UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION
|
|
- Emil Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe Ad hoc-redaktion: Tove Agner, Klaus E. Andersen, Christian Avnstorp, sygeplejerske Lone Bergmann, Lars Halkier-Sørensen, Knud Kaaber, Torkil Menné, Kristian Thestrup-Pedersen, Jens Thormann & Niels Veien KLARINGSRAPPORT UGESKRIFT FOR LÆGER 1997; 159: SUPPLEMENT NR. 6
2 KLARINGSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Afgrænsning og mål 1 Epidemiologi 1 irritativt kontakteksem 1 allergisk kontakteksem 1 kontakturticaria 2 Kontakt med sundhedsvæsnet 2 Diagnostik 2 klinik 2 epikutantest 2 anvendelsestest 3 ekspositionsundersøgelser 3 biopsi 3 dyrkning 3 mykologisk undersøgelse 3 priktest og scratch-patchtest 3 Behandling 3 lokalsteroider 3 antibiotika 3 kaliumpermanganatbade 3 fugtighedscremer 3 tjærebehandling 3 UV-terapi 3 Bucky-behandling 3 immunsuppressiva 3 Sygemelding 4 Jobskifte 4 Information 4 profylaktiske foranstaltninger 4 opfølgning og kontrol 4 eksempler på informationsindsats 4 Sygepleje 4 dokumentation af ekspositioner 5 Sundhedsøkonomi 5 Kvalitetscheckpunkter 6 Tillæg om dokumentation og diagnostik 6 Litteratur 7 Afgrænsning og målsætning Referenceprogrammet omhandler udredning og behandling af allergiske og irritative kontakteksemer samt kontakturticaria. Formålet med referenceprogrammet er: at give en opdateret medicinsk orientering om emnet, inkl. epidemiologi, diagnostik, behandling, sygepleje og information, at beskrive patientforløbet, inkl. den organisatoriske tilrettelæggelse, opgavefordeling og samarbejdsrelationer mellem den primære og den sekundære sektor, idet der lægges særlig vægt på det tidsmæssige aspekt samt niveauet for udredningen af sygdommen, at beskrive profylaktiske muligheder, informationsindsats, muligheder for ekspositionsundersøgelser og opfølgning, at beskrive sundhedsøkonomiske overvejelser, herunder effekt af det foreslåede program sammenlignet med det traditionelle forløb, at beskrive mulige kvalitetscheckpunkter. Epidemiologi Kontakteksem rammer årligt ca. 10% af den voksne befolkning, dvs. ca danskere. Kontakteksemets ætiologi er et samspil mellem individrelaterede og komplicerede miljørelaterede faktorer. Kontakteksem er ofte lokaliseret til hænderne, som i særlig grad eksponeres for irritanter og allergener, men kan være lokaliseret overalt på kroppen. Kontakteksem omfatter en irritativ og en allergisk type. Desuden kan kontakturticaria ud over som nældefeber også vise sig som eksem. Irritativt kontakteksem inddeles i akut og kronisk eksem, førstnævnte opstået efter et enkelt, kraftigt irritativt traume, sidstnævnte efter kumulativ påvirkning af en række svagere irritative traumer. Disse kan være kemiske påvirkninger med vand, detergenter, olier, alkoholer eller andre lokalirriterende stoffer, men fysiske traumer som kulde, varme, stråling og friktion kan også være årsagen. Inden de kliniske symptomer på irritativt eksem fremkommer, kan der i en periode være subkliniske forandringer i form af nedsat hudbarrierefunktion på det pågældende hudområde. Herefter opstår rødme, afskalning og hyperkeratose, sjældnere vesikler. Allergisk kontakteksem er en cellemedieret allergisk reaktion, som opstår, når en person, der er kontaktsensibiliseret over for veldefinerede kemikalier eller stoffer i miljøet, genudsættes for dem i en koncentration, der overskrider en individuel grænseværdi. Hos ca 15% af befolkningen kan der påvises en kontaktallergi. Disse personer har ikke nødvendigvis allergisk kontakteksem, men alle har potentialet for udvikling af dette ved udsættelse for det pågældende allergen. Nikkel, krom, parfume, konserveringsmidler og gummitilsætningsstoffer er hyppige årsager til allergisk kontakteksem. I aldersgruppen år har 20% af danske kvinder kontaktallergi over for nikkel. Reaktion over for allergener, der som fx nikkel forekommer overalt i miljøet medfører ge-
3 2 KLARINGSRAPPORT nerelt en dårligere prognose. Symptomerne på allergisk kontakteksem er rødme, afskalning, kløe, vesikeldannelse og hyperkeratoser. Det er vanskeligt at skelne mellem et irritativt og et allergisk kontakteksem. Lokalisation og morfologi kan være vejledende, mens histologi ikke er diagnostisk. Diagnosen hviler på anamnese, objektive fund og allergitestning samt elimination og evt. reeksposition. Kontakturticaria (kontaktnældefeber) er en anfaldsvis optrædende hudlidelse, der viser sig ved nældefeber eller egentlig eksematøs reaktion, sjældnere generaliserede almensymptomer. Symptomerne opstår inden for minutter til en time efter hudkontakt med urticariafremkaldende stoffer, fx fødevarer, animalske produkter, medikamenter eller latex. Kontakturticaria findes i en allergisk og en ikkeallergisk form (immunologisk og ikkeimmunologisk kontakturticaria). Den immunologiske kontakturticaria vil i visse tilfælde kunne påvises ved en blodprøve (RAST) eller ved en positiv priktest, scratchtest, scratch chamber-test eller 20 min lappetest. Målt ved antallet af ambulante konsultationer udgør kontakteksem den hyppigste sygdomsgruppe inden for dermatologien. Kontakteksemer, især håndeksemer, bliver ofte kroniske. Baggrunden for denne tendens til kronicitet er multifaktoriel. Utilstrækkelig diagnostik, for langsomt indsættende behandling, utilstrækkelig information og manglende opfølgning er mulige væsentlige årsager. Kontakteksemer er i mange tilfælde arbejdsbetingede og/eller arbejdsforværrede. Hudsygdomme udgør ca. 15% af alle anmeldte erhvervssygdomme med ca anmeldelser årligt i Danmark. To tredjedele af disse personer er i alderen år. 95% af de anmeldte hudsygdomme er kontakteksemer, og ca. to tredjedele af disse anerkendes som arbejdsbetingede. Hudsygdomme er de hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdomme i Danmark. Erhvervsbetingede eksemer giver ofte anledning til jobskift/revalidering og i nogle tilfælde førtidspension. Kontakt med sundhedsvæsenet Formålet med sundhedsvæsenets indsats over for patienter med kontakteksem er igennem en grundig diagnostik, hurtigt indsættende og effektiv behandling samt et højt informationsniveau at opnå hurtig opheling og hindre recidiv af eksemet og derigennem nedsætte behovet for jobskift, revalidering og førtidspension. Afgrænset rødt, hævet, kløende, evt. væskende udslæt opstået akut, er ofte det første symptom på et kontakteksem, men sygdommen kan også debutere mere snigende med afskalning, tørhed og hyperkeratoser. Første kontakt med sundhedsvæsenet er med patientens egen læge. Kontakteksem kompliceres ikke sjældent af bakterielle infektioner og lymphangitis, og ved sådanne symptomer kan henvendelse til lægevagt eller skadestue være nødvendig. I enkeltstående tilfælde af specielt akutte irritative eksemer er årsagen let at finde og yderligere udredning ikke nødvendig. Kontakteksemer af en varighed på over en måned kræver imidlertid viderehenvisning til speciallægepraksis eller hospitalsafdeling med henblik på diagnostik og behandling. Da kontakteksemer lokaliseret til hænderne har udtalt tendens til kronicitet, hvis de ikke udredes og behandles hurtigt, er det afgørende for prognosen, at viderehenvisning ikke forsinkes. Viderehenvisning til hospitalsafdeling er nødvendig, hvis eksemet frembyder særlige diagnostiske eller behandlingsmæssige problemer. Ved arbejdsbetingede kontakteksemer kan der være behov for udvidet allergitestning og ekspositionsanalyse. Svære og erhvervstruende eksemer uden kendt årsag bør også viderehenvises. Behandlingen kan som hovedregel foregå ambulant. Indlæggelse kan dog være nødvendig, hvis eksemet er udbredt, hvis eksemet forhindrer patienten i at klare sig selv, hvis eksemet er kompliceret med infektion, eller hvis der er diagnostisk eller behandlingsmæssigt behov for miljøskifte. Visse behandlingsformer håndteres bedst under indlæggelse. Varigheden fra patienten indgår i primærsektoren, til han/hun er færdigudredt, bør være så kort som muligt (få måneder) af hensyn til den forværring af prognosen, der sker, hvis sygdommen bliver kronisk. Diagnostik Kontakteksem er primært en klinisk diagnose, som stilles på baggrund af lidelsens typiske udseende, lokalisation og sammenhæng med påvirkning fra miljø, enten i form af allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer. Klinik omfatter anamnese og objektiv undersøgelse. Anamnese omfatter dispositioner til atopi og andre hudsygdomme, tidligere atopi eller andre hudsygdomme, aktuelle eksems debut, symptomfrembrud og forløb. Ekspositionsanamnesen må være så udtømmende som muligt vedrørende erhverv, hjem og fritid. Ved objektiv undersøgelse vurderes tilstedeværelse af rødme, afskalning, kløe, vesikeldannelse og hyperkeratoser med henblik på differentiering mellem akut og kronisk eksem. Eksemets lokalisation og udbredelse på huden kan give mistanke om udløsende årsager. Tidligere kendte allergier og familiære dispositioner kan være vejledende. Eksemopblussen i relation til aktivitet på arbejde og i fritiden skal registreres. Det er vigtigt med en fyldig arbejdsanamnese, for at man kan tilrettelægge epikutantestning optimalt (valg af testmateriale). Epikutantestning (lappeprøver) udføres årligt på ca personer i Danmark og er indiceret i alle tilfælde af kontakteksem med varighed ud over en måned. Alle håndeksemer med varighed ud over en måned skal ligeledes epikutantestes. Anlæggelse og aflæsning af lappe-
4 KLARINGSRAPPORT 3 prøver er en dermatologisk specialistopgave, og ikke mindst kræver tolkningen af relevansen af positive testresultater særlig viden og erfaring inden for området. Patienterne testes sædvanligvis, når eksemet ved behandling er bragt i en rolig fase. Testning, mens patienterne har et aktivt eksem, giver risiko for svært fortolkelige lappeprøvereaktioner samt for yderligere provokation af eksemet. Ved epikutantestning anlægges sædvanligvis den europæiske standardserie, bestående af 24 hyppigt allergifremkaldende stoffer (serien revideres hvert tredje år). Herudover anlægges afhængigt af anamnesen andre lappeprøver i serier eller enkeltvis, fx konserveringsmidler eller parfumestoffer, eller stoffer som patienten selv medbringer fra hjem eller arbejdsplads. Ved positive testreaktioner må der tages stilling til, om reaktionen er af aktuel relevans i forhold til det aktuelle hudproblem eller af tidligere relevans, dvs. relevant i forhold til tidligere hudreaktioner, eller evt. uden kendt relevans. Når en positiv test fortolkes som værende af aktuel relevans, må en eksposition for det pågældende stof være påvist/sandsynliggjort. Før en positiv test fortolkes som værende uden kendt relevans, må patientens anamnese nøje gennemgås, specielt med henblik på ekspositioner i hjemmet og på arbejdspladsen. Ved negative testresultater må det overvejes, om der kan foreligge en hyporeaktiv tilstand, og om retestning bør finde sted. Ved talrige positive reaktioner må det overvejes, om der foreligger en hyperreaktiv tilstand, evt. på baggrund af et pågående eksem. Anvendelsestest med stoffer eller produkter fra miljøet kan tages i brug i tvivlstilfælde, hvor der er usikkerhed om resultatet af epikutantesten, for at understøtte resultatet af epikutantesten eller hvis situationen er mere egnet hertil.»usetest«er en anvendelsestest, hvor det mistænkte allergen i ikkehudirriterende koncentrationer appliceres 2-3 gange daglig over 1-2 uger. Håndteringsforsøg af mistænkte eksemudløsende emner under observation er en anden mulig anvendelsestest. Ekspositionsundersøgelser, dvs. påvisning af stoffer som patienten er allergisk overfor i patientens miljø, er af afgørende betydning for diagnostikken af allergiske kontakeksemer samt for prognosen af disse. Ved ekspositionsundersøgelser er en omhyggelig anamneseoptagelse, evt. inklusive detaljeret arbejdsbeskrivelse, nødvendig. Ekspositionsundersøgelser er i arbejdsskadesager af afgørende juridisk betydning. Ekspositionskortlægning kan ske i samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker og bedriftsundhedstjenesten. Biopsi til histologisk undersøgelse er en hjælp i de tilfælde, hvor det kliniske billede ikke entydigt peger på kontakteksem, og specielt differentialdiagnostisk over for psoriasis. Histologisk undersøgelse kan ikke bidrage til adskillelsen mellem irritativt og allergisk kontakteksem. Biopsi er kun indiceret hos få patienter med kontakteksem. Dyrkning og resistensbestemmelse foretages ved alle eksemer, hvor der er mistanke om infektion og indikation for antibiotisk behandling. Mykologisk undersøgelse overvejes hos alle patienter med hånd- eller fodeksem med henblik på differentialdiagnose over for dermatomykose eller -id-reaktioner. Også ved anden udbredelse af eksemet, specielt ved asymmetriske lokalisationer, kan mykologisk undersøgelse være indiceret. Priktest, scratch-test og scratch chamber (scratch patch)-test er test for straksallergi (IgE-medieret allergi), og er relevante i tilfælde hvor kontakturticaria (straksreaktioner) mistænkes at spille en rolle for eksemet, samt hos atopikere. Behandling Lokalsteroider anvendes især på grund af deres antiinflamatoriske effekt og er ofte førstevalgspræparatet til behandling af kontakteksem. Hvilken styrke lokalsteroider skal have, afhænger af eksemets lokalisation og sværhedsgrad samt af patientens alder. Varigheden af behandlingen afhænger af eksemets karakter og behandlingsrespons. Ved kroniske eksemer kan intermitterende behandling være velegnet. Kombinationspræparater (lokalsteroid kombineret med antibakterielle og antimykotiske stoffer) kan anvendes kortvarigt (uger) ved lettere inficerede eksemer. Antibiotika anvendes, hvis eksemet er inficeret. Behandlingen reguleres efter dyrkning og resistensbestemmelse. Længerevarende antibiotisk behandling er sjældent indiceret. Kaliumpermanganatbade anvendes traditionelt til inficerede og væskende eksemer, idet der klinisk er en udtørrende og desinficerende effekt. Fugtighedscremer anvendes for at øge hydreringen af stratum corneum og styrke genopbygningen af hudens barrierefunktion. Behandling med fugtighedscremer anvendes som et supplement til anden behandling, samt forebyggende og i efterforløbet af et kontakteksem for at hindre recidiv. Tjærebehandling har traditionelt været anvendt med god virkning til behandling af eksemer. Kroniske eksemer kan behandles med tjærecremer, tjæresalver eller pensling med ren stenkulstjære. Mere udbredte eksemer kan behandles med tjærepenslinger. Dette fungerer bedst under indlæggelse. UV-terapi omfatter UVA-, UVB- og PUVA-behandling. Behandlingerne kræver særligt apparatur og fornøden erfaring i dosering af lys. UV-terapi anvendes ved kroniske eksemer. Behandlingsvarigheden afhænger af eksemets sværhedsgrad, men strækker sig ofte over 6-8 uger. Bucky-behandling (bløde røntgenstråler) er ligeledes en behandling, der kræver særligt apparatur og ekspertise. Bucky-behandling anvendes ved kroniske eksemer. Ved Bucky-behandlinger må antallet af Gy registreres, idet stråledosis sædvanligvis ikke skal overskride 100 Gy som livstidsdosis på et hudområde. Immunsuppressiva anvendes ved svære og/eller udbredte tilfælde af kontakteksem. I den akutte fase af kontakteksemer kan systemisk steroidbehandling i en
5 4 KLARINGSRAPPORT kortere periode (uger) være indiceret. Ved svære kroniske eksemer kan der anvendes azathioprin. Effekten er langsomt indsættende, og behandlingen strækker sig ofte over måneder. Ciclosporin og methotrexat kan anvendes i specielle tilfælde, hvor anden behandling har været utilstrækkelig. Sygemelding på grund af kontakteksem er indiceret: når sygdommen har en sådan sværhedsgrad, at patienten ikke kan varetage sit arbejde, hos personer ansat i fødevarebranchen, hvis der er mistanke om infektion i eksemet, ved kortvarige sygemeldinger i forbindelse med intensiveret behandling, hvis miljøskiftes indflydelse på forløbet ønskes vurderet. Ved akutte håndeksemer er sygemelding ofte nødvendig, for at der kan opnås en god behandlingseffekt og hurtig opheling af eksemet, og sygemelding vil her kunne gavne prognosen på længere sigt. Ved kroniske håndeksemer ændrer sygemelding sjældent på prognosen, og langvarige sygemeldinger uden særlig begrundelse må derfor generelt undgås. Jobskifte på grund af kontakteksem er indiceret: ved allergisk kontakteksem og kontakturticaria, når der er påvist en allergisk reaktion over for et stof i arbejdsmiljøet, som patienten uundgåeligt dagligt kommer i berøring med, og når symptomerne er betydelige, ved irritativt eksem, når patienten uundgåeligt har daglig erhvervsmæssig kontakt med lokalirriterende emner, ved svær og langvarig sygdom, hvor der er begrundet mistanke om arbejdsforværring. Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at prognosen for eksemet ikke ændres i betydelig grad, hvis erhvervsskiftet finder sted, når der foreligger et kronisk eksem. Erhvervsskifte må i høj grad også afhænge af patientens egen motivation hertil. Information Information er en væsentlig del af behandlingen af kontakteksem. Informationsmængden afpasses efter patientens ønske og behov. Læger, sygeplejersker og laboranter er fælles om denne opgave. Patienten skal undervejs i udredningsforløbet orienteres om undersøgelsesprogrammets omfang og formål. Endvidere om sygdommens karakter og forventede varighed samt forventet varighed af eventuel sygemelding. Informationen skal efter endt udredningsprogram omfatte en forklaring af diagnosen (skyldes eksemet allergi eller irritation) og i tilfælde af påvist allergi en information om, hvorledes eksposition for allergenet fremover kan undgås/nedsættes. Informationen skal derudover omfatte en oplæring i hudpleje. Denne del af informationen er særlig aktuel, hvis det drejer sig om håndeksemer. Den individuelle mundtlige information må gentages og suppleres med skriftligt informationsmateriale. Gruppeundervisning og fremvisning eller udlån af videofilm kan være et supplement til den individuelle information. For at sikre optimal information kan man evt. anvende en checkliste. Profylaktiske foranstaltninger Handsketyper tilpasset arbejdets karakter i samarbejde med sikkerhedsudvalg og bedriftsundhedstjeneste på de større virksomheder er af stor praktisk betydning. Bomuldshandsker under okkluderende handsker modvirker den irritative effekt af disse. Samarbejde med virksomhederne om omlægning af arbejdsprocedurer og mulighed for intern omplacering ligeledes. Anvendelse af fugtighedscreme er omtalt i afsnittet om behandling. Opfølgning og kontrol i efterforløbet af et kontakteksem vil ofte være hensigtsmæssigt for at hindre recidiv. Ved opfølgningskonsultationer kan der aftales behandlingsudtrapning og forebyggende tiltag repeteres. Opfølgning kan i de fleste tilfælde foregå hos egen læge, evt. i samarbejde med dermatologisk speciallæge. Eksempler på informationsindsats bred mundtlig information om diagnosen (irritativt eller allergisk eksem), specifik information om evt. påviste relevante allergier, information i kombination med opfølgende ekspositionsanalyser, checkliste for patienten vedrørende allergier og hudpleje, undervisningstilbud i patientgrupper (eksemskoler), udlån af videofilm, udlån af interaktive computerprogrammer (fremtidsperspektiv). Sygepleje Sygepleje til patienter med kontakteksem omfatter såvel almindelige dermatologiske behandlingsteknikker som specielle teknikker inden for allergitestning. Hos sygeplejersken opbygges en erfaring i anlæggelse af lappeprøver, som er væsentlig. Sygeplejersken/laboranten deltager i anamneseoptagelse samt i at indhente informationer om udsættelse for allergifremkaldende og lokalirriterende emner (ekspositioner). Behandlingsvejledning i praktisk anvendelse af lokalsteroid, fugtighedscremer og tjærepræparater varetages af sygeplejersken i samarbejde med lægen. Sygeplejersken/laboranten udfører ekspositionsana-
6 KLARINGSRAPPORT 5 lyser, fx nikkeltest og formalinanalyse, og supplerer lægen i den vigtige opgave at informere om sygdommens karakter og forebyggelse af recidiv. Hos et team bestående af læge(r), sygeplejerske(r) og laborant(er), der daglige beskæftiger sig med udredning af kontakteksem, opbygges en fælles erfaring om ekspositioner, som er uvurderlig, når patienten skal rådgives om sin allergi. Eksempler på dokumentation af almindeligt forekommende ekspositioner Dokumentation for ekspositioner kan bl.a. være: detaljeret arbejdsbeskrivelse positiv dimetylglycoximtest for nikkel positiv kromotropsyre- eller acetylacetonetest for formaldehyd sammensætningsoplysninger (deklarationer) på anvendte produkter. Ekspositionsundersøgelser for lokalirriterende eller allergifremkaldende stoffer på arbejdspladsen foregår evt. i samarbejde med bedriftssundhedstjeneste eller lokal arbejdsmedicinsk klinik. Sundhedsøkonomi Omkostninger ved arbejdsbetingede kontakteksemer omfatter: sygedagpenge helbredsbetingede førtidspensioner udgifter til sundhedsvæsenet udgifter til medicintilskud arbejdsskadeerstatning. I perioden har forsikringsselskaberne i gennemsnit udbetalt ca. 50 mio. kr. årligt på grund af arbejdsbetingede eksemer. I gennemsnit er der til personer, der er tilkendt ménerstatning, udbetalt kr. per person. Til personer, der er tilkendt erhvervsevnetabserstatning, er der i gennemsnit udbetalt kr. per person. I perioden var det samlede erstatningsbeløb til irritative eksemer dobbelt så stort som for allergiske eksemer. Det gennemsnitlige erstatningsbeløb, som udbetales af forsikringsselskaberne per år per person, er kr. Økonomiske konsekvenser af det her fremstillede udrednings- og behandlingsprogram En præcis diagnostik inden for få måneder vil medføre en stigning i antallet af speciallægekonsultationer anvendt til udredning af eksem. Efter få konsultationer anvendt til diagnostik, iværksættelse af behandling samt information er det imidlertid hensigten, at patienten går tilbage til egen læge (se Fig. 1) til fortsat behandling og opfølgning. Formålet med hurtig, præcis diagnostik og hurtigt indsættende behandling er at nedsætte antallet af kroniske og recidiverende eksemer, hvorved der spa- Fig. 1. Flowdiagram for kontakteksem.
7 6 KLARINGSRAPPORT res speciallægekonsultationer til behandling af kroniske eksemer. Forebyggelse af kroniske eksemer vil ligeledes betyde færre udgifter til sygedagpenge, revalidering, helbredsbetinget førtidspensionering og arbejdsskadeerstatning. Kvalitetscheckpunkter Overordnede kvalitetscheckpunkter for referenceprogrammet: hurtig og effektiv udredning og behandling af kontakteksem undgåelse af recidiv. Specifikke kvalitetscheckpunkter for referenceprogrammet: præcis diagnostik på eksemer af mere end én måneds varighed diagnostisk udredning afsluttet senest tre måneder efter første kontakt med sundhedsvæsenet grundig ekspositionsanalyse hos patienter med såvel allergisk som irritativt kontakteksem specielt ved arbejdsbetingede eksemer hurtigt indsættende effektiv behandling af kontakteksemer højt informationsniveau på diagnosetidspunktet samt opfølgende informationstilbud. Forslag til data der kan anvendes til kvalitetscheck: arbejdsskadesager stikprøver af undersøgelsesproceduren i almen praksis stikprøver af undersøgelseproceduren i dermatologisk speciallægepraksis. Eksempler på dokumentation og diagnostik af almindeligt forekommende kontakteksemer Handskeeksem: Mistænkes ved håndeksem hos en patient der anvender handsker. Ekspositionanamnese: Type handske, antal timer daglig, antal handskeskift epikutantest med egen handske epikutantest med kendt allergen i handsken, dvs. for gummihandsker: Gummiallergener (standardserien) for læderhandsker: Kromat (standardserien) overveje farvestoffer, metaldele m.m. ved gummihandsker undersøgelse for latexallergi (RAST-test, priktest eller provokation med latexhandske). Kosmetikeksem/behandlingseksem Mistænkes ved ansigtseksem og aksileksem, hos patienter med kroniske behandlingskrævende hudlidelser, eller hos patienter der tidligere har reageret på kosmetik eller behandlingsmidler. Ekspositionanamnese: Hvilke produkter? epikutantest med standardserien (obs. parfume/perubalsam/konserveringsmidler) epikutantest med egne kosmetiske produkter evt. supplerende test med konserveringsmidler, stabilisatorer m.m. Frisøreksem Håndeksem hos frisør eller frisørelever Ekspositionsanamnese: Arbejdsgange. Hvilke produkter? Dimetylglyoximtest for påvisning af nikkeleksposition. epikutantest med standardserie epikutantest med frisørallergener. Eksem fremkaldt af fødevarer Mistænkes ved håndeksem hos personer der professionelt håndterer fødevarer. Ekspositionsanamnese: Hvilke fødevarer? Dimetylglyoximtest for påvisning af evt. nikkeleksposition. epikutantest med standardserie priktest og evt. scratch patch-test med friske fødevarer. Akrylateksem Mistænkes fx ved pulpitis hos en tandlæge eller klinikassistent. Ekspositionsanamnese: Hvilke akrylater? epikutantest med det/de akrylat(er) patienten eksponeres for i sit erhverv. Eksem fremkaldt af skæreolier eller kølesmøreolier Mistænkes ved hånd- og underarmseksem hos personer der er i kontakt med disse (maskinarbejdere, maskinoperatører, mekanikere etc.) Ekspositionsanamnese: Fremskaffelse af produktoplysninger for relevante olier. Testning med de anvendte biocider. Som hovedregel testes med skæreolier og kølesmøreolier i brugsfærdige koncentrationer. Dette vil dog hos en del patienter udløse irritative reaktioner. For at
8 KLARINGSRAPPORT 7 differentiere mellem allergiske og irritative reaktioner anlægger man, hvis der forekommer reaktioner ved den primære testning med de ufortyndede olier, en fortyndingsrække med den udløsende olie fortyndet 1:2, 1:10, 1:100 i vand. Hvis produktoplysningerne har angivet stærkt irritative indholdsstoffer, bør der fortyndes primært. Dette gælder altid ved testning med dieselolier, gearkasseolier og bremsevæsker. Litteratur 1. Rycroft R, Ménne T, Frosch P, Benezra C. Contact dermatitis. Berlin: Springer Verlag, Wilkinson JD, Rycroft R. Contact dermatitis and occupational dermatitis. I: Rook, Wilkinson, Ebling, eds. Textbook of dermatology. 5th ed. Oxford: Blackwell Scientific Publications, 1992: Meding B, Swanbeck G. Epidemiology of different types of hand eczema in an industrial city. Acta Derm Venereol (Stockh) 1989; 69: Nielsen NH, Menné T. Allergic contact sensitization in an unselected Danish population. The Glostrup Allergy Study, Denmark. Acta Derm Venereol (Stockh) 1992; 72: Halkier-Sørensen L, Thestrup-Pedersen K, Petersen BH. Anmeldte og anerkendte arbejdsbetingede hudsygdomme i Danmark. København: Industriens forlag, Marzulli FN, Maibach HI. Dermatotoxicology. 5th ed. Washington: Taylor & Francis, 1996.
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereQuizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereKontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet
Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereVejledning om hudsygdomme
VEJ nr 10544 af 01/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0001367 Senere ændringer til
Læs mereHudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her.
Notat med uddrag af vejledning om erhvervssygdomme Kapitel 10. Hudsygdomme Opdateret den 13. december 2017. Dette kapitel erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs mereHåndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem
Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs mereDe vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.
Hud og kemi De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse
Læs mereKort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.
Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken,
Læs mereArbejdsbetinget hudsygdom
AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereMetode: Projektet bestod af to dele
1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem
Læs mereAllergisk og irritativt kontakteksem
Anne Lerbæk & Tove Agner A L L E R G I 99 Allergisk og irritativt kontakteksem Kontakteksem inddeles i allergisk og irritiativt kontakteksem samt kontakturticaria. Risikofaktorer, udvalgte aktuelle allergener,
Læs mereNår vinteren banker på, skal håndcremen frem!
Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn
Læs mereIngen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden
Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereDansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom
Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereForebyggelse af kontakteksemer
Sundhedsstyrelsen Forebyggelse af kontakteksemer Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17 K O L O F O N Forebyggelse af kontakteksemer Udgivet af Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020 1012 København
Læs mereSmøring med fugtighedscreme
Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det
Læs mereVådt arbejde og hudproblemer
Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2006 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereEr det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem?
P r æ s e n t a t i Tanja Korfitsen Carøe Læge, Ph.d. 31.01.2019 Er det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem? Læge Tanja Korfitsen Carøe Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø?
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2012 10. juni 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereHÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009
HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99,
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereKontaktdermatitis Klinik
Kntaktdermatitis Klinik Patientfrløbsbeskrivelse Målsætning Kntaktdermatitis klinikken på Dermat-allerglgisk afdeling K, varetager undersøgelse, behandling, patientinfrmatin, kvalitetssikring g frskning
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries
Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,
Læs mereJournal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719
Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereArbejds- og Miljømedicin
Arbejds- og Miljømedicin Overlæge, klinisk lektor Jesper Bælum Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital 1-11-2018 De gamle dage 2 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik -og et berømt (berygtet)
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereEr det allergi? Information om allergi og priktest
Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereHvis du har astma Hvis du har eksem eller har haft det DIT JOB DIT VALG DINE MULIGHEDER. Ideer til valg af erhverv og uddannelse
Hvis du har astma Hvis du har eksem eller har haft det DIT JOB DIT VALG DINE MULIGHEDER Ideer til valg af erhverv og uddannelse Vælg erhverv med omtanke Nogle erhverv gør astma eller eksem værre. Måske
Læs mereDermatologi Patientvejledning
Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009 20. august 2010 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereIndikatoren inkluderes i databasen med henblik på at afklare dens betydning.
Evidensgennemgang Kvalitetsindikatorer for diagnose og behandling af kontaktallergi Udarbejdet november 2003 af Jeanne Duus Johansen, Centerleder i Videncenter for Allergi. Forelagt styregruppen for den
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Klinik for Hudsygdomme, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs mereArbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk
Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der
Læs mereHvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende
Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereAllergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse
Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereDemensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2013 1. maj 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereArbejde og hudsygdomme. Miljø- og arbejdsmedicin 9. oktober 2018
Arbejde og hudsygdomme Miljø- og arbejdsmedicin 9. oktober 2018 Program Arbejdsbetingede hudsygdomme Læringsmål Nævne sygdomme, som er forbundet med eksponeringer i arbejdsmiljøet og karakterisere disse
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2014 28. maj 2015 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereAllergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.
Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereBørneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job
Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem
Læs mereHåndeksem. udredning og behandling i almen praksis. Dermatologi
Dermatologi Håndeksem udredning og behandling i almen praksis Af Kristina Sophie Ibler og Tove Agner Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom, og hurtig udredning og behandling kan hindre, at tilstanden
Læs mereCHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER
CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER ANDEN VERSION CHLEOPATRA 2017 Chleopatra Oils GUIDE TIL NATURLIG KOSMETIK ~ 2 ~
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereBirk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)
Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereIndikation: Kontraindikation: Tryktest: Kuldetest:
Ydelse Forfatter Steen M. Rønborg Ny/eksisterende Målgruppe/indikation/kontraindikation. Ny: Fysiske tests for urticaria Ny, kliniske/diagnostiske tests. Indikation: Måling og registrering af hudreaktioner
Læs mereDit job dit valg dine muligheder
Dit job dit valg dine muligheder Hvis du har astma Hvis du har høfeber Hvis du har eksem eller har haft 1 Dit job dit valg dine muligheder Sundhedsstyrelsen, 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-7676-861-4
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2016
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2016 16.maj 2017 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mererosacea Information om et voksen-problem
rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereSund Hud. En undervisningsbog
Sund Hud En undervisningsbog Indhold Forord 5 Håndeksem problemets omfang 7 Huden 11 Kontakteksem 13 Risikofaktorer 17 Irritanter og allergener 23 Handsker 25 Fugtighedscremer 31 Håndhygiejne og hånddesinfektion
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2015 18. april 2016 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mere