Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser."

Transkript

1 ETISK FORUM FOR UNGE Organdonation - LIVET OG DØDEN Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og.-klasser.

2 ETISK FORUM FOR UNGE Etisk Forum for Unge 2011 Organdonation - livet og døden ISBN: Det Etiske Råd 20 Grafisk design og illustration Oktan.dk/Peter Waldorph Tryk Rosendahl-Schultz Grafisk a/s Har du spørgsmål, så kontakt: Det Etiske Råd Ravnsborggade København N Tlf.: info@etiskraad.dkad.dk Kontaktperson: Ulla Hybel, Projektledereder Det Etiske Råd er et uafhængigt statsligt råd, der skal rådgive politikerne og skabe offentlig debat om etiske spørgsmål i forbindelse med bioteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Foto Colourbox og Jesper Møller-Fink Manuskriptet er udarbejdet af Cand. jur., Ph.d. Ulla Hybel Cand.mag. Thomas Laursen Grafisk sparring: Susanne Henriksen Publikationen er gratis og kan bestilles via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside: Det Etiske Råd Ravnsborggade København N Tlf info@etiskraad.dk Web: Det Etiske Råd udgiver et nyhedsbrev om Etisk Forum for Unge. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på under Etisk Forum for Unge

3 Det Etiske Råds seneste Etisk Forum for Unge blev afholdt i 2009 og handlede om Mærker for livet: Tatovering, piercing og omskæring. Om Etisk Forum for Unge 2011 ETISK FORUM FOR UNGE er et undervisningsprojekt, som Det Etiske Råd har tilrettelagt for grundskolens ældste klasser hvert andet år siden Emnet for skoleåret 20/2011 er organdonation. Organdonation fra døde donorer rejser spørgsmål om døden og genbrug af dele fra den døde krop. Men det handler også om øget livskvalitet og måske endda selve livet for meget syge mennesker. Hvem skal beslutte, om velfungerende organer fra den døde krop må overføres til et andet menneske? Er det alene og suverænt det enkelte menneske, der selv skal tage stilling til organdonation, er det de pårørende, eller kan samfundet med rette forvente, at alle borgere efter dødens indtræden stiller deres krop til rådighed for syge medborgere? Projektet starter hos dig og dine klassekammerater. Men det afsluttes i januar 2011 med et Etisk Forum for Unge: 17 unge fra hele landet mødes for at debattere de dilemmaer, som ORGAN- DONATION indeholder. I to dage får deltagerne mulighed for at give deres holdninger til kende. Vi hjælper med at få dem skrevet ned og sendt til blandt andre politikerne i Folketinget. I kan indstille en eller flere elever fra jeres klasse til Etisk Forum for Unge Hvordan er hæftet bygget op? I kapitel 1 får du mere at vide om transplantation af organer, hvordan du selv kan tage stilling til, om du vil donere dine organer, og hvilke etiske dilemmaer det rejser. Langt de fleste mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, men i nogle tilfælde er det hjernens funktioner, der ødelægges først. I kapitel 2 får du viden om det at være henholdsvis hjertedød eller hjernedød. Kapitel 3 indeholder en række interviews med personer, der har eller har haft organdonation tæt inde på livet. Gennem disse fortællinger kan du få et indblik i, hvordan et transplantationsforløb foregår, og hvilke tanker de involverede gør sig. Kapitel 4 handler om nogle af de rammer, som samfundet har opstillet omkring organdonationens etiske dilemmaer. Kapitlet indeholder opgaver knyttet til disse dilemmaer. I kapitel 5 kan du læse om nogle af de begreber, der er centrale for diskussionerne i dette hæfte. Hvordan kan hæftet bruges? Hæftets emne er relevant i fagene dansk, samfundsfag, biologi og kristendomskundskab og kan bruges både tværfagligt og i projektopgaver. Det Etiske Råd udgav i 2008 redegørelsen Organdonation. Etiske overvejelser og anbefalinger. Se 3

4 4

5 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Transplantation og organdonation - stillingtagen / 6 Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9 Hjernedød og hjertedød / Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Et transplantationsforløb / 12 Fra død til nyt liv - oversigt over organdonationsforløbet / 14 Benjamins død / 16 Sygeplejersken / 19 Hjernedødsundersøgelsen / 20 Transplantationskoordinatoren / 22 Transplantationskirurgen / 24 Caspers hjerte / 25 Samfundets dilemmaer / 28 Opgave 1: Informeret samtykke eller formodet samtykke / 30 Opgave 2: Aldersgrænser / 33 Opgave 3: Døden og de pårørende / 34 Den værdige død / 35 Anvendte begreber / 36 Tilmelding - til Etisk Forum for Unge se side 38 5

6 Kapitel 1 Transplantation og - STILLINGTAGEN Transplantation Sygdom, skader eller medfødte misdannelser kan føre til, at et eller flere organer hos et menneske ikke længere fungerer, eller fungerer så dårligt, at det bliver svært at klare et almindeligt dagligt liv. Det er i dag muligt ved en operation at fjerne raske organer fra ét menneske og overføre til et andet menneske, hvor organet kan genoptage sin funktion, og derved redde livet for den pågældende. Organdonation Transplantation af organer er en ganske særlig måde at behandle sygdomme på. Behandlingen forudsætter nemlig, at en anden person donerer et organ. De fleste transplantationer gennemføres med organer fra døde mennesker. At et organ kan fjernes fra kroppen og genindsættes i en anden persons krop sætter tanker i gang om liv og død, krop og sjæl. 6 Der kan transplanteres organer som nyrer, lever, hjerte og lunger. Fra én hjernedød organdonor kan i gennemsnit 3-4 andre mennesker modtage organer. I 2009 afgav 77 hjernedøde donorer i alt 237 organer til transplantation. Der er ingen øvre aldersgrænse for at donere organer. Hjerte, lever og lunger kan kun transplanteres fra døde donorer. Mennesker har 2 nyrer, og det er derfor muligt at transplantere en nyre fra en levende donor, fx mellem søskende, eller fra forældre, der donerer til deres barn. I 2009 steg antallet af levende donorer i Danmark. Der blev gennemført 231 nyretransplantationer. 90 af disse nyrer kom fra levende donorer, mens de resterende nyrer stammede fra døde organdonorer. Baggrunden for stigningen i antallet af levende donorer er både, at en nyreoperation med moderne operationsteknik er blevet mindre farlig, og at der er kommet mere fokus på, at pårørende kan donere en nyre. Men dette hæfte handler kun om organdonation fra døde donorer. Stillingtagen Spørgsmålet om organdonation kan blive aktuelt, hvis en person kommer ud for alvorlig ulykke eller sygdom og erklæres hjernedød (læs mere på side 11). Det er ofte tilfældet, at den afdøde ikke selv har taget stilling til, om han/hun ønsker at donere sine organer. Det vil da være de pårørende, der skal tage stilling til det svære spørgsmål, om organerne må gives til transplantation. Denne beslutning kan være særlig vanskelig for de pårørende at tage, når de ikke kender den dødes egen holdning til spørgsmålet. Man kan tage stilling til organdonation på tre måder: Man kan informere sine pårørende om sin holdning. Man kan udfylde et donorkort, som man selv opbevarer. Eller man kan tilmelde sig Donorregistret på Rigshospitalet. 1. april

7 organdonation Hvad er etik? 20 var i alt danskere tilmeldt Donorregistret. Mange vil mene, at vi alle i god tid bør tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Mens andre mener, at det bør være den enkeltes ret ikke at skulle forholde sig og tage stilling til vanskelige spørgsmål omkring døden og anvendelse af ens krop efter døden. Uanset hvad du mener om det, så vil du sikkert på et tidspunkt i dit liv møde denne problemstilling. I skolen, sammen med din familie eller venner, eller du bliver konfronteret med samfundets ønske om, at alle borgere i Danmark over en vis alder tager stilling til, om de ønsker at være organdonor. Formålet med dette hæfte er at ruste dig til de personlige overvejelser, du kan gøre dig i spørgsmålet om organdonation. Etikken kan måske hjælpe dig på vej. Hvis nogen spørger dig, hvad du synes er mest værdifuldt i dit liv og hvilke drømme du har for det, så vil dit svar afspejle de værdier, du sætter højt: Hvad du tror, der kan skabe et godt liv for dig og gøre dig lykkelig. Men dine valg af værdier afgøres ikke alene af, hvad der kan gøre DIG lykkelig. Din egen lykke hænger nemlig tæt sammen med, om ANDRE har det godt. Etik handler om, hvordan vi behandler hinanden og tager hensyn til andre, både ens nærmeste pårørende og dem, som man ikke er tæt knyttet til. Det er ikke kun fordi hensynet til andre bidrager til din lykke, men også fordi alle mennesker i udgangspunktet har lige så meget ret til et godt liv, som du selv. Det er ikke altid let at afgøre, hvad den etisk set gode handling er. Mange gange er der flere hensyn at tage på samme tid, og man må derfor tage stilling til, hvilket eller hvilke hensyn der har størst vægt. Det gælder også for spørgsmålet om organdonation. 7

8 hjerte nyre lever Etik og organdonation Etik handler altså om, hvad der er det gode liv, og det handler om gode relationer: Hvordan man tager hensyn til og beskytter andre mennesker, levende væsener og naturen. Organdonation rejser spørgsmål af etisk karakter: Retten til selv at bestemme over ens egen krop, følelser og ritualer omkring døden og dødens indtræden, hensyn til pårørende, medmenneskelighed og solidaritet. Modtagerne af organer er mennesker med alvorlige sygdomme og måske med livstruende organsvigt. Som i enhver anden situation, hvor mennesker lider nød, kalder det umiddelbart på omsorg og hjælp. Udgangspunktet for den etiske diskussion om organdonation er, at det er et selvindlysende etisk gode at hjælpe andre mennesker, der er i nød. Men et godt formål helliger ikke et hvilket som helst middel. Det er ikke for alle en simpel sag at afgøre, om man skal transplantere organer med det formål at hjælpe mennesker, der har alvorlige og livstruende sygdomme. Organdonation indebærer nemlig, at raske organer tages ud af kroppen på netop afdøde personer og oftest personer der har mødt en uventet og voldsom død. De pårørende er i chok, og de konfronteres ret hurtigt med spørgsmålet om organdonation. Hvis de siger ja til, at der kan doneres organer, får deres afsked med den døde et noget anderledes forløb: Den døde køres væk til operation og føres først senere tilbage til de pårørende, og de pårørende kan derfor ikke vælge at være til stede, når respiratoren slukkes. Når man tilbyder organtransplantation som behandlingsform i sundhedsvæsenet, forudsætter det derfor en etisk afvejning af, hvad man med rimelighed kan ønske og forvente sig af borgerne dig og mig - for at imødekomme syge menneskers behov for at modtage raske organer. 8

9 lunger Hvorfor organdonation? GUNNA CHRISTIANSEN er medlem af Det Etiske Råd og har fungeret som formand for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet Det Etiske Råds redegørelse om organdonation. Som læge havde Gunna Christiansen vagt den 18. april 1964, hvor man på Århus Kommunehospital foretog den første nyretransplantation i Danmark. Siden dengang har hun fulgt området med stor interesse. På den ene side kan man hjælpe nogle syge mennesker, der har behov for raske organer. På den anden side bliver de pårørende udsat for vanskelige beslutninger, og der skabes forandringer omkring dødsprocessen, som kan være vanskelige at forholde sig til. Hvorfor går du varmt ind for organdonation? Det er fordi behandlingsresultaterne er så fantastisk gode i rigtig, rigtig mange af tilfældene. Der er nogle få patienter, der dør umiddelbart efter operationen, og der er nogle få organer, der bliver afstødt. Men det er færre og færre, fordi man bliver dygtigere og dygtigere til at undertrykke patienternes immunsystem. Hvis man så ser på de pårørende, så synes jeg, det må være den mest forfærdelige situation at være i: at blive kaldt op til at få at vide, at ens pårørende er hjernedød og få stillet spørgsmålet. Det er derfor, jeg synes, det er så vigtigt, at man selv tager stilling, mens man kan. Så det er ikke sådan, at jeg siger, at for enhver pris skal vi bare have organer. Jeg siger, det skal være på en ordentlig måde. Det kræver meget mere information, end der er givet indtil videre, for der er ikke ret mange, der kan forstå begrebet hjernedød. Der er rigtig mange, der overordnet set går ind for, at man laver transplantationer. Alle ved, at det kræver, at der er nogle, der er døde. De fleste ved også, at det hedder hjernedødskriteriet, men helt præcis hvad det indebærer, og helt præcis, hvad man skal tage stilling til, det tror jeg, at folk har svært ved at forstå og derfor let fortrænger. 9

10 Hjernedød Kapitel 2 1 Hjernestammen

11 og hjertedød Sundhedslovens 176: En persons død kan konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. LANGT DE FLESTE mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. Det kaldes hjertedød. I nogle tilfælde er det hjernens funktioner, der ødelægges først, og personen kan erklæres hjernedød. Ødelæggelse af hjernen kan skyldes længerevarende hjertestop, blødning i hjernen, ulykkestilfælde med kraftige hjernekvæstelser, store hjernesvulster eller hjernebetændelse m.m. Mellem 0 og 200 personer om året dør som hjernedøde i Danmark. En person kan erklæres hjernedød, når to læger har gennemført en særlig undersøgelse, som skal vise, om der er reflekser i hjernestammen. Hjernestammen er den del af hjernen, der sidst holder op med at fungere. Hjertet og lungerne kan hos en hjernedød person i en kortere periode holdes kunstigt i gang med en respirator. Først i det øjeblik hjertet holder op med at fungere, og blodcirkulationen og dermed forsyningen af ilt til organerne standser, begynder kroppens organer at gå til grunde. Hos en hjernedød person, der ligger i respirator, kan organerne derfor tages ud af donors krop, mens blodcirkulationen holdes i gang. Dette giver langt større mulighed for, at transplantationen bliver vellykket. Nogle organer, fx hjertet, er meget følsomme overfor selv en kortvarig afbrydelse af blodcirkulationen. Oplevelsen af dødens indtræden n ved hjernedød er meget anderledes des end ved hjertedød, hvor kroppen næsten øjeblikkeligt ændrer sig til den tilstand, som man forbinder med døde mennesker, hvor vejrtrækningen standser, kroppen bliver kold og hudfarven bleg. Er den døde derimod erklæret hjernedød, men stadig i respirator, er kroppen endnu varm, og huden har den normale farve. At døden er indtrådt kan derfor være vanskeligt for mange at opfatte og acceptere. Der er også en sproglig barriere at komme over, da det kan være svært at omtale den hjernedøde med udtryk, som man normalt bruger om et dødt menneske, fx at omtale den døde, der stadig ligner et levende menneske, som et lig. HJERNEDØD må ikke forveksles med koma. Der er ingen mulighed for at vågne op igen, når man er hjernedød. En spørgeskema-undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2006 viste, at hver femte dansker alligevel tror, at hjernedøde kan komme til live igen. Se Sundhedsstyrelsens undersøgelse på 11

12 Kapitel 3 TEMA Et transplantations I dette kapitel kan du læse interviews med mennesker, der har erfaring med organdonation og transplantation ud fra vidt forskellige perspektiver: Blandt andre den pårørende, sygeplersken, transplantationskirurgen og den transplanterede. Men først får du nogle centrale faktuelle oplysninger om transplantation. I 1962 FORETOG MAN den første nyretransplantation i verden, hvor patienten overlevede i længere tid, og hvor nyren ikke blev givet fra en enægget tvilling til en anden. Verdens første vellykkede hjertetransplantation blev foretaget i 1967 af den sydafrikanske læge Christian Barnard. Patienten levede i 18 dage med det nye hjerte. I Danmark blev de første nyretransplantationer gennemført i 1964 i Århus, og i 1990 blev det første hjerte transplanteret i Danmark. Der er ventelister til behandling med transplantation, og ofte venter patienter på ventelisterne meget længe, eller de når aldrig at modtage et rask organ fra et andet menneske. I 2009 døde 63 patienter i Danmark på ventelisten. Pr. 1. januar 20 stod der i alt 553 danskere på venteliste til et nyt organ. Når et organ bliver frigivet til transplantation, er der en række forhold der afgør, hvem fra ventelisten, der skal have det nye organ. Donor og modtager skal passe sammen i blodtype, højde og vægt, og for nyrers vedkommende skal donors og modtagers vævstype så vidt muligt passe sammen. Hvis der er flere mulige modtagere af organet, vil det typisk være den med det største behov, der får organet tilbudt. Langt de fleste patienter vender med et nyt organ tilbage til en tilværelse, der ligner den, de havde, før de blev syge. Fra naturens hånd reagerer kroppen mod tilførsel af fremmed væv eller organer ved at afstøde disse. Det er kroppens immunsystem, der ødelægger de fremmede celler. Hvis transplanteret væv derimod er fra personen selv eller fra en enægget tvilling, sker denne reaktion ikke. Afstødning var fra starten et af de største problemer ved organdonation. I starten af 1960 erne udviklede amerikanske forskere medicin til at hæmme kroppens immunreaktion. Efterhånden lærte man også at bestemme vævstyper for bedre at kunne forene donors og modtagers væv, så der ikke sker afstødning. Modtagere af donororganer er dog i dag stadig afhængige af at få medicin, der dæmper immunforsvaret og hæmmer afstødning. Denne behandling er for de flestes vedkommende livsvarig. 12

13 forløb Organdonationer i Europa hjerte Man bruger begrebet donorrate, når man vil sammenligne tallene for organdonation i de europæiske lande. Donorraten udtrykker antallet af organdonorer per million indbyggere i det pågældende land. Danmark havde i 2009 en donorrate på 13,95 per million indbyggere. Spanien havde i 2007 den højeste donorrate i Europa på 34,3. lever LUNGER nyre 13

14 Fra Organdonoren Det er muligt at donere sine organer, hvis man kan erklæres hjernedød. Hjernedød er i de fleste tilfælde en følge af en alvorlig traumeskade (fx en trafikulykke) eller af en alvorlig hjerneblødning, og ved hjernedød er der ingen mulighed for at komme til live igen. Det varierer, hvor lang tid der går fra indlæggelse til konstatering af, at det kan ende med hjernedød. Men i de fleste tilfælde går der nogle dage. Samtalerum De pårørende De pårørende informeres om organdonation, når hjernedøden indtræffer, eller når lægen og sygeplejerskerne kan se, at det går den vej. Forinden har personalet undersøgt, om den døende er registreret som organdonor. Hvis den hjernedødes holdning ikke er kendt, er det nu op til de pårørende at træffe en afgørelse. Hjernestammen Hjernedødsundersøgelsen To læger skal gennemføre en undersøgelse af, om patienten er hjernedød. Der skal gå en time mellem hver undersøgelse. Med undersøgelsen tjekkes fraværet af en række reflekser, som fx øjenirritation og brækningsreflekser. Fraværet af reflekserne er tegn på, at hjernestammen er ødelagt. 14

15 død til nyt liv Oversigt over organdonationsforløbet Organet opereres ud Når tilladelsen til organdonation er givet, og patienten er erklæret hjernedød, så intensiveres donorplejen og behandlingen med henblik på at holde organerne så sunde som muligt. Samtidigt finder en transplantationskoordinator frem til egnede modtagere af organerne og koordinerer de hold af transplantationskirurger, der sendes til organdonoren for at hente et eller flere organer. Tre hospitaler i Danmark udfører transplantationer: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Skejby samt Odense Universitetshospital. Transplantationen Selve transplantationsoperationen foregår forskelligt, alt efter hvilket organ, der er tale om. Hvis der er tale om en hjertetransplantation, er der få timer til rådighed fra udtagelsen af donororganet til, at det skal være opereret ind i den hjertesyges krop. Derfor skal det nøje koordineres, at den hjertesyge ligger åbnet op og er klar til transplantationen på det tidspunkt, hvor transplantationskirurgen ankommer med det ny organ. 15

16 Organdonoren Benjamins død Benjamin var kun 18 år, da han på vej til gymnasiet i Bjerringbro en tidlig morgen cyklede frontalt ind i en holdende tankvogn med foder få hundreder meter fra familiens hjem. Det var mandag den 23. maj 2005, og Benjamin havde netop sagt farvel og hav en god dag til sin mor. Sammen havde de den morgen siddet og hygget sig, mens resten af familien endnu sov. BENJAMINS MOR, Birthe, fortæller: Det var den flotteste forårsdag, man kan tænke sig. Det var virkeligt varmt, fuglene sang, og solen skinnede. Vi småsnakkede bare, og han var i godt humør. Han havde haft en helt mættet weekend. Lørdag havde han været til grillparty med vennerne. Søndag havde han spillet fodbold og været på Viborg Stadion for at se Viborg F.F., som havde vundet, og han var helt høj over det og i godt humør. Kun fem minutter efter, at Benjamin sagde farvel og cyklede mod gymnasiet, kørte han ind i tankvognen og havnede bevidstløs på asfalten med alvorlige skader på hjernen. Birthe og hendes mand, Kjeld, bliver ringet op et kvarter efter, og da de ankommer til ulykkesstedet, er en falckredder i gang med at genoplive Benjamin. Hans hjerte går i gang, og han køres i hast til Viborg Sygehus. Umiddelbart efter går Birthe hjem for at ringe til familie og venner, og da hun træder ind i huset, siger hun til Benjamins søskende: Jeg tror, vi mister ham, og samtidigt tænker hun: Men vi kan ikke leve uden ham. Beslutningen om organdonation Det vil sige, han dør?, måtte Benjamins 16 årige 16 søster til sidst sige. Det var to timer efter familiens ankomst til hospitalet. Lægen havde svært ved at sige det direkte. Da familien kommer ind på stuen til Benjamin ved de, at han vil dø. Hævelserne i hovedet kom først senere, så i starten så han rimeligt normalt sovende ud, som Birthe udtrykker det. I skal være forberedt på, at der kommer en læge og spørger jer, om I vil donere Benjamins organer, fortæller sygeplejersken dem ikke så længe efter. Det var lige en ekstra én, vi skulle sluge, for det var endnu en bekræftelse af det, de havde sagt før: at Benjamin skulle dø, fortæller Birthe. Hvis vi bare havde vidst, hvad Benjamin mente om at være organdonor, så havde vi fuldt ud respekteret det, og så havde vi slået vores egne følelser fra, for så meget respekterede vi ham. Men nu var vi så nødt til at vælge for ham, og det var da lidt komplekst. Men familien sagde ja til, at Benjamin kunne donere organer. De sagde ja, fordi de kendte Benjamin som en hjælpsom og meget venlig kammerat, og ud fra en tanke om gensidig hjælp: Hvis det nu var ham, der skulle bruge organer for at overleve, ville vi så gerne have dem. Tingene hænger sammen. Hvis vi os selv og vores børn engang skulle få brug for organer, så ville vi ikke føle, vi kunne tillade os at tage imod, hvis vi havde sagt nej dér, hvor vi kunne sige ja.

17 Organdonation og omgivelserne Birthe fortæller videre, at der på Benjamins hospitalsstue i løbet af dagen og aftenen kom ialt 46 menne-nesker. Det var familie og nære venner, som var kommet for at tage afsked med Benjamin. Familien er stærkt engageret i lokalsamfundet og den lokale kirke. De ringede efter den præst, der bedst kendte Benjamin, og der blev grædt, bedt, sunget salmer og tiet. Det er tydeligt, at det er en trøst i sorgen for Birthe og hendes familie at tænke tilbage på den store medfølelse og den smukke afsked. Familien tog beslutning om organdonation uden stor tvivl, og de har ikke fortrudt deres beslutning, tværtimod. Men Birthe fortæller, at de følte forskellige påvirkninger under forløbet. De vidste, at der var forskellige holdninger til organdonation i familien, men ingen prøvede at skubbe til den ene eller anden beslutning. Samtidigt oplevede de en læge, der ved samtalen, hvor beslutningen skulle tages, måske var lige hurtig nok. Birthe mener, de kunne have endt med at sige nej, hvis lægen havde været en tand mere ivrig. Men hun har stor forståelse for den svære kommunikation: Man står med det bedste man har, og så må man ikke få følelsen af, at nogen bare vil have fat i nogle organer. Men jeg forstår godt personalet, fordi det er menneskeligt at ønske at få nogle andre til at overleve. Og det er også en faglig udfordring at få organerne godt ud og godt ind igen i et andet menneske. Afskeden og tiden efter Når et menneske erklæres hjernedødt og skal donere organer, så bliver afskedsprocessen anderledes end i 17

18 De pårørende de tilfælde, hvor et menneske udånder, efter at hjertet er holdt op med at slå. Det var lidt barsk, fortæller Birthe, for vi følte ikke, vi forlod et lig inden donoroperationen, men vi kom og så et lig bagefter. Hun siger også, at det svære ved afskeden i forbindelse med organdonation er, at man ikke selv oplever og konstaterer døden, men at man må stole 0 % på de læger, der foretager hjernedødsundersøgelsen. Det er en anden afskedsproces, men respekten og værdigheden var det afgørende for Birthe: Personalet behandlede ham nænsomt og snakkede til ham, og det var noget af det, der gav en god atmosfære, at der var respekt for ham. Rygtet om Benjamins ulykke havde spredt sig vidt og bredt allerede, da familien ankom til hospitalet. Her fik de udleveret en hvid pose med Benjamins mobiltelefon, og på den tonede en sms frem: Benjamin, er du ok? Benjamin var stærkt engageret i sit gymnasium, i den lokale kirke, i fodboldklubben og i fanklubben for Viborg F.F. Omkring 500 mennesker var med ved hans begravelse. Benjamin satte mange aftryk i levende live, og også hans død har gjort indtryk og sat tanker i gang blandt hans venner. Som 18-årig føler man sig udødelig, men Benjamins mor fortæller, at mange af Benjamins venner nu tænker mere over livet, døden og også over, hvor vigtigt det er at tage stilling og snakke med sine nærmeste om organdonation. 18

19 Sygeplejersken Dorthe Jensen er intensivsygeplejerske og nøgleperson for organdonation ved neurokirurgisk intensivafdeling på Århus Sygehus, der er en del af Århus Universitetshospital. På alle intensivafdelinger i Danmark er der en læge og en sygeplejerske, der er nøglepersoner for organdonation. De har ansvar for, at de øvrige ansatte på afdelingen holdes ajour med viden og undervisning om organdonation, donorpleje og omsorgen for de pårørende. Hvad er det vigtigste for de pårørende? Dorthe Jensen: Det er meget vigtigt, at de pårørende får en god afsked. Vi har kun en mulighed for at gøre det godt for de pårørendes afsked, og det skal gøres ordentligt. Vi spørger altid, om de gerne vil have en præst eller en andagt - et eller andet, der kan lette overgangen fra levende til død. En gang var der nogle pårørende, der havde sagt nej, men så ombestemte sig og gerne ville have deres egen præst, der kom langvejs fra. Så ventede alle også udtagningsholdene på, at afskeden blev ordentlig for de pårørende. Sådan skal det være. Presser man ikke for meget på, når man spørger de pårørende om organdonation midt i sorgen? Dorthe Jensen: Jeg har efterhånden oplevet en del familier, der fortæller, at det for dem vil være en trøst midt i den store sorg at vide, at de har kunnet hjælpe andre. Det er en måde at komme videre i sorgprocessen. Derfor synes jeg nærmest, det er uetisk ikke at stille spørgsmålet om organdonation, når muligheden er der. Hvem kan på forhånd vide, om det lige er denne familie, der kan bruge det som en lille trøst midt i den store sorg? Hvordan oplever du forskellen mellem pårørende, der kender den hjernedødes stillingtagen, og pårørende, der selv må tage beslutningen på den hjernedødes vegne? Dorthe Jensen: Det er en kæmpe stor hjælp for de pårørende, når deres kære selv har taget stilling. For alle vil jo gerne gøre det, som den afdøde selv synes var rigtigt at gøre. Når der ikke er en stillingtagen fra den afdøde, kan man ofte se, at de pårørende ikke kan samle sig. De går hvileløst rundt, og man kan se, de tænker og tænker. Derfor mener jeg også, det er omsorg for hinanden ja, næstekærlighed at man får taget stilling i levende live, så de pårørende ikke skal tage den her store beslutning midt i sorgprocessen, hvor man har brug for at gå og bare være ked af det. 19

20 Hjernedødsundersøgelsen Michael Kosteljanetz er neurokirurgisk overlæge på Rigshospitalet. Han har udført mange hjernedødsundersøgelser og har desuden over årene bidraget til debatten om hjernedødskriteriet, ligesom han har medvirket til at udarbejde de danske retningslinjer for, hvordan hjernedødsundersøgelsen skal foretages. Mange forveksler koma med hjernedød. Men hvad er forskellen? Michael Kosteljanetz: Koma er simpelthen et andet ord for bevidstløshed, og man kan så være mere eller mindre bevidstløs, men der er altid en mulighed for at komme til live igen, når man er i koma. Det er der derimod ikke, når man er hjernedød. Ved hjernedød er hjernestammen så ødelagt, at der ikke er nogen vej tilbage. Hvordan undersøger man for hjernedød for at være sikker? Michael Kosteljanetz: For det første er der nogle forudsætninger ved sygeforløbet, der skal være på plads, før en hjernedødsundersøgelse foretages. Det er jo oftest patienter med udbredte hjerneskader som følge af trafikskader eller hjerneblødning. Man vil hurtigt lave en skanning for at konstatere omfanget af hjerneskader, og patienten lægges i respirator. En del af sygeplejerskens almindelige pleje er herefter blandt andet at suge patienten ned i luftrøret for at fjerne sekret. For eksempel under denne pleje vil man typisk bemærke, at patienten reagerer mindre og mindre. I starten reagerer pupillerne, når man lyser patienten ind i øjnene, men når det også holder op, så er det et af de vigtigste tegn på, at der er udbredte hjerneskader. Men den konkrete undersøgelse foregår ret simpelt ved, at man tjekker fraværet af en række reflekser og fraværet af reflekserne er et sikkert tegn på, at hjernestammen er død. Man lyser patienten ind i øjnene, man berører hornhinden med en vatpind, man skyller øret, man smertestimulerer, og man stikker en spatel ned i svælget. Disse og flere andre reflekser tjekker man i en bestemt rækkefølge, og til sidst afbryder man respiratoren i minutter for at se, om patienten af sig selv begynder at trække vejret. Hvis patienten gør det, er han nemlig med sikkerhed ikke hjernedød. 20

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Transplantation og organdonation - stillingtagen / 6 Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9 Hjernedød og hjertedød / Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT ? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%

Læs mere

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-./%%&(% $ 0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ 809:# '% (6$6(%&(% ; 6 ; 6

Læs mere

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../0.%%&(% $ 1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ 9/1//.:# '% (7$7(%&(% ; 7 ; 7

Læs mere

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

Organdonation livet og døden. Op mod

Organdonation livet og døden. Op mod Organdonation livet og døden Udtalelse om organdonation Et undervisnings- og demokratiprojekt tilrettelagt af Det Etiske Råd 17 unge var samlet i Middelfart d. 26. og 27. januar 2011 for at diskutere etiske

Læs mere

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%*) %%$ 3$% 4 *+,5)444% 6 %' $ ' * ( %7# 7%%%*+,5 %444%7(8 % # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(

Læs mere

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6 ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1 !"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;) ! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!./01%%&(% $ 2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # '% (7$7(%&(% )7 ;)

Læs mere

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;) ! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!./01%%&(% $ 2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # '% (7$7(%&(% )7 ;)

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%*) %%$ 3$% 4 *+,5)444% 6 %' $ ' * ( %7# 7%%%*+,5 %444%7(8 % # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 :( ;( ( :( 3;( 3 6 %% ( 3 3 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%*) %%$ 3$% 4 *+,5)444% 6 %' $ ' * ( %7# 7%%%*+,5 %444%7(8 % # (7 :( ;( ( :( 3;( 3 6 %% ( 3 3 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # /2//9." &$ '7#7'$%'$ (7 :( ;( (7 ( :( 3;( 3 6 %% ( 3 3 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1

0)%)( %%$ 1$% 2 )*+3(222% 4 5%' $ 5' ) 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1 !"! "#$# $% &#' %' #()%* +)*+,--./-$$%'$ # 0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# 6%%%)*+35 %222"%6"7 "% # 809-:" &$ '6#6'$%'$ ; 6 ; 6

Læs mere

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6 ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1 !"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6

Læs mere

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :'

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$  ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' !"#" #$ %"& '$& "()$* +)*+,--./0-##$&# " 1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " 8.1..9-! %# &6"6&#$&# '6 :' ;' '6 ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' #" $#&# $$

Læs mere

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../01.%%&(% $ 2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ /2//.:# '% (8$8(%&(% ; 8 ; 8

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;) ! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!.//012/%%&(% $ +&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # '% (7$7(%&(% )7 ;)

Læs mere

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set? Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man

Læs mere

ORGAN DONATION. Etiske overvejelser og anbefalinger

ORGAN DONATION. Etiske overvejelser og anbefalinger ORGAN DONATION Etiske overvejelser og anbefalinger 2008 Organdonation Etiske overvejelser og anbefalinger Det Etiske Råd 2008 Organdonation Etiske overvejelser og anbefalinger Det Etiske Råd 2008 ISBN:

Læs mere

Organdonationsdatabasen. Vejledning til den nationale monitorering af organdonationsområdet

Organdonationsdatabasen. Vejledning til den nationale monitorering af organdonationsområdet Organdonationsdatabasen Vejledning til den nationale monitorering af organdonationsområdet April 2013 1 Organdonationsdatabasen Registreringsvejledning Denne vejledning er udarbejdet for at sikre en ensartet

Læs mere

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,

Læs mere

Dagsorden til møde i Donorudvalget

Dagsorden til møde i Donorudvalget Dagsorden til møde i Donorudvalget Dato: 2. september 2018 Tid: kl. 12-15 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mødelokale: Esbjerg (grøn gang, stueetagen). Dagsorden

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

DCD -giver flere mulighed for organdonation. Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg

DCD -giver flere mulighed for organdonation. Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg DCD -giver flere mulighed for organdonation Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg Hvem er jeg Special uddannelsen i intensiv sygepleje Sygeplejerske med

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Organdonation DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD

Organdonation DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD Organdonation 1995-2015 DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD 2016 ORGANDONATION 1995-2015 Danskernes viden, holdning og adfærd Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer 2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har følgende bemærkninger:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har følgende bemærkninger: Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Center for Lægemidler og Internationale Forhold medint@sum.dk Kopi til RSS@sum.dk Dato: 17. september 2018 Sagsnr.: 1806660 Dok.nr.: 695916

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Status på handlingsplan for organdonation

Status på handlingsplan for organdonation Status på handlingsplan for organdonation Årsmøde for Donationsansvarlige nøglepersoner januar 2017 Lisbeth Høeg-Jensen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen 2014: Handlingsplan for organdonation Formål: at

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Nøgletal 2017 organdonation og transplantation

Nøgletal 2017 organdonation og transplantation Program Nøgletal 2017 organdonation og transplantation Transplanterede 2008-2017 180 160 165 140 Antal patienter 120 100 80 60 40 20 0 122 92 74 44 57 35 20 25 18 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

For hver indikator er der fremhævet sundhedsfaglige anbefalinger for kvalitetsforbedringer på området.

For hver indikator er der fremhævet sundhedsfaglige anbefalinger for kvalitetsforbedringer på området. 14. august 2013 Til Regionerne Vedlagte Årsrapport for 2012 fra Organdonationsdatabasen er nu offentliggjort og udsendt til landets intensivafdelinger. Rapporten er baseret på data fra intensivafdelingerne

Læs mere

HÅNDTERING AF DØDSFALD INVOLVERING AF POLITI OG RETSLÆGER

HÅNDTERING AF DØDSFALD INVOLVERING AF POLITI OG RETSLÆGER HÅNDTERING AF DØDSFALD INVOLVERING AF POLITI OG RETSLÆGER JAN GREVE STEFFEN ROUSING DØDENS INDTRÆDEN Dødens indtræden kan konstateres ved enten hjertedød (uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed)

Læs mere

Antal organdonorer pr. mio. indbyggere i Danmark og fordelt på regioner i perioden 2006-2014

Antal organdonorer pr. mio. indbyggere i Danmark og fordelt på regioner i perioden 2006-2014 Antal organdonorer pr. mio. indbyggere i Danmark og fordelt på regioner i perioden 2006-2014 Note: Opgjort for actual donors; patienter hvorfra mindst ét organ er udtaget Datakilde: Scandiatransplant udtræk

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Lad os tale om døden

Lad os tale om døden Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Referat fra møde i Donorudvalget

Referat fra møde i Donorudvalget Referat fra møde i Donorudvalget Dato: 2. september 2018 Tid: kl. 12-15 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mødelokale: Esbjerg (grøn gang, stueetagen). Til stede:

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Information til operationspatienter og pårørerende

Information til operationspatienter og pårørerende Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato

Læs mere

Velkommen til Ronald McDonald Hus

Velkommen til Ronald McDonald Hus Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN 2015 Nadia Nielsen Velkommen! I dette hæfte kan du læse 3 interviews med nogle modige mennesker, der fortæller om

Læs mere

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Navn: Karen Sloth, email: 98402@viauc.dk, Viborg Sygeplejeskole. Holdnr. 98402. UTAS University of Tasmania. Concord Hospital, Sydney. Operations afdeling fra den

Læs mere

Meld dig som stamcelledonor

Meld dig som stamcelledonor GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Når kørekortet forsvinder

Når kørekortet forsvinder Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg

Læs mere

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Når en af dine nærmeste dør

Når en af dine nærmeste dør Patientinformation Når en af dine nærmeste dør Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indhold Når en af dine nærmeste dør... 3 Forskellige reaktioner på sorg... 4 Pludseligt dødsfald...

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER

TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER Dette er Tvis Skoles handleplan til brug for ansatte på skolen i sorgkrisesituationer. En sådan handleplan kan aldrig være udtømmende og skal naturligvis

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere