Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan afdeling P3

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan afdeling P3 6. semester Afdeling P3 Risskov Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Afsnit P har regionsfunktion i forhold til patienter med en kompliceret skizofreni diagnose og psykoser; herunder f.eks. en behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug (dobbeltdiagnose) samt gravide med en skizofreni diagnose. Patienter med oligofreni, som har en psykisk lidelse, optages fra hele Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er i Aarhus Universitetshospital, Risskov opdelt i: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling P: psykoser, organiske psykiske lidelser og gerontopsykiatri Afdeling Q: affektive lidelser og angst Afdeling R: Retspsykiatri Samtlige afdelinger er opdelt i afsnit og ambulatorier. Hver afdeling har en ledelse bestående af; ledende overlæge og oversygeplejerske. Herunder har hvert afsnit også en ledelse, der består af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og eventuelt en suschef. Yderligere oplysninger om afdeling P kan findes på: Afsnit P1, P2, P3 og P4 hører under afdeling P, der desuden består af sengeafsnit: P1: OPUS, psykoser, demes og delir. P2: OPUS, psykoser, patienter med rømningsrisiko. P3: OPUS, psykoser, organiske lidelser. P4: OPUS, psykoser, Projekt bæltefrit afsnit. OPUS: Nydiagnosticerede med skizofreni Ambulant psykoseenhed, herunder mobilteam Afsnit P3 er et åbent afsnit med mulighed for skærmning. Patienterne kommer fra Aarhus, Samsø og Favrskov kommuner. Afsnit P3 modtager patienter i alle døgnets 24 timer og er normeret til 16 patienter, samt en patientstyret seng. Her har udvalgte brugere mulighed for at lave en skriftlig kontrakt med P3. Når denne er aftalt og når denne overholdes kan brugerne selv bestemme, hvornår de har brug for indlæggelse. Patienterne har enestue med bad og toilet. 2/10

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Sengeafsnittene i afdeling P, Q og R samt Ambulatorierne har via den døgnåbne Psykiatriske Modtagelse diagnosebaseret visitation for indlæggelse eller henvisning til et af førnævnte Ambulatorier på Risskov Universitets Hospital. I afdeling P indlægges patienterne til stabilisering, udredning, diagnosticering samt behandling af skizofreni, skizo-affektiv lidelse og forskellige former for psykoser, personlighedsforstyrrelser samt psykisk sygdom kombineret med misbrug. Patienterne der modtager behandling på et af P sengeafsnittene kan være frivilligt indlagte, frihedsberøvet jf. Psykiatriloven vedrørende tvangsindlæggelse eller indlagte i henhold til deres behandlingsdom. Aktører i behandlingsforløbet I afsnittene arbejdes der ud fra en psykodynamisk tankegang. Denne tager udgangspunkt i den enkelte patients behandlingsbehov med samlet fokus på psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. De centrale elementer i sygeplejen beror på relations arbejdet med kontaktperson og miljøterapi. Der er et tæt samarbejde med afsnittes øvrige personaler. Der inddrages også elementer i behandlingsarbejdet fra det kognitive felt. Patienterne indlægges til udredning og behandling samt planlægning af efterbehandling. En gang ugentlig mødes den tværfaglige behandlergrupper til konference, hvor den enkelte patients behandling diskuteres, planlægges og evalueres. Gruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, elever, studerende, læger og socialrådgiver samt eventuelt ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer. På afsnit P3 er der 27 ansatte som aktuelt består af 1 afdelingssygeplejerske, 1 souschef, 1 koordinator,10 sygeplejersker, 1 ergoterapeut, 9 social og sundhedsassistenter og 3 plejere. Det er en personalegruppe som kender hinanden godt, og som har stor viden angående skizofreni og andre psykiatriske sygdomme. Der er tilknyttet et lægeteam bestående af overlæge samt 2-4 læger på forskellige trin i deres uddannelsesforløb. I afsnittet har du som studerende mulighed for at arbejde både mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer. Du kan blandt andet komme til at arbejde med følgende samarbejdspartnere: Interne samarbejdspartnere er: ECT, laboratoriet, fysioterapien, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, ambulant psykoseenhed, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, kriminalforsorgen, patientrådgiver, patientklagenævn, bistandsværge, Århus kommune (kommunale bostøtter, kommunale 3/10

4 socialrådgivere, praktiserende læger, praktiserende psykiatere, Misbrugsklinikken, Alkoholrådgivningen, forsorgshjem, mentor ordning m.fl.) Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende samt øvrige sociale netværk. Personale med nøglefunktioner, som har tilknytning til afsnittet: Arbejdsmiljørepræsentant Tillidsrepræsentant Afdelingssygeplejerske Overlæge, reservelæger, afdelingslæge og psykolog Kvalitetsudviklingssygeplejerske Uddannelsesansvarlige, praktikvejleder og klinisk vejleder Fysioterapeut, sekretær, socialrådgiver, farmaceut og diætist Nøgleperson i forhold til Børn af psykisk syge Superbruger i forhold til EPJ m.m. Superbruger klinisk logistik Konflikthåndteringsinstruktør Deeskaleringsmedarbejdere Åben dialog medarbejdere Safewards team Hygiejnesygeplejerske Sårsygeplejerske Af andre studerende i afsnittet kan blandt andre nævnes: Social og assistentelever, ergoterapeutstuderende og fysioterapeutstuderende. Sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos den enkelte patient og dermed i forskellige behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, fysiologiske behov samt somatisk sygdom. Eksempler på kliniske problemstillinger: angst ensomhed isolation manglende egenomsorg påvirket ADL-funktion kognitive forstyrrelser stigmatisering vrede/aggression selvskadende adfærd suicidalrisiko 4/10

5 depression mangel på sygdomsindsigt misbrug og abstinensbehandling vægtforstyrrelser krise jeg-svaghed manglende mestringsevne Sundhedsudfordringer: Der er som ved andre patientgrupper, også i forhold til den psykiatriske patient en række sundhedsudfordringer. Disse har tilsammen den konsekvens, at den psykiatriske patients levetid er år kortere end for et menneske uden en psykiatrisk lidelse. Denne kortere levetid hænger sammen med livsstilsfaktorer så som, rygning, misbrug af rusmidler, manglende motion og usunde kostvaner. Endvidere ses ko-morbiditet i forbindelse med den medicinske behandling med nyrerog leverpåvirkning. Der kan være kardiovaskulære og endokrinologiske lidelser i form af f.eks. metabolisk syndrom, forandret stofskifte, forhøjet blodtryk og QT-forlængelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den psykiatriske patient er et menneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jeg-funktion forstås evnen til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg funktionen, medvirker til at mennesket er i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv, i et socialt fællesskab, som er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af jeg-støttende sygepleje i form af skærmning, containing, grænsesætning og træning i daglige og sociale færdigheder. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejersken virksomhedsområde Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten Udfører lægelige ordinationer eksempelvis medicin, observation, værdimåling samt administration af medicin. Herunder følge regionale og lokal instruktioner i forhold til medicindispensering Undersøger og sikrer, at patienten grundlæggende behov dækkes med fokus på bl.a. søvn, ernæring, personlig hygiejne m.v. Håndtere, organisere, dokumentere og justere udført pleje Organisation og ledelse Ledende aspekter i sygeplejen i form af f.eks. koordinatorrolle, morgenkonference, behandlingskonference Varetage selvledelse herunder planlægning og prioritering af egne og andres opgaver, samt uddelegering Klinisk beslutningstagen 5/10

6 Aktiv anvendelse af sygeplejeprocessen, ved at indsamle data, hvorefter undersøgelse, observation og identifikation af problemstillinger finder sted. Ud fra dette laves en planlægning og evaluering af behandlingen, så vidt muligt ud fra et helhedsbillede af patienten. Dette udarbejdes samlet i en handlingsplan. Situationsbestemt kommunikation At kunne anvende og aktivt deltage i den situationsbestemte kommunikation mellem fagpersoner og patienter. Dette kan indeholde: Deeskalering, den motiverende samtale, lægesamtaler, netværksmøder, eftersamtaler, anvendelse af div. screeningsredskaber ect. Pædagogiske interventioner At kunne anvende redskaber så som, ugeskemaer og den didaktiske model. At kunne tilrettelægge psykoedukation, aktiviteter, miljøterapi, socialfærdighedstræning osv. Patient og pårørende involvering Afholde netværksmøder Indhente forhåndstilkendegivelser Deltage i åbendialog Samarbejde med DE9 Tværsektorielt samarbejde Koordinering af udskrivelse i forbindelse med samarbejde med hjemmeplejen, egen læge, bosteder, botilbud, kommunen ect. Lov etik og kultur Arbejde ud fra aktuel lovgivning og sygeplejeretiske retningslinjer Identificere og for holde sig til etiske og eksistentielle dilemmaer Sætte sig ind i politiske og økonomiske aspekter, så som SATs puljeprojekter, partnerskabsaftaler, politiske beslutninger, arbejdstilsynet samt samfundsmæssige perspektiver Patientsikkerhed At kunne anvende E-dok, og finde retningsgivende dokumenter Benytte midt EPJ Regestring af utilsigtede hændelser med henblik på at kunne forebygge lignende Yderligere information omkring sikkerhed i psykiatrien kan findes på følgende: Kvalitetssikring og udvikling Arbejde med metoder til at sikre kvalitet, innovation, udviklings og forskningsarbejde. Hvert afsnit har en kvalitetsmedarbejder, som arbejder på at sikre kvaliteten i afsnittet, og hele tiden udvikle således at man er opdateret. Denne medarbejder vil være til rådighed, samtid har AUH Risskov også en forskningsenhed samt et bibliotek, hvor man vil være i stand til at indhente ny viden og få hjælp til søgning af evt. litteratur. Se yderligere hjemmesiden: dk. 6/10

7 Afdeling P har indgået en partnerskabsaftale med psykiatri og socialledelsen. Dette er et led i nedbringelsen af tvang. Partnerskabsaftalen indeholder følgende indsatser: Mestringsanalyse, aktiviteter i sengeafsnittene samt systematiske reviews efter brug af bæltefikseringer. Endvidere arbejdes der i afdeling P aktivt i deeskalering og safeward. Et centralt mål med behandlingen er i samarbejde med patienten at styrke og støtte dennes ressourcer, så patienten med størst mulig autonomi kan mestre sin nuværende og fremtidige livssituation. Metoder i klinisk praksis Kliniske redskaber Rating GAF Brøset KRAM Ernæringsscreening Suicidalscreening Nummeriskscore ISBAR Assesment Safeward NADA Ballstick Sikkerhedsbriefing Klinisk logistik. Deeskalering og konflikthåndtering Terapeutiske redskaber Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Skærmning Kognitiv behandling Social færdighedstræning ADL træning Støtte i eksekutive funktioner Didaktiske metoder Psykoedukation ud fra patientens læringsbehov Psykoedukation ud fra de pårørendes læringsbehov Refleksionsmetoder til udvikling i den daglige kliniske praksis Supervision Kollegial supervision og sparring 7/10

8 Daglig rapport Behandlingskonference Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Kvalitetsudviklingssygeplejerskerne arbejder i afdelingen med at fremme udvikling og implementere evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder, som er overodnet ansvarlig for studieforløbet. Klinisk vejleder afholder indledende forventnings-og planlægningsmøde, ugentlige evaluerings- og vejledningsmøder samt afsluttende evalueringssamtale. På afsnit P3 har den kliniske vejleder selv haft sin psykiatriske praktik i afdeling P og er uddannet fra VIA University College i Aarhus i juni Den kliniske vejleder har overtaget funktionen pr. 1/8 2016, og har gennemført moduluddannelsen til klinisk vejleder, ligeledes på VIA University College. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan, der herefter færdiggøres af den studerende. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Den studerende forventes at opsøge før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller fast personale og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov 8/10

9 I det daglige vil den studerende fungere som medkontaktperson for patient i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten selvstændigt. De studerende kan efter uddannelsesniveau og personlige forudsætninger få uddelegeret ansvar for diverse sygeplejefaglige opgaver. På afsnit P3 er stor mulighed for udfordringer samt selvstændige psykiatrisk opgaver Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som f.eks. sygeplejeprocessen, psykiatri-vips modellen, mindstemiddels-princippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Litteraturlisten fra det kliniske uddannelsessted sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvist i dagvagt, men aftenvagter og weekendvagter kan forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere I den klinik undervisning periode i forårsmånederne, hvor der er mange helligdage, forventes det at studiedagene placeres på disse dage Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren 9/10

10 Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan På afsnit P3 forventes det er den studerende er opsøgende overfor læringsmuligheder og har lyst til at arbejde selvstændigt samt deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10