BUD PÅ EN BEDRE INDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUD PÅ EN BEDRE INDSATS"

Transkript

1

2 BUD PÅ EN BEDRE INDSATS

3 Bud på en BEDRE INDSATS Forord Alle borgere har ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i Danmark, de bor eller befinder sig. Det gælder naturligvis også en ensartet akut indsats, før de når hospitalet. Kommunalreformen, de nye store regioner og kravene om øget specialisering og ensartede sundhedstilbud i hele landet gør det nødvendigt at se på, hvordan vi kan styrke akutberedskabet yderligere i Danmark. Derfor har 3F (Fagligt Fælles Forbund), FOA (Fag og Arbejde) og Reddernes Landsklub lavet dette oplæg, som giver et sammenhængende bud på, hvordan fremtidens akutberedskab kan samles og styrkes, så alle får adgang til hurtigere og bedre hjælp. Udviklingen af ambulancebehandlernes uddannelser og kompetencer har vist, at behandlere og paramedicinere kan udføre langt den største del af den behandling, der er behov for i den akutte fase. På den baggrund anbefaler 3F, FOA og Reddernes Landsklub, at der i større grad bruges ambulancebehandlere og paramedicinere i den præhospitale indsats - den indsats, der ligger før patienten når frem til hospitalet. 2

4 ANBEFALINGER FOA, 3F og Reddernes Landsklub anbefaler, at den akutte indsats nyvurderes og gennemtænkes, således: Alarmcentralerne bevarer ét entydigt nummer uanset opkaldstype, og centralerne bemandes med specialuddannede alarmoperatører, der har erfaringer fra skadesteder. Ambulanceopgaverne prioriteres efter alvorsgrad, så man benytter den mest relevante kompetence til de relevante opgaver. Brugen af paramedicinere skal indtænkes som et supplement til en større del af de opgaver lægebiler i dag sendes ud til. Sundhedsklinikker og skadestuer bemandes med erfarne ambulancebehandlere. De kan vedligeholde deres færdigheder og bruge de erfaringer, de har fra mange år på skadesteder og i patienternes hjem. Det skaber sammenhæng. Ambulancereddernes store sociale erfaring og indsigt bruges ved etablering af akutenheder. Derved vil en række situationer kunne håndteres til gavn for sårbare personer. Paramedicinere bruges i højere grad til overflytninger mellem hospitaler, så der ikke lægges beslag på læger og specialsygeplejersker til transporterne. Ved etablering af lægehelikopterordninger gøres brug af erfarne paramedicinere, som kan leve op til de nødvendige uddannelses- og helbredskrav. 3

5 ENSARTET ORGANISERING Det akutte beredskab på sygehusene er i dag organiseret meget forskelligt rundt om i landet. Omlægningen af sygehusstrukturen i amterne har medført, at en del akutmodtagelser er nedlagt. Det betyder, at der er længere mellem de tilbageværende akutmodtagelser og skadestuer. Omlægning har kunnet lade sig gøre fordi der i god tid er fokuseret på ambulancemandskabets uddannelse. Nogle sygehuse har telefonvisiterede skadestuer, andre har skadeklinikker til behandling af småskader, og nogle steder er der etableret modtageafdelinger og traumeteams. Også lægevagtsordningerne er meget forskellige. Nogle amter har placeret lægevagten i tilknytning til skadestuen, og der har været gennemført projekter med sygeplejevisitation af både lægevagt og skadestuer. Det er vores opfattelse, at alle borgere bør kunne forvente en ensartet, hurtig og kvalificeret hjælp i forbindelse med præhospital indsats og specialiseret akut modtagelse. Kræver særlig indsats Men specialiseringen kræver særlig indsats. Fremtidens sundhedsvæsen peger i retning af færre, men mere specialiserede sygehuse. Det er en nødvendig udvikling, hvis borgerne fremover skal have et behandlings- og plejetilbud af høj og ensartet kvalitet. Det betyder til gengæld også, at borgerne fremover må forvente at få længere til de offentlige sundhedstilbud. Når der bliver længere til sundhedstilbuddene, stiller det krav om en særlig indsats over for de borgere, der oplever akut opstået tilskadekomst eller sygdom. Det er nødvendigt at udvikle og udbygge det akutte beredskab og den præhospitale indsats for at sikre borgerne hurtig sammenhængende, effektiv og kvalificeret hjælp, uanset hvor i landet, de befinder sig. Vi mener, at de præhospitale opgaver bør løses på en behandlingsmæssig forsvarlig måde og med så lave samfundsmæssige omkostninger som muligt. 4

6 Det kan, efter vores mening, løses med de uddannelser som i forvejen ligger i bekendtgørelsen om behandler- og paramediciner- funktionen. Disse uddannelser kan løse størsteparten af den akutte præhospitale indsats, hvis man derudover tilknytter en backup funktion af lægebiler med læge og paramedicinere. De kan blandt andet vejlede ambulancemandskabet ved hjælp af telemedicin. I de ganske få tilfælde, hvor der kan være brug for en højere kompetence end en behandler eller paramediciner, vil disse enheder ligeledes kunne støtte op fysisk. Fordelingen af disse lægebiler skal selvfølgelig være ud fra infrastruktur og befolkningstæthed. Derudover bør der være akutenheder bemandet med paramedicinere i regionerne. Disse skal bruges ved selvstændige opgaver som visitering, og dække af, når der er ventetid på ambulancer og som støtte for både lægevogne og ambulancer. De kan desuden deltage ved specieloverflytninger som lægebilen har visiteret til andet sygehus udenfor regionen. Akutenhederne rokeres rundt i det geografiske område efter behov. 5

7 GENOPLIVET EFTER HJERTESTOP Det er en lørdag aften... Paramedicineren Kim Nielsen har vagt på akutbilen. Kollegerne Jan Jensen og Søren Andersen, der begge er ambulancebehandlere, bemander den ene af ambulancerne på stationen denne vagt. De to sidder og ser nyheder i tv. Pludselig kommer der en tur med meldingen; Kørsel 1. Udrykning, til 48-årig mand med vejrtrækningsbesvær. Paramedicineren og de to behandlere skynder sig til bilerne og kvitterer for modtagelse af turen på dataradio til vagtcentralen. De kører med det samme mod optage-adressen - et hus, der ligger 2-3 minutters kørsel fra stationen. Da de kommer frem, bliver de modtaget af en mor med sin 5-årige søn på armen. Kvinden forklarer, at hendes mand i løbet af dagen har klaget over brystsmerter og nu er faldet om inde i stuen. En datter på 16 år, står inde i stuen ved siden af faderen, som behandlerne med det samme spotter som en patient med hjertestop. Han er meget blå i hovedet, et klart tegn på alvorlig iltmangel. Ambulancebehandlerne beder familien trække ind i stuen ved siden af for ikke at give dem en al for voldsom oplevelse, i forbindelse med genoplivningsforsøget af patienten. Kim Nielsen tager rollen som teamleder og beder med det samme den ene behandler om at sørge for at checke patientens åndedræt. Samtidig beder han den anden ambulancebehandler om at opkoble defibrillatoren for at se om der er nogen hjerteaktion. Kim Nielsen begynder at anlægge drop i en af mandens blodårer for at kunne give ham den nødvendige medicin i forbindelse med genoplivningen. Jan Jensen meddeler, at der ikke er vejrtrækning og begynder ventilation med maske, der kan trække vejret kunstigt for manden. Søren Andersen meddeler at der er ventrikelflimmer, hjerterytme der skal afgives stød til, på defibrillatorens monitor, og at han gør klar til at afgive første stød. 6

8 Da defibrillatoren er klar til at støde, fjerner alle sig og der trykkes på en knap. Efter det første stød opnås ikke pulsgivende hjerterytme, men asystoli, flad linie på monitoren, der ikke giver puls. Derfor gives der hjertemassage med samtidig ventilation. Kort efter opnås igen en stødbar rytme, og der stødes igen med defibrillatoren. Der stødes i alt 6 gange i hjemmet, hvorefter der opnås spontan puls og normal hjerterytme. Da paramedicineren Kim Nielsen vil anlægge en Larynxmaske, der kan sikre frie luftveje, begynder patienten selv at trække vejret - cirka 4 gange i minuttet, det første stykke tid. Kim Nielsen hjælper ham med at trække vejret det antal gange, der skal til, for at trække vejret normalt. Imens genoplivningsforsøget har stået på, med stød, hjertemassage og ventilation, har Kim Nielsen samtidigt givet patienten 2 medikamenter i blodåren: Adrenalin, der får blodårerne til at trække sig sammen og sikre tilstrækkeligt blodtryk, samtidig med at hjertet slår tilpas hurtigt og Cordarone der gives til alle patienter, der har hjertestop, med det man kalder en stødbar rytme, for at ophæve den mekanisme i hjertet, der udløser netop den stødbare rytme. De tre behandlere begynder at gøre patienten klar til transport mod sygehuset. Samtidig forklarer de resten af familien, at det er alvor, men at patienten nu har puls og selv trækker vejret. Konen tager med i ambulancen til sygehuset, og de to børn bliver hjemme, da redderne er helt sikre på, at der vil komme et ældre familiemedlem og sørge for dem snarest muligt. På vej til sygehuset, lykkes det at måle et blodtryk, der er normalt for patientens. Denne og andre målinger giver et signal om, at det går den rigtige vej. Desuden er patientens pupiller nu trukket sammen igen. I starten var de udvidet voldsomt, hvilket er et alvorligt tegn på mangel på ilt til hjernen. Behandlerne tager desuden et 12 punkts EKG, elektrokardiogram, der afslører at patienten formentlig har en blodprop i hjertet. Det meddeles sygehuset, de er på vej til. Der findes en afdeling, hvor man med et meget simpelt indgreb i lysken kan gå ind og lave en undersøgelse af hjertets pulsårer, for at se om der er en blodprop. 7

9 Hvis det er tilfældet, udføres en ballonudvidelse med indføring af et lille stålnet til at sikre normal blodgennemstrømning i hjertets pulsårer igen. De tre behandlere får senere at vide fra hospitalet, at patienten er udskrevet uden mén. Han er sat i blodfortyndende behandling, da man frygter at han igen vil risikere at få en blodprop i hjertet. Fra det tidspunkt, hvor konen konstaterer at manden er faldet om med hjertestop, til patienten er bragt til sygehuset for indgreb i forhold til blodproppen i hjertet, er der gået sammenlagt 80 minutter. Der er kørt i alt 50 kilometer. FLERE SKAL UDDANNES Der er i dag kun uddannet 12 paramedicinere i Danmark, der har mulighed for at kunne give medicin til hjertestop som i tilfældet her. Uddannelsen har været sat i bero indtil videre især på grund af dannelsen af regionerne. Der begynder dog at vise sig en stigende interesse for at uddanne 8

10 nogle flere paramedicinere i visse amter. Det er dog langt fra alle amter der har vist denne interesse. Pt. er Frederiksborg amt i færd med at uddanne alle akutreddere til paramedicinere, desuden har Nordjylland påbegyndt rekruttering af yderligere fem ambulancebehandlere, til uddannelsen som paramediciner, udover de to de allerede har. Uddannelsen er ikke dyr, så der er alle mulige grunde til at begynde uddannelsen af de cirka 300 reddere, der oprindeligt var spået at skulle gennemgå uddannelsen i Danmark. Udover kompetencer til hjertestopbehandling, har paramedicinerne blandt andet kompetence til at give smertestillende medicin, vanddrivende medicin til patienter med vand i lungerne, stesolid til patienter med kramper, medicin til patienter med astma, sukkervand til diabetespatienter med for lavt blodsukker og kvalmestillende medicin. Større kompetencer Der er i dag kun i et enkelt amt givet en lille gruppe behandlere muligheden for at holde frie luftveje hos patienter, der ikke selv trækker vejret. Det sker med en Larynxmaske, hos patienter man kommer ud til præhospitalt. Disse er som oftest ikke fastende. Den typiske patient har hjertestop, eller kan måske ikke trække vejret. Her vil det være en oplagt mulighed at tilføre alle ambulancebehandlere og paramedicinere muligheden for som minimum - at kunne anlægge en larynxmaske, da denne giver en endnu bedre mulighed for at trække vejret for patienten uden egen vejrtrækning. Det mest optimale vil være at give alle eller som minimum paramedicinere muligheden for at kunne intubere, lægge et plastikrør i luftrøret, på patienten, der har hjertestop eller ikke kan trække vejret. Der er altså ikke tale om at skulle lægge patienten i narkose, men blot sikre den mest optimale vejrtrækning hos en patient, der i forvejen er bevidstløs patient og uden vejrtrækning, så der sikres mod at eventuelt opkast kommer i lungerne i forbindelse med vejrtrækning. Det vil kræve en grundig tilrettelagt undervisning af speciallæger i anæstesi, og desuden en høj grad af mulighed for give redderne løbende rutine på anæstesiafdeling på hospital. 9

11 BILER OG UDSTYR Ambulancer Fra 1. januar 2009, skal alle ambulancer og al ambulancemandskab leve op til gældende bekendtgørelse. Det betyder, at der som minimum er en uddannet behandler og en uddannet assistent på bilerne. Assistentuddannelsen varer 2 år og 9 mdr og indeholder anatomi og fysiologi, sygdomslære, grundlæggende farmakologi, skadestedslære, materielkendskab, frigørelse af fastklemte. Skoleperioderne foregår på teknisk- og social- og sundhedsskole, og praktikken i en ambulancetjeneste, samt på hospitaler. Når man har fungeret 1½ år som assistent, kan man tage uddannelsen til behandler. Behandleruddannelsen varer 5 uger, inklusiv 1 uges hospitalspraktik. Uddannelsen indeholder PHTLS (Pre- HospitalTraumaLifeSupport) kursus, samt udvidet kendskab til anatomi og fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Ambulancebehandlerne er i stand til at starte behandling af en lang række sygdomstilfælde på skadesstedet og under transport: Iltbehandling til en lang række sygdomstilfælde, samt traumer. Ved mistanke om blodprop i hjertet kan der gives nitrolingualspray og hjertemagnyl. Ved krampetilfælde kan der gives stesolid. Til patienter med astma kan der behandles med inhalation. Ved stærke smerter har man mulighed for at lindre disse med Lattergas. Adrenalin gives til livstruende allergiske reaktioner. Overdosis af narkotika behandles med narcanti. Diabetes patienter med for lavt blodsukker, behandles med glukagon. Anlæggelse af drop til væskebehandling af dehydrerede eller patienter truet af chok. Anlægges også ved formodning om, at patienten på et senere tidspunkt skal have intravenøs medicin. I ambulancen findes der udstyr til måling af puls, blodtryk, iltmætning og blodsukker. Alle målinger kan foretages på skadesstedet, men kan også foretages under transporten. 10

12 Alle ambulancer er også udstyret med en defibrillator, til overvågning af hjerterytme, samt genoplivning ved hjertestop. Defibrillatoren kan også foretage et 12- ledet diagnostisk EKG. Via GSM-nettet kan et EKG sendes til en kardiolog, som så tager stilling til hvorvidt patienten skal transporteres til almindelig skadestue eller direkte til en operationsstue på et hospital, med mulighed for særligt indgreb i hjertets kranspulsårer. Derved undgår man unødig vente- og transporttid. En ambulance har også specielt udstyr til at håndtere patienter, der er kommet til skade. Rygskadebræt (spineboard) og halskrave til stabilisering af ryg og nakke, bruges ofte ved trafik uheld, og andre situationer, hvor brud på ryg og /eller nakke mistænkes. En anden speciel båre, scoopbåren, bruges til skånsomt at samle patienter op, så man ikke skal ændre deres stilling. Denne er særlig anvendelig ved brud på for eksempel hofter. Til brud på ben og arme, har man en anordning der kaldes en vacuumsplint. Med den kan fx en brækket arm stabiliseres under transport. 11

13 Akutbil En akutbil er en enhed der, bortset fra båren, kører med samme udstyr som almindelige ambulancer. Man gør også brug af en vacuum madras, denne anvendes ved at patienten bliver lagt på madrassen, og så formes madrassen og gøres stiv, så patienten bevarer en given stilling under transport, bruges særligt ved kredsløbstruede patienter, der skal transporteres ned ad trapper. Udover specieludstyret har en ambulance alt, hvad man skal bruge til almindelig førstehjælp for eksempel plaster, forbindinger, isposer, armslynger, øjenskyllesæt og brandsårs spray. Tilsammen giver det mandskabet og det medbragte udstyr mulighed for at indlede en behandling, og i nogle tilfælde endda færdigbehandle en lang række sygdomme og skader. Et enkelt amt har valgt at deres akutbehandlere desuden skal kunne bruge larynxmaske, en maske der bruges til at holde frie luftveje hos bevidstløse patienter. Når patienten er overdraget til ambulancen, kan man i flere tilfælde efterfølgende frigive akutbehandleren og bruge ham eller hende som støtte for de pårørende, med samtale og forklaring på hvad der er foregået af behandling og hvad der yderligere skal ske med patienten. Behandlere, der bemander akutbilerne, bør på sigt være uddannede paramedicinere. Med indførelsen af den gældende ambulancebekendtgørelse, har den enkelte patient fået et bedre præhospitalt behandlingstilbud, som ofte betyder et kortere og mindre smertefuldt sygdomsforløb. 12

14 Lægebil En lægebil (også kaldet læge-ambulance) er en enhed, der ligner akutbilen. Bilen indeholder desuden: Taske med medicin til at lægge patienter i narkose, behandling af sygdomme i hjerte og åndedrætsorganer, behandling af kramper, sukkersyge og antibiotika til for eksempel meningitis. Lægen i en lægebil assisteres af en redder (lægeassistent) Denne redder er uddannet niveau 2 behandler eller paramediciner. Vi anbefaler at alle paramedicinere kommer i turnus som lægeassistent på lægeambulancer, så de kan få rutine med de medikamenter, de har kompetence til at bruge. Lægehelikopter En lægehelikopter er en enhed, der grundlæggende har samme funktioner som lægebiler og standardambulancer. Helikopteren har to funktioner: At transportere en læge frem til et skadested, samt at foretage transport af patienter til specialsygehuse og transport af akutte patienter frem til specialsygehuse i vanskelige situationer som for eksempel spærrede eller tilstoppede motorveje. Den lægebemandede helikopter bør bemandes med en pilot, en læge og en paramediciner, som også har en godkendt navigatøruddannelse. Paramedicinere er i forvejen uddannet til at varetage transporter mellem hospitaler og i at støtte læger i deres arbejde fra lægerbilerne. Endvidere har paramedicinere stor erfaring på skadesteder, og kan således varetage det vigtige skadestedsarbejde sammen med helikopterens læge. 13

15 Digital ambulance Ambulancerne og ambulancebehandlere bevæbnet med elektronik til tænderne. Dataradio, Navigator og mobiltelefon er en helt naturlig del i behandlernes hverdag. Mobiltelefonen giver behandlerne mulighed for at give førstehjælp over telefonen og at forberede sig til den situation, de skal håndterer når de kommer frem til skadestedet. Registreringen via dataradioen gør dokumentering og kvalitetssikring mere effektiv. Flere steder i Danmark her der været eksperimenteret med elektroniske ambulancejournaler. Skærmene som behandleren anvender, er af typen touch-screen, der gør det muligt at bevæge sig rundt i den elektroniske journal uden brug af mus. Skærmbillederne er bygget op som den eksisterende papirjournal. og bruges hver eneste dag, den bliver mere og mere avanceret, til gavn for patienterne. Intrahospitalt De kommende paramedicinere og behandlere der henholdsvis kører lægebil og akutbil eller flyver med helikopter kan bruges andre steder i sundhedssystemet. Vi forestiller os at de kunne bruges i: Skadestuemiljøet, hvor de patienter der møder op eller bringes ind af kolleger, ville være et oplagt emne. Andre opgaver kan være: Anlæggelse af drop til patienter, der ikke har fået et anlagt under indbringelsen. På sigt kan den elektroniske ambulancejournal afløse papirjournalen, når de nuværende systemer har vist stabilitet, sammen med et helt nyt sygesikringskort. Den teknologiske udvikling og elektronikken i ambulancetjenesten er her 14

16 15

17 Medicinske modtagelser Mange patienter indbringes i dag med medicinske sygdomme. Disse patienter kan få deres medicin, målt blodtryk målt iltmætning i blodet af behandlere og paramedicinere. Paramedicinere vil også kunne føre medicinjournaler og væsketabeller. På medicinske afdelinger vil ambulancepersonalet få mulighed for at lytte til mange patienters respiration, og derigennem opnå rutine i brug af stetoskop. Uanset om det er gennem den præhospitale indlæggelse eller de patienter, der selv møder op og bliver indlagt, kan ambulancebehandleren eller paramedicineren derefter på lægelig ordination udføre væsketerapi og give medicin. Der kommer også medicinske patientgrupper til skadestue/modtagelser. Her kan ambulancebehandleren blandt andet optage EKG og overvåge patienter mens de får inhalationer, eller er alment dårlige og kræver observation. Ambulancebehandlerne kan rense og desinficere sår. Hjerteafdelinger Her ville paramedicinere og behandlere kunne optage og tyde EKG ved påsætning af elektroder på brystkassen af patienter. De kan også her anlægge drop. Desuden kan de give medikamenter på ordination fra læge. 16

18 DOKUMENTATION Der foregår i dagen ambulancetjeneste en nøje og systematisk kontrol af personale og materiale. Det sker for at sikre så højt niveau som muligt, inden for ambulancetjenesten, til gavn for patienternes sikkerhed og behandling. De aftaler og det samarbejde, der i dag ligger mellem det offentlige og ambulancetjenesterne gør, at de ansvarlige for den præhospitale indsats i den offentlige sektor kender de foranstaltniger, man bruger i ambulancetjenesten. Der foregår en løbende kontrol med dokumentationen i forhold til de udførte ture ved uvildig gennemlæsninger af ambulancejournalerne. Hospitalerne har mulighed for at kommentere en given behandling og observation udført af ambulancemandskabet. Der gennemføres løbende årlige vedligeholdelsesprogrammer og test, der giver personalet viden og rutine. Med tiden vil det være aktuelt at indføre elektronisk registrering af patienter og journalisering til gavn for alle parter. Ambulancemandskab er som det øvrige personale uddannet efter den gældende bekendtgørelse er underlagt muligheden for indklagelse til Patientklagenævnet og Patientforsikringen. Ambulancepersonalet undervises i kvalitetssikring og udvikling inklusiv nødvendigheden af en korrekt dokumentation. 17

19 LÆS MERE Hvis du vil have yderligere information, anbefaler vi følgende Ambulancebehandler med særlig kompetence Niveau III. Operationel evalueringsperiode Københavns Brandvæsen og H:S Lægeambulance. 25. nov JAR-OPS 3. Requirements, section 1 and section 2. Løbende opdateret. Joint Aviation Authorities, Europe. (Statens Luftfartsvæsen) Stor forskel på transporten af akutte hjertepatienter. Charlotte Frenved Hansen. Ugeskrift for Læger, maj EMS in the United Kingdom. Journal of Emergency Medical Services. Volume 24, Issue 5. May Kvaliteten af præhospital indsats. Et års evaluering af ambulancetjenesten i Frederiksborg Amt. Rikke Vita Borre Jacobsen, Ph.D-afhandling, Københavns Universitet, juni Rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats. København: Sundhedsministeriet, Bekendtgørelse nr af 24. nov Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. København: Sundhedsministeriet, Kardiologiske aspekter af den præhospitale behandling i Danmark. Dansk Cardiologisk Selskab Præhospital diagnostik og reduktion af behandlingsforsinkelser for patienter med akut ST-elevationsmyokardieinfarkt. Christian Juhl Terkelsen, m.fl. Ugeskrift for Læger nr , 13. okt

20 Design & Tryk: Jønsson & NKN, Trykt på Galerie Art Silk. ISO 14001, ISO 9002, EMAS. Oplag: 6000 stk. MILJØ ORIENTERET PRODUKTION. Billeder leveret af: Falck, Søren Weiss og Gert Jensen. 19

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Præhospital Patientjournal (PPJ) Præsentation af RSI pejlemærke P10, december 2013

Præhospital Patientjournal (PPJ) Præsentation af RSI pejlemærke P10, december 2013 Præhospital Patientjournal (PPJ) Præsentation af RSI pejlemærke P10, december 2013 PPJ RSI samarbejde Som en del af RSI samarbejdet har Regionerne besluttet at samle tre fælles udbud i P-VIT (Projekt-Vagtcentral

Læs mere

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland.

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. Uddannelsesoversigt Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. 1. Uddannelsens bestemmelse Nødbehandleruddannelsen gennemføres for det kommunale beredskab i Frederikshavn, som har indgået samarbejdsaftale

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? 30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 2003-2005

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 2003-2005 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Ambulancebehandlere 2003-2005 November 2006 Fuldmægtig, cand. jur. Karen Thormann Fuldmægtig, cand. jur. Stine Kenneth Larsen

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark?

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Poul Anders Hansen, prehospital leder og overlege Præhospital- og Beredskabsenheden,

Læs mere

Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner. - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats

Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner. - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats Forslag til en ny uddannelsesmodel Transportgruppen, 3F Marts 2012 Hvorfor dette forslag? 1. 3F er langt

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Den præhospitale indsats den elektroniske ambulancejournal

Den præhospitale indsats den elektroniske ambulancejournal Den præhospitale indsats den elektroniske ambulancejournal Sektorchef, dr.med. Flemming Knudsen Anæstesi Sektor Nordjylland EPJ-Observatoriet 29/10-2003 Fremtidens sygehusvæsen Nedlæggelse af akutte beredskaber.

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Kapitel 1. amphi. 1.1 Indledning. 1.2 Papir ambulancejournalen

Kapitel 1. amphi. 1.1 Indledning. 1.2 Papir ambulancejournalen Kapitel 1 amphi 1.1 Indledning I løbet af de sidste to år har én ambulance kørt med et pilotprojekt, som skulle erstatte den eksisterende papir ambulancejournal med en elektronisk journal kaldet amphi.

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Ambulatorium for almen psykiatri Thy- Mors Thylandsvej 37 7700 Thisted tlf. 9764 3050 Udgave 2 Februar 2013 Læs mere om

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T Faktaark til pressen HSMR og Operation Life 26. juni 2007 HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald (beregnet ud fra landstal).

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse

Patienttilfredshedsundersøgelse af Flemming Bøgh Jensen og Esbern Mørck Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Beredskab 2015 MANGE TILFREDSE PATIENTER I FORBINDELSE MED AMK-VAGTCENTRALEN, AMBULANCETJENE- STEN OG AKUTLÆGEBILERNE

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Læring i trygge rammer

Læring i trygge rammer Læring i trygge rammer To reddere er instruktører på Medicinsk Læringscenter i Haderslev, som også rummer perspektiver for præhospitale aktører http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm

Læs mere

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

KURSUS I FØRSTEHJÆLP

KURSUS I FØRSTEHJÆLP SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1 1. Resume Det

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Udkast til: Notat vedrørende den præhospitale indsatskapacitet i Region Midtjylland 2012

Udkast til: Notat vedrørende den præhospitale indsatskapacitet i Region Midtjylland 2012 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 87285000 Udkast til: Notat vedrørende den præhospitale indsatskapacitet i Region Midtjylland 2012 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)

Læs mere

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Hvidbjerg d. 12. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Allroundkursus i førstehjælp august 2010

Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Haldum-Hinnerupskolen Førstehjælp instruktørfirma EBrejnegaard www.brejnegaard.com EBrejnegaard, CVR: 32215351 Hammelvej 25, 8370 Hadsten, Tlf: 29 46 83 90 info@brejnegaard.com

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland april 2010 Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Arbejdsgruppe 2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning...

Læs mere

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Anbefalinger fra projektgruppen om præhospital indsats Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark www.fremtidenssygehuse.dk Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2 1.1. Projektgruppens anbefalinger til implementeringsplanen

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side 1.0 Indledning...3 2.0 Beskrivelse af regionen...5 3.0 Den præhospitale indsats...5 3.1 Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår...6 3.2 Andet led i

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Uddannelsesplan

Færdselsrelateret førstehjælp Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved trafik-

Læs mere

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +!

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +! %!&!$ '&!()* +!,$ -.&/! """!#$!! Regionsrådet skal påpege, at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vil betyde, at der er borgere, der vil få langt til akutmodtagelse. I den forbindelse er det nødvendigt,

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende: LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 29. juni 2015 Notat vedrørende 112-kald i tidligere Thyborøn Harboøre Kommune Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Læs mere

PCI (ballonudvidelse)

PCI (ballonudvidelse) PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

KAG (koronararteriografi)

KAG (koronararteriografi) KAG (koronararteriografi) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013/msz Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde...4 3. KAG (koronararteriografi)...5 4. Generel information...5

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker

Anlæggelse af pacemaker Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om

Læs mere

Førstehjælp. - på SOSU-Syd

Førstehjælp. - på SOSU-Syd Førstehjælp - på SOSU-Syd Undervisning i førstehjælp Førstehjælpsmodulerne er udarbejdet af Dansk Førstehjælpsråd i samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen, Falck og Røde Kors. Maximum deltagerantal på

Læs mere

F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013

F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 HOVEDSTADSREGIONENS UDDANNELSESFORUM Vester Voldgade 100, 1. 1552 København V Tlf. 7940 4900 www.dgi.dk/huf Maj 2013 F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 GENEREL INFORMATION OM KURSERNE Hovedstadsregionens

Læs mere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det

Læs mere

3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk

3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk 3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk Af Camilla Jensen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, VIA University College Min første praktik er

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen Automatisk ekstern defibrillator Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2013 Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014 Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Kursuskatalog Førstehjælpskurser 2012-2013

Kursuskatalog Førstehjælpskurser 2012-2013 Kursuskatalog skurser 2012-2013 under arktiske forhold Formål: Mål: Indhold: Formålet med kursus er at give deltagerne teoretisk kendskab og praktisk viden og kunnen i førstehjælp. Ved kursets afslutning

Læs mere

Evaluering af. Region Sjællands præhospitale plan

Evaluering af. Region Sjællands præhospitale plan 0 Evaluering af Region Sjællands præhospitale plan Juni 2014 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Den præhospitale plans målsætninger og evalueringens tilrettelæggelse... 4 2.1 Den præhospitale plans målsætninger...

Læs mere

Specialsygehuset i Sønderborg

Specialsygehuset i Sønderborg Specialsygehuset i Sønderborg www.fremtidenssygehuse.dk Februar 2009 Sygehusplan for alle borgere i Syddanmark Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet, at Sønderborg Sygehus skal videreføres som

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere