KLAPTILLADELSE. Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej Pandrup. Klaptilladelse for: Attrup Lystbådehavn.

Transkript

1 Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej Pandrup Aarhus vand J.nr. Ref. stsch Den 2. marts 2011 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Attrup Lystbådehavn. Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af 1900 m³ oprensningsmateriale fra sejlrenden til Attrup Lystbådehavn pr. år i perioden 31/03/ /12/2014. Klapningen skal ske efter nærmere angivne vilkår på klappladsen beliggende umiddelbart sydvest for Haverslev Lystbådehavn. Attrup Lystbådehavn har pligt til at sikre sig, at rederiet, der udfører opgaven, overholder vilkårene. Naturstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN aar@nst.dk

2 Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Oversigtskort over den angivne klapplads syd for Haverslev Lystbådehavn. Godkendt Steen Schwærter Christian A. Jensen Annonceres i Vesthimmerlands Folkeblad, Fjerritslev ugeavis og Hanbobladet 02/03/2011. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Klagefristen udløber den 30/03/2011. Tilladelsen er gældende til og med 31/12/2014, hvorefter den udløber. 1 Tilladelsen er givet med hjemmel i havmiljølovens 26, jf. bekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 af lov om beskyttelse af havmiljøet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Vilkår for klaptilladelsen Vilkår for optagning og brugen af klappladsen Vilkår for indberetning Vilkår for tilsyn og kontrol Oplysninger i sagen Baggrund for ansøgningen Udtalelser fra høringsparter Naturstyrelsens vurdering Offentliggørelse og klagevejledning Andre oplysninger Følgende har modtaget kopi af tilladelsen...14 BILAG 1 Oprensningsområdets placering...15 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed...16 BILAG 3 Kvalitetssikringsplan...17 BILAG 4 Indberetning af klapning til Farvandsvæsenet og Naturstyrelsen...18 BILAG 5 Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 området i Nibe Bredning

4 1. Vilkår for klaptilladelsen 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen A. Tilladelsen er gældende fra og med 31/03/2011. Tilladelsen udløber den 31/12/2014. B. Tilladelsen omfatter klapning af en samlet mængde på m 3 oprensningsmateriale pr år fra sejlrenden /indsejlingen til Attrup Lystbådehavn jf. bilag 1. i en firårig periode. Pr. år må der maksimalt klappes m3. Mængden i m³ er fastmål. C. Da det klappede materiale ikke vurderes at indeholde koncentrationer af forurenende stoffer der afviger fra baggrundsniveauet, stilles der ikke specifikke vilkår til maksimale koncentrationer af forurenende stoffer D. Der stilles ikke vilkår til optagningsmetode. E. Klapningen skal foregå på klappladsen beliggende på klappladsen beliggende umiddelbart sydvest for Haverslev Lystbådehavn afgrænset af positionerne (WGS 84), jf. bilag 2: 57 1' 33.31"N 9 23' 58.51"E 57 1' 33.31"N 9 24' 09.18"E 57 1' 28.07"N 9 23' 58.51"E 57 1' 28.07"N 9 24' 09.12"E F. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 2,5 m. G. Der stilles ikke vilkår til klapmetode. H. Der stilles ikke vilkår til klapperioden. I. Klapmaterialet skal spredes jævnt på den i pkt. E beskrevne klapplads og må ikke indeholde større faste genstande. 1.2 Vilkår for indberetning J. Senest 8 dage før klapningen agtes påbegyndt, skal underretning herom være Naturstyrelsen i hænde. Indberetningsskema bilag 4, afsnit A anvendes til dette formål. Samtidig med underretningen skal havnen indsende en udfyldt kvalitetssikringsplan, jf. bilag 3, der placerer ansvaret for overholdelse af de stillede vilkår. Uddelegeres ansvaret til entreprenøren, der udfører klapningen, skal dette fremgå af kvalitetssikringsplanen. Hvis der sker ændringer i forhold til det indberettede, skal Naturstyrelsen straks underrettes herom. 4

5 Afbrydes klapningen i mere end tre måneder, skal der indgives ny underretning. K. Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende skal Farvandsvæsenet underrettes herom mindst 4 uger forinden. Såfremt oprensningerne indebærer flytning, ændring eller inddragelse af afmærkning, skal tilladelse hertil ligeledes indhentes hos Farvandsvæsenet mindst 4 uger forinden. Farvandsvæsenet skal underrettes skriftligt eller via frv@frv.dk. Indberetningsskema bilag 4 anvendes til dette formål. Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Umiddelbart efter afslutning af et varslet arbejde, skal en færdigmelding gives til Farvandsvæsenet samt umiddelbart efter eventuelt flyttet/inddraget afmærkning er retableret. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal ny underretning indsendes. L. Under klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog skal fremsendes til Naturstyrelsen Aarhus indenfor 14 dage efter endt klapning. M. Senest 14 dage efter endt klapning underrettes Farvandsvæsenet og Naturstyrelsen om den endeligt klappede mængde i m 3 og tons, samt om mindste dybde fundet på klappladsen og position med anvendt datum herfor. Indberetningsskema bilag 4, afsnit B anvendes til dette formål. N. Senest 1. februar hvert år sendes en samlet opgørelse til Naturstyrelsen med oplysning om den samlede mængde klappet i det foregående kalenderår, angivet i m³ og tons som fastmål eller lastemål jf. punkt B. Indberetning skal også ske selvom, der ikke er foretaget klapning. Indberetningsskema bilag 4, afsnit C anvendes til dette formål. 1.3 Vilkår for tilsyn og kontrol O. Attrup Lystbådehavn skal stille søværts transport til rådighed, såfremt optagnings- og klapfartøjet ikke på normal vis kan anløbe havnen til inspektion. P. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensnings- og klapfartøjet. Den person, som for havnen er ansvarlig for de aktiviteter, som er omfattet af denne tilladelse, skal sørge for, at entreprenøren er gjort bekendt med tilladelsens vilkår jf. bilag 3. 5

6 Q. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. Senest 8 dage før klapningen foretages skal oplysninger om fartøjets navn og AISidentifikation (MMSI nummer) indsendes til Naturstyrelsen jf. bilag 4 afsnit A. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AISudstyret skal opgravningen / klapningen standses og Naturstyrelsen underrettes. R. Farvandsvæsenet forbeholder sig ret til at kræve klapområdet søopmålt uden udgift for Farvandsvæsenet, såfremt der modtages indberetninger om dybder mindre end den fastsatte mindste dybde i området. 2. Oplysninger i sagen 2.1 Baggrund for ansøgningen Jammerbugt Kommune har ansøgt om klapning af 1900 m³ oprensningsmateriale fra indsejlingen/sejlrenden til Attrup Lystbådehavn pr. år i en fireårig periode. Tidligere oprensninger År for oprensning af Klappede mængder i m3 sejlrenden Screening af påvirkningen på Natura 2000-område nr. 15 Naturstyrelsen Aarhus har i forhold til den ansøgte aktivitet foretaget en screening af om oprensning, sejlads og klapning vil kunne medføre en væsentlig negativ natur- og miljømæssig påvirkning på Natura 2000-område nr. 15. Oprensningsområdet, indsejlingen til Attrup Lystbådehavn ligger i Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er bl.a. arterne: Spættet sæl og odder, se bilag 5. Naturtypen som findes ved oprensningsområdet, Attrup lystbådehavns indsejling er: Større lavvandede bugter og vige. Oprensningsområdet er desuden omfattet af fuglebeskyttelsesområde nr. 1: Ulve- 6

7 dybet og Nibe Bredning. Arterne på udpegningsgrundlaget er bl.a. følgende ynglefugle: Fjordterne, havterne, splitterne og dværgterne samt følgende trækfugle: Pibesvane, sangsvane, knopsvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, taffeland, hvinand, toppet skallesluger og blishøne, se bilag 5. Oprensningsområdet er desuden udpeget som Ramsarområde. I forslag til Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal angives bl.a. følgende trusler mod områdets naturværdier: Næringsstofbelastning fra de omkringliggende landbrugsarealer udgør en trussel for store dele af de marine naturtyper i Limfjorden, Næringsstofbelastningen resulterer i forringelse af fødegrundlaget for flere fugle på udpegningsgrundlaget og spættet sæl, Som det fremgår af vandplanen for Limfjorden er der konstateret miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der overskrider midlertidigt fastlagte grænseværdier. Miljøfarlige stoffer påvirker derfor plante og dyrelivet i områdets marine naturtyper negativt. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for relevante marine naturtyper og arter (den samlede udpegningsliste for hele Natura 2000-området ses i bilag 5): Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Odder pga. stabil/stigende bestandsstørrelse. Trækfuglene pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, krikand og hvinand, da arterne vurderes at have gode fourageringsmuligheder og stabile eller stigende bestandsstørrelser i området. Blishøne og hjejle pga. generelt gode levestedsvilkår (på trods af bestandstilbagegang/svingende bestandsstørrelse). Knopsvane pga. stabil/stigende bestandsstørrelse og generelt gode levestedsvilkår. Spættet sæl pga. stabil/stigende bestandsstørrelse. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: De fire marine typer: sandbanke, vadeflade, bugt og rev på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og tilstødende havområder, forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer og invasive arter. Trækfuglen taffeland pga. tilbagegang i bestanden. Trækfuglen lysbuget knortegås pga. forringelse af fødegrundlaget (på trods af stigende bestand). Trækfuglene toppet skallesluger og pibeand pga. ustabil bestand og forringelse af fødegrundlag. Ynglefuglene havterne, splitterne, fjordterne og dværgterne pga. tilbagegang i ynglebestande og forringelse af fødegrundlag. Vurdering af oprensningen 7

8 Ved oprensning af materiale fra indsejlingen til Attrup Lystbådehavn, vil der opstå noget spild af materiale. Baseret på erfaringer fra lignende projekter hvor oprensningsmaterialet er af sammenlignelig karakter, kan det forudses, at der vil være et spild på op til 10 % af det oprensede materiale. Dette spild opstår ved selve oprensningen og forventes at have en begrænset spredningsradius, der især bestemmes af strømhastigheden på det pågældende tidspunkt. Da materiale der ønskes oprenset, primært er sand med høj faldhastighed, forventes materialet at have en kort tid i vandsøjlen. Den minimale mængde materiale der forventes i suspension ved oprensningen vil have en så begrænset karakter, at det ikke vil kunne registreres i området. Erfaringerne fra bl.a. Øresund, sammenholdt med det forhold, at oprensningen ved indsejlingen til Attrup lystbådehavn ikke vurderes at påvirke ålegræspopulationer i området, gør, at betydningen af oprensningen vurderes, at være helt perifer sammenlignet med f.eks. eutrofiering fra landbrugsaktiviteter m.m. i nærområdet. Transporten af oprensningsmateriale fra indsejlingen til Attrup lystbådehavn til klappladsen ved Haverslev Lystbådehavn skønnes ikke at påføre de i udpegningsgrundlagene nævnte organismer eller naturtyper negativt i nogen grad. Omfanget af transporten og varigheden af denne skønnes perifer i relation til den øvrige skibstrafik i området. Opsummering af screeningen Samlet set vurderes påvirkningen på områdets fugle og naturtypen 1160 af en oprensning fra indsejlingen til Attrup Lystbådehavn og efterfølgende klapning af materiale på klappladsen ved Haverslev Lystbådehavn udenfor Natura-2000 området som værende lokal, kortvarig og uden væsentlig betydning for Natura 2000 området. Kumulative effekter som følge af andre oprensninger/klapninger I historisk perspektiv er der i en lang årrække foretaget uddybninger og oprensninger af sejlrender i Nibe Bredning. Under forventning om, at der fortsat vil være både erhvervsmæssig og fritidsrelateret sejlads i Nibe Bredning i de kommende år vil det givetvis være nødvendigt at foretage oprensninger og /eller uddybninger i fjorden med regelmæssigt interval. Dette kan betragtes som fremtidige aktiviteter, der måske vil kunne have potentielle kumulative effekter i sammenhæng med det aktuelle projekt. I den aktuelle ansøgning er der overordnet set ikke tale om at øge mængden af det oprensede materiale i forhold til tidligere år og der er samlet set ikke tale om en øget påvirkning af Natura 2000 området. Som fremført i konsekvensvurderingen, er påvirkningen så kortvarig og arealmæssigt begrænset, at den ikke vurderes at udgøre en trus- 8

9 sel for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Kumulative effekter sammenholdt med andre aktiviteter I forslag til Natura 2000-plan for Nibe Bredning oplistes en række trusler, idet der ved trusler i denne sammenhæng forstås betydende påvirkninger af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. De vigtigste påvirkningstyper er ifølge Naturplanen: arealreduktion/fragmentering, næringsstofbelastning, pesticider og gifte, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, uhensigtsmæssig drift, anlæg i form af kystsikringsforanstaltninger, invasive arter, forstyrrelser samt prædation, jagt og fiskeri. Oprensninger og lignende aktiviteter optræder ikke på ovennævnte liste over vigtige trusler for Natura 2000 området (jf. Forslag til Natura 2000-plan). Den kortvarige effekt af en oprensning af indsejlingen vurderes ikke at påvirke naturtypen lavvandede bugter og vige, 1160 og kun eventuelt at have en lokal og kortvarig påvirkning af nærområdet for oprensningen. Forekomster af ålegræs langs kysten og fødeudbudet for de vandfugle der er på udpegningsgrundlaget for området vurderes heller ikke at blive forringet som følge af en kortvarig oprensningsaktivitet i indsejlingen til havnen. Det vurderes således, at de bunddyr, der som følge af oprensningen i indsejlingen fjernes, hurtigt vil genindfinde sig i det direkte berørte område og at det ikke på længere sigt vil medføre betydende negative konsekvenser for naturtypen 1160 i området. For Fuglebeskyttelsesområdet vurderes eventuelle effekter ligeledes at være kortvarige og uden blivende betydning for arternes bevaringsstatus. Ålegræsset der er fødegrundlag for rastende arter af svaner og gæs påvirkes ikke på kort eller lang sigt som følge af oprensningen og ynglepladser for ternearterne ligger så langt fra indsejlingen, at forstyrrelser ikke vil finde sted. Samlet set vurderes det, at den planlagte oprensning af indsejlingen til Attrup lystbådehavn i kumulation med de øvrige belastninger ikke vil hindre opfyldelse af gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand. 2.2 Udtalelser fra høringsparter Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet har ingen bemærkninger til det ansøgte. Farvandsvæsenet 9

10 Farvandsvæsenet kan acceptere brugen af ovennævnte klapplads med en mindste vanddybde på 2,5 m. Farvandsvæsenets høringssvar er indarbejdet i vilkårene for tilladelsen. Såfremt oprensningerne indebærer flytning, ændring eller inddragelse af afmærkning, skal tilladelse hertil indhentes hos Farvandsvæsenet mindst 4 uger forinden. Tilsvarende gælder, såfremt arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende. I givet fald skal underretning om anvendt materiel, arbejdsmetode og kontaktmuligheder samt en tidsplan tilsendes Farvandsvæsenet. Umiddelbart efter afslutning af et varslet arbejde, skal en færdigmelding gives til Farvandsvæsenet samt umiddelbart efter eventuelt flyttet/inddraget afmærkning er retableret. Materialerne skal spredes jævnt i området og må ikke indeholde større faste genstande. Farvandsvæsenet forbeholder sig ret til at kræve klapområdet søopmålt uden udgift for Farvandsvæsenet, såfremt der modtages indberetninger om dybder mindre end den fastsatte mindste dybde i området. Bangsbo Museum og Arkiv Bangsbo Museum og Arkiv har ikke indsendt bemærkninger til det ansøgte. Det skal dog pointeres at i forbindelse med oprensning må der ikke foretages opgravning som medfører, at der uddybes i dybde eller plan udenfor tidligere oprensede områder. 2.3 Naturstyrelsens vurdering Alternativer til klapning Der er ikke fundet alternativer til klapning af oprensningsmaterialet. Vurdering af sedimentet Oprensningsmaterialet vurderes at bestå primært af sand, hvis oprindelse er de lavvandede områder, der findes umiddelbart vest og øst for sejlrenden. Vurdering af klapningen i forhold til Natura 2000-området Klappladsen er beliggende ca 1000 m. vest for grænsen til Natura 2000-området. Naturstyrelsen vurderer, at klapningen vil have en lokal og kortvarig påvirkning af klappladsen og ikke vil skade det nærliggende Natura 2000 område Nibe Bredning s integritet. Efter klapning vil oprensningsmaterialet, der består af sedimenteret sand, 10

11 indgå i den naturlige sedimenttransport i det lavvandede område vest for Natura-2000 området. Vurdering af oprensning og sejlads i forhold til Natura 2000-området Naturstyrelsen Aarhus vurderer, at oprensning og sejlads som følge af denne klaptilladelse, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Desuden vurderes det, at projektet heller ikke i forbindelse med andre projekter kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Vurdering af oprensningen i forhold til Bilag IV-arten Marsvin Området i Limfjorden ved Attrup og Haverslev lystbådehavne hhv. oprensnings- og klapområdet uden for Natura-2000 området er ikke et kerneområde for marsvin. Limfjorden er derimod et af de farvandsområder i de danske farvande, hvor marsvin findes i relativt mindre tæthed. Oprensning og klapning foregår i en forholdsvis kort periode af året. Sammenholdes dette med den relativt ringe forekomst af marsvin i området vurderes det, at oprensning og klapning ikke vil påvirke marsvin væsentligt. Vurdering af klapningen i forhold til lov om miljømål Det vurderes ikke, at klapningen vil kunne have en væsentlig påvirkning af miljøtilstanden i området, da klapmaterialet vurderes at være ubelastet og ikke vil adskille sig fra det sandede sediment, der i forvejen findes på klappladsen. Ifølge lov om miljømål skal forringelse af tilstanden i alle overfladevandområder forebygges og der må ikke ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand. Alt overfladevand skal have god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i I udkast til Vandplan 1.2 Limfjorden fremgår det at: Klapningerne skal være forenelige med vand- og naturplanernes målsætning om, at der kan opnås en god økologisk tilstand og en gunstig bevaringsstatus Klapmateriale, der udlægges med det formål, at dette skal indgå i områdets naturlige sedimentdynamik, reguleres på vilkår om udlægningsmetode, klappladsens udstrækning, klapningsfrekvens og periode af året. I resume af basisanalysen samt forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver for 1.2 Limfjorden fremgår det, at kystvandet ikke forventes at have god miljøtilstand i 2015 på grund af næringsstoftilførsler fra især landbrug, direkte påvirkninger fra muslingefiskeri og -produktion, indvinding af råstoffer, fiskeri, uddybning og oprensning af sejlrender mv. Miljøfarlige stoffer fra skibstrafik og klappladser, evt. også fra husholdninger og erhverv. 11

12 Oprensningsmaterialet fra den korte sejlrende/indsejling til Attrup Lystbådehavn stammer fra de tilgrænsende sandflader og forventes ikke at have et væsentligt indhold af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer. Indholdsmæssigt vil oprensningsmaterialet således svare til overfladesedimentet i de tilgrænsende lavvandede områder. I det tilfælde at ålegræsvegetationen begynder at brede sig i det relativt lavvandede område omkring klappladsen, vil det være nødvendigt at tage klaptilladelsen op til revision og revurdere om klapning på lavt vand er forenelig med god økologisk tilstand for området. Klappladsen Klappladsen er afgrænset af positionerne (WGS 84) angivet under punkt E, se desuden kortbilag 2. Vanddybden på klappladsen må ikke blive mindre end 2,5 m. 3. Offentliggørelse og klagevejledning Tilladelsen vil blive annonceret i i Vesthimmerlands Folkeblad, Fjerritslev ugeavis og Hanbobladet 02/03/2011. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af Ansøgeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Lokale foreninger og organisationer, der har rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesser Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. 12

13 En eventuel klage skal være skriftlig. Deres klage bedes sendt til Naturstyrelsen Aarhus, så vidt muligt elektronisk på Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med tilladelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Klagen skal være modtaget i Naturstyrelsen senest ved kontortids ophør den 30/03/2011 der er dagen for klagefristens udløb. Naturstyrelsen underretter straks ansøger om klagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Naturstyrelsen Aarhus. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 4. Andre oplysninger Tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, såfremt hensynet til beskyttelsen af havmiljøet, sejladsens sikkerhed eller gener over for tredjemand gør dette påkrævet. 13

14 Farvandsvæsenet kan kræve området søopmålt efter endt klapning. I henhold til museumslovens 29h stk. 1 medfører ethvert fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejdet, at arbejdet straks skal standses og at fundet skal anmeldes til Kulturarvsstyrelsen. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmateriale straffes med bøde den, der: Foretager eller lade foretage klapning uden tilladelse. Tilsidesætter vilkår for denne tilladelse herunder pligten til indberetning. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse. 5. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen Aalborg Kommune aalborg@aalborg.dk Jammerbugt Kommune raadhus@jammerbugt.dk Farvandsvæsenet frv@frv.dk Fiskeridirektoratet. fd@fd.dk Kulturarvsstyrelsen. bangsbo@bangsbo-museum.dk Sundhedsstyrelsen sst@sst.dk Forbrugerrådet fbr@fbr.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere pbj@danskbyggeri.dk Danmarks Rederiforening info@shipowners.dk Bilfærgernes Rederiforening info@shipowners.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ae@aeraadet.dk Danske Havne BGI@Danskehavne.dk Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). info@flidhavne.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace hoering@nordic.greenpeace.org Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Dansk Sejlunion ds@sailing.dk Danmarks Idrætsforbund dif@dif.dk 14

15 BILAG 1 Oprensningsområdets placering Oprensningen foregår i den eksisterende sejlrende. 15

16 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed 16

17 BILAG 3 Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan er et Excel regneark Regnearket er fremsendt elektronisk til havnen Dette er blot et billede af det bilag, der skal udfyldes 17

18 BILAG 4 Indberetning af klapning til Farvandsvæsenet og Naturstyrelsen Skemaet anvendes til indberetning før klapning, efter klapning og ved indberetning pr. 1. februar for det foregående kalenderår. Indberetningsskema er et Excel regneark. Regnearket er fremsendt elektronisk til havnen. Dette er blot et billede af bilaget 18

19 BILAG 5 Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 området i Nibe Bredning. 19

20 20