Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner
|
|
- Thomas Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabilitering er mere og andet end træning af kropslige funktioner Ved Tove Borg, seniorforsker, ph.d., ergoterapeut, Hammel Neurocenter Anden danske rehabiliteringskonference. Nyborg Strand. 9. November 2009
2 Ja, rehabilitering er også: Træning af daglige færdigheder Hjælpemidler og boligændringer Nye jobmuligheder Uddannelse og Aktivitetstilbud Ja, både medicinsk og social rehabilitering
3 Dette oplæg stiller spørgsmålet: Fanger vi kærnen i rehabilitering med de forståelser vi har - teoretisk og i praksis? Hvad er det, der skal binde de mange enkeltstående indsatser sammen og overskride overgange og snitflader?
4 Rehabilitering er for borgeren en forandringsproces i og af borgerens liv, personligt og relationelt knyttet sammen med forandring af hverdagslivet
5 Program Fokus på forandringsprocesser Brugerdeltagelse Organisatoriske rammer
6 Maleren Henri Matisse ( )
7 La desserte rouge. The Red Dining Table. 1908
8 La Capusines a la danse (II) Nasturtioms in The Danse 1912
9 Paper cuts: Ikaros, fra serien Jazz 1947
10 Papercuts: Eskimoen. 1947
11
12
13
14 For Matisse IKKE kun samme hverdagsliv færre billeder kortere tid til billeder flere praktiske hjælpemidler hjælp fra andre MEN nye og forandrede aktiviteter nye og forandrede relationer Ny livsførelse Ny håndtering af egne livsvilkår nyt liv Baseret på Mikael Wivel: Henri Matisse forsker og magiker. Lousiana Revy. 2005
15 Hvad vil vi forstå ved rehabilitering?
16 Hvidbogens forståelse Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammen hængende og vidensbaseret indsats.
17 Initiativet med Hvidbogen kunne ses som et forsøg på at råbe de ansvarlige for sundhedssektoren og det sociale område op: Vi har ikke tilstrækkelige tilbud til rådighed til en stor gruppe mennesker med funktionsevnenedsættelser Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
18 Hvidbogens forståelse inddrages ofte Begrebet rehabilitering bruges i stadig flere sammenhænge MEN: har begrebet fået plads i lovgivningen? er indsatserne blevet mere fyldestgørende?
19 Lovgivningsmæssigt Har man valgt indtil nu - at afstå fra at give en generel introduktion til begrebet rehabilitering og afklare hvad det skal medføre for rettigheder m.v.. I stedet har man udvidet begrebet genoptræning Nu indgår WHO s begreb menneskets funktionsevne Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Vejledning om træning i kommuner og regioner. December 2006
20 Brugen af begrebet funktionsevne Anerkender WHO s terminologi og den bio-psyko-sociale model fastslår at begrebet genoptræning nu: ud over træning af kropslige funktioner - skal omfatte menneskets aktivitet og deltagelse i de omgivelser de lever i Fastholder at funktionsevne skal forstås relationelt
21 Brugen af ICF Fastholder en forståelse knyttet til den bio-psykosociale model. Har især legitimering af akt. og delt. Diagnosticerer en lang række nedsatte funktioner, samt aktivitet og deltagelse på forskellige niveauer af den menneskelige funktionsevne. Deler funktionsevnen op i mindre afgrænsede dele Lægger op til en lang række afgrænsede indsatser
22 Hvordan ser tilbuddene ud i dag? Omfatter de mere og andet end den traditionelle forståelse af genoptræning: - lægelig behandling - fysisk, kropslig genoptræning - genlæring og træning af en række personlige og praktiske færdigheder, der hører et hverdagsliv til? - og senere forskellige aktivitets- uddannelses- evt. arbejdstilbud?
23 igen: Har vi fanget kærnen i rehabilitering med disse forståelser? Hvad er det, der skal binde de mange enkeltstående indsatser sammen, så overgange og snitflader overskrides?
24 En vellykket proces for borgeren? At borgeren når frem til samme funktionsevne som tidligere (=idealet) I mange tilfælde bliver målet dog den bedst mulige funktionsevne Hvordan ser da en vellykket proces ud?
25 Yehuda Ben-Yishay og George Prigatano Borgeren skal igennem en Helbredelses- og adaptationsproces med en række trin. Det er den proces rehabilitering skal støtte 1. Engagere sig 2. Erkende 3-4. Mestre og kontrollere 5. Accept 6. Identitet
26 Ben-Yishay og Prigatano fortsat: Når processen lykkes, er borgeren reintegreret i samfundet og i praksis på det niveau af produktivitet, det er mulig med blivende funktionsevnenedsættelse og med fornyet oplevelse af ego-identitet Vægt på mestring og en række mentale processer
27 Axel og Kjerstin Fugl-Meyer Borgeren skal igennem en proces, han eller hun selv skal håndtere/ mestre. Det er den proces rehabilitering skal muliggøre Når processen lykkes oplever borgeren sig som rask men som en anden i den nye situation En anden fordi: når borgerens vilkår for at håndtere sit liv ændres, ændres menneskets forståelse af sig selv, menneskets identitet
28 Fugl-Meyer & Fugl-Meyer fortsat Forståelsen af vellykket rehabilitering baseres på et begreb om sundhed: Menneskets evne til at handle og forandre sig selv og sine omgivelser Vellykket rehabilitering = at blive rask Vægt på samspil mellem handling/mesting og de mentale processer, der har med identitet at gøre
29 Fugl-Meyer & Fugl-Meyer fortsat Når processen IKKE lykkes oplever borgeren sig: A. som en passiv, stigmatiseret, utilfreds tilskuer til livet B. som rask, men præget af funktionsbegrænsninger og benægtelser af disse
30 Kendte eksempler fra praksis Borgeren x, der bliver ved med at tro, af de kropslige begrænsninger kan bedes gennem flere genoptræningsinitiativer selv om han har fået at vide, at grænserne er nået - og som udsætter og giver afkald på at eksperimentere med de mange muligheder, der er for at lære at klare sit liv med nedsatte kropsfunktioner
31 Kendte eksempler fra praksis Borgeren Y, der erkender at livet og egen livsførelse ikke kan blive som tidligere, men som ikke selv kan overskue mulighederne for at komme videre - og som ikke har kræfter til at opdage de mange muligheder, der er for et forandret hverdagsliv, der kan blive meningsfuldt
32 Hvad drejer forandringsprocessen sig om? at eksperimentere med og gøre erfaringer med de aktuelle begrænsninger sideløbende med genoptræning at genfinde og tilpasse tidligere aktiviteter og deltagelse måder at håndtere sine livsbetingelser på finde nye aktiviteter og deltagelse, der er meningsfulde organisere hverdagen på nye måder, herunder ændre relationer og mønstre i hverdagen (for sig selv og med andre) ændre omgivelsernes udfordringer og krav forstå sig selv og sine relationer til andre på nye måder Forestille sig alternative fremtider Borg.
33 Forandringsprocessen Tager udgangspunkt i: reorientering i egen livssituation Får som formål: reorganisering af hverdagslivet Sideløbende hermed: reidentifikation
34 Nogle klarer dette selv Mange har brug for støtte til igen at lære at håndtere eget liv og for igen at forstå sig selv som raske
35 Forandringerne kræver også støtte til Muligheder for at eksperimentere: med egen livsførelse i hverdagen med hverdagslivets aktivitet og deltagelse med at finde forandrede og måske nye forme for aktivitet og deltagelse, med forandrede relationer og hverdagslivsmønstre, som kan give mening og livsindhold Muligheder for psykosociale forandringsprocesser (identitet) knyttet til det konkrete hverdagsliv De to forhold skal spille sammen i langvarige gennemgribende læreprocesser
36 Dertil skal føjes: Forandringsprocesser i menneskers liv er ikke individuelle projekter De gøres mulige i fællesskab med andre i de sammenhænge man lever i familiemedlemmer, gode venner De professionelle initiativer skal derfor også omfatte støtte til borgerens nærmeste relationer og de konkrete omgivelser
37 Opsamling: Bidrag til en vellykket forandringsproces 1. Støtte til at borgeren skal deltage i behandling og genoptræning af sine kropslige funktioner (motivation) 2. Muligheder for at borgeren kan lære at håndtere eget forandrede hverdagsliv med de aktuelle funktionsevnenedsættelser, herunder til at eksperimentere med et forandret hverdagsliv med ændret aktivitet og deltagelse, ændrede relationer, forandrede omgivelser 3. Støtte til at borgeren kan komme til forståelse med sig selv og andre i den forandrede situation 4. I alle former for støtte må borgerens nærmeste medtænkes Skabe billeder af alternative fremtider
38 Vigtigt at undgå Passiv tilpasning til utilfredsstillende vilkår, hvor der ikke er afprøvet flere muligheder Afslutning af rehabiliteringsstøtte før det rette spor i et forandret liv er fundet
39 brugerinddragelse, borgerdeltagelse, borgerbeslutning, borgeren i centrum, empowerment
40 Argumentet for borgerdeltagelse er: Hvis borgerens hele livssituation skal stå i centrum for rehabilitering, må dette ske: med borgerens accept og ud fra borgerens egne perspektiver
41 Hensigtsmæssigt fordi? I hverdagslivet er det klart for borgeren hvilken betydning de konkrete funktionsevne-nedsættelser har I hverdagslivet fremgår det hvilke ressourcer, der er at bygge på Her findes hverdagslivskræfterne med motivation for rehabilitering og for at fortsætte livet Hertil er den menneskelige identitet bundet
42 Borgerens hverdagsliv i det professionelle arbejde Hvordan? Inddragelse af hverdagslivet kan kun ske ved at borgeren selv bidrager med sit indefra-perspektiv herpå Hvorfor? Borgerens perspektiv på betydning og relevans giver: relevante rehabiliteringsinitiativer effektive rehabiliteringsindsatser
43 Hvor finder vi forandringsprocesser i WHO bio-psyko-sociale model? - de kropslige funktioner - menneskets aktivitet og deltagelse - omgivelserne såvel de menneskelige som de materielle I alle elementer af modellen
44 Dette oplægs antagelse: For at indfange det centrale i borgerens forandringsprocesser NØDVENDIGT Ikke alene at vurdere de enkelte dele, der kan klassificeres, men sikre - vurdering af betydningen af de enkelte dele - - vurdering af relationerne mellem delene = selve funktionsevnen Det er nødvendigt at se det hele i borgerens eget perspektiv
45 Forudsætningen for en bruger- og forandrings-orienteret indsats er: (Begreber, teorier og færdigheder der bidrager til) At forstå borgeren som deltager Som deltager i et hverdagsliv i fællesskab med andre At se enkeltsituationer som en del af en større social praksis - på tværs af forskellige sammenhænge og - på langs af en livsbane Det drejer sig ikke alene om at klare symptomer, funktioner og situationer, men om at klare et liv
46 Et forsøg på: at bidrage til forståelsen af selve kærnen i rehabilitering: at rehabilitering for mange borgere drejer sig om støtte til en forandringsproces, der er personlig og relationel og som forbindes med forandring af hverdagslivet at understøtte hvidbogens forståelse af rehabilitering
47 Har denne forståelse en chance for at bidrage til udvikling af praksis på det organisatoriske niveau? Støtte til forandringsprocesser af denne type: KAN IKKE operationaliseres og standardiseres som ens tilbud. De skal netop individualiseres og bliver derfor forskellige og mangfoldige KAN standardiseres som muligheder der skal skabes. (Den Danske Kvalitetsmodel omfatter eks. herpå)
48 Endnu en vanskelighed De kan vanskeligt stilles til rådighed indenfor En `bestiller- udfører-model der baseres på ens tilbud De forudsætter professionel dømmekraft på professionsbachelor-niveau eller tilsvarende
49 Der må tages et videnskabeligt ansvar for at anerkende, at indsatser som disse IKKE kan vurderes på samme præmisser som biomedicinsk forskning, så politikere tør tro på, at sådanne indsatser har en nødvendig kvalitet Det er en lang diskussion, som forhåbentlig vil fortsætte med tiltagende styrke Schwandt
50 Referencer Wivel M. Lousiana Revy. aug Hvidbogen, Socialministeriet, Sundheds- og Indenrigsministeriet. Vejledning om træning i kommuner og regioner Yishay Y & Prigatano G. I: Prigatano: Principles of Neuropsychological Rehabilitation. Oxford University Press. Oxford Fugl-Meyer A & Fugl-Meyer K. The Coping Process after Traumatic Brain Injury. Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicin Supplement, no Borg T. Livsførelse i hverdagen under rehabilitering Oehlenslager B. Schwandt T. Evaluating Holistic Rehabilitation Praxis. Kommuneforlaget, no Tove.Borg@mail.tele.dk
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereRehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning
Læs mereKirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereEn forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.
Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på
Læs mereIdealet. Virkeligheden
2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereGENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning
Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller
Læs mereNext exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud
Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud En brændende platform. Brændende platform - en vej til forandring i Center for udvikling og beskæftigelse. - Lukningstruet beskæftigelsestilbud - Matrikelrokade
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereDilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018
Dilemmaer og debat Claus Vinther Nielsen Professor Thomas Maribo Forskningsleder Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland I fremtiden vil der være øget behov og fokus på rehabilitering nationalt
Læs mereTeknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger
Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger Rehabiliteringskonference 2019, Et menneske et liv. Meningsfuld rehabilitering belyst gennem metoder, redskaber og indsatser.
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereVELKOMMEN TIL SESSION 3
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 3 Samarbejde om sundhedsudfordringer drivere og barrierer for kommunerne og regionernes fælles indsats SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereIndledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap
1 Indledning Psykiske vanskeligheder: Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den
Læs mereRehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering
Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereNye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs merePå vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?
På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde tada@phmetropol.dk Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs mereVisitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge
Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereVurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens
Læs mereDe traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange
De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de
Læs mereÆldre, værdighed og rehabilitering
Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og
Læs mereFra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik
10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.
Læs mereRecovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereVIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI
VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI Hvorfor skal vi inddrage borgerne? Det er ikke altid det som de professionelle selv
Læs mereOm handicapforståelser og rehabilitering
Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike
ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske
Læs mereVelkommen. Myndighedsafdelingen
Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap
Læs mereEddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse
Eddie Göttsch Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse Indsatser til borgere m. psykosociale/psykiatriske udfordringer + 85-støtte til borgere med udviklingshandicap 98 borgere i botilbud
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereMyndighed og rehabilitering Opgave rela4on sammenhæng. Hvordan kan vi oversæ:e rehabilitering så borgeren også forstår det?
Myndighed og rehabilitering Opgave rela4on sammenhæng Hvordan kan vi oversæ:e rehabilitering så borgeren også forstår det? Årskursus for myndighedspersoner 16.- 17. November 2015 Lis Puggaard Social loven
Læs mereNetværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering
Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen Rehabilitering Definitioner, udfordringer og muligheder Onsdag den 27. februar 2013 Kl. 12:30 13:30 MarselisborgCentret P. P. Ørums Gade 8, 8000 Århus C 1 Program MarselisborgCentret
Læs mereRehabilitering en udfordring for sygeplejersker?
Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs mereRehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?
Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik
Læs mereEt kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Læs mereICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008
ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereRehabilitering skaber vi sammen
Rehabilitering skaber vi sammen 8. nationale rehabiliteringskonference PSYKOSOCIAL REHABILITERING PÅ CYKEL - når psykiatribrugeres viser deres potentiale og medarbejdere bliver til rigtige mennesker Mandag
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereSundhedspædagogik og ledelseskompetence
Sundhedspædagogik og ledelseskompetence 1 LEDERGRUPPE I ODSHERRED DEN 4. NOVEMBER 2013 K A R E N W I S TO F T P R O F E S S O R, G R Ø N L A N D S U N I V E R S I T E T & L E K TO R, I N S T I T U T F
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs mereFunktionsevnemetoden
Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen
Læs mereRehabilitering 2.0 recovery-orienteret kvalificering
Rehabilitering 2.0 recovery-orienteret kvalificering Specialkonsulent. Projektleder Finn Blickfeldt Juliussen. Ergoterapeut. Psykoterapeut. Rend mig i recovery som ikke implementeres Vi vil ikke ha det
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereEffekt det nye velfærdsparadigme 11 oktober 2018 Hotel Koldingfjord Kommunaldirektør Helene Bækmark, Faaborg-Midtfyn Kommune
Effekt det nye velfærdsparadigme 11 oktober 2018 Hotel Koldingfjord Kommunaldirektør Helene Bækmark, Faaborg-Midtfyn Kommune Dette oplæg starter i 1504 David repræsenterer den nye humanisme, der er dybt
Læs meregladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereRehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?
Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern
Læs mereMerudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereRehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse
Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mere