Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser."

Transkript

1 ETISK FORUM FOR UNGE Organdonation - LIVET OG DØDEN Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og.-klasser.

2 ETISK FORUM FOR UNGE Etisk Forum for Unge 2011 Organdonation - livet og døden ISBN: Det Etiske Råd 20 Grafisk design og illustration Oktan.dk/Peter Waldorph Tryk Rosendahl-Schultz Grafisk a/s Har du spørgsmål, så kontakt: Det Etiske Råd Ravnsborggade København N Tlf.: Kontaktperson: Ulla Hybel, Projektledereder Det Etiske Råd er et uafhængigt statsligt råd, der skal rådgive politikerne og skabe offentlig debat om etiske spørgsmål i forbindelse med bioteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Foto Colourbox og Jesper Møller-Fink Manuskriptet er udarbejdet af Cand. jur., Ph.d. Ulla Hybel Cand.mag. Thomas Laursen Grafisk sparring: Susanne Henriksen Publikationen er gratis og kan bestilles via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside: Det Etiske Råd Ravnsborggade København N Tlf Web: Det Etiske Råd udgiver et nyhedsbrev om Etisk Forum for Unge. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på under Etisk Forum for Unge

3 Det Etiske Råds seneste Etisk Forum for Unge blev afholdt i 2009 og handlede om Mærker for livet: Tatovering, piercing og omskæring. Om Etisk Forum for Unge 2011 ETISK FORUM FOR UNGE er et undervisningsprojekt, som Det Etiske Råd har tilrettelagt for grundskolens ældste klasser hvert andet år siden Emnet for skoleåret 20/2011 er organdonation. Organdonation fra døde donorer rejser spørgsmål om døden og genbrug af dele fra den døde krop. Men det handler også om øget livskvalitet og måske endda selve livet for meget syge mennesker. Hvem skal beslutte, om velfungerende organer fra den døde krop må overføres til et andet menneske? Er det alene og suverænt det enkelte menneske, der selv skal tage stilling til organdonation, er det de pårørende, eller kan samfundet med rette forvente, at alle borgere efter dødens indtræden stiller deres krop til rådighed for syge medborgere? Projektet starter hos dig og dine klassekammerater. Men det afsluttes i januar 2011 med et Etisk Forum for Unge: 17 unge fra hele landet mødes for at debattere de dilemmaer, som ORGAN- DONATION indeholder. I to dage får deltagerne mulighed for at give deres holdninger til kende. Vi hjælper med at få dem skrevet ned og sendt til blandt andre politikerne i Folketinget. I kan indstille en eller flere elever fra jeres klasse til Etisk Forum for Unge Hvordan er hæftet bygget op? I kapitel 1 får du mere at vide om transplantation af organer, hvordan du selv kan tage stilling til, om du vil donere dine organer, og hvilke etiske dilemmaer det rejser. Langt de fleste mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, men i nogle tilfælde er det hjernens funktioner, der ødelægges først. I kapitel 2 får du viden om det at være henholdsvis hjertedød eller hjernedød. Kapitel 3 indeholder en række interviews med personer, der har eller har haft organdonation tæt inde på livet. Gennem disse fortællinger kan du få et indblik i, hvordan et transplantationsforløb foregår, og hvilke tanker de involverede gør sig. Kapitel 4 handler om nogle af de rammer, som samfundet har opstillet omkring organdonationens etiske dilemmaer. Kapitlet indeholder opgaver knyttet til disse dilemmaer. I kapitel 5 kan du læse om nogle af de begreber, der er centrale for diskussionerne i dette hæfte. Hvordan kan hæftet bruges? Hæftets emne er relevant i fagene dansk, samfundsfag, biologi og kristendomskundskab og kan bruges både tværfagligt og i projektopgaver. Det Etiske Råd udgav i 2008 redegørelsen Organdonation. Etiske overvejelser og anbefalinger. Se 3

4 4

5 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Transplantation og organdonation - stillingtagen / 6 Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9 Hjernedød og hjertedød / Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Et transplantationsforløb / 12 Fra død til nyt liv - oversigt over organdonationsforløbet / 14 Benjamins død / 16 Sygeplejersken / 19 Hjernedødsundersøgelsen / 20 Transplantationskoordinatoren / 22 Transplantationskirurgen / 24 Caspers hjerte / 25 Samfundets dilemmaer / 28 Opgave 1: Informeret samtykke eller formodet samtykke / 30 Opgave 2: Aldersgrænser / 33 Opgave 3: Døden og de pårørende / 34 Den værdige død / 35 Anvendte begreber / 36 Tilmelding - til Etisk Forum for Unge se side 38 5

6 Kapitel 1 Transplantation og - STILLINGTAGEN Transplantation Sygdom, skader eller medfødte misdannelser kan føre til, at et eller flere organer hos et menneske ikke længere fungerer, eller fungerer så dårligt, at det bliver svært at klare et almindeligt dagligt liv. Det er i dag muligt ved en operation at fjerne raske organer fra ét menneske og overføre til et andet menneske, hvor organet kan genoptage sin funktion, og derved redde livet for den pågældende. Organdonation Transplantation af organer er en ganske særlig måde at behandle sygdomme på. Behandlingen forudsætter nemlig, at en anden person donerer et organ. De fleste transplantationer gennemføres med organer fra døde mennesker. At et organ kan fjernes fra kroppen og genindsættes i en anden persons krop sætter tanker i gang om liv og død, krop og sjæl. 6 Der kan transplanteres organer som nyrer, lever, hjerte og lunger. Fra én hjernedød organdonor kan i gennemsnit 3-4 andre mennesker modtage organer. I 2009 afgav 77 hjernedøde donorer i alt 237 organer til transplantation. Der er ingen øvre aldersgrænse for at donere organer. Hjerte, lever og lunger kan kun transplanteres fra døde donorer. Mennesker har 2 nyrer, og det er derfor muligt at transplantere en nyre fra en levende donor, fx mellem søskende, eller fra forældre, der donerer til deres barn. I 2009 steg antallet af levende donorer i Danmark. Der blev gennemført 231 nyretransplantationer. 90 af disse nyrer kom fra levende donorer, mens de resterende nyrer stammede fra døde organdonorer. Baggrunden for stigningen i antallet af levende donorer er både, at en nyreoperation med moderne operationsteknik er blevet mindre farlig, og at der er kommet mere fokus på, at pårørende kan donere en nyre. Men dette hæfte handler kun om organdonation fra døde donorer. Stillingtagen Spørgsmålet om organdonation kan blive aktuelt, hvis en person kommer ud for alvorlig ulykke eller sygdom og erklæres hjernedød (læs mere på side 11). Det er ofte tilfældet, at den afdøde ikke selv har taget stilling til, om han/hun ønsker at donere sine organer. Det vil da være de pårørende, der skal tage stilling til det svære spørgsmål, om organerne må gives til transplantation. Denne beslutning kan være særlig vanskelig for de pårørende at tage, når de ikke kender den dødes egen holdning til spørgsmålet. Man kan tage stilling til organdonation på tre måder: Man kan informere sine pårørende om sin holdning. Man kan udfylde et donorkort, som man selv opbevarer. Eller man kan tilmelde sig Donorregistret på Rigshospitalet. 1. april

7 organdonation Hvad er etik? 20 var i alt danskere tilmeldt Donorregistret. Mange vil mene, at vi alle i god tid bør tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Mens andre mener, at det bør være den enkeltes ret ikke at skulle forholde sig og tage stilling til vanskelige spørgsmål omkring døden og anvendelse af ens krop efter døden. Uanset hvad du mener om det, så vil du sikkert på et tidspunkt i dit liv møde denne problemstilling. I skolen, sammen med din familie eller venner, eller du bliver konfronteret med samfundets ønske om, at alle borgere i Danmark over en vis alder tager stilling til, om de ønsker at være organdonor. Formålet med dette hæfte er at ruste dig til de personlige overvejelser, du kan gøre dig i spørgsmålet om organdonation. Etikken kan måske hjælpe dig på vej. Hvis nogen spørger dig, hvad du synes er mest værdifuldt i dit liv og hvilke drømme du har for det, så vil dit svar afspejle de værdier, du sætter højt: Hvad du tror, der kan skabe et godt liv for dig og gøre dig lykkelig. Men dine valg af værdier afgøres ikke alene af, hvad der kan gøre DIG lykkelig. Din egen lykke hænger nemlig tæt sammen med, om ANDRE har det godt. Etik handler om, hvordan vi behandler hinanden og tager hensyn til andre, både ens nærmeste pårørende og dem, som man ikke er tæt knyttet til. Det er ikke kun fordi hensynet til andre bidrager til din lykke, men også fordi alle mennesker i udgangspunktet har lige så meget ret til et godt liv, som du selv. Det er ikke altid let at afgøre, hvad den etisk set gode handling er. Mange gange er der flere hensyn at tage på samme tid, og man må derfor tage stilling til, hvilket eller hvilke hensyn der har størst vægt. Det gælder også for spørgsmålet om organdonation. 7

8 hjerte nyre lever Etik og organdonation Etik handler altså om, hvad der er det gode liv, og det handler om gode relationer: Hvordan man tager hensyn til og beskytter andre mennesker, levende væsener og naturen. Organdonation rejser spørgsmål af etisk karakter: Retten til selv at bestemme over ens egen krop, følelser og ritualer omkring døden og dødens indtræden, hensyn til pårørende, medmenneskelighed og solidaritet. Modtagerne af organer er mennesker med alvorlige sygdomme og måske med livstruende organsvigt. Som i enhver anden situation, hvor mennesker lider nød, kalder det umiddelbart på omsorg og hjælp. Udgangspunktet for den etiske diskussion om organdonation er, at det er et selvindlysende etisk gode at hjælpe andre mennesker, der er i nød. Men et godt formål helliger ikke et hvilket som helst middel. Det er ikke for alle en simpel sag at afgøre, om man skal transplantere organer med det formål at hjælpe mennesker, der har alvorlige og livstruende sygdomme. Organdonation indebærer nemlig, at raske organer tages ud af kroppen på netop afdøde personer og oftest personer der har mødt en uventet og voldsom død. De pårørende er i chok, og de konfronteres ret hurtigt med spørgsmålet om organdonation. Hvis de siger ja til, at der kan doneres organer, får deres afsked med den døde et noget anderledes forløb: Den døde køres væk til operation og føres først senere tilbage til de pårørende, og de pårørende kan derfor ikke vælge at være til stede, når respiratoren slukkes. Når man tilbyder organtransplantation som behandlingsform i sundhedsvæsenet, forudsætter det derfor en etisk afvejning af, hvad man med rimelighed kan ønske og forvente sig af borgerne dig og mig - for at imødekomme syge menneskers behov for at modtage raske organer. 8

9 lunger Hvorfor organdonation? GUNNA CHRISTIANSEN er medlem af Det Etiske Råd og har fungeret som formand for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet Det Etiske Råds redegørelse om organdonation. Som læge havde Gunna Christiansen vagt den 18. april 1964, hvor man på Århus Kommunehospital foretog den første nyretransplantation i Danmark. Siden dengang har hun fulgt området med stor interesse. På den ene side kan man hjælpe nogle syge mennesker, der har behov for raske organer. På den anden side bliver de pårørende udsat for vanskelige beslutninger, og der skabes forandringer omkring dødsprocessen, som kan være vanskelige at forholde sig til. Hvorfor går du varmt ind for organdonation? Det er fordi behandlingsresultaterne er så fantastisk gode i rigtig, rigtig mange af tilfældene. Der er nogle få patienter, der dør umiddelbart efter operationen, og der er nogle få organer, der bliver afstødt. Men det er færre og færre, fordi man bliver dygtigere og dygtigere til at undertrykke patienternes immunsystem. Hvis man så ser på de pårørende, så synes jeg, det må være den mest forfærdelige situation at være i: at blive kaldt op til at få at vide, at ens pårørende er hjernedød og få stillet spørgsmålet. Det er derfor, jeg synes, det er så vigtigt, at man selv tager stilling, mens man kan. Så det er ikke sådan, at jeg siger, at for enhver pris skal vi bare have organer. Jeg siger, det skal være på en ordentlig måde. Det kræver meget mere information, end der er givet indtil videre, for der er ikke ret mange, der kan forstå begrebet hjernedød. Der er rigtig mange, der overordnet set går ind for, at man laver transplantationer. Alle ved, at det kræver, at der er nogle, der er døde. De fleste ved også, at det hedder hjernedødskriteriet, men helt præcis hvad det indebærer, og helt præcis, hvad man skal tage stilling til, det tror jeg, at folk har svært ved at forstå og derfor let fortrænger. 9

10 Hjernedød Kapitel 2 1 Hjernestammen

11 og hjertedød Sundhedslovens 176: En persons død kan konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. LANGT DE FLESTE mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. Det kaldes hjertedød. I nogle tilfælde er det hjernens funktioner, der ødelægges først, og personen kan erklæres hjernedød. Ødelæggelse af hjernen kan skyldes længerevarende hjertestop, blødning i hjernen, ulykkestilfælde med kraftige hjernekvæstelser, store hjernesvulster eller hjernebetændelse m.m. Mellem 0 og 200 personer om året dør som hjernedøde i Danmark. En person kan erklæres hjernedød, når to læger har gennemført en særlig undersøgelse, som skal vise, om der er reflekser i hjernestammen. Hjernestammen er den del af hjernen, der sidst holder op med at fungere. Hjertet og lungerne kan hos en hjernedød person i en kortere periode holdes kunstigt i gang med en respirator. Først i det øjeblik hjertet holder op med at fungere, og blodcirkulationen og dermed forsyningen af ilt til organerne standser, begynder kroppens organer at gå til grunde. Hos en hjernedød person, der ligger i respirator, kan organerne derfor tages ud af donors krop, mens blodcirkulationen holdes i gang. Dette giver langt større mulighed for, at transplantationen bliver vellykket. Nogle organer, fx hjertet, er meget følsomme overfor selv en kortvarig afbrydelse af blodcirkulationen. Oplevelsen af dødens indtræden n ved hjernedød er meget anderledes des end ved hjertedød, hvor kroppen næsten øjeblikkeligt ændrer sig til den tilstand, som man forbinder med døde mennesker, hvor vejrtrækningen standser, kroppen bliver kold og hudfarven bleg. Er den døde derimod erklæret hjernedød, men stadig i respirator, er kroppen endnu varm, og huden har den normale farve. At døden er indtrådt kan derfor være vanskeligt for mange at opfatte og acceptere. Der er også en sproglig barriere at komme over, da det kan være svært at omtale den hjernedøde med udtryk, som man normalt bruger om et dødt menneske, fx at omtale den døde, der stadig ligner et levende menneske, som et lig. HJERNEDØD må ikke forveksles med koma. Der er ingen mulighed for at vågne op igen, når man er hjernedød. En spørgeskema-undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2006 viste, at hver femte dansker alligevel tror, at hjernedøde kan komme til live igen. Se Sundhedsstyrelsens undersøgelse på 11

12 Kapitel 3 TEMA Et transplantations I dette kapitel kan du læse interviews med mennesker, der har erfaring med organdonation og transplantation ud fra vidt forskellige perspektiver: Blandt andre den pårørende, sygeplersken, transplantationskirurgen og den transplanterede. Men først får du nogle centrale faktuelle oplysninger om transplantation. I 1962 FORETOG MAN den første nyretransplantation i verden, hvor patienten overlevede i længere tid, og hvor nyren ikke blev givet fra en enægget tvilling til en anden. Verdens første vellykkede hjertetransplantation blev foretaget i 1967 af den sydafrikanske læge Christian Barnard. Patienten levede i 18 dage med det nye hjerte. I Danmark blev de første nyretransplantationer gennemført i 1964 i Århus, og i 1990 blev det første hjerte transplanteret i Danmark. Der er ventelister til behandling med transplantation, og ofte venter patienter på ventelisterne meget længe, eller de når aldrig at modtage et rask organ fra et andet menneske. I 2009 døde 63 patienter i Danmark på ventelisten. Pr. 1. januar 20 stod der i alt 553 danskere på venteliste til et nyt organ. Når et organ bliver frigivet til transplantation, er der en række forhold der afgør, hvem fra ventelisten, der skal have det nye organ. Donor og modtager skal passe sammen i blodtype, højde og vægt, og for nyrers vedkommende skal donors og modtagers vævstype så vidt muligt passe sammen. Hvis der er flere mulige modtagere af organet, vil det typisk være den med det største behov, der får organet tilbudt. Langt de fleste patienter vender med et nyt organ tilbage til en tilværelse, der ligner den, de havde, før de blev syge. Fra naturens hånd reagerer kroppen mod tilførsel af fremmed væv eller organer ved at afstøde disse. Det er kroppens immunsystem, der ødelægger de fremmede celler. Hvis transplanteret væv derimod er fra personen selv eller fra en enægget tvilling, sker denne reaktion ikke. Afstødning var fra starten et af de største problemer ved organdonation. I starten af 1960 erne udviklede amerikanske forskere medicin til at hæmme kroppens immunreaktion. Efterhånden lærte man også at bestemme vævstyper for bedre at kunne forene donors og modtagers væv, så der ikke sker afstødning. Modtagere af donororganer er dog i dag stadig afhængige af at få medicin, der dæmper immunforsvaret og hæmmer afstødning. Denne behandling er for de flestes vedkommende livsvarig. 12

13 forløb Organdonationer i Europa hjerte Man bruger begrebet donorrate, når man vil sammenligne tallene for organdonation i de europæiske lande. Donorraten udtrykker antallet af organdonorer per million indbyggere i det pågældende land. Danmark havde i 2009 en donorrate på 13,95 per million indbyggere. Spanien havde i 2007 den højeste donorrate i Europa på 34,3. lever LUNGER nyre 13

14 Fra Organdonoren Det er muligt at donere sine organer, hvis man kan erklæres hjernedød. Hjernedød er i de fleste tilfælde en følge af en alvorlig traumeskade (fx en trafikulykke) eller af en alvorlig hjerneblødning, og ved hjernedød er der ingen mulighed for at komme til live igen. Det varierer, hvor lang tid der går fra indlæggelse til konstatering af, at det kan ende med hjernedød. Men i de fleste tilfælde går der nogle dage. Samtalerum De pårørende De pårørende informeres om organdonation, når hjernedøden indtræffer, eller når lægen og sygeplejerskerne kan se, at det går den vej. Forinden har personalet undersøgt, om den døende er registreret som organdonor. Hvis den hjernedødes holdning ikke er kendt, er det nu op til de pårørende at træffe en afgørelse. Hjernestammen Hjernedødsundersøgelsen To læger skal gennemføre en undersøgelse af, om patienten er hjernedød. Der skal gå en time mellem hver undersøgelse. Med undersøgelsen tjekkes fraværet af en række reflekser, som fx øjenirritation og brækningsreflekser. Fraværet af reflekserne er tegn på, at hjernestammen er ødelagt. 14

15 død til nyt liv Oversigt over organdonationsforløbet Organet opereres ud Når tilladelsen til organdonation er givet, og patienten er erklæret hjernedød, så intensiveres donorplejen og behandlingen med henblik på at holde organerne så sunde som muligt. Samtidigt finder en transplantationskoordinator frem til egnede modtagere af organerne og koordinerer de hold af transplantationskirurger, der sendes til organdonoren for at hente et eller flere organer. Tre hospitaler i Danmark udfører transplantationer: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Skejby samt Odense Universitetshospital. Transplantationen Selve transplantationsoperationen foregår forskelligt, alt efter hvilket organ, der er tale om. Hvis der er tale om en hjertetransplantation, er der få timer til rådighed fra udtagelsen af donororganet til, at det skal være opereret ind i den hjertesyges krop. Derfor skal det nøje koordineres, at den hjertesyge ligger åbnet op og er klar til transplantationen på det tidspunkt, hvor transplantationskirurgen ankommer med det ny organ. 15

16 Organdonoren Benjamins død Benjamin var kun 18 år, da han på vej til gymnasiet i Bjerringbro en tidlig morgen cyklede frontalt ind i en holdende tankvogn med foder få hundreder meter fra familiens hjem. Det var mandag den 23. maj 2005, og Benjamin havde netop sagt farvel og hav en god dag til sin mor. Sammen havde de den morgen siddet og hygget sig, mens resten af familien endnu sov. BENJAMINS MOR, Birthe, fortæller: Det var den flotteste forårsdag, man kan tænke sig. Det var virkeligt varmt, fuglene sang, og solen skinnede. Vi småsnakkede bare, og han var i godt humør. Han havde haft en helt mættet weekend. Lørdag havde han været til grillparty med vennerne. Søndag havde han spillet fodbold og været på Viborg Stadion for at se Viborg F.F., som havde vundet, og han var helt høj over det og i godt humør. Kun fem minutter efter, at Benjamin sagde farvel og cyklede mod gymnasiet, kørte han ind i tankvognen og havnede bevidstløs på asfalten med alvorlige skader på hjernen. Birthe og hendes mand, Kjeld, bliver ringet op et kvarter efter, og da de ankommer til ulykkesstedet, er en falckredder i gang med at genoplive Benjamin. Hans hjerte går i gang, og han køres i hast til Viborg Sygehus. Umiddelbart efter går Birthe hjem for at ringe til familie og venner, og da hun træder ind i huset, siger hun til Benjamins søskende: Jeg tror, vi mister ham, og samtidigt tænker hun: Men vi kan ikke leve uden ham. Beslutningen om organdonation Det vil sige, han dør?, måtte Benjamins 16 årige 16 søster til sidst sige. Det var to timer efter familiens ankomst til hospitalet. Lægen havde svært ved at sige det direkte. Da familien kommer ind på stuen til Benjamin ved de, at han vil dø. Hævelserne i hovedet kom først senere, så i starten så han rimeligt normalt sovende ud, som Birthe udtrykker det. I skal være forberedt på, at der kommer en læge og spørger jer, om I vil donere Benjamins organer, fortæller sygeplejersken dem ikke så længe efter. Det var lige en ekstra én, vi skulle sluge, for det var endnu en bekræftelse af det, de havde sagt før: at Benjamin skulle dø, fortæller Birthe. Hvis vi bare havde vidst, hvad Benjamin mente om at være organdonor, så havde vi fuldt ud respekteret det, og så havde vi slået vores egne følelser fra, for så meget respekterede vi ham. Men nu var vi så nødt til at vælge for ham, og det var da lidt komplekst. Men familien sagde ja til, at Benjamin kunne donere organer. De sagde ja, fordi de kendte Benjamin som en hjælpsom og meget venlig kammerat, og ud fra en tanke om gensidig hjælp: Hvis det nu var ham, der skulle bruge organer for at overleve, ville vi så gerne have dem. Tingene hænger sammen. Hvis vi os selv og vores børn engang skulle få brug for organer, så ville vi ikke føle, vi kunne tillade os at tage imod, hvis vi havde sagt nej dér, hvor vi kunne sige ja.

17 Organdonation og omgivelserne Birthe fortæller videre, at der på Benjamins hospitalsstue i løbet af dagen og aftenen kom ialt 46 menne-nesker. Det var familie og nære venner, som var kommet for at tage afsked med Benjamin. Familien er stærkt engageret i lokalsamfundet og den lokale kirke. De ringede efter den præst, der bedst kendte Benjamin, og der blev grædt, bedt, sunget salmer og tiet. Det er tydeligt, at det er en trøst i sorgen for Birthe og hendes familie at tænke tilbage på den store medfølelse og den smukke afsked. Familien tog beslutning om organdonation uden stor tvivl, og de har ikke fortrudt deres beslutning, tværtimod. Men Birthe fortæller, at de følte forskellige påvirkninger under forløbet. De vidste, at der var forskellige holdninger til organdonation i familien, men ingen prøvede at skubbe til den ene eller anden beslutning. Samtidigt oplevede de en læge, der ved samtalen, hvor beslutningen skulle tages, måske var lige hurtig nok. Birthe mener, de kunne have endt med at sige nej, hvis lægen havde været en tand mere ivrig. Men hun har stor forståelse for den svære kommunikation: Man står med det bedste man har, og så må man ikke få følelsen af, at nogen bare vil have fat i nogle organer. Men jeg forstår godt personalet, fordi det er menneskeligt at ønske at få nogle andre til at overleve. Og det er også en faglig udfordring at få organerne godt ud og godt ind igen i et andet menneske. Afskeden og tiden efter Når et menneske erklæres hjernedødt og skal donere organer, så bliver afskedsprocessen anderledes end i 17

18 De pårørende de tilfælde, hvor et menneske udånder, efter at hjertet er holdt op med at slå. Det var lidt barsk, fortæller Birthe, for vi følte ikke, vi forlod et lig inden donoroperationen, men vi kom og så et lig bagefter. Hun siger også, at det svære ved afskeden i forbindelse med organdonation er, at man ikke selv oplever og konstaterer døden, men at man må stole 0 % på de læger, der foretager hjernedødsundersøgelsen. Det er en anden afskedsproces, men respekten og værdigheden var det afgørende for Birthe: Personalet behandlede ham nænsomt og snakkede til ham, og det var noget af det, der gav en god atmosfære, at der var respekt for ham. Rygtet om Benjamins ulykke havde spredt sig vidt og bredt allerede, da familien ankom til hospitalet. Her fik de udleveret en hvid pose med Benjamins mobiltelefon, og på den tonede en sms frem: Benjamin, er du ok? Benjamin var stærkt engageret i sit gymnasium, i den lokale kirke, i fodboldklubben og i fanklubben for Viborg F.F. Omkring 500 mennesker var med ved hans begravelse. Benjamin satte mange aftryk i levende live, og også hans død har gjort indtryk og sat tanker i gang blandt hans venner. Som 18-årig føler man sig udødelig, men Benjamins mor fortæller, at mange af Benjamins venner nu tænker mere over livet, døden og også over, hvor vigtigt det er at tage stilling og snakke med sine nærmeste om organdonation. 18

19 Sygeplejersken Dorthe Jensen er intensivsygeplejerske og nøgleperson for organdonation ved neurokirurgisk intensivafdeling på Århus Sygehus, der er en del af Århus Universitetshospital. På alle intensivafdelinger i Danmark er der en læge og en sygeplejerske, der er nøglepersoner for organdonation. De har ansvar for, at de øvrige ansatte på afdelingen holdes ajour med viden og undervisning om organdonation, donorpleje og omsorgen for de pårørende. Hvad er det vigtigste for de pårørende? Dorthe Jensen: Det er meget vigtigt, at de pårørende får en god afsked. Vi har kun en mulighed for at gøre det godt for de pårørendes afsked, og det skal gøres ordentligt. Vi spørger altid, om de gerne vil have en præst eller en andagt - et eller andet, der kan lette overgangen fra levende til død. En gang var der nogle pårørende, der havde sagt nej, men så ombestemte sig og gerne ville have deres egen præst, der kom langvejs fra. Så ventede alle også udtagningsholdene på, at afskeden blev ordentlig for de pårørende. Sådan skal det være. Presser man ikke for meget på, når man spørger de pårørende om organdonation midt i sorgen? Dorthe Jensen: Jeg har efterhånden oplevet en del familier, der fortæller, at det for dem vil være en trøst midt i den store sorg at vide, at de har kunnet hjælpe andre. Det er en måde at komme videre i sorgprocessen. Derfor synes jeg nærmest, det er uetisk ikke at stille spørgsmålet om organdonation, når muligheden er der. Hvem kan på forhånd vide, om det lige er denne familie, der kan bruge det som en lille trøst midt i den store sorg? Hvordan oplever du forskellen mellem pårørende, der kender den hjernedødes stillingtagen, og pårørende, der selv må tage beslutningen på den hjernedødes vegne? Dorthe Jensen: Det er en kæmpe stor hjælp for de pårørende, når deres kære selv har taget stilling. For alle vil jo gerne gøre det, som den afdøde selv synes var rigtigt at gøre. Når der ikke er en stillingtagen fra den afdøde, kan man ofte se, at de pårørende ikke kan samle sig. De går hvileløst rundt, og man kan se, de tænker og tænker. Derfor mener jeg også, det er omsorg for hinanden ja, næstekærlighed at man får taget stilling i levende live, så de pårørende ikke skal tage den her store beslutning midt i sorgprocessen, hvor man har brug for at gå og bare være ked af det. 19

20 Hjernedødsundersøgelsen Michael Kosteljanetz er neurokirurgisk overlæge på Rigshospitalet. Han har udført mange hjernedødsundersøgelser og har desuden over årene bidraget til debatten om hjernedødskriteriet, ligesom han har medvirket til at udarbejde de danske retningslinjer for, hvordan hjernedødsundersøgelsen skal foretages. Mange forveksler koma med hjernedød. Men hvad er forskellen? Michael Kosteljanetz: Koma er simpelthen et andet ord for bevidstløshed, og man kan så være mere eller mindre bevidstløs, men der er altid en mulighed for at komme til live igen, når man er i koma. Det er der derimod ikke, når man er hjernedød. Ved hjernedød er hjernestammen så ødelagt, at der ikke er nogen vej tilbage. Hvordan undersøger man for hjernedød for at være sikker? Michael Kosteljanetz: For det første er der nogle forudsætninger ved sygeforløbet, der skal være på plads, før en hjernedødsundersøgelse foretages. Det er jo oftest patienter med udbredte hjerneskader som følge af trafikskader eller hjerneblødning. Man vil hurtigt lave en skanning for at konstatere omfanget af hjerneskader, og patienten lægges i respirator. En del af sygeplejerskens almindelige pleje er herefter blandt andet at suge patienten ned i luftrøret for at fjerne sekret. For eksempel under denne pleje vil man typisk bemærke, at patienten reagerer mindre og mindre. I starten reagerer pupillerne, når man lyser patienten ind i øjnene, men når det også holder op, så er det et af de vigtigste tegn på, at der er udbredte hjerneskader. Men den konkrete undersøgelse foregår ret simpelt ved, at man tjekker fraværet af en række reflekser og fraværet af reflekserne er et sikkert tegn på, at hjernestammen er død. Man lyser patienten ind i øjnene, man berører hornhinden med en vatpind, man skyller øret, man smertestimulerer, og man stikker en spatel ned i svælget. Disse og flere andre reflekser tjekker man i en bestemt rækkefølge, og til sidst afbryder man respiratoren i minutter for at se, om patienten af sig selv begynder at trække vejret. Hvis patienten gør det, er han nemlig med sikkerhed ikke hjernedød. 20

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Transplantation og organdonation - stillingtagen / 6 Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9 Hjernedød og hjertedød / Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

ORGAN DONATION. Etiske overvejelser og anbefalinger

ORGAN DONATION. Etiske overvejelser og anbefalinger ORGAN DONATION Etiske overvejelser og anbefalinger 2008 Organdonation Etiske overvejelser og anbefalinger Det Etiske Råd 2008 Organdonation Etiske overvejelser og anbefalinger Det Etiske Råd 2008 ISBN:

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer To medicinske sværvægtere, en eks-politiker og nyredonor samt en nyretransplanteret journalist, står bag ny forening, der kæmper for at fjerne ventelisterne

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 Organdonationskorpsets udrykningsfunktion Baggrund Formål Retningslinjer / opgaver Aktivitet i 2013 Forsøgsordningen i ØST bistand fra udrykningssygeplejerskerne

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation Arbejdsgruppens anbefalinger til Handlingsplan for Organdonation Udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jf. kommissorie: dok. nr. 1140795 af 23. januar 2013 I

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION r-das, Regional Donations Ansvarlig Sygeplejerske Dansk Center for Organdonation Intensiv sygeplejerske Neurointensiv afd. 2093 Rigshospitalet Lisa Lykke Jensen 30.05.2013 - 80 donorer i 2014, 63 i 2013

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd OBDUKTION og forskning på afdøde Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd INDHOLD Forord / 5 1. Indledning / 7 2. Etiske overvejelser / 11 2.1. Kroppen mellem person og ting / 11 2.2. Hvilke

Læs mere