Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Transkript

1 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018

2 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og potentiel natur Drøftelse af kriterier for eksisterende natur opsamling og konklusion Pause Drøftelse af kriterier for potentiel natur opsamling og konklusion Næste møde tema? Evt 2

3 Forslag til korttemaer på webgisen Offentligt ejet arealer (stats, region og kommunal), - Kan ikke lige trækkes ud LK s er lagt ind Anden offentlige ejede arealer (Vejdirektoratet, Banedanmark o.l.), - Kan ikke lige trækkes ud Ikke erhvervsdrivende fonde ejede arealer og evt. erhvervsdrivende fonde med natur som en del af sin fundats, - Er ikke noget vi har overblik over Foreninger, laug o.l. som ejer arealer uden jordbrugsinteresser, - Er ikke noget vi har data på Selvejende naturområder, reservater o.l., - Er ikke noget vi har data på Arealer som er tinglyst med urørt skov og biodiversitetsskov Kan ikke trækkes ud af tinglysningen digitalt Beskyttede sten og jorddiger Er lagt ind Fredninger Er lagt ind 3

4 Eksisterende og potentiel natur i dag 4

5 Udpegningsgrundlag for eksisterende udpegninger Eksisterende naturområder Lolland Kommune Eksisterende naturområder omfatter naturarealer der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 ( 3-arealer), søer over 0,5 ha og fredsskov, der er beliggende uden for Natura 2000-områderne. 3-arealer omfatter f.eks. moser, enge og overdrev over m 2. Guldborgsund Kommune Indeholder Natura 2000-områder, 3 beskyttet natur og fredede områder, ekskl. kirkefredninger. 5

6 Udpegningsgrundlag for eksisterende udpegninger Potentielle naturområder Lolland Kommune Potentielle naturområder omfatter øvrige arealer der understøtter biodiversitet, potentielle vådområder, arealer med rødlistede arter samt arealer med flere løvfrø vandhuller og som er beliggende uden for Natura 2000-områderne. Arealerne udgør alene eller i sammenhæng med eksisterende naturområder mindst 0,5 ha. Guldborgsund Kommune Kan etableres indenfor udpegningerne lavbundsarealer og skovrejsnings positivområder. 6

7 De nationale kriterier Kriterier for udpegning af Eksisterende og potentiel natur Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af naturområder, anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. 2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Kriterium 1. Særligt til Eksisterende Naturområder Kriterium 2. Særligt til Potentielle Naturområder Kriterium 3. - Særligt til Potentielle Naturområder Naturrådet skal hjælpe med kvalificere kriterierne på Lolland Falster. 7

8 De nationale kriterier Kriterium 1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. Skal tage udgangspunkt i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Natura 2000-områder på land er født medlem. Staten lægger op til følgende områder bør indgå: Relevante fredede områder, Natur- og vildtreservater, Strandbeskyttede- og klitfredede arealer, Større skove, 3-beskyttede naturområder. Altså områder hvor naturindholdet på forhånd er stort eller har stort potentiale for forbedring, og hvor tiltag for naturen derfor kan iværksættes omkostningseffektivt. Områderne skal indgå i det omfang de har en kvalitet og øvrige egenskaber, som understøtter en opbygning af Grønt Danmarkskort. Den konkrete afvejning af, hvilke områder som skal udpeges, foretages af kommunerne, som besidder det lokale kendskab til områdernes naturværdi og økologiske funktion. 8

9 De nationale kriterier Kriterium 2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. Skal tage udgangspunkt i områder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. Kriteriet har fokus på, at udpegningen skal understøtte, at etablering af ny natur sker, så der opnås bedst mulig sammenhæng og robusthed i den eksisterende natur. Staten lægger op til at kommunerne har fokus på områder, som kan udgøre bindelinjer og trædesten mellem eksisterende naturområder i form af småsøer, vandløb, skovbryn, kystskrænter, læhegn mv., det kan f.eks. Være: I tilslutning til Natura 2000-områder samt øvrig eksisterende værdifuld natur, som f.eks. gamle overdrev, heder, gamle skove, lysåbne skove og klitter. Hvor det gavner sammenhængen i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder og andre særligt værdifulde naturområder. Hvor det understøtter bevaring af truede og sårbare arter, f.eks. rødlistearter og truede og sårbare arter omfattet af EU s naturdirektiver. Hvor det giver større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik. 9

10 De nationale kriterier Kriterium 3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Skal tage udgangspunkt i områder, som bidrager til andre formål. Kriteriet har fokus på, at udpegningen skal understøtte synergieffekter f.eks. ved udtagning af lavbundsjorde, som kan have en positiv klima- og natureffekt eller ved klimatilpasningstiltag som f.eks. etablering af vådområder, som samtidig kan have en positiv natureffekt på bl.a. visse fuglearter. Staten lægger op til at kommunerne kigger på: 1. Lavtliggende landbrugsarealer i ådale og langs vandløb med gode muligheder for at sikre en klimagevinst ved reduceret CO2- udledning. 2. Områder, som udover at kunne danne sammenhængende naturområder også kan tilbageholde og aflede regnvand for at forebygge oversvømmelser. 3. Landbrugsarealer med stor risiko for tab af næringsstoffer til vandmiljøet. 4. Økologiske arealer til mindskelse af randpåvirkninger på naturarealer. 5. Områder med lavt dyrkningspotentiale. 6. Større sammenhængende landskaber. 7. Områder, hvor ny natur også kan rumme store rekreative muligheder. 8. Områder, som kan sikre sammenhæng med byernes grønne områder. Grønne og landskabeligt attraktive byrande kan forbinde byen med natur og styrke muligheden for at opleve natur og landskab tæt på. 9. Mindsket kvælstofudvaskning. 10

11 Data på webgis Kortlag til revision fra kommuneplanen Eksisterende naturområder Potentielle naturområder Økologiske forbindelser Potentielle Økologiske forbindelser Lovbestemte udpegninger Natura 2000-områder Habitatnatur 3- beskyttede naturtyper 3-beskyttede vandløb Fredede områder Fredsskov Natur- og vildtreservater Zonekort Strandbeskyttelseslinje Beskyttet sten- og jorddiger Andre kortdata Højdekurver Jordbundstyper Vandløb HNV åbent land Arealer ejet af LK Udpegninger fra Kommuneplan Lavbundsarealer Potentielle vådområder Større sammenhængende landskaber Værdifulde landskaber / Værdifulde jordbrugslandskaber / Jordbrugsområder med særlige naturværdier Jordbrugslandskaber / normale landskaber Geologiske interesseområder Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket Risikoområder (oversvømmelse) Oversvømmelseskort (hav+regn) Særligt værdifulde landbrugsområder / Jordbrugsområder Områder til store husdyrbrug / Agroindustriområder Udviklingsområder i kystnærhedszonen Udpegninger fra digitale naturkort Biodiversitetskort Lokal prioritering (Bioscore) Observationer Artsscore Arealer, der understøtter biodiversitet Kyst Lavbund Skråning Skovkontinuitet Træhøjde variation Plantetal 3 Plantetal 1 Naturandel 80 % Naturandel 40 % Proxyscore Eksisterende natur og beskyttet areal Skov (FOT) online Indikatorer for biodiversitet Økomarker (FVM) Markblokke Marker 2017 HNV-Skov HNV-Skov Arter HNV-Skov Proxy HNV Skov 11

12 Spørgsmål? 12

13 Drøftelse af kriterier for eksisterende natur på Lolland- Falster 13

14 Pause 14

15 Drøftelse af kriterier for potentiel natur på Lolland-Falster 15

16 Næste møde tema? 16