Pulsen KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM. Nr Særnummer i anledning af KPLL s 90 års fødselsdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pulsen KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM. Nr. 61 - Særnummer i anledning af KPLL s 90 års fødselsdag"

Transkript

1 Pulsen KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Nr Særnummer i anledning af KPLL s 90 års fødselsdag

2 Kære medarbejdere Det er med stor stolthed, at vi nu sender dette nummer af Pulsen ud. Det er et festskrift til den gamle dame i anledning af hendes 90 års fødselsdag. Festskriftet beskriver den gamle dames historie fra de meget små kår på Amagertorv til det nu store og smukke domicil i Pilestræde. Det er en meget smuk historie, som også viser medicinens faglige udvikling. Ideen blev undfanget i 1921 af to bestyrelsesmedlemmer fra Sygekasselægernes Organisation (S.O.). At de praktiserende læger skulle have deres eget laboratorium, så lægerne selv kunne undersøge patienterne grundigt uden at skulle henvise dem til hospitalerne. Sygekasserne gik med på ideen, som de betalte, og det var S.O., der drev laboratoriet, der startede for 90 år siden 1. oktober 1922 som Sygekasselægernes Organisations Laboratorium (S.O.L.). Laboratoriet med dets idé blev en succes og har været det lige siden. S.O.L måtte udvides og flyttede til Nørrevold og endelig til Pilestræde 65 i Fra avisudklip udstråles stor tilfredshed med S.O.L. fra patienterne, lægerne og politikerne. Service, kvalitet og effektivitet har været i højsædet lige fra starten. Sygekasserne blev nedlagt i 1973 og Sygesikringen kom til. S.O. blev til Københavns Praktiserende Læger (KPL), og S.O.L. blev til Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL). KPLL var en del af KPL forankret i den daværende såkaldte Københavneroverenskomst og altså ledet af de praktiserende læger overgik KPLL til at være en selvejende institution med et økonomi- og samarbejdsudvalg med 3 praktiserende læger og 3 medlemmer fra Københavns Kommune. Formelt var de praktiserende læger stadig ledende, men med kommunen som en vægtig med- bestemmer. Administrationschefen skulle være eller have været praktiserende læge eller praktiserende speciallæge. Og sådan har det i princippet været siden. Udviklingen de sidste 20 år har som i de øvrige dele af sundhedsvæsnet været enorm indgik Københavns Amt i en driftsaftale med Københavns Kommune og KPLL, som betød en mere end fordobling af KPLL s produktion samtidig med åbning af 10 filialer fordelt ud over Københavns Amt. Det var et kvantespring. Kvantespring var også indførelsen i klinisk kemi af det fuldautomatiske laboratoriesystem i Udviklingen heraf fortsættes. Kvantespring var indførelse af nye IT-laboratoriesystemer, sidst Netlab2 i januar Afhentningsordning af blodprøver fra de praktiserende læger i 2005 har også sat sit præg på KPLL. EKG har været udført siden 1934 på laboratoriet. Det var den spæde start til det, der siden 1990-erne blev til arbejds-ekg, event-recording, hjemme-blodtryksmålinger og flagskibet EKKO, hvor KPLL har kunnet bryste sig af at have landets største ekspertise. Andre undersøgelser som distal trykmåling, lungefunktion og priktest har også som enkeltstående undersøgelser været efterspurgte. Alt dette og meget mere til, som ikke er nævnt, er den smukke historie, som har sit udspring i mennesker med fantasi, innovation, engagement, dygtighed og flid. Og sådanne mennesker har altid været i og omkring KPLL og det har været på alle planer og på alle områder. 90 år er et langt menneskeliv Det er lang tid indenfor et samfund, et sundhedsvæsen, en videnskabs udvikling. Men den oprindelige tankegang, at almen praktiserende læger skal have let adgang til relevante laboratorieundersøgelse holder stadig og udvikles over hele landet. KPLL har specialiseret sig i dette til alles tilfredshed. Derfor er jeg sikker på, at KPLL også i fremtiden - måske med et andet navn, en anden struktur vil have en plads i Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Kære medarbejdere Når vi hylder den gamle dame, vor fantastiske KPLL, er det en hyldest til alle de personer som har været med og engageret i KPLL s liv og dermed også til jer, der er her nu, som i kortere eller længere tid har arbejdet på og for KPLL. Det er et privilegium, en oplevelse og en stor ære med stolthed at sige tillykke med de 90 år til den gamle dame, KPLL, med en tak til alle jer for den indsats, I har gjort for KPLL og for den indstilling, I har til KPLL. Niels Mosbæk

3 Historien om et laboratorium I anledning af KPLL s 90-års fødselsdag 90 års aktiv, innovativ, fremtidsorienteret, kvalitetsbevidst, praksisorienteret, patientvenlig, omkostningsbevidst deltager i det danske sundhedsvæsen. Trods sin høje alder er den gamle dame stadig lige så sprudlende som den berømte Miss Sophie i 90 års fødselsdagen, som vi nyder hver nytårsaften. Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) blev stiftet 1922 på initiativ af Sygekasselægernes Organisation i København på et tidspunkt, da laboratorieanalyser var ganske nye også på hospitalerne. Rigshospitalet havde lige fået landets første laboratorium. Baggrunden var, at lægerne ønskede i videst muligt omfang at kunne få deres patienter undersøgt i eget regi og ikke belaste hverken dem eller hospitalerne med simple praksisrelevante analyser. Målsætningen var at skaffe lægerne adgang til billigt og på en videnskabeligt betryggende måde at få udført klinisk laboratoriearbejde og dels gennem et samarbejde at sprede oplysning om betydningen og vurderingen af klinisk laboratoriearbejde for diagnose og behandling i hjemmet. Denne målsætning er i grundprincippet stadig den samme den dag i dag. Holger Rasmussen Emil Winsløw De to initiativtagere var begge medlemmer af bestyrelsen for Københavns Sygekasselægers organisation, henholdsvis formanden Holger Rasmussen og sekretæren Emil Winsløw, som fik hele bestyrelsen med på ideen, og samtidig fik sygekasserne til at forstå det fornuftige i oprettelse af institutionen. Man må komplimentere såvel sygekasserne som lægerne for det fremsyn, de dengang udviste. Laboratoriet blev dengang døbt Sygekasselægernes Organisations Laboratorium S.O.L. I 1974 skiftedes navn til det nuværende KPLL. I begyndelsen betjente laboratoriet borgerne og lægerne i Københavns Kommune. I 1994 tilsluttede Københavns Amt sig. Ved Regionsdannelsen i 2007 blev det Region Hovedstaden, som KPLL har driftsaftale med. KPLL servicerer således nu fast ca. 600 alment praktiserende læger i Region Hovedstaden. Herudover yderligere ca. 300 praktiserende speciallæger. KPLL dækker dermed et befolkningsunderlag på ca. 1,1 million mennesker svarende til 20 % af Danmarks befolkning. Virksomheden startede i en lille taglejlighed på Amagertorv 33 med ansættelse af en læge og en lægeenke, som kunne udføre de dengang moderne laboratorieanalyser. I takt med den kliniske biokemis udvikling og dermed et øget repertoire, er virksomheden blevet flyttet til større lokaler. Først på Nørrevold i 1926 og i 1969 til den nuværende placering lige midt i København bag Rundetårn på adressen Pilestræde Amagertorv Nørrevold Første filial Allegade 35 Frederiksberg. Lukket Nørrevold Pilestræde filialer i Københavns Amt: Amager, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Lyngby, Rødovre, Taastrup og Ishøj (Ishøj og Gentofte er i dag lukket) Laboratoriets forskellige adresser gennem tiden Fra en beskeden produktion i starten er virksomheden nu vokset til et af Europas største laboratorier med en årlig produktion på over 9 millioner ydelser. Allerede i 1934 begyndte man på KPLL at optage elektrokardiogrammer som den første ikkeklinisk biokemiske undersøgelse, og i begyndelsen af 1970 erne begyndte man også at tilbyde arbejdselektrokardiogram. Siden er det ikke-klinisk biokemiske repertoire også vokset støt, og nu tilbyder KPLL et omfattende undersøgelsesrepertoire inden for kardiologi, klinisk fysiologi, allergologi samt spermaanalyser. Klinisk neurofysiologi og osteodensitometri blev en overgang også udført på KPLL. I tidens løb er en række simple undersøgelser som almindelig blodtryksmåling, høreprøver og andet blevet udført på KPLL. Man må sige, at de stiftende praktiserende læger i 1922 var overordentlig fremsynede på deres patienters vegne. Mange mener, at etableringen og den fortsatte funktion af KPLL tilbyder primærsektorens læger og patienter en for Danmark enestående god og billig service, som også er blevet værdsat af de Amtskommunale/regionale samarbejdspartnere. Dette var også allerede til-

4 Laboratoriets første domicil med kun to små tagvinduer De nuværende forhold i Pilestræde fældet ved laboratoriets start, hvor Sygekasserne straks indså, hvilken betydning denne lette adgang til moderne diagnostiske hjælpemidler ville få for Sygekassemedlemmerne. Ved 25 års jubilæet blev der udgivet et festskrift, hvor de afsluttende ord var: Vil man spørge om, hvem der gennem 25 år har høstet særlig fordel af laboratoriets virksomhed, må svaret blive: I første række patienterne, der igennem laboratoriet har adgang til en grundig og tidssvarende undersøgelse, som i adskillige tilfælde gør indlæggelse på hospital unødvendig. Dernæst hospitaler og sygehuse, fordi laboratoriet sparer disse for en række indlæggelser til observation og muliggør kortere indlæggelser særlig for medicinske patienter, der skal hospitaliseres på grund af bedre forundersøgelse. Endvidere sygekasserne, der sparer dagpengeudgifter, bl.a. fordi en række undersøgelser, der uden laboratoriets hjælp ville kræve hospitalsobservation, nu udføres ambulant, uden at patienternes arbejde afbrydes. Endelig betyder laboratoriet for lægerne, at deres arbejde bliver mere rationelt og interessant, og som følge deraf mere tilfredsstillende. Den oprindelige målsætning om at undersøge flertallet af patienter på det omkostnings- og ressourcekrævende laveste niveau nemlig i primærsektorregi må jo siges med de senere politiske og administrative udmeldinger at have været trekvart århundrede forud for sin tid. Og overvejelserne ved 25 års jubilæet kunne derfor lige så vel være skrevet i dag. En anden af KPLL s målsætninger har fra begyndelsen været at medvirke til uddannelse og opdatering af viden hos sine brugere de praktiserende læger. Også på dette område var man forudseende og begyndte tidligt. Allerede i 1934 udgav man således den første vejledning: Erindringsråd til de på laboratoriet foretagne undersøgelser. Siden er dette fulgt op med talrige opdateringer. Nu kaldes det KPLL nyt. Elektronikken har også her holdt sit indtog, så KPLL siden 1997 har haft sin egen hjemmeside med bl.a. analysefortegnelsen, som omfatter både det klinisk biokemiske og kardiologisk og klinisk fysiologiske område. En gang om året har vi siden 1995 holdt et heldags minisymposium med henblik på efteruddannelse for vore praktiserende kolleger. Ca. 300 læger deltager hvert år. KPLL har også set det som en forpligtelse at være med i uddannelsen af nye laboranter bioanalytikere som de hedder nu. Allerede i 1937 begyndte man som det første sted i Danmark en systematisk uddannelse af laboranter, hvor man inden man i 1958 fik den formaliserede uddannelse til hospitalslaboranter, uddannede laboranter til flere steder i landet. KPLL deltager i dag meget aktivt i uddannelse af bioanalytikere, og mange studerende vælger at skrive deres bachelorprojekt på KPLL. KPLL deltager også i uddannelse af ITsupportere og IT-datafagteknikere. KPLL er en selvejende institution. Institutionens økonomi og drift skal hvile i sig selv. Dette betyder, at KPLL s regnskab hvert år skal gå i nul. Der må ikke oparbejdes overskud eller fortjeneste. Et eventuelt overskud skal efter aftale med Amtskommunerne og nu Region Hovedstaden anvendes til efterfølgende prisnedsættelser. Personalepolitik KPLL har en overordnet personalepolitik, der har til formål At sikre et godt arbejdsmiljø og dermed fastholde KPLL som en attraktiv arbejdsplads. At sikre at personalet gennem kompetenceudvikling er fagligt velkvalificeret og veluddannet, så de kan honorere KPLL s krav nu og i fremtiden. At fastholde de fagligt velkvalificerede medarbejdere At personalet er fleksibelt i opgaveløsning. At sikre tryghed i ansættelsen. Tidens krav til effektivisering, rationalisering og kvalitetssikring stiller store krav til persona-

5 Sommerfest, 2010 Kajaktur efter arbejdstid, sommeren 2012 let, som altid har udvist stor vilje og engagement såvel i hverdagen som i forbindelse med omstillings- og udviklingsprojekter. Vi har indtryk af, at KPLL er en attraktiv og vellidt arbejdsplads, hvilket understøttes af de meget positive arbejdspladsvurderinger, der er gennemført, samt at mange medarbejdere kan fejre 25 og 40 års jubilæer i huset. Det sociale sammenhold ses også tydeligt gennem de mange kulturelle- og sportslige arrangementer, der finder sted. Struktur KPLL s hovedafdeling ligger i hjertet af København på adressen Pilestræde 65. Herudover har KPLL i dag 8 filialer placeret i trafikknudepunkter og handelscentre spredt ud over Københavnsområdet, så adgangen til blodprøve- og ekg-tagning gøres så let og fleksibel som muligt for patienterne. Disse har også mulighed for at få taget blodprøverne hos egen læge, som derefter får afhentet blodet til analyse i Pilestræde, hvor analyseproduktionen er samlet. Patienterne kan frit henvende sig i en hvilken som helst af vore filialer eller i hovedafdelingen til blodprøvetagning og ekg-optagelse. Derimod er de mere ressourcekrævende undersøgelser, som kræver medvirken af speciallæge eller andet specialuddannet personale samlede i Pilestræde og Glostrup filialen. Til de almindelige undersøgelser er det ikke nødvendigt at bestille tid. Man møder blot med henvisningen fra lægen og bliver betjent inden for maksimalt 30 minutter. De mere ressourcekrævende undersøgelser kræver tidsbestilling. Den maksimale ventetid på undersøgelser er nu 3 4 uger, dog altid i hastende tilfælde med mulighed for gennemførelse af undersøgelsen samme eller næste dag. På 7 af vore 9 afdelinger er der handicapadgang. I det hele taget er vore afdelinger indrettet så hensigtsmæssigt og indbydende for patienterne som muligt. Udover mulighed for at henvende sig i vore afdelinger har patienterne også mulighed for at få foretaget blodprøver og ekg-optagelse i eget hjem eller på plejehjem i den udstrækning egen læge finder dette nødvendigt. Antallet af disse besøg udgør nu ca årligt. Oversigt over blodprøvetagningssteder

6 Klinisk Biokemi Fra den spæde begyndelse til i dag har laboratoriet formidlet klinisk biokemiske undersøgelser ofte blot kaldet analyser. Det er fortsat laboratoriets kvantitativt største produktionsområde og i 2011 blev der afgivet over 8,1 mio analysesvar som er udført i et moderne fuldautomatisk laboratorium. Analyserepertoire Gennem årene er der foretaget undersøgelse på blod, urin, afføring, sæd, modermælk, mavesækindhold, udåndingsluft og flere andre prøvematerialer. I dag er langt det hyppigste blod men også urin, afføring, sæd og udåndingsluft undersøges. Analyserepertoiret er blevet tilpasset, så laboratoriet til enhver tid formidler relevante tidssvarende analyser til praksissektoren. Det indebærer fx at genanalyser de sidste år er kommet på repertoiret. I dag formidler laboratoriet mere end forskellige analyser. Heraf udfører KPLL de 172 analyser. Antal prøver udført på KPLL udgør ca. 98 % af de bestilte analyser. Dette er et udtryk Procent Fordeling af papir- og elektroniske henvisninger til KPLL i perioden fra år 2005 til Elektronisk Papir Fordeling af papir- og elektroniske henvisninger for, at KPLL s analyserepertoire efterkommer praksissektorens behov. Prøver til de øvrige analyser fordeler KPLL til andre speciallaboratorier. Udførelser og formidling af de mange analyser År Antal undersøgelser på KPLL fordelt på klinisk biokemi (inklusive EKG) og kliniske undersøgelser fra år 1996 til Antal biokemiske undersøgelser (inkl EKG) Klinisk biokemi Kliniske undersøgelser Serie3 Serie År Antal undersøgelser på KPLL fordelt på klinisk biokemi (inklusive EKG) og kliniske undersøgelser

7 En prøvetager foran bygningen i Pilestræde klar til afgang til besøg i hjemmet indebærer, at lægerne i vidt omfang (fx alle blodprøver) har kunnet nøjes med ét laboratorium. Det giver nemmere arbejdsgange for lægerne. Bestilling af analyser Lægerne bestiller i dag mere end 99% af analyserne ved brug af det nationale elektroniske bestillingssystem (WebReq). Fra WebReq er der for den enkelte analyse links til KPLL s analysefortegnelse med relevant information for lægerne. Algoritmeudløste analyser De sidste års IT-udvikling har muliggjort en større brug af såkaldt algoritmeudløste analyser. Algoritmeudløste analyser indebærer be tingede udredningsforløb på materiale fra samme prøvetagning. Resultatet af en analyse er afgørende for, om der skal udføres yderligere analyser og i givet fald hvilke. Brug af algoritmeudløste analyser indebærer at antallet af analyser begrænses til de relevante og nødvendige analyser i den givne diagnostiske situation. Nogle algoritmer er omfattende og udløses ved at lægen bestiller disse. Det gælder for eksempel udredning for blodmangel (anæmiudredning). Chaufføren ankommer med prøver fra de praktiserende læger Andre er mere simple: Hvis analysen jern er bestilt, og det viser sig, at prøven er hæmolyseret, så prøvematerialet er uanvendeligt til bestemmelse af jern, så suppleres automatisk med analysen ferritin, hvis denne ikke allerede er bestilt. Samtidig påføres en kommentar, der forklarer lægen, hvorfor ferritin er blevet udført. Ferritin afspejler under normale forhold jerndepoternes størrelse og lægen får dermed svar på, om patienten har jernmangel, uden at patienten skal have taget en ny prøve til bestemmelse af jern. Blodprøvetagning Blodprøver kan tages hos egen læge, som derefter får afhentet prøverne, som transporteres til analyse i Pilestræde. I 1947 anbefalede laboratoriet: Det maa som Hovedregel tilraades at lade Blodprøvetagningen foregaa på Laboratoriet, idet man herved undgår Fejl, som skyldes Beskadigelse af Blodet under Transport og det længere Interval mellem Blodprøvetagning og Undersøgelse. Efterhånden blev det mere almindeligt, at lægerne selv tog blodprøverne og indsendte disse med almindelig post. I 2005 indførte KPLL en afhentningsordning Receptionen Nørrevold 15 Receptionen i dag i Pilestræde 65

8 Prøvetagning med pipette og mundslange - i gamle dage for blodprøver taget hos de praktiserende læger. Indførelse af afhentningsordningen indebar en bedre kvalitet af prøvematerialet, da man derved undgik, at prøverne under forsendelsen blev udsat for lave eller høje temperaturer fx i en postkasse. Med afhentningsordningen blev det også muligt at tilrettelægge arbejdsgangene i laboratoriet mere hensigtsmæssig. Endelig indebar indførelsen af afhentningsordningen også en økonomisk fordel, hvilket blandt andet hang sammen med stigende posttakster og øgede EU-krav til forsendelse af blodprøver. I dag tager lægerne cirka 60% af alle prøverne. For at sikre høj kvalitet vejleder KPLL lægerne i korrekt prøvetagning, opbevaring og transport af prøverne. Vejledningen sker både gennem skriftligt informationsmateriale og elektronisk, men også ved jævnlige besøg hos lægerne af laboratoriekonsulenter (bioanalytikere) fra KPLL. En anden mulighed for patienterne er at tage til et af de 9 prøvetagningssteder, som er beskrevet ovenfor. De fysiske rammer er overalt moderne og indbydende. Den tredje mulighed er for lægen at rekvirere blodprøvetagning i patientens eget hjem. Hver dag sender KPLL 24 biler ud i området med henblik herpå. Bioanalytikerne kan i patientens hjem tage såvel blodprøver som elektrokardiogrammer. Denne service er stærkt værdsat af såvel patienter som henvisende læger. Også mange hospitaler Lukket prøvetagningssystem - i dag benytter sig af denne mulighed, som sparer patienten for transport til hospital alene for blodprøvetagning. Analyseresultaterne fra blodprøven foreligger så ved næste planlagte ambulante kontrol. Fra manuel til automatisk kontrol af prøvemateriale i 10 erne For at få et korrekt analyseresultat kontrollerer laboratoriet prøvematerialets egnethed til de analyser, lægen har bestilt, idet prøven for eksempel kan være taget i forkert rør, være blevet for gammel til analyse eller centrifugeret for sent. Med over rør om dagen og flere hundrede mulige analyser er det et arbejde, som kræver stor viden og arbejdsindsats af de bioanalytikere, der arbejder i prøvemodtagelsen. De første år af 10 erne er denne kontrol sket automatisk i et avanceret samspil mellem udstyr, der sorterer og centrifugerer prøverne og IT-systemerne. Hvis en analyse ikke kan udføres på prøvematerialet, bliver analysen automatisk mislykket med en kommentar til lægen, om hvorfor analysen er mislykket. Automation af processen fra prøvetagning til analyse har frigjort personale til andre opgaver og været med til at sikre svar til tiden, mindske fejlhåndteringer og undgå belastende arbejdsstillinger. Før automatisering: Prøvematerialets egnethed til de bestilte analyser kontrolleres manuelt Efter automatisering: Prøvematerialets egnethed til de bestilte analyser kontrolleres automatisk

9 Manuelt arbejde ved tidens mest avancerede apparatur Hospitalslaboranter ved 80-ernes og 90-ernes halvautomatiske analyseapparater Automatisk analyseproduktion I analyseafdelingen Pilestræde 65 udføres alle klinisk biokemiske analyser på både afhentede prøver og prøver taget på de 9 prøvetagningssteder og i patienternes hjem. Den klinisk biokemiske sektion har altid været udstyret med det mest moderne analyseudstyr, som tiden kunne tilbyde. Dette for at sikre den højest opnåelige kvalitet og så effektiv og ressourcebesparende drift som muligt. Allerede fra begyndelsen for 90 år siden benyttede man sig af tidens mest avancerede apparatur. Men stort set alt var manuelt arbejde. I 80 erne og 90 erne kom de nye store halvautomatiske analysemaskiner, hvor mange analyser kunne udføres på samme prøverør på samme maskine. Sammen med IT-udviklingen muliggjorde det en meget større produktion på meget kortere tid. Personalebesparende var disse maskiner også, men de skulle stadig fødes manuelt og krævede i det hele taget en del personale. I 00 erne fortsatte KPLL automatiseringen af analyseproduktionen i Pilestræde og indførte allerede i 2002 AutoLab med bl.a. transportbånd til prøverne. Prøverne sorteres og fremføres automatisk på transportbåndet til de relevante analysemaskiner, hvor de kontrolleres, analyseres og transporteres videre til opbevaring i køleskab. Det hele kræver kun et minimum af manuelt arbejde og er derfor meget personalebesparende. Kapaciteten er væsentligt forøget og risikoen for fejlhåndtering mindre. Svarafgivelse og kommentering af resultater Fra tidligere tiders håndskrevne papirsvar ud- Nuværende fuldautomatiske løsning med robotstyret transport af prøverør til analyseautomater

10 Fortidens manuelle svarafgivelse sendt med post afgår næsten 99 % af svarene i dag elektronisk direkte til lægens IT-system. Allerede i 1992 blev elektronisk svarafgivelsen testet og fra 1993 fik flere og flere læger rutinemæssigt svarene elektronisk. For at gøre det optimalt for den enkelte læge er resultater hvor det er muligt- forsynet med diagnose, behandlingsforslag og forslag til eventuel yderligere udredning. KPLL var foregangslaboratorium når det drejer sig om at gøre laboratorieresultaterne tilgængelig i Web-baserede løsninger. Siden år 2002 kunne de praktiserende læger og hospitalernes læger se resultater fra laboratoriet via KPLL s Patientdata Portal. Ikke kun de klinisk biokemiske resultater, men også hjertekardiogrammerne blev gjort tilgængelige via portalen. Fra portalen kunne de biokemiske resultater nemt downloades til lægernes IT-systemer. Et par år senere var KPLL med til at integrere laboratorieresultater i sundhed.dk. Det skete ved, at KPLL og sundhed.dk i 2004 først definerede en web-service for udveksling af data på sundhedsdatanettet. Herefter var KPLL det første laboratorium i Danmark der stillede de biokemiske resultater til rådighed via sundhed.dk. Fertilitetsafdeling På KPLL vurderes også en del af Danmarks fremtid i fertilitetsafdelingen, hvor der i 2011 blev udført ca undersøgelser af den mandlige fertilitet. Sædvolumen bestemmes og ved mikroskopi vurderes spermatozoerne med hensyn til Nutidens elektronisk svarmodtagelse antal, bevægelighed og udseende. Undersøgelse af sperma begyndte allerede i de første årtier af laboratoriets historie. I en periode fra 1976 til 1997 lå fonden for den Centrale Sædbank placeret i tæt samarbejde med fertilitetsafdelingen på KPLL, hvilket blandt andet var begrundet i... mulighed for at trække på den meget betydelige expertise, der her er oparbejdet ved Nordens største analytiske spermalaboratorium. Forskning Gennem årene har laboratoriet haft en meget bred kontaktflade. Denne har været udnyttet til flere forskningsprojekter, hvor KPLL aktivt har deltaget herunder leveret analyseresultater. Projekterne, der har ført til offentliggørelse i videnskabelige tidsskrifter, har blandt andet omfattet: I 80 erne og 90 erne projekterne AFASAK + AFASAK2 om forebyggende virkning af antikoagulationsbehandling og eller acetylsalicylater på cerebral emboli hos patienter med atrieflimmer. I 00 erne kardiologiske projekter om analysen BNP og hjerteinsufficiens. Ekkokardiografi og iskæmisk hjertesygdom. I 00 erne projektet Nordic Reference Interval Project 2000 I 00 erne og 10 erne registerforskning. I denne form for forskning kombineres KPLL s resultater på cpr-nummer med oplysninger fra en række andre registre fx Det Centrale Person- Bioanalytikere præparerer og tæller spermatozoer

11 register, Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret. Det har givet ny indsigt og viden om sædkvalitet og forventet levetid, men også om en række sygdomme som leverbetændelse og vitamin D-mangel. Flere videnskabelige artikler er på vej blandt andet om eosinofili og om atrieflimmer. Registerprojekter udføres typisk i samarbejde med forskergrupper fra Universitetshospitaler, Københavns Universitet (fx Forskningsenheden for Almen Praksis) men også Kræftens Bekæmpelse og andre. Herudover har skiftende overlæger offentliggjort videnskabelige artikler om forskellige emner blandt andet: Stabilitet af glukose i blodprøver, betydningen af at minde lægerne om at kvalitetskontrollere patientnært udstyr og om blodmangel hos gravide Kardiologi Årlig produktion siden 2001 Kliniske undersøgelser Ud over den meget store klinisk biokemiske produktion tilbyder KPLL en række kliniske undersøgelser inden for kardiologi, klinisk fysiologi og allergi. Disse undersøgelser er ressourcekrævende idet de udføres af specialuddannet personale eller speciallæger. Det drejer sig om nedenstående undersøgelser og gennemsnitligt antal pr. år Klinisk fysiologi Årlig produktion siden Event recording Arbejds EKG Kummuleret produktionsstigning i afd.c siden 2001 Ekkokardiografi Døgn BT måling Event recording Elektrokardiogram Ekkokardiografi (EKG) Arbejds EKG Døgn BT måling Optagelse af ekg kan udføres i alle vore prøve tagningssteder og i patienternes eget hjem. Uanset hvor ekg er optaget, kan kurven umiddelbart efter ses i kommandocentralen i Pilestræde og bedømmes af specialuddannede sygeplejersker og speciallæger i kardiologi. Dette sikrer, at der omgående kan tages stilling til patologiske forandringer, f.eks et akut hjerteinfarkt, som indlægges akut på hospital eller andet, som kræver ikke akut undersøgelse eller behandling. I dette tilfælde påføres det ekg beskrivelsen så patientens egen læge kan foretage sig det fornødne. Total Estim Priktest Distalt BT Lungefunktionsus Kummuleret produktionsstigning i afd. S siden 2001 Estim. Estim Priktest Distalt BT Lungefunktionsus

12 Elektrokardiogram før og nu Her beundres S.O.L. s netop indkøbte første ekg-apparat, som blev anskaffet i 1934 som et af de første steder i Danmark Apparatet i brug. Den elektriske stol, som det blev kaldt i folkemunde Et ekg-apparat, som det så ud i 60 erne Moderne elektronisk udstyr med elektronisk kommunikation til kommandocentralen i Pilestræde

13 Ekkokardiografi ultralydsundersøgelse af hjertet Diagnoser ved ekkokardiografier fra 1998 sept Ekkokardiografiundersøgelse Ekkokardiografi blev indført på KPLL i 1998 som det første sted i Danmark, hvor primærsektoren kunne henvise direkte til denne undersøgelse, få et svar og indlede relevant behandling i primærsektoren uden behov for at henvise/indlægge patienten på hospital. Alle undersøgelser udføres af enten specialuddannede ekkoteknikere eller kardiologiske speciallæger, som superviserer alle undersøgelser og beskriver dem, ligsom der gives relevante anbefalinger til behandling eller videre udredning. Antallet af årlige ekkokardiografier udført på KPLL er på niveau med de store hjerteafdelingers i Region Hovedstaden, bortset fra Rigshospitalet og Gentofte. Som figuren ovenfor illustrerer er kun 32% af undersøgelserne normale. Ud fra dette må undersøgelsen betragtes som havende høj nyttevirkning for primærsektor patienter. Med hensyn til de påviste sygdomme adskiller KPLL s materiale sig fra hjerteafdelingerne på hospitalerne ved påvisning af en betydeligt større andel af hjerteklapsygdomme. En sygdomsgruppe, som andre steder tilsyneladende ikke bliver relevant undersøgt i samme grad. Kun 9 % af patienterne bliver umiddelbart henvist til videre undersøgelse, behandling eller operation på hospital.

14 Arbejdsekg en reduktion af henvisninger til hospital fra 80 til 5%. Døgnblodtryksmåling Arbejds-ekg Anvendes ved uafklarede brystsmerter, hvor der ikke er velbegrundet mistanke om at disse skyldes kranspulsåresygdom, en række hjerterytmeforstyrrelser og andet. Denne undersøgelse resulterer i ca. 75% normale resultater og må således i vid udstrækning betragtes som en screeningsundersøgelse, hvor langt hovedparten ikke behøver videre diagnostik eller behandling på hospital. Event recording Døgnblodtryksmåling Blodtryk måles gentagne gange i døgnets løb såvel om dagen som om natten. Denne metode med blodtryksmåling hjemme giver en langt mere sikker diagnose end konventionel måling i lægens konsultation. KPLL tilbød tidligere i en periode såkaldt hjemmeblodtryksmåling, hvor der anvendes et semiautomatisk patientbetjent apparat, som kan måle blodtryk flere gange i døgnet i en periode. Denne metode anvendte vi for at gøre lægerne opmærksomme på sådanne mere hensigtsmæssige metoder i diagnostikken af forhøjet blodtryk. Blandt andet med baggrund heri blev metoden indført i overenskomsten for almen praksis. Der er international enighed om at diagnosen forhøjet blodtryk ikke bør stilles og livsvarig behandling derfor indledes, uden forudgående anvendelse af en af disse målinger. Lungefunktionsmåling Event recording Ambulant elektrokardiogrammonitorering over nogle dage til at fange hjerterytmeforstyrrelser som f. eks. den ovenfor, hvor der ses en livstruende hjertearytmi. Også denne undersøgelse har stor nyttevirkning for primærsektorens læger. Et pilotprojekt forud for indførelsen på KPLL viste Lungefunktionsmåling I vurderingen af astma og kroniske lungelidelser er en vurdering af lungefunktionen essentiel for at tage stilling til diagnose, behandlingseffekt og prognose. På KPLL udføres flere former for lungefunktionsundersøgelser, alle baseret på spirome-

15 trisk princip. Dels udføres simpel spirometri, spirometri efter reversibilitetstest med beta 2 agonist, spirometri i forbindelse med arbejdsbelastning, og udlån og instruktion i anvendelse af peakflowmeter. Også alle disse undersøgelser - undtagen peakflowmåling er digitaliserede med anvendelse af moderne edb-udstyr. Distal blodtryksmåling Distal blodtryksmåling I vurderingen af kredsløbsforstyrrelser i benene er en nøjagtig måling af blodtrykket disse steder af essentiel betydning for vurdering af sværhedsgraden og dermed stillingtagen til behandling inklusive eventuelt karkirurgisk indgreb. Priktest (allergiudredning) Priktest Som led i allergiudredning sættes ved en priktest en række allergener på huden og der kan, hvis patienten er allergisk, fremkomme en allergisk reaktion i huden en såkaldt pabel. Sammenholdt med patientens symptomer danner dette holdepunkt for hvad patienten er allergisk overfor. EEG undersøgelser EEG er en forkortelse for elektroencefalografi. Ved EEG undersøgelsen registreres hjerneoverfladens elektriske aktivitet. Undersøgelsen bliver bl.a. brugt til at vurdere forskellige epileptiske anfaldsfænomener. Den 1. juni 1952 blev der åbnet for EEG undersøgelser på laboratoriet og det første år blev der udført EEG undersøgelser. Efter 59 år med EEG undersøgelser på laboratoriet blev undersøgelsen den 1. juli 2011 overflyttet til Glostrup Hospital. De sidste par år blev der årligt gennemført ca undersøgelser. Automatisering og IT Allerede fra starten var en af laboratoriets målsætninger at udføre undersøgelserne så billigt som muligt, samtidig med høj kvalitet i undersøgelserne. Dette har hele tiden ligget KPLL stærkt på sinde. I en institution som KPLL som i andre institutioner i sundhedsvæsenet udgør personaleudgifterne den overvejende del af udgifterne til drift. Det har derfor som et led i reduktion i udgifterne af laboratoriets drift stedse været et mål, at gennemføre automation i den udstrækning, den teknologiske udvikling har muliggjort det. Også for at sikre personalet så gode arbejdsvilkår, som muligt, og for i videst muligt omfang at eliminere den menneskelige fejlfaktor. Der er derfor foregået en løbende automation af funktionerne, og disse er nu automatiseret fra modtagelsen af patient eller blodprøve over analysevirksomhed og kvalitetssikring til svarafgivelse til rekvirerende læge. Laboratoriesystemet er koblet op på økonomisystemet og den daglige analyseproduktion overføres med antal udførte undersøgelser og deres omkostninger til økonomisystemet, som automatisk genererer afregning og postering af alle udgifter til løn, varekøb og andre driftsudgifter relateret til hver enkelt prøve. Systemet kan samtidig levere statistikker til såvel internt som eksternt brug. De sidste 25 års store stigning i antal laboratorieundersøgelser, specielt de klinisk biokemiske undersøgelser kombineret med de store analyse- og IT-tekniske udviklinger har indebåret at laboratoriets IT-system er blevet opdateret fire gange. Det første system CLINFO blev taget i brug i 1985 og i 1992 erstattet af DecLab. Dernæst fulgte NetLab fra 1999 der i 2010 blev opdateret til NetLab2. Hvert skift har været ledsaget af et betydeligt arbejde, da kravene til systemerne og dermed også kontrol af systemerne før ibrugtagning for hvert skift har været stigende. De stigende krav fra KPLL`s side til IT-leverandørerne har bidraget til at den store udvikling i laboratoriets automation har kunnet gennemføres. Flere af medarbejderne og især nøglepersoner kan huske den præcise dato for ibrugtagningen af et nyt system og de har kunnet trække et lettelsens suk efter hvert af de fire skift, da de alle er blevet gennemført med succes. I tillæg til de nævnte fire store IT-systemer er en væsentlig del af laboratoriets IT-løsninger udviklet af laboratoriets IT-afdeling. Herudover

16 Eksempel på resultatvalidering i Netlab/2 har laboratoriets krav til leverandører af udstyr bidraget til leverandørens udvikling af udstyret. Siden 1992 har KPLL gemt alle analyseresultater. Efter 20 år gemmer databasen resultater. Service mål For KPLL har patienten altid været i centrum. Det handler om at optimere patientforløbene med korte ventetider, gode fysiske rammer, venligt personale og en hurtig umiddelbar svarafgivelse til rekvirerende læge. Overfor patienterne Blodprøvetagning kan ske hos lægen, men den kan også ske i centralt beliggende filialer og på laboratoriet i Pilestræde. Åbningstiderne med bl.a. en ugentlig aftenåbning giver den enkelte patient stor valgfrihed for hvornår prøven skal tages. Ved behov er der mulighed for prøvetagning og EKG-tagning i patienternes hjem. Ventetiden for blodprøvetagning og EKG-optagelse har i 2011 været kort. Alle 9 prøvetagningssteder har levet op til målet, at 95% af patienterne skal være betjent indenfor 30 minutter. Ventetid på tidsbestilte undersøgelser har i 2011 for nogle undersøgelser været 1-3 uger (arbejds-ekg ekkokardiografi og distal trykmåling) for andre 4-5 uger (døgnblodtryk, event-recording, lungefunktionsundersøgelser). Der har siden 2003 været udført årlige patienttilfredshedsundersøgelser, der har vist en meget stor tilfredshed med ventetid og betjerning. Overfor lægerne Laboratoriet har et relevant repertoire af klinisk biokemiske analyser og kliniske undersøgelser. Der er nem elektronisk henvisning til såvel blodprøvetagning som undersøgelser. For prøver taget af KPLL foreligger resultaterne af cirka 90% af de bestilte analyser samme dag, som prøverne tages. Resultaterne sendes samme dag elektronisk til lægen. For prøver taget af de praktiserende læger foreligger over 90 % af resultaterne dagen efter at prøven er taget. Gentagne undersøgelser blandt lægerne viser, at de er tilfreds med svartiden. For laboratoriet er svar til tiden vigtigere end blot hurtige svar. Ved stærkt afvigende analyse- og undersøgelsesresultater foretages umiddelbar kontakt til rekvirerende læge. Træffes denne ikke håndteres sagen af speciallægerne på laboratoriet eventuelt ved kontakt til lægevagten. Det sikrer at en læge umiddelbart tager stilling til de afvigende resultater og hvad der skal ske med patienten. Sidste tilfredsshedsundersøgelse i år 2011 for praktiserende læger viste en høj tilfredshed med KPLL s ydelser både på det faglige og på det servicemæssige område.

17 Kvalitetssikring af Laboratoriemedicin i Almen Praksis I Landsoverenskomsten indgået oktober 1999 mellem Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringen, blev kvalitetssikring af det laboratoriemedicinske område som noget nyt gjort obligatorisk. For KPLL var det dog ikke nyt at arbejde med kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis. Udviklingen fra de Erindringsråd til de på laboratoriet foretagne undersøgelser fra 1934 til den brede vifte af tiltag der tilbydes i dag vidner om at laboratoriet har været på forkant også på dette område. Konsulentbesøg Laboratoriekonsulentbesøg hos praktiserende læge Felix Barkowski Siden slutningen af 80 erne har bioanalytikere med særlig kendskab til laboratoriemedicin i almen praksis (laboratoriekonsulenter) besøgt de praktiserende læger mhp. at øge kvaliteten af de patientnære laboratorieundersøgelser der foretages hos lægen. I dag udføres besøgene en gang årligt. Der foretages ved disse besøg gennemgang af procedurer for og resultater af parallelanalyse samt lægens patientnære udstyr kontrolleres. Besøgene giver endvidere lægen og konsulenten mulighed for at drøfte spørgsmål og problemstillinger relateret til kvalitetssikring af laboratoriemedicin i almen praksis. Laboratoriekonsulenterne har også siden slutningen af 80 erne medvirket til uddannelse af lægernes hjælpepersonale omkring bestilling af analyser og blodprøvetagning. Parallelanalyse KPLL har siden slutningen af 80 erne aktivt deltaget i kvalitetssikring af lægernes egne analyser først med udsendelse af kvalitetskontrolmateriale senere gennem den såkaldte parallelanalyse. Ved parallelanalyse foretager lægen en patientnær analyse på en patientprøve og sender resultatet til KPLL sammen med en blodprøve fra samme patient. KPLL foretager samme analyse på det indsendte prøvemateriale og resultaterne opnået hos lægen og på laboratoriet sammenlignes. Forholdet mellem lægens resultat og KPLL s resultat beregnes af laboratoriets IT-system og afgives elektronisk som et svar til lægen. Ved væsentlige afvigelser mellem lægens og laboratoriets resultater kontaktes lægen af en bioanalytiker fra KPLL (laboratoriekonsulent) med henblik på at finde årsager til det afvigende resultat og rette op på disse. Fra og med 2012 er der udsendt en særskilt statistik til de læger, der foretager parallelanalyse. Statistikken giver lægen mulighed for at se sine egne resultater og sammenligne disse over tid. Derudover har lægen mulighed for at sammenligne sit eget resultat i fordelingen af resultater fra læger med samme apparattype og i fordelingen af resultater for alle læger. Statistikken giver også mulighed for at sammenligne resultater opnået på forskellige patientnære udstyr. Fremover vil statistikken udsendes 2 gange årligt. Andet Fra den første samlede analysevejledning udkom i 1934 til det sidste ringbind KPLL INFO udkom i 2004 er lægerne gennem årene blevet vejledt om undersøgelserne på laboratoriet. De sidste år er vejledning i stigende grad sket elektronisk for eksempel via KPLL s hjemmeside, elektronisk udgave af KPLL INFO og analysefortegnelse, elektronisk udgave af KPLL NYT, informationer ved bestilling af analyser og modtagelse af svar. Kortere ensartede informationsskrifter med 1-4 årlige udgivelser har jævnligt været sendt til lægerne. Det begyndte i april 1986 med udsendelse af Praktiserende lægers information fra Laboratoriet i Pilestræde ( pli fra LABORATORIET ) som i 1997 blev afløst af KPLL NYT. Årligt er der siden 2001 udsendt lægestatistikker til lægerne. Statistikkerne viser lægernes forbrug af laboratoriemedicinske undersøgelser opgjort på ydernummer og sammenlignet med de øvrige lægers forbrug. Lægestatistikkerne giver mulighed for at lægen kan reflektere over eget forbrug af laboratorieundersøgelser, men danner også naturligt udgangspunkt for drøftelse mellem lægerne og de klinisk biokemiske overlæger om optimal brug af laboratoriemedicinske undersøgelser i almen praksis. Sådanne drøftelserne sker på møder, hvor de klinisk biokemiske overlæger deltager i lægernes efteruddannelseskredse/12-mandsforeninger. I første halvdel af 00 erne deltog 2/3 af de alment praktiserende læger i sådanne efteruddannelsesmøder. De klinisk biokemiske overlæger inviteres fortsat til at deltage i efteruddannelsesmøder med lægerne. Herudover er der daglig mulighed for at lægerne kan kontakte KPLL s overlæger. En gang om året er der siden 1995 afholdt et heldags minisymposium med henblik på efteruddannelse af de praktiserende læger. Ca. 300 læger deltager hvert år.

18 Nyeste certifikat fra januar 2011 DANAK akkreditering KPLL blev som det første laboratorium i Danmark fuldt DANAK akkrediteret på sin laboratorievirksomhed og kliniske undersøgelser i juni Herudover er KPLL ifølge DANAK Dansk Akkrediteringsinstitut - det første i verden, hvor også hjerte-, lunge- og andre undersøgelser er akkrediteret. Akkreditering efter DANAK S tidligere ISO 17025, nu standard er den højeste form for kvalitetsstandard og kvalitetssikring, der kan opnås. Med en akkreditering er alle aspekter i håndtering af papirgange, patientundersøgelse, analysevirksomhed, svarafgivelse, personalekvalifikationer, indkøb, IT håndtering og løbende uddannelsesmål og kvalitetsmål underkastet strenge og helt klart definerede kriterier, ligesom der løbende fra DANAK foretages opfølgning af, at virksomheden hele tiden opfylder akkrediteringskravene. Økonomi KPLL har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Økonomien styres som en integreret del i hele vores IT-system. Dette betyder, at prisen for hver enkelt ydelse nøje kan udregnes inkluderende alt såsom utensilier, lønninger, drift af bygninger, ITafdeling m.m.

19 Udviklingen fra 1984 til 2011 i mængder og priser KPLL har derfor igennem årene haft en meget stor budgetsikkerhed, faktisk er budgetterne siden 1988, da KPLL indførte den eksisterende elektroniske økonomistyring ikke blevet overskredet. Dette på trods af en nærmest eksplosiv udvikling i aktiviteterne. Fra starten i 1922 var det sygekasserne, som KPLL havde overenskomst med. Ved disses nedlæggelse i 1973 indgik Københavns Kommune overenskomst med KPLL. I 1994 tilsluttede Københavns Amt sig overenskomsten. Dette betød en fordobling af laboratoriets aktiviteter. Men muliggjorde samtidig en videreudvikling af den rationelle drift. Den udtalte automatisering har betydet, at priserne gennem årene har udvist en støt faldende tendens. Med indførelsen af det fuldautomatiske laboratoriesystem får priserne fremover endnu et stort dyk. Denne udvikling fremgår tydeligt af nedenstående figur. Samtidig giver den et fint udtryk for rationaliseringerne, måske bedst udtrykt ved kurven for ydelser pr. ansat. Fremtiden Som det er beskrevet ovenfor er de første 90 år af KPLL s historie forløbet helt fantastisk. En rivende udvikling med automatisering, kapacitetstilpasning, og analysetilpasning til det moderne sundhedsvæsens udfordringer. Samtidig vedvarende fokus på kvalitet og kvalitetssikring og ikke mindst støt faldende priser. Region Hovedstaden har vedtaget Hospitalsplan 2020, som indebærer tilpasninger inden for stort set alle specialer. En lang række af disse er allerede gennemført for en række kliniske afdelinger med samling og flytning af specialer. Turen er nu kommet til de tværgående specialer som klinisk biokemi. Regionen har besluttet at hele den kliniske biokemi såvel på KPLL som hospitalerne - skal underkastes en konsulentundersøgelse til vurdering af hvordan den skal tilrettelægges fremover. Ligeledes er det besluttet at det indgår i Hospitalsplan 2020 at indgå aftale med KPLL om etablering af laboratoriet som en afdeling i Region Hovedstaden som Region Hovedstadens Elektive Laboratorium. Regionen har besluttet, at de kliniske undersøgelser inklusive det dertil knyttede personale skal opkobles fagligt og administrativt til en eller flere hospitalsafdelinger med relevant speciale. Den endelige afklaring med hensyn til placering af de kliniske undersøgelser er endnu ikke fastlagt. For patienter, praktiserende læger og personale har vi kun at ønske, at resultaterne som er opnået i laboratoriets 90 - årige historie også vil komme til at afspejle årene fremover. Vi forventer at den gamle dame i en ny skikkelse kan yde og nyde endnu mange år i tjenesten for primærsektoren i Hovedstadsregionen.

20 Historien om et stræde, en gade og et hus I anledning af KPLL s 90-års fødselsdag fortælles her historien om Pilestræde, Springgade og Pilestræde 65, som i dag huser de fleste medarbejdere. Pilestræde Gaden er første gang nævnt i 1400-tallet og er både kaldt Pilestræde og Pilegaardsstræde. Gaden fik navn efter den anseelige Pilegården, der omtaltes første gang i Oprindeligt stod der mange piletræer i gaden, hvor den var præget af mange ubebyggede grunde i slutningen af middelalderen. Den blev først fuldt udbygget under renæssancen, hvor også Pilegården blev udstykket i 1579 til tre våninger til de fattige huusarme. Trods udstykningerne og bebyggelsernes vækst bevarede Pilestræde længe sit landlige udseende. Det var nemlig bagsiden af Købmagergades fine haver. Dets beliggenhed i byens udkant mellem Købmagergade og Østervold og de store ubebyggede arealer gjorde også sit hertil. Mange grunde blev bebygget af adelsmænd, som senere solgte boligerne til jævne solide borgere. Gradvist forvandledes Pilestræde således til en jævn borgerlig gade, og samtidig med at dens landlige idyller gik tabt, mistede den også sin eksklusive karakter. Borgerlige småhuse og boder bygget til udlejning til fattigfolk trængte ind mellem de store fornemme gårde og fordrev efterhånden de oprindelige beboere. Geddes kort over Rosenborg kvarteret Springgade I modsætning til nu, hvor Pilestræde omfatter hele strækningen fra Østergade til Landemærket, kaldtes indtil 1881 den del af strædet (vores del), der ligger mellem Landemærket og Møntergade for Springgade. Ved siden af Trinitatis Kirkegård (nu kirkepladsen) lå en avlsgård (omtrent hvor Arbejdernes Landsbank nu ligger), som var stald for byens arbejdsheste og bytyre, som blev sat for plovene, da agerbrug stadig var et stort erhverv. Kongen forlangte plads til 1200 heste (!). Gaden var opkaldt efter de springske tyre. I 1671 blev gården solgt til Trinitatis kirke og nedrevet for at udvide kirkegården. Allerede i 1709 var pladsen igen for trang, hvorfor kirken fik lov at nedrive yderligere gamle og brøstfældige smaa huse i området. De fleste mindre ejendomme har tilhørt en broget flok af småfunktionærer, håndværkere, brændevinsbrændere og øltappere. Branden i 1728 I 1728 udbrød en aften brand i et hus på hjørnet af Lille St. Clemensstræde og Vestervold. En kraftig vind samtidig med, at byens brandfolk festede i byens værtshuse efter en vellykket sprøjteprøve, og at Holmens chef var så drukken, at matroser ikke blev udkommanderet, betød, at ilden bredte sig hurtigt. Ligeledes manglede fem af byens 12 kvarterer vand, da vandrørene var under reparation. Springgade efter 1728 Springgade var blandt de gader, hvor ilden havde raseret, hvorimod Pilestræde var sluppet nådigere. På grund af branden blev det besluttet, at alle gader skulle være mellem 16 og 24 alen brede, og ingen huse måtte opføres af bindingsværk; men af økonomiske årsager og manglen på materialer blev det nødvendigt at slække på kravene. Springgade blev derfor gjort bredere og rettedes lidt ud, hvorimod Pilestræde beholdt sin hidtidige bredde og forløb. Syd for kirken lå indtil 1882 Den kongelige porcelænsfabrik. Fabrikkens rigtige adresse var Købmagergade 50; men man kunne gennem en port med jernbolte komme ud på Springgade. Ejendommen var i 1764 med sin fornemme hovedbygning ud til Købmagergade overladt til vognmandslavet, som havde indrettet den til Kongelig allernaadigst privilegeret Post og Gjæstgivergaard med commode Værelser for Reisende og plads i gården til heste, kareter og postvogne. Allerede i 1775 fik den nyoprettede porcelænsfabrik til huse i den store ejendom: Den strakte sig med fire lange gårde og ti overflødige bygninger lige fra Købmagergade til Springgade. Under bombardementet i 1807, hvor englænderne sigtede efter Rundetårn, flygtede folk fra

KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår)

KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår) KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Indhold i dette nummer TEST Reg.nr. 434 Administrationschefens klumme...............................................................................1

Læs mere

KPLL-nyt 2007-4 (Julen 2007)

KPLL-nyt 2007-4 (Julen 2007) KPLL-nyt 2007-4 (Julen 2007) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Indhold i dette nummer TEST Reg.nr. 434 Administrationschefens klumme...............................................................................1

Læs mere

KPLL-nyt 2012-1 (sommer)

KPLL-nyt 2012-1 (sommer) KPLL-nyt 2012-1 (sommer) Indhold i dette nummer Kære kolleger... 1 Allergianalyser via WebReq... 2 Vitamin D... 3 HbA1c til diagnostik af type 2 Diabetes... 4 Ny adgang til patientens laboratoriesvar fra

Læs mere

KPLL-nyt 2008-1 (Forår 2008)

KPLL-nyt 2008-1 (Forår 2008) KPLL-nyt 2008-1 (Forår 2008) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Indhold i dette nummer TEST Reg.nr. 434 Administrationschefens klumme...............................................................................1

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

KPLL-nyt 2011-2 (december)

KPLL-nyt 2011-2 (december) KPLL-nyt 2011-2 (december) Indhold i dette nummer Kære kolleger... 1 Allergener på WebReq... 2 Et vågent øje... 4 PræLabCell... 4 Tilfredshedsundersøgelse... 5 Afhentning og indsendelse af prøver til KPLL

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Internet Laboratoriesvar kan for alle RHEL - henvisninger ses på internettet på tre måder:

Internet Laboratoriesvar kan for alle RHEL - henvisninger ses på internettet på tre måder: 3.1 Svarafgivelse Elektroniske svar Elektroniske svar: afsendes dagligt kl. 12, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 21 og 22 via KMD (Kommunedata) til lægens elektroniske postkasse. Svar afsendes så snart resultaterne

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

KPLL-nyt 2010-4 (jul - nytår)

KPLL-nyt 2010-4 (jul - nytår) 2010-4 (jul - nytår) Indhold i dette nummer Årets sidste klumme..............................................................................................1 Forhøjede PTH resultater........................................................................................2

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

KPLL-nyt 2009-1 (Forår 2009)

KPLL-nyt 2009-1 (Forår 2009) KPLL-nyt 2009-1 (Forår 2009) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM TEST Reg.nr. 434 Indhold i dette nummer EEG undersøgelserne flytter til Glostrup filialen............................................................2

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Administrationschefens klumme

Administrationschefens klumme KPLL-nyt 2005-1 Indhold i dette nummer Administrationschefens klumme...............................................................................1 Ny Ballerup-filial..................................................................................................2

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

KPLL-nyt 2008-2 (Efterår 2008)

KPLL-nyt 2008-2 (Efterår 2008) KPLL-nyt 2008-2 (Efterår 2008) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Indhold i dette nummer TEST Reg.nr. 434 Administrationschefens klumme...............................................................................1

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS

AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS MØDE I XX 1 Program DDKM og akkreditering: hvad, hvorfor, hvornår..? Akkreditering: cases og udvalgte standarder Tid til refleksion Gør dit arbejde meget nemmere! Kom godt

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

OPEN biobank/projektarbejde på et universitetshospital

OPEN biobank/projektarbejde på et universitetshospital OPEN biobank/projektarbejde på et universitetshospital v/ Mette Møller Andreasen Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi. Odense Universitetshospital Hvem er jeg? Mette Møller Andreasen Qvinde 43 år

Læs mere

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Tema Hvordan implementerer man en stor innovativ automatiseringsløsning? Nordsjællands Hospital Hillerød

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Tema Hvordan implementerer man en stor innovativ automatiseringsløsning? Nordsjællands Hospital Hillerød Vitenskapelig artikkel Vitenskapelig artikkel Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D-80333 Munich Germany Siemens AG Healthcare

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T Status vedr. ventetid for hjertepatienter uden for pakkeforløb På Task Force mødet for patientforløb på kræft- og hjerteområdet den

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver.

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver. Indledning. WebReq Denne vejledning gælder for rekvirering hos Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Vejledningen er et uddrag af WebReq brugermanual, Juni 2011. Manualen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. 4. Hvor meget lyder den udgift på årligt? 5. Hvornår besluttes det hvor båndet skal indplaceres?

POLITIKERSPØRGSMÅL. 4. Hvor meget lyder den udgift på årligt? 5. Hvornår besluttes det hvor båndet skal indplaceres? Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok A Afsnit 1. sal Telefon 38 66 50 00 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 Holbæk Sygehus et ambitiøst og veldrevet akutsygehus 01660 - Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 22-06-2015 14:34:09 På Holbæk Sygehus er patienten vores partner Patienter skal kende os for høj faglig kvalitet

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift

Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift FSTAs årskonference 14. oktober 2016 26. oktober 2016 1 Sundhedsplatformen kort fortalt Alle hospitaler øst for Storebælt indfører Sundhedsplatformen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Projekt og tidsplaner for MC7 Laboratorieprojekter i Delprojekt 6

Projekt og tidsplaner for MC7 Laboratorieprojekter i Delprojekt 6 NKN Delprojekt 6 Formål Projektets formål er at etablere en fælles landsdækkende navngivning med korte, klinisk anvendte navne som supplement til de lange officielle NPU navne. Desuden at anbefale en præsentationsrækkefølge

Læs mere

Minisymposium for praksislæger

Minisymposium for praksislæger CEK Minisymposium for praksislæger Pharmakon, Hillerød Fredag den 4. november 2016 CEK Program CEK CEK Kvalitetssikring i almen praksis v/ Jesper Clausager, CEK, Nordsjællands Hospital CEK Central Enhed

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Besøgstid Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende eller venner på Sygehus Danmark. Som udgangspunkt er du velkommen, når det passer bedst

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011 DSKB s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011 Policydokumentet Indholdet var stadigt aktuelt Trængte til en opdatering Hvordan skulle vi komme videre? Og hvad betyder specialerapporten for specialet

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Gentofte Hospital Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

Gentofte Hospital Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer Gentofte Hospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 12-03-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 06-05-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder

Læs mere

Har I overvejet en bioanalytiker?

Har I overvejet en bioanalytiker? Har I overvejet en bioanalytiker? Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller

Læs mere