AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Torsdag d. 3. januar 2013 kl Lokale: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Hjælpemidler: Vejledning: Ingen Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

2 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinter 2012/13! " #!! $ %!&'(% )" " $ " % "! "!% % * )!!+, -. /! " %!*" * % %!!"!% " * ) "! " " " )!!" *! )* *" Spørgsmål 1

3 Spørgsmål 2 1" " " )! 2& % " % * " % *!* % % 2!*)!! )!"! Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 % " " % 34 % )! %.!* %, "! " % 0

4 ". + "!* * 5 " " " ", Spørgsmål 7 ) Spørgsmål 8

5 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Vinter 2012/13 Spørgsmål 1 Nævn de vigtigste indikationer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) og de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 2 En ung kvinde henvises med diagnosen obs emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type. Hvilke symptomer/adfærd er karakteristiske, og hvad vil du spørge specifikt om? Spørgsmål 3 Anfør ligheder og forskelle mellem symptomer ved panikangst og socialfobi. Spørgsmål 4 En mand, der lider af skizofreni, har kendt skyldig i vold. Redegør kort for de strafferetslige forhold for denne person.

6 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Vinter 2012/13!)" )6 7! " # ". %!".%! " %. 8"! "!" # " "! 8"! 9" " 5 "!! % " " * :! ; 92! " " "!!" )!% ". " * +" * "!< Spørgsmål 1. $! " " += #." * *% 2

7 $ # " " +! Spørgsmål 2 Spørgsmål 3!! Spørgsmål 4 " # >

8 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI 4. SEMESTER OVERBYGNING (ny ordning) Tirsdag d. 28. maj 2013 kl Lokale: Skøjtehallen - Gøteborg Alle 9, 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Alle Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

9 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommer 2013 En 22-årig mand ledsages af nogle venner til psykiatrisk modtagelse, da han har opført sig påfaldende, efter at de om eftermiddagen sammen havde røget hash. Han blev meget urolig og forvirret, og han blev skiftevis bange og truende over for vennerne, som han mente havde forklædt sig og var spioner for efterretningstjenesten. Indimellem vendte han sig mod væggen og blev da mere skræmt for så kort efter at falde til ro. Pludselig råbte han begejstret: Ja, sådan hænger det sammen hvorfor kan I ikke fatte det? Vennerne har aldrig før oplevet ham sådan, når de har røget hash, hvilket de har gjort en gang om ugen i det sidste år - i den sidste uge dog næsten dagligt. Patienten er ved undersøgelsen initialt rolig, men udspurgt om sine personlige data, rejser han sig pludselig og går rastløs omkring, bliver vred og skælder lægen ud: Nå, du er også ude efter mig. Kort efter bliver han igen rolig, folder hænderne foran sig og stirrer længe op i loftet. Spørgsmål 1 Hvilke psykiatriske symptomer har patienten frembudt? Kort efter ankommer mandens mor til skadestuen og fortæller, at sønnen har ændret sig igennem de sidste måneder. Han er blevet mut og indelukket og har haft svært ved at koncentrere sig om sit universitetsstudie. Han har flere gange pludseligt uden anledning skældt moderen ud og har i vrede forladt hjemmet. Hun forstår ikke sønnens reaktioner. De har altid haft et tæt forhold. Sønnen har altid været lidt af en enspænder, men har passet studierne. Det sidste år har han boet på et værelse i byen. Hun vidste godt, at sønnen af og til røg hash, og da hun for nogle uger siden påtalte det, svarede han, at det gjorde ham så dejlig rolig. Spørgsmål 2 Hvilke psykiatriske diagnoser bør man på dette tidspunkt overveje? Begrund dette. Patienten accepterer indlæggelse til nærmere observation. Spørgsmål 3 Hvilke undersøgelser vil du primært foretage i det første døgn. Begrund dette. Tre dage senere angiver patienten ved stuegang at være i sin habitualtilstand. Han vil gerne udskrives og er indstillet på at komme til ambulant kontrol om 3 uger, hvilket imødekommes. Patienten udebliver fra første ambulante kontrol, men ved ny tid en måned senere møder han op sammen med sin mor. Hun er meget bekymret, fordi han fortsat ikke kan passe studierne. Ved besøg hjemme har 2

10 han flere gange klaget over, at han ikke kan koncentrere sig, fordi der er nogen, der stjæler hans tanker, og han føler sig underligt påvirket af sine venner, når de er sammen. De trænger sig ind på ham og giver ham en fornemmelse af, at de alle sidder på samme stol samtidigt. Moderen har flere gange set ham umotiveret stå og grimassere foran spejlet i gangen. Han hævder på det bestemteste, at han ikke længere ryger hash. Spørgsmål 4 Hvilke diagnoser vil du overveje ud fra forløbet? Spørgsmål 5 Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere? Hvilke yderligere diagnostiske undersøgelser vil du foretage? Spørgsmål 6 Hvilken behandling vil du ordinere? Begrund dine valg. Efter yderligere en måned afsluttes patienten fra ambulatoriet til fortsat behandling hos egen læge. Han har fået det bedre, og han vil gerne genoptage studierne. Nogle måneder senere genhenvises han til psykiatrisk ambulatorium, da han ikke har kunnet passe studierne. Han kan kun læse en halv times tid ad gangen og har svært ved at forstå stoffet i lærebøgerne. Det interesserer ham heller ikke ret meget. Han bruger derfor tiden på nogle nye interesser, særligt parapsykologi. Han har læst en række artikler om mennesker, der har haft ud af kroppen- og nærdødsoplevelser, og han finder dem særligt interessante, fordi han flere gange selv har haft sådanne oplevelser. En særlig intens oplevelse havde han, da han efter at have forladt sin krop, så den oppefra i et stærkt lys, samtidig med at han blev særligt afklaret i forhold til sit eget liv. Han er sikker på, at han som mange andre med parapsykologiske evner kan se den dybere mening bag livets tilsynekomster. Moderen, der ledsager ham, er meget bekymret over, at han ikke passer studierne, at han isolerer sig mere og mere og er blevet mere ligegyldig med den personlige hygiejne. Hun har foreslået ham at flytte hjem, men det ønsker han ikke. Spørgsmål 7 Moderen har søgt information på internettet og mener, at sønnen har taget skade af at ryge hash. Hun har læst om bivirkninger ved psykofarmaka, og da hun er sikker på, at han er holdt op med at ryge hash, mener hun ikke, at han behøver at få medicin, men at man blot skal afvente forløbet. Hvad vil du svare hende? 3

11 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommer 2013 Spørgsmål 1 På en medicinsk afdeling er der indlagt to patienter, der er motorisk urolige og desorienterede. Den ene er en 75-årig kvinde med urinvejsinfektion, den anden en 55-årig mand kendt fra tidligere indlæggelser med alkoholoverforbrug. Begrund, hvorledes du forventer, at de to patienter skal behandles. Spørgsmål 2 En 42-årig kvinde henvender sig til egen læge med søvnbesvær, indre uro og ængstelse 1 uge før en planlagt mindre gynækologisk operation (keglesnit af cervix uteri). Angiv, hvilke muligheder lægen har for at hjælpe patienten samt fordele og ulemper herved. Spørgsmål 3 En 67-årig mand indlægges på psykiatrisk afdeling, da han ikke har kunnet klare sig hjemme. Egen læge mener, at manden er dement eller depressiv. Anfør, hvorledes man vil søge diagnosen afklaret ved samtale med manden og de pårørende. Spørgsmål 4 En 23-årig mand er sigtet for voldtægt og er blevet mentalobserveret. Psykiateren har stillet diagnosen: Dyssocial personlighedsstruktur. Diskuter kort de strafferetslige forhold og begrund mulige valg af retslige sanktioner i den konkrete sag. 4

12 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommer 2013 En 15-årig pige, Mie, henvises af egen læge til en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering pga. tiltagende tristhed, vægttab og social tilbagetrækning. Præmorbidt beskrives hun som normalvægtig, flittig og meget perfektionistisk med sit skolearbejde. De aktuelle symptomer er tiltaget over det seneste halve år, og hun har nu svært ved at komme i skole. Hun bor hjemme hos samboende forældre og har en velfungerende storesøster, som hun tidligere har haft en tæt relation til. Denne relation er imidlertid nu påvirket af Mies aktuelle tilstand, hvor hun trækker sig og meget af tiden opholder sig inde på sit værelse bag lukket dør. Hun har flere gange ikke deltaget i familiens måltider med den forklaring, at hun har følt sig sløj og uden appetit. Af henvisningen fremgår endvidere, at forældrene har bemærket, at Mie, trods den manglende appetit og vægttab, er blevet ekstremt optaget af mad med indgående interesse for madopskrifter og kalorieindhold i forskellige madvarer. De har flere gange set hende studere sit eget spejlbillede, hvor hun specielt virker optaget af, om hendes mave buler ud. I forhold til tidligere er hun blevet sjusket med sit skolearbejde, og lærerne har udtrykt bekymring for, at hun fremstår ukoncentreret og rastløs i timerne og her også trækker sig i det sociale samvær med klassekammeraterne. Hendes standpunktskarakterer i de fleste fag er således blevet betydeligt dårligere gennem det sidste halve år. Hun har set tiltagende bleg og dårlig ud og har haft meget fravær i idrætstimerne pga. klager over mavesmerter. Forældrene har været hos egen læge med Mie flere gange. Hun har her været fåmælt, mimikfattig og indimellem grådlabil. Hun har mest klaget over manglende appetit, mavesmerter og manglende lyst til aktiviteter sammen med andre. I stedet går hun lange ture med familiens hund. Mie mener selv, at der må være noget galt med hendes mave, og at hun ikke kan tåle mad med højt fedtindhold, idet hun har bemærket, at mavesmerterne forværres, hvis hun spiser fed mad. Endvidere har hun fået tendens til forstoppelse og har derfor spurgt egen læge, om hun kan få et afføringsmiddel. Egen læge har ikke kunnet påvise en fysisk årsag til mavesmerterne og vægttabet. Ved den somatiske undersøgelse bemærkes, at Mie har ridset sig overfladisk på underarmene. Vægtmæssigt ligger hun på 10 percentilen i forholdet højde til vægt. Hendes menstruation er blevet tiltagende uregelmæssig. Spørgsmål 1 1.1) Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på grundlag af henvisningen? (Anfør og begrund i din besvarelse diagnoserne i en prioriteret rækkefølge) 1.2) Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger vil være relevante at få ved første samtale med pigen og hendes forældre? 5

13 Ved det første ambulante besøg på børne- og ungdomspsykiatrisk hospital foretages supplerende anamneseoptagelse, dels ved en samtale alene med forældrene, dels ved en samtale alene med Mie. Forældrene fortæller, at de er bekymrede for Mies fysiske aktivitetsniveau. Til trods for hendes klager over træthed og svimmelhed har de nemlig bemærket, at hun den sidste måned er stået tidligere op end resten af familien for at løbe en morgentur. De har også mistanke om, at hun laver gymnastiske øvelser, når hun opholder sig alene inde på sit værelse. Stemningen ved måltiderne er yderst anstrengt. Hvis de her konfronterer Mie med deres bekymringer om hendes vægt og prøver at overtale hende til at spise mere, reagerer hun med voldsomme vredesudbrud og gråd og anklager dem for ikke at forstå, at hun har maveproblemer, som gør, at hun ikke kan spise. Forældrene er meget forskrækkede over Mies reaktion, da hun tidligere har været en meget sød og omgængelig pige. De har endvidere bemærket, at hendes tøjstil har ændret sig således, at hun nu altid går i meget løsthængende tøj og er meget påpasselig med ikke at vise sig uden tøj, også over for den to år ældre storesøster. Forældrene er også meget bekymrede over, at Mie ikke længere ser sine veninder, som hun tidligere har brugt meget tid sammen med. De har aldrig før haft grund til bekymring for Mies udvikling. Hun har tidligere været socialt populær og fagligt dygtig i skolen. Mie fortæller, at der ikke har været nogen belastende begivenheder hverken i skolen eller hjemme forud for hendes vægttab, men at hun sammen med en gruppe piger i klassen for et halvt år siden besluttede at følge en særlig kur for at blive mere sunde. Hun oplevede efter nogle uger, at hun fik tiltagende mavesmerter efter måltider, samtidig med at hun følte sig høj, når hun spiste mindre og sundere. Hun fik tilmed rosende kommentarer fra de andre om, at hun så godt ud efter at have tabt sig. Gennem de seneste måneder har hun tabt sig yderligere og oplevet øget træthed, svimmelhed og hovedpine, og hendes menstruation er udeblevet de sidste to måneder. Desuden føler hun det ubehageligt at deltage i sociale aktiviteter, da de ofte indebærer, at hun bliver budt på fødevarer, som hun ikke må spise. Hun kan ikke selv se, at hun er blevet for tynd, men fastholder derimod, at hun er til den buttede side, og at hun gerne vil tabe sig yderligere. Særligt hendes mave, synes hun, er unaturligt stor. Hun har enkelte gange kastet op efter måltider, hvis hun har følt sig presset til at spise forbudte fødevarer. Andre gange har hun skullet gå en ekstra tur med familiens hund for at lette sin samvittighed, eller har ridset sig på underarmene for at straffe sig selv. Adspurgt oplever hun ikke skyldfølelse i forhold til andre ting, selvom hun er ked af, at hun ikke klarer sig så godt i skolen længere. Hun benægter selvmordstanker. Ved uddybende spørgsmål om mavesmerterne forklarer Mie, at de nok mere er udtryk for, at hendes krop ikke har godt af, at hun spiser, specielt ikke fede madvarer, end at hun har en underliggende fysisk sygdom. Spørgsmål 2 2.1) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig (begrund svaret)? 2.2) Hvilke supplerende undersøgelser mangler du i udredningen? 2.3) Beskriv hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan være relevante? 6

14 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI 11. SEMESTER (gammel ordning) Tirsdag d. 28. maj 2013 kl Lokale: Skøjtehallen - Gøteborg Alle 9, 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Ingen Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

15 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommer 2013 En 22-årig mand ledsages af nogle venner til psykiatrisk modtagelse, da han har opført sig påfaldende, efter at de om eftermiddagen sammen havde røget hash. Han blev meget urolig og forvirret, og han blev skiftevis bange og truende over for vennerne, som han mente havde forklædt sig og var spioner for efterretningstjenesten. Indimellem vendte han sig mod væggen og blev da mere skræmt for så kort efter at falde til ro. Pludselig råbte han begejstret: Ja, sådan hænger det sammen hvorfor kan I ikke fatte det? Vennerne har aldrig før oplevet ham sådan, når de har røget hash, hvilket de har gjort en gang om ugen i det sidste år - i den sidste uge dog næsten dagligt. Patienten er ved undersøgelsen initialt rolig, men udspurgt om sine personlige data, rejser han sig pludselig og går rastløs omkring, bliver vred og skælder lægen ud: Nå, du er også ude efter mig. Kort efter bliver han igen rolig, folder hænderne foran sig og stirrer længe op i loftet. Spørgsmål 1 Hvilke psykiatriske symptomer har patienten frembudt? Kort efter ankommer mandens mor til skadestuen og fortæller, at sønnen har ændret sig igennem de sidste måneder. Han er blevet mut og indelukket og har haft svært ved at koncentrere sig om sit universitetsstudie. Han har flere gange pludseligt uden anledning skældt moderen ud og har i vrede forladt hjemmet. Hun forstår ikke sønnens reaktioner. De har altid haft et tæt forhold. Sønnen har altid været lidt af en enspænder, men har passet studierne. Det sidste år har han boet på et værelse i byen. Hun vidste godt, at sønnen af og til røg hash, og da hun for nogle uger siden påtalte det, svarede han, at det gjorde ham så dejlig rolig. Spørgsmål 2 Hvilke psykiatriske diagnoser bør man på dette tidspunkt overveje? Begrund dette. Patienten accepterer indlæggelse til nærmere observation. Spørgsmål 3 Hvilke undersøgelser vil du primært foretage i det første døgn. Begrund dette. Tre dage senere angiver patienten ved stuegang at være i sin habitualtilstand. Han vil gerne udskrives og er indstillet på at komme til ambulant kontrol om 3 uger, hvilket imødekommes. Patienten udebliver fra første ambulante kontrol, men ved ny tid en måned senere møder han op sammen med sin mor. Hun er meget bekymret, fordi han fortsat ikke kan passe studierne. Ved besøg hjemme har 2

16 han flere gange klaget over, at han ikke kan koncentrere sig, fordi der er nogen, der stjæler hans tanker, og han føler sig underligt påvirket af sine venner, når de er sammen. De trænger sig ind på ham og giver ham en fornemmelse af, at de alle sidder på samme stol samtidigt. Moderen har flere gange set ham umotiveret stå og grimassere foran spejlet i gangen. Han hævder på det bestemteste, at han ikke længere ryger hash. Spørgsmål 4 Hvilke diagnoser vil du overveje ud fra forløbet? Spørgsmål 5 Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere? Hvilke yderligere diagnostiske undersøgelser vil du foretage? Spørgsmål 6 Hvilken behandling vil du ordinere? Begrund dine valg. Efter yderligere en måned afsluttes patienten fra ambulatoriet til fortsat behandling hos egen læge. Han har fået det bedre, og han vil gerne genoptage studierne. Nogle måneder senere genhenvises han til psykiatrisk ambulatorium, da han ikke har kunnet passe studierne. Han kan kun læse en halv times tid ad gangen og har svært ved at forstå stoffet i lærebøgerne. Det interesserer ham heller ikke ret meget. Han bruger derfor tiden på nogle nye interesser, særligt parapsykologi. Han har læst en række artikler om mennesker, der har haft ud af kroppen- og nærdødsoplevelser, og han finder dem særligt interessante, fordi han flere gange selv har haft sådanne oplevelser. En særlig intens oplevelse havde han, da han efter at have forladt sin krop, så den oppefra i et stærkt lys, samtidig med at han blev særligt afklaret i forhold til sit eget liv. Han er sikker på, at han som mange andre med parapsykologiske evner kan se den dybere mening bag livets tilsynekomster. Moderen, der ledsager ham, er meget bekymret over, at han ikke passer studierne, at han isolerer sig mere og mere og er blevet mere ligegyldig med den personlige hygiejne. Hun har foreslået ham at flytte hjem, men det ønsker han ikke. Spørgsmål 7 Moderen har søgt information på internettet og mener, at sønnen har taget skade af at ryge hash. Hun har læst om bivirkninger ved psykofarmaka, og da hun er sikker på, at han er holdt op med at ryge hash, mener hun ikke, at han behøver at få medicin, men at man blot skal afvente forløbet. Hvad vil du svare hende? 3

17 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommer 2013 Spørgsmål 1 Hvilke væsentlige elementer indgår i en langsigtet forebyggende behandling af bipolar affektiv sindslidelse? Spørgsmål 2 Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag. Spørgsmål 3 Nævn de vigtigste indikatorer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) samt de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 4 En person, der lider af skizofreni, er kendt skyldig i røveri af en bank. Nævn de strafferetslige konsekvenser. 4

18 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommer 2013 En 15-årig pige, Mie, henvises af egen læge til en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering pga. tiltagende tristhed, vægttab og social tilbagetrækning. Præmorbidt beskrives hun som normalvægtig, flittig og meget perfektionistisk med sit skolearbejde. De aktuelle symptomer er tiltaget over det seneste halve år, og hun har nu svært ved at komme i skole. Hun bor hjemme hos samboende forældre og har en velfungerende storesøster, som hun tidligere har haft en tæt relation til. Denne relation er imidlertid nu påvirket af Mies aktuelle tilstand, hvor hun trækker sig og meget af tiden opholder sig inde på sit værelse bag lukket dør. Hun har flere gange ikke deltaget i familiens måltider med den forklaring, at hun har følt sig sløj og uden appetit. Af henvisningen fremgår endvidere, at forældrene har bemærket, at Mie, trods den manglende appetit og vægttab, er blevet ekstremt optaget af mad med indgående interesse for madopskrifter og kalorieindhold i forskellige madvarer. De har flere gange set hende studere sit eget spejlbillede, hvor hun specielt virker optaget af, om hendes mave buler ud. I forhold til tidligere er hun blevet sjusket med sit skolearbejde, og lærerne har udtrykt bekymring for, at hun fremstår ukoncentreret og rastløs i timerne og her også trækker sig i det sociale samvær med klassekammeraterne. Hendes standpunktskarakterer i de fleste fag er således blevet betydeligt dårligere gennem det sidste halve år. Hun har set tiltagende bleg og dårlig ud og har haft meget fravær i idrætstimerne pga. klager over mavesmerter. Forældrene har været hos egen læge med Mie flere gange. Hun har her været fåmælt, mimikfattig og indimellem grådlabil. Hun har mest klaget over manglende appetit, mavesmerter og manglende lyst til aktiviteter sammen med andre. I stedet går hun lange ture med familiens hund. Mie mener selv, at der må være noget galt med hendes mave, og at hun ikke kan tåle mad med højt fedtindhold, idet hun har bemærket, at mavesmerterne forværres, hvis hun spiser fed mad. Endvidere har hun fået tendens til forstoppelse og har derfor spurgt egen læge, om hun kan få et afføringsmiddel. Egen læge har ikke kunnet påvise en fysisk årsag til mavesmerterne og vægttabet. Ved den somatiske undersøgelse bemærkes, at Mie har ridset sig overfladisk på underarmene. Vægtmæssigt ligger hun på 10 percentilen i forholdet højde til vægt. Hendes menstruation er blevet tiltagende uregelmæssig. Spørgsmål 1 1.1) Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på grundlag af henvisningen? (Anfør og begrund i din besvarelse diagnoserne i en prioriteret rækkefølge) 1.2) Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger vil være relevante at få ved første samtale med pigen og hendes forældre? 5

19 Ved det første ambulante besøg på børne- og ungdomspsykiatrisk hospital foretages supplerende anamneseoptagelse, dels ved en samtale alene med forældrene, dels ved en samtale alene med Mie. Forældrene fortæller, at de er bekymrede for Mies fysiske aktivitetsniveau. Til trods for hendes klager over træthed og svimmelhed har de nemlig bemærket, at hun den sidste måned er stået tidligere op end resten af familien for at løbe en morgentur. De har også mistanke om, at hun laver gymnastiske øvelser, når hun opholder sig alene inde på sit værelse. Stemningen ved måltiderne er yderst anstrengt. Hvis de her konfronterer Mie med deres bekymringer om hendes vægt og prøver at overtale hende til at spise mere, reagerer hun med voldsomme vredesudbrud og gråd og anklager dem for ikke at forstå, at hun har maveproblemer, som gør, at hun ikke kan spise. Forældrene er meget forskrækkede over Mies reaktion, da hun tidligere har været en meget sød og omgængelig pige. De har endvidere bemærket, at hendes tøjstil har ændret sig således, at hun nu altid går i meget løsthængende tøj og er meget påpasselig med ikke at vise sig uden tøj, også over for den to år ældre storesøster. Forældrene er også meget bekymrede over, at Mie ikke længere ser sine veninder, som hun tidligere har brugt meget tid sammen med. De har aldrig før haft grund til bekymring for Mies udvikling. Hun har tidligere været socialt populær og fagligt dygtig i skolen. Mie fortæller, at der ikke har været nogen belastende begivenheder hverken i skolen eller hjemme forud for hendes vægttab, men at hun sammen med en gruppe piger i klassen for et halvt år siden besluttede at følge en særlig kur for at blive mere sunde. Hun oplevede efter nogle uger, at hun fik tiltagende mavesmerter efter måltider, samtidig med at hun følte sig høj, når hun spiste mindre og sundere. Hun fik tilmed rosende kommentarer fra de andre om, at hun så godt ud efter at have tabt sig. Gennem de seneste måneder har hun tabt sig yderligere og oplevet øget træthed, svimmelhed og hovedpine, og hendes menstruation er udeblevet de sidste to måneder. Desuden føler hun det ubehageligt at deltage i sociale aktiviteter, da de ofte indebærer, at hun bliver budt på fødevarer, som hun ikke må spise. Hun kan ikke selv se, at hun er blevet for tynd, men fastholder derimod, at hun er til den buttede side, og at hun gerne vil tabe sig yderligere. Særligt hendes mave, synes hun, er unaturligt stor. Hun har enkelte gange kastet op efter måltider, hvis hun har følt sig presset til at spise forbudte fødevarer. Andre gange har hun skullet gå en ekstra tur med familiens hund for at lette sin samvittighed, eller har ridset sig på underarmene for at straffe sig selv. Adspurgt oplever hun ikke skyldfølelse i forhold til andre ting, selvom hun er ked af, at hun ikke klarer sig så godt i skolen længere. Hun benægter selvmordstanker. Ved uddybende spørgsmål om mavesmerterne forklarer Mie, at de nok mere er udtryk for, at hendes krop ikke har godt af, at hun spiser, specielt ikke fede madvarer, end at hun har en underliggende fysisk sygdom. Spørgsmål 2 2.1) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig (begrund svaret)? 2.2) Hvilke supplerende undersøgelser mangler du i udredningen? 2.3) Beskriv hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan være relevante? 6

20 AARHUS UNIVERSITET HEALTH - AU STUDIER Kandidatuddannelsen medicin Psykiatri - Hoved-neuro-psyk. 4. semester onsdag d. 18. december 2013 kl Lokale: Finlandsgade 8, bygning , 8200 Aarhus N Hjælpemidler: Vejledning: Alle Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider 1

21 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinter 2013/2014 En 26-årig mand er henvist med henblik på ambulant udredning for psykisk lidelse, men indlægges akut, da han over et par dage er blevet tiltagende rastløs, bange, angst og forpint. Den vagthavende overlæge beskriver sine observationer efter samtale med patienten: Vågen, klar og orienteret. Den formelle kontakt præget af et lidt stift, stirrende blik, men der er øjenkontakt. Pt. besvarer spørgsmål uden latens, men uden affekt. Han er yderst fåmælt, og mange svar er udelukkende ja eller nej. Han virker indimellem angst. Spørgsmål 1 Angiv kort, hvilke diagnostiske overvejelser psykiateren bør foretage på grundlag af ovenstående. Forældrene oplyser i forbindelse med indlæggelsen, at han har gennemført en håndværkeruddannelse, men uden derefter at have opnået fast ansættelse. Han var god til detaljen, men havde vanskeligt ved at skabe sig overblik. Han arbejdede helst alene, men havde en tendens til at forsvinde fuldstændigt ind i detaljen uden at komme videre og reagerede ikke rigtigt på forslag og vejledning fra kollegaer og mester. Han har tilsyneladende ikke engageret sig i kæresteforhold, har ingen nære venner og holdt meget til hos forældrene, også efter at han på et tidspunkt flyttede til et lejet værelse. Spørgsmål 2 I det første døgn: Hvilke observationer og undersøgelser skal foretages, og hvilken behandling skal man iværksætte, hvis nogen? Begrund dine forslag. Patientens elektroniske journal dækker en periode på ét år tilbage fra aktuelle. Det er meget vanskeligt at få overblik over anamnesen ud fra journalnotaterne. I journalen omtales det, at patienten har været indlagt, respektive i ambulante udredningsforløb ved mindst tre forskellige psykiatriske afdelinger og i behandling i tre år hos en praktiserende speciallæge i psykiatri indtil for et år siden. Jf. patientjournalen har han: været til udredning for: føler sig utilpas sammen med andre mennesker, synes at han gør en dårlig figur, og at andre straks kan se det. været til udredning for: pt. oplevede øget aktivitet og rastløshed. Pt. oplevede, at han ikke kunne slippe projektet (tagkonstruktionen på forældrenes hus), og at tankerne konstant kredsede om projektet. Pt. havde fornemmelse af at kunne tænke klarere og hurtigere end 2

22 vanligt. Følte sig mere kreativ og havde mange tanker, følte sig opstemt og sov kun lidt. om en tidligere episode berettet: At han ikke kan mærke sin ryg, føler sig forfulgt, frygter at nogen vil stjæle hans identitet og er bange for, at dette sker via internet/pc/mobiltelefon. Frygt for at maden er forgiftet under indlæggelsen, oplevede at der var en magnet under madrassen, der sugede hans ryg ned. Undersøgte madrassen. været i behandling for koncentrationsvanskeligheder med methylphenidat hos praktiserende speciallæge i psykiatri. Efterfølgende indlægges han, og journalen skriver: Pt. angiver, at det, der forstyrrer ham mest, er det, at han føler sig overvåget. Kan ikke helt give udtryk for, hvem det er, der overvåger ham. Pt. mener, at de overvåger ham via computeren/internettet, via mobiletelefonen og via fjernsynet. Pt. holder øje med parkerede biler omkring hjemmet, da han har tanker om, at de venter på, at han forlader sit hjem, så de eksempelvis kan tjekke hans computer igennem. Pt. frygter, at både hans og forældrenes hjem bliver overvåget. Har inden han kom til samtale i dag sat tændstik i døren både i sit eget hjem og forældrenes for at kunne tjekke, om der er kommet nogen ind. Pt. har ligeledes, inden han kom, trukket stik ud af TV og PC samt internetkabel for at forhindre overvågning. Folder ledninger i hjemmet på bestemt måde for at kunne fastslå, om nogen har rodet med kablerne. Frygten for at blive overvåget bevirker, at pt. ikke ønsker at forlade hjemmet. Adspurgt, hvor overbevist pt. er om, hvorvidt han bliver overvåget på en skala fra % (100=ingen tvivl), svarer pt., at han er 70 % overbevist. Har tidligere frygtet skadelig stråling fra loft, aktuelt oplever pt. dog ikke, at han er udsat for stråling, men frygter, at han igen kan blive udsat for det. Har for et par år siden haft tanker om, at faderen kunne læse hans tanker. Har afprøvet dette ved at tænke dårligt om faderen for at teste, om det var sandt. Det fremgår ikke af ovenstående journalnotat, om de fremførte klager tidsmæssigt faldt sammen med methylphenidatbehandlingen. Under den ovenfor beskrevne periode, hvor pt. følte sig overvåget m.v., fremgår det af journalen, at han var meget vedholdende i sine klager, og at han kraftigt appellerede til afdelingens læge om ikke også denne kunne se, at computer/internet, mobiltelefon, TV var indrettet for at overvåge pt. Spørgsmål 3 Beskriv, hvorledes lægen skal kommunikere med patienten vedrørende denne appel. 3

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere