BUD PÅ EN BEDRE INDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUD PÅ EN BEDRE INDSATS"

Transkript

1

2 BUD PÅ EN BEDRE INDSATS

3 Bud på en BEDRE INDSATS Forord Alle borgere har ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i Danmark, de bor eller befinder sig. Det gælder naturligvis også en ensartet akut indsats, før de når hospitalet. Kommunalreformen, de nye store regioner og kravene om øget specialisering og ensartede sundhedstilbud i hele landet gør det nødvendigt at se på, hvordan vi kan styrke akutberedskabet yderligere i Danmark. Derfor har 3F (Fagligt Fælles Forbund), FOA (Fag og Arbejde) og Reddernes Landsklub lavet dette oplæg, som giver et sammenhængende bud på, hvordan fremtidens akutberedskab kan samles og styrkes, så alle får adgang til hurtigere og bedre hjælp. Udviklingen af ambulancebehandlernes uddannelser og kompetencer har vist, at behandlere og paramedicinere kan udføre langt den største del af den behandling, der er behov for i den akutte fase. På den baggrund anbefaler 3F, FOA og Reddernes Landsklub, at der i større grad bruges ambulancebehandlere og paramedicinere i den præhospitale indsats - den indsats, der ligger før patienten når frem til hospitalet. 2

4 ANBEFALINGER FOA, 3F og Reddernes Landsklub anbefaler, at den akutte indsats nyvurderes og gennemtænkes, således: Alarmcentralerne bevarer ét entydigt nummer uanset opkaldstype, og centralerne bemandes med specialuddannede alarmoperatører, der har erfaringer fra skadesteder. Ambulanceopgaverne prioriteres efter alvorsgrad, så man benytter den mest relevante kompetence til de relevante opgaver. Brugen af paramedicinere skal indtænkes som et supplement til en større del af de opgaver lægebiler i dag sendes ud til. Sundhedsklinikker og skadestuer bemandes med erfarne ambulancebehandlere. De kan vedligeholde deres færdigheder og bruge de erfaringer, de har fra mange år på skadesteder og i patienternes hjem. Det skaber sammenhæng. Ambulancereddernes store sociale erfaring og indsigt bruges ved etablering af akutenheder. Derved vil en række situationer kunne håndteres til gavn for sårbare personer. Paramedicinere bruges i højere grad til overflytninger mellem hospitaler, så der ikke lægges beslag på læger og specialsygeplejersker til transporterne. Ved etablering af lægehelikopterordninger gøres brug af erfarne paramedicinere, som kan leve op til de nødvendige uddannelses- og helbredskrav. 3

5 ENSARTET ORGANISERING Det akutte beredskab på sygehusene er i dag organiseret meget forskelligt rundt om i landet. Omlægningen af sygehusstrukturen i amterne har medført, at en del akutmodtagelser er nedlagt. Det betyder, at der er længere mellem de tilbageværende akutmodtagelser og skadestuer. Omlægning har kunnet lade sig gøre fordi der i god tid er fokuseret på ambulancemandskabets uddannelse. Nogle sygehuse har telefonvisiterede skadestuer, andre har skadeklinikker til behandling af småskader, og nogle steder er der etableret modtageafdelinger og traumeteams. Også lægevagtsordningerne er meget forskellige. Nogle amter har placeret lægevagten i tilknytning til skadestuen, og der har været gennemført projekter med sygeplejevisitation af både lægevagt og skadestuer. Det er vores opfattelse, at alle borgere bør kunne forvente en ensartet, hurtig og kvalificeret hjælp i forbindelse med præhospital indsats og specialiseret akut modtagelse. Kræver særlig indsats Men specialiseringen kræver særlig indsats. Fremtidens sundhedsvæsen peger i retning af færre, men mere specialiserede sygehuse. Det er en nødvendig udvikling, hvis borgerne fremover skal have et behandlings- og plejetilbud af høj og ensartet kvalitet. Det betyder til gengæld også, at borgerne fremover må forvente at få længere til de offentlige sundhedstilbud. Når der bliver længere til sundhedstilbuddene, stiller det krav om en særlig indsats over for de borgere, der oplever akut opstået tilskadekomst eller sygdom. Det er nødvendigt at udvikle og udbygge det akutte beredskab og den præhospitale indsats for at sikre borgerne hurtig sammenhængende, effektiv og kvalificeret hjælp, uanset hvor i landet, de befinder sig. Vi mener, at de præhospitale opgaver bør løses på en behandlingsmæssig forsvarlig måde og med så lave samfundsmæssige omkostninger som muligt. 4

6 Det kan, efter vores mening, løses med de uddannelser som i forvejen ligger i bekendtgørelsen om behandler- og paramediciner- funktionen. Disse uddannelser kan løse størsteparten af den akutte præhospitale indsats, hvis man derudover tilknytter en backup funktion af lægebiler med læge og paramedicinere. De kan blandt andet vejlede ambulancemandskabet ved hjælp af telemedicin. I de ganske få tilfælde, hvor der kan være brug for en højere kompetence end en behandler eller paramediciner, vil disse enheder ligeledes kunne støtte op fysisk. Fordelingen af disse lægebiler skal selvfølgelig være ud fra infrastruktur og befolkningstæthed. Derudover bør der være akutenheder bemandet med paramedicinere i regionerne. Disse skal bruges ved selvstændige opgaver som visitering, og dække af, når der er ventetid på ambulancer og som støtte for både lægevogne og ambulancer. De kan desuden deltage ved specieloverflytninger som lægebilen har visiteret til andet sygehus udenfor regionen. Akutenhederne rokeres rundt i det geografiske område efter behov. 5

7 GENOPLIVET EFTER HJERTESTOP Det er en lørdag aften... Paramedicineren Kim Nielsen har vagt på akutbilen. Kollegerne Jan Jensen og Søren Andersen, der begge er ambulancebehandlere, bemander den ene af ambulancerne på stationen denne vagt. De to sidder og ser nyheder i tv. Pludselig kommer der en tur med meldingen; Kørsel 1. Udrykning, til 48-årig mand med vejrtrækningsbesvær. Paramedicineren og de to behandlere skynder sig til bilerne og kvitterer for modtagelse af turen på dataradio til vagtcentralen. De kører med det samme mod optage-adressen - et hus, der ligger 2-3 minutters kørsel fra stationen. Da de kommer frem, bliver de modtaget af en mor med sin 5-årige søn på armen. Kvinden forklarer, at hendes mand i løbet af dagen har klaget over brystsmerter og nu er faldet om inde i stuen. En datter på 16 år, står inde i stuen ved siden af faderen, som behandlerne med det samme spotter som en patient med hjertestop. Han er meget blå i hovedet, et klart tegn på alvorlig iltmangel. Ambulancebehandlerne beder familien trække ind i stuen ved siden af for ikke at give dem en al for voldsom oplevelse, i forbindelse med genoplivningsforsøget af patienten. Kim Nielsen tager rollen som teamleder og beder med det samme den ene behandler om at sørge for at checke patientens åndedræt. Samtidig beder han den anden ambulancebehandler om at opkoble defibrillatoren for at se om der er nogen hjerteaktion. Kim Nielsen begynder at anlægge drop i en af mandens blodårer for at kunne give ham den nødvendige medicin i forbindelse med genoplivningen. Jan Jensen meddeler, at der ikke er vejrtrækning og begynder ventilation med maske, der kan trække vejret kunstigt for manden. Søren Andersen meddeler at der er ventrikelflimmer, hjerterytme der skal afgives stød til, på defibrillatorens monitor, og at han gør klar til at afgive første stød. 6

8 Da defibrillatoren er klar til at støde, fjerner alle sig og der trykkes på en knap. Efter det første stød opnås ikke pulsgivende hjerterytme, men asystoli, flad linie på monitoren, der ikke giver puls. Derfor gives der hjertemassage med samtidig ventilation. Kort efter opnås igen en stødbar rytme, og der stødes igen med defibrillatoren. Der stødes i alt 6 gange i hjemmet, hvorefter der opnås spontan puls og normal hjerterytme. Da paramedicineren Kim Nielsen vil anlægge en Larynxmaske, der kan sikre frie luftveje, begynder patienten selv at trække vejret - cirka 4 gange i minuttet, det første stykke tid. Kim Nielsen hjælper ham med at trække vejret det antal gange, der skal til, for at trække vejret normalt. Imens genoplivningsforsøget har stået på, med stød, hjertemassage og ventilation, har Kim Nielsen samtidigt givet patienten 2 medikamenter i blodåren: Adrenalin, der får blodårerne til at trække sig sammen og sikre tilstrækkeligt blodtryk, samtidig med at hjertet slår tilpas hurtigt og Cordarone der gives til alle patienter, der har hjertestop, med det man kalder en stødbar rytme, for at ophæve den mekanisme i hjertet, der udløser netop den stødbare rytme. De tre behandlere begynder at gøre patienten klar til transport mod sygehuset. Samtidig forklarer de resten af familien, at det er alvor, men at patienten nu har puls og selv trækker vejret. Konen tager med i ambulancen til sygehuset, og de to børn bliver hjemme, da redderne er helt sikre på, at der vil komme et ældre familiemedlem og sørge for dem snarest muligt. På vej til sygehuset, lykkes det at måle et blodtryk, der er normalt for patientens. Denne og andre målinger giver et signal om, at det går den rigtige vej. Desuden er patientens pupiller nu trukket sammen igen. I starten var de udvidet voldsomt, hvilket er et alvorligt tegn på mangel på ilt til hjernen. Behandlerne tager desuden et 12 punkts EKG, elektrokardiogram, der afslører at patienten formentlig har en blodprop i hjertet. Det meddeles sygehuset, de er på vej til. Der findes en afdeling, hvor man med et meget simpelt indgreb i lysken kan gå ind og lave en undersøgelse af hjertets pulsårer, for at se om der er en blodprop. 7

9 Hvis det er tilfældet, udføres en ballonudvidelse med indføring af et lille stålnet til at sikre normal blodgennemstrømning i hjertets pulsårer igen. De tre behandlere får senere at vide fra hospitalet, at patienten er udskrevet uden mén. Han er sat i blodfortyndende behandling, da man frygter at han igen vil risikere at få en blodprop i hjertet. Fra det tidspunkt, hvor konen konstaterer at manden er faldet om med hjertestop, til patienten er bragt til sygehuset for indgreb i forhold til blodproppen i hjertet, er der gået sammenlagt 80 minutter. Der er kørt i alt 50 kilometer. FLERE SKAL UDDANNES Der er i dag kun uddannet 12 paramedicinere i Danmark, der har mulighed for at kunne give medicin til hjertestop som i tilfældet her. Uddannelsen har været sat i bero indtil videre især på grund af dannelsen af regionerne. Der begynder dog at vise sig en stigende interesse for at uddanne 8

10 nogle flere paramedicinere i visse amter. Det er dog langt fra alle amter der har vist denne interesse. Pt. er Frederiksborg amt i færd med at uddanne alle akutreddere til paramedicinere, desuden har Nordjylland påbegyndt rekruttering af yderligere fem ambulancebehandlere, til uddannelsen som paramediciner, udover de to de allerede har. Uddannelsen er ikke dyr, så der er alle mulige grunde til at begynde uddannelsen af de cirka 300 reddere, der oprindeligt var spået at skulle gennemgå uddannelsen i Danmark. Udover kompetencer til hjertestopbehandling, har paramedicinerne blandt andet kompetence til at give smertestillende medicin, vanddrivende medicin til patienter med vand i lungerne, stesolid til patienter med kramper, medicin til patienter med astma, sukkervand til diabetespatienter med for lavt blodsukker og kvalmestillende medicin. Større kompetencer Der er i dag kun i et enkelt amt givet en lille gruppe behandlere muligheden for at holde frie luftveje hos patienter, der ikke selv trækker vejret. Det sker med en Larynxmaske, hos patienter man kommer ud til præhospitalt. Disse er som oftest ikke fastende. Den typiske patient har hjertestop, eller kan måske ikke trække vejret. Her vil det være en oplagt mulighed at tilføre alle ambulancebehandlere og paramedicinere muligheden for som minimum - at kunne anlægge en larynxmaske, da denne giver en endnu bedre mulighed for at trække vejret for patienten uden egen vejrtrækning. Det mest optimale vil være at give alle eller som minimum paramedicinere muligheden for at kunne intubere, lægge et plastikrør i luftrøret, på patienten, der har hjertestop eller ikke kan trække vejret. Der er altså ikke tale om at skulle lægge patienten i narkose, men blot sikre den mest optimale vejrtrækning hos en patient, der i forvejen er bevidstløs patient og uden vejrtrækning, så der sikres mod at eventuelt opkast kommer i lungerne i forbindelse med vejrtrækning. Det vil kræve en grundig tilrettelagt undervisning af speciallæger i anæstesi, og desuden en høj grad af mulighed for give redderne løbende rutine på anæstesiafdeling på hospital. 9

11 BILER OG UDSTYR Ambulancer Fra 1. januar 2009, skal alle ambulancer og al ambulancemandskab leve op til gældende bekendtgørelse. Det betyder, at der som minimum er en uddannet behandler og en uddannet assistent på bilerne. Assistentuddannelsen varer 2 år og 9 mdr og indeholder anatomi og fysiologi, sygdomslære, grundlæggende farmakologi, skadestedslære, materielkendskab, frigørelse af fastklemte. Skoleperioderne foregår på teknisk- og social- og sundhedsskole, og praktikken i en ambulancetjeneste, samt på hospitaler. Når man har fungeret 1½ år som assistent, kan man tage uddannelsen til behandler. Behandleruddannelsen varer 5 uger, inklusiv 1 uges hospitalspraktik. Uddannelsen indeholder PHTLS (Pre- HospitalTraumaLifeSupport) kursus, samt udvidet kendskab til anatomi og fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Ambulancebehandlerne er i stand til at starte behandling af en lang række sygdomstilfælde på skadesstedet og under transport: Iltbehandling til en lang række sygdomstilfælde, samt traumer. Ved mistanke om blodprop i hjertet kan der gives nitrolingualspray og hjertemagnyl. Ved krampetilfælde kan der gives stesolid. Til patienter med astma kan der behandles med inhalation. Ved stærke smerter har man mulighed for at lindre disse med Lattergas. Adrenalin gives til livstruende allergiske reaktioner. Overdosis af narkotika behandles med narcanti. Diabetes patienter med for lavt blodsukker, behandles med glukagon. Anlæggelse af drop til væskebehandling af dehydrerede eller patienter truet af chok. Anlægges også ved formodning om, at patienten på et senere tidspunkt skal have intravenøs medicin. I ambulancen findes der udstyr til måling af puls, blodtryk, iltmætning og blodsukker. Alle målinger kan foretages på skadesstedet, men kan også foretages under transporten. 10

12 Alle ambulancer er også udstyret med en defibrillator, til overvågning af hjerterytme, samt genoplivning ved hjertestop. Defibrillatoren kan også foretage et 12- ledet diagnostisk EKG. Via GSM-nettet kan et EKG sendes til en kardiolog, som så tager stilling til hvorvidt patienten skal transporteres til almindelig skadestue eller direkte til en operationsstue på et hospital, med mulighed for særligt indgreb i hjertets kranspulsårer. Derved undgår man unødig vente- og transporttid. En ambulance har også specielt udstyr til at håndtere patienter, der er kommet til skade. Rygskadebræt (spineboard) og halskrave til stabilisering af ryg og nakke, bruges ofte ved trafik uheld, og andre situationer, hvor brud på ryg og /eller nakke mistænkes. En anden speciel båre, scoopbåren, bruges til skånsomt at samle patienter op, så man ikke skal ændre deres stilling. Denne er særlig anvendelig ved brud på for eksempel hofter. Til brud på ben og arme, har man en anordning der kaldes en vacuumsplint. Med den kan fx en brækket arm stabiliseres under transport. 11

13 Akutbil En akutbil er en enhed der, bortset fra båren, kører med samme udstyr som almindelige ambulancer. Man gør også brug af en vacuum madras, denne anvendes ved at patienten bliver lagt på madrassen, og så formes madrassen og gøres stiv, så patienten bevarer en given stilling under transport, bruges særligt ved kredsløbstruede patienter, der skal transporteres ned ad trapper. Udover specieludstyret har en ambulance alt, hvad man skal bruge til almindelig førstehjælp for eksempel plaster, forbindinger, isposer, armslynger, øjenskyllesæt og brandsårs spray. Tilsammen giver det mandskabet og det medbragte udstyr mulighed for at indlede en behandling, og i nogle tilfælde endda færdigbehandle en lang række sygdomme og skader. Et enkelt amt har valgt at deres akutbehandlere desuden skal kunne bruge larynxmaske, en maske der bruges til at holde frie luftveje hos bevidstløse patienter. Når patienten er overdraget til ambulancen, kan man i flere tilfælde efterfølgende frigive akutbehandleren og bruge ham eller hende som støtte for de pårørende, med samtale og forklaring på hvad der er foregået af behandling og hvad der yderligere skal ske med patienten. Behandlere, der bemander akutbilerne, bør på sigt være uddannede paramedicinere. Med indførelsen af den gældende ambulancebekendtgørelse, har den enkelte patient fået et bedre præhospitalt behandlingstilbud, som ofte betyder et kortere og mindre smertefuldt sygdomsforløb. 12

14 Lægebil En lægebil (også kaldet læge-ambulance) er en enhed, der ligner akutbilen. Bilen indeholder desuden: Taske med medicin til at lægge patienter i narkose, behandling af sygdomme i hjerte og åndedrætsorganer, behandling af kramper, sukkersyge og antibiotika til for eksempel meningitis. Lægen i en lægebil assisteres af en redder (lægeassistent) Denne redder er uddannet niveau 2 behandler eller paramediciner. Vi anbefaler at alle paramedicinere kommer i turnus som lægeassistent på lægeambulancer, så de kan få rutine med de medikamenter, de har kompetence til at bruge. Lægehelikopter En lægehelikopter er en enhed, der grundlæggende har samme funktioner som lægebiler og standardambulancer. Helikopteren har to funktioner: At transportere en læge frem til et skadested, samt at foretage transport af patienter til specialsygehuse og transport af akutte patienter frem til specialsygehuse i vanskelige situationer som for eksempel spærrede eller tilstoppede motorveje. Den lægebemandede helikopter bør bemandes med en pilot, en læge og en paramediciner, som også har en godkendt navigatøruddannelse. Paramedicinere er i forvejen uddannet til at varetage transporter mellem hospitaler og i at støtte læger i deres arbejde fra lægerbilerne. Endvidere har paramedicinere stor erfaring på skadesteder, og kan således varetage det vigtige skadestedsarbejde sammen med helikopterens læge. 13

15 Digital ambulance Ambulancerne og ambulancebehandlere bevæbnet med elektronik til tænderne. Dataradio, Navigator og mobiltelefon er en helt naturlig del i behandlernes hverdag. Mobiltelefonen giver behandlerne mulighed for at give førstehjælp over telefonen og at forberede sig til den situation, de skal håndterer når de kommer frem til skadestedet. Registreringen via dataradioen gør dokumentering og kvalitetssikring mere effektiv. Flere steder i Danmark her der været eksperimenteret med elektroniske ambulancejournaler. Skærmene som behandleren anvender, er af typen touch-screen, der gør det muligt at bevæge sig rundt i den elektroniske journal uden brug af mus. Skærmbillederne er bygget op som den eksisterende papirjournal. og bruges hver eneste dag, den bliver mere og mere avanceret, til gavn for patienterne. Intrahospitalt De kommende paramedicinere og behandlere der henholdsvis kører lægebil og akutbil eller flyver med helikopter kan bruges andre steder i sundhedssystemet. Vi forestiller os at de kunne bruges i: Skadestuemiljøet, hvor de patienter der møder op eller bringes ind af kolleger, ville være et oplagt emne. Andre opgaver kan være: Anlæggelse af drop til patienter, der ikke har fået et anlagt under indbringelsen. På sigt kan den elektroniske ambulancejournal afløse papirjournalen, når de nuværende systemer har vist stabilitet, sammen med et helt nyt sygesikringskort. Den teknologiske udvikling og elektronikken i ambulancetjenesten er her 14

16 15

17 Medicinske modtagelser Mange patienter indbringes i dag med medicinske sygdomme. Disse patienter kan få deres medicin, målt blodtryk målt iltmætning i blodet af behandlere og paramedicinere. Paramedicinere vil også kunne føre medicinjournaler og væsketabeller. På medicinske afdelinger vil ambulancepersonalet få mulighed for at lytte til mange patienters respiration, og derigennem opnå rutine i brug af stetoskop. Uanset om det er gennem den præhospitale indlæggelse eller de patienter, der selv møder op og bliver indlagt, kan ambulancebehandleren eller paramedicineren derefter på lægelig ordination udføre væsketerapi og give medicin. Der kommer også medicinske patientgrupper til skadestue/modtagelser. Her kan ambulancebehandleren blandt andet optage EKG og overvåge patienter mens de får inhalationer, eller er alment dårlige og kræver observation. Ambulancebehandlerne kan rense og desinficere sår. Hjerteafdelinger Her ville paramedicinere og behandlere kunne optage og tyde EKG ved påsætning af elektroder på brystkassen af patienter. De kan også her anlægge drop. Desuden kan de give medikamenter på ordination fra læge. 16

18 DOKUMENTATION Der foregår i dagen ambulancetjeneste en nøje og systematisk kontrol af personale og materiale. Det sker for at sikre så højt niveau som muligt, inden for ambulancetjenesten, til gavn for patienternes sikkerhed og behandling. De aftaler og det samarbejde, der i dag ligger mellem det offentlige og ambulancetjenesterne gør, at de ansvarlige for den præhospitale indsats i den offentlige sektor kender de foranstaltniger, man bruger i ambulancetjenesten. Der foregår en løbende kontrol med dokumentationen i forhold til de udførte ture ved uvildig gennemlæsninger af ambulancejournalerne. Hospitalerne har mulighed for at kommentere en given behandling og observation udført af ambulancemandskabet. Der gennemføres løbende årlige vedligeholdelsesprogrammer og test, der giver personalet viden og rutine. Med tiden vil det være aktuelt at indføre elektronisk registrering af patienter og journalisering til gavn for alle parter. Ambulancemandskab er som det øvrige personale uddannet efter den gældende bekendtgørelse er underlagt muligheden for indklagelse til Patientklagenævnet og Patientforsikringen. Ambulancepersonalet undervises i kvalitetssikring og udvikling inklusiv nødvendigheden af en korrekt dokumentation. 17

19 LÆS MERE Hvis du vil have yderligere information, anbefaler vi følgende Ambulancebehandler med særlig kompetence Niveau III. Operationel evalueringsperiode Københavns Brandvæsen og H:S Lægeambulance. 25. nov JAR-OPS 3. Requirements, section 1 and section 2. Løbende opdateret. Joint Aviation Authorities, Europe. (Statens Luftfartsvæsen) Stor forskel på transporten af akutte hjertepatienter. Charlotte Frenved Hansen. Ugeskrift for Læger, maj EMS in the United Kingdom. Journal of Emergency Medical Services. Volume 24, Issue 5. May Kvaliteten af præhospital indsats. Et års evaluering af ambulancetjenesten i Frederiksborg Amt. Rikke Vita Borre Jacobsen, Ph.D-afhandling, Københavns Universitet, juni Rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats. København: Sundhedsministeriet, Bekendtgørelse nr af 24. nov Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. København: Sundhedsministeriet, Kardiologiske aspekter af den præhospitale behandling i Danmark. Dansk Cardiologisk Selskab Præhospital diagnostik og reduktion af behandlingsforsinkelser for patienter med akut ST-elevationsmyokardieinfarkt. Christian Juhl Terkelsen, m.fl. Ugeskrift for Læger nr , 13. okt

20 Design & Tryk: Jønsson & NKN, Trykt på Galerie Art Silk. ISO 14001, ISO 9002, EMAS. Oplag: 6000 stk. MILJØ ORIENTERET PRODUKTION. Billeder leveret af: Falck, Søren Weiss og Gert Jensen. 19

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner. - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats

Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner. - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats Forslag til en ny uddannelsesmodel Transportgruppen, 3F Marts 2012 Hvorfor dette forslag? 1. 3F er langt

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 2003-2005

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 2003-2005 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Ambulancebehandlere 2003-2005 November 2006 Fuldmægtig, cand. jur. Karen Thormann Fuldmægtig, cand. jur. Stine Kenneth Larsen

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1 1. Resume Det

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2013 Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Definition

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften

Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften ved Mikkel Malby Schoos, MD, PhD Baseret på PhD afhandlingen: Prehospital Organization and Risk Stratification in ST Segment Elevation Myocardial

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg Høring om den Præhospitale Indsats Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 194 Offentligt Uddannelse Ambulanceselskabernes erfaringer og

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

Akutflow opstartsmøde

Akutflow opstartsmøde Akutflow opstartsmøde Agenda Kort præsentation af projektet og status Brainstorm på nøgleudfordringer Sammensætning af projektgruppe jk og udformning af projektplan Eventuelt Afslutning med udenlandske

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse VURDERING AF DEN AKUT MEDICINSKE INDSATS I DANMARK 2005 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien

Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 30. oktober 2007 Sag nr. 5 Emne: Høringssvar til strategi for jordforurening Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Revideret af klinisk sygeplejespecialist Lis Rybjer November 2011 1. Akutmodtagelsen - Roskilde sygehus Akutmodtagelsen

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Februar 2015 Præhospitalet Region Midtjylland Læs om reglerne for at blive kørt til og fra hospitalet og om mulighederne for at få tilskud, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Regionalpolitisk program

Regionalpolitisk program Regionalpolitisk program Tag ansvar Regionalpolitisk program Vedtaget af Radikale Venstres Hovedbestyrelse 2012. 1. Regionerne et vigtigt demokratisk organ Demokratiet hviler på den enkle regel, at alle

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland Evaluering af forsøg med akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland Anne Brøcker (ed.) Susanne Reindahl Rasmussen (ed.) Marie Brandhøj Wiuff Iben Emilie

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud

Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud Dato: 22. januar 2014 Brevid: 2240140 Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud Ambulancetjenesten i Danmark blev første gang konkurrenceudsat i 2008/2009. Tidligere var opgavevaretagelsen

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Det præhospitale område i Region Sjælland

Det præhospitale område i Region Sjælland Det præhospitale område i Region Sjælland En interviewundersøgelse af medarbejdernes perspektiver Notat Sidsel Vinge KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA, Det

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune

Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune Susanne Reindahl Rasmussen, Esther Nørregård-Nielsen og Stinne Aaløkke Ballegaard Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune Intervention i forbindelse med hjertestop uden for hospital KORT SAMMENFATNING

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Juni 2008 Formål med øvelser på hjemmeside. Vi lægger nu forslag til øvelser på vores hjemmeside, fordi mange kursister har efterspurgt øvelsesscenarier,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere