AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Torsdag d. 3. januar 2013 kl Lokale: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Hjælpemidler: Vejledning: Ingen Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

2 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinter 2012/13! " #!! $ %!&'(% )" " $ " % "! "!% % * )!!+, -. /! " %!*" * % %!!"!% " * ) "! " " " )!!" *! )* *" Spørgsmål 1

3 Spørgsmål 2 1" " " )! 2& % " % * " % *!* % % 2!*)!! )!"! Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 % " " % 34 % )! %.!* %, "! " % 0

4 ". + "!* * 5 " " " ", Spørgsmål 7 ) Spørgsmål 8

5 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Vinter 2012/13 Spørgsmål 1 Nævn de vigtigste indikationer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) og de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 2 En ung kvinde henvises med diagnosen obs emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type. Hvilke symptomer/adfærd er karakteristiske, og hvad vil du spørge specifikt om? Spørgsmål 3 Anfør ligheder og forskelle mellem symptomer ved panikangst og socialfobi. Spørgsmål 4 En mand, der lider af skizofreni, har kendt skyldig i vold. Redegør kort for de strafferetslige forhold for denne person.

6 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Vinter 2012/13!)" )6 7! " # ". %!".%! " %. 8"! "!" # " "! 8"! 9" " 5 "!! % " " * :! ; 92! " " "!!" )!% ". " * +" * "!< Spørgsmål 1. $! " " += #." * *% 2

7 $ # " " +! Spørgsmål 2 Spørgsmål 3!! Spørgsmål 4 " # >

8 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI 4. SEMESTER OVERBYGNING (ny ordning) Tirsdag d. 28. maj 2013 kl Lokale: Skøjtehallen - Gøteborg Alle 9, 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Alle Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

9 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommer 2013 En 22-årig mand ledsages af nogle venner til psykiatrisk modtagelse, da han har opført sig påfaldende, efter at de om eftermiddagen sammen havde røget hash. Han blev meget urolig og forvirret, og han blev skiftevis bange og truende over for vennerne, som han mente havde forklædt sig og var spioner for efterretningstjenesten. Indimellem vendte han sig mod væggen og blev da mere skræmt for så kort efter at falde til ro. Pludselig råbte han begejstret: Ja, sådan hænger det sammen hvorfor kan I ikke fatte det? Vennerne har aldrig før oplevet ham sådan, når de har røget hash, hvilket de har gjort en gang om ugen i det sidste år - i den sidste uge dog næsten dagligt. Patienten er ved undersøgelsen initialt rolig, men udspurgt om sine personlige data, rejser han sig pludselig og går rastløs omkring, bliver vred og skælder lægen ud: Nå, du er også ude efter mig. Kort efter bliver han igen rolig, folder hænderne foran sig og stirrer længe op i loftet. Spørgsmål 1 Hvilke psykiatriske symptomer har patienten frembudt? Kort efter ankommer mandens mor til skadestuen og fortæller, at sønnen har ændret sig igennem de sidste måneder. Han er blevet mut og indelukket og har haft svært ved at koncentrere sig om sit universitetsstudie. Han har flere gange pludseligt uden anledning skældt moderen ud og har i vrede forladt hjemmet. Hun forstår ikke sønnens reaktioner. De har altid haft et tæt forhold. Sønnen har altid været lidt af en enspænder, men har passet studierne. Det sidste år har han boet på et værelse i byen. Hun vidste godt, at sønnen af og til røg hash, og da hun for nogle uger siden påtalte det, svarede han, at det gjorde ham så dejlig rolig. Spørgsmål 2 Hvilke psykiatriske diagnoser bør man på dette tidspunkt overveje? Begrund dette. Patienten accepterer indlæggelse til nærmere observation. Spørgsmål 3 Hvilke undersøgelser vil du primært foretage i det første døgn. Begrund dette. Tre dage senere angiver patienten ved stuegang at være i sin habitualtilstand. Han vil gerne udskrives og er indstillet på at komme til ambulant kontrol om 3 uger, hvilket imødekommes. Patienten udebliver fra første ambulante kontrol, men ved ny tid en måned senere møder han op sammen med sin mor. Hun er meget bekymret, fordi han fortsat ikke kan passe studierne. Ved besøg hjemme har 2

10 han flere gange klaget over, at han ikke kan koncentrere sig, fordi der er nogen, der stjæler hans tanker, og han føler sig underligt påvirket af sine venner, når de er sammen. De trænger sig ind på ham og giver ham en fornemmelse af, at de alle sidder på samme stol samtidigt. Moderen har flere gange set ham umotiveret stå og grimassere foran spejlet i gangen. Han hævder på det bestemteste, at han ikke længere ryger hash. Spørgsmål 4 Hvilke diagnoser vil du overveje ud fra forløbet? Spørgsmål 5 Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere? Hvilke yderligere diagnostiske undersøgelser vil du foretage? Spørgsmål 6 Hvilken behandling vil du ordinere? Begrund dine valg. Efter yderligere en måned afsluttes patienten fra ambulatoriet til fortsat behandling hos egen læge. Han har fået det bedre, og han vil gerne genoptage studierne. Nogle måneder senere genhenvises han til psykiatrisk ambulatorium, da han ikke har kunnet passe studierne. Han kan kun læse en halv times tid ad gangen og har svært ved at forstå stoffet i lærebøgerne. Det interesserer ham heller ikke ret meget. Han bruger derfor tiden på nogle nye interesser, særligt parapsykologi. Han har læst en række artikler om mennesker, der har haft ud af kroppen- og nærdødsoplevelser, og han finder dem særligt interessante, fordi han flere gange selv har haft sådanne oplevelser. En særlig intens oplevelse havde han, da han efter at have forladt sin krop, så den oppefra i et stærkt lys, samtidig med at han blev særligt afklaret i forhold til sit eget liv. Han er sikker på, at han som mange andre med parapsykologiske evner kan se den dybere mening bag livets tilsynekomster. Moderen, der ledsager ham, er meget bekymret over, at han ikke passer studierne, at han isolerer sig mere og mere og er blevet mere ligegyldig med den personlige hygiejne. Hun har foreslået ham at flytte hjem, men det ønsker han ikke. Spørgsmål 7 Moderen har søgt information på internettet og mener, at sønnen har taget skade af at ryge hash. Hun har læst om bivirkninger ved psykofarmaka, og da hun er sikker på, at han er holdt op med at ryge hash, mener hun ikke, at han behøver at få medicin, men at man blot skal afvente forløbet. Hvad vil du svare hende? 3

11 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommer 2013 Spørgsmål 1 På en medicinsk afdeling er der indlagt to patienter, der er motorisk urolige og desorienterede. Den ene er en 75-årig kvinde med urinvejsinfektion, den anden en 55-årig mand kendt fra tidligere indlæggelser med alkoholoverforbrug. Begrund, hvorledes du forventer, at de to patienter skal behandles. Spørgsmål 2 En 42-årig kvinde henvender sig til egen læge med søvnbesvær, indre uro og ængstelse 1 uge før en planlagt mindre gynækologisk operation (keglesnit af cervix uteri). Angiv, hvilke muligheder lægen har for at hjælpe patienten samt fordele og ulemper herved. Spørgsmål 3 En 67-årig mand indlægges på psykiatrisk afdeling, da han ikke har kunnet klare sig hjemme. Egen læge mener, at manden er dement eller depressiv. Anfør, hvorledes man vil søge diagnosen afklaret ved samtale med manden og de pårørende. Spørgsmål 4 En 23-årig mand er sigtet for voldtægt og er blevet mentalobserveret. Psykiateren har stillet diagnosen: Dyssocial personlighedsstruktur. Diskuter kort de strafferetslige forhold og begrund mulige valg af retslige sanktioner i den konkrete sag. 4

12 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommer 2013 En 15-årig pige, Mie, henvises af egen læge til en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering pga. tiltagende tristhed, vægttab og social tilbagetrækning. Præmorbidt beskrives hun som normalvægtig, flittig og meget perfektionistisk med sit skolearbejde. De aktuelle symptomer er tiltaget over det seneste halve år, og hun har nu svært ved at komme i skole. Hun bor hjemme hos samboende forældre og har en velfungerende storesøster, som hun tidligere har haft en tæt relation til. Denne relation er imidlertid nu påvirket af Mies aktuelle tilstand, hvor hun trækker sig og meget af tiden opholder sig inde på sit værelse bag lukket dør. Hun har flere gange ikke deltaget i familiens måltider med den forklaring, at hun har følt sig sløj og uden appetit. Af henvisningen fremgår endvidere, at forældrene har bemærket, at Mie, trods den manglende appetit og vægttab, er blevet ekstremt optaget af mad med indgående interesse for madopskrifter og kalorieindhold i forskellige madvarer. De har flere gange set hende studere sit eget spejlbillede, hvor hun specielt virker optaget af, om hendes mave buler ud. I forhold til tidligere er hun blevet sjusket med sit skolearbejde, og lærerne har udtrykt bekymring for, at hun fremstår ukoncentreret og rastløs i timerne og her også trækker sig i det sociale samvær med klassekammeraterne. Hendes standpunktskarakterer i de fleste fag er således blevet betydeligt dårligere gennem det sidste halve år. Hun har set tiltagende bleg og dårlig ud og har haft meget fravær i idrætstimerne pga. klager over mavesmerter. Forældrene har været hos egen læge med Mie flere gange. Hun har her været fåmælt, mimikfattig og indimellem grådlabil. Hun har mest klaget over manglende appetit, mavesmerter og manglende lyst til aktiviteter sammen med andre. I stedet går hun lange ture med familiens hund. Mie mener selv, at der må være noget galt med hendes mave, og at hun ikke kan tåle mad med højt fedtindhold, idet hun har bemærket, at mavesmerterne forværres, hvis hun spiser fed mad. Endvidere har hun fået tendens til forstoppelse og har derfor spurgt egen læge, om hun kan få et afføringsmiddel. Egen læge har ikke kunnet påvise en fysisk årsag til mavesmerterne og vægttabet. Ved den somatiske undersøgelse bemærkes, at Mie har ridset sig overfladisk på underarmene. Vægtmæssigt ligger hun på 10 percentilen i forholdet højde til vægt. Hendes menstruation er blevet tiltagende uregelmæssig. Spørgsmål 1 1.1) Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på grundlag af henvisningen? (Anfør og begrund i din besvarelse diagnoserne i en prioriteret rækkefølge) 1.2) Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger vil være relevante at få ved første samtale med pigen og hendes forældre? 5

13 Ved det første ambulante besøg på børne- og ungdomspsykiatrisk hospital foretages supplerende anamneseoptagelse, dels ved en samtale alene med forældrene, dels ved en samtale alene med Mie. Forældrene fortæller, at de er bekymrede for Mies fysiske aktivitetsniveau. Til trods for hendes klager over træthed og svimmelhed har de nemlig bemærket, at hun den sidste måned er stået tidligere op end resten af familien for at løbe en morgentur. De har også mistanke om, at hun laver gymnastiske øvelser, når hun opholder sig alene inde på sit værelse. Stemningen ved måltiderne er yderst anstrengt. Hvis de her konfronterer Mie med deres bekymringer om hendes vægt og prøver at overtale hende til at spise mere, reagerer hun med voldsomme vredesudbrud og gråd og anklager dem for ikke at forstå, at hun har maveproblemer, som gør, at hun ikke kan spise. Forældrene er meget forskrækkede over Mies reaktion, da hun tidligere har været en meget sød og omgængelig pige. De har endvidere bemærket, at hendes tøjstil har ændret sig således, at hun nu altid går i meget løsthængende tøj og er meget påpasselig med ikke at vise sig uden tøj, også over for den to år ældre storesøster. Forældrene er også meget bekymrede over, at Mie ikke længere ser sine veninder, som hun tidligere har brugt meget tid sammen med. De har aldrig før haft grund til bekymring for Mies udvikling. Hun har tidligere været socialt populær og fagligt dygtig i skolen. Mie fortæller, at der ikke har været nogen belastende begivenheder hverken i skolen eller hjemme forud for hendes vægttab, men at hun sammen med en gruppe piger i klassen for et halvt år siden besluttede at følge en særlig kur for at blive mere sunde. Hun oplevede efter nogle uger, at hun fik tiltagende mavesmerter efter måltider, samtidig med at hun følte sig høj, når hun spiste mindre og sundere. Hun fik tilmed rosende kommentarer fra de andre om, at hun så godt ud efter at have tabt sig. Gennem de seneste måneder har hun tabt sig yderligere og oplevet øget træthed, svimmelhed og hovedpine, og hendes menstruation er udeblevet de sidste to måneder. Desuden føler hun det ubehageligt at deltage i sociale aktiviteter, da de ofte indebærer, at hun bliver budt på fødevarer, som hun ikke må spise. Hun kan ikke selv se, at hun er blevet for tynd, men fastholder derimod, at hun er til den buttede side, og at hun gerne vil tabe sig yderligere. Særligt hendes mave, synes hun, er unaturligt stor. Hun har enkelte gange kastet op efter måltider, hvis hun har følt sig presset til at spise forbudte fødevarer. Andre gange har hun skullet gå en ekstra tur med familiens hund for at lette sin samvittighed, eller har ridset sig på underarmene for at straffe sig selv. Adspurgt oplever hun ikke skyldfølelse i forhold til andre ting, selvom hun er ked af, at hun ikke klarer sig så godt i skolen længere. Hun benægter selvmordstanker. Ved uddybende spørgsmål om mavesmerterne forklarer Mie, at de nok mere er udtryk for, at hendes krop ikke har godt af, at hun spiser, specielt ikke fede madvarer, end at hun har en underliggende fysisk sygdom. Spørgsmål 2 2.1) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig (begrund svaret)? 2.2) Hvilke supplerende undersøgelser mangler du i udredningen? 2.3) Beskriv hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan være relevante? 6

14 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI 11. SEMESTER (gammel ordning) Tirsdag d. 28. maj 2013 kl Lokale: Skøjtehallen - Gøteborg Alle 9, 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Ingen Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

15 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommer 2013 En 22-årig mand ledsages af nogle venner til psykiatrisk modtagelse, da han har opført sig påfaldende, efter at de om eftermiddagen sammen havde røget hash. Han blev meget urolig og forvirret, og han blev skiftevis bange og truende over for vennerne, som han mente havde forklædt sig og var spioner for efterretningstjenesten. Indimellem vendte han sig mod væggen og blev da mere skræmt for så kort efter at falde til ro. Pludselig råbte han begejstret: Ja, sådan hænger det sammen hvorfor kan I ikke fatte det? Vennerne har aldrig før oplevet ham sådan, når de har røget hash, hvilket de har gjort en gang om ugen i det sidste år - i den sidste uge dog næsten dagligt. Patienten er ved undersøgelsen initialt rolig, men udspurgt om sine personlige data, rejser han sig pludselig og går rastløs omkring, bliver vred og skælder lægen ud: Nå, du er også ude efter mig. Kort efter bliver han igen rolig, folder hænderne foran sig og stirrer længe op i loftet. Spørgsmål 1 Hvilke psykiatriske symptomer har patienten frembudt? Kort efter ankommer mandens mor til skadestuen og fortæller, at sønnen har ændret sig igennem de sidste måneder. Han er blevet mut og indelukket og har haft svært ved at koncentrere sig om sit universitetsstudie. Han har flere gange pludseligt uden anledning skældt moderen ud og har i vrede forladt hjemmet. Hun forstår ikke sønnens reaktioner. De har altid haft et tæt forhold. Sønnen har altid været lidt af en enspænder, men har passet studierne. Det sidste år har han boet på et værelse i byen. Hun vidste godt, at sønnen af og til røg hash, og da hun for nogle uger siden påtalte det, svarede han, at det gjorde ham så dejlig rolig. Spørgsmål 2 Hvilke psykiatriske diagnoser bør man på dette tidspunkt overveje? Begrund dette. Patienten accepterer indlæggelse til nærmere observation. Spørgsmål 3 Hvilke undersøgelser vil du primært foretage i det første døgn. Begrund dette. Tre dage senere angiver patienten ved stuegang at være i sin habitualtilstand. Han vil gerne udskrives og er indstillet på at komme til ambulant kontrol om 3 uger, hvilket imødekommes. Patienten udebliver fra første ambulante kontrol, men ved ny tid en måned senere møder han op sammen med sin mor. Hun er meget bekymret, fordi han fortsat ikke kan passe studierne. Ved besøg hjemme har 2

16 han flere gange klaget over, at han ikke kan koncentrere sig, fordi der er nogen, der stjæler hans tanker, og han føler sig underligt påvirket af sine venner, når de er sammen. De trænger sig ind på ham og giver ham en fornemmelse af, at de alle sidder på samme stol samtidigt. Moderen har flere gange set ham umotiveret stå og grimassere foran spejlet i gangen. Han hævder på det bestemteste, at han ikke længere ryger hash. Spørgsmål 4 Hvilke diagnoser vil du overveje ud fra forløbet? Spørgsmål 5 Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere? Hvilke yderligere diagnostiske undersøgelser vil du foretage? Spørgsmål 6 Hvilken behandling vil du ordinere? Begrund dine valg. Efter yderligere en måned afsluttes patienten fra ambulatoriet til fortsat behandling hos egen læge. Han har fået det bedre, og han vil gerne genoptage studierne. Nogle måneder senere genhenvises han til psykiatrisk ambulatorium, da han ikke har kunnet passe studierne. Han kan kun læse en halv times tid ad gangen og har svært ved at forstå stoffet i lærebøgerne. Det interesserer ham heller ikke ret meget. Han bruger derfor tiden på nogle nye interesser, særligt parapsykologi. Han har læst en række artikler om mennesker, der har haft ud af kroppen- og nærdødsoplevelser, og han finder dem særligt interessante, fordi han flere gange selv har haft sådanne oplevelser. En særlig intens oplevelse havde han, da han efter at have forladt sin krop, så den oppefra i et stærkt lys, samtidig med at han blev særligt afklaret i forhold til sit eget liv. Han er sikker på, at han som mange andre med parapsykologiske evner kan se den dybere mening bag livets tilsynekomster. Moderen, der ledsager ham, er meget bekymret over, at han ikke passer studierne, at han isolerer sig mere og mere og er blevet mere ligegyldig med den personlige hygiejne. Hun har foreslået ham at flytte hjem, men det ønsker han ikke. Spørgsmål 7 Moderen har søgt information på internettet og mener, at sønnen har taget skade af at ryge hash. Hun har læst om bivirkninger ved psykofarmaka, og da hun er sikker på, at han er holdt op med at ryge hash, mener hun ikke, at han behøver at få medicin, men at man blot skal afvente forløbet. Hvad vil du svare hende? 3

17 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommer 2013 Spørgsmål 1 Hvilke væsentlige elementer indgår i en langsigtet forebyggende behandling af bipolar affektiv sindslidelse? Spørgsmål 2 Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag. Spørgsmål 3 Nævn de vigtigste indikatorer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) samt de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 4 En person, der lider af skizofreni, er kendt skyldig i røveri af en bank. Nævn de strafferetslige konsekvenser. 4

18 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommer 2013 En 15-årig pige, Mie, henvises af egen læge til en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering pga. tiltagende tristhed, vægttab og social tilbagetrækning. Præmorbidt beskrives hun som normalvægtig, flittig og meget perfektionistisk med sit skolearbejde. De aktuelle symptomer er tiltaget over det seneste halve år, og hun har nu svært ved at komme i skole. Hun bor hjemme hos samboende forældre og har en velfungerende storesøster, som hun tidligere har haft en tæt relation til. Denne relation er imidlertid nu påvirket af Mies aktuelle tilstand, hvor hun trækker sig og meget af tiden opholder sig inde på sit værelse bag lukket dør. Hun har flere gange ikke deltaget i familiens måltider med den forklaring, at hun har følt sig sløj og uden appetit. Af henvisningen fremgår endvidere, at forældrene har bemærket, at Mie, trods den manglende appetit og vægttab, er blevet ekstremt optaget af mad med indgående interesse for madopskrifter og kalorieindhold i forskellige madvarer. De har flere gange set hende studere sit eget spejlbillede, hvor hun specielt virker optaget af, om hendes mave buler ud. I forhold til tidligere er hun blevet sjusket med sit skolearbejde, og lærerne har udtrykt bekymring for, at hun fremstår ukoncentreret og rastløs i timerne og her også trækker sig i det sociale samvær med klassekammeraterne. Hendes standpunktskarakterer i de fleste fag er således blevet betydeligt dårligere gennem det sidste halve år. Hun har set tiltagende bleg og dårlig ud og har haft meget fravær i idrætstimerne pga. klager over mavesmerter. Forældrene har været hos egen læge med Mie flere gange. Hun har her været fåmælt, mimikfattig og indimellem grådlabil. Hun har mest klaget over manglende appetit, mavesmerter og manglende lyst til aktiviteter sammen med andre. I stedet går hun lange ture med familiens hund. Mie mener selv, at der må være noget galt med hendes mave, og at hun ikke kan tåle mad med højt fedtindhold, idet hun har bemærket, at mavesmerterne forværres, hvis hun spiser fed mad. Endvidere har hun fået tendens til forstoppelse og har derfor spurgt egen læge, om hun kan få et afføringsmiddel. Egen læge har ikke kunnet påvise en fysisk årsag til mavesmerterne og vægttabet. Ved den somatiske undersøgelse bemærkes, at Mie har ridset sig overfladisk på underarmene. Vægtmæssigt ligger hun på 10 percentilen i forholdet højde til vægt. Hendes menstruation er blevet tiltagende uregelmæssig. Spørgsmål 1 1.1) Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på grundlag af henvisningen? (Anfør og begrund i din besvarelse diagnoserne i en prioriteret rækkefølge) 1.2) Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger vil være relevante at få ved første samtale med pigen og hendes forældre? 5

19 Ved det første ambulante besøg på børne- og ungdomspsykiatrisk hospital foretages supplerende anamneseoptagelse, dels ved en samtale alene med forældrene, dels ved en samtale alene med Mie. Forældrene fortæller, at de er bekymrede for Mies fysiske aktivitetsniveau. Til trods for hendes klager over træthed og svimmelhed har de nemlig bemærket, at hun den sidste måned er stået tidligere op end resten af familien for at løbe en morgentur. De har også mistanke om, at hun laver gymnastiske øvelser, når hun opholder sig alene inde på sit værelse. Stemningen ved måltiderne er yderst anstrengt. Hvis de her konfronterer Mie med deres bekymringer om hendes vægt og prøver at overtale hende til at spise mere, reagerer hun med voldsomme vredesudbrud og gråd og anklager dem for ikke at forstå, at hun har maveproblemer, som gør, at hun ikke kan spise. Forældrene er meget forskrækkede over Mies reaktion, da hun tidligere har været en meget sød og omgængelig pige. De har endvidere bemærket, at hendes tøjstil har ændret sig således, at hun nu altid går i meget løsthængende tøj og er meget påpasselig med ikke at vise sig uden tøj, også over for den to år ældre storesøster. Forældrene er også meget bekymrede over, at Mie ikke længere ser sine veninder, som hun tidligere har brugt meget tid sammen med. De har aldrig før haft grund til bekymring for Mies udvikling. Hun har tidligere været socialt populær og fagligt dygtig i skolen. Mie fortæller, at der ikke har været nogen belastende begivenheder hverken i skolen eller hjemme forud for hendes vægttab, men at hun sammen med en gruppe piger i klassen for et halvt år siden besluttede at følge en særlig kur for at blive mere sunde. Hun oplevede efter nogle uger, at hun fik tiltagende mavesmerter efter måltider, samtidig med at hun følte sig høj, når hun spiste mindre og sundere. Hun fik tilmed rosende kommentarer fra de andre om, at hun så godt ud efter at have tabt sig. Gennem de seneste måneder har hun tabt sig yderligere og oplevet øget træthed, svimmelhed og hovedpine, og hendes menstruation er udeblevet de sidste to måneder. Desuden føler hun det ubehageligt at deltage i sociale aktiviteter, da de ofte indebærer, at hun bliver budt på fødevarer, som hun ikke må spise. Hun kan ikke selv se, at hun er blevet for tynd, men fastholder derimod, at hun er til den buttede side, og at hun gerne vil tabe sig yderligere. Særligt hendes mave, synes hun, er unaturligt stor. Hun har enkelte gange kastet op efter måltider, hvis hun har følt sig presset til at spise forbudte fødevarer. Andre gange har hun skullet gå en ekstra tur med familiens hund for at lette sin samvittighed, eller har ridset sig på underarmene for at straffe sig selv. Adspurgt oplever hun ikke skyldfølelse i forhold til andre ting, selvom hun er ked af, at hun ikke klarer sig så godt i skolen længere. Hun benægter selvmordstanker. Ved uddybende spørgsmål om mavesmerterne forklarer Mie, at de nok mere er udtryk for, at hendes krop ikke har godt af, at hun spiser, specielt ikke fede madvarer, end at hun har en underliggende fysisk sygdom. Spørgsmål 2 2.1) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig (begrund svaret)? 2.2) Hvilke supplerende undersøgelser mangler du i udredningen? 2.3) Beskriv hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan være relevante? 6

20 AARHUS UNIVERSITET HEALTH - AU STUDIER Kandidatuddannelsen medicin Psykiatri - Hoved-neuro-psyk. 4. semester onsdag d. 18. december 2013 kl Lokale: Finlandsgade 8, bygning , 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Alle Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

21 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinter 2013/2014 En 26-årig mand er henvist med henblik på ambulant udredning for psykisk lidelse, men indlægges akut, da han over et par dage er blevet tiltagende rastløs, bange, angst og forpint. Den vagthavende overlæge beskriver sine observationer efter samtale med patienten: Vågen, klar og orienteret. Den formelle kontakt præget af et lidt stift, stirrende blik, men der er øjenkontakt. Pt. besvarer spørgsmål uden latens, men uden affekt. Han er yderst fåmælt, og mange svar er udelukkende ja eller nej. Han virker indimellem angst. Spørgsmål 1 Angiv kort, hvilke diagnostiske overvejelser psykiateren bør foretage på grundlag af ovenstående. Forældrene oplyser i forbindelse med indlæggelsen, at han har gennemført en håndværkeruddannelse, men uden derefter at have opnået fast ansættelse. Han var god til detaljen, men havde vanskeligt ved at skabe sig overblik. Han arbejdede helst alene, men havde en tendens til at forsvinde fuldstændigt ind i detaljen uden at komme videre og reagerede ikke rigtigt på forslag og vejledning fra kollegaer og mester. Han har tilsyneladende ikke engageret sig i kæresteforhold, har ingen nære venner og holdt meget til hos forældrene, også efter at han på et tidspunkt flyttede til et lejet værelse. Spørgsmål 2 I det første døgn: Hvilke observationer og undersøgelser skal foretages, og hvilken behandling skal man iværksætte, hvis nogen? Begrund dine forslag. Patientens elektroniske journal dækker en periode på ét år tilbage fra aktuelle. Det er meget vanskeligt at få overblik over anamnesen ud fra journalnotaterne. I journalen omtales det, at patienten har været indlagt, respektive i ambulante udredningsforløb ved mindst tre forskellige psykiatriske afdelinger og i behandling i tre år hos en praktiserende speciallæge i psykiatri indtil for et år siden. Jf. patientjournalen har han: været til udredning for: føler sig utilpas sammen med andre mennesker, synes at han gør en dårlig figur, og at andre straks kan se det. været til udredning for: pt. oplevede øget aktivitet og rastløshed. Pt. oplevede, at han ikke kunne slippe projektet (tagkonstruktionen på forældrenes hus), og at tankerne konstant kredsede om projektet. Pt. havde fornemmelse af at kunne tænke klarere og hurtigere end 2

22 vanligt. Følte sig mere kreativ og havde mange tanker, følte sig opstemt og sov kun lidt. om en tidligere episode berettet: At han ikke kan mærke sin ryg, føler sig forfulgt, frygter at nogen vil stjæle hans identitet og er bange for, at dette sker via internet/pc/mobiltelefon. Frygt for at maden er forgiftet under indlæggelsen, oplevede at der var en magnet under madrassen, der sugede hans ryg ned. Undersøgte madrassen. været i behandling for koncentrationsvanskeligheder med methylphenidat hos praktiserende speciallæge i psykiatri. Efterfølgende indlægges han, og journalen skriver: Pt. angiver, at det, der forstyrrer ham mest, er det, at han føler sig overvåget. Kan ikke helt give udtryk for, hvem det er, der overvåger ham. Pt. mener, at de overvåger ham via computeren/internettet, via mobiletelefonen og via fjernsynet. Pt. holder øje med parkerede biler omkring hjemmet, da han har tanker om, at de venter på, at han forlader sit hjem, så de eksempelvis kan tjekke hans computer igennem. Pt. frygter, at både hans og forældrenes hjem bliver overvåget. Har inden han kom til samtale i dag sat tændstik i døren både i sit eget hjem og forældrenes for at kunne tjekke, om der er kommet nogen ind. Pt. har ligeledes, inden han kom, trukket stik ud af TV og PC samt internetkabel for at forhindre overvågning. Folder ledninger i hjemmet på bestemt måde for at kunne fastslå, om nogen har rodet med kablerne. Frygten for at blive overvåget bevirker, at pt. ikke ønsker at forlade hjemmet. Adspurgt, hvor overbevist pt. er om, hvorvidt han bliver overvåget på en skala fra % (100=ingen tvivl), svarer pt., at han er 70 % overbevist. Har tidligere frygtet skadelig stråling fra loft, aktuelt oplever pt. dog ikke, at han er udsat for stråling, men frygter, at han igen kan blive udsat for det. Har for et par år siden haft tanker om, at faderen kunne læse hans tanker. Har afprøvet dette ved at tænke dårligt om faderen for at teste, om det var sandt. Det fremgår ikke af ovenstående journalnotat, om de fremførte klager tidsmæssigt faldt sammen med methylphenidatbehandlingen. Under den ovenfor beskrevne periode, hvor pt. følte sig overvåget m.v., fremgår det af journalen, at han var meget vedholdende i sine klager, og at han kraftigt appellerede til afdelingens læge om ikke også denne kunne se, at computer/internet, mobiltelefon, TV var indrettet for at overvåge pt. Spørgsmål 3 Beskriv, hvorledes lægen skal kommunikere med patienten vedrørende denne appel. 3