MODTAGEUNDERVISNING LÆRING OG TRIVSEL. Dansk som andetsprog. Arbejdsgruppens anbefalinger til organisering maj 2016

Transkript

1 MODTAGEUNDERVISNING Dansk som andetsprog Arbejdsgruppens anbefalinger til organisering maj 2016 LÆRING OG TRIVSEL

2 Indhold Indledning... 3 Lovgivning... 3 Holbæk hidtidig praksis modtageklasser... 4 Holbæk politik og strategier... 5 Hovedpointer fra Rambølls litteraturstudie... 7 Organisering af modtagelsestilbud... 7 Varighed og placering... 7 Brobygning og samarbejde... 7 Ansvars og rollefordeling... 8 Sent ankomne elever... 8 Lærerkvalifikationer... 8 Undervisningsdifferentiering... 8 Arbejdsgruppens forslag til principper... 8 Modeller for fremtidig organisering... 9 Arbejdsgruppens anbefalinger Konsekvens i forhold til uddannelse Afslutning

3 Indledning I Holbæk Kommune er arbejdet med basisundervisningen i dansk som andetsprog hidtil blevet varetaget på en enkelt skole, Isefjordskolen afdeling Holbæk, i form af modtageklasser. Presset på Isefjordskolen afdeling Holbæk er steget i takt med et stigende antal flygtninge og familiesammenføringer, og det er derfor fremadrettet ikke en holdbar løsning, dels på grund af de fysiske rammer, dels antallet af klasser, der skal fungere som praktikklasser. På den baggrund har Fagchefen for Læring og Trivsel nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til mulige modeller for fremtidig løsning af opgaven. Arbejdsgruppen er sammensat med repræsentanter fra ledelse og koordinator for de nuværende modtageklasser, Børnekonsulentcenteret, Asylteamet, 10.klasse centeret, UTA og Fagcenteret for Læring og Trivsel. Arbejdsgruppen har dels forholdt sig til Børn- og ungepolitikken og de to integrationsspor, dels den praksis og erfaring der er opbygget i arbejdet med modtageklasserne. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har bedt Rambøll om en dybdegående litteraturgennemgang af organisering og tilrettelæggelse af modtagelsestilbud for nyankomne elever med henblik på at styrke vidensgrundlaget. 1 Hovedpointerne fra litteraturstudiet fremgår i et senere afsnit og indgår i arbejdsgruppens anbefalinger. Lovgivning Regeringen og KL har indgået aftale om Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge 2 i marts Lempelserne i rammerne er skrevet til i kursiv herunder og er indtil videre et forslag. Loven forventes at træde i kraft pr De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning til nyankomne elever fremgår af Folkeskolelovens 5 og Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Nyankomne elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen i folkeskolen kan deltage i den almindelige undervisning, skal tilbydes basisundervisning. 3 Basisundervisning kan organiseres som 1) Modtageklasser, hvor eleven i begyndelsen har alle eller en overvejende del af deres timer, og efterhånden får en del af deres timer i en almindelig klasse 2) Særlige hold (modtagelseshold) eller enkeltmandsundervisning 3) Udvidede modtagelsesklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter de er fyldt 14 år. Basisundervisningen ophører, når eleven vurderes til at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog, dog senest efter 2 år. Der er mulighed for at gå ud over 2 år, hvis eleven ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse og skrive, eller hvis eleven er optaget i en udvidet modtageklasse for sent ankomne elever. For modtagelsesklasser gælder 1 Rambøll: Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever- Rapport oktober To-partsaftale: Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge forventes i kraft d Basisundervisning gives til tosprogede elever, der ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at følge undervisningen i en almindelig klasse. 3

4 Aldersforskellen må højst svare til tre almindelige klassetrin i en klasse. Hæves til højest fem klassetrin, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrund. klassen må højst have 12 elever ved skoleårets start med mindre skolen sætter ekstra lærertimer ind. Hæves til 15 elever, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 elever, hvis overvejende samme sproglige baggrund) For modtagelseshold gælder eleven indskrives i en almindelig klasse, men læser en del af deres timer på hold der må højst være 7 elever på holdet Reglerne ændres, så eleverne fremover inden for rammerne af holddannelsesreglerne og ud fra en vurdering af den enkelte elevs behov skal have alle eller en del af deres timer i modtageklassen. Elevernes samlede undervisningstid skal svare til undervisningstiden for det alderssvarende klassetrin i almentilbuddet. Undervisning i dansk som andetsprog, herunder også basisundervisning, skal varetages af lærere eller andet undervisende personale, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtageklasser. Ordningen indebærer at kommunen ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring. Holbæk hidtidig praksis modtageklasser I Holbæk er der på Isefjordsskolen modtagelsesklasser, som det eneste sted i kommunen. Der har tidligere været 3 klasser, men med den øgede tilgang af flygtninge, rummer skolen pt. 8 klasser. Den oprindelige økonomiske tildeling baserer sig på 3 klasser, og er en del af den samlede tildeling til skoleområdet. Elevtallet i modtageklasserne tæller dog ikke med i den samlede opgørelse af elevtallet. I modtagelsesklasserne gives basisundervisning i dansk som andetsprog ud fra Nye fælles Mål- Dansk som andetsprog, basisundervisning, og eleven tilknyttes en praktikklasse på skolen. Der er tre veje til indskrivning i modtagelsesklasse: 1. Forældre kommer selv/eller ringer til Isefjordskolen for at lave en indskrivningsaftale 2. Familiekonsulenter kontakter koordinator for modtagelsesklasser for indskrivning af elever 3. Børnehusene tager kontakt til koordinator for modtagelsesklasserne for en vurdering, om et af deres børnehavebørn er klar På indskrivningsmødet, hvor der bruges tolk, gennemgås elev- og familiestatus, skoleerfaringer og niveau, skolens forventninger til eleven, samt oplysning om, at Isefjordskolen ikke nødvendigvis er elevens distriktsskole. Der er et tæt samarbejde mellem Asylteamet og Isefjordskolen. 4

5 Når eleven skal udsluses fra modtageklassen skrives en skoleudtalelse, der indeholder elevens baggrund, faglige og sociale udvikling. Distriktsskolen kontaktes for et overleveringsmøde. Praksis for overlevering foregår på forskellige måder: 1. Koordinator for modtageklasserne mødes med lederen af skolen samt modtagende lærere. Kontaktpersonen for eleven deltager nogle gange 2. Isefjordskolen holder ikke møde med modtagende skole, men modtagende skole kontakter selv forældrene for indskrivning Holbæk politik og strategier Sammenfatning der ligger til grund for modeller (principper)- bu politik og integrationsstrategierne. Byrådet ønsker, at kommunens børn og unge både dannes og uddannes, så de kan klare sig godt. De skal uddannes, så de kan få et arbejde og leve et godt og selvforsørgende liv. De skal dannes til demokratiske, kompetente samfundsborgere. 4 Byrådet har formuleret en strategi for nyankomne flygtninge og familier. Visionen for strategien er blandt andet at den understøtter At flygtningene bidrager til kommunens vækst og bæredygtighed gennem læring, uddannelse og beskæftigelse samt et aktivt liv 5 Inden for Læring og Trivsel er indsatsen at Nyankomne skolebørn starter hurtigst muligt op i enten en af kommunens modtagelsesklasser eller i basisundervisning på distriktsskolen. Her lærer eleven det gode og præcise sprog, som er nødvendigt for at kunne lære. De indledende tilbud bygger bro til skolens øvrige hverdag og fag, og skolen sikrer en gradvis udslusning, så eleven senest efter to år er integreret i og får udbytte af almenundervisningen 6. Målet er at 95 pct. af eleverne i folkeskolen gennemfører grundskolens afgangsprøve. med minimum karakteren 2 og opnår muligheden for at få adgang til en ungdomsuddannelse. Inden for kerneområdet Uddannelse til alle Unge formuleres under indsatsområdet Sprog: At kunne dansk i skrift og tale er afgørende for at kunne indgå i undervisning og tage en ungdomsuddannelse på lige fod med klassekammerater. Vi prioriterer derfor danskundervisningen særdeles højt for de unge. Vejen til selvforsørgelse går via en uddannelse, men for at kunne videreuddanne sig i Danmark er engelsk ofte også en forudsætning. Derfor skal vi arbejde for, at unge flygtninge lærer engelsk. Unge som har brug for at lære mere engelsk eller dansk vil fx kunne få kurser i ungdomsskolen. I Strategi for Indvandrere, efterkommere og flygtninge 7 formuleres under Læring og trivsel: Vi arbejder på at fremme alle børns læring og trivsel, så de kan blive så dygtige, de kan. Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab uanset evner, forudsætninger og baggrund. 4 Holbæk kommunes Børne- og ungepolitik Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier Strategi for borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund jan

6 Vi arbejder på at gøre det muligt for alle at deltage i fællesskabet. Det betyder, at der i dagligdagen ikke skelnes mellem danskere, og børn med indvandrer- og flygtningebaggrund. Vi behandler alle børn med udgangspunkt i deres specifikke liv, baggrund og evner. I den sproglige indsats fremgår det blandt andet At der i folkeskolen arbejdes med differentieret undervisning og med direkte undervisning i sprogforståelse og afkodning af ord. Desuden arbejdes der med det danske sprog i alle fag, hvor undervisningen tilrettelægges, så arbejdet med faget støtter elevens sproglige udvikling såvel som faglige læring At medarbejderne i dagtilbud og skoler styrker deres kompetencer i forhold til de tosprogede børn, specielt i relation til at tænke dansk som andetsprog ind i det daglige pædagogiske arbejde. Under Uddannelse for alle unge i indsatsen Uddannelses- og jobidentitet fremgår det at betydningen af at have indvandrer- og flygtningebaggrund skal mindskes, når det drejer sig om at gennemføre en uddannelse. Det gøres blandt andet ved at: Videreudvikle indsatser, som stimulerer de unge både fagligt, personligt og socialt med henblik på at fremme deres uddannelsesparathed Sikre den nødvendige vejledning og rådgivning i vejledningsindsatserne, så de unges uddannelses- og jobdrømme bliver omsat i en realistisk uddannelsesplan Arbejde målrettet på, at unge med indvandrer- og flygtningebaggrund i vores 10. klasse og øvrige skoletilbud især får styrket deres dansk- og engelskkundskaber. Etablere og videreudvikle allerede bestående ung til ung-mentorfunktioner for ad den vej at udnytte de ressourcer, der er blandt unge generelt. Samarbejde med erhvervsskolerne om, hvordan de bidrager til integrationen af unge med indvandrer- og flygtningebaggrund. Under indsatsen Fritid arbejdes der blandt andet med at: Styrke de unges kontakt til foreninger, klubber, idræts- og motionsklubber, frivilligfunktioner, således at også unge med indvandrer- og flygtningebaggrund oplever sig som værdifulde for samfund og fællesskaber Sammenfattende Alle børn og unge i Holbæk Kommune dannes og uddannes uanset baggrund Alle børn skal blive så dygtige som de kan, og opleve at være del af et fællesskab Målsætningen om at 95 pct. af eleverne i folkeskolen gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimum karakteren 2 og opnår muligheden for at få adgang til en ungdomsuddannelse gælder også børn og unge med dansk som andetsprog At der i folkeskolen arbejdes differentieret med undervisning, med sprogforståelse og afkodning af ord, og at det danske sprog bruges i alle fag Medarbejdernes kompetencer i dansk som 2.sprog styrkes Dansk og engelsk prioriteres for unge flygtninge som adgang til uddannelse Mentorordninger og kontakter til foreninger mm styrkes 6

7 Hovedpointer fra Rambølls litteraturstudie Rambølls analyse af litteraturen om modtagelsestilbud viser at der er en overvægt af kvalitative beskrivelser af praksis og erfaringer fra både lærere, elever og eksperter, og et forholdsvist lavt evidensniveau hvad angår solid viden om effekter på elevniveau. Den store overvægt af kvalitative studier bidrager dog med værdifuld viden, der kan understøtte det fremadrettede arbejde med at tilrettelægge og organisere modtagelsestilbud. Rapporten berører både aspektet med organisering af modtagelsestilbud og indhold i undervisningen. I denne opsamling af hovedpointer fra litteraturstudiet forholder vi os hovedsagligt til organisering af modtagelsestilbud. I rapporten vedlagt som bilag kan læses mere om anbefalingerne i forhold til indhold i undervisningen. 8 Organisering af modtagelsestilbud Litteraturstudiet peger på 4 modeller A B C D Modtagelsestilbud med lav grad af integration i almentilbud er f.eks. organiseret som en modtagelsesklasse eller modtagelsesskole fysisk adskilt fra alemtilbud Modtagelsestilbud med en lidt højere grad af integration i almentilbud er f.eks. organiseret som særskilt modtagelsesklasse fysisk placeret på en almenskole Modtagelsestilbud med en forholdsvis høj grad af integration i almentilbud er organiseret således, at nyankomne elever indskrives i almenklasse og samtidig modtager støtte og/eller supplerende undervisning Som model C men uden støtte. Denne model er ikke lovlig i en dansk kontekst. Der kan ikke udledes viden om, hvilken model, A, B eller C, der er mest effektiv i forhold til elevernes udbytte. Kun at model D er uhensigtsmæssig og medfører et negativt udbytte. Varighed og placering Der ses en positiv betydning for elevernes udbytte, hvis der er tale om et tidsbegrænset modtagelsestilbud mellem 6 og 12 måneders varighed, og ligeledes at det er fysisk placeret samme sted som almentilbuddet. Det er vigtigt at nyankomne elever forholdsvist hurtigt opnår en relation til almentilbuddet. Det kan fx være deltagelse i en del timer i almentilbuddet, deltagelse i fælles aktiviteter med elever i almentilbuddet, tilknytning til mentor i almentilbuddet. Brobygning og samarbejde Det har en positiv betydning for elevernes udbytte, at der etableres et tæt samarbejde mellem lærere i modtagelsestilbud og lærere i almentilbud så tidligt som muligt, og at der er gode erfaringer med et tæt samarbejde om elevens overgang til almentilbuddet. Litteraturen peger på, at det i praksis kan være en udfordring at etablere et gensidigt samarbejde. 8 Rambøll: Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever- Rapport oktober

8 Ansvars og rollefordeling Der ses ofte en uklar ansvars- og rollefordeling mellem kommune og skoler, fx i forhold til procedurer for visitation og overgang til almentilbud. Der mangler også klare kriterier til at vurdere, hvornår en elev er klar til at overgå til almentilbud. Litteraturstudiet peger på vigtigheden af, at der udarbejdes klare retningslinjer for ansvarsfordelingen og at der udvikles kriterier til brug for vurderingen af, hvornår en elev med fordel kan overgå til almentilbud. Sent ankomne elever Sent ankomne elever er en særlig målgruppe. De har kortere tid til at indhente alderssvarende niveau både sprogligt og fagligt. Litteraturstudiet peger på, at der er udfordringer i forhold til at opnå et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i undervisningen af denne elevgruppe, og at der bør være særskilt fokus på at få denne gruppe dygtiggjort til at kunne begå sig i almentilbud og i det videre uddannelsesforløb. Lærerkvalifikationer I forhold til implementeringen af modtagelsestilbud peges der på, at lærere der underviser ikke altid har den formelle kompetence i form af viden om andetsprogsindlæring, og at rekruttering er vanskelig. Der er således behov for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i modtagelsestilbud. Undervisningsdifferentiering Der er forholdsvis stor spredning i både alder og det faglige niveau blandt nyankomne elever. Det gør behovet for undervisningsdifferentiering særligt stort. Litteraturstudiet peger på, at undervisningen med fordel kan tage afsæt i varierede undervisningsmetoder og tilgange, samt at sprogindlæringen tager afsæt i tematisk eller faglig indlæring. Sprogindlæringen er således en del af alle fag i folkeskolen ud over det selvstændige afsæt som dansk som andetsprog. Arbejdsgruppens forslag til principper På baggrund af erfaring fra hidtidig praksis, de kommunale politikker og strategier og litteraturstudiet peger arbejdsgruppen på følgende principper Integration så tidligt som muligt Indsatsen så tæt på almenmiljøet som muligt Tidlig og effektfuld indsats Individuel vurdering af hver nytilkommen elevs behov for tilbud Én indgang til visitation Central faglig understøttelse Forskellige løsninger i by og på land 8

9 Modeller for fremtidig organisering Arbejdsgruppen har udarbejdet forskellige modeller for organisering, der kan kombineres. Modellerne indeholder fordele og ulemper. Elevtallet kan forandre sig i takt med modtagelse af flygtningefamilier, familiesammenføringer mm. Udvidede modtageklasser fra 9.klasse Fordele Ulemper Andre bemærkninger Der etableres udvidede modtageklasser for sent ankomne elever, der er fyldt 14 år i 10.klasses regi fra deres 9.skoleår Der er mulighed for en mere målrettet og sammenhængende indsats til ungeområdet, og kompetencer til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Eleverne indgår i et ungdomsmiljø, og skal ikke skifte- direkte integreret og stort uddannelsesfokus i forvejen. De kan blive i tilbuddet i op til 3 år, hvis behovet er der, og der vil derfor være mulighed for at styrke det faglige niveau. Der er ikke pt kompetencer i 10.klasse Eleven integreres ikke i sit lokalområde og har derfor ikke naturligt kontakt til andre jævnaldrene med mindre der er andre 10 klasse elever Snitfladen til Sprogskolen skal afklares. Det vil være relevant med faglig sparring mellem Ungeskolen (Sprogskolen) og 10.klassecenteret- især i forhold til undervisningen af analfabeter, der udgør en særlig gruppe. Elever der begynder i modtageklassen bør færdiggøre skolegangen dér for at bevare tilknytningen til normalområdet. Der kan tænkes integration i lokalområdet på fritidsdelen, ungdomsskolehold mm for at imødekomme tilknytning. Der skal være en systematik. 9

10 Modtageklasser på Isefjordsskolen 0.-8.(9.)kl og etablering af satellitklasser Der etableres satellitklasser i 2 andre distrikter efter elevernes bopæl Fordele Ulemper Andre bemærkninger Eleverne har mulighed for Der er ikke for nuværende Der skal ske en betydelig at blive integreret tættere de nød- kompetenceudvidelse på deres bopæl og distriktsskole vendige kompeten- Der er behov for en afdæksen- fra begyndelcer til stede. Lokaning af boliganvisning for der er flere mulige ler er ikke afklaret. flygtninge praktikklasser. Transport kan minimeres Det giver færre elever på Isefjord Der er en koordinator med base på Isefjord, der koordinerer arbejdet Der gives mulighed for oprettelse af turbohold og analfabet/latinanalfabetkla sse eller hold Fortsat brug af modtageklasser De eksisterende kompetencer udbredes. Der sikres en ensartet håndtering af modtagelse af flygtninge Der er én indgang for asylteamet Større muligheder for at målrette undervisningen De eksisterende kompetencer fastholdes Der skal udarbejdes faste procedurer og arbejdsgange for visitation Der skal ses på en mulig kobling mellem eleven i modtagerklassen og elevens lokalskole, således at der allerede fra start i modtageklassen er et samarbejde med elevens lokalskole Satellitklasser i to af de øvrige distrikter, hvor eleverne bor. 10

11 0.-3.klasse integreres i den lokale skoleafdeling og fra 4.klasse i afdeling med udskoling Fra 0.-3.kl i lokalafdelingen Fra 4.klasse på distriktsskolen i afdeling med udskoling Gældende for begge opdelinger: Fordele Ulemper Andre bemærkninger Eleven kommer i lokalområdet Der bør tages stilling til med det sam- hvert enkelt barn og ikke me og får mulighed for automatik hurtigere integration Minimerer transportudgiften Tilbuddet kan tilpasses det lokale behov og der vil være mulighed for at samle kompetencerne. Eleverne vil være nærmere deres lokalområde Der er mulighed for frit skolevalg Der kan laves en mere målrettet inklusion samt tilknytning til praktikklasse Samarbejdet med asylteamet kan blive vanskeligt Svært at kvalitetssikreflere skal kompetenceudvikles. Det kan betyde meget forskellige tilbud og muligheder, Uklare beslutningsgange Vilkår er forskellige i distrikterne. Inkludering som ethvert andet barn, hvor der arbejdes med konteksten. Elevstatus april klasse Der kræves en grundig central visitation, og der bør derfor være en kommunal koordinator Vilkårene er forskellige i distrikterne- nogle distrikter vil ikke have mange elever. Følsomt for elevudsving i løbet af skoleåret. Kræver større kompetenceudvikling Sofielund Isefjord Tornved Engskov Tuse Katrinedal Elverdam Kildevang Andre 0.kl kl kl Bopæl Svinninge Vipperød Mørkøv og Jyderup Nr. Jernløse og Knabstrup Udby og Hagested Tølløse og St. Merløse 11

12 Elevstatus april klasse kl Sofielund Isefjord Tornved Engskov Tuse Katrinedal Elverdam Kildevang Andre Arbejdsgruppens anbefalinger Der etableres udvidet modtagelsestilbud i tilknytning til 10.klassescenteret og ungdomsskolen for sent ankomne elever der begynder i 9. klasse De øvrige modeller er alle brugbare med den nødvendige understøttelse Der er én centralt forankret indgang, der sikrer grundig visitation Der udarbejdes tydelige procedurer for visitation, samt klar ansvars- og rollefordeling mellem kommune og skole Der laves individuelle vurderinger og løsninger på baggrund af elevens behov og distriktsskolens muligheder/kompetencer Der gives mulighed for at de oparbejdede kompetencer og erfaringer fra Isefjordsskolen bruges i andre modeller, f.eks. som vejlederkorps Klasse for analfabeter forankres ét sted i kommunen Der laves en konkret plan for udfasning til andre modeller Samarbejdet med sprogskolen afklares og tydeliggøres ud fra en helhedstænkning Konsekvens i forhold til uddannelse Hvis eleverne fremadrettet spredes på flere skoler kræver det en større kompetenceudvikling, da der for nuværende ikke er de nødvendige kompetencer i dansk som andetsprog. Afslutning Arbejdsgruppen har hermed færdiggjort opgaven med at undersøge mulige modeller for organisering af undervisningen i dansk som andetsprog. Der foreligger herefter, efter en beslutning om anvendelse af en eller flere modeller, et arbejde med en handleplan for udførelsen samt afdækning af visitation mm. Der har undervejs i arbejdet også været en opmærksomhed på, at der er brug for at se på sammenhængen til indsatsen i dagtilbuddene. 12

13 LÆRING OG TRIVSEL LÆRING OG TRIVSEL