UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION"

Transkript

1 UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe Ad hoc-redaktion: Tove Agner, Klaus E. Andersen, Christian Avnstorp, sygeplejerske Lone Bergmann, Lars Halkier-Sørensen, Knud Kaaber, Torkil Menné, Kristian Thestrup-Pedersen, Jens Thormann & Niels Veien KLARINGSRAPPORT UGESKRIFT FOR LÆGER 1997; 159: SUPPLEMENT NR. 6

2 KLARINGSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Afgrænsning og mål 1 Epidemiologi 1 irritativt kontakteksem 1 allergisk kontakteksem 1 kontakturticaria 2 Kontakt med sundhedsvæsnet 2 Diagnostik 2 klinik 2 epikutantest 2 anvendelsestest 3 ekspositionsundersøgelser 3 biopsi 3 dyrkning 3 mykologisk undersøgelse 3 priktest og scratch-patchtest 3 Behandling 3 lokalsteroider 3 antibiotika 3 kaliumpermanganatbade 3 fugtighedscremer 3 tjærebehandling 3 UV-terapi 3 Bucky-behandling 3 immunsuppressiva 3 Sygemelding 4 Jobskifte 4 Information 4 profylaktiske foranstaltninger 4 opfølgning og kontrol 4 eksempler på informationsindsats 4 Sygepleje 4 dokumentation af ekspositioner 5 Sundhedsøkonomi 5 Kvalitetscheckpunkter 6 Tillæg om dokumentation og diagnostik 6 Litteratur 7 Afgrænsning og målsætning Referenceprogrammet omhandler udredning og behandling af allergiske og irritative kontakteksemer samt kontakturticaria. Formålet med referenceprogrammet er: at give en opdateret medicinsk orientering om emnet, inkl. epidemiologi, diagnostik, behandling, sygepleje og information, at beskrive patientforløbet, inkl. den organisatoriske tilrettelæggelse, opgavefordeling og samarbejdsrelationer mellem den primære og den sekundære sektor, idet der lægges særlig vægt på det tidsmæssige aspekt samt niveauet for udredningen af sygdommen, at beskrive profylaktiske muligheder, informationsindsats, muligheder for ekspositionsundersøgelser og opfølgning, at beskrive sundhedsøkonomiske overvejelser, herunder effekt af det foreslåede program sammenlignet med det traditionelle forløb, at beskrive mulige kvalitetscheckpunkter. Epidemiologi Kontakteksem rammer årligt ca. 10% af den voksne befolkning, dvs. ca danskere. Kontakteksemets ætiologi er et samspil mellem individrelaterede og komplicerede miljørelaterede faktorer. Kontakteksem er ofte lokaliseret til hænderne, som i særlig grad eksponeres for irritanter og allergener, men kan være lokaliseret overalt på kroppen. Kontakteksem omfatter en irritativ og en allergisk type. Desuden kan kontakturticaria ud over som nældefeber også vise sig som eksem. Irritativt kontakteksem inddeles i akut og kronisk eksem, førstnævnte opstået efter et enkelt, kraftigt irritativt traume, sidstnævnte efter kumulativ påvirkning af en række svagere irritative traumer. Disse kan være kemiske påvirkninger med vand, detergenter, olier, alkoholer eller andre lokalirriterende stoffer, men fysiske traumer som kulde, varme, stråling og friktion kan også være årsagen. Inden de kliniske symptomer på irritativt eksem fremkommer, kan der i en periode være subkliniske forandringer i form af nedsat hudbarrierefunktion på det pågældende hudområde. Herefter opstår rødme, afskalning og hyperkeratose, sjældnere vesikler. Allergisk kontakteksem er en cellemedieret allergisk reaktion, som opstår, når en person, der er kontaktsensibiliseret over for veldefinerede kemikalier eller stoffer i miljøet, genudsættes for dem i en koncentration, der overskrider en individuel grænseværdi. Hos ca 15% af befolkningen kan der påvises en kontaktallergi. Disse personer har ikke nødvendigvis allergisk kontakteksem, men alle har potentialet for udvikling af dette ved udsættelse for det pågældende allergen. Nikkel, krom, parfume, konserveringsmidler og gummitilsætningsstoffer er hyppige årsager til allergisk kontakteksem. I aldersgruppen år har 20% af danske kvinder kontaktallergi over for nikkel. Reaktion over for allergener, der som fx nikkel forekommer overalt i miljøet medfører ge-

3 2 KLARINGSRAPPORT nerelt en dårligere prognose. Symptomerne på allergisk kontakteksem er rødme, afskalning, kløe, vesikeldannelse og hyperkeratoser. Det er vanskeligt at skelne mellem et irritativt og et allergisk kontakteksem. Lokalisation og morfologi kan være vejledende, mens histologi ikke er diagnostisk. Diagnosen hviler på anamnese, objektive fund og allergitestning samt elimination og evt. reeksposition. Kontakturticaria (kontaktnældefeber) er en anfaldsvis optrædende hudlidelse, der viser sig ved nældefeber eller egentlig eksematøs reaktion, sjældnere generaliserede almensymptomer. Symptomerne opstår inden for minutter til en time efter hudkontakt med urticariafremkaldende stoffer, fx fødevarer, animalske produkter, medikamenter eller latex. Kontakturticaria findes i en allergisk og en ikkeallergisk form (immunologisk og ikkeimmunologisk kontakturticaria). Den immunologiske kontakturticaria vil i visse tilfælde kunne påvises ved en blodprøve (RAST) eller ved en positiv priktest, scratchtest, scratch chamber-test eller 20 min lappetest. Målt ved antallet af ambulante konsultationer udgør kontakteksem den hyppigste sygdomsgruppe inden for dermatologien. Kontakteksemer, især håndeksemer, bliver ofte kroniske. Baggrunden for denne tendens til kronicitet er multifaktoriel. Utilstrækkelig diagnostik, for langsomt indsættende behandling, utilstrækkelig information og manglende opfølgning er mulige væsentlige årsager. Kontakteksemer er i mange tilfælde arbejdsbetingede og/eller arbejdsforværrede. Hudsygdomme udgør ca. 15% af alle anmeldte erhvervssygdomme med ca anmeldelser årligt i Danmark. To tredjedele af disse personer er i alderen år. 95% af de anmeldte hudsygdomme er kontakteksemer, og ca. to tredjedele af disse anerkendes som arbejdsbetingede. Hudsygdomme er de hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdomme i Danmark. Erhvervsbetingede eksemer giver ofte anledning til jobskift/revalidering og i nogle tilfælde førtidspension. Kontakt med sundhedsvæsenet Formålet med sundhedsvæsenets indsats over for patienter med kontakteksem er igennem en grundig diagnostik, hurtigt indsættende og effektiv behandling samt et højt informationsniveau at opnå hurtig opheling og hindre recidiv af eksemet og derigennem nedsætte behovet for jobskift, revalidering og førtidspension. Afgrænset rødt, hævet, kløende, evt. væskende udslæt opstået akut, er ofte det første symptom på et kontakteksem, men sygdommen kan også debutere mere snigende med afskalning, tørhed og hyperkeratoser. Første kontakt med sundhedsvæsenet er med patientens egen læge. Kontakteksem kompliceres ikke sjældent af bakterielle infektioner og lymphangitis, og ved sådanne symptomer kan henvendelse til lægevagt eller skadestue være nødvendig. I enkeltstående tilfælde af specielt akutte irritative eksemer er årsagen let at finde og yderligere udredning ikke nødvendig. Kontakteksemer af en varighed på over en måned kræver imidlertid viderehenvisning til speciallægepraksis eller hospitalsafdeling med henblik på diagnostik og behandling. Da kontakteksemer lokaliseret til hænderne har udtalt tendens til kronicitet, hvis de ikke udredes og behandles hurtigt, er det afgørende for prognosen, at viderehenvisning ikke forsinkes. Viderehenvisning til hospitalsafdeling er nødvendig, hvis eksemet frembyder særlige diagnostiske eller behandlingsmæssige problemer. Ved arbejdsbetingede kontakteksemer kan der være behov for udvidet allergitestning og ekspositionsanalyse. Svære og erhvervstruende eksemer uden kendt årsag bør også viderehenvises. Behandlingen kan som hovedregel foregå ambulant. Indlæggelse kan dog være nødvendig, hvis eksemet er udbredt, hvis eksemet forhindrer patienten i at klare sig selv, hvis eksemet er kompliceret med infektion, eller hvis der er diagnostisk eller behandlingsmæssigt behov for miljøskifte. Visse behandlingsformer håndteres bedst under indlæggelse. Varigheden fra patienten indgår i primærsektoren, til han/hun er færdigudredt, bør være så kort som muligt (få måneder) af hensyn til den forværring af prognosen, der sker, hvis sygdommen bliver kronisk. Diagnostik Kontakteksem er primært en klinisk diagnose, som stilles på baggrund af lidelsens typiske udseende, lokalisation og sammenhæng med påvirkning fra miljø, enten i form af allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer. Klinik omfatter anamnese og objektiv undersøgelse. Anamnese omfatter dispositioner til atopi og andre hudsygdomme, tidligere atopi eller andre hudsygdomme, aktuelle eksems debut, symptomfrembrud og forløb. Ekspositionsanamnesen må være så udtømmende som muligt vedrørende erhverv, hjem og fritid. Ved objektiv undersøgelse vurderes tilstedeværelse af rødme, afskalning, kløe, vesikeldannelse og hyperkeratoser med henblik på differentiering mellem akut og kronisk eksem. Eksemets lokalisation og udbredelse på huden kan give mistanke om udløsende årsager. Tidligere kendte allergier og familiære dispositioner kan være vejledende. Eksemopblussen i relation til aktivitet på arbejde og i fritiden skal registreres. Det er vigtigt med en fyldig arbejdsanamnese, for at man kan tilrettelægge epikutantestning optimalt (valg af testmateriale). Epikutantestning (lappeprøver) udføres årligt på ca personer i Danmark og er indiceret i alle tilfælde af kontakteksem med varighed ud over en måned. Alle håndeksemer med varighed ud over en måned skal ligeledes epikutantestes. Anlæggelse og aflæsning af lappe-

4 KLARINGSRAPPORT 3 prøver er en dermatologisk specialistopgave, og ikke mindst kræver tolkningen af relevansen af positive testresultater særlig viden og erfaring inden for området. Patienterne testes sædvanligvis, når eksemet ved behandling er bragt i en rolig fase. Testning, mens patienterne har et aktivt eksem, giver risiko for svært fortolkelige lappeprøvereaktioner samt for yderligere provokation af eksemet. Ved epikutantestning anlægges sædvanligvis den europæiske standardserie, bestående af 24 hyppigt allergifremkaldende stoffer (serien revideres hvert tredje år). Herudover anlægges afhængigt af anamnesen andre lappeprøver i serier eller enkeltvis, fx konserveringsmidler eller parfumestoffer, eller stoffer som patienten selv medbringer fra hjem eller arbejdsplads. Ved positive testreaktioner må der tages stilling til, om reaktionen er af aktuel relevans i forhold til det aktuelle hudproblem eller af tidligere relevans, dvs. relevant i forhold til tidligere hudreaktioner, eller evt. uden kendt relevans. Når en positiv test fortolkes som værende af aktuel relevans, må en eksposition for det pågældende stof være påvist/sandsynliggjort. Før en positiv test fortolkes som værende uden kendt relevans, må patientens anamnese nøje gennemgås, specielt med henblik på ekspositioner i hjemmet og på arbejdspladsen. Ved negative testresultater må det overvejes, om der kan foreligge en hyporeaktiv tilstand, og om retestning bør finde sted. Ved talrige positive reaktioner må det overvejes, om der foreligger en hyperreaktiv tilstand, evt. på baggrund af et pågående eksem. Anvendelsestest med stoffer eller produkter fra miljøet kan tages i brug i tvivlstilfælde, hvor der er usikkerhed om resultatet af epikutantesten, for at understøtte resultatet af epikutantesten eller hvis situationen er mere egnet hertil.»usetest«er en anvendelsestest, hvor det mistænkte allergen i ikkehudirriterende koncentrationer appliceres 2-3 gange daglig over 1-2 uger. Håndteringsforsøg af mistænkte eksemudløsende emner under observation er en anden mulig anvendelsestest. Ekspositionsundersøgelser, dvs. påvisning af stoffer som patienten er allergisk overfor i patientens miljø, er af afgørende betydning for diagnostikken af allergiske kontakeksemer samt for prognosen af disse. Ved ekspositionsundersøgelser er en omhyggelig anamneseoptagelse, evt. inklusive detaljeret arbejdsbeskrivelse, nødvendig. Ekspositionsundersøgelser er i arbejdsskadesager af afgørende juridisk betydning. Ekspositionskortlægning kan ske i samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker og bedriftsundhedstjenesten. Biopsi til histologisk undersøgelse er en hjælp i de tilfælde, hvor det kliniske billede ikke entydigt peger på kontakteksem, og specielt differentialdiagnostisk over for psoriasis. Histologisk undersøgelse kan ikke bidrage til adskillelsen mellem irritativt og allergisk kontakteksem. Biopsi er kun indiceret hos få patienter med kontakteksem. Dyrkning og resistensbestemmelse foretages ved alle eksemer, hvor der er mistanke om infektion og indikation for antibiotisk behandling. Mykologisk undersøgelse overvejes hos alle patienter med hånd- eller fodeksem med henblik på differentialdiagnose over for dermatomykose eller -id-reaktioner. Også ved anden udbredelse af eksemet, specielt ved asymmetriske lokalisationer, kan mykologisk undersøgelse være indiceret. Priktest, scratch-test og scratch chamber (scratch patch)-test er test for straksallergi (IgE-medieret allergi), og er relevante i tilfælde hvor kontakturticaria (straksreaktioner) mistænkes at spille en rolle for eksemet, samt hos atopikere. Behandling Lokalsteroider anvendes især på grund af deres antiinflamatoriske effekt og er ofte førstevalgspræparatet til behandling af kontakteksem. Hvilken styrke lokalsteroider skal have, afhænger af eksemets lokalisation og sværhedsgrad samt af patientens alder. Varigheden af behandlingen afhænger af eksemets karakter og behandlingsrespons. Ved kroniske eksemer kan intermitterende behandling være velegnet. Kombinationspræparater (lokalsteroid kombineret med antibakterielle og antimykotiske stoffer) kan anvendes kortvarigt (uger) ved lettere inficerede eksemer. Antibiotika anvendes, hvis eksemet er inficeret. Behandlingen reguleres efter dyrkning og resistensbestemmelse. Længerevarende antibiotisk behandling er sjældent indiceret. Kaliumpermanganatbade anvendes traditionelt til inficerede og væskende eksemer, idet der klinisk er en udtørrende og desinficerende effekt. Fugtighedscremer anvendes for at øge hydreringen af stratum corneum og styrke genopbygningen af hudens barrierefunktion. Behandling med fugtighedscremer anvendes som et supplement til anden behandling, samt forebyggende og i efterforløbet af et kontakteksem for at hindre recidiv. Tjærebehandling har traditionelt været anvendt med god virkning til behandling af eksemer. Kroniske eksemer kan behandles med tjærecremer, tjæresalver eller pensling med ren stenkulstjære. Mere udbredte eksemer kan behandles med tjærepenslinger. Dette fungerer bedst under indlæggelse. UV-terapi omfatter UVA-, UVB- og PUVA-behandling. Behandlingerne kræver særligt apparatur og fornøden erfaring i dosering af lys. UV-terapi anvendes ved kroniske eksemer. Behandlingsvarigheden afhænger af eksemets sværhedsgrad, men strækker sig ofte over 6-8 uger. Bucky-behandling (bløde røntgenstråler) er ligeledes en behandling, der kræver særligt apparatur og ekspertise. Bucky-behandling anvendes ved kroniske eksemer. Ved Bucky-behandlinger må antallet af Gy registreres, idet stråledosis sædvanligvis ikke skal overskride 100 Gy som livstidsdosis på et hudområde. Immunsuppressiva anvendes ved svære og/eller udbredte tilfælde af kontakteksem. I den akutte fase af kontakteksemer kan systemisk steroidbehandling i en

5 4 KLARINGSRAPPORT kortere periode (uger) være indiceret. Ved svære kroniske eksemer kan der anvendes azathioprin. Effekten er langsomt indsættende, og behandlingen strækker sig ofte over måneder. Ciclosporin og methotrexat kan anvendes i specielle tilfælde, hvor anden behandling har været utilstrækkelig. Sygemelding på grund af kontakteksem er indiceret: når sygdommen har en sådan sværhedsgrad, at patienten ikke kan varetage sit arbejde, hos personer ansat i fødevarebranchen, hvis der er mistanke om infektion i eksemet, ved kortvarige sygemeldinger i forbindelse med intensiveret behandling, hvis miljøskiftes indflydelse på forløbet ønskes vurderet. Ved akutte håndeksemer er sygemelding ofte nødvendig, for at der kan opnås en god behandlingseffekt og hurtig opheling af eksemet, og sygemelding vil her kunne gavne prognosen på længere sigt. Ved kroniske håndeksemer ændrer sygemelding sjældent på prognosen, og langvarige sygemeldinger uden særlig begrundelse må derfor generelt undgås. Jobskifte på grund af kontakteksem er indiceret: ved allergisk kontakteksem og kontakturticaria, når der er påvist en allergisk reaktion over for et stof i arbejdsmiljøet, som patienten uundgåeligt dagligt kommer i berøring med, og når symptomerne er betydelige, ved irritativt eksem, når patienten uundgåeligt har daglig erhvervsmæssig kontakt med lokalirriterende emner, ved svær og langvarig sygdom, hvor der er begrundet mistanke om arbejdsforværring. Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at prognosen for eksemet ikke ændres i betydelig grad, hvis erhvervsskiftet finder sted, når der foreligger et kronisk eksem. Erhvervsskifte må i høj grad også afhænge af patientens egen motivation hertil. Information Information er en væsentlig del af behandlingen af kontakteksem. Informationsmængden afpasses efter patientens ønske og behov. Læger, sygeplejersker og laboranter er fælles om denne opgave. Patienten skal undervejs i udredningsforløbet orienteres om undersøgelsesprogrammets omfang og formål. Endvidere om sygdommens karakter og forventede varighed samt forventet varighed af eventuel sygemelding. Informationen skal efter endt udredningsprogram omfatte en forklaring af diagnosen (skyldes eksemet allergi eller irritation) og i tilfælde af påvist allergi en information om, hvorledes eksposition for allergenet fremover kan undgås/nedsættes. Informationen skal derudover omfatte en oplæring i hudpleje. Denne del af informationen er særlig aktuel, hvis det drejer sig om håndeksemer. Den individuelle mundtlige information må gentages og suppleres med skriftligt informationsmateriale. Gruppeundervisning og fremvisning eller udlån af videofilm kan være et supplement til den individuelle information. For at sikre optimal information kan man evt. anvende en checkliste. Profylaktiske foranstaltninger Handsketyper tilpasset arbejdets karakter i samarbejde med sikkerhedsudvalg og bedriftsundhedstjeneste på de større virksomheder er af stor praktisk betydning. Bomuldshandsker under okkluderende handsker modvirker den irritative effekt af disse. Samarbejde med virksomhederne om omlægning af arbejdsprocedurer og mulighed for intern omplacering ligeledes. Anvendelse af fugtighedscreme er omtalt i afsnittet om behandling. Opfølgning og kontrol i efterforløbet af et kontakteksem vil ofte være hensigtsmæssigt for at hindre recidiv. Ved opfølgningskonsultationer kan der aftales behandlingsudtrapning og forebyggende tiltag repeteres. Opfølgning kan i de fleste tilfælde foregå hos egen læge, evt. i samarbejde med dermatologisk speciallæge. Eksempler på informationsindsats bred mundtlig information om diagnosen (irritativt eller allergisk eksem), specifik information om evt. påviste relevante allergier, information i kombination med opfølgende ekspositionsanalyser, checkliste for patienten vedrørende allergier og hudpleje, undervisningstilbud i patientgrupper (eksemskoler), udlån af videofilm, udlån af interaktive computerprogrammer (fremtidsperspektiv). Sygepleje Sygepleje til patienter med kontakteksem omfatter såvel almindelige dermatologiske behandlingsteknikker som specielle teknikker inden for allergitestning. Hos sygeplejersken opbygges en erfaring i anlæggelse af lappeprøver, som er væsentlig. Sygeplejersken/laboranten deltager i anamneseoptagelse samt i at indhente informationer om udsættelse for allergifremkaldende og lokalirriterende emner (ekspositioner). Behandlingsvejledning i praktisk anvendelse af lokalsteroid, fugtighedscremer og tjærepræparater varetages af sygeplejersken i samarbejde med lægen. Sygeplejersken/laboranten udfører ekspositionsana-

6 KLARINGSRAPPORT 5 lyser, fx nikkeltest og formalinanalyse, og supplerer lægen i den vigtige opgave at informere om sygdommens karakter og forebyggelse af recidiv. Hos et team bestående af læge(r), sygeplejerske(r) og laborant(er), der daglige beskæftiger sig med udredning af kontakteksem, opbygges en fælles erfaring om ekspositioner, som er uvurderlig, når patienten skal rådgives om sin allergi. Eksempler på dokumentation af almindeligt forekommende ekspositioner Dokumentation for ekspositioner kan bl.a. være: detaljeret arbejdsbeskrivelse positiv dimetylglycoximtest for nikkel positiv kromotropsyre- eller acetylacetonetest for formaldehyd sammensætningsoplysninger (deklarationer) på anvendte produkter. Ekspositionsundersøgelser for lokalirriterende eller allergifremkaldende stoffer på arbejdspladsen foregår evt. i samarbejde med bedriftssundhedstjeneste eller lokal arbejdsmedicinsk klinik. Sundhedsøkonomi Omkostninger ved arbejdsbetingede kontakteksemer omfatter: sygedagpenge helbredsbetingede førtidspensioner udgifter til sundhedsvæsenet udgifter til medicintilskud arbejdsskadeerstatning. I perioden har forsikringsselskaberne i gennemsnit udbetalt ca. 50 mio. kr. årligt på grund af arbejdsbetingede eksemer. I gennemsnit er der til personer, der er tilkendt ménerstatning, udbetalt kr. per person. Til personer, der er tilkendt erhvervsevnetabserstatning, er der i gennemsnit udbetalt kr. per person. I perioden var det samlede erstatningsbeløb til irritative eksemer dobbelt så stort som for allergiske eksemer. Det gennemsnitlige erstatningsbeløb, som udbetales af forsikringsselskaberne per år per person, er kr. Økonomiske konsekvenser af det her fremstillede udrednings- og behandlingsprogram En præcis diagnostik inden for få måneder vil medføre en stigning i antallet af speciallægekonsultationer anvendt til udredning af eksem. Efter få konsultationer anvendt til diagnostik, iværksættelse af behandling samt information er det imidlertid hensigten, at patienten går tilbage til egen læge (se Fig. 1) til fortsat behandling og opfølgning. Formålet med hurtig, præcis diagnostik og hurtigt indsættende behandling er at nedsætte antallet af kroniske og recidiverende eksemer, hvorved der spa- Fig. 1. Flowdiagram for kontakteksem.

7 6 KLARINGSRAPPORT res speciallægekonsultationer til behandling af kroniske eksemer. Forebyggelse af kroniske eksemer vil ligeledes betyde færre udgifter til sygedagpenge, revalidering, helbredsbetinget førtidspensionering og arbejdsskadeerstatning. Kvalitetscheckpunkter Overordnede kvalitetscheckpunkter for referenceprogrammet: hurtig og effektiv udredning og behandling af kontakteksem undgåelse af recidiv. Specifikke kvalitetscheckpunkter for referenceprogrammet: præcis diagnostik på eksemer af mere end én måneds varighed diagnostisk udredning afsluttet senest tre måneder efter første kontakt med sundhedsvæsenet grundig ekspositionsanalyse hos patienter med såvel allergisk som irritativt kontakteksem specielt ved arbejdsbetingede eksemer hurtigt indsættende effektiv behandling af kontakteksemer højt informationsniveau på diagnosetidspunktet samt opfølgende informationstilbud. Forslag til data der kan anvendes til kvalitetscheck: arbejdsskadesager stikprøver af undersøgelsesproceduren i almen praksis stikprøver af undersøgelseproceduren i dermatologisk speciallægepraksis. Eksempler på dokumentation og diagnostik af almindeligt forekommende kontakteksemer Handskeeksem: Mistænkes ved håndeksem hos en patient der anvender handsker. Ekspositionanamnese: Type handske, antal timer daglig, antal handskeskift epikutantest med egen handske epikutantest med kendt allergen i handsken, dvs. for gummihandsker: Gummiallergener (standardserien) for læderhandsker: Kromat (standardserien) overveje farvestoffer, metaldele m.m. ved gummihandsker undersøgelse for latexallergi (RAST-test, priktest eller provokation med latexhandske). Kosmetikeksem/behandlingseksem Mistænkes ved ansigtseksem og aksileksem, hos patienter med kroniske behandlingskrævende hudlidelser, eller hos patienter der tidligere har reageret på kosmetik eller behandlingsmidler. Ekspositionanamnese: Hvilke produkter? epikutantest med standardserien (obs. parfume/perubalsam/konserveringsmidler) epikutantest med egne kosmetiske produkter evt. supplerende test med konserveringsmidler, stabilisatorer m.m. Frisøreksem Håndeksem hos frisør eller frisørelever Ekspositionsanamnese: Arbejdsgange. Hvilke produkter? Dimetylglyoximtest for påvisning af nikkeleksposition. epikutantest med standardserie epikutantest med frisørallergener. Eksem fremkaldt af fødevarer Mistænkes ved håndeksem hos personer der professionelt håndterer fødevarer. Ekspositionsanamnese: Hvilke fødevarer? Dimetylglyoximtest for påvisning af evt. nikkeleksposition. epikutantest med standardserie priktest og evt. scratch patch-test med friske fødevarer. Akrylateksem Mistænkes fx ved pulpitis hos en tandlæge eller klinikassistent. Ekspositionsanamnese: Hvilke akrylater? epikutantest med det/de akrylat(er) patienten eksponeres for i sit erhverv. Eksem fremkaldt af skæreolier eller kølesmøreolier Mistænkes ved hånd- og underarmseksem hos personer der er i kontakt med disse (maskinarbejdere, maskinoperatører, mekanikere etc.) Ekspositionsanamnese: Fremskaffelse af produktoplysninger for relevante olier. Testning med de anvendte biocider. Som hovedregel testes med skæreolier og kølesmøreolier i brugsfærdige koncentrationer. Dette vil dog hos en del patienter udløse irritative reaktioner. For at

8 KLARINGSRAPPORT 7 differentiere mellem allergiske og irritative reaktioner anlægger man, hvis der forekommer reaktioner ved den primære testning med de ufortyndede olier, en fortyndingsrække med den udløsende olie fortyndet 1:2, 1:10, 1:100 i vand. Hvis produktoplysningerne har angivet stærkt irritative indholdsstoffer, bør der fortyndes primært. Dette gælder altid ved testning med dieselolier, gearkasseolier og bremsevæsker. Litteratur 1. Rycroft R, Ménne T, Frosch P, Benezra C. Contact dermatitis. Berlin: Springer Verlag, Wilkinson JD, Rycroft R. Contact dermatitis and occupational dermatitis. I: Rook, Wilkinson, Ebling, eds. Textbook of dermatology. 5th ed. Oxford: Blackwell Scientific Publications, 1992: Meding B, Swanbeck G. Epidemiology of different types of hand eczema in an industrial city. Acta Derm Venereol (Stockh) 1989; 69: Nielsen NH, Menné T. Allergic contact sensitization in an unselected Danish population. The Glostrup Allergy Study, Denmark. Acta Derm Venereol (Stockh) 1992; 72: Halkier-Sørensen L, Thestrup-Pedersen K, Petersen BH. Anmeldte og anerkendte arbejdsbetingede hudsygdomme i Danmark. København: Industriens forlag, Marzulli FN, Maibach HI. Dermatotoxicology. 5th ed. Washington: Taylor & Francis, 1996.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009 HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99,

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Dit job dit valg dine muligheder

Dit job dit valg dine muligheder Dit job dit valg dine muligheder Hvis du har astma Hvis du har høfeber Hvis du har eksem eller har haft 1 Dit job dit valg dine muligheder Sundhedsstyrelsen, 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-7676-861-4

Læs mere

Hvis du har astma Hvis du har eksem eller har haft det DIT JOB DIT VALG DINE MULIGHEDER. Ideer til valg af erhverv og uddannelse

Hvis du har astma Hvis du har eksem eller har haft det DIT JOB DIT VALG DINE MULIGHEDER. Ideer til valg af erhverv og uddannelse Hvis du har astma Hvis du har eksem eller har haft det DIT JOB DIT VALG DINE MULIGHEDER Ideer til valg af erhverv og uddannelse Vælg erhverv med omtanke Nogle erhverv gør astma eller eksem værre. Måske

Læs mere

Sund Hud. En undervisningsbog

Sund Hud. En undervisningsbog Sund Hud En undervisningsbog Indhold Forord 5 Håndeksem problemets omfang 7 Huden 11 Kontakteksem 13 Risikofaktorer 17 Irritanter og allergener 23 Handsker 25 Fugtighedscremer 31 Håndhygiejne og hånddesinfektion

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Munkebjerg 2013 Bo Lasthein Andersen Konsultationstaksterne: 0110, 0120, 0130 samt 0201(telefonkons.): Omfatter undersøgelse, diagnose, behandling

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Evalueringen vedrører perioden fra oktober 2001 til oktober 2011 (10 år) På opdrag af Kemikalier, Miljøstyrelsen Evalueringen er foretaget af en international

Læs mere

Temadag om arbejdsmiljø

Temadag om arbejdsmiljø Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde

Sund hud og vådt arbejde tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING

FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING 2003 Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning Redaktion: Jette Blands, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Center for Forebyggelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Job og uddannelse. Har du eller har du haft astma, høfeber eller børneeksem, så vær ekstra opmærksom, når du vælger uddannelse eller job

Job og uddannelse. Har du eller har du haft astma, høfeber eller børneeksem, så vær ekstra opmærksom, når du vælger uddannelse eller job IV bogen om allergi Job og uddannelse Har du eller har du haft astma, høfeber eller børneeksem, så vær ekstra opmærksom, når du vælger uddannelse eller job Hører du til denne gruppe, så risikerer du nemlig

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde

Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde AMI DOKUMENTATION 15 Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde Redigeret af: MariAnn Flyvholm & Karen Frydendall Jepsen Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte

Læs mere

Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status...

Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling 2004... 4 - Evaluering og fremtid... 4

Læs mere

Eksem og hudallergi. Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Eksem og hudallergi. Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Eksem og hudallergi Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 2 Forudsætning for fagområdeuddannelsen Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi eller evt. andet speciale (f.eks. ØNH-sygdomme, arbejds-

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse af

Handlingsplan for forebyggelse af Handlingsplan for forebyggelse af overfølsomhed og allergiske sygdomme i Danmark 2001-2005 UDARBEJDET AF EN TVÆRFAGLIG ARBEJDSGRUPPE UNDER TEKNOLOGIRÅDET LARS IVERSEN (FORMAND) EBBE TAUDORF SUSANNE HALKEN

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Beskytter handsker mod plastallergi?

Beskytter handsker mod plastallergi? Beskytter handsker mod plastallergi? e. christian munksgaard Skandinaviske undersøgelser blandt tandlæger 1-6 viser en relativt høj frekvens af generelle hudproblemer. De adspurgte tandlæger angav i 3

Læs mere

ARBEJDSBETINGET EKSEM

ARBEJDSBETINGET EKSEM Rapport nr. 2 / 2013 RAPPORT OM ARBEJDSBETINGET EKSEM Af Tanja Korfitsen Carøe læge, Niels Ebbehøj overlæge dr. med, Tove Agner professor, overlæge dr. med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Dermatologisk

Læs mere

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2011 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2011 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Doktordisputats

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger MedCom Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 1 Indholdsfortegnelse: 1. BAGGRUND... 3 2. BILLEDFORSENDELSE...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Værd at vide om. Atopisk eksem. Børneeksem. Værd at vide om. om forebyggelse og behandling. Råd til unge og voksne.

Værd at vide om. Atopisk eksem. Børneeksem. Værd at vide om. om forebyggelse og behandling. Råd til unge og voksne. Råd til unge og voksne om forebyggelse og behandling Værd at vide om Atopisk eksem Hudlæge, dr. med. Finn Schultz Larsen PF 0601 Værd at vide om Børneeksem Råd til forældre om forebyggelse og behandling

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning

Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning 17. marts 2011 Johan Hviid Andersen, Professor, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning 2 Arbejdsmedicinske klinikker 1 Ambulatorium Skive

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Vejledning om gravides arbejdsmiljø på tandklinikker

Vejledning om gravides arbejdsmiljø på tandklinikker Vejledning om gravides arbejdsmiljø på tandklinikker Denne vejledning beskriver, hvorledes sikre og sunde arbejdsforhold for gravide medarbejdere på tandklinikker kan etableres i overensstemmelse med gældende

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere