AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Torsdag d. 3. januar 2013 kl Lokale: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Hjælpemidler: Vejledning: Ingen Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

2 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinter 2012/13! " #!! $ %!&'(% )" " $ " % "! "!% % * )!!+, -. /! " %!*" * % %!!"!% " * ) "! " " " )!!" *! )* *" Spørgsmål 1

3 Spørgsmål 2 1" " " )! 2& % " % * " % *!* % % 2!*)!! )!"! Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 % " " % 34 % )! %.!* %, "! " % 0

4 ". + "!* * 5 " " " ", Spørgsmål 7 ) Spørgsmål 8

5 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Vinter 2012/13 Spørgsmål 1 Nævn de vigtigste indikationer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) og de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 2 En ung kvinde henvises med diagnosen obs emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type. Hvilke symptomer/adfærd er karakteristiske, og hvad vil du spørge specifikt om? Spørgsmål 3 Anfør ligheder og forskelle mellem symptomer ved panikangst og socialfobi. Spørgsmål 4 En mand, der lider af skizofreni, har kendt skyldig i vold. Redegør kort for de strafferetslige forhold for denne person.

6 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Vinter 2012/13!)" )6 7! " # ". %!".%! " %. 8"! "!" # " "! 8"! 9" " 5 "!! % " " * :! ; 92! " " "!!" )!% ". " * +" * "!< Spørgsmål 1. $! " " += #." * *% 2

7 $ # " " +! Spørgsmål 2 Spørgsmål 3!! Spørgsmål 4 " # >

8 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI 4. SEMESTER OVERBYGNING (ny ordning) Tirsdag d. 28. maj 2013 kl Lokale: Skøjtehallen - Gøteborg Alle 9, 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Alle Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

9 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommer 2013 En 22-årig mand ledsages af nogle venner til psykiatrisk modtagelse, da han har opført sig påfaldende, efter at de om eftermiddagen sammen havde røget hash. Han blev meget urolig og forvirret, og han blev skiftevis bange og truende over for vennerne, som han mente havde forklædt sig og var spioner for efterretningstjenesten. Indimellem vendte han sig mod væggen og blev da mere skræmt for så kort efter at falde til ro. Pludselig råbte han begejstret: Ja, sådan hænger det sammen hvorfor kan I ikke fatte det? Vennerne har aldrig før oplevet ham sådan, når de har røget hash, hvilket de har gjort en gang om ugen i det sidste år - i den sidste uge dog næsten dagligt. Patienten er ved undersøgelsen initialt rolig, men udspurgt om sine personlige data, rejser han sig pludselig og går rastløs omkring, bliver vred og skælder lægen ud: Nå, du er også ude efter mig. Kort efter bliver han igen rolig, folder hænderne foran sig og stirrer længe op i loftet. Spørgsmål 1 Hvilke psykiatriske symptomer har patienten frembudt? Kort efter ankommer mandens mor til skadestuen og fortæller, at sønnen har ændret sig igennem de sidste måneder. Han er blevet mut og indelukket og har haft svært ved at koncentrere sig om sit universitetsstudie. Han har flere gange pludseligt uden anledning skældt moderen ud og har i vrede forladt hjemmet. Hun forstår ikke sønnens reaktioner. De har altid haft et tæt forhold. Sønnen har altid været lidt af en enspænder, men har passet studierne. Det sidste år har han boet på et værelse i byen. Hun vidste godt, at sønnen af og til røg hash, og da hun for nogle uger siden påtalte det, svarede han, at det gjorde ham så dejlig rolig. Spørgsmål 2 Hvilke psykiatriske diagnoser bør man på dette tidspunkt overveje? Begrund dette. Patienten accepterer indlæggelse til nærmere observation. Spørgsmål 3 Hvilke undersøgelser vil du primært foretage i det første døgn. Begrund dette. Tre dage senere angiver patienten ved stuegang at være i sin habitualtilstand. Han vil gerne udskrives og er indstillet på at komme til ambulant kontrol om 3 uger, hvilket imødekommes. Patienten udebliver fra første ambulante kontrol, men ved ny tid en måned senere møder han op sammen med sin mor. Hun er meget bekymret, fordi han fortsat ikke kan passe studierne. Ved besøg hjemme har 2

10 han flere gange klaget over, at han ikke kan koncentrere sig, fordi der er nogen, der stjæler hans tanker, og han føler sig underligt påvirket af sine venner, når de er sammen. De trænger sig ind på ham og giver ham en fornemmelse af, at de alle sidder på samme stol samtidigt. Moderen har flere gange set ham umotiveret stå og grimassere foran spejlet i gangen. Han hævder på det bestemteste, at han ikke længere ryger hash. Spørgsmål 4 Hvilke diagnoser vil du overveje ud fra forløbet? Spørgsmål 5 Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere? Hvilke yderligere diagnostiske undersøgelser vil du foretage? Spørgsmål 6 Hvilken behandling vil du ordinere? Begrund dine valg. Efter yderligere en måned afsluttes patienten fra ambulatoriet til fortsat behandling hos egen læge. Han har fået det bedre, og han vil gerne genoptage studierne. Nogle måneder senere genhenvises han til psykiatrisk ambulatorium, da han ikke har kunnet passe studierne. Han kan kun læse en halv times tid ad gangen og har svært ved at forstå stoffet i lærebøgerne. Det interesserer ham heller ikke ret meget. Han bruger derfor tiden på nogle nye interesser, særligt parapsykologi. Han har læst en række artikler om mennesker, der har haft ud af kroppen- og nærdødsoplevelser, og han finder dem særligt interessante, fordi han flere gange selv har haft sådanne oplevelser. En særlig intens oplevelse havde han, da han efter at have forladt sin krop, så den oppefra i et stærkt lys, samtidig med at han blev særligt afklaret i forhold til sit eget liv. Han er sikker på, at han som mange andre med parapsykologiske evner kan se den dybere mening bag livets tilsynekomster. Moderen, der ledsager ham, er meget bekymret over, at han ikke passer studierne, at han isolerer sig mere og mere og er blevet mere ligegyldig med den personlige hygiejne. Hun har foreslået ham at flytte hjem, men det ønsker han ikke. Spørgsmål 7 Moderen har søgt information på internettet og mener, at sønnen har taget skade af at ryge hash. Hun har læst om bivirkninger ved psykofarmaka, og da hun er sikker på, at han er holdt op med at ryge hash, mener hun ikke, at han behøver at få medicin, men at man blot skal afvente forløbet. Hvad vil du svare hende? 3

11 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommer 2013 Spørgsmål 1 På en medicinsk afdeling er der indlagt to patienter, der er motorisk urolige og desorienterede. Den ene er en 75-årig kvinde med urinvejsinfektion, den anden en 55-årig mand kendt fra tidligere indlæggelser med alkoholoverforbrug. Begrund, hvorledes du forventer, at de to patienter skal behandles. Spørgsmål 2 En 42-årig kvinde henvender sig til egen læge med søvnbesvær, indre uro og ængstelse 1 uge før en planlagt mindre gynækologisk operation (keglesnit af cervix uteri). Angiv, hvilke muligheder lægen har for at hjælpe patienten samt fordele og ulemper herved. Spørgsmål 3 En 67-årig mand indlægges på psykiatrisk afdeling, da han ikke har kunnet klare sig hjemme. Egen læge mener, at manden er dement eller depressiv. Anfør, hvorledes man vil søge diagnosen afklaret ved samtale med manden og de pårørende. Spørgsmål 4 En 23-årig mand er sigtet for voldtægt og er blevet mentalobserveret. Psykiateren har stillet diagnosen: Dyssocial personlighedsstruktur. Diskuter kort de strafferetslige forhold og begrund mulige valg af retslige sanktioner i den konkrete sag. 4

12 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommer 2013 En 15-årig pige, Mie, henvises af egen læge til en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering pga. tiltagende tristhed, vægttab og social tilbagetrækning. Præmorbidt beskrives hun som normalvægtig, flittig og meget perfektionistisk med sit skolearbejde. De aktuelle symptomer er tiltaget over det seneste halve år, og hun har nu svært ved at komme i skole. Hun bor hjemme hos samboende forældre og har en velfungerende storesøster, som hun tidligere har haft en tæt relation til. Denne relation er imidlertid nu påvirket af Mies aktuelle tilstand, hvor hun trækker sig og meget af tiden opholder sig inde på sit værelse bag lukket dør. Hun har flere gange ikke deltaget i familiens måltider med den forklaring, at hun har følt sig sløj og uden appetit. Af henvisningen fremgår endvidere, at forældrene har bemærket, at Mie, trods den manglende appetit og vægttab, er blevet ekstremt optaget af mad med indgående interesse for madopskrifter og kalorieindhold i forskellige madvarer. De har flere gange set hende studere sit eget spejlbillede, hvor hun specielt virker optaget af, om hendes mave buler ud. I forhold til tidligere er hun blevet sjusket med sit skolearbejde, og lærerne har udtrykt bekymring for, at hun fremstår ukoncentreret og rastløs i timerne og her også trækker sig i det sociale samvær med klassekammeraterne. Hendes standpunktskarakterer i de fleste fag er således blevet betydeligt dårligere gennem det sidste halve år. Hun har set tiltagende bleg og dårlig ud og har haft meget fravær i idrætstimerne pga. klager over mavesmerter. Forældrene har været hos egen læge med Mie flere gange. Hun har her været fåmælt, mimikfattig og indimellem grådlabil. Hun har mest klaget over manglende appetit, mavesmerter og manglende lyst til aktiviteter sammen med andre. I stedet går hun lange ture med familiens hund. Mie mener selv, at der må være noget galt med hendes mave, og at hun ikke kan tåle mad med højt fedtindhold, idet hun har bemærket, at mavesmerterne forværres, hvis hun spiser fed mad. Endvidere har hun fået tendens til forstoppelse og har derfor spurgt egen læge, om hun kan få et afføringsmiddel. Egen læge har ikke kunnet påvise en fysisk årsag til mavesmerterne og vægttabet. Ved den somatiske undersøgelse bemærkes, at Mie har ridset sig overfladisk på underarmene. Vægtmæssigt ligger hun på 10 percentilen i forholdet højde til vægt. Hendes menstruation er blevet tiltagende uregelmæssig. Spørgsmål 1 1.1) Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på grundlag af henvisningen? (Anfør og begrund i din besvarelse diagnoserne i en prioriteret rækkefølge) 1.2) Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger vil være relevante at få ved første samtale med pigen og hendes forældre? 5

13 Ved det første ambulante besøg på børne- og ungdomspsykiatrisk hospital foretages supplerende anamneseoptagelse, dels ved en samtale alene med forældrene, dels ved en samtale alene med Mie. Forældrene fortæller, at de er bekymrede for Mies fysiske aktivitetsniveau. Til trods for hendes klager over træthed og svimmelhed har de nemlig bemærket, at hun den sidste måned er stået tidligere op end resten af familien for at løbe en morgentur. De har også mistanke om, at hun laver gymnastiske øvelser, når hun opholder sig alene inde på sit værelse. Stemningen ved måltiderne er yderst anstrengt. Hvis de her konfronterer Mie med deres bekymringer om hendes vægt og prøver at overtale hende til at spise mere, reagerer hun med voldsomme vredesudbrud og gråd og anklager dem for ikke at forstå, at hun har maveproblemer, som gør, at hun ikke kan spise. Forældrene er meget forskrækkede over Mies reaktion, da hun tidligere har været en meget sød og omgængelig pige. De har endvidere bemærket, at hendes tøjstil har ændret sig således, at hun nu altid går i meget løsthængende tøj og er meget påpasselig med ikke at vise sig uden tøj, også over for den to år ældre storesøster. Forældrene er også meget bekymrede over, at Mie ikke længere ser sine veninder, som hun tidligere har brugt meget tid sammen med. De har aldrig før haft grund til bekymring for Mies udvikling. Hun har tidligere været socialt populær og fagligt dygtig i skolen. Mie fortæller, at der ikke har været nogen belastende begivenheder hverken i skolen eller hjemme forud for hendes vægttab, men at hun sammen med en gruppe piger i klassen for et halvt år siden besluttede at følge en særlig kur for at blive mere sunde. Hun oplevede efter nogle uger, at hun fik tiltagende mavesmerter efter måltider, samtidig med at hun følte sig høj, når hun spiste mindre og sundere. Hun fik tilmed rosende kommentarer fra de andre om, at hun så godt ud efter at have tabt sig. Gennem de seneste måneder har hun tabt sig yderligere og oplevet øget træthed, svimmelhed og hovedpine, og hendes menstruation er udeblevet de sidste to måneder. Desuden føler hun det ubehageligt at deltage i sociale aktiviteter, da de ofte indebærer, at hun bliver budt på fødevarer, som hun ikke må spise. Hun kan ikke selv se, at hun er blevet for tynd, men fastholder derimod, at hun er til den buttede side, og at hun gerne vil tabe sig yderligere. Særligt hendes mave, synes hun, er unaturligt stor. Hun har enkelte gange kastet op efter måltider, hvis hun har følt sig presset til at spise forbudte fødevarer. Andre gange har hun skullet gå en ekstra tur med familiens hund for at lette sin samvittighed, eller har ridset sig på underarmene for at straffe sig selv. Adspurgt oplever hun ikke skyldfølelse i forhold til andre ting, selvom hun er ked af, at hun ikke klarer sig så godt i skolen længere. Hun benægter selvmordstanker. Ved uddybende spørgsmål om mavesmerterne forklarer Mie, at de nok mere er udtryk for, at hendes krop ikke har godt af, at hun spiser, specielt ikke fede madvarer, end at hun har en underliggende fysisk sygdom. Spørgsmål 2 2.1) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig (begrund svaret)? 2.2) Hvilke supplerende undersøgelser mangler du i udredningen? 2.3) Beskriv hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan være relevante? 6

14 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI 11. SEMESTER (gammel ordning) Tirsdag d. 28. maj 2013 kl Lokale: Skøjtehallen - Gøteborg Alle 9, 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Ingen Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

15 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommer 2013 En 22-årig mand ledsages af nogle venner til psykiatrisk modtagelse, da han har opført sig påfaldende, efter at de om eftermiddagen sammen havde røget hash. Han blev meget urolig og forvirret, og han blev skiftevis bange og truende over for vennerne, som han mente havde forklædt sig og var spioner for efterretningstjenesten. Indimellem vendte han sig mod væggen og blev da mere skræmt for så kort efter at falde til ro. Pludselig råbte han begejstret: Ja, sådan hænger det sammen hvorfor kan I ikke fatte det? Vennerne har aldrig før oplevet ham sådan, når de har røget hash, hvilket de har gjort en gang om ugen i det sidste år - i den sidste uge dog næsten dagligt. Patienten er ved undersøgelsen initialt rolig, men udspurgt om sine personlige data, rejser han sig pludselig og går rastløs omkring, bliver vred og skælder lægen ud: Nå, du er også ude efter mig. Kort efter bliver han igen rolig, folder hænderne foran sig og stirrer længe op i loftet. Spørgsmål 1 Hvilke psykiatriske symptomer har patienten frembudt? Kort efter ankommer mandens mor til skadestuen og fortæller, at sønnen har ændret sig igennem de sidste måneder. Han er blevet mut og indelukket og har haft svært ved at koncentrere sig om sit universitetsstudie. Han har flere gange pludseligt uden anledning skældt moderen ud og har i vrede forladt hjemmet. Hun forstår ikke sønnens reaktioner. De har altid haft et tæt forhold. Sønnen har altid været lidt af en enspænder, men har passet studierne. Det sidste år har han boet på et værelse i byen. Hun vidste godt, at sønnen af og til røg hash, og da hun for nogle uger siden påtalte det, svarede han, at det gjorde ham så dejlig rolig. Spørgsmål 2 Hvilke psykiatriske diagnoser bør man på dette tidspunkt overveje? Begrund dette. Patienten accepterer indlæggelse til nærmere observation. Spørgsmål 3 Hvilke undersøgelser vil du primært foretage i det første døgn. Begrund dette. Tre dage senere angiver patienten ved stuegang at være i sin habitualtilstand. Han vil gerne udskrives og er indstillet på at komme til ambulant kontrol om 3 uger, hvilket imødekommes. Patienten udebliver fra første ambulante kontrol, men ved ny tid en måned senere møder han op sammen med sin mor. Hun er meget bekymret, fordi han fortsat ikke kan passe studierne. Ved besøg hjemme har 2

16 han flere gange klaget over, at han ikke kan koncentrere sig, fordi der er nogen, der stjæler hans tanker, og han føler sig underligt påvirket af sine venner, når de er sammen. De trænger sig ind på ham og giver ham en fornemmelse af, at de alle sidder på samme stol samtidigt. Moderen har flere gange set ham umotiveret stå og grimassere foran spejlet i gangen. Han hævder på det bestemteste, at han ikke længere ryger hash. Spørgsmål 4 Hvilke diagnoser vil du overveje ud fra forløbet? Spørgsmål 5 Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere? Hvilke yderligere diagnostiske undersøgelser vil du foretage? Spørgsmål 6 Hvilken behandling vil du ordinere? Begrund dine valg. Efter yderligere en måned afsluttes patienten fra ambulatoriet til fortsat behandling hos egen læge. Han har fået det bedre, og han vil gerne genoptage studierne. Nogle måneder senere genhenvises han til psykiatrisk ambulatorium, da han ikke har kunnet passe studierne. Han kan kun læse en halv times tid ad gangen og har svært ved at forstå stoffet i lærebøgerne. Det interesserer ham heller ikke ret meget. Han bruger derfor tiden på nogle nye interesser, særligt parapsykologi. Han har læst en række artikler om mennesker, der har haft ud af kroppen- og nærdødsoplevelser, og han finder dem særligt interessante, fordi han flere gange selv har haft sådanne oplevelser. En særlig intens oplevelse havde han, da han efter at have forladt sin krop, så den oppefra i et stærkt lys, samtidig med at han blev særligt afklaret i forhold til sit eget liv. Han er sikker på, at han som mange andre med parapsykologiske evner kan se den dybere mening bag livets tilsynekomster. Moderen, der ledsager ham, er meget bekymret over, at han ikke passer studierne, at han isolerer sig mere og mere og er blevet mere ligegyldig med den personlige hygiejne. Hun har foreslået ham at flytte hjem, men det ønsker han ikke. Spørgsmål 7 Moderen har søgt information på internettet og mener, at sønnen har taget skade af at ryge hash. Hun har læst om bivirkninger ved psykofarmaka, og da hun er sikker på, at han er holdt op med at ryge hash, mener hun ikke, at han behøver at få medicin, men at man blot skal afvente forløbet. Hvad vil du svare hende? 3

17 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommer 2013 Spørgsmål 1 Hvilke væsentlige elementer indgår i en langsigtet forebyggende behandling af bipolar affektiv sindslidelse? Spørgsmål 2 Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag. Spørgsmål 3 Nævn de vigtigste indikatorer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) samt de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 4 En person, der lider af skizofreni, er kendt skyldig i røveri af en bank. Nævn de strafferetslige konsekvenser. 4

18 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommer 2013 En 15-årig pige, Mie, henvises af egen læge til en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering pga. tiltagende tristhed, vægttab og social tilbagetrækning. Præmorbidt beskrives hun som normalvægtig, flittig og meget perfektionistisk med sit skolearbejde. De aktuelle symptomer er tiltaget over det seneste halve år, og hun har nu svært ved at komme i skole. Hun bor hjemme hos samboende forældre og har en velfungerende storesøster, som hun tidligere har haft en tæt relation til. Denne relation er imidlertid nu påvirket af Mies aktuelle tilstand, hvor hun trækker sig og meget af tiden opholder sig inde på sit værelse bag lukket dør. Hun har flere gange ikke deltaget i familiens måltider med den forklaring, at hun har følt sig sløj og uden appetit. Af henvisningen fremgår endvidere, at forældrene har bemærket, at Mie, trods den manglende appetit og vægttab, er blevet ekstremt optaget af mad med indgående interesse for madopskrifter og kalorieindhold i forskellige madvarer. De har flere gange set hende studere sit eget spejlbillede, hvor hun specielt virker optaget af, om hendes mave buler ud. I forhold til tidligere er hun blevet sjusket med sit skolearbejde, og lærerne har udtrykt bekymring for, at hun fremstår ukoncentreret og rastløs i timerne og her også trækker sig i det sociale samvær med klassekammeraterne. Hendes standpunktskarakterer i de fleste fag er således blevet betydeligt dårligere gennem det sidste halve år. Hun har set tiltagende bleg og dårlig ud og har haft meget fravær i idrætstimerne pga. klager over mavesmerter. Forældrene har været hos egen læge med Mie flere gange. Hun har her været fåmælt, mimikfattig og indimellem grådlabil. Hun har mest klaget over manglende appetit, mavesmerter og manglende lyst til aktiviteter sammen med andre. I stedet går hun lange ture med familiens hund. Mie mener selv, at der må være noget galt med hendes mave, og at hun ikke kan tåle mad med højt fedtindhold, idet hun har bemærket, at mavesmerterne forværres, hvis hun spiser fed mad. Endvidere har hun fået tendens til forstoppelse og har derfor spurgt egen læge, om hun kan få et afføringsmiddel. Egen læge har ikke kunnet påvise en fysisk årsag til mavesmerterne og vægttabet. Ved den somatiske undersøgelse bemærkes, at Mie har ridset sig overfladisk på underarmene. Vægtmæssigt ligger hun på 10 percentilen i forholdet højde til vægt. Hendes menstruation er blevet tiltagende uregelmæssig. Spørgsmål 1 1.1) Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på grundlag af henvisningen? (Anfør og begrund i din besvarelse diagnoserne i en prioriteret rækkefølge) 1.2) Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger vil være relevante at få ved første samtale med pigen og hendes forældre? 5

19 Ved det første ambulante besøg på børne- og ungdomspsykiatrisk hospital foretages supplerende anamneseoptagelse, dels ved en samtale alene med forældrene, dels ved en samtale alene med Mie. Forældrene fortæller, at de er bekymrede for Mies fysiske aktivitetsniveau. Til trods for hendes klager over træthed og svimmelhed har de nemlig bemærket, at hun den sidste måned er stået tidligere op end resten af familien for at løbe en morgentur. De har også mistanke om, at hun laver gymnastiske øvelser, når hun opholder sig alene inde på sit værelse. Stemningen ved måltiderne er yderst anstrengt. Hvis de her konfronterer Mie med deres bekymringer om hendes vægt og prøver at overtale hende til at spise mere, reagerer hun med voldsomme vredesudbrud og gråd og anklager dem for ikke at forstå, at hun har maveproblemer, som gør, at hun ikke kan spise. Forældrene er meget forskrækkede over Mies reaktion, da hun tidligere har været en meget sød og omgængelig pige. De har endvidere bemærket, at hendes tøjstil har ændret sig således, at hun nu altid går i meget løsthængende tøj og er meget påpasselig med ikke at vise sig uden tøj, også over for den to år ældre storesøster. Forældrene er også meget bekymrede over, at Mie ikke længere ser sine veninder, som hun tidligere har brugt meget tid sammen med. De har aldrig før haft grund til bekymring for Mies udvikling. Hun har tidligere været socialt populær og fagligt dygtig i skolen. Mie fortæller, at der ikke har været nogen belastende begivenheder hverken i skolen eller hjemme forud for hendes vægttab, men at hun sammen med en gruppe piger i klassen for et halvt år siden besluttede at følge en særlig kur for at blive mere sunde. Hun oplevede efter nogle uger, at hun fik tiltagende mavesmerter efter måltider, samtidig med at hun følte sig høj, når hun spiste mindre og sundere. Hun fik tilmed rosende kommentarer fra de andre om, at hun så godt ud efter at have tabt sig. Gennem de seneste måneder har hun tabt sig yderligere og oplevet øget træthed, svimmelhed og hovedpine, og hendes menstruation er udeblevet de sidste to måneder. Desuden føler hun det ubehageligt at deltage i sociale aktiviteter, da de ofte indebærer, at hun bliver budt på fødevarer, som hun ikke må spise. Hun kan ikke selv se, at hun er blevet for tynd, men fastholder derimod, at hun er til den buttede side, og at hun gerne vil tabe sig yderligere. Særligt hendes mave, synes hun, er unaturligt stor. Hun har enkelte gange kastet op efter måltider, hvis hun har følt sig presset til at spise forbudte fødevarer. Andre gange har hun skullet gå en ekstra tur med familiens hund for at lette sin samvittighed, eller har ridset sig på underarmene for at straffe sig selv. Adspurgt oplever hun ikke skyldfølelse i forhold til andre ting, selvom hun er ked af, at hun ikke klarer sig så godt i skolen længere. Hun benægter selvmordstanker. Ved uddybende spørgsmål om mavesmerterne forklarer Mie, at de nok mere er udtryk for, at hendes krop ikke har godt af, at hun spiser, specielt ikke fede madvarer, end at hun har en underliggende fysisk sygdom. Spørgsmål 2 2.1) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig (begrund svaret)? 2.2) Hvilke supplerende undersøgelser mangler du i udredningen? 2.3) Beskriv hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan være relevante? 6

20 AARHUS UNIVERSITET HEALTH - AU STUDIER Kandidatuddannelsen medicin Psykiatri - Hoved-neuro-psyk. 4. semester onsdag d. 18. december 2013 kl Lokale: Finlandsgade 8, bygning , 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Alle Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

21 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinter 2013/2014 En 26-årig mand er henvist med henblik på ambulant udredning for psykisk lidelse, men indlægges akut, da han over et par dage er blevet tiltagende rastløs, bange, angst og forpint. Den vagthavende overlæge beskriver sine observationer efter samtale med patienten: Vågen, klar og orienteret. Den formelle kontakt præget af et lidt stift, stirrende blik, men der er øjenkontakt. Pt. besvarer spørgsmål uden latens, men uden affekt. Han er yderst fåmælt, og mange svar er udelukkende ja eller nej. Han virker indimellem angst. Spørgsmål 1 Angiv kort, hvilke diagnostiske overvejelser psykiateren bør foretage på grundlag af ovenstående. Forældrene oplyser i forbindelse med indlæggelsen, at han har gennemført en håndværkeruddannelse, men uden derefter at have opnået fast ansættelse. Han var god til detaljen, men havde vanskeligt ved at skabe sig overblik. Han arbejdede helst alene, men havde en tendens til at forsvinde fuldstændigt ind i detaljen uden at komme videre og reagerede ikke rigtigt på forslag og vejledning fra kollegaer og mester. Han har tilsyneladende ikke engageret sig i kæresteforhold, har ingen nære venner og holdt meget til hos forældrene, også efter at han på et tidspunkt flyttede til et lejet værelse. Spørgsmål 2 I det første døgn: Hvilke observationer og undersøgelser skal foretages, og hvilken behandling skal man iværksætte, hvis nogen? Begrund dine forslag. Patientens elektroniske journal dækker en periode på ét år tilbage fra aktuelle. Det er meget vanskeligt at få overblik over anamnesen ud fra journalnotaterne. I journalen omtales det, at patienten har været indlagt, respektive i ambulante udredningsforløb ved mindst tre forskellige psykiatriske afdelinger og i behandling i tre år hos en praktiserende speciallæge i psykiatri indtil for et år siden. Jf. patientjournalen har han: været til udredning for: føler sig utilpas sammen med andre mennesker, synes at han gør en dårlig figur, og at andre straks kan se det. været til udredning for: pt. oplevede øget aktivitet og rastløshed. Pt. oplevede, at han ikke kunne slippe projektet (tagkonstruktionen på forældrenes hus), og at tankerne konstant kredsede om projektet. Pt. havde fornemmelse af at kunne tænke klarere og hurtigere end 2

22 vanligt. Følte sig mere kreativ og havde mange tanker, følte sig opstemt og sov kun lidt. om en tidligere episode berettet: At han ikke kan mærke sin ryg, føler sig forfulgt, frygter at nogen vil stjæle hans identitet og er bange for, at dette sker via internet/pc/mobiltelefon. Frygt for at maden er forgiftet under indlæggelsen, oplevede at der var en magnet under madrassen, der sugede hans ryg ned. Undersøgte madrassen. været i behandling for koncentrationsvanskeligheder med methylphenidat hos praktiserende speciallæge i psykiatri. Efterfølgende indlægges han, og journalen skriver: Pt. angiver, at det, der forstyrrer ham mest, er det, at han føler sig overvåget. Kan ikke helt give udtryk for, hvem det er, der overvåger ham. Pt. mener, at de overvåger ham via computeren/internettet, via mobiletelefonen og via fjernsynet. Pt. holder øje med parkerede biler omkring hjemmet, da han har tanker om, at de venter på, at han forlader sit hjem, så de eksempelvis kan tjekke hans computer igennem. Pt. frygter, at både hans og forældrenes hjem bliver overvåget. Har inden han kom til samtale i dag sat tændstik i døren både i sit eget hjem og forældrenes for at kunne tjekke, om der er kommet nogen ind. Pt. har ligeledes, inden han kom, trukket stik ud af TV og PC samt internetkabel for at forhindre overvågning. Folder ledninger i hjemmet på bestemt måde for at kunne fastslå, om nogen har rodet med kablerne. Frygten for at blive overvåget bevirker, at pt. ikke ønsker at forlade hjemmet. Adspurgt, hvor overbevist pt. er om, hvorvidt han bliver overvåget på en skala fra % (100=ingen tvivl), svarer pt., at han er 70 % overbevist. Har tidligere frygtet skadelig stråling fra loft, aktuelt oplever pt. dog ikke, at han er udsat for stråling, men frygter, at han igen kan blive udsat for det. Har for et par år siden haft tanker om, at faderen kunne læse hans tanker. Har afprøvet dette ved at tænke dårligt om faderen for at teste, om det var sandt. Det fremgår ikke af ovenstående journalnotat, om de fremførte klager tidsmæssigt faldt sammen med methylphenidatbehandlingen. Under den ovenfor beskrevne periode, hvor pt. følte sig overvåget m.v., fremgår det af journalen, at han var meget vedholdende i sine klager, og at han kraftigt appellerede til afdelingens læge om ikke også denne kunne se, at computer/internet, mobiltelefon, TV var indrettet for at overvåge pt. Spørgsmål 3 Beskriv, hvorledes lægen skal kommunikere med patienten vedrørende denne appel. 3

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Vold

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Vold DIALOGKORT Anbringelsessteder Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Vold.indd 1 15/01/13 11.08 Et af de andre børn på anbringelsesstedet

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

PSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E

PSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E PSP - Personal and Social Performance Scale Forløbsprogram for mennesker med bipolar affektiv sindslidelse I N T E R V I E W G U I D E I N T R O

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. 1 Du observerer ved en samtale med treårige Victors mor, at hun har et tydeligt

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere