Nye sporvogne i København? v/ Poul Sulkjær, HT
|
|
- Rudolf Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye sporvogne i København? v/ Poul Sulkjær, HT Hvad er nu det for en vision? Sporvogne hører da fortiden til, og faktisk har vi jo afskaffet dem i København for mange år siden. Man kan jævnligt se, hvordan der som led i gaderenoveringen fjernes gamle sporvognsskinner i København, og sådan noget gør man vel ikke, hvis sporvognene skal genindføres. Baggrunden for, at sporvogne blev fjernet fra den Københavnske trafik, var vel især, at de var til relativ stor gene for den voksende biltrafik. På det tidspunkt var det den alt dominerende trafikpolitik, at samfundet skulle sikre privatbilismen gode vilkår overalt i byen - og at dette burde ske gratis for bilisterne, som jo i forvejen var pålagt store afgifter. Ikke alene skulle det eksisterende gadenet udnyttes effektivt. Der skulle også etableres et overordnet motorgadenet helt ind til City med en indre ringgade gravet ned langs søerne og ført videre tværs igennem Vesterbro, og over havnen til Amager. Det var det såkaldte søringsprojekt. Den tids trafikpolitik byggede på forestillinger om vedvarende høj økonomisk vækst med tilhørende vækst i biltrafikken. Nu er vi alle blevet klogere. Der er ingen, der længere er i tvivl om, at der er grænser for vækst både mht økonomi, befolkning, produktion, energiforbrug osv. De langsigtede konsekvenser er der næppe nogen særlig uenighed om, heller ikke politisk. I det lange løb må vi tilpasse os en bæredygtig udvikling. Og det vil betyde stærke restriktioner i storbyer for privatbilismen i sin nuværende form. Fremtiden tilhører den kollektive trafik. Spørgsmålet er ikke om, men hvordan og hvornår vi skal begrænse biltrafikken, og hvilke følgevirkninger det i øvrigt vil få for bosætning, erhvervsudvikling, byfornyelse, arbejdsmarkedsforhold og meget mere. Byvækst vil blive erstattet af byfornyelse Også i fremtiden vil det være vigtigt, at storbyerne kan fungere som et
2 økonomisk sammenhængende område. Der må være mulighed for specialiserede centre, som kan dække hele eller det meste af storbyen, og der må være mulighed for samarbejde/konkurrence indbyrdes mellem centrene. Tilsvarende må det sikres, at arbejdskraften og kunderne har let adgang til alle byens virksomheder. Et kollektivt trafiksystem må derfor bygges op omkring en højklasset grundstruktur, som binder hele byen sammen. Derudover må der være lokale betjeningsformer, som dels betjener lokale rejsebehov, og dels fungerer som fødelinier til det højklassede trafiksystem. Medens det højklassede net typisk vil flytte lange rejser fra bil til kollektiv trafik, må det på de korte strækninger forventes, at mange bilture bliver til cykelture. En storby, der bygges op over den kollektive trafik, må kunne tilbyde et attraktivt fysisk nærmiljø. Det stiller krav til arkitektur, design og kvaliteten af trafiksystemerne. En god trafikløsning kan give et bykvarter et kvalitetsløft. I København kan et moderne sporvognssystem således give gamle og temmelig nedslidte byområder som Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, Amagerbro og Nordvestkvarteret et løft og sikre, at disse områder ikke kun bliver attraktive for familier og enlige med små indkomster. Selvfølgelig gør sporvognene det ikke alene, og selvfølgelig skal vanskeligt stillede grupper også have et sted at bo. Men en koncentration af sociale problemer vil med stor sandsynlighed medføre en selvforstærkende proces, som vil give ekstra belastning af det offentlige velfærdssystem. Vi kender fra udlandet en række konkrete eksempler på, hvordan sporvogne kan bidrage til at give kvarterer et løft. Strasbourg og Grenoble er efterhånden ret velkendte eksempler herpå. Hvorfor ikke busser? Hvorfor netop sporvogne, vil mange måske spørge om. Her er det vigtigt, at man ikke bliver "religiøs". Selvfølgelig er der mange transportopgaver, som fortsat er egnet til busløsninger.
3 Det drejer sig om at holde sig systemernes fordele for øje. Sporvognenes fordele er bl a: * Relativ høj hastighed * Høj komfort * Stabil kørsel * Ingen lokal luftforurening * Stor kapacitet * Ingen ulemper ved sammenkobling af vogne * Veldefinerede kørebaner En række af disse fordele kan også opnås med busser. Et højklasset bussystem kan etableres ved udformning af gadeprofiler, hvor busserne kan køre i fast bane og med fremtrukne busperroner. Endvidere kan der etableres et tidssvarende, højklasset stoppestedsmiljø, der er udstyret med informationsteknologi. Der kan billetteres på perron, og der kan være ind- og udstigning af alle døre. Busgaderne/busbanerne er ikke nødvendigvis et sammenhængende net, men busserne kan have prioritet for bilerne i vejkryds, bl a ved at busserne styrer trafiksignalerne. De enkelte systemløsninger er således definitionsmæssigt delvist overlappende. Eksempelvis kan begrebet "letbane" dække spektret fra en sporvognsløsning til en indhegnet letbane, der funktionelt kan minde meget om en minimetroløsning. Tilsvarende kan begrebet "højklasset busløsning" dække spektret fra nuværende, overordnede S-busser til et højklasset bussystem, der funktionelt minder om letbaner. Men hvis vi af hensyn til komfort, kapacitet og økonomi skal have 3- ledsbusser og busperroner, kan man så ikke ligeså godt tage skridtet fuldt ud og (gen)indføre sporvogne? Hvis systemerne medfører næsten de samme indgreb i gademiljøet, kan man jo ligeså godt få alle fordelene. HTs foreløbige letbaneplaner HT har allerede foretaget nogle indledende undersøgelser af fordelene ved at indføre letbaner, dvs moderne sporvogne, i København.
4 Der er skitseret et sammenhængende letbanenet, hvor radiallinier fra City over Nørrebro og Vesterbro forbindes med en ny tværbane fra Lyngby til Ishøj i Københavns Amt. Det er et net, som vil give det kollektive trafiksystem et kvalitativt løft. Forslaget er belyst ved tværsnitsskitser, som viser, at letbanen godt kan indpasses i de snævre gaderum i tætbyen. De foreløbige beregninger viser også, at det kan blive en helt god forretning. Selv med de nuværende forudsætninger om benzinpriser, bilejerskab mv kan man forvente en forrentning på 4-5% af de 3-4 mia kr, som anlægget foreløbigt er kalkuleret til. Flaskehalsen for dette projekt er finansieringen og sammenhængen til den øvrige planlægning. Det er eksempelvis vejplanlægningen og kommuneplanlægningen, som skal støtte HTs vision, for at den kan blive til virkelighed. Ny undersøgelse: Basisnetprojektet På baggrund af HTs letbaneprojekt er der iværksat en ny analyse af behovet for udbygning af den højklassede kollektive trafikbetjening i Hovedstadsregionen. HT og Trafikministeriet har i fællesskab sat denne undersøgelse igang. Desuden er alle relevante interessenter fra regionplanmyndigheder og trafikselskaber inddraget i projektets styregruppe. De konkrete undersøgelser er udbudt som konsulentopgaver. Arbejdet iværksættes oktober 1996 og færdiggøres ultimo Undersøgelsen omfatter følgende systemmuligheder: * Højklassede busløsninger * Sporbusser (a la Caen) * Letbaner * Minimetro Styregruppen har nedsat en planlægningsgruppe, som skal fastlægge de nærmere retningslinier for konsulentarbejdet, og herunder fastlægge
5 hvordan de alternative udbygningsforslag skal vurderes. Trafikøkonomisk teori før og nu Centralt i dette arbejde er opstilling af modeller til en samfundsmæssig vurdering af de alternative forslag. Ser man på udviklingen af trafikøkonomiske overvejelser, er det oplagt, - at der er sket en kraftig udvikling. I perioden var der nedsat trafikkommissioner, som bl a vurderede sporvognenes fremtid i Aarhus og Odense. Kommissionens sekretariat opstillede en trafik-økonomisk model, som afgrænsede de nærmere betingelser for, hvornår sporvogne var et optimalt systemvalg. I dette kommissionsarbejde blev eksternaliteterne beskrevet på følgende måde: "Det er indlysende, at en udbygning af et trafiksystems ruter og drift for at formindske rejsetiden mest muligt medfører stigende driftsomkostninger, og der vil derfor for ethvert trafiksystem eksistere en sådan grænse for rejsetidens formindskelse, at en yderligere formindskelse af rejsetiden bringer en større forøgelse af driftsomkostningerne end stigningen i kørselsindtægterne. Hvorvidt man vil overstige denne grænse afhænger selvfølgelig af den økonomiske politik, man vælger at følge for et trafikforetagende. Det kan meget vel tænkes, at en forringelse af et kommunalt trafikforetagendes rentabilitet for at opnå en større benyttelse af trafikforetagendet kommunaløkonomisk set er ønskelig, hvis man derved opnår en bedre udnyttelse af gadearealer og undgår kostbare gadeudvidelser". Herefter gik man over til rene driftsøkonomiske betragtninger. Det er nu klart for de fleste, at sådanne driftsøkonomiske modeller er for snævre. For at råde bod herpå har man i en lang årrække benyttet sig af de såkaldte "cost-benefit" analyser, hvor man forsøger at sætte "pris" på alle de fordele og ulemper, der er knyttet til en bestemt investering eller et projekt. Man går her skridtet videre end en driftsøkonomisk vurdering og inddrager både virkningerne på omgivelserne og de fremtidige
6 konsekvenser. Der er udviklet en lang række metoder til at gøre dette. Men for en cost-benefit-analyse er udgangspunktet dog stadig det enkelte projekt afgrænset til en bestemt sektor, mens helhedsvurderingerne i forhold til andre samfundsprojekter må ske ud fra andre metoder, herunder politiske prioriteringer. Det bliver stadig mere nødvendigt, at projekter genereres ud fra et helhedssyn på fremtidens samfund med de økonomiske og miljømæssige muligheder, det indebærer. Udgangspunktet for vurderingen må være den velfærdsmodel vi sigter imod og eksempelvis den type by, vi tror er bæredygtig i det lange løb, og som vi har lyst til at bo i. Man kan med en vis ret spørge om cost-benefit analyser og den måde værdierne fastsættes i praksis i tilstrækkelig grad fører til helhedstænkning. Når vurderingskriterierne skal fastlægges, bør man således også se dem i sammenhæng med et ændret syn på velfærdssamfundet. Den samfundsmæssige kontekst Privatbilismen fik lov til at udvikle sig parallelt med udbygningen af gratis, offentlige velfærdsydelser. Samfundet har de sidste år gradvist overtaget ansvaret for, at borgernes behov kan løses, uden at ydelserne gøres betinget af hel eller delvis brugerbetaling. Der er over en årrække opbygget forventninger i befolkningen om, at "nogen må løse problemerne" - og "nogen" er i stigende grad blevet det offentlige. Det har længe været klart for politikere og økonomer, at denne udvikling ikke kan fortsætte. Den nordiske velfærdsmodel må fornyes for at kunne overleve. En oplagt strategi er at skabe en tættere sammenhæng mellem borgernes betaling til det offentlige i forhold til den måde, de efterspørger/bruger offentlige ressourcer. Man kan se denne tendens selv indenfor områder, som hidtil har været nærmest urørlige, f eks sundhedsvæsenet og undervisningssystemet. Problemstillingen er i høj grad relevant i trafiksektoren, hvor de store
7 afgifter på privatbilisme stort set er uafhængige af det omfang, hvormed den enkelte bidrager til trængselsproblemer, parkeringsproblemer, lokal miljøforurening, støjbelastning osv. Et mere "fair" afgiftssystem, som bedre matcher den enkeltes brugers konkrete belastning af bymiljø mv, vil samtidig være et system, som fremhæver den kollektive trafiks fordele i storbyområderne. Metoder for betaling, som f eks roadpricing, bompenge og parkeringsafgifter, er i den sammenhæng blot redskaber til at sikre, at brugerbetalingen bliver "fair", og at der er indbygget de relevante hensyn til miljøet. Spørgsmålet om nye sporvogne i København kommer i forlængelse af denne tankegang til at hænge tæt sammen med den måde, vi i fremtiden vil finansiere borgernes velfærd. Nedlæggelsen af sporvogne i 1960'erne kunne ske uden de store økonomiske overvejelser, for baggrunden for ethvert økonomisk resonnement i den tidsperiode var forestillingen om en fortsat høj økonomisk vækst, som ville gøre det muligt at løse alle problemer. Spørgsmålet om genindførelsen af sporvognene - eller andre former for kollektiv trafik - kan i fremtiden blive ligeså stor en selvfølgelighed. Det vil ske når energi- og miljøhensyn bliver de grundlæggende præmisser for alle store investeringsprojekter.
Udbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereLetbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?
Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde
Læs mereBilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ
Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereByudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereMetro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet
Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs merehøjklasset busbetjening
+ way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mere- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU
Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er
Læs mereNotat om Letbanen - der bør føres gennem DTU
Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereBRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereRegeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport
Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne
Læs mereKTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen
KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til
Læs mereOdense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir
Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs merePlanredegørelse for den kollektive trafik i København
Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag og beslutningsproces Susanne Krawack og Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Indledning Dette notat opsummerer de hidtidige planer og undersøgelser
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer
2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereFynBus strategi for baserer sig på tre værdier: KUNDEN I CENTRUM SIKKER DRIFT KONTINUERLIG KVALITETSUDVIKLING
DET SKAL VÆRE NEMT Det skal være nemt at rejse med FynBus. Det er visionen i FynBus nye strategi for årene 2018-2020. FynBus ledelse har i samarbejde med trafikselskabets mange interessenter og medarbejdere
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereByudvikling og Letbaner
Byudvikling og Letbaner 1 2 Odense Letbane Overordnet proces v/mh Visionen for Odense Vision for Odense Letbane Linjeføring Proces 3 Odense fra stor dansk by til dansk storby Vision Odense fra stor dansk
Læs mereFokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen
Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe
Læs mereHøjklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.
Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring
Læs mereStadig DET SKAL VÆRE NEMT
Stadig DET SKAL VÆRE NEMT I 2018 formulerede FynBus en flerårig strategi for årene 2018-2020 med visionen Det skal være nemt at rejse med FynBus. Intet er ændret i den forbindelse her i 2019. FynBus har
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region
Læs mereCyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.
Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion
Læs mereRingbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereSætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ
Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereVejforum. Trængselskommissionens arbejde
Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereDen nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig
Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereLetbaner i København, et alternativ til Metro?
AALBORG TRAFIKDAGE 22. 23. AUGUST 2005 Paper om: Letbaner i København, et alternativ til Metro? Ved.: Søren Elle, Københavns Kommune Hovedstaden står over for afgørende valg i forbindelse med fastlæggelsen
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereIndholdsfortegnelse. Korridorprojektet Uddybning vedr. Gladsaxe. Københavns Amt. Suppleringsnotat. 1 Introduktion
Københavns Amt Korridorprojektet Uddybning vedr Gladsaxe Suppleringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereAt orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereOrdet Basisnet dækker over rygradden i den kollektive betjening, nemlig regionaltog, S-tog, Metro og S-bus.
Projekt Basisnet: Metode og resultater Af trafikchef Jes Møller, HT Projektets formål og parter Projekt Basisnet blev sat i gang i 1996 af HT og Trafikministeriet. Formålet var at identificere svage led
Læs mereØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040
ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering
Læs mereAbstrakt. Indledning. Aalborg Universitet og COWI
Denneartikelerpubliceretidetelektronisketidsskrift ArtiklerfraTrafikdagepåAalborgUniversitet (ProceedingsfromtheAnnualTransportConference ataalborguniversity) ISSN16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereLetbaner i København - 2005
Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Dokumentnummer 583323 Dato 08 02 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Orientering om ny model for flextur og ny mulighed for plustur Movia gennemfører
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereHar tid værdien 0 i samfundsøkonomien?
Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereLetbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens
Læs mereKonklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008
Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereStationsnærhed kun for banetrafik? 28. august 2018
Stationsnærhed kun for banetrafik? 28. august 2018 Dagens program Oplægsholder Carsten Jensen, Movia Otto Anker Nielsen, DTU Management Engineering Jesper B. Ingvardson, DTU Management Engineering Tema
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014
Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mereSEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN
SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereAmager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V 29. september 2010 Vedr.: Høringssvar - Planstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet Hermed fremsendes høringssvar
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager
Læs mereUdvikling af et BRT buskoncept
Udvikling af et BRT buskoncept Thomas Damkjær Petersen Projektleder Trafik- og rådgivningscenter E-mail: tdp@moviatrafik.dk - og hvordan kan det anvendes? 1 Movia, 12. juni 2014 Agenda Del 1: Baggrunden
Læs mereRegeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.
Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe
Læs mereFremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense. Arkitekturens dag. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker
Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense Arkitekturens dag Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mere