Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K April 2008 CVR-nr

Transkript

1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K April 28 CVR-nr

2 2 Indholdsfortegnelse Afsnit Side 1. Indledning Beretning Præsentation af Skatteministeriet Årets økonomiske resultat Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning Bilag 1 Noter Bilag 2 Bevillingsregnskab opdelt på hovedformål Bilag 3 Nøgletal... 2 Bilag 4 34 Arbejdsmarkedsfond og 38 Skatter og afgifter... 21

3 3 1. Indledning Skatteministeriets departement præsenterer hermed årsrapporten (finansielt regnskab) for 27. Årsrapporten er aflagt i henhold til Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse pr. 1. januar 27. På baggrund af Økonomistyrelsens Vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 8. januar 28 har Skatteministeriet udarbejdet beretnings- og regnskabsafsnittet men ikke afsnittet om målrapportering. Regnskabsafsnittet omfatter regnskabsmæssige forklaringer i.h.t Rigsrevisionens indkaldelsesskrivelse af vedrørende oplysninger til brug for bevillingskontrollen for 27. Årsrapporten omfatter følgende hovedkonti: Departementet, Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri, som er driftsbevillinger og for hvilke der aflægges omkostningsbaseret regnskab. Herudover indgår Det Danske Klasselotteri A/S, Retssager m.v., Renter, hvor der aflægges udgiftsbaseret regnskab. Skatteministeriet har samtidig det overordnede ansvar for regnskaberne under Finanslovens 34 Arbejdsmarkedsfond og 38 Skatter og afgifter, d.v.s. indtægtsområdet. Disse regnskaber er organiseret som en selvstændig virksomhed, for hvilken der ifølge aftale med Økonomistyrelsen ikke aflægges årsrapport. Oversigt over bevillingsregnskabet for virksomhedens hovedkonti vedlægges dog som bilag 4. Alle budgettal er FFL-tal, som de fremgår af Statens Budgetsystem pr

4 4 2. Beretning 2.1. Præsentation af Skatteministeriet Skatteministeriet er en del af ministeriets koncern, som desuden består af SKAT og Landsskatteretten. Organisationen af Skatteministeriets departement fremgår af nedenstående diagram. Skatteministeriets koncern har fælles mission og visioner: Mission Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. Visioner Retssikkerhed. Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi behandler alle lige og fair og det opleves sådan. Service. Vi tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov det er både de og vi bedst tjent med. Kvalitet. Vores arbejde er af høj kvalitet det forventes af os. Effektivitet. Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens offentlige sektor. Åbenhed. Vi laver vores arbejde så både skatteydere og offentligheden kan se, hvad vi gør og hvorfor. Attraktiv arbejdsplads. Vi skaber fagligt inspirerende miljøer med gode udviklingsmuligheder det giver arbejdsglæde og resultater.

5 5 Skatteministeriets hovedopgaver. Skatteministeriets arbejdsopgaver omfatter: Ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Det er Skatteministeriets mål at give skatteministeren og folketinget de bedst mulige oplysninger om ministeriets ansvarsområde. Skatteministeriet udarbejder lovgivning vedrørende skat, forbrugs- og miljøafgifter og arbejdsmarkedsbidrag, og har ansvar for, at administrationen er tilrettelagt med tilstrækkelig hensyntagen til borgernes retsbeskyttelse. Skatteministeriet forestår den overordnede administration af lovgivningen og følger lovenes virkninger med henblik på eventuelle justeringer. Internationale opgaver. Skatteministeriet deltager i arbejdet med EU s målsætninger og sikrer at disse målsætninger integreres i Skattepolitikken. Koncernstyringsopgaver. Skatteministeriet varetager overordnede koncernstyrings- og controllingopgaver, herunder koordinering af planlægnings-, budget- og regnskabsfunktioner for ministeriets koncernområde. Oversigt over årets bevillingsregnskab fordelt på hovedopgaver i overensstemmelse med finanslovens oversigt fremgår af bilag Årets økonomiske resultat Skatteministeriets økonomiske resultat for 27 er på 3,7 mio. kr. Dette er resultatet af bevilling og indtægter på i alt 18,2 mio. kr. og omkostninger på i alt 112 mio. kr. Det økonomiske resultat illustreres ved nedenstående grafer: Figur 1: Indtægter og omkostninger Indtægter og omkostninger 12, Mio. kr. 1, 8, 6, 4, 2,, Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn Indtægter Bevilling Det fremgår af figur 1, at Skatteministeriets virksomhed altovervejende finansieres ved finanslovsbevillingen. Der er i 27 anvendt 3,7 mio. kr. af egenkapitalen. Årsagen hertil er primært en regulering af feriepengeforpligtelsen, som også har tilbagevirkende kraft for de foregående finansår.

6 6 Figur 2: Balancens sammensætning 6, Mio.kr. 5, 4, 3, 2, 1,, Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Immaterielle aktiver Materielle aktiver Finansielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Skatteministeriets vigtigste aktivposter er de likvide beholdninger i Statens Koncern Betalingssystem, d.v.s. FF7-finansieringskontoen (22 mio. kr.) og den uforrentede FF5-konto (1,4 mio. kr.) Immaterielle anlægsaktiver udgør 1,7 mio. kr. og materielle anlægsaktiver 3,7 mio. kr. Under passiver udgøres den største enkeltpost af ferieforpligtelsen på 9,4 mio. kr. Hensættelser til istandsættelse af lejemål, fratrædelsesgodtgørelse til åremålsansatte og aftalte lønpuljer udgør i alt 6,9 mio. kr., og langfristet gæld udgør 5,4 mio. kr. Figur 3: Egenkapitalens sammensætning 35, 3, Mio. kr. 25, 2, 15, 1, Øvrige Startkapital Overført overskud Samlet egenkapital 5,, Skatteministeriets fri egenkapital, som udgøres af tidligere års overført overskud, udgør ved udgangen af 27 23,3 mio. kr. Hertil kommer startkapitalen (statsforskrivningen) på 2,2 mio. kr. Skatteministeriet har, som tidligere nævnt, i 27 brugt 3,7 mio. kr. af egenkapitalen.

7 7 Figur 4: Låneramme og SKB-gæld Mio. kr Kassekredit Langfristet gæld Bygge- og IT-kredit Låneramme Skatteministeriets låneramme er på 7,3 mio. kr. og afspejler det maksimale beløb, som må lånes under den nye statslige likviditetsordning. Skatteministeriets træk på FF4 Langfristet gæld ultimo 27 var på 5,3 mio. kr., og lånerammen har ikke på noget tidspunkt været overskredet i 27. Tabel 2. Øvrige udgifter og indtægter som administreres af Skatteministeriet, mio. kr. Art Øvrige administrerede udgifter og indtægter Bevillingstype Hovedkonti Bevilling Regnskab Driftsbevilling Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S Anden bevilling Det Danske Klasselotteri A/S (Betaling for retten til at drive klasselotteri) Anden bevilling Retssager m.v. Anden bevilling Renter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Forventninger til det kommende år 27 var det andet hele år efter fusionen mellem de statslige og kommunale skatteforvaltninger og samlingen af al offentlig inddrivelse i SKAT pr. 1. november har været et konsolideringsår, hvor der for alvor har skullet arbejdes med den samlede opgaveløsning efter de nye principper og retningslinier, som indsats- og inddrivelsesstrategien udstikker. Også udnyttelsen af de nye organisatoriske rammer, som udgøres af enhedsforvaltningen, har været i fokus, så den organisatoriske fleksibilitet bedst muligt understøtter opgaveløsningen. Der er adskillige eksempler fra produktionen i 27 på, at

8 8 anstrengelserne har båret frugt. Resultaterne er bl.a. dokumenteret i de kvartalsvise redegørelser om situationen i SKAT, som sendes til Folketingets Skatteudvalg. Men erfaringerne fra 27 har også vist, at der i det kommende år fortsat er behov for at bruge mange kræfter på at udrulle og operationalisere indsats- og inddrivelsesstrategien i de enkelte institutioner og enheder i hele koncernen. Det drejer sig ikke alene om at videreudvikle risikomodeller, indsatsværktøjer og metoder til effekt- og indikatormålinger, men også om at udbrede forståelsen og ikke mindst accepten blandt samtlige ledere og medarbejdere af, at det samlede paradigmaskift i måden at tænke og løse opgaverne på er rigtigt og gavnligt både i forhold til borgere og virksomheder og internt i organisationen. Og derfor også i sidste ende i forhold til opfyldelse af missionen om at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. Som noget nyt har koncernledelsen fra 28 udstukket fælles koncerntemaer, der udstikker mål og retning for, hvilke indsatsområder koncernen skal tillægge særlig vægt i det kommende år. I 28 er det netop indsatsstrategien, der er det ene tema. Det andet er afbureaukratisering. Den fortsatte udrulning i organisationen af de nævnte strategier og tilhørende indsats- og inddrivelsesplaner fylder derfor også meget i resultatkontrakten for 28 mellem Skatteministeriet og SKAT og de enkelte skattecentres resultatkontrakter med SKAT. Det gælder også internt i Skatteministeriets departement. Et andet væsentligt fokusområde er den igangværende meget omfattende faseopdelte systemmodernisering, som fortsat vil byde på store udfordringer. I 28 vil der blive tale om både idriftsættelse af nye systemer, bl.a. eindkomst, og fortsat modning og udvikling af kommende nye systemer, herunder én skattekonto, Digitalt Motorregister og Et Fælles Inddrivelsessystem. Særligt i forhold til Landsskatteretten skal nævnes opfølgningen på koncernprojektet om kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten. I Landsskatterettens strategiplan indgår en række konkrete initiativer, der skal sikre balancen mellem retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen samtidig med at sagsbehandlingstiden nedbringes. På de mere indre linier vil der ske en evaluering af og opfølgning på de første år efter fusionen, herunder organisationsstrukturen og tæt samarbejde med kommunerne med henblik på fælles indsats for optimering og ensretning af den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave. SKATs Administrative Center blev etableret 1. januar 28. Fra 1. juli 28 ændres centret til Skatteministeriets Administrative Center (SAC), idet centret vil løse en række opgaver for det samlede ministerområde. Regeringsbeslutningen om at samle statens it-drift og support vedrørende administrativ it i Statens IT Center som en del af Skatteministeriets koncern indebærer, at forberedelsen og planlægningen af etableringen og implementeringen af Statens IT Center er en opgave, der påbegyndes i år, og som vil strække sig over ca. 3 år.

9 9 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt efter de regnskabsregler og principper, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning mv. Regnskabet for Skatteministeriets departement og Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S er omkostningsbaseret, hvorimod regnskabet for de øvrige hovedkonti under Skatteministeriets virksomhed er udgiftsbaseret Resultatopgørelse Tabel 3. Resultatopgørelse, mio. kr. Note R 26 R 27 FL 28 Ordinære driftsindtægter 1 Indtægtsført bevilling Bevilling Anvendelse af tidl.års reserv.bevill. Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Gebyrer 17, Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostn. Personaleomkostninger i alt Af- og nedskrivninger Andre ordinære driftsomkostn. Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat Note 1 viser det samlede årsværksforbrug samt til- og afgange i antallet af medarbejdere.

10 1 Tabel 4 Resultatdisponering, mio. kr. Hovedkonto Departementet Bortfald af resultatet Resultat til videreførelse -3.7 Hovedkonto Tjenestemænd ved det Danske Klasselotteri Bortfald af resultat Resultat til videreførelse 3.3. Balance Tabel 7 Balance, mio. kr. Note Aktiver Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter m.v. Udviklingsprojekter under opførelse Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for egen regning Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto FF7 Finansieringskonto Andre likvider Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Noterne 2 og 3 redegør for udviklingen i anlægsaktiverne.

11 11 Note Passiver Egenkapital Reguleret egenkapital (startkapital) Opskrivninger 2,2 2.2 Reserveret egenkapital Overført overskud Egenkapital i alt Hensættelser Langfristede gældsposter FF4 Langfristet gæld FF6 Bygge- og IT-kredit Prioritetsgæld Anden langfristet gæld Statsgæld Langfristet gæld i alt Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Skyldige feriepenge Igangværende arbejder for fremmed regning Periodeafgrænsningsposter , Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt Note 4 redegør for Skatteministeriets hensættelser. Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser fremgår af note Egenkapitalforklaring Tabel 7. Egenkapitalforklaring, mio. kr. Egenkapital primo Startkapital primo Ændring i startkapital Startkapital ultimo 2.2 Overført overskud primo 27. Regulering af det overførte overskud Overført fra årets resultat -3.7 Overført overskud ultimo 23.3 Egenkapital ultimo

12 Opfølgning på likviditetsordningen. Skatteministeriet har ikke på noget tidspunkt i løbet af året overskredet likviditetsordningens disponeringsregler, dog er reguleringen af den uforrentede FF5 konto ultimo 26 først endelig foretaget i juni Opfølgning på lønsumsloft Tabel 9: Inddækning af merforbrug mio. kr. Akk. opsparing ult Lønsumsloft 74.1 Lønforbrug 76.3 Difference Bevillingsregnskabet Tabel Departementet, mio. kr. Omkostningsbaseret. Mio. kr. Regnskab 26 Budget 27 Regnskab 27 Difference Budget 28 Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter Årets resultat Skatteministeriet har i 27 haft et merforbrug i forhold til bevillingen på 3,7 mio. kr. Årsagen er primært, at der i forbindelse med registreringen af ferieforpligtelserne blev konstateret en gennemgående fejl, som også havde påvirket det regnskabsmæssige resultat for 26. Dette gav anledning til at Skatteministeriet gennemførte en fuldstændig gennemgang af de eksisterende forpligtelser, hvilket resulterede i en opskrivning af den samlede ferieforpligtelse med 3 mio. kr. Skatteministeriet har på denne baggrund revideret forretningsgangene i forbindelse med afvikling og opgørelse af afholdt ferie. Sammenlignet med regnskabet for 26, som udviste et mindreforbrug på 8,2 mio. kr., er afvigelsen 11,9 mio. kr. Denne forskel skyldes hovedsagelig: Årets bevægelse i ferieforpligtelsen var i 26 en indtægt på 3,4 mio. og i 27 en udgift på 1,9, difference 5,2 mio. kr. Hensættelse i 27 til ikke udbetalte tillægspuljer 3, mio. kr. Udgiften til merarbejde i 27 er 1,5 mio. kr. højere end i 26. Baggrunden er, at det ekstraordinært blev besluttet at udbetale afspadseringstimer til en række medarbejdere med større tilgodehavender, hvor det samtidigt blev vurderet, at timerne ikke kunne afspadseres inden for den kommende periode.

13 13 Tabel Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S. Omkostningsbaseret. Mio. kr. Regnskab 26 Budget 27 Regnskab 27 Difference Budget 28 Nettoudgiftsbevilling - Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter Årets resultat - - Hovedkonto vedrører aflønning af tjenestemænd ansat ved Det Danske Klasselotteri A/S, som har bevaret deres tidligere ansættelsesmæssige status som tjenestemænd. Kontoen indeholder alene Skatteministeriets udlæg og Klasselotteriets refusion af udgiften til løn og pension. Tabel Det Danske Klasselotteri A/S, mio. kr. Mio. kr. Regnskab 26 Budget 27 Regnskab 27 Difference Budget 28 Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter Årets resultat Kontoen indeholder indbetalinger af afgift for retten til at drive klasselotteri. Det Danske Klasselotteri A/S har på baggrund af lov nr. 235 af 8. april 1992 modtaget bevilling til at drive Klasselotteri. I.h.t. loven skal indbetales en afgift, som udgør 6% af indskudssummen, d.v.s. spillernes betaling for lodsedlerne. Indskudssummen har i de senere år været stigende, og i 27 har den indbetalte afgift oversteget det skøn, som lå til grund for finanslovs-forslaget med 2,3 mio. kr. eller 7,1 %.

14 14 Tabel Retssager m.v., mio. kr. Udgiftsbaseret. Mio. kr. Regnskab 26 Budget 27 Regnskab 27 Difference Budget 28 Udgiftsbevilling Indtægtsbevilling I alt På kontoen afholdes udgifter til retssager mv. Det vil sige salær til Kammeradvokaten og andre advokater samt pålagte og tilkendte sagsomkostninger. Både udgifter og indtægter på retssagsområdet er i sagens natur svært forudsigelige. Udgifterne har i 27 oversteget bevillingen med 3,4 mio. kr. medens indtægterne modsvarende har oversteget bevillingen med 3,1 mio. kr. Kontoens samlede afvigelse udgør således,3 mio. kr. Nettoudgiften til retssagsområdet var i 27 på 38,9 mio. kr. Tabel Renter, mio. kr. Udgiftsbaseret. Mio. kr. Regnskab 26 Budget 27 Regnskab 27 Difference Budget 28 Udgiftsbevilling Indtægtsbevilling , 11. I alt Kontoen indeholder Skatteministeriets renter vedrørende alle hovedkonti under ministerområdet, som ikke er omfattet af selvstændig likviditet, herunder renteindtægter i forbindelse med indbetaling af tidligere afskrevne fordringer. Merindtægten på 1,9 mio. kr. vedrører hovedsagelig stigninger i rentesatsen vedrørende SKATs indeståender i Jyske Bank.

15 15 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter Skatteministeriets årsrapport omfatter de hovedkonti på finansloven, som Skatteministeriets departement, virksomhed nr er ansvarlig for Departementet Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S Det Danske Klasselotteri A/S Retssager m.v Renter Årsrapporten omfatter samtidig de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 27. Ledelsens påtegning Det tilkendegives herved 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten.

16 16 Bilag 1. Noter til resultatopgørelse og balance Note 1. Personaleomkostninger 24 (R3) 25 (R2) 26 (R1 ) Antal årsværk Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere (R) 28 (B) Som det fremgår af oversigten, har der i 27 været en forholdsvis stor afgang og tilgang af medarbejdere i Skatteministeriet. Note 2. Immaterielle anlægsaktiver 1. kr. Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede Koncessioner, Patenter, Licenser mv. I alt Kostpris Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Udviklingsprojekter under udførelse Primosaldo pr. 1. januar 27 Tilgang Nedskrivninger Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter Kostpris pr

17 17 Note 3: Materielle anlægsaktiver 1. kr. I alt Inventar og IT-udstyr Transportmateriel Produktions- Anlæg og maskiner Infrastruktur Grunde, arealer og bygninger Kostpris Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Igangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr. 1. januar 27 Tilgang Nedskrivninger Overført til færdige anlægsaktiver Kostpris pr

18 18 Note 4. Hensatte forpligtelser. mio. kr. Saldo primo Fratrædelsesgodtgørelse i forb. m. åremålsansættelse, optjent 27.3 Hensat pulje til tillæg 3. Saldo ultimo Specifikation af saldo ultimo 27: Reetableringsforpligtelser i forbindelse med evt. fraflytning af lejemål Kontorlokaler 466 m2 x 6 kr. 2,8 Arkivrum 522 m2 x 4 kr.,3 Fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med åremålsansættelse,9 Tillægspulje 3, Saldo ultimo 27 6,9 Tillægspuljen forventes afviklet i 28. Note 5. Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser. Skatteministeriet har kontraktlige forpligtelser i forbindelse med leasingkontrakter og huslejekontrakter: Lejeaftaler på ejendomme 15,2 Kontrakt med Ritzau,2 Leasingkontrakter på kopimaskiner 1,6 Rygestationer,2 17,2

19 19 Bilag 2 Bevillingsregnskab for Skatteministeriet specifikation af udgiftsbevillingen) fordelt på opgaver Mio. kr. Opgaver R 26 B 27 R 27 Afvigelse i forhold B 28 til Budget Ministerbetjening, lovgivning vedr. skat mv Internationalt samarbejde Koncernstyring Fairplay Kampagne (reservation) 1.3 Interne opgaver: - Hjælpefunktioner - Generel ledelse og administration Interne opgaver i alt Total incl. reservation ,4 19,3 Udgifterne til hjælpefunktioner har i 27 været 3,2 mio. kr. højere end i 26. Dette skyldes bl.a. at Skatteministeriet fra 27 deltager i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet om og finansiering af MindLab, hvis formål er at arbejde aktivt for at fremme innovationen i offentlige institutioner. Samtidig kan nævnes at udgifter vedrørende ministerchaufføren tidligere har æret indregnet under ministerbetjening, men nu indgår under hjælpefunktioner. Visse udgifter som tidligere blev henregnet til generel ledelse og administration registreres nu som koncernstyring. Om opgaven ministerbetjening, lovgivning vedr. skat mv. kan oplyses at udgifter indeholder midler til informationskampagnen Fairplay, som har været 1,5 mio. højere i 27 end i 26.

20 2 Bilag 3 Nøgletal Navn Kommentar Negativ udsvingsrate Akk. overskudsgrad Udnyttelsgrad af låneramme * Overskudsgrad * Bevillingsandel * Ekstraordinære poster. Tab på debitorer. Kapitalomkostningsandel * Nedskrivningsratio Afskrivningsrate Opretholdelsesgrad Gns. årsværkspris i kr Se side 12 Soliditetsgrad * Reservationsflow % 1% % Reservationsandel 1.1% %.% Akk. reservationsandel % 1.2% %

21 21 Bilag 4 Virksomhed Arbejdsmarkedsfond og 38 Skatter og afgifter. Oversigt. Mio. kr. Indtægt/ Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgiftsbevilling Arbejdsmarkedsfond U i Personskatter I Arbejdsmarkedsbidrag I Afgift af dødsboer og gaver I Børnefaamilieydelse U Indkomstskat af selskaber m.v. I Kulbrinteskat I Pensionsafkastskat I Tinglysningsafgift m.v. I Frigørelsesafgift m.v. I Bøder, konfiskationer m.v. I Merværdiafgift I Afgifter på el, gas og kul I Afgifter på olieprodukter I Benzinafgifter I Vægtafgift I Registreringsafgift I Ansvarsforsikring I Afgift af vejbenyttelse U I Miljøafgifter I Afgifter på spil I Afgift på øl, vin og spiritus I

22 Tobaksafgift I Afgifter på chokolade, konsumis og mineralvand m.v. I Lov om forskellige forbrugsafgifter I Passagerafgift I U Øvrige afgifter I Afskrivninger m.v. I Lønsumsafgift I Told I Afgifter i medfør af EFs landbrugsordninger m.v. I Afregning vedr. told- og landbrugsafgifter U Bidrag til EF U Renteindtægter m.v. U I Overførsel til Arbejdsmarkedsfonden I Øverførsel til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet vedr. pesticidafgiftsordningen U Overførsel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til I finansering af visse sundhedsfremmende aktiviteter