Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Transkript

1 Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

2 NIVEAU 1 (Problemfri adfærd) Anni er rolig hun sidder stille, går roligt med, accepterer at have ble på og er tavs eller snakker, synger eller siger lyde. Anni er fuldt ud kontaktbar og forstår konkrete og enkle beskeder og spørgsmål, som hun responderer på. NIVEAU 2 (Lettere problemskabende adfærd) Anni er begyndende urolig og kan ikke fokusere på igangværende aktiviteter. Anni rejser sig konstant fra stolen eller siger at hun er bange. Anni udviser på niveau 2 begyndende konfliktadfærd er moderat grænsesøgende, prøver f.eks. at tage bleen af. Anni forlader strukturen for at søge bekræftelse på at personalet har styr på verden. Anni er på dette niveau ikke længere fuldt ud kontaktbar og reagerer ofte først på beskeder og spørgsmål efter de er gentaget nogle gange. Der er tale om en lettere problemskabende adfærd, som egentlig er et forsøg fra Annis side på at skabe kontrol og ro for sig selv. Hun forsøger med andre ord at navigere i sin egen kaotiske tilstand. NIVEAU 3 (Tydelig problemskabende adfærd) Ved overgangen fra den lettere problemskabende adfærd (niveau 2) til den tungere problemskabende adfærd (niveau 4) forsøger Anni stadig at navigere i sit eget kaos. Anni er tydeligt grænsesøgende og udviser klar konfliktadfærd; hun forsøger at rive tøj og ble i stykker, prøver at vælte ting, spytter og slår ud efter personalet, river sig i håret, tisser på gulvet og smører sig ind i afføring eller bider sig i armen. Anni er på dette niveau meget vanskeligt kontaktbar og skal bringes ned på niveau 2 for at kunne guides. NIVEAU 4 (Tungere problemskabende adfærd) Under Annis tungere problemskabende adfærd (niveau 4) er hun fuldstændigt opslugt af sit indre kaos og er ukontaktbar, dvs. at hun udviser stærk affekt, psykotisk adfærd eller voldsomt udadreagerende eller selvdestruktiv adfærd.

3

4

5 Implementering af vurderingsniveauerne. November 2013 beslutter Målsætningsseminaret at dokumentations metoden skal benyttes i hele Blindenetværket fra 1. maj Teamene arbejder fra januar 2014 med beskrivelser for de enkelte borgeres måleområder, for de 4 niveauer og forbereder EKJ. Flere steder starter medarbejderne med at dokumentere i EKJ så snart borgerbeskrivelser mv. er klar, og 1. maj er alle i gang. Ultimo oktober og resten af 2014 holder tillidsrepræsentant sammen med teamleder oplæg i alle team om historikken bag- og meningen med dokumentationsformen. Teamene evaluerer herefter selv de enkelte borgeres vurderingsniveauer og ændrer, tilretter, udvikler efter behov.

6 Vurderings niveau til Jonas NIVEAU 1 Glad, smilende, glade lyde fx brumme og fnise, sutter på fingrene, vil gerne klappes i sine hænder. Slapper af omkring sine ben. Kalder af åbenlyse grunde og stopper når vi har svaret ham verbalt eller ved at klappe tilbage som svar. Vil gerne have kontakt med personalet. Deltager gerne i socialt samvær. NIVEAU 2 Efterspørger kontakt ved at kalde flere gange. Er svær at tolke. Er lidt anspændt omkring sine ben. Vil gerne klappe lidt, men skubber hurtigt personalet væk. NIVEAU 3 Er anspændt omkring sine ben. Slår sig hårdt og hurtigt, kan skrige og bide sig i hånden, hvis vi ikke reagerer på hans kald øjeblikkeligt. Kan beroliges. NIVEAU 4 Er meget anspændt omkring sine ben. Slår, skriger, bider sin hånd til blods. Ikke kontaktbar. Kan ikke beroliges.

7 Skabelon til beskrivelse i EKJ vedr. Jonas L. Dagvagt: Bad: Hvordan er humøret. Hvad har man fået lov til og hvad har man ikke fået gennemført. Påklædning: Hvordan er humøret. Slapper Jonas af i benene og samarbejder han. Mad: Tager Jonas maden og drikke Pause/aktivitet: Hvordan er humøret, hvad lavede Jonas. Afgang/værksted: Kom Jonas godt af sted? Aktivitet weekend: Hvordan var humøret og hvad lavede Jonas. Værksted: Ankomst: Hvordan er Jonas humør. Aktivitet: Hvordan er Jonas Humør, hvilken aktivitet blev han tilbudt. Frokost: Tager Jonas imod mad, væske og pille, og efter hvor mange forsøg. Bleskift: Hvordan er Jonas humør. Samarbejder eller modarbejder Jonas personalet. Afgang: Hvordan er Jonas humør, kom han godt Hjem/til fys. Aftenvagt: Hjemkomst fra værksted: Hvordan er Jonas humør, hvordan blev han afleveret. Hviletid: Hvordan er Jonas humør, hvor længe hviler ham. Aktivitet: Hvordan er Jonas humør, hvilken aktivitet blev han tilbudt. Mad: Tager Jonas imod mad, drikke og piller. Bleskift: samarbejder eller modarbejder Jonas. Aftentoilette: Hvordan er Jonas humør, hvad får personalet lov til og ikke lov til. Nattevagt: Nattesøvn: Hvordan er Jonas nat gået. Bleskift/tjek: Kl.?

8 Vurderingsniveauer til Jonas L adfærd: Vi skal rapportere Jonas anfald og adfærd i EKJ, så vi kan se om medicinændringen har haft nogen effekt. For at kunne finde frem til de pågældende dage i EKJ SKAL vi skrive ANFALD i TITLEN. Derudover skal vi niveauinddele anfaldene med bogstaverne a, b, c og d. Eventuelle absencer skal også noteres. A Jonas kalder ved at slå sig hårdt, men han stopper når han bliver hørt eller afledt. B Jonas kalder og søger kontakt ved at slå sig og jamre/klage. Han stopper når han får kontakt eller afledes. C Jonas er (måske) ikke blevet hørt i sin kalden, eller vi har ikke reageret hurtigt nok. Jonas skriger, bider sig hårdt i hånden (nogle gange til blods) og slår sig hårdt i hovedet, men KAN afledes. D Kommer som lyn fra en klar himmel. Jonas skriger højt, bider sin hånd til blods, slår sig hårdt i hovedet, KAN IKKE afledes og er IKKE kontaktbar. (epileptiske kramper) Jonas kan er ofte meget træt efter et D-anfald og har brug for ro. Det er vigtigt at Jonas mærker at personalet er der når han har et anfald, så han føler sig tryg når det klinger af.

9 :59 ALVU AV 1.Aktivitet:legede med ophængt legetøj, lyttede til musik på værelset 1.Toilet 1.Mad 3x nutri, movicol 1.Glad i seng, god glad aften :29 majmic Dagbog DV 1: Bad 1: Påklædning, strakte sine ben på opfordring. 1: 3x nutri ml kærnemælk+ 50 ml. saft 1: Aktivitet, siddet under sit nedhæng på værelset og lyttet til børnesange, været ude på tur rundt på området, siddet i haven m. sin klokker, ligget i kuglebassin :42 anigse AV 1.Ankomst; mad 1 nutri 1.Aktivitet:han har siddet ude i haven med nedhænget, siddet på værelset ved nedhæng og med musik 1.Toilet 1.Mad:3 nutri,movicol, 1 glas vand 1.Glad i seng God glad aften :29 grboan Dagbog Udeliv D-anfald 1. Ankomst: Siddet ved vedhæng udenfor D - Anfald: Jonas sad stille ved vedhænget, da han pludselig begynder at slå og skrige. Han er ikke kontaktbar, og først efter lang tid og høj musik, falder han til ro. Efter et stykke tid begynder han dog igen, og da intet denne gang hjælper tager Pia K ham over i Q huset og lægget ham i bad. Her ligger han roligt i 40 minutters tid. Kommer derefter igen over i værkstedet og har siddet med høj musik (og grinet lidt). - Helena

10 Det videre arbejde. Fastsættelse af en minimums evaluerings frekvens hvad giver god mening? Drøftelser i MED gruppe om værdien af dokumentationsarbejdet, samt planlægning af yderligere udvikling af metoden, i fht. forskellige behov for dokumentation.

11 Hvad kan dokumentationen bruges til? Som borger Som medarbejder Som leder Som pårørende Som opgavestiller Som kommune Som sagsbehandler Som tilsyn Som.

12 Det handler om mig Helhedstilbuddet Blindenetværket