev involveret i disse matchevents, gav anledning til en dobbelt inspirationsproces: Virksomhederne blev inspireret til at tænke nyt, og uddannelsesinstitutionen blev inspireret til at tilrettelægge rammerne for de studerendes læringsforløb med nye praktiske perspektiver: Det handler om forventningsafstemning, det handler om en forforståelse der skal laves om både hos virksomhederne og hos de studerende og de ansatte på institutionen. For at få en praksislæring til at virke, hvis du skal have koblet det her sammen i det her spændingsfelt, hvis det skal kobles sammen, så bliver vi altså nødt til at lære at forstå hinanden Studerende og elever skal have kendskab til praksis før de kommer i kontakt med virksomhederne, da det giver større tryghed i forhold til at lære Praktikvirksomheder/klinikker og uddannelsesinstitutioner skal være åbne og nysgerrige på hinandens verdener, for at skabe sammenhæng i studerende og elevers samlede uddannelse. Kontakterne skal indgås og vigtigst holdes ved lige Undervisningen på uddannelsesinstitutionerne skal facilitere rum hvor de studerende/eleverne kan opnå bevidsthed om hvad der kræves af dem i praksis.

3 DELINDSATS 2.1.2: NYE PRAKTIKFORMER Delindsatsen sætter fokus på udvikling af nye praktikformer, som øger antal, variation, fleksibilitet og kvalitet i praktikoplæring. Praksis er kendetegnet ved, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner i tæt samspil udnytter de mange muligheder, der eksisterer for at oprette og anvende fleksible praktikforløb, hvad enten det er i regi af mesterlære, skolepraktik, kombinationsaftaler eller praktik i udlandet. Den fleksible anvendelse af praktikmuligheder, samt det tætte samspil mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, øger mulighederne for at der sættes fokus på transfer mellem teoretisk og praktisk læring. Herved forbedres elever og studerendes muligheder for kompetenceudvikling på vekseluddannelserne. Når der udvikles nye praktikformer, øges mulighederne for, at praktikken kan udfylde de nødvendige rum på vekseluddannelsen, således at elever og studerendes muligheder for læring optimeres. uddrag fra eksperimentarbejde Under denne delindsats har et eksperiment arbejdet med at udvikle nye praktikformer. Der er afsøgt nye veje, når det handler om at give de studerende udvidede muligheder for relevant praktik. I det konkrete tilfælde er der udviklet en model for iværksætterpraktik, hvor de studerende i deres praktikperioder arbejder med at udvikle og beskrive et koncept for egen virksomhed. Udfordringen har været at få en sådan praktikform beskrevet så skarpt, at alle aktører, studerende, undervisere og praktikvejledere har fælles billeder af, og greb til, at indarbejde dette som institutionel praksis. Arbejdet med eksperimentet har båret frugt: Eksperimentet har udviklet et koncept one-pager der kort og klart beskriver, hvad en iværksætterpraktik er og hvilke krav der stilles til hvem. Den eksperimentansvarlige fortæller: Hvad er det man skal arbejde med i en iværksætterpraktik? -det har hele tiden været målet at det skulle være en one-pager, sådan så det var overskueligt for vejlederne og de studerende. Det skal ikke være 10 sider man skal sidde og læse. Det her er simpelthen det man skal. Bredere set har eksperimentet også givet overraskende organisatorisk læring: Det der har overrasket, faktisk rigtig meget, det var at det er så personbåren. Du kan have på den samme uddannelse, en der sidder og siger vi ikke er ambitiøse nok og en der aldrig har hørt om det Udvikling af nye praktikformer kræver intens og målrettet kommunikation mellem aktørerne Tilbud om nye praktikformer skal kommunikeres klart ud i organisationen, hvis det skal lykkes at tiltrække elever og studerende til disse Det kræver fodslag i en organisation at sætte en ny dagsorden for måden at tænke praktik på

4 DELINDSATS 2.1.3: TRANSFER Delindsatsens ambition er, at praktik- og uddannelsessted udvikler nye samarbejdsformer som skaber dybere indsigt, bedre sammenhæng og større progression for elever og studerende samt underviserne med henblik på udvikling og kvalitet i vekseluddannelsesforløb. Samarbejdspraksis mellem praktik- og uddannelsessted er kendetegnet ved en didaktisk planlægning af sammenhængende uddannelsesforløb, der understøtter elever og studerendes transfer mellem uddannelses- og praktiksted. Samarbejdspraksis giver undervisere på uddannelsesinstitutioner dybere indsigt i oplæring hos aftagere og aftagere opnår dybere indsigt i undervisningen på uddannelsesstederne. Samarbejdet indebærer endvidere en oprettelse af nye uddannelses- og praktikdesigns og strukturer, som skaber sammenhæng, synergi og progression i vekseluddannelsesforløb. vejen for større faglig åbenhed og dialog om den enkelte studerendes læringsforløb. En eksperimentansvarlig fortæller: Og hvordan kan de få en viden som vi ønsker de skal have, jamen det kan man, hvis vi går ind og blander os lidt i hvad der foregår på skolen. Og omvendt at underviserne blander sig i, hvad der faktisk sker ude i klinikken, så de kan se den her praksisnære tilgang til tingene og kan inddrage praksiseksempler fra klinikken, inde på skolen. Så derfor er vi ude i den her udviklingen af de nye metoder. Der er med andre ord udviklet en samarbejdskultur mellem skole- og praktiksted, der giver de studerende bedre muligheder for at se og skabe sammenhæng mellem to ellers ofte adskilte læringsrum i uddannelsen. Fund og mønstre i delindsatsen Fælles viden blandt vejledere og undervisere om hinandens praksisser og læringsrum, skaber sammenhæng i uddannelsen for studerende og elever uddrag fra eksperimentarbejde Praksislæring kommer ikke af sig selv forudsætningen er et tæt samspil mellem praktik- og uddannelsessted. Med dette for øje, har delindsatsen arbejdet med at styrke kommunikationen mellem de to parter i vekseluddannelse. Flere eksperimenter har fokuseret på at finde veje til at styrke dette samarbejde. Flere partner har arbejdet sammen om at øge kendskabet til hinandens arbejdsfelter: Institutioner har besøgt hinanden og skabt det kollegiale rum, der gør udvekslingen af viden. Dermed øges muligheden for praksistoning af undervisningen. Det gensidige kendskab udvikler en tryghed der baner Samarbejde skærper bevidstheden om at eleven og den studerendes læring skal ses i et samlet uddannelsesperspektiv for at øge studerende og elevers transfer Samarbejdet giver studerende og elever en bedre forberedelse til praksis, således at praksischok blandt studerende og elever minimeres. Samarbejde på tværs af det samlede uddannelsesrum, giver synergi i studerende og elevers læring

5 DELINDSATS 2.2.1: PRAKSISVIDEN I AUTENTISKE SITUATIONER Delindsatsen har til formål at udvikle nye metoder og tilgange til praksislæring, som i højere grad giver mulighed for at anvende praksisviden i autentiske situationer. Undervisningspraksis er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i og behandle autentiske problemstillinger fra erhverv og virksomheder. Undervisning er praksisorienteret og læring baseres på relevante og autentiske cases og problemstillinger, som uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i fællesskab udvikler og løbende relevansvurderer. Når undervisningen tilrettelægges praksisorienteret, giver det gode muligheder for, at elever og studerende kan koble teori og praksis sammen. Der skabes transfer mellem to læringsarenaer, så der ikke læres teori for teoriens skyld. Derimod anskueliggør de praksisnære problemstillinger relevansen af at tilegne sig teoretiske forståelser af fagområdet. uddrag fra eksperimentarbejde I denne delindsats er der eksperimenteret med at tænke, planlægge og gennemføre læringsaktiviteter i form af praktiskorienterede udfordringer til elever og studerende. Flere eksperimenter viser, at praktisk betonet tilrettelæggelse af ellers teoretisk orienteret stof, giver nye muligheder og bedre motivation i undervisningen. Et eksperiment har således vist at det har stor motivationseffekt på eleverne når fagprofessionelle fra praktikken præsenterer cases og problemstillinger fra professionens fagområde som udgangspunkt for læringsforløb på uddannelsesinstitutionen. Effekten opstår ved, at elever tilskriver de fagprofessionelles case-præsentationer en større autenticitet og dermed får en større motivation for at arbejde med de udfordringer, casen rummer. Men også den anden vej rundt, er der gevinster at hente. Når lærerne besøger praktikstedet og får godt kendskab til det, kan undervisningen lettere praksistones: Underviserne fra skolen vi vil så kigge efter hvad er det for nogen teorier eleverne anvender og hvad er det for nogen teorier vejlederne spørger ind til, som eleverne lærer på skolen. Et andet eksperiment har arbejdet konkret på at udvikle et nyt og mere praksisrettet læringsrum, en Sundhedsklinik, for de studerende. De studerende løser praktiske opgaver og lærer af praktiske situationer, og tilegner sig på samme tid teoretiske indsigter i området med sigte på at bruge disse i efterfølgende praktikker eller jobs. Når de studerende har afviklet et kursus i Sundhedsklinikken, gennemfører underviserne en debriefing med de studerende, hvor de i fællesskab reflekterer over, hvordan skolen til næste kursusforløb kan klæde de studerende yderligere på med de nødvendige tværfaglige teoretiske indsigter og praktiske handlemuligheder, der gør, at næste kursusforløb kan få løftet kvaliteten. Systematisk arbejde med elever og studerendes refleksion mellem skole og praksis øger studerende og elevers transfer Autensitet i undervisningen motiverer studerende og elever både i praksis og på uddannelsen

6 DELINDSATS 2.2.2: MODEL FOR OPLÆRINGSDIDAKTIK Delindsatsen sætter fokus på at afdække og udvikle oplæringssituationer med henblik på at udvikle en model for oplæringsdidaktik. Praksis på området er kendetegnet ved, at oplæringen sker på et didaktisk grundlag, der giver de bedste muligheder for at inddrage og udnytte den viden og de færdigheder, eleven og den studerende har med sig fra uddannelsesinstitutionen. Praktikansvarlige og de fagprofessionelle på uddannelsesinstitutionen udvikler løbende en oplæringsdidaktik, der er innovativ og nytænkende. Praktikansvarlige og de fagprofessionelle forholder sig kritisk reflekterende til egne og kollegers konkrete oplæringspraksis og indsigt i, hvad elever og studerende skal lære og opnå af kompetencer. Dette samspil mellem de to arenaer danner rammer for at udvikle en ny model for oplæringsdidaktik. -uddrag fra eksperimentarbejde Delindsatsen har fokus på at udvikle en model for oplæringsdidaktik. I Uddannelseslaboratoriet udarbejdes i øjeblikket en Ph.d.-afhandling indenfor oplæringsdidaktik, som vil bidrage med nye modeller herfor. Flere eksperimenter har også arbejdet med en model for oplæringsdidaktik. Eksempelvis har et eksperimen arbejdet med hvordan studerende kan vidensdele opnåede teoretiske kompetencer med praktikvejlederen, på lige fod med at praktikvejlederne videndeler praktiske erfaringer med den studerende. Når rammerne er at begge parter kommer med input danner det grundlag for, at erfarne bioanalytikere får indblik i de studerendes viden og færdigheder. Dette understøtter at fagligheden højnes for begge parter. Eksperimenterne peger på at et samarbejde i gensidig afhængighed om en konkret opgaveløsning danner grundlag for et ligeværdigt samarbejde, hvor transfer af viden og færdigheder foregår naturligt for begge parter.

7 DELINDSATS 2.2.3: NYE FORMER FOR OPLÆRINGSDIDAKTIK Delindsatsens formål er at udvikle nye former for oplæringsdidaktik i praktikken med henblik på at øge inddragelse af elever og studerende. Praksis på området er kendetegnet ved, at den praktiske oplæring sker i overensstemmelse med relevante faglige og personlige mål, og i vid udstrækning inddrager eleven og den studerende som en aktiv medspiller i tilrettelæggelsen af praktikken. De oplæringsansvarlige kan se deres egen rolle som betydningsfuld for eleven og den studerendes samlede udbytte af uddannelsen. De undersøger løbende mulighederne for at forbedre læringsmuligheder for elever og studerende. Således øges mulighederne for, at eleverne og de studerende kan tage ansvar for og få større udbytte af den praktiske del af uddannelsen. uddrag fra eksperimentarbejde Delindsatsens ambition er at at identificere muligheder for at arbejde med nye former for oplæringsdidaktik. oplæringsdidaktik, hvor uddannelsesinstitution og praktiksted knyttes tættere sammen. Det eksperimenterende arbejde peger på at der bør være mere kommunikation mellem uddannelses- og praktiksted, hvis det samlede uddannelsesforløb skal udgøre en helhed. Forpligtende inddragelse af studerende og elever øger ansvaret for opgaverne og øger deres tiltro til egne evner Det bør være vejleders og undervisers ansvar at gennemføre en systematisk planlægning og skabe rammer for elevinddragelsen Når studerende og elever lærer af hinanden, skabes der ligeværdige relationer på tværs af uddannelsesniveau, og dermed gensidig læring Et eksperiment fundet veje til at formulere en Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober Projektet er bevilliget af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Certificering BDI-ide

Certificering BDI-ide Certificering BDI-ide Certificering til varetagelse af praktikfaget og praktikmoduler i LU13 Evalueringer af praktikken samt brugerundersøgelser viser, at der er stor kvalitetsmæssig variation i vejledning

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Program 1. Kort oplæg om projektet v. Projektleder Michael Kjær Pedersen 2. Erfaringer set fra et underviserperspektiv v. Underviser Christian

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009 2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Den gode uddannelsesinstitution

Den gode uddannelsesinstitution Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: www.projektvip.dk

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: www.projektvip.dk Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-underviser www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil du finde lidt nyttig viden om projektet, hvad du kan forvente

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under program 2 Samspil mellem uddannelse og erhverv

Uddannelseseksperimenter under program 2 Samspil mellem uddannelse og erhverv Uddannelseseksperimenter under program 2 Samspil mellem uddannelse og erhverv Udviklingslaboratoriet for transfer Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 2 Samspil mellem uddannelse og erhverv

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

VEJE TIL DEN GODE PRAKTIK. Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever

VEJE TIL DEN GODE PRAKTIK. Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever VEJE TIL DEN GODE PRAKTIK Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever FORORD ERHVERVSUDDANNELSERNE fik i 2015 et kvalitetsløft igennem en ny lov. Loven har til hensigt at få flere unge

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere