Bilag 5 Miljøvurdering af Kommuneplan Sags nr.: 09/21293 Journalnr.: /09 Dokument id:

Transkript

1 Bilag 5 Sags nr.: 09/21293 Journalnr.: /09 Dokument id:

2 1 Miljøvurdering af Kommuneplan

3 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Ny kommuneplan Kommuneplanen forbindelse til andre planer Lovgrundlag Miljøvurderingens faser Miljøvurderingsparametre MILJØRAPPORTENS FOKUS 2.1 Høring af øvrige myndigheder Miljøvurderingens detaljeringsniveau Miljørapportens opbygning IKKE-TEKNISK RESUME MILJØSTATUS OG MILJØMÅL MILJØVURDERING AF HOVEDSTRUKTUREN 5.1 Bymønster og bosætning Erhvervsudvikling og byudvikling Landdistrikter Miljø og bæredygtig udvikling MILJØVURDERING AF TEMAPLANER 6.1 Trafik og transport Ferie og fritid Større tekniske anlæg Det åbne land landskab og kulturhistorie Det åbne land natur og skovrejsning Det åbne land landbrug og akvakultur Grundvandsbeskyttelse, vandløb og søer. 25

4 3 6.8 Kyst- og badevand Spildevand og udledning af miljøfarlige stoffer MILJØVURDERING AF RAMMER FOR BYVÆKST 7.1 Miljømål Assens Aarup Grønnemose Vissenbjerg Tommerup St. by og Tommerup Glamsbjerg Haarby Motorvejsbåndet Mindre bymønsterbyer Sammenfatning MILJØVURDERING AF RAMMER FOR VINDMØLLEOMRÅDER 8.1 Miljømål Rammeområde V01 Ålsbo Rammeområde V02 øst for Hjærup Rammeområde V04 øst for Barløse Golfbane Rammeområde V06 Barløse Mark Rammeområde V10 ved Bregnemose Rammeområde V11 vest for Flemløse Rammeområde V Rammeområde V14 vest for Torup Samlet vurdering MILJØVURDERING AF RAMMER FOR TURISTANLÆG 9.1 Miljømål Rammeområde2.1.R.21 Feriecenter Rammeområde 4.2.R.10 - Løgismose Strand Camping Rammeområde 4.1.R.12 - Helnæs Camping OPFØLGNING PÅ MILJØVURDERING. 67 Bilag 1 Scoping af Kommuneplan Bilag 2 Høringsbrev i forbindelse med scoping Bilag 3 Miljøvurderingsparametre

5 4 1.0 INDLEDNING Det politiske fundament for Kommuneplan for Assens Kommune er Strategi 07, der blev politisk vedtaget i februar Strategi 07 angiver retning og mål for de politiske prioriteringer. Strategi 07 beskriver således byrådets langsigtede borger- og udviklingsrettede visioner og målsætninger for det, Assens Kommune vil satse på at gennemføre i de kommende år. Kommuneplan omsætter visionerne og målene til handlinger og planer. Før kommunalreformen varetog amterne primært planlægningen for det åbne land med regionplanen og tilhørende regionplanretningslinjer, mens kommunerne primært planlagde for byområderne med kommuneplanen og fastlagde tilhørende kommuneplanrammer. Ved denne første kommuneplanrevision efter kommunalreformen sker der en samling af retningslinjer og rammer i Kommuneplan Assens Kommune har vurderet, at Kommuneplan skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er foretaget og resultatet er at læse i nærværende miljørapport.

6 5 1.1 Ny kommuneplan Kommuneplan er en sammenskrivning og revidering af de seks tidligere kommuneplaner samt af Regionplan Kommuneplanen består af følgende tre lag: Hovedstruktur Temadel Rammer for lokalplanlægning I hovedstrukturen behandles en række emner med kommunens overordnede udvikling som fokus. I temadelen er detaljeringsniveauet større og emnerne er mere specifikke. Hovedstrukturens og temadelens emner er bygget op med følgende indhold: Visioner Mål Retningslinjer Redegørelse Ændringer I det sidste afsnit: Ændringer under hvert emne redegøres der for de ændringer, der er i Kommuneplan i forhold til de seks kommuneplaner og Regionplan Ændringerne i kommuneplanen består primært i nye arealudlæg til byvækst, herudover er der for enkelte emner opstillet nye eller supplerende retningslinjer og enkelte af emnerne har fået nye visioner og mål. Redegørelsesdelen for det enkelte emne er justeret i forhold til ændringer i visioner, mål og retningslinjer. I forhold til henholdsvis råstofplanlægning og forvaltning på vandområdet er Assens Kommune underlagt den regionale råstofplan samt de statslige vandplaner. I de pågældende planer er der retningslinjer, som er styrende for den kommunale forvaltning inden for de pågældende områder. Kommuneplan indeholder derfor ikke retningslinjer for de respektive områder, men derimod tilkendegivelser, der sammen med de nævnte planers retningslinjer danner baggrund for den kommunale forvaltning for de pågældende områder. 1.2 Kommuneplanens forbindelse til andre planer Kommuneplanen skal forholde sig til den overordnede statslige planlægning i form af Landsplanredegørelse På vand og naturområdet skal den kommunale planlægning og hermed kommuneplanen være i overensstemmelse med vand- og naturplanerne, når de bliver vedtaget, og på råstofområdet er det tilsvarende Råstofplan for Region Syddanmark, der binder den kommunale planlægning. Kommuneplan skal indtil Regionplan 2005 er endeligt ophævet også være i overensstemmelse hermed.

7 6 1.3 Lovgrundlag Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli Gældende lov er lovbekendtgørelse nr af 20. oktober Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der i medfør af en given lov er tilvejebragt, og som fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser. Visse planer er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering, mens andre planer kun skal miljøvurderes, hvis de på baggrund af en screening antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, jf. lov om miljøvurdering 3, stk. 1. Er planen ikke umiddelbart omfattet af lovens krav om miljøvurdering, er det planmyndigheden, der jf. lovens 4 skal afgøre, om planen skal miljøvurderes. Beslutningsgrundlaget hertil er blandt andet en forudgående screening (vurdering af planens konsekvenser i forhold til miljøparametre jf. bilag 3). Er der tale om ændringer af eksisterende planer, er det kun ændringerne, der skal miljøvurderes. I forbindelse med en kommuneplanrevision er det således kun de dele, der sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de dele, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer. I forbindelse med Kommuneplan er der udarbejdet en scoping af planen. Scopingrn indeholder en oversigt over de planmæssige ændringer af retningslinjer og rammer, der er i kommuneplanen i forhold til de seks tidligere kommuneplaner samt i forhold til Regionplan 2005, der er ophøjet til landsplandirektiv. Scopingen er vedlagt som bilag 1. Loven stiller mindstekrav til miljøvurderingens omfang og indhold, jf. lovens 7 og bilag 1. Kravet til kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan forlanges, og svarer til planens detaljeringsniveau. 1.4 Miljøvurderingens faser Fase 3 Offentlig Fase 2 høring Miljøvurdering Fase 4 Endelig godkendelse Fase 1 Scoping Fase 5 Opfølgning med overvågning Første fase er scopingsfasen. I denne afgrænses indholdet af selve miljøvurderingen (scoping) og berørte myndigheder høres for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen. Scoping af Kommuneplan er foretaget på baggrund af identificeringen af planændringer jf. bilag 1. Høringsbrev til relevante myndigheder er vedlagt i bilag 2.

8 7 Anden fase består af den endelige miljøvurdering og udarbejdelse af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping jf. bilag 1. Miljøvurderingen præsenteres i en miljørapport. Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Miljøvurderingsrapporten fremlægges i offentlig høring sammen med forslag til Kommuneplan , således at offentligheden kan forholde sig til planens eventuelle indvirkning på miljøet. Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan. Ved kommuneplanens endelige vedtagelse skal der således foreligge et notat (sammenfattende redegørelse), der redegør for eventuelle ændringer i planen som følge af miljøvurderingens konklusioner og borgernes bemærkninger til kommuneplanforslaget og miljøvurderingsrapporten. Femte fase er den opfølgende overvågning af kommuneplanens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der er fastlagt i miljørapporten. Denne overvågning skal i videst muligt omfang ske via eksisterende sektorovervågningsprogrammer, således at unødig opstilling af særskilte overvågningsprogrammer undgås Miljøvurdering som fortløbende proces Den endelige miljøvurdering ligger som beskrevet ovenfor i fase 2. En miljøvurdering er dog en proces, der løber sideløbende med en plans udarbejdelse, og i forbindelse med Kommuneplan er der da også sket en løbende vurdering og tilretning af planen. Da kommuneplanens retningslinjer i de fleste tilfælde er opstillet med henblik på at afbøde miljøpåvirkninger, er det specielt arealudlæggene til byvækst og vindmøller, der har været genstand for løbende justeringer. Den løbende miljøvurdering har bevirket, at enkelte planløsninger efter nærmere kortlægning af beskyttelsesinteresser og vurdering er blevet fravalgt. 1.5 Miljøvurderingsparametre Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. Miljøbegrebet er et af de bredeste inden for miljø- og planlovgivningen. Lovens bestemmelser sikrer, at dette brede miljøbegreb skal tages i betragtning, hvis planlægningen eller programudarbejdelsen omfattes af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette gælder uanset, om den lov, hvorefter planlægningen finder sted, i øvrigt indeholder et mere begrænset miljøbegreb. For en uddybning af miljøvurderingsparametrene henvises til bilag 3.

9 8 2.0 MILJØRAPPORTENS FOKUS 2.1 Høring af øvrige myndigheder Scoping af Kommuneplan har i perioden fra den 15. december 2008 til den 5. januar 2009 været sendt i høring hos offentlige myndigheder, interesseforeninger mv. I forbindelse med høringer er der indkommet bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening samt fra Vejdirektoratet. Disse bemærkninger er blevet inddraget i den videre proces. Danmarks Naturfredningsforening: kommer med kommentarer til enkelte af de nye arealer til byvækst. Vejdirektoratet: gør opmærksom på tidligere fremsendte bemærkninger til erhvervsudlæg langs motorvejen, samt på afstandskrav for vindmøller til det overordnede vejnet. Der er ikke indkommet suppleringer til miljøvurderingens indhold, fokus eller detaljeringsgrad, lige som der ikke er indkommet supplerende oplysninger om forhold af betydning for miljøvurderingen. 2.2 Miljøvurderingens detaljeringsniveau Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for blandt andet den fysiske udvikling i kommunen, skal kommuneplanforslaget derfor også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur eller byudvikling. 2.3 Miljørapportens opbygning Miljøvurderingen af delt op i følgende hovedafsnit: Miljøvurdering af hovedstrukturen Miljøvurdering af temaplaner Miljøvurdering af rammer for byvækst Miljøvurdering af rammer for vindmøller Miljøvurdering af rammer for turistanlæg Opsamling på miljøvurdering En væsentlig del af miljøvurderingen består i at give forslag til tiltag, der kan afbøde negative indvirkninger på miljøet. Disse forslag betegnes i nærværende miljørapport for Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger.

10 9 Hovedstrukturens ændringer miljøvurderes. For hvert emne, der behandles gives der kort en redegørelse for de pågældende ændringer, herefter fremhæves særlige fokuspunkter, der vurderes at føre til særligt væsentlige indvirkninger på miljøet. Endelig foretages en vurdering og opstilles forslag til miljøforbedrende foranstaltninger. Temaplanernes ændringer miljøvurderes. For hvert emne gives der en kort redegørelse for de pågældende ændringer, herefter fremhæves særlige fokuspunkter, der vurderes at føre til særligt væsentlige indvirkninger på miljøet. Endeligt vurderes ændringerne, og der opstilles forslag til miljøforbedrende foranstaltninger. For rammer til byvækst foretages der for hvert nyt rammeområde en beskrivelse af området og af relevante beskyttelsesinteresser, der foretages en vurdering samt opstilles forslag til miljøforbedrende foranstaltninger. For rammer til vindmøller og rammer for turistanlæg foretages der for hvert nyt lokaliseringsområde en beskrivelse af området. Herefter foretages en vurdering og afslutningsvis en sammenfatning med en samlet vurdering og forslag til miljøforbedrende foranstaltninger.

11 IKKE-TEKNISK RESUME Kommuneplan er den styrende plan for udviklingen i Assens Kommune, og er administrationsgrundlaget for forvaltningen af kommunen. Kommuneplanen skal forholde sig til den overordnede statslige planlægning i form af Landsplanredegørelse 2006, Vand- og Naturplanerne, når de bliver vedtaget, Råstofplan for Region Syddanmark samt Regionplan 2005, indtil den bliver ophævet. Kommuneplan er en sammenskrivning af kommuneplanerne for de seks tidligere kommuner samt Regionplan Kommuneplanen indeholder specielt ændringer i form af nye arealudlæg til byvækst samt til vindmøller. Kommuneplanen vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet jf. vurderingerne nedenfor. Kommuneplanen bygger på miljømål beskrevet i Oversigt over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 samt på de miljømål, der er udtrykt gennem retningslinjerne i Regionplan Miljøpåvirkninger i forhold til landskabet Ingen af de nye arealudlæg ligger i de særlig landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. Derimod ligger de fleste arealudlæg i de større sammenhængende landskabsområder. Dette er svært at undgå, da denne type landskaber er meget store områder, der dækker eller går helt op til de byer, hvor der kan ske byvækst. Arealudlæggene ligger i tilknytning til eksisterende byzone. Detailplanlægningen skal indarbejde hensyn til landskabet. Erhvervsbåndet langs motorvejen vil medføre en dominans af landskabet og nedtone dets værdier. Landskabsoplevelsen vil blive præget af by. Kommunens vindmølleplanlægning har betragtet de landskabelige beskyttelsesområder som forbudszoner. De moderne vindmøller påvirker dog landskabet i meget store afstande, hvorfor den helt præcise påvirkning af landskabet udenfor lokaliseringsområdet ikke har kunnet vurderes. En detailplanlægning må redegøre herfor. Miljøpåvirkninger i forhold til den biologiske mangfoldighed, flora og fauna Der udlægges stilleområde på Helnæs Made, der er dækket af et Natura 2000-område. Stilleområdet vil medføre en status quo i forhold til støj. Udpegningen medfører således en beskyttelse i forhold til dyrelivet i Natura 2000-området. Herudover planlægger Kommuneplan ikke for anlæg, der vurderes at kunne påvirke Natura 2000-områder. En del af de nye arealudlæg samt den planlagte omfartsvej ved Aarup berører naturtyper beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ved en fornuftig integrering af områderne i de nye byrum, er det muligt at skabe gode vilkår omkring naturtyperne. Generelt vil byvækst dog kunne

12 11 føre til en væsentlig negativ indvirkning på naturtypens flora og fauna, hvorfor der i det enkelte tilfælde er behov for en særlig hensyntagen til de beskyttede områder. Enkelte arealudlæg ligger meget tæt på skov. Her vil der kunne være en påvirkning af det dyreliv, der er tilknyttet skoven og skovbrynet, ligesom markerne omkring skovene ofte er fourageringsområde. Der er derfor behov for en hensyntagen til udlæg af bufferzoner mod skovene. Der er opstillet retningslinjer, der kan medvirke til forbedrede forhold for dyr og planter og deres spredningsmuligheder. Herudover er der sat ekstra fokus på muligheden for at forbedre naturgrundlaget i potentielle naturområder. Miljøpåvirkninger i forhold til jordbund og vand Alle arealudlæg ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser og enkelte i nitratfølsomme områder. Byvækst er ikke gunstig i forhold til grundvandsdannelse, da der sker en nedsat nedsivning. I forhold til indvirkningen på drikkevandskvaliteten kan byvækst være mindre belastende end konventionelt drevet landbrug med anvendelse af pesticider og gødning. Det afhænger dog af mange faktorer som må belyses nærmere i en efterfølgende vandforsyningsplan. Den forventede stigning i befolkningen som følge af arealudlæggene samt de nye udlæg til erhverv vil medføre et større vandforbrug. I forhold til et regionalt perspektiv vurderes det øgede forbrug dog ikke at medføre en væsentlig indvirkning på grundvandsressourcen. Dog skal dette vurderes i forhold til, hvor grundvandsdannelsen sker samt i forhold til, hvor byvæksten er planlagt. På Daniscos arealer kan der være jordforurening i større eller mindre grad. Området er planlagt til boliger, hvorfor der skal ske den nødvendige oprensning. Nye retningslinjer på miljøbeskyttelsesområdet vil kunne medføre bedre vandkvalitet, hvilket kan få en væsentlig positiv indvirkning på vandmiljøet. Miljøpåvirkninger i forhold til landbruget Landbruget er ikke et erhverv, der indgår i overvejelserne om landdistrikterne, hvilket kan føre til et manglende fokus på de konflikter, der kan være mellem bosætning og specielt husdyrbedrifter. Problematikken og landbrugserhvervets udvidelsesmuligheder bør belyses i forhold til kommunens øvrige udviklingsmål for det åbne land. Arealudlæg til ny byvækst har en indvirkning på landbrugets arealbehov. Løsningen på problematikken er dog ikke at undgå arealudlæg, men at byvæksten sker hensigtsmæssig i forhold til eksisterende by, i forhold til eksisterende landbrug, samt at der kun udlægges de arealer, der reelt er behov for i den 12-årige planperiode. Enkelte af de nye byvækstarealer kan kun udnyttes, hvis eksisterende landbrug nedlægges.

13 12 Miljøpåvirkninger i forhold til trafik Byvækst med boliger og erhverv vil generere mere trafik med deraf følgende mulige gener i form af støj, øget utryghed for cyklister og gående samt nedsat trafiksikkerhed. Det er dog vurderingen, at den byvækst, der er planlagt vil kunne kobles op på eksisterende vejnet, og at der vil kunne tages nødvendigt hensyn til alle former for trafikanter. I forhold til trafikstøj må detailplanlægningen tage højde for, at der ikke sker en belastning ud over de tilladte grænseværdier for støj. Erhverv udlægges motorvejsnært og tæt på det overordnede vejnet, hvilket medfører mindst mulig trafikal belastning af de mindre kommuneveje. Ny omfartsvej ved Aarup og vejforlægning ved Ørsted vil kunne føre til en bedre trafiksikkerhed. Miljøpåvirkninger i forhold til støv, støj og lugt Bynære landbrug med henholdsvis svine- og kvægbesætninger vurderes at kunne belaste kommende boliger med lugtgener, hvorfor der er en konflikt, der skal løses inden områderne kan udnyttes til boligformål. Ligeledes kan den øgede trafik medføre større udledning af bilos. Ved en hensigtsmæssig placering af stisystemer kan den lokale biltrafik dog forsøges reduceret, og samlet set vurderes Kommuneplan ikke at føre til en væsentlig belastning i forhold til bilos. Miljøpåvirkninger i forhold til klima Energiforbruget vil stige som følge af den byvækst Kommuneplan giver mulighed for, og der vil blive behov for nye byggematerialer til nybyggeri. Assens Kommune har dog svært ved at regulere energi- og ressourceforbruget direkte, men kan påvirke nyt byggeri ved at kræve nyt byggeri opført som lavenergibebyggelse. Det ændrede klima medfører øgede regnvandsmængder. Dette forhold er indarbejdet i kommuneplanen i form af krav til sikring mod oversvømmelse samt krav om indarbejdelse af hensyn hertil i planlægningen af nye boligområder. Miljøpåvirkninger i forhold til ressourcer og affald Kommuneplan vil medføre et behov for flere ressourcer samt mere affald, hvilket er en følge af den generelle byvækst. Miljøpåvirkninger i forhold til kulturarv og arkitektur Der udlægges ikke arealer til byvækst i områder, der er udpeget som kulturhistoriske beskyttelsesområder. Byvækst i de mindre byer, hvor der kan være særlige kulturværdier, skal ske med udgangspunkt i de bevaringsværdige kulturmiljøer. Miljøpåvirkninger i forhold til befolkning og menneskers sundhed I forhold til miljø og bæredygtig udvikling er der opstillet en række handlinger, der vil give bedre muligheder for rekreative muligheder. Der er også stor fokus på rekreative muligheder og på befolkningens sundhed og det aktive liv i forbindelse med nye boligområder. Der sættes også fokus på medbestemmelse i forhold til landdistrikterne og attraktive landsbyer med god kollektiv trafik samt nødvendig service.

14 13 Det store rekreative område mellem Tommerup og Tommerup St. by, det rekreative område ved Vissenbjerg, udlæg af stilleområder samt sammenhængende stisystemer vil medføre flere tilbud om friluftsliv til gavn for den generelle sundhedstilstand samt tilfredshed hos kommunens borgere. Bymønsterstrukturen med Assens by som omdrejningspunkt kan føre til ændringer i fritids- og kulturtilbud. Det bliver en særlig opgave for kommunen at sikre borgerne den fornødne service samt tilgængelighed til aktiviteter. Miljøpåvirkninger i forhold til materielle goder, herunder vækst En opgradering af Aarup Station til InterCity Station, tilstrækkelige erhvervsarealer og bosætningstilbud vil samlet kunne føre til øget vækst og sikre Assens Kommune nødvendig tiltrækningskraft. Miljøpåvirkninger i forhold til sikkerhed Udlæg af det store rekreative område mellem Tommerup og Tommerup St. by giver mulighed for mange forskellige friluftstilbud, herunder golf. Området skal planlægges, så der ikke bliver sikkerhedsmæssige problemer i forhold til golfspillet. Der udlægges erhvervsarealer, men hvorvidt særlige risikovirksomheder vil etablere sig i området kan ikke vurderes. 0-alternativ At undlade en udvikling for at undgå væsentlige indvirkninger på miljøet er ikke en løsning, da manglende udvikling i Assens Kommune blot vil forstærke udviklingen i de øvrige kommuner. En løsning er at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Overvågning Der fastsættes ikke et særskilt overvågningsprogram som følge af Kommuneplan Den løbende overvågning skal ske i forbindelse med sektorplanlægningen som udmønter sig i for eksempel trafiksikkerhedsplanen og vandforsyningsplanen. Herudover er det ønsket, at der sker indrapportering til kommunen om forhold som følge af planlægningen.

15 Miljøstatus og miljømål Miljøstatus - Assens Kommune set fra luften Assens Kommune dækker et areal på 512 km 2, og der bor cirka i kommunen. Kommunen har syv centerbyer, Assens, Aarup, Haarby, Glamsbjerg, Vissenbjerg, Tommerup St. by og Tommerup. Herudover en række mindre bymønsterbyer samt landsbyer. Assens er tillige den centerby, der er omdrejningspunkt for turisme, oplevelsesøkonomi og detailhandel. Assens Kommune gennemskæres af den fynske motorvej samt af to overordnede veje: den statslige Assens-Middelfart landevej samt den kommunale Odense-Assens landevej. Byudvikling foregår i øjeblikket i henhold til de gældende kommuneplaner fra de tidligere seks kommuner. Der er forskel på byernes restrummelighed, hvorfor der er forskel på Assens Kommunes mulighed for at tilbyde byggegrunde i de respektive byer. I Tommerup og Glamsbjerg er der ikke ledige kommunale byggegrunde. I Haarby kan kommunen kun tilbyde storparceller, og i Tommerup St. by er der kun få ledige byggegrunde tilbage. Erhverv er placeret i alle de syv centerbyer. Der er restrummelighed til erhverv i alle byerne med undtagelse af i Tommerup St. by. Størstedelen af kommunens areal består af det åbne land med dets landskaber, natur, bosætning og landbrug mv. Det åbne land rummer mange beskyttelsesinteresser, men også benyttelsesmuligheder. Beskyttelse og benyttelse af det åbne land reguleres i dag gennem Regionplan Miljømål Assens Kommuneplan er udarbejdet under hensyntagen til Oversigt over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, ligesom retningslinjerne i Regionplan 2005 har været udgangspunktet for kommuneplanens retningslinjer. De miljømål, der ligger i de statslige interesser samt de miljøbeskyttelsesmål regionplanens retningslinjer repræsenterer, danner således grundlag for kommuneplanen og er integreret i planen. I miljøvurderingen er der i afsnit om rammer til byvækst, rammer til vindmøller samt rammer til turistanlæg angivet en række miljømål, som kommuneplanen vurderes i forhold til.

16 MILJØVURDERING AF HOVEDSTRUKTUREN 5.1 Bymønster og bosætning Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Under afsnit 2.2 Bosætning er retningslinje om planlægning af boligområder under hensyntagen til klimaforandringer ny. Bymønsterbyerne i Kommuneplan er de samme som de byer, der indgik i de gamle kommuners bymønsterstruktur jf. Regionplan Ændringer i byvækstmuligheder vurderes under afsnit 7.0 Rammer for byvækst. Fremhævede fokuspunkter Kommuneplan signalerer, at udviklingen i byerne i den kommunale bymønsterstruktur vil tage udgangspunkt i byernes forskellige styrker, så byernes særlige potentialer udnyttes. En ny politik for byudviklingen skal fastlægge byernes profiler og potentialer i forhold til bosætning, erhverv, handel og kultur. Der satses generelt i hele kommunen på bosætning med boligområder i respekt for natur og landskab. De øgede nedbørsmængder er blevet fremhævet som en faktor, der skal inddrages i planlægningen. Overordnet vurdering Bymønsterstrukturen med Assens som omdrejningspunkt vurderes på sigt at kunne føre til ændringer i servicetilbud og aktivitetsmuligheder til befolkningen, da en hovedby naturligt nok vil tiltrække større begivenheder og være omdrejningspunkt mod omverdenen. Set i lyset heraf, er det vurderingen, at et godt og veludbygget vejnet samt en tilstrækkelig kollektiv trafik bør have særligt fokus i forhold til at sikre borgere og besøgende i kommunen tilstrækkelig service. Dette vurderes at blive en særlig opgave for kommunen. Kommuneplan har stor fokus på bosætning. Byernes potentialer i forhold til rekreative muligheder bør derfor også vurderes i en kommende politik for byudvikling. Det vurderes, at udmeldingen om at byudvikling skal ske under hensyntagen til naturen, landskabet og klimaet jf. retningslinje og kan føre til en positiv indvirkning på miljøet. Redegørelse og retningslinjer om bymønster og bosætning vurderes at indeholde den helhedsbetragtning, der er essensen af de nationale mål for en bæredygtig udvikling. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales, at en ny bosætningspolitik også klarlægger byernes potentialer i forhold til rekreative muligheder, samt at der sættes særlig fokus på infrastruktur og tilgængelighed for borgere/turister i forhold til service.

17 Erhvervsudvikling og byudvikling Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Der er sket enkelte ændringer i retningslinjerne for afsnit 2.2 Arealer til byudvikling, men essensen er bibeholdt. I forhold til afsnit 2.3 Erhvervsudvikling er retningslinje og nye. Der udlægges nye arealer til byvækst. Udlæggene vurderes under afsnit 7.0 Rammer for byvækst. Fremhævede fokuspunkter Det forventes, at der over en 12-årig periode bliver brug for et samlet arealbehov på 255 hektar til 2040 boliger. Hertil kommer 169 ha arealudlæg til erhverv ved Vissenbjerg, og 6,4 hektar ved Jordløse. Ved etablering af nye erhvervsområder skal natur- og landskabskvaliteter bevares og udvikles jf. retningslinje og jf. retningslinje skal erhvervsområder planlægges på en måde, så der tages højde for de øgede regnvandsmængder. Overordnet vurdering Det er vurderingen, at de store arealudlæg vil få en væsentlig indvirkning på landbruget og på landbrugets behov for tilstrækkelig jord til dyrkning og udspredning. Hensyn hertil nævnes i retningslinjerne, men det er vurderingen, at de bynære landbrug vil blive særlig påvirket. For yderligere vurdering henvises til afsnit 7.0 Rammer for byvækst. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales, at påbegynde en tidlig dialog med lodsejere samt at føre en meget aktiv jordpolitik i den kommende planperiode. 5.3 Landdistrikter Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Landdistrikterne har ikke været uddybende behandlet i de tidligere kommuners kommuneplaner eller i Regionplan Der er opstillet nye visioner og mål for emnet. Fremhævede fokuspunkter De nye mål opfordrer til at sætter fokus på aktive og udviklingsorienterede landdistrikter med stor inddragelse af de lokale kræfter. Der lægges vægt på muligheden for at skabe flere helårsboliger, og en udvikling, der bygger på landdistrikternes egne tanker og ideer. Det pointeres, at der skal tages væsentlige hensyn til natur-, kultur- og landskabsværdier, og der sættes fokus på tilstrækkelige offentlige serviceydelser som forudsætning for velfungerende landdistrikter.

18 17 Overordnet vurdering Under forudsætning af, at der sker en forvaltning i overensstemmelse med udmeldingerne i afsnit 2.5 Landdistrikter, er det vurderingen, at der vil ske en stor grad af borgerinddragelse med medbestemmelse i forhold til den fysiske planlægning. Afledte effekter heraf er større ejerskab til lokalområdet, større tilfredshed og glæde og større lyst til at engagere sig. Det er vurderingen, at en aktiv landdistriktspolitik vil kunne gøre landdistrikterne i Assens Kommune til attraktive levesteder, og vil kunne skabe bæredygtige lokalsamfund. Vægtningen i kommuneplanen af landdistrikterne vurderes at kunne føre til et pres på bedre bosætningsmuligheder. For at kunne bevare de landskabelige og kulturhistoriske værdier, herunder bygningsmæssige, er det vurderingen, at de mindre byer og landsbyer skal have en begrænset vækst i forhold til de større byer, og under alle omstændigheder en vækst i respekt for eksisterende bevaringsværdier. Udgangspunktet for byvækst bør derfor ske med udgangspunkt i bymønsterstrukturen jf. afsnit 2.1. Det er vurderingen, at landbruget bør gives en rolle i forhold til landdistrikterne. Et særligt fokus på landdistrikterne som bosætnings- og levesteder må nødvendigvis indeholde hensyn til landbruget og specielt til husdyrbrugene, der ofte ses at være i konflikt med og have modstridende interesser i forhold til bosætning. Det er vurderingen, at der i kommuneplanen skal inddrages et hensyn til landbruget i forhold til landdistrikternes udvikling. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales, at få indarbejdet hensynet til landbruget i de øvrige udviklingsinteresser. Det anbefales, at landdistrikterne udvikler sig i respekt for de kulturhistoriske værdier. 5.4 Miljø og bæredygtig udvikling Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Miljø og bæredygtig udvikling har været behandlet meget sporadisk i de tidligere kommuneplaner samt i Regionplan Der er opstillet nye visioner, mål og retningslinjer for emnet. Særlige fokuspunkter Emnet bæredygtighed beskrives ud fra dimensionerne mennesket, omgivelser og omkostninger. Der er opstillet 13 nye retningslinjer, der fokuserer på byvækst, klima, byggeri, rekreative interesser, trafik samt generel opfordring til at udbrede begrebet miljøvurdering. Herudover er der opstillet en række handlinger, der drejer sig om forbedret friluftsliv, flere aktivitetsmuligheder, sammenhængende natur- og landskabsområder, udarbejdelse af handlingsplan for bæredygtighed samt

19 18 udpegning af en bæredygtighedskoordinator. Kommuneplan fastlægger, at der skal følges op på de nævnte handlinger. Overordnet vurdering Hvordan Assens Kommune skal udvikle sig bæredygtigt beskrives ud fra en overordnet betragtning og ud fra de tre nævnte dimensioner, der vurderes at være så rummelige, at de kan dække over hele kommunens forvaltningsområde. Det er vurderingen, at retningslinjerne vil kunne medvirke positivt til dannelsen af bæredygtige byområder med fokus på det aktive og sunde liv. Der er medtaget hensyn til de ændrede klimaforhold med blandt andet øgede nedbørsmængder et hensyn, det vurderes væsentligt at inddrage i planlægningen. Retningslinjerne for en bæredygtig udvikling vurderes generelt at medvirke til, at der bliver større fokus på at skabe bedre miljøer i byerne i forhold til borgere og i forhold til miljøvenligt byggeri. Retningslinjerne bærer dog præg af, at være meget overordnede og fokuserede på byudvikling og byggeri. Udarbejdelsen af en handlingsplan for en bæredygtig udvikling med bæredygtighedskriterier for alle forvaltningsområder er opstillet som et mål. En sådan handlingsplan vurderes at kunne medføre en væsentlig positiv indvirkning på miljøet, da der for hvert forvaltningsområde konkret vil blive taget stilling til, hvad en bæredygtig udvikling er, og hvordan kommunen på det pågældende område kan blive bæredygtig. Det er vurderingen, at Assens Kommune med mål og retningslinjer om miljø og bæredygtig udvikling har taget et skridt i den rigtige retning. Det er vurderingen, at for at nå en målopfyldelse er det nødvendigt at udarbejde den omtalte handlingsplan, der konkretiserer begrebet bæredygtighed. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales at sætte krav om, at nyt byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse. Det anbefales, at handlingsplanen for en bæredygtig udvikling sikres høj prioritet og udarbejdes som beskrevet.

20 MILJØVURDERING AF TEMAPLANER 6.1 Trafik og transport Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Nyt mål: Aarup Station opklassificeres til InterCity Station. Vejudlæg: Der udlægges tracé til ny omfartsvej øst om Aarup samt en udretning af vejen syd for Ørsted. Det endelige tracé er endnu ikke fastlagt. Retningslinjer: I forhold til den offentlige servicetransport sættes der generelt fokus på at forbedre den offentlige service for især børn, unge og ældre gennem den fremtidige fysiske planlægning samt koordinering med regionale busruter og anden offentlig transport. Vurdering af ændringer En opklassificering af Aarup Station vil betyde større tilgængelighed til Aarup og til Assens Kommune. Dette kan medvirke til en væsentlig øget vækst i Aarup og i kommunen som helhed. Der vil blive et øget fokus på Aarup og omegn i forhold til bosætning, erhverv og arbejdspladser, hvilket kan få afledte effekter på resten af kommunen. En stærk kommunal bustrafik vil kunne understøtte den større tilgængelighed og opkobling, der kunne blive til den resterende del af Danmark. En opklassificering af stationen med deraf følgende vækst vil på sigt kunne føre til et behov for at udvide faciliteter mv. omkring stationen. Her er det vigtigt at have særlig fokus på bymidten og Aarup som stationsby. Hovedgaden omkring stationen vurderes at være et bevaringsværdigt kulturmiljø med mange fine bygninger, og en ændring af de bygningsmæssige rammer mv. omkring stationen skal ske i respekt herfor. Ny omfartsvej vil aflaste bymidten, men vil også kunne føre til mindre handel, da folk ikke lige kommer forbi. En omfartsvej vil have en stor landskabelig og naturmæssig påvirkning, hvorfor det er vigtigt at tilrettelægge tracéet, så der sker mindst mulig belastning. En ny omfartsvej vil kunne føre til ekspropriation af boliger/landbrugsejendomme og vil som minimum føre til ekspropriation af jord samt eventuel til uhensigtsmæssige opdelinger af landbrugsejendommes jordtilliggender. En omfartsvej vil kunne påvirke befolkningen omkring tracéet negativt med øget støj, men vil omvendt føre til en mindre støjpåvirkning på de strækninger en omfartsvej vil aflaste. En god offentlig servicetransport vurderes at kunne føre til mindre personbilstrafik, til større tilgængelighed til service- og aktivitetstilbud og dermed til større tilfredshed hos kommunens borgere og bedre velbefindende. En udretning af vejen syd for Ørsted vil føre til bedre oversigtsforhold samt en bedre trafiksikkerhed. En yderligere forbedret trafiksikkerhed vil kunne opnås ved at hæve Bogensevej, før den munder ud i Turupvej, da Bogensevejs stejle tracé ved Turupvej giver dårlige oversigtsforhold.

21 20 Overvågning Det anbefales løbende at vurdere tilfredsheden ved og behovet for den offentlige transport samt efter behov løbende at justere på de lokale og regionale ruter. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales, at en eventuel fremtidig opklassificering af Aarup Station til IntercityStation følges op af en stærk kollektiv kommunal trafik. Det anbefales, at den bevaringsværdige bymidte i Aarup indgår som særligt fokuspunkt, såfremt Aarup i fremtiden måtte blive opklassificeret til IntercityStation. Det anbefales at gøre en ny omfartsvej vest om Aarup til en grøn korridor, der er tilpasset landskabet og naturen omkring. Det anbefales, at det i forbindelse med en udretning af Turupvej undersøges om der kan skabes bedre oversigtsforhold i krydset Bogensevej/Turupvej ved at Bogensevej lægges i en højere kote. 6.2 Ferie og fritid Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Retningslinjer: Der udlægges ny placeringsmulighed for feriecenter i tilknytning til den eksisterende forlystelsespark ved Grønnemose. (I Middelfart Kommune planlægges der i tilknytning til forlystelsespark og feriecenter for en campingplads). Herudover er der fastsat tre nye retningslinjer for stilleområder samt udpeget et stilleområde ved Helnæs Made. Overordnet vurdering En udvidelse med feriecenter og campingplads vil sammen med en nyindretning af forlystelsesparken trække flere turister og besøgende til kommunen, skabe en øget handel/ omsætning, føre til en væsentlig øget trafikal belastning, en støjpåvirkning samt en påvirkning af landskabet. For yderligere vurdering henvises til afsnit 9.2 Rammeområde 2.1.R.21 feriecenter. Helnæs Made er udpeget som stilleområde, der er områder i det åbne land, hvor vi kan opleve naturens egne lyde eksempelvis i kombination med uforstyrrede landskaber. Et stilleområde vurderes som udgangspunkt at være en gevinst og positivt for befolkningen, landskabet og den biologiske mangfoldighed. Et stilleområde må ikke være støjbelastet over 35 db(a), hvorfor en udpegning vil kunne påvirke befolkningens handlemuligheder i forhold til aktiviteter på egen ejendom. Stilleområder er en beskyttelse af et område, men en udpegning kan dog være konfliktfyldt som på Helnæs, hvor der er

22 21 ytret ønske om opsætning af vindmøller. Stilleområder og vindmøller er begge bæredygtige projekter, men dog konfliktfyldte. For at nå en målopfyldelse i forhold til borgerinddragelse og medbestemmelse i landdistrikterne, er det vigtigt nøje at undersøge konsekvenserne ved et udlæg som stilleområde. Overvågning Det anbefales at overvåge udviklingen i og omkring stilleområderne i forhold til støj og anlægsarbejder. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger I forbindelse med en handlingsplan for stilleområder anbefales det at klarlægge positive/negative konsekvenser og vurdere den samlede miljømæssige gevinst ved et udlæg af et stilleområde. Det anbefales nøje at undersøge konsekvenserne ved et udlæg som stilleområde samt at sikre borgerinddragelse og så vidt muligt medbestemmelse. 6.3 Større tekniske anlæg Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Vindmøller: Der er fastsat nye retningslinjer for vindmøller samt udpeget nye vindmølleområder. Elnettet: Der er fastsat mål om en kabellægning af luftbårne elledninger. Overordnet vurdering Retningslinjerne samt områderne for opsætning af vindmøller får især en betydning for landskabsoplevelsen samt påvirkningen af mennesker. For en vurdering henvises til afsnit 8.0 Rammer for lokaliseringsområder for vindmøller. En målopfyldelse i forhold til kabellægning af elledninger, hvor der er væsentlige landskabelige eller byudviklingsmæssige gener vil medføre, at landskabet de pågældende steder vil blive mindre teknisk og fremstå stærkere og mindre ødelagt. En kabellægning vil dog medføre en væsentlig økonomisk udgift, og kan være en begrænsende faktor. Det er derfor vigtigt, at der prioriteres i forhold til økonomi. Det er vurderingen, at en kabellægning også skal ske ud fra kulturhistoriske værdier. Overvågning For overvågning henvises til afsnit 8.0 Rammer for lokaliseringsområder for vindmøller.

23 22 Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales, at en kabellægning prioriteres først i de områder, hvor der er sammenfald mellem landskabelige og kulturhistoriske værdier. 6.4 Det åbne land landskab og kulturhistorie Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Kystnærhedszonen: De nationale krav til planlægningen i kystnærhedszonen er implementeret i Kommuneplan (retningslinje 6.2.4, og 6.2.6, og 6.2.9). Herudover er der opstillet retningslinjer, der regulerer tekniske anlæg, herunder broer på kyststrækninger samt kystsikringsanlæg samt tilføjet til en eksisterende retningslinje, at oversvømmelse/kysterosion skal indgå som et fokuspunkt ved tilladelser til byggeri i kystnærhedszonen. Kulturhistorie: Der sker ikke ændringer i forhold til gældende planlægning i Regionplan 2005, men der er opsat mål om at udarbejde en screening af kulturmiljøet i Assens Kommune med derpå følgende udpegning af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Overordnet vurdering Implementeringen af de nationale krav vil ikke føre til en ændret påvirkning af miljøet. Implementeringen giver dog et bedre helhedsbillede overfor borgere og øvrige interessenter af, hvad der er tilladt i kystnærhedszonen. En regulering af tekniske anlæg giver kommunen en mulighed for at friholde særlige kyststrækninger for tekniske anlæg, så kystlandskaberne kan forblive uberørte. Dette er af positiv værdi for landskabet i sig selv, men også for borgere og turister, der i Assens Kommune sikres mulighed for fortsat at opleve upåvirkede kyststrækninger. Et særligt fokus på byggeri i kystnærhedszonen i forhold til oversvømmelsesrisiko og erosion vil kunne være en afbødende foranstaltning i forhold til skader på bygninger og unødig kystsikring. En kulturmiljøscreening og derpå følgende udpegning af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer vil sætte større fokus på værdien af kommunens kulturarv og føre til større mulighed for at bevare væsentlig kulturarv. Dette vurderes at kunne være et væsentligt aktiv i forhold til bosætning og turisme. Som følge heraf vil det være af stor værdi at få formidlet en kulturmiljøscreening. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales i forbindelse med en kulturmiljøscreening at sikre en formidling af kommunens kulturarv og af, hvilken styrke den er i forhold til bosætning og turisme.

24 Det åbne land natur og skovrejsning Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Der er foretaget justeringer, så målsætningerne i højere grad er målrettet biologiske værdier og offentlighedens adgang til natur. Retningslinje om faunapassager ved nye veje og om fjernelse af spærringer for passage for dyr og planter er nye. Der er fastsat to retningslinjer og , der knytter sig til udpegning af potentielle spredningskorridorer og naturområder. Overordnet vurdering Det er vurderingen, at retningslinje og vil kunne føre til væsentligt forbedrede forhold for den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. Retningslinjen sikrer naturhensyn ved anlæggelse af nye veje og danner grundlag for at skabe bedre spredningsmuligheder i højt værdisatte naturområder. Det er vurderingen, at vilkårene for dyr og planter kunne forbedres yderligere ved at sætte krav om, at eksisterende spærringer for dyr og planter udenfor de biologiske interesseområder også bør fjernes eller at der alternativt skabes passagemulighed. Via retningslinje og sættes der fokus på at forbedre naturgrundlaget i potentielle naturområder. Der sættes med andre ord stor fokus på at skabe natur i områder med stort naturpotentiale. Samlet vurderes ændringerne at føre til større fokus på skabelse af natur, på forbedring af forholdende for dyr og planter samt på beskyttelse af den biologiske mangfoldighed. Dette forudsætter dog, at retningslinjerne bliver fulgt op af prioriteringer herfor økonomisk. I regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling står: Hensynet til natur og vækst hænger i vid udstrækning sammen, både erhvervspolitisk, i forhold til turisme, bæredygtig byudvikling og infrastrukturplanlægning. Naturindsatsen skal derfor integreres i den øvrige samfundsudvikling. Naturforbedring skal være en del af den politiske dagorden og integreret i al øvrig planlægning. Ved at Assens Kommunerne nu både skal varetage den fysiske planlægning og naturforvaltningen, er det vigtigt at sikre en udvikling i balance med den biologiske mangfoldighed. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales at arbejde for, at der kan skabes bedre passagemulighed for dyr og planter ved eksisterende veje og jernbaner. Det anbefales at sikre, at den fysiske planlægning sker i balance med naturinteresserne, og at naturindsatsen integreres i al øvrig planlægning.

25 Det åbne land landbrug og akvakultur Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Landbrug: Der er opsat et nyt mål om landbruget udvikler sig under hensyntagen til miljø, natur og landskab samt et mål om at være sparringspartner for landbruget. Der er som følge af overordnet lovgivning sket en ændring i retningslinjen om afstandskrav for lokalisering af husdyrbrug i forhold til naturtyper. Akvakultur: Området har ikke været reguleret i særlig høj grad i Regionplan Der er opstillet mål og retningslinjer for området. Der tillades ikke etableret havbrug, der medfører en merbelastning af kystområderne, og der tillades ikke dambrug i direkte forbindelse med vandløb. Overordnet vurdering Den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug har skabt rammerne for etablering og udvidelse af husdyrproduktion med skrappere krav til miljøbeskyttelsen, blandt andet skærpede krav om reduktion af ammoniakog lugtudledningen og etablering af bufferzoner omkring sårbar natur. Det er vurderingen, at disse skrappere krav er udtrykt gennem afstandskravene til beskyttede naturtyper. Det er vurderingen, at der ved at fastsætte tilkendegivelser med krav til hav- og dambrugserhvervene er grundlag for at kunne udvikle erhvervet i en mere bæredygtig retning med mindre risiko for forurening af vandmiljøet. Tilkendegivelserne vil kunne betyde en merudgift for erhvervet på grund af krav om investering i bedre og nyere teknologi. Til gengæld vil der blive bedre vilkår for faunaen i og omkring vandløbene og kystvandene, og der vil være bedre grundlag for en målopfyldelse i forhold til vandkvalitetsmålene. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Det anbefales, at indgå i dialog med landbruget om etablering af dyrkningsfrie bræmmer og grønne korridorer, der kan indgå i et naturnetværk gennem dyrkningslandskabet.

26 Grundvandsbeskyttelse, vandløb og søer Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Grundvandsbeskyttelse: Der er fastsat en ny retningslinje om sløjfning af gamle og overflødige brønde og boringer. Vandløb: Regionplanens retningslinjer er implementeret som tilkendegivelser, da det bliver retningslinjerne i de kommende statslige vandplaner, der er bestemmende for kommunen i forhold til vandmiljøet. Ifølge landsplandirektivet for Fyn skal der ske manuel vedligeholdelse i vandløb målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. I tilkendegivelse i Kommuneplan skal der ske manuel vedligeholdelse i alle målsatte vandløb. Tilkendegivelse regulerer etablering af broer m.m.. Tilkendegivelse regulerer alle målsatte vandløb, hvor en retningslinje i landsplandirektivet for Fyn med et tilsvarende indhold regulerede vandløb målsat højere end æstetisk tilfredsstillende. Tilkendegivelse regulerer håndteringen af regnvand. Dette har ikke tidligere været reguleret. Søer: Tilkendegivelserne 7.3.3, og om regulering af forhold omkring søer har ikke været en del af den tidligere planlægning. Overordnet vurdering Ny retningslinje vil kunne forhindre at der sker en forurening af grundvandet via brønde/boringer, der ikke længere er i brug. Dette vil kunne have en afledt betydning for menneskers sundhed, idet gamle brønde/boringer ikke udgør en latent risiko for grundvandsforurening. De nye retningslinjer under afsnit 7.2 Vandløb og 7.3 Søer fører til mulighed for skærpede miljøkrav i forhold til vandmiljøet. Dette har en positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed. En afledt effekt af at passe på vandmiljøet, er færre udgifter til projekter, der skal genoprette en mistet balance i påvirkede økosystemer. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Der opstilles ikke forslag. 6.8 Kyst- og badevand Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Kystvande: Der er opstillet tilkendegivelse om, at optagne forurenede havbundsmaterialer fremover kun må landdeponeres under kontrollerede forhold

27 26 Badevande: Dette område har ikke tidligere været reguleret. Der er opstillet mål og retningslinjer for området. Overordnet vurdering Krav om deponering af forurenede havbundsmaterialer vil føre til en mindre forureningspåvirkning af havmiljøet, men vil til gengæld skabe et miljøproblem på land, da deponier af forurenede materialer må betragtes som potentielle forureningskilder. En deponering under kontrollerede forhold vurderes dog at være bedre for miljøet end den tidligere klapning. Eksisterende klappladser og havne/sejlrender vil dog fortsat udgøre en forureningsrisiko og påvirke vandmiljøet med afgivelse af forurenende stoffer. I forbindelse med uddybning, havneudvidelser og lignende skal der være fokus på problemet, og eventuelle anlægsarbejder skal ske, så forureningsrisikoen mindskes. Større fokus på badevand vil føre til forbedret vandkvalitet som følge af fokus på forureningskilder, herudover mindre risiko for negativ påvirkning af menneskers sundhed som følge af informering om badevandskvalitet. Forslag til miljøforbedrende foranstaltninger Der opstilles ikke forslag. 6.9 Spildevand og udledning af miljøfarlige stoffer Ændringer i forhold til eksisterende planlægning Spildevand: Der er sket en skærpelse i forhold til udledning af spildevand, da der ikke længere tillades udledning af spildevand, der alene er mekanisk renset. Der er som i afsnit 7.0 Vandløb sat større fokus på håndtering af regnvand i forbindelse med planlægningen, så håndtering af regnvand tænkes ind som en naturlig del af planlægningen. Udledning af miljøfarlige stoffer: Der er opsat to nye retningslinjer: og 7.7.3, der lægger op til et større fokus på en mindskelse af spildevands indhold af miljøfarlige stoffer. Overordnet vurdering Skærpelsen i forhold til udledning af spildevand vil føre til et bedre vandmiljø og forbedrede forhold for faunaen i de berørte vandmiljøer. Dette vil igen have en generel positiv betydning for den biologiske mangfoldighed samt på sigt nedsætte behovet for genopretning af et ødelagt naturmiljø. En afledt effekt af at passe på vandmiljøet, er færre udgifter til projekter, der skal genoprette en mistet balance i påvirkede økosystemer. Set i lyset af ændrede klimaforhold med øgede nedbørsmængder er det vurderingen, at der er et stort behov for at tænke håndtering af regnvand ind i den tidlige planlægning. Tilføjelsen i Kommuneplan vil kunne sikre den nødvendige dialog internt. Det er vurderingen, at der ved