Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15"

Transkript

1 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

2 OPGAVE Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten betegner den reale stigning i købekraften. Den nominelle rente svarer således til afkast målt i penge, hvor den reale rente svarer til afkast målt i varer, dvs. købekraften. Hvis, i betegner den nominelle rente, r den reale rente og π inflationsraten, har vi følgende sammenhæng r real = i π π + 1 i nominel Realrenten er altså betegnelsen for den rente der fremkommer som den nominelle rente fratrukket inflationen. Den nominelle rente i kan også betragtes som en alternativomkostning ved at holde penge. π, 1.2 Penge og formue. Først og fremmest er penge formue. Penge er fuldt ud likvide aktiver såsom sedler og mønt, bankkonti på anfordring. Anbringelsen i disse aktiver er fuldt likvid, det vil sige umiddelbart omsættelige med varer. Derimod er en persons beholdning af penge den del af vedkommendes formue, der står i fuldt likvide aktiver. 1.3 Konjunkturarbejdsløshed, strukturel arbejdsløshed, naturlig arbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed og ligevægtsarbejdsløshed. Overordnet set findes der to typer af arbejdsløshed. Konjunkturarbejdsløshed opleves som følge af svingninger i arbejdsløsheden forårsaget af konjunkturudviklingen. Heraf kan vi konstatere, at konjunkturarbejdsløshed er kort sigtet. Ved højkonjunktur vil konjunkturarbejdsløsheden således være negativ og omvendt. Naturlig arbejdsløshed også kaldet ligevægtsarbejdsløshed. Arbejdsløshedsniveauet når alle temporære tilpasninger har fundet sted, det vil sige når man har korrigeret for

3 konjunkturarbejdsløshed. Dette er samtidig indlysende, at naturlig arbejdsløshed betragtes på langt sigt. Den naturlige - / ligevægtsarbejdsløshed kan ydermere opdeles Arbejdsgiver, arbejdsplads og lønmodtagere er forskellige, hvilket samlet set pointerer, at det altid vil være både tidskrævende og besværligt at finde det rette match for alle parter i en ansættelsessituation/jobskiftesituation. Samtidig oplever man ofte en ledighedsperiode mellem jobskifte, endda på trods af planlagt jobskifte. Derudover ser man løbende omskiftninger i økonomien på grund af ny teknologi, nye markeder, ændringer i forbrugerpræferencer etc., hvoraf vi kan udlede, at jobs forsvinder og nye jobs opstår. Af ovenstående forhold opstår søge/friktionsledighed. Det vil alt andet lige være nødvendigt med omskiftninger i økonomien, hvilket medfører at det løbende vil være nødvendigt at reallokere arbejdskraften, hvoraf friktionsledigheden vil opstå og arbejdsløshed uundgåeligt. Søge/friktionsledighed vil derfor opleves som både værende frivillig og ufrivillig. Eksempelvis vil en arbejdsløshedsforsikring muliggøre en mere målrettet og kræsen jobsøgning samt give anledning til at afvente det rigtige match. Strukturelle forhold på arbejdsmarkedet forårsager, at reallønnen ikke tilpasser sig indtil udbud og efterspørgsel er lig hinanden og heraf opstår strukturarbejdsløshed. Denne type ledighed er ufrivillig for det enkelte individ. Kernen i strukturledighed ses af nedenstående figur W W * Arb.løshed S W Ligevægt Optimum D L

4 Mulige årsager til struktur ledighed kan blandt andet være lovgivningsbestemte minimumslønninger(dog ikke tilfældet i Danmark), markedsstyrke på udbudssiden(fagforeningsteori) eller manglende information og markedsstyrke på efterspørgselssiden(effektivitetsteori). OPGAVE 2 Vi betragter følgende model, der antages at gælde for den amerikanske økonomi på langt sigt Hvor Y er aggregeret efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, T er skatter, G er offentlig forbrug, NX er nettoeksport, BO er det offentlige budgetoverskud, e er den nominelle valutakurs defineret som antal enheder udenlandsk valuta pr. US dollar, P er det indenlandske prisniveau, P* måler prisniveauet i udlandet, r er realrenten, r* er det internationale renteniveau, M er det nominelle pengeudbud, K er mængden af kapital, og L er størrelsen af beskæftigelsen. Funktionerne C Y T, I r, NX ε og F(K, L)har standard egenskaber og bestemmer henholdsvis privat forbrugsefterspørgsel, investeringsefterspørgsel, nettoeksportefterspørgsel og produktion. 2.1 Vi beskriver de enkelte relationer i modellen 2a) Nationalregnskabsidentitet for en åben økonomi, der beskriver den samlede efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser i økonomien. Den samlede efterspørgsel er bestemt ved privat forbrugsefterspørgslen C Y T, investeringsefterspørgslen I(r), hvor investeringer afhænger negativt af realrenten, nettoeksportefterspørgslen NX(ε) og den offentlige forbrugsefterspørgsel G, der er eksogent bestemt i modellen. Vi har tre implicitte givne adfærdsrelationer, C(Y-T), I(r) og NX(ε), hvor ε er den reale valutakurs. 2b) Ligevægtsrelation, hvor realrenten r i ligevægt er lig det internationale renteniveau, r*, der bestemt eksogent i modellen.

5 2c) Definition/identitet for den reale valuta kurs, ε. Vi bemærker straks, at vi har flydende valutakurs eftersom e, den nominelle valutakurs er endogen. Den reale valutakurs er bestemt ved forholdet mellem de indenlandske priser opgjort i udenlandsk valuta og de udenlandske priser opgjort i udenlandske valuta multipliceret med den nominelle valutakurs. 2d) Teknisk relation. Relation 2d beskriver, hvorledes produktionen er bestemt af produktionsfaktorer og produktionsteknologi. Kapital og arbejdsstyrken er i denne model eksogent bestemte størrelser. 2e) Kvantitetsligningen, der er en identitet/definitionsligning. Kvantitetsligningen beskriver sammenhængen mellem penge og transaktioner. Relationen angiver, at den eksogent bestemte pengemængde M og omløbshastigheden V er lig det indenlandske prisniveau og den samlede aggregerede vareefterspørgsel Y. Ifølge kvantitetsteorien vil en stigning i pengemængden, M, medføre en proportional stigning i BNP målt i løbende priser(py). VM angiver hvor mange kroner der kan benyttes til transaktioner, når hver krone bruges flere gange. PY angiver den nominelle produktion/indkomst og dermed hvor mange kroner der skal bruges hvis hele produktionen skal købes en gang. 2f) Identitet/definitionsligning. Relationen angiver, at det offentlige budgetoverskud OB er lig de samlede skatter T, bestemt eksogent i modellen, fratrukket det offentlige forbrug, G, der også er bestemt eksogent i modellen. 2.2 En økonomi med flydende valutakurser er kendetegnet ved, at den nominelle valutakurs er endogent bestemt og pengemængden er eksogent. Modellen beskriver netop en økonomi med flydende valutakurser, eftersom e er endogent bestemt og M er eksogent i modellen(jf. 2c og 2e). Fast valutakurs er kendetegnet ved, at M er endogen og e eksogen, hvilket ikke er tilfældet i modellen. Modellen er fuldstændig da antallet af endogene variable svarer til antallet af relationer i modellen, der nemlig seks relationer og seks endogene variable Y, r, e, P, ε og OB. 2.3 Hersker der perfekt kapitalmobilitet, dvs. hvor der er fri bevægelighed for kapitalen over landegrænser, vil relation 2c umuliggøre, at både e og M er eksogent bestemt i modellen og dermed kontrolleret af Nationalbanken. Dette skyldes, at prisniveauet vil tilpasse sig ifølge relation 2e.

6 Forudsætningen om frie kapitalbevægelser indebærer, at realrenten, r er lig det internationale renteniveau, r*, hvilket vi har givet i modellen af relation 2b. Hvis man har perfekt kapitalmobilitet betyder det, at man har fuldkommen adgang til verdens finansielle markeder. Eftersom der er perfekt kapitalmobilitet i modellen er dette ensbetydende med, at en øgning i pengemængden, ved at føre pengepolitik, vil medføre et fald i valutakursen og omvendt. Det samme vil gælde, hvis man fører valutakurspolitik. Hvis man var i stand til at påvirke renten, ville det være muligt at føre både penge- og valutakurspolitik. 2.4 Nedenstående tabel danner overblik over de reelle og nominelle variable i modellen Reelle Nominelle Reelle variable er størrelser der måles i fysiske enheder såsom mængder og Y P relative priser, mens nominelle størrelser måles i pengeenheder. r P* r* E Klassisk dikotomi er ensbetydende med, at de reale variable bestemmes uafhængigt af de nominelle variable. Klassisk dikotomi medfører K L ε 2.5 T G BO M V pengeneutralitet, men dette gælder ikke omvendt. Ved pengeneutralitet forstås, at en ændring i pengemængden ej påvirker reale variable. Når ændringer i pengemængden ikke påvirker de reelle variable er der således pengeneutralitet. Hvis der er pengeneutralitet må der nødvendigvis være klassisk dikotomi, det omvendte gør sig dog ikke gældende. Der kan altså sagtens være klassisk dikotomi, men ikke pengeneutralitet. i) Ordnet kausalskema Endogene variable Nr. Y OB r ε P e Eksogene variable og parametre 2d) X F, L 0. 2f) X T, G 0. 2b) X r* 0. 2a) X X X G, T, 1. 2e) X X M, V 1. 2c) X X X P* 2. Orden ii) Pilediagram

7 r* r K Y ε e L T P OB G M V P* iii) Beskrivelse I 0. orden bestemmes den aggregerede efterspørgsel Y og det offentlige budget overskud OB og det indenlandske renteniveau samtidigt, men separat. Disse bestemmes med hjælp fra K, L, T, G samt r*. I 1. orden bestemmes den reelle valutakurs ε og det indenlandske prisniveau, P. ε bestmmes i relation 2a med hjælp fra de endogene variable r og Y samt de eksogene størrelser T og G. Samtidigt, men separat, bestemmes P ved hjælp af den endogene variabel Y samt af det nominelle pengeudbud M og omløbshastigheden V, der er begge er eksogent bestemt i modellen. I 2. orden bestemmes den nominelle valutakurs e, ved hjælp fra P og ε bestemt i lavere orden samt prisniveauet i udlandet P*, der er eksogent bestemt. Af anførte kausalanalyse bemærker vi, at der i modellen er klassisk dikotomi, eftersom de reelle variable bestemmes uafhængigt af de nominelle. Derudover har vi pengeneutralitet, eftersom pengemængden M kun påvirker nominelle variable, nemlig indenlandske prisniveau P og den nominelle valutakurs e, som begge er nominelle størrelser. Da ændringer i M ikke vil påvirke reelle variable er der pengeneutralitet i modellen. 2.6.

8 Vi ser af kausalanalysen, at en stigning i pengemængden M udelukkende vil påvirke det indenlandske prisniveau og den nominelle valutakurs. Af relation 2e ser vi, at en stigning i M, vil resultere i en tilsvarende stigning i det indenlandske prisniveau, altså inflation, eftersom den reelle valutakurs ε er bestemt af lavere orden og derfor kan betegnes som værende fast. En stigning i det indenlandske prisniveau vil resultere i et tilsvarende fald i den nominelle valutakurs. Det bemærkes altså, at en øgning af pengemængden ikke vil påvirke det offentlige budget eller betalingsbalancen, men blot resultere i stigning i det indenlandske prisniveau og en devaluering af den nominelle valutakurs. Det såkaldte tvillingeunderskud, som består af det samtidigt underskud på det offentlige budget og betalingsbalancen, vil således ikke afhjælpes af en ekspansiv pengepolitik Vi ser af kausalanalysen, at de eneste reale variable der påvirkes af et fald i det offentlige forbrug er det offentlige budgetoverskud BO og den reale valutakurs ε, deraf også nettoeksportefterspørgslen der afhænger negativt af denne. Ser vi på relation 2f, har vi, at et fald i det offentlige forbrug G vil medføre en tilsvarende stor stigning i det offentlige budgetoverskud, hvilket stemmer overens med intuitionen om, at hvis de offentlige udgifter falder, vil det medføre en tilsvarende stigning i overskuddet. Af relation 2a bemærker vi, at et fald i det offentlige forbrug, vil medføre en tilsvarende stigning i nettoeksportefterspørgslen NX, eftersom realrenten r og den samlede efterspørgsel Y er bestemt i 0. orden, hvor den reale valutakurs er bestemt i 1. orden og derfor ikke påvirker disse. Vi vil altså have en model med full-crowding-out, dvs. et fald i forbrugsefterspørgslen vil medføre en tilsvarende stigning i en eller flere af de andre forbrugsefterspørgsler. Vi ser nu på nettoeksporten og nettoopsparingsoverskuddet, givet ved følgende NX ε = S I(r ) Hvor opsparingen er givet ved S Y C Y T G. Eftersom ændringen i det offentlige forbrug, G, ikke vil påvirke den samlede efterspørgsel Y(jf. kausalanalysen relation 2d), vil et fald i det offentlige forbrug medføre en lige stor stigning i opsparingen, da Y kan betegnes som værende fast. Vi ser på nedenstående diagram

9 ε S 1 I r S 2 I r ε 1 ε 2 NX 1 NX 2 NX(ε) S Vi ser af ovenstående, at det et fald i det offentlige forbrug, vil medføre en tilsvarende stigning i nettoopsparingsoverskuddet. Vi ser, at nettoeksporten stiger og den reale valutakurs falder. Overordnet set vil et fald i det offentlige forbrug G medføre en stigning i det offentlige budget, BO og betalingsbalancen, NX. Således vil et fald i det offentlige forbrug G netop kunne afhjælpe tvillinge-problemet En stigning i skatterne T vil påvirke den reale valutakurs ε identisk som ved et fald i det offentlige forbrug, G. Stigning i skatterne vil medføre et fald i det private forbrug, da det private forbrug C svarer til den disponible indkomst minus skatterne(jf. relation 2a). Overskuddet af denne produktion, der ikke bliver afsat på det private varemarked, antages nu afsat i udlandet og eksporteret, eftersom vi beskæftiger os med en åben økonomi(på langt sigt). Dermed vil NX(ε) igen stige, eftersom Y er bestemt af lavere orden end ε, og Y forbliver på samme niveau. Dermed vil dette også påvirke tvillinge-underskuddet i positiv retning, eftersom det offentliges budget overskud vil profitere ved en øgede skatter samt en stigning i NX vil medføre en forbedring af det nuværende underskud på betalingsbalancen Af relation 2f ser vi, at ændringen i det offentlige budget vil være den samme uanset om vi beskæftiger os med skattestigning eller sænkning af det offentlige forbrug. Vi ser nu på relation 2a, da vi ønsker at finde ændringen i nettoeksportefterspørgslen ved en ændring i henholdsvis G og T Vi differentierer derfor først relation 2a mht. det offentlige forbrug, G, fås

10 dy d(c Y T ) = dg dg + I(r) dg + dg d(nx ε ) + dg dg Eftersom hverken Y, C eller I påvirkes af en ændring i det offentlige forbrug, udelukkende NX, får vi d(nx ε ) 0 = 1 + dg d(nx ε ) dg = 1 Her er selvfølgelig benyttet, at dg = 1. Vi differentierer nu relation 2a mht. skatterne T, fås dg dy dt = d(c Y T ) dt + I(r) dt + dg d(nx ε ) + dt dt Da hverken Y, G(eksogent bestemt) eller I påvirkes af en ændring, får vi følgende d(c Y T ) d(nx ε ) 0 = + dt dg 0 = δ + d(nx ε ) dg d(nx ε ) = δ, vor 0 < δ < 1 dg Vi har her benyttet, at når C differentieres mht. skatterne fås netop den marginale forbrugstilbøjelighed, δ. Heraf kan vi konstatere, at sænkning af det offentlige forbrug vil medføre en tilsvarende stigning på betalingsbalancen, hvorimod stigningen i skatterne vil medføre en stigning på betalingsbalancen med δ, hvor 0 < δ < 1. Det er altså ikke ligegyldigt for effekten på betalingsbalancen om man sænker det offentlige forbrug eller øger skatterne. Effekten på betalingsbalancen vil altså være størst ved en sænkning af det offentlige forbrug Ud fra relation 2b har vi, at r = r*, og vi bemærker, at renten ikke bliver påvirket af tvillingeunderskuddet. Det internationale prisniveau P* er i modellen angivet som det eneste, der fastlægger det indenlandske prisniveau, eftersom der hersker perfekt kapitalmobilitet samt, at befolkningen frit kan låne penge på verdens finansielle markeder. På baggrund af ovenstående vil intet finansielt tiltag kunne påvirke renten, hvorfor ud fra modellen Bush-regeringen må have ret Ligning 2b og 2a udskiftes med nedenstående relationer i modellen Hvor CF(r) angiver nettokapitaludstrømningen, som nu afhænger negativt af den indenlandske rente.

11 Vi ønsker, ud fra ovenstående, at udføre en revideret kausalanalyse i)ordnet kausalskema Endogene variable Nr. OB Y P r ε e Eksogene variable og parametre 2d) X K, L 0. 2f) X T, G 0. 2e) X X M, V 1. 2a) X X G, T, 1. 2b) X X 2. 2c) X X X P* 3. Orden ii) Pileskema over den kausale struktur r ε e G OB T K Y P P* L iii) Beskrivelse M V Vi ser, at OB og Y bestemmes samtidigt i 0.orden, dog separat ud fra de eksogent bestemte størrelser T, G, K og L. Herefter bestemmes det indenlandske prisniveau P og r samtidig i 1. orden, dog separat. P bestemmes ud fra pengemængden, M og omløbshastigheden, V og r under påvirkning af G og T. Herefter bestemmes den reale valutakurs af 2. orden af relation 2b ud fra r. Dernæst bestemmes den nominelle valutakurs e, under indflydelse af den eksogent bestemte størrelse P*. Vi ser, at realrenten r fastlægges i 1. orden, hvor både OB og Y bestemmes i 0. orden. Vi kan dermed konstatere, at tvillinge-underskuddet vil påvirke den indenlandske realrente. Vi ser af den reviderede model, at realrenten vil blive påvirket af OB og deraf vil Alan Greenspan i den reviderede model have ret.

12 2.12 Den første model tilsiger, at Bush-regeringen har ret i deres udsagn om en uændret rente, da rente her fastlægges ud fra det internationale renteniveau(jf. relation 2b). I den reviderede model bestemmes den indenlandske rente efter en række faktorer, og hævder at tvillinge-underskuddet med stor sandsynlighed vil kunne påvirke den indenlandske realrente, r. Derfor kan vi samlet sige, at hvorledes renten ændrer sig afhænger af valg af model. Dog ser vi på den amerikanske økonomi i modellen, hvilken må betegnes som værende en stor åben økonomi på det internationale marked for finansielle midler. Den oprindelige model bygger på en mindre åben økonomi, eftersom r= r*, dermed en økonomi der ikke kan påvirke hele den samlede økonomi. Eftersom Amerika må karakteriseres som en stor åben økonomi i forhold til den samlede økonomi, vil den sandsynligvis kunne påvirke hele den samlede økonomi. Af den reviderede model, ser vi, at realrenten ikke er defineret ud fra det internationale renteniveau, hvilket netop kendetegner en stor åben økonomi og derfor må Amerikas økonomi være bedst beskrevet ved den reviderede model.

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +

Læs mere

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 2 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 15. Opgave 1 Vurdér og begrund kort, om hvert af følgende udsagn er korrekt,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1 MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm PENGE OG INFLATION: REPETITION Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden,

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008 Øvelse 15 Tobias Markeprand 16. december 2008 1 Opgave 19.8 Politik koordinering og verdensøkonomien Betragt en åben økonomi hvor den reale valutakurs er fast og lig 1. Forbrug, investeringer og offentligt

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B ved Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding Michaelsen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Introduktion til modelanalyse Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11. AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

Forelæsning 5. Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii

Forelæsning 5. Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Relation til Mankiw og Taylor Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

Hovedpointer fra undervisningen i ØP B

Hovedpointer fra undervisningen i ØP B Hovedpointer fra undervisningen i ØP B Martin Nørgaard Petersen 3. september 2017 Følgende gennemgår udvalgte begreber introduceret i Macroeconomics (9. udgave) af Mankiw og i undervisningen i ØP B afholdt

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 46. Opgave 1. Empirisk opgave I det vedlagte figurbilag gælder Figur 1 og

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION. Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? 2. årsprøve

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION. Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? 2. årsprøve PENGE OG INFLATION Hvad er penge og inflation? MAKRO 2. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro--e07/makro Hvad er pengemængden, og hvad er

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 9 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm KORT SIGT OG FLUKTUATIONER Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2 Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN)

ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ENLYNOVERSIGT Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet KURSETSFORMÅLIENFIGUR 10,5 10 9,5 9 lngdp 8,5 8 7,5 7 1901 1911 1921 1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

MAKRO 1. DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling. Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) 2. årsprøve.

MAKRO 1. DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling. Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) 2. årsprøve. MAKRO 1 2. årsprøve DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) Forelæsning 3 Kausal struktur: Pensum: Mankiw kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makroøkonomi, 1. årsprøve, oråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse aleveres til holdlærer i uge 18. Opgave 1 Vurdér og begrund om hvert a ølgende udsagn er korrekt: 1.1

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1, forår 2007 Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3 Peter Birch Sørensen Kursushjemmeside: www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm PENSUM og PLAN PENSUM N. Gregory Mankiw:

Læs mere

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

MAKRO 1 KORT SIGT OG FLUKTUATIONER. Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt:

MAKRO 1 KORT SIGT OG FLUKTUATIONER. Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt: KORT SIGT OG FLUKTUATIONER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 9 Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt: Priser og lønninger er på langt sigt fuldt fleksible

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere