GOD STIL I SRP-FORMULERINGER I MATEMATIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GOD STIL I SRP-FORMULERINGER I MATEMATIK"

Transkript

1 GOD STIL I SRP-FORMULERINGER I MATEMATIK - ET PROJEKT UNDER MATEMATIKLÆRERFORENINGEN, 2015 Forord I forbindelse med arbejdet med censurarbejdet på SRP-projekter i skoleåret udvalgte og indsendte matematikkolleger/censorer på fagkonsulentens opfordring en række SRPopgaveformuleringer, som de vurderede fungerede godt. Disse opgaveformuleringer er blevet samlet og behandlet af en arbejdsgruppe under Matematiklærerforeningen. Arbejdsgruppen har udvalgt og kommenteret opgaveformuleringer, der viser et bredt spektrum af matematiks samspil med andre fag. Læreplanen for studieretningsprojektet på stx giver mulighed for meget forskelligartede formuleringer, også på grund af de indgående fags forskellige traditioner. Med denne rapport giver Matematiklærerforeningen hermed konkrete eksempler på opgaveformuleringer og bud på God stil i SRP-opgaveformulering med matematik. Vi håber, at I tager godt imod resultatet og at det kan være et fælles udgangspunkt for arbejdet med SRP-opgaveformuleringerne ude i faggrupperne. Styredokumentet for udformningen af en SRP-opgaveformulering er læreplanen for studieretningsprojektet Studieretningsprojektet stx, juni 2013, der findes i stx-bekendtgørelsens bilag 7 1. Desuden er der vejledningen til studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Stx, Vejledning / Råd og vink, oktober 2010, som indeholder mere konkrete retningslinjer for bl.a. opgaveformuleringen 2. Denne rapport kan opfattes som et forsøg på at forlænge vejledningen ind i faget matematik, idet vi på baggrund af de formelle krav har diskuteret og herefter opstillet konkret anvendelige råd om, hvordan de overordnede krav tilgodeses bedst muligt i matematik. Det er vigtigt at understrege, at foreningen på ingen måde ønsker at definere den rigtige opgaveformulering, men blot ud fra begrundede kriterier at synliggøre god stil. Vi gør opmærksom på, at Matematiklærerforeningen gennem flere år har indsamlet opgaveformuleringer fra gennemførte studieretningsprojekter, som ligger tilgængeligt elektronisk 3, Databasens indhold er dog ikke kvalitetsvurderet af Matematiklærerforeningen. Ydermere findes der flere idéer til og informationer om SRP i matematik på EMU en, som dog heller ikke er kvalitetsvurderet af fagkonsulent eller Matematiklærerforeningen forud for offentliggørelsen. Matematiklærerforeningen, efteråret https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507#bil7 2 https://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf10/vejledninger%20til%20laereplaner/stx/101008_stx_studieretningsprojektet_vejledning2010.pdf 3 https://www.eg-gym.dk/scripts/stprojekt/srpalle.aspx

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Del 1: Overvejelser om den gode formulering i matematik... 3 Del 2: De kommenterede formuleringer... 7 BIOLOGI Matematik og biologi: Smertestillende medicin Matematik og biologi: Leukæmi og kræftceller... 9 DANSK Matematik og dansk: Matematik og litteratur Matematik og dansk: Formidlingsartiklen - grafteori ENGELSK Matematik og engelsk: Jack the Ripper Matematik og engelsk: Alice in Wonderland FYSIK Matematik og fysik: Parameterkurver og fiktive kræfter Matematik og fysik: Relativitetsteori og matrixregning Matematik og fysik: Bevægelse og luftmodstand med badebold Matematik og fysik: Linser og matricer HISTORIE Matematik og historie: Galilei og verdensopfattelse Matematik og historie: Enigma-maskinen IDRÆT Matematik og idræt: Aktionspotentialer Matematik og idræt: Doping KEMI Matematik og kemi: Smertestillende medicin Matematik og kemi: Oscillerende reaktioner MUSIK Matematik og musik: Per Nørgård og uendelighed SAMFUNDSFAG Matematik og samfundsfag: Spilteori og international politik Matematik og samfundsfag: Økonomiske kriser

3 Del 1: Overvejelser om den gode formulering i matematik De følgende råd vil tage form af konkrete spørgsmål og svar, der typisk opstår, når man skal formulere opgaveformuleringerne. Hvor det er relevant, henvises via nummereringen til formuleringer i Del 2 af rapporten. Rådene ligger i forlængelse af læreplan og vejledning, hvorfor indholdet af disse antages kendt. Skal opgaveformuleringen indledes med en spørgende problemformulering? Nej, men det kan fx være en måde at fastholde fokus på målet, når man arbejder med opgaveformuleringen. Men læreplanen stiller kun krav om, at eleverne skriver inden for en faglig problemstilling 4. Dog anbefales det i flere SRP-guides i andre fag 5,6 at have en sådan styrende problemstilling. Oftest ses kun en overskrift/emneangivelse, som er mere eller mindre konkret. I færre tilfælde ses deciderede problemformuleringer, men se dog eksemplerne 9, 13 og 19 i rapportens Del 2. De virker som en rød tråd for opgaven og forekommer i forskellige fagkombinationer. For nogle elever er det en fordel, fordi konklusionen får et decideret spørgsmål at besvare. Endelig er det inspirerende, hvis eleven kommer med en påstand fra medier eller forskning, og man spørger hvordan kan matematik bekræfte/tilbagevise påstand XX. Hvis forløbet starter med en spørgende tilgang, kan denne fastholdes i vejledningsforløbet og derfor også i opgaveformuleringen. Man kan med fordel lade opgavens omdrejningspunkt komme først i formuleringen, eksempelvis 9 og 13. I formidlingsopgaven med dansk kan kravet om en populærvidenskabelig artikel stå som det styrende formål, mens eleven selv kan vælge den bedste placering. Se mere om formidlingsopgaven fra Undervisningsministeriets konferencer om Samarbejdsdimensionen i studieretningsgymnasiet 7. Hvordan inddrages henholdsvis matematisk ræsonnement og modellering? Den deduktive side af matematik (DSB-matematik 8 ) står centralt i faget på A-niveau, og det vil være naturligt, at en SRP-besvarelse omfatter denne side at faget, men det er ikke et krav. Hvis ikke emnet lægget op til en deduktiv behandling, så skal der være mulighed for at eleven på anden vis kan demonstrere sin evne til matematisk ræsonnement f.eks. gennem opstilling af modeller, eksperimentel tilgang med efterfølgende opstilling af konkrete resultater etc. Matematisk tankegangskompetence lægges ligeledes til grund for bedømmelse af opgavebesvarelsen som helhed, både når eleven arbejde konkret inden for faget og anvender faget på en problemstilling uden for faget selv. Det er vigtigt, at opgaveformuleringen lægger op til, at eleven kan kombinere matematik med det andet fag, dvs. når eleven arbejder inden for faget selv, så skal der være tydelige referencer frem og tilbage til de centrale problemstillinger, der er opgavens fokus. I samarbejde med naturvidenskabelige fag er matematik ofte redskabsfag til behandling af en empirisk problemstilling, hvorfor modellering og modelovervejelser bliver naturligt relevante og kommer til at præge opgaven, men til grund for disse overvejelser ligger oftest også matematisk teori, som bør behandles konkret. 4 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507#bil D = Definition, S = Sætning, B = Bevis. 3

4 I andre tilfælde af samme tværfaglige samarbejder optræder matematik uden at være modelleringsredskab, se f.eks. 3, 4, 6 og 17. I formidlingsopgaver med dansk 9 findes både anvendt matematik (fx SIR-modellen) og ren matematik (fx 4 om grafteori). I 17 med musik kan man tale om, at et musisk og et matematisk fænomen (iteration/uendelighed) løber parallelt i de to fag. Dette samme gør sig gældende i 3 om begrebet uendelighed i matematik og litteratur. Hvor og hvordan skal matematik være repræsenteret i opgaveformuleringen? Som udgangspunkt bør opgaveformuleringen have den højest mulige grad af fagintegration, idet det synliggør nødvendigheden af begge fag i arbejdet med problemstillingen, som det er lagt op til i læreplanen. Derfor bør begge fag optræde bredt i hele opgaveformuleringen, men emnet og fagkombinationen kan lægge en reel begrænsning på dette. Der lægges i vejledningen op til, at man kan bygge formuleringen taksonomisk op 10, men det kan medføre en uhensigtsmæssig fagopsplitning, og en ret stor del af de formuleringer, vi præsenterer her, har kun delvist denne opbygning. Hvis eleven har en forståelse af, at matematik er redegørende, så bør man i vejledningen arbejde med, at afklare for eleven, at det redegørende niveau er matematikkens højeste taksonomiske niveau. Det er uheldigt at reducere matematiks rolle til en teoretisk præsentation i starten af opgaven. Man bør formulere opgaven, således at også andre dele af faget tilgodeses, herunder modellering og anvendelser samt fagets historie og identitet, som i høj grad er i spil i tværfaglige sammenhænge. Nogle emner lægger bedre op til fagintegration end andre, og 1, 7 og 14 er eksempler herpå. Hvor eksplicitte skal kravene til matematik være? I læreplanen anføres, at formuleringen skal være konkret, afgrænset og [præcis] 11. Der kan dog ikke svares generelt på, hvad der virker specielt godt for matematik, fordi det varierer alt efter emne, fagkombination - og elev, hvilket de meget forskellige opgaveformuleringer også vidner om. I 19 (med samfundsfag) forekommer den åbne formulering Giv en matematisk redegørelse for relevante dele af spilteori, hvor eleven selv skal udvælge de dele, der er relevante for besvarelsen af opgaven. Det kræver selvstændighed og en sikker elev at håndtere dette. Dog kan det være en udfordring for censor at vide, hvornår dette punkt er tilstrækkeligt besvaret. Et andet problem kan være, at hvis det vurderes, at eleven ikke har besvaret denne del tilfredsstillende, kan eleven i en evt. klage henvise til de uspecifikke krav til matematik. Man kunne forbedre opgaveformuleringen ved at udpege enkelte begreber/emner, som eleven skal dække fx...relevante dele af spilteori, herunder. Formulering 8 (med fysik) er også ret åben, mens 10 (samme emne) er mere specifik med konkrete ønsker til emnet (matrixregning). Overordnet kan man sige, at en opgaveformulering stiller eleven bedst, når den følger 9 Bemærk: Formidlingsopgaver kan kun skrives i samspil med dansk - fx ikke med engelsk. 10 Mange fag bruger pr. automatik Blooms taksonomi, men det kan være nyttigt i matematik at anvende SOLO-taksonomien i stedet, og mange andre fag kan også finde sig tilrette i den taksonomi. 11 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507#bil7 4

5 læreplanens krav om at være konkret, afgrænset og præcis uden at blive en decideret punktopstillet arbejdsseddel. Hvilke ord er god stil at bruge i formuleringen? Der ses forskellige udsagnsord i brug, men hovedreglen er, at man bruger skal og undgår at bruge bør, kan, evt. inddrage osv., da formuleringer af den karakter stiller både eleven og censor dårligt, fordi hvornår har eleven så besvaret den del af opgaven? Og hvordan skal det vægtes, hvis eleven ikke har den omtalte del med? Den slags uhensigtsmæssigheder besværliggør endvidere bedømmelsessamtalen, hvis det f.eks. under denne kommer frem, at kan faktisk var ment som skal. Desuden er der de særligt matematikfaglige ord, som eleverne ikke nødvendigvis har den rigtige faglige forståelse af, fx ordet redegørelse. En redegørelse i matematik er ikke en redegørelse som i andre fag, så vejlederne bør sikre, at eleven har en forståelse af, hvad der kræves af en matematikfaglig redegørelse. Det samme med opstilling (af model), vurdering (af model), etc. Skal der være konkrete opgaver i formuleringen? Nej, men der kan være konkrete bilag og opgaver (i bred forstand), se fx 1, 2, 4, 7. For at undgå for lange formuleringer, bør opgaver placeres i et bilag, der henvises til i opgaveformuleringen. Opgaverne skal være relevante for opgaveformulering og teste de faglige mål. Men opgaverne kan også have den hensigt at sikre eleven mulighed for at kunne demonstrere selvstændighed (og dermed delvist sikre mod plagiat), dvs. demonstrere sin evne til på egen hånd at anvende den matematik, der er i fokus, på en given problemstilling, som kan være kendt eller ukendt. På den måde kan en opgave også være en del af det ukendte aspekt, der ikke er drøftet med eleven i vejledningen. Opgaver kan desuden være en hjælp for nogle elever, idet opgaverne kan være en hjælp til at lede eleven på rette vej, fx kan en opgave pege på behandling af et matematisk begreb, som kræver teoretisk behandling i teksten. Derfor bør det også være elevens afgørelse, hvor besvarelsen af eventuelle opgaver hører til i den samlede SRP-besvarelse. Herved sikrer man en meningsfyldt brug i besvarelsen samt understøtter både besvarelsens helhedsindtryk og elevens selvstændighed. Hvordan tæller beregninger og formler med i sideantallet? Læreplanen foreskriver, at der angives krav til omfanget af opgavebesvarelsen. Når man som vejleder angiver det forventede omfang, bør man tage udgangspunkt i emnet og opgaveformuleringens konkrete krav, og ikke i en fast standard eller skolepraksis. I bedømmelsen er besvarelsens længde en del af helhedsvurderingen, dvs. den vurderes ikke selvstændigt, men ses i relation til indholdet. Det skal vurderes ud fra sammenhængen mellem formuleringen og besvarelsen, om besvarelsen længde er rimelig og passende, set ud fra krav om faglig fordybelse i og faglig formidling af opgaveformuleringen. Faglig formidling i matematik tager udgangspunkt i god matematisk skik, som den fx er beskrevet på omslagssiden af ethvert skriftlige opgavesæt. Indgår der figurer, tabeller og lign. materialer, så skal disse have en størrelse, så eventuelle karakteristika fremgår tydeligt. Symbolsproget skal være konsistent og længere matematiske udledninger skrives i en læsbar form (fx under hinanden i stedet for efter hinanden), så elevens tankegang fremstår tydeligt, og så det er nemt for læseren at orientere sig heri. Med en mental model af opgavebesvarelsen i hovedet kan man i matematik f.eks. bruge rettesnoren en side er en side under hensyntagen til god faglig formidling, når man som vejleder fastsætter opgavebesvarelsens omfang. 5

6 Hverken læreplan eller vejledning omtaler en definition af en standardnormalside, tværtimod står der i vejledningen: Der er i læreplanen ikke fastsat retningslinjer med hensyn til besvarelsens omfang. Flere forhold kan have indflydelse på omfanget: Karakteren af opgaveformuleringen og forskellige faglige traditioner, hvor nogle fag i højere grad end andre formulerer sig i koncentreret form. Der kan ikke angives håndfaste regler for omfanget [ ]. Til trods herfor opererer nogle skoler i deres SRP-vejledningspraksis med et normalside-begreb, som dog ikke kan fremhæves i en bedømmelsessituation. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at eleven har truffet fornuftige valg med henblik på en god faglig formidling af indholdet, og det er vejledernes ansvar at angive et passende krav til omfanget af opgavebesvarelsen, således at eleven netop på fornuftig vis kan besvare opgaven inden for det fastsatte sideantal (uanset anslag og andre optællinger). I SRP, hvor matematik indgår, giver det ikke megen mening at tælle anslag, når beregninger og formler som oftest er indholdstunge og arbejdskrævende, men jo hverken er tekst- eller anslagstunge. Desuden tæller formler ikke med i Words anslagstæller. Bedømmelsen er for et hvert tilfælde en pragmatisk vurdering af, i hvilken grad eleven lever op til de faglige mål for SRP, og der skal altid tages højde for vejlederes eventuelle særlige påtegninger i relation til f.eks. omfangskrav. Kort sagt, den faglige formidling er et fagligt mål, der skal bedømmes, så kravet til eleven er, at layoutet er passende, hvad enten det er ren tekst eller formler, og at eleven ikke via layout omgår det af vejlederne fastsatte omfangskrav. De fleste formuleringer i rapportens Del 2 ses med et omfangskrav på 15 til 20 sider eller 20 til 25 sider. Hvad kan eleverne bilægge? Elever kan vedlægge regneark, datasæt, gentagne udregninger mv. som bilag til besvarelsen. Bilag må altså ikke bruges til at omgå kravet til omfang ved fx at bilægge lange matematiske udledninger eller centrale figurer. Selve opgavebesvarelsen - uden bilag - udgør jo netop besvarelsen af opgaveformuleringen, og det skal være klart for eleven, at bilag vedlægges for det tilfælde, at læseren ønsker yderligere information om detaljer i opgavebesvarelsen. Normalt giver det ikke anledning til problemer, men som vejleder bør man gøre tydeligt opmærksom på brug af bilag, og i hvert fald sikre, at eleven ikke udnytter bilag til at omgå omfangskravet. Hvad hvis emnet passer dårligt til faget eller eleven? Som vejleder er man faglig ansvarlig for, at det er muligt at skrive en tværfaglig opgave inden for et emne med de valgte fag, og derfor er det også muligt at afvise uhensigtsmæssige emneforslag fra eleven. Det gælder både, hvis emnet ligger for langt fra faget, eller det er for svært at behandle i en SRP. Desuden har en elev heller ikke ret til at skrive om et emne, de fx har set brugt i andre SRP-opgaver publiceret på internettet. Når man som vejleder afviser en elevs forslag handler det jo i bund og grund om at beskytte eleven. 6

7 Del 2: De kommenterede formuleringer I den resterende del af rapporten præsenteres de gode formuleringer, der blev udvalgt i projektet. Formålet er at synliggøre den gode stil. Nogle formuleringer har enkelte skønhedsfejl, som vi kommenterer i det gode eksempels tjeneste. Vi ønsker desuden at vise alsidigheden i, hvordan den gode formulering kan tage sig ud. Der er ikke ændret i ordlyden af de oprindelige formuleringer. Hver formulering følges af nogle korte overvejelser, der knytter råd og overvejelser fra del 1 an til formuleringen. Det er ikke hensigten, at det skal have karakter af kritik, men vi håber, det blot ses som forsigtige forbedringsforslag ud fra de kriterier, som vi nu engang har brugt. Overvejelserne er heller ikke dækkende for, hvad der er at sige om den enkelte formulering, men blot udtryk for det mest iøjnefaldende. Fagene er ordnet alfabetisk. Der er formuleringer fra matematik i samarbejde med følgende fag: Biologi, dansk, engelsk, fysik, historie, idræt, kemi, musik og samfundsfag. Hvis ikke andet er angivet, er begge fag repræsenteret på A-niveau. Man kan navigere via hyperlinks i indholdsfortegnelsen. Desuden er overskrifterne til hver formulering et link tilbage til indholdsfortegnelsen. 7

8 BIOLOGI 1 Matematik og biologi: Smertestillende medicin Smertestillende medicin Redegør for den del af nervesystemet, der er relevant for oplevelsen af smerte. Analyser hvordan den smertestillede medicin virker på nervesystemer, og hvordan kroppens eget smertelindrende system virker. Opstil en matematisk model for, hvordan medicinen optages i kroppen. Forskellige situationer ønskes modelleret og illustreret i IT-redskabet Maple: - Oral indtagelse contra intravenøs indtagelse - Enkeltdosis contra dosering med fast interval Vurder konsekvensen af valget af dosisinterval, når de anbefalede dosisgrænser for medicin skal overholdes. Diskuter hvorfor mennesker har forskellig smertetolerance og vurder om det har betydning for deres brug af smertestillende medicin. Omfang: sider. God sammenhæng og integration mellem fagene, tydelige krav, konkrete opgaver tænkt meningsfyldt ind i opgaven. Selvom den kan virke lang, er det en ret åben formulering med plads til selvstændighed. Matematik er også repræsenteret i diskussion og vurdering. Man kunne let lave en samlende problemstilling, der ville bidrage til helhedsindtrykket. 8

9 2 Matematik og biologi: Leukæmi og kræftceller Gør rede for cellers cyklus og forklar, hvordan fejl i cellens cyklus kan resultere i kræftceller. Med fokus på leukæmi bedes du forklare, hvordan kræftceller vokser og spredes i kroppen, herunder nogle af de barrierer, kræftceller må overvinde. Redegør for den logistiske differentialligning som model til beskrivelse af populationers vækst, og løs den. Relater dette til normale cellers og kræftcellers vækst. Redegør for nedenstående differentialligningssystem som model til beskrivelse af kræftsvulsters vækst, idet X(t) og Y(t) svarer til antallet af hhv. normale celler og kræftceller. dx dt = a 1 X (1 b 1 X) c 1 X Y dy dt = a 2 Y (1 b 2 Y) c 2 X Y Foretag en simulering med modellen for følgende konstanter og startbetingelser: a 1 = 0.43, a 2 = 0.51, b 1 = 0.2, b 2 = 0.12, c 1 = 1.25, c 2 = 0.56, X(0) = 0.08, Y(0) = Eksperimenter med konstanternes og startbetingelsernes værdier. Vurder modellens evne til at beskrive leukæmi, og vurder fremtidsperspektiverne i forhold til diagnosticering og behandling af leukæmi. Besvarelsen forventer at have et omfang på sider eksklusive indholdsfortegnelser, figurer, litteraturliste og eventuelle bilag. Der er en klar rød tråd, matematik som modellering er repræsenteret på forskellig vis. Der er ikke krav til, hvordan den logistiske diff.ligning skal løses, så formuleringen kunne måske skærpes. Tydelige krav til matematik, dog kan man stille krav til efterbehandlingen af simuleringen. De konkrete differentialligninger og simulering kunne bilægges for overblikket skyld. 9

10 DANSK 3 Matematik og dansk: Matematik og litteratur Dage med Diam eller Livet om natten Giv en kort præsentation af Svend Åge Madsen og hans forfatterskab samt en introduktion til romanen "Dage med Diam eller Livet om natten". Foretag en analyse og fortolkning af "Dage med Diam eller Livet om natten" med særlig fokus på form og struktur samt fortællerforhold. Du skal i denne forbindelse komme ind på fortællerens udspaltningsprojekt og de mange muligheder, der dermed findes. Hvorledes forholder fortælleren og Svend Åge Madsen sig til tilværelsen som en række af uendelige valgmuligheder? Diskutér hvordan og med hvilket formål Svend Åge Madsen anvender matematik i romanen og gør det til en del af den overordnede tematik. Undervejs i opgaven skal du: - introducere begrebet tilfældighed - omtale et "binært træ" - opstille en model for "random walk" også kaldet "tilfældige gåture" og forklare hvad et "Galton bræt" er - omtale binomialkoefficienter og Pascals trekant - perspektivére til tidens litterære strømninger, herunder særligt systemdigtning og attituderelativisme. Omfang: sider + evt. bilag. God fagintegration. Præcis og dog med detaljerede og tydelige krav til matematik særligt gennem pindene til sidst, mens det stadigt er op til eleven, hvor og hvordan det inddrages. Her kunne man lægge op til større selvstændighed, evt ved færre konkrete krav. Man kunne have en problemformulering omkring opfattelsen af tilfældighed/uendelighed. 10

11 4 Matematik og dansk: Formidlingsartiklen - grafteori GRAFTEORI Redegør kort for de grundlæggende egenskaber indenfor grafteori. Redegør for orienterede grafer med fokus på turneringer og Hamiltongrafer. Du skal blandt andet vise, at der for enhver turnering findes en Hamiltonvej. Du skal i din redegørelse inddrage en besvarelse af den nedenstående opgave: Opgave: 1. 5 deltagere spiller en turnering alle-mod-alle. Vis, at det er muligt for alle 5 deltagere at vinde og tabe lige mange kampe. 2. Hvis 6 deltagere spiller den samme turnering, skal det vises, at det ikke er muligt at alle 6 deltagere kan dele en førsteplads. Du skal på baggrund af din gennemgang udarbejde en artikel om grafteori og turneringer. Artiklens målgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen. Omfang: sider. Formidlingsopgaven. Der er krav om konkrete opgaver samt bevisførelse, der kan føres videre ned i den populærvidenskabelige artikel og metadelen. Desuden lægges der op til at eleven selv vælger placeringen af artiklen. Man kunne have trukket formuleringen om artiklen op forrest som styrende problemstilling og tilføje undervejs i opgaven skal du. hvis man ønsker en mere åben opgave og større selvstændighed. Bemærk også, at man skal sikre, at kravet til den danskfaglige del om formidling og argumentation skal stå tydeligt i opgaven, da den bærer en stor del af det andet fag i opgaven. Man kunne af hensyn til længden have opgaverne som bilag. 11

12 ENGELSK 5 Matematik og engelsk: Jack the Ripper JACK THE RIPPER Redegør kort for det engelske bysamfund som det foldede sig ud i London i tiden omkring Jack the Ripper mordene. Redegør for relevante dele af teorien og funktioner i to variable. Forklar om metoden, der på engelsk kaldes Geographical profiling. Vis, at barrierefunktionen f(d) = e 2 b 4 d 4 e 2d2 b2 med d = x 2 + y 2 har maksimum i en cirkel med centrum (0,0) og radius b. Med udgangspunkt i 2 engelske aviser ønskes en analyse af disses dækning af mordene fra begyndelse til de ophørte. Herunder bedes du undersøge samtidens synpå mordene, som det kommer til udtryk i døkning, g om aviserne social og politiske tilhørsforhold spillede en rolle i deres dækning. Anvend geographical profiling på de fem sikre Jack the Ripper mode (Canonical Five) dels med barrierefunktion f ovenover og dels med en tilsvarende normeret funktion af typen g(d) = c d 2 e a d2, hvor a og c er konstanter. Vurder om avisernes dækning ville have været anderledes, hvis et af nutidens tekniske hjælpemidler geographical profiling havde været tilgængeligt. Opgaven forventes at have et omfang på sider. God fagintegration. De to fag skiftes til at være på. Matematik kommer i spil fra start til slut. Konkrete krav til begge fag, desuden opgaveløsning i matematik. Formuleringen bliver lidt lang med de konkrete opgaver, der kunne bilægges. 12

13 6 Matematik og engelsk: Alice in Wonderland EMNE: Matematisk argumentation i Lewis Carrolls Alice in Wonderland Redegør for matematisk argumentation med særligt fokus på syllogismer. Redegør kort for forfatterens baggrund og samtid. Analysér og fortolk Alice in Wonderland med særligt fokus på Alices udvikling og forhold til logik. Med udgangspunkt i dele af bilag 1 skal du behandle bogens syn på matematik og logisk tænkning. Diskutér Carrolls hensigt med Alice in Wonderland og vurdér, hvad bogen er en satire af. OMFANG: sider BILAG 1: Alice s adventure in algebra: Wonderland solved. Fra New Scientist [http://www.newscientist.com/article/mg alices-adventures-in-algebra-wonderlandsolved.html?full=true&print=true#.upynectuj8e] Mere klassisk tredelt opgaveformulering, men dog med progression og sammenhæng mellem delene. Matematik er i fokus som argumentation og logik. Krav til selvstændighed idet eleven selv skal trække relevante dele ud af bilag og flette ind i analysen af bogen. Matematik desuden repræsenteret i vurderingen. Man kunne stille mere klare krav til hvad der skal hives ud af bogen (om matematik), fx om nonsenssprog. 13

14 FYSIK 7 Matematik og fysik: Parameterkurver og fiktive kræfter Gør rede for, hvad man forstår ved parameterkurver. Giv en grundig forklaring på, hvad det vil sige, at en parameterkurve er kontinuert og differentiabel. Og undersøg, hvordan tangenter til parameterkurver bestemmes. Opstil en parameterkurve for et legeme, som gnidningsfrit bevæger sig langs en ret linje, og overfør denne bevægelse til et henførelsessystem, som roterer med en konstant vinkelhastighed. Du skal herunder bevise, at en vektor a = ( a 1 a 2 ), som roteres i en vinkel v i positiv omløbsretning over i en ny vektor b, får koordinaterne: b = ( a 1 cos v a 2 sin v a 1 sin v + a 2 cos v ) Undersøg denne bevægelse eksperimentelt vha. et roterende kamera, som filmer et legeme, der udfører en jævn retlinet bevægelse. Forklar, hvad man forstår ved fiktive kræfter. Undersøg hvilke fiktive kræfter, der er nødvendige for at beskrive ovenstående bevægelse i det roterende henførelsessystem. God fagintegration, virker lidt opskriftsagtigt i sin ordlyd, men stiller krav til selvstændighed og udvælgelse i kraft af sine åbne formuleringer, fx undersøg. Opgaven kunne lægges som bilag. 14

15 8 Matematik og fysik: Relativitetsteori og matrixregning Redegør for de grundlæggende regler for regning med matricer. Forklar, hvad den inverse matrix kan bruges til, og hvorledes den bestemmes. Beskriv grundlaget for den specielle relativitetsteori, og udled Lorentz-transformationen. Under anvendelse af matrixregning skal du gøre rede for fænomenerne længdeforkortelse og tidforlængelse. Du skal lave en eksperimentel bestemmelse af myonens levetid. Inddrag løsningen af opgaven herunder i din besvarelse. Opgave To rumskibe afsendes fra Jorden i modsatte retninger. Rumskibenes fart v i forhold til Jorden er den samme for begge rumskibe. Opskriv matricerne L 1 og L 2 for Lorentz-transformationerne for hvert af de to rumskibe i forhold til Jorden. Bevis at L 1 og L 2 er hinandens inverse, og forklar den fysiske betydning af dette. Benyt L 1 og L 2 til at opstille et udtryk for Lorentz-matricen for rumskib 2 i forhold til rumskib 1 Det antages nu at v = 0,9 c Beregn Lorentz-matricen for rumskib 2 i forhold til rumskib 1. Find den tilhørende γ-faktor, og beregn hastigheden af rumskib 2 i forhold til rumskib 1. Konkrete opgaver, der skal flettes ind i opgaven af eleven. Krav til at eleven selv fortolker grundlæggende regler for matrixregning. Tydelig anvendelse af denne teori senere. Det er ofte helt nyt stof for eleverne og ofte svært, så fint med lidt styring. Antagelsen v = 0,9 c er velkendt fra eksempler i litteraturen, så man kunne vælge et andet udgangspunkt. 15

16 9 Matematik og fysik: Bevægelse og luftmodstand med badebold Hvorfor bevæger en badebold sig ikke på samme måde som en håndbold? Opgaven skal bl.a. indeholde En opstilling af de differentialligninger, der er relevante for beskrivelse af bevægelse med luftmodstand i 1- og 2 dimensioner (fald med luftmodstand og skråt kast med luftmodstand) En redegørelse for, hvorledes vi kan løse differentialligningerne (med luftmodstand proportional med v 2 )) i det tilfælde, hvor der er tale om lodret fald. I denne forbindelse skal du bevise sætningen om separation af variable. En argumentation for, hvorfor vi ikke kan løse de tilsvarende differentialligninger for bevægelse i 2 dimensioner med de samme metoder, samt en udledning af numeriske metoder til løsning af differentialligninger, vi så kan benytte. Besvarelsen skal desuden indeholde eksperimenter med bevægelser, som kan illustrere dette. Eksperimenter kan for eksempel udføres ved at filme bevægelsen og dernæst analysere filmen vha. programmet LoggerPro. Resultaterne af dette kan sammenlignes med de løsninger man får ved løsning af differentialligningerne. Her må du gerne benytte programmet Modellus. I besvarelsen skal indgå en besvarelse af vedlagte opgave. Besvarelsen må gerne flettes ind i sammenhænge. (Besvarelsen forventes at have et omfang på sider) (NB: Den bilagte opgave er ikke tilgængelig i databasen) Styrende problemformulering, ret åbne formuleringer opgaven igennem og dog alligevel præcise udsagnsord i spil. Matematik på alle niveauer. Formuleringen virker omfattende, så måske er en bilagt opgave ikke nødvendigt. Sidste formulering om at opgavens besvarelse skal flettes ind er lidt uklar, men som udgangspunkt kan man godt tydeliggøre at løsningen på opgaven skal bruges som en del af selve besvarelsen. 16

17 10 Matematik og fysik: Linser og matricer Redegør for de vigtigste begreber i forbindelse med lysets brydning, linsestyrke og sammensætning af tynde linser. Beskriv endvidere linseformlen. Gennemgå de grundlæggende regneregler for matrixregning, kom herunder ind på, hvordan matricer ganges sammen med såvel andre matricer som med vektorer. Foretag en række målinger, som sætter dig i stand til at beskrive lysets passage af såvel spredesom samle-linser ved hjælp af en 2-dimensionel matrice. Du skal beskrive såvel hvilke målinger, der er nødvendige, hvordan de udføres, samt hvilke eksperimentelle udfordringer det indebærer. Opstil et forsøg, hvor lys passagerer gennem en række forskellige linser, og vis med udgangspunkt i en matrix-beskrivelse af hver linse, hvordan passagen kan beskrives ved en 2- dimensionel matrix. Diskuter resultatet af en eksperimentel undersøgelse af lys gennem rækken af linser i forhold til den udledte 2-dimensionelle matrix beskrivelse. Formuleringen kan sammenlignes med nummer 8, der også bygger på matrixregning. 17

18 HISTORIE 11 Matematik og historie: Galilei og verdensopfattelse Galilei og verdensopfattelse / geometrisk og statistisk model for planeter - Tre dage hos Galileo og statistisk artikel af Anders Hald. Du skal kort redegøre for de politiske og kulturelle forhold i Norditalien incl. Pavestaten på Galileis tid. Du skal redegøre for Galileis matematiske modeller og statistiske metoder i forbindelse med dennes astronomiske arbejder. Du skal i denne forbindelse inddrage ovenfor anførte artikel. Du skal sætte Galileis astronomiske arbejder ind i en historisk sammenhæng. Du skal diskutere Galileis position i datidens Norditalienske samfund ud fra de astronomiske arbejder, som han udførte, samt vurdere hans arbejder som en udfordring for den katolske kirkes traditionelle verdensopfattelse. God fagintegration, hvor hver opgavedel betinger den foregående. Fagene flettes fint sammen i sidste del af opgaven. Kravene til matematik er ikke så eksplicitte; eleven skal selv vælge modeller at fokusere på. Der henvises lidt løst til bog og artikel i selve titlen. Man kunne tydeliggøre krav til matematik ved at efterspørge særlige kompetencer, fx ræsonnement. 18

19 12 Matematik og historie: Enigma-maskinen Enigma og 2. verdenskrig Giv en kort beskrivelse af Storbritanniens militære stilling i begyndelsen af Anden Verdenskrig. Omtal kort klassisk kryptologi, og gør rede for den tyske kodemaskine Enigma og brydningen af koden. Specielt ønskes en præsentation af noget af den matematik, der ligger bag polakkernes brydning af Enigma i 1930 erne. Vurder kort, hvilken betydning dekrypteringen af den tyske kode havde for den samlede krigsførelse under Anden Verdenskrig. Diskuter, i hvilket omfang de allierede gennem brydningen af Enigma kendte til holocaust, og hvorvidt de kunne have gjort mere for at forhindre jødeudryddelsen. Omfang: sider + bilag Emnet brydningen af Enigma er velkendt i matematik og historie. I denne opgave er matematik tænkt ind som kryptologi med tråde tilbage før Enigmabrydningen, så man får et matematikhistorisk perspektiv med. Der er ikke særligt tydelige krav til hvilke dele af brydningen, der skal behandles. Brydnings-delen og matematik fylder meget, men i sidste del mest som forudsætning for diskussionen. 19

20 IDRÆT 13 Matematik og idræt: Aktionspotentialer Hvordan kan kendskabet til aktionspotentialer være med til at øge udbyttet af eksplosiv træning? For at besvare dette bør du Redegøre for samspillet mellem nervesignaler og muskelkontrakttioner. Herunder forskellige muskelfibres egenskaber. Redegøre for koblede differentialregninger og numerisk løsning af disse. Anvende dette til at beskrive modellering af aktionspotentiale via FitzHugh-Nagumo-modellen. Diskutere fysisk træning i forhold til at optimere præstationer i en selvvalgt eksplosiv idrætsgran. OMFANG: sider. (mat A og idræt B) Ret kort formulering men med et klart problem. Dog sprogligt lidt knudret. Der anvendes bør, der kan skærpes til skal. Klare krav til matematik om først teori/redegørelse og så anvendelse/modellering. Kravet til inddragelse af matematik i diskussionen er ikke eksplicit. Man kunne stille konkrete opgaver eller bilægge noget, der vil sikre et ukendt element for eleven. 20

21 14 Matematik og idræt: Doping Redegør for doping og doping-politikken i cykelsporten. Beskriv grundbegreberne i spilteori. Analyser dopingproblemet, som er beskrevet i vedlagte tekst (Doping og Etik af Jakob Rachmanski på videnskab.dk). Undersøg forskellig doping-politikkers virkning ved hjælp af spilteori. Vurdér effekten af doping i cykelsorten - kan det betale sig at dope sig? Diskutér mulighederne for at dæmme op for problemet med doping. (mat A og idræt B) Generelt en åben opgave. Krav om at beskrive grundbegreberne i spilteori. Man kunne tydeliggøre kravene uden at det går ud over muligheden for selvstændighed. Matematik går tydeligt igen i flere dele af opgaven. kan det betale sig at dope sig kunne rykkes op som styrende for opgaven. 21

22 KEMI 15 Matematik og kemi: Smertestillende medicin Giv en kort oversigt over anvendelsen af smertestillinde håndkøbsmedicin i Dnmark. Gør rede for paracetamols virkemåde som lægemiddel, herunder fordele og ulemper i forhold til anden smertemedicin. Opstil vha. differentialligninger en matematisk model for koncentrationen af stoffet paracetamol ved indtagelse af panodil. Du skal se på såvel IV-dosering som oral dosering. Desuden skal du ved oral dosering udlede en formel til beregning af tidspunktet for den maksimale koncentration. Ved IV-dosering skal du udlede en formel for halveringstiden. Gør endvidere kort rede for koncentrationsprofilen ved multipel dosering. Du skal herunder besvare vedlagte opgave. Giv en vurdering af den opstillede model. Eksperimentelt foretages: 1. Fremstilling af paracetamol ud fra p-aminophenol ved acetylering med eddikesyre og/eller eddikesyreanhydrid. Overvej: fordele/ulemper ved de to acetyleringsmidler, herunder mulighed for evt. biprodukter. Metode til renhedsbestemmelse af det fremstillede produkt: - smeltepunkt - H-NMR spektroskopisk undersøgelse af produktet. Evt 2. Analyse håndkøbsmedicin. TLC undersøgelse af produkt og håndkøbsmedicin. Besvarelsen skal i forbindelse med det eksperimentelle arbejde indeholde: En gennemgang af teorien bag de eksperimentelle metoder en beskrivelse af, hvordan det eksperimentelle arbejde er blevet udført en gennemgang af de udførte målinger og beregninger en vurdering af resultaterne, sammenlign med relevante tabelværdier for de spektroskopiske analyser med spektre fra relevanter databaser, for HNMR evt. også med et beregnet spektrum. Der er krav til matematik på flere niveauer, og de er ret specifikke. Formuleringen er meget lang, og det kan være tænkt som en hjælp, men man kan bilægge delene om eksperimentet, så eleven ikke møder en meget voldsom formulering ved første øjeblik. 22

23 16 Matematik og kemi: Oscillerende reaktioner Gør rede for fænomenet oscillerende reaktion, og gennemgå de kemiske reaktioner, som gør at iodklokken netop er et eksempel på dette. Perspektiver til andre oscillerende reaktioner. Tilrettelæg og gennemfør eksperimentelt arbejde, der undersøger hvordan temperatur og startkoncentrationer påvirker oscillationernes frekvens i iodklokken. Gør rede for, hvordan et differentialligningssystem kan optræde som en matematisk model i forbindelse med kemiske reaktioner, og gør rede for en eller flere numeriske metoder til at løse et differentialligningssystem. Undersøg Lotka-Volterra-modellen med særlig henblik på egenskaber ved faseplottet. Anvend en numerisk metode til at fremstille illustrationer af løsningskurver og faseplot. Giv endelig en vurdering af, om Lotka-Volterra modellen giver en tilfredsstillende beskrivelse af iodklokkens oscillerende opførsel. God fagintegration. Der er en klar rød tråd i formuleringen. Kravene til matematik er varierende, dækker forskellige dele af de faglige mål. Man kunne bilægge en konkret opgave. 23

24 MUSIK 17 Matematik og musik: Per Nørgård og uendelighed Om komponisten Per Nørgård og hans uendelighedsrække, om iterationer og fraktaler. Fortæl kort om komponisten Per Nørgård, og omtal hvilke matematiske emneområder, der har optaget ham. Forklar om begrebet iteration, giv en definition på begrebet og giv eksempler på iterationer i matematik: I denne forbindelse skal du redegøre for én af de geometriske fraktaler "Sierpinskitrekanten" og "Kochs snefnugkurve" og inddrage dens kantlængde/omkreds og areal. Der ønskes en analyse af "Voyage into the Golden Screen", 2. sats Du skal inddrage følgende elementer: 1) Lav en forminddeling af satsen og argumentér for, hvilke musikalske elementer der skaber denne inddeling, og gør rede for, hvilke karakteristika de forskellige formdele har. 2) Omtal konstruktionen af uendelighedsrækken og relatér til begreberne iteration og fraktal. 3) Giv eksempler på brugen af rækken, og vurdér dens betydning for satsens opbygning. Diskuter hvorfor en komponist som Per Nørgård benytter en sådan "matematisk" kompositionsteknik, og vurdér hvilken betydning dette har for musikken: "Kan det høres?" Opgavens omfang er sider + evt. bilag. Fagkombinationen er ret sjælden, men lægger op til nogle interessante emner. I denne følger man uendelighedsbegrebet i to fag, der har nogle ligheder. Fagene flettes hér ind i hinanden. Der lægges op til klassisk matematisk arbejde i starten med definitioner og ræsonnement. Senere bringes det i anvendelse. 24

25 SAMFUNDSFAG 18 Matematik og samfundsfag: Spilteori og international politik EMNE: Spilteori i studiet af international politik Giv en matematisk redegørelse for relevante dele af spilteori. Sammenlign USAs politik over for henholdsvis Libyen (2011) og Syrien (2013). I sammenligningen skal der inddrages overvejelse om R2P. Diskutér USAs handlerum i den aktuelle situation i Syrien. Inddrag bilaget. OMFANG: sider. BILAG: Meget kort formulering, der stiller krav til selvstændighed. Eleven skal selv udvælge relevante dele af teorien, og det lader til, at det ved eleven godt. For censors skyld bør kravene til relevans tydeliggøres. Anvendelse af matematik ligger implicit i sammenligningen i midterste del af opgaven. I kraft af, at den spilteoretiske modellering er omfattende, optræder matematik i mindre grad i diskussionen (er dog en del af forudsætningen for denne). 25

26 19 Matematik og samfundsfag: Økonomiske kriser Hvordan skal vi komme ud af økonomiske kriser? Redegør for finanskrisens hovedtræk i USA og Danmark med særligt fokus på økonomiske nøgletal. Udled formlen for multiplikatoren. Inddrag herunder beviset for summen af endelige og uendelige kvotientrækker. I forlængelse her af ønskes en diskussion af, hvordan vi bedst løser økonomiske kriser. I diskussionen skal der inddrages økonomiske teorier og beregninger, hvor multiplikatoreffekten indgår. Vurder kort om USA og Danmark har valgt forskellige veje ud af krisen. Omfang: sider. En formulering med to indledende faglige dele, der flettes sammen i sidste del. Kravene til matematik er primært ræsonnement og bevisførelse, og senere en anvendelse. Man kunne præcisere, om der ønskes en mere grundig introduktion til rækketeori, når der lægges op til specifikke beviser. Man kunne også inkludere modelovervejelser, der er relevante. 26

27 NOTER Projektet blev gennemført i Matematiklærerforeningen i De nedenstående matematikkolleger stod for opstilling af udvælgelseskriterier og udvælgelse af formuleringer. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem medlemmer af styrelsen med konstruktiv feedback fra udefrakommende kolleger med nye syn på sagen. Hans Damm-Jakobsen, Aarhus Katedralskole, projektleder og styrelsesmedlem Vibeke Svaneborg, Aarhus Katedralskole Anette Gregersen, Aarhus Katedralskole Peder Dalby, Aarhus Katedralskole Lasse Broby Rieks, Aarhus Katedralskole 27

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieretningsprojektet SRP

Studieretningsprojektet SRP Studieretningsprojektet SRP Samspilskursus november 2008 Fagene ifølge læreplanen - 1 1.1. I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

MATEMATIK A-NIVEAU-Net STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2011 MATEMATIK A-NIVEAU-Net torsdag 11. august 2011 Kl. 09.00 14.00 frs112-matn/a-11082011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret formelsamling

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

SRP-opgaver med matematik/naturvidenskab og dansk

SRP-opgaver med matematik/naturvidenskab og dansk Undervisningsministeriets konferencer om Samarbejdsdimensionen i studieretningsgymnasiet Matematik/ Naturvidenskab Dansk Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, måjeg først finde

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx141-MATn/A-27052014 Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold December 2015 vinter VUC Vestegnen stx Mat A Gert Friis

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering. Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC

Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering. Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC Link til resultaterne fra udviklingsarbejde i matematik http://uvmat.dk/skrift/materialer.htm Alt materiale

Læs mere

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Fag: Matematik/Historie Emne: Det gyldne snit og Fibonaccitallene Du skal give en matematisk behandling af det gyldne snit. Du skal

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Matematik A stx, maj 2010

Matematik A stx, maj 2010 Bilag 35 Matematik A stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2016/2017 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx103-mat/a-101010 Fredag den 10. december 010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2013/14 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen 7Ama1V13

Læs mere

Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen

Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Matematik A Stx, september 2009 Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00. stx113-mat/a-09122011

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00. stx113-mat/a-09122011 Matematik A Studentereksamen stx113-mat/a-09122011 Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2015 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik A Niveau A Emil Hartvig emh@skivets.dk 1bhtx13 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe102-mat/b-31082010 Tirsdag den 31. august 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Råd og vink til SRP og SSO

Råd og vink til SRP og SSO Råd og vink til SRP og SSO Af Anne Bang Larsen, ansat på Svendborg Gymnasium og regionalsekretær på Fyn, og Signe Elise Bro, ansat på Viborg Katedralskole og formand for Religionslærerforeningen for gymnasiet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 & Maj-juni 2017 Institution VUC Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Matematik

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG Matematik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX MAA 581710_STX093-MAA.indd 1 LQGG Fredag den. december kl... 03/11/09 10:53:00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 2stx101-MAT/A-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Med udgangspunkt i begrebsafklaringen fra dokumentet Matematik og den ny skriftlighed gives her fem eksempler på, hvordan de forskellige opgavetyper,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieretningsprojektet 2015

Studieretningsprojektet 2015 Studieretningsprojektet 2015 Bilag 7 i Bekendtgørelsen Studieretningsprojektet udarbejdes normalt i 2 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau, og med inddragelse af et

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Matematik i SRP (til elever)

Matematik i SRP (til elever) 1 Matematik i SRP (til elever) Matematik i SRP (til elever) INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. RAMMERNE 2 2. VALG AF FAG OG EMNE 3 3. FORBEREDELSESPERIODEN 4 4. OPGAVEFORMULERINGEN 5 5. SKRIVEPERIODEN 6 6. BEDØMMELSEN

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Præsentation af studieretningsprojektet

Præsentation af studieretningsprojektet Præsentation af studieretningsprojektet Susan Mose, Fagkonsulent i dansk kronen på værket i en trefaset progression 1.g eller 2.g 2.g 3.g Opgave i dansk og/eller historie Besvarelsen udarbejdes i tilknytning

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx132-mat/a-14082013 Onsdag den 14. august 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere