International Evaluering af vandplansmodeller

Transkript

1 International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet

2 MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør beregning af P indsatsbehov (P sensitive indikatorer/tidsperioder) Cross system modelling/øget rumlig opløsning Vigtigt med to modelsystemer Bevarelse/udvidelse af moniteringsprogram Pt ikke grund til at fokusere på f.eks klima, herbicider, etc som presfaktorer Foreslåede N reduktioner er ikke tilstrækkelige til opnåelse af GES

3 PANELETS KONKLUSIONER Næringsstof reduktioner er nødvendige for at opnå GES Tilslutning til fokus på N reduktioner Både stat. og mek. modeller viser at N generelt er vigtigst for de interkalibrerede indikatorer. Der er (få) områder hvor det ikke er tilfældet. P reduktioner bør (i princippet) også kunne få en rolle P er vigtigt for havmiljøet!!!! Men ikke (synderligt vigtig) for de interkalibrerede indikatorer. Igangværende projekter er målrettet identifikation af P følsomme vandområder, inddragelse af P følsomme indikatorer og inkludering af P reduktioner som et centralt virkemiddel

4 KVÆLSTOFBEGRÆNSNING Andel (%) af områder* med N begr * Baseret på 25 fjord moniteringsstationer Måned

5 PANELETS KONKLUSIONER Sæson regulering af N tilførsler kan blive et virkemiddel Muligvis det kræver data-, videns- og modelgrundlag med fokus på tidsforsinkelser mellem udledning og effekter (retention, remineralisering) samt skæbne af N som skylles til næste vandområde. De foreslåede reduktioner er givetvis ikke tilstrækkelige især for undervands vegetation Af flere årsager er de foreslåede N reduktioner ikke tilstrækkelige til at opnå GES Håndterer kun lys, ikke andre presfaktorer for ålegræs Benytter ikke one-out-all-out princippet Adresserer ikke DKI (bundfauna)

6 VALG AF INDIKATORER Den perfekte indikator findes ikke. Behov for flere/mange indikatorer. Panel vurderer: Chl a indikator er økologisk relevant, nem at Chla er anvendelig indikator for fytoplankton modellere, men lav værdi ikke nødvendigvis tegn på GES, referenceværdi usikker Kd er mindre optimal som indikator for undervandsvegetation Supplerende indikatorer er umodne Kd er økologisk relevant (ikke kun for bund veg.), men udfordrende at modellere. Referenceværdi rimelig sikker. Nødvendig, men ikke tilstrækkelig indikator for bundvegetation. Supplerende indikatorer er økologisk relevante, men bør modelleres direkte.

7 LYS ER STRUKTURERENDE Irradiance [mol photons m -3 day -1 ] 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0 Irradiance [mol photons m -3 day -1 ] 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0 Depth [m] Primary production Chl. a Irradiation Primary production [mg C m -3 day -1 ] Chl. a [ g l -1 ] Primary production [mg C m -3 day -1 ] Chl. a [ g l -1 ] Lyngsgaard et al., 2014

8 METODER Metoder til fastlæggelse af referenceværdier og required actions er i overensstemmelse med WFD og har højest mulige opnåelige standard for VRD implementering Vi har forsøgt at begrænse brug af expert judgement og er enige I at grundlaget er i overensstemmelse med VRD. Dog mangler især bundfauna at blive håndteret (men det er nok ikke muligt at gøre med modeller) God udnyttelse af databaser, modeller og ekspertise hvilket giver DK en fører rolle på EU niveau

9 METODE Grov typologi medfører ikke-optimale MAIs/Rumlig opløsning kan øges. Panel synes ikke at regionaliserede MAI er tilstrækkeligt pålidelige Forfinet typologi/cross system analysis kan sandsynligvis øge den rummelige opløsning. Ikke realistisk at få water body specific referenceværdier for alle områder og ikke noget der er krævet af VRD Panel støtter opretholdelse af 2 modeltyper. Fordel med to (eller flere) modeltyper. Begge modeltyper har forskellige styrker og svagheder Modelsammenligning er den bedste måde til vurdering af modelforudsigelser

10 ANBEFALINGER Opretholde og muligvis udbygge monitering til understøttelse af vandområde specifik forvaltning Udbygning af moniteringsnetværk er en nødvendig forudsætning for vandområde baseret forvaltning. Forskere ønsker altid flere og bedre data. Men VRD er typologifunderet og derfor er der ikke direktiv krav om f.eks vandområde specifikke referenceværdier eller målinger i alle vandområder

11 ANBEFALINGER FORT. Typologi bør droppes og erstattes af vandområde specifikke referenceværdier og modeller Ønskværdigt og ambitiøst men ikke et krav i hht. VRD. Vi har i dag ikke tilstrækkeligt data/model grundlag Flere indikatorer for især bundvegetation bør indgå i modelleringen Enig i at flere indikatorer til vurdering af miljøtilstand bør inkluderes. Især krav om interkalibrering gør det tidskrævende

12 ANBEFALINGER FORT. Statistisk modellering: videreudvikling af cross-system model koncept Mekanistisk modellering: udvidelse til så mange vandområder som muligt MAI metodik: Simplificering af procedure for at øge transparens. Vigtigt med cross-checking når det er muligt Undgå udjævning af forskelle Oplands-kystvande interaktioner med fokus på N og P Internationalt samarbejde især vedr. interkalibrering mellem DK, GE og SE

13 IGANGSATTE FORBEDRINGER Forfining af typologi/cross system modelling Identifikation af P følsomme vandområder/indikatorer (pre-step til beregning af P indsatsbehov) Udvikling af makroalge index Forbedring af Nordsømodel Tilpasning af moniteringsprogram

14 Modelgrundlaget kan hele tiden forbedres og bliver aldrig perfekt Det bliver nemmere at ramme præcist jo tættere vi kommer på målet Men så kommer der nok nye udfordringer: Klimaforandringer, invasive arter,

15