INFORMATIONSHÆFTE 2009 MOSEHYTTEN I LANGSTRUP MOSE.

Transkript

1 INFORMATIONSHÆFTE 2009 MOSEHYTTEN I LANGSTRUP MOSE. Læs om Indledning ved formanden. Karlebo sogns jagtforening. Aktiviteter. Jagt og natur. Hav og strandjagt, fiskeri. Jagttegns undervisning. Vildt og revirpleje. m.m.

2 FORMANDEN HAR ORDET!. Formålet med dette lille hæfte er at fortælle om Karlebo Sogn s Jagtforening. Uanset hvad din interesse for jagt og jægere måtte bunde i vil vi gerne dele vores fritids interesse med dig og andre men vi vil også gerne udrydde fordomme og rygter om jagt og jægere. Der har været tider hvor det at være jæger var ikke så lidt tys tys! I dag synes vi, at vi i allerhøjeste grad er stuerene og med alle de prøver og eksamener der i dag er forbundet med det at være jæger, samt en omfattende lovgivning sammen med de jagt etiske regler vi selv pålægger jagten kan vi med rette hævde at i dag er vi stuerene! Karlebo Sogn s Jagtforening fejrede sit 75 års jubilæum sidste år og er midt i et generationsskifte hvor der ikke kastes vrag på traditioner og historie, måske tvært imod. En fritidsinteresse har det med at trække mere med sig og det gør jagten også. Jægeren i dag plejer såvel natur og fauna som vildtet og i Karlebo Sogn s Jagtforening ved vi positivt at vi er med til at skabe den vildt bestand vi har i vort nærområde. For eksempel i Langstrup mose hvor vores forening har flugtskydningsbane. Her fodre vi og i mindre omfang udfører vi pleje af terrænet for eksempel ved at etablere vildt veksler. Vi tog for nogle år siden initiativ til etablering af en vejbom ved indkørslen til Langstrup mose fra Vejenbrødvej. Den har i dag skåret væsentligt ned på bil trafikken i området. Det har ført til at vildtmængden til stadighed er stigende og vi ser næsten dagligt råvildt, ræv, harer, fasaner og andet vildt blandt andet en del rovfugle i mosen. Det er unægtelig en stor oplevelse når vi må indstille vores flugtskydning for at lade et stykke råvildt, der roligt kommer gående forbi standpladserne, passerer. Det viser os at en vis persontrafik ikke skader selv om det er flugtskytter der skyder lerduer. Måske vigtigst, vores ungdoms afdeling som trænger til opmærksomhed

3 og nye ideer. Tidligere gik jagt interessen i Arv til de unge, fra far, onkel eller bedstefar. Det er ikke så udpræget i dag, nu er det fjernsyn og andre medier der oftest vækker interessen. Det giver unægtelig jagt foreningerne i Danmark et stort ansvar for samme medier farer af og til i felten mod jagten og ofte med misinformation af publikum. Det værste er nok når der sættes lighedstegn mellem store kommercielle jagt arrangementer og det at være jæger. Så af og til er en anden af jagt foreningernes opgave i dag, at træde i onkel eller bedstefars sted og introducere unge og andre der får interesse for jagt til det at være jæger!. Til slut vil jeg ønske god fornøjelse med læsningen, hvad enten du er elev på vort jagttegnskursus, ny borger i kommunen eller af anden interesse har fået fat i dette lille hæfte fra og om Karlebo Sogn s Jagtforening. Med Jæger hilsen ~ Geert J. Norsk Nielsen

4 LIDT HISTORIE OM KARLEBO SOGN s JAGTFORENING! Karlebo Sogn s Jagtforening blev stiftet 14 januar 1933 af en kreds af jagt interesserede bønder i Karlebo og omegn i det, der dengang blev benævnt land sognet, populært sagt vil det i dag svare til stort set alt, hvad der ligger vest for Fredensborg kongevej. Det var dengang blandt andet store forekomster af ræv og andet skadevoldene vildt der var en af årsagerne til at de brave bønder fandt sammen. Som årene gik voksede foreningen og hører i dag til blandt de mellem store Nordsjællandske jagtforeninger, hvilket vil sige et medlemstal et sted mellem 120 og 140 medlemmer. I dag har foreningen hjemsted i et gammelt hus, en stråtækt idyl fra før 1900, der ligger på Byvejen 12 i Niverød. For blot 40 år siden lå dette hus ud mod gårde og marker, men i dag midt mellem parcelhuse og andre boligformer såsom gårdhavehusene i Mariehøj og etage byggeriet Islandshøjparken. "Jægerly" som huset kaldes, danner rammen om forskellige aktiviteter, som f.eks. møder i foreningens Hav og strandjagt udvalg, udgangspunkt for foreningens jagter i lokalområdet, jagttegnsundervisning samt en del socialt samvær såsom "Lørdags åbent" "Sidste torsdag" sommerfester og Julebanko.

5 FORENINGEN s AKTIVITETS UDVALG... Som i så mange andre foreninger fandt de brave jægere i Karlebo Sogn s Jagt forening ud af at det var formålstjenligt at have aktiviteterne fordelt på en række udvalg. Udvalgene er som følger - Vildt og revirpleje - Hav og strand jagt. - Riffel skydning - Flugtskydning - Hunde træning Fartøjskonsortiet - Jægerly / Mosehytten og materialer - Disse udvalg står for de aktiviteter foreningens medlemmer har at vælge imellem og består af, fra et til flere medlemmer. Endelig er der foreningens Blad redaktionen som er ansvarlig for foreningens eget blad, hjemmeside, forenings meddelelser i landsorganisationens blad samt presse meddelelser, foldere, opslag m.v. Foreningen har ud over de nævnte "kørende" udvalg, to hvilende udvalg som ikke har udvalgs medlemmer eller aktiviteter, det er Jagthorn og ungdoms udvalg.

6 SKYDNING, GEVÆR OG LERDUER!! Karlebo Sogn s Jagtforening råder over egen flugtskydningsbane hvor der kan skydes såvel trap som jagtskydning samt en testbane hvor patroner og hagl dækning kan prøves. Der kan også trænes skydning med luftgevær 5,5 mm. på baner der er beliggende i Langstrup mose op til Vejenbrødvej hvor denne krydser Helsingør motorvejen. I sæsonen skydes der lerduer på trap og jagtbanen en gang ugentligt, som regel på søndage fra kl til Sæsonen starter med en fastelavns skydning og sidste del af sæsonen er der to pokal skydninger - en om `Forenings pokalen i forbindelse med den årlige general forsamling i september og ved årets sidste skydning i oktober skydes om `Optimist pokalen RIFFEL SKYDNING! Riffel og salonriffel trænes og skydes der med på de militære skydebaner ved Sjælsø samt på baner ved Hanebjerg. Det sker under ledelse af foreningens egne instruktører. Her kan man flere gange om året aflægge riffel prøve samt skyde mærkeskydning. ~ Se også hjemmesiden.

7 HVAD ER JAGT? Af Geert J. Norsk Nielsen. Der findes utroligt mange meninger og myter om jagt og jægere, fælles for dem er at ikke ret mange af dem er rigtige. Men en af de næsten rigtige er at jagt i dag ikke er nødvendig for at mennesket kan opretholde livet. Men i et vist omfang er jagten i dag nødvendig af hensyn til vildtet, mængden af vildt skal passe til mængden af føde ellers ser vi vildt i dårlig kondition som vil dø en kummerlig død når det bliver vinter. Et ganske godt eksempel er svanen der fra at være en truet art er eksploderet til et antal der har svært ved selv at finde føden om vinteren og ikke ville overleve hvis ikke der blev foranstaltet fodring af dem. Men også på andre områder skal naturen have lidt hjælp, Falck laver jævnligt statistikker over trafikdræbte dyr og disse viser at trafikken på vore veje dræber langt flere dyr end jægerne. Foretog jægerne ikke fodring og udsætning af f.eks. fasaner og ænder ville vores natur langsomt tømmes, ikke af jægerne men af trafikken. I fortiden var det anderledes. Denne fortid skal vi ikke så forfærdeligt mange år, historisk set, tilbage for at finde. Da var mennesket i Danmark landbrugere, samlere, fiskere og jægere for at opretholde livet og fiskeriet og ikke mindst jagten var livsvigtig, da var der for øvrigt ikke så mange af os, og pladsen var bedre i naturen for skove, moser og det åbne land var ikke som i dag plastret til med motorveje, fabrikker, bolig blokke, gårdhave og rækkehus bebyggelser samt parcelhus kvarterer. I Danmark har vi hvad vi kalder naturligt fritstående vildt og Dyrehave vildt. Der er forskellige grunde til at vildtet er Dyrehave vildt, en af disse grunde er at Danmark hvad angår natur som nævnt var blevet mindre, nu har vi braklagt overskydende landbrugs jord og igen fået frie moser og mere skov med plads til vilde dyr, forhåbentlig også vildsvinet som af sig selv er på vej tilbage i vores natur. Indrømmes skal det så at i disse dyrehaver er der også hjorte vildt som for tre eller fire hundrede år siden blev importeret af danske konger for at de kunne kigge på disse dyr og gå på jagt efter dem. Det samme gælder i øvrigt fasanen, den er skam heller ikke dansk - Den er Kineser! - men mon vi kunne forestille os en natur uden fasanen og sikahjorten - Nej vel! For øvrigt er der mere og mere af dyrehave vildtet som kan findes i den

8 frie natur, det gælder f.eks. kronhjorten som man kan være heldig at møde i de Nordsjællandske skove og moser hvor de klare sig fint. Også andet dyrehave vildt ses uden for disse, der ses ofte råvildt i Langstrup mose ved Vejenbrødvej og flere gange er her set dåhjort, dette til trods for at der foregår intensiv schæferhunde træning på området. Værre står det til med de opdrættede pelsdyr, f.eks. mink som rabiate dyrevenner, i misforstået omsorg for dyrene, bryder ind på mink farmene og slipper fri til en kort kummerlig tilværelse hvor de hurtigt dør af sult fordi de aldrig har lært at begå sig i naturen og klare sig selv, det er dyremishandling af værste art og tilføre samtidig den danske natur et ekstremt rovdyr som ikke hører hjemme i naturen i de mængder der er tale om. Danmark var på et tidspunkt blevet så "lille" at der ikke var plads til Kronhjorten som er vores største hjorte art - Så den røg sammen med andre i dyrehaverne. Men Danmark har i dag fra naturens side et rigt dyreliv, for blot at nævne nogen i flæng, hare og ræv, mår, grævling, fasaner, ænder, duer, agerhøns og skovsneppe. De som har boet i Nordsjælland fyrre år eller mere kan huske da vores natur her var anderledes. Nå ja ikke kun i naturen men også i landbruget var det "gået tilbage" køer og heste var ikke sagen det var markernes afgrøde det handlede om. I dag ved vi at også intensivt landbrug hvor der ikke er plads til vilde blomster og små bevoksninger hist og her, har en pris - En pris vi nu må betale hvis vi vil have en afvekslende natur. Nu ser det helt anderledes ud - Naturen er på vej tilbage, vi ser fasaner, agerhøns, ræv, råvildt og giver vi os tid og bevæger os ud i mark, mose eller skov ser vi også andre dyr i "VORES" natur. Der er selvfølgelig også skader, råger, skarv, ænder, due og gæs m.m. Og her er der så pludselig noget som er knapt så godt for i nogen sammen hæng bliver fugle og pattedyr pludselig til skadedyr! - synes "VI"! Rågerne larmer, skaderne tager fugleæg og unger, ræven er et kapitel helt for sig selv. Den har dramatisk ændret adfærd og traver ugenert rundt på veje, stier og i haverne som om den ejede det hele - Nogen kan lide den men andre er direkte bange for den, det siges at den af og til snupper en kat eller en lille hund om det passer skal jeg ikke kunne sige men hønsegården får i hvert fald besøg. Ikke som i gamle dage hvor der røg en høne i ny og næ når ræven havde hvalpe, nej nogen oplever at komme ud

9 til deres høns, om det er hobby eller erhvervs høns er i den sammenhæng ligegyldig for hvem holder af at se en flok høns der ligger og er bidt ihjel, før i tiden var det kun lækat og mår der umiddelbart dræbte på denne meningsløse måde og uden ydre årsag. Nu kommer jægeren ind i billedet, her har "VI" brug for hende eller ham for der kræves en ikke ringe uddannelse for at være jæger og gøre det nogen vil mene er "Det beskidte arbejde" når skadevoldende vildt skal reguleres. Regulering er ikke jagt i den betydning vi i det daglige tillægger ordet, jagt! Regulering er at fjerne noget som genere os i vores hverdag, råger, skader, duer i store flokke, skarv, ræv og mårdyr. Der kan tænkes andet vildt f.eks. sæler, hjortevildt eller gæs men de først nævnte er dem jægeren oftest bliver bedt om at gøre noget ved af offentligheden fordi de er til gene. Den seriøse jæger tager denne opgave meget alvorlig og anstrenger sig til det yderste for at gøre dette arbejde forsvarligt og så humant som det på nogen måde er muligt, hvilket populært vil sige at vildtet dør ` i knaldet.! Udvalgte medlemmer af Karlebo Sogn s Jagtforening der er godkendt af kommunen foretager regulering af skade voldene vildt, i første omgang råger og ræv. Der er tale om en frivillig, ulønnet indsats der ydes i fritiden hvorfor man ikke må vente at man kan ringe og `bestille en fælde til omgående levering men man kan til gengæld være sikker på at når ræven eller skaden sidder i fælden er jægeren der meget hurtigt for den humane behandling af vildtet er prioriteret højt og de jagt etiske regler i højsædet! Vi oplevede i 1999 en tragisk ulykke hvor en lille dreng blev skudt af en "jæger" på ulovlig jagt der havde lovet at fjerne en ræv som generede en bonde. Ulykken, for jagt var det ikke, fandt sted efter mørkets frembrud, fra en kørende bil, og der blev skudt til noget "man" troede var en ræv Det var en lille dreng på en kælk.. Ganske mange lov paragraffer og jagt etiske regler var overtrådt. Noget sådan vil en rigtig og ansvarlig jæger aldrig gøre, uanset om det så i øvrigt gik godt eller skidt. Men der er også - jagt - og hvad er det. Jagt er drab det kan man ikke komme uden om, men det er ikke vilkårligt som nogen tror, der er strenge regler for jagten og som tidligere nævnt er jæger uddannelsen omfattende og krævende. I første omgang er jagt et spørgsmål om at sørge for at et revir (område) ikke rummer mere vildt, fasaner, agerhøns, hare eller rådyr f.eks. end det

10 område der er tale om kan skaffe føde ad naturlig vej. Man hører om fodring af vildtet, om udsætning af fasaner eller ænder, her er normalt tale om hjælp til den eksisterende bestand hvis denne er svag. Svag vil sige så godt som væk. Tænk hvis der ikke var en eneste fasan at kigge på her hvor vi bor. Fodring og udsætning af for eksempel fasaner kaldes vildt og revirpleje og er med til at du har fasaner, ræv og rådyr m.v. at kigge på i naturen og for mange jægere er det, det væsentligste ved det at være jæger. Når nu så sandheden skal frem er det også et spørgsmål om økonomi, foder m.v. koster mange penge og for at skaffe dem er jagt en udvej som jægeren tyer til når økonomien til pleje af bestanden skal skaffes til veje. For en rigtig jæger PLEJER det vildt og område som han har ansvar for, og adgang til. Jagt er at høste af et overskud, men lige som en svampe samler ikke plukker alle svampe på et godt svampested, sådan nedlægger jægeren heller ikke mere end at der er en fin og levedygtig bestand uanset hvilket vildt der er tale om. Man kan i pressen ofte læse om godsjagter på enorme mængder fasaner eller ænder. Ofte er det et spørgsmål om at bevare et gods eller slot og her er det jo nærliggende at bruge "jagten" som redskab til at tilvejebringe den nødvendige økonomi for mange bl.a. udlændinge vil gerne betale dyrt for at komme på jagt i Danmark men set fra et ` naturbruger synspunkt er det lidt usympatisk at drive den form for jagt.

11 HAV OG STRANDJAGT, FARTØJSKONSORTIET... Jagten på det der i "daglig" tale kaldes Fiskeriterritoriet er i Danmark, fri og må drives af alle danske statsborgere omen jagten er underlagt strenge regler F.eks. er motorbådsjagt forbudt i Øresund fra Avlandshage i syd til en linie fra Kronborg (Helsingør) til svenske kysten lidt nord for Helsingborg. Det vil sige at jagt på vandet i Øresund kun må ske fra både eller pramme der rors eller stages frem eller ligger på "træk" som det kaldes og der er også her mange regler, afstand fra kysten, fredningstider og ikke mindst sikkerheden. I Karlebo Sogn s Jagtforening varetages jægernes interesser omkring hav og strandjagt af Hav og strandjagt Udvalget samt af Fartøjskonsortiet, sidst nævnte er en kreds af Karlebo jægere som har påtaget sig at sørge for fartøjer til jagten på fiskeri vandene. Der drives "lokal" havjagt fra fartøjet "Diana" som regel tre til fire jægere ad gangen som jager mellem Helsingør og Gilleleje når vejret tillader det. Båden bruges endvidere til flere former for fiskeri. Der sker også regulering på søterritoriet - Her et det offentligheden oftest høre om når et fartøj er forlist eller har dumpet olie og store mængder søfugle må aflives. Karlebo Sogn s Jagtforening deltager lokalt i regulering af skarv og vil selv sagt stille sig til rådighed den dag en oliekatastrofe rammer vort område - Hvilket vi naturligvis håber, aldrig sker!

12 JAGTTEGN. I vinter halvåret fra november måned afvikler foreningen undervisning med henblik på erhvervelse af jagttegn i vort foreningshus Jægerly på Byvejen. Der undervise i vildt kendskab, våben betjening, jagttider m.m. Der trænes i skydning til lerduer under ledelse af jagttegns læren og med medvirken af foreningens flugtskydnings instruktører. Eleverne får mulighed for, forud for den egentlige jagttegnsprøve, at gå op til den frivillige jagtprøve. NYE MEDLEMMER! Man kunne jo tro at en over halvfjerds år gammel forening som Karlebo Sogn s Jagt forening var en meget lukket affære men i foreningens bestyrelse er man meget opmærksom på at det kræver noget at bevare en forening levedygtig! Derfor kan man på det nærmeste sige at jagttegns aspiranter bliver forkælet ud over det rimelige og nye jægere der henvender sig for eksempel i forbindelse med at de flytter til kommunen bliver modtaget med åbne arme og er mere end velkomne til at deltage i flugtskydning eller et arrangement i Jægerly før de tager stilling til et eventuelt medlemskab.

13 VILDT OG REVIRPLEJE... Vildt og revir pleje er som ordet antyder pleje af naturen. Revir pleje vil sige at træer, buske og braklagte marker, moser strandenge ect. holdes på et for vildtet optimalt nivue så der ikke ligefrem bliver urskov men heller ikke så det bliver for park agtigt. Vildtpleje vil sige at jægeren fodrer hvor det er nødvendigt, der fodrers for eksempel i hårde vintre hvor det er livsvigtigt for vildtet at der er mad nok. Ligeledes fodres der i de enkelte tilfælde hvor foreningen udsætter f.eks. fasan kyllinger og endelig sker der en moderat helårlig fodring for at fastholde vildtet i egnede områder som for eksempel en del af Langstrup Mose.

14 BESTYRELSE.: Formand. Geert J. Norsk Nielsen. Islandshøjparken mf Nivå / Niels E. Andersen. Enebærhaven Kokkedal Kasserer. Torsten Bilenberg. Skt. Annagade 53 A Helsingør Henning Ladhøj. Mariehøj Nivå Poul Jørgensen Valdemarsvej Nivå Bjarne Mobeck. Rypevænget Kokkedal UDVALG.: Redaktion. Samarbejdes udvalget flugtskydning Mosehytten Bjarne Mobeck. Geert J. Norsk Nielsen. Geert J N Nielsen. Vildt & Revirpleje. Niels E. Andersen. Riffel.Udv Hans Henrik Lyng / Skadevoldne vildt. Niels E. Andersen Jagttegns undervisning Lars L. Bentzen Fartøjskonsortiet. Jens Bramsen Hav & Strandjagt Udv.. Jægerly Ungdoms udv. Christian Lawaets. Rødlersvej Nivå / Udvalg uden person navn er ubesatte, har du lyst kontakt formanden. Grønt råd/jagtforeningernes Kommunale Fællesråd.: Erik Kragh. Violens kvt Nivå Hjemmeside.: