Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser"

Transkript

1 Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner i perioden rammen om et eksperimenterende vidensmiljø, hvor 14 af regionens Uddannelsesinstitutioner eksperimenterer med nye måder at bedrive uddannelse på. Det overordnede sigte med laboratoriet er at højne uddannelsesfrekvensen og kompetenceniveauet i regionen ved at skabe bedre, mere attraktive og mere relevante uddannelser og derigennem styrke virksomhederne betingelser for vækst. Uddannelseslaboratoriet omfatter alle erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i regionen - fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelser på akademi og professionsniveau - samt repræsentanter fra de praktiksteder og virksomheder, de samarbejder med. Uddannelseseksperimenterne finder sted inden for fem programmer, der alle danner rammen om afprøvning af nye måder at bedrive erhvervsrettede uddannelser på: 1. Kompetencer i verdensklasse 2. Nye samspilsformer mellem uddannelse og erhverv 3. Den eksperimenterende organisation 4. Education on demand 5. Nye karriereveje Indenfor hvert program arbejdes der indenfor et antal eksperimentspor, som i særlig grad udfolder programmets tema. Eksempelvist arbejdes der indenfor program 1 med eksperimenter indenfor følgende spor: Erhvervsrettet innovation, talentudvikling og motivation samt fag og faglighed på nye måder. 1 Eksperimenter, der forandrer Udannelseslaboratoriet udspringer af en klar ambition om at ville forandre og forbedre de erhvervsrettede uddannelser. Laboratoriets afsæt er således en forandringsteori om, at uddannelserne ved at eksperimentere med deres praksis inden for de fem programtemaer også kan forandre og forbedre deres uddannelser til gavn for både elever/studerende, virksomheder og Region. Uddannelseslaboratoriet skal derfor danne ramme om en række eksperimenter, hvor de deltagende uddannelsesinstitutioner systematisk arbejder med at forandre og forbedre deres praksis. Dette arbejde tager afsæt i en fælles metode Eksperimenthjulet (gengivet på s. 2). Eksperimenthjulet skal sikre kvalitet, systematik og fremdrift i eksperimenterne og derigennem skabe de ønskede forandringer. Vigtige elementer i eksperimenthjulet er: Afprøve noget nyt i en i en afgrænset proces. Eksperimenter giver mulighed for at afprøve nye tiltag i en afgrænset proces, hvor det er muligt at studere eksperimentets effekter og resultater, inden der tages stilling til, om eksperimentet skal udbredes til resten af organisationer. Eksperimenter er per definition reversible dvs noget der kan stoppes, hvis resultatet ikke bliver som forventet. 1 Læs mere om Uddannelseslaboratoriet og de fem programmer på 1

2 Den systematiske indtænkning af viden. Eksperimenterne og de hypoteser, de tager afsæt i, er således baseret på den eksisterende viden og i særdeleshed nyeste viden om, hvad der medvirker til at forbedre praksis, og de udfordringer, der præger uddannelserne. Tilsvarende samles der viden ind undervejs i eksperimentet om, hvad der sker og hvilke forandringsprocesser, det giver anledning. Endelig danner viden om eksperimentets resultater og effekter afsæt for en vurdering af, om eksperimentet skal udbredes, revideres eller stoppes. Den tætte kobling til uddannelsernes kerneydelse: Uddannelse. Til forskel fra mange udviklingsprojekter skal eksperimenterne ikke ske ved siden af den daglige drift, men derimod tænkes ind i den daglige drift. Det er den daglige praksis omkring det at lave erhvervsrettede uddannelser, der eksperimenteres med og det er også her, der skal laves forandring og forbedring, der kan drives videre, når eksperimenterne er afsluttet. Opbygning af den eksperimenterende organisation. Centralt er også, at uddannelseseksperimenterne skal forankres på et organisatorisk niveau og gennemføres i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Eksperimentet skal således både have et strategisk sigte (noget uddannelsen ønsker at forandre) og en forankring i den daglige drift (en praksis, der forandres). Målet med uddannelseslaboratoriet er således, at ledelse og medarbejdere får en fælles kultur for arbejde med systematiske uddannelseseksperimenter til gavn for forandring og fornyelse af praksis. Model for eksperiment og vidensflow (eksperimenthjul) Eksperimenthjul Viden/handling/praksis der virker Planlæg transformation (Formulering og målsætning) Hvilke hypoteser testes? Hvad skal eksperimentet forbedre/forandre? Viden/handling/praksis der udvikles Revidering eller implementering Hvad skal udbredes? Hvad skal stoppes? Hvad skal korrigeres? Hvad skal fastholdes? Hvad kan implementeres? Udfør eksperiment Hvad sker der? Hvordan sker det? Viden/handling/praksis der udfordres Evaluer (analyser) eksperiment Hvad blev bedre (effekter)? Hvordan blev det bedre? Hvad blev anderledes? Hvordan blev det anderledes? Hvilke barrierer opstod? Viden/handling/praksis afprøves Et transformativt forskningsdesign Centralt for den forskning, der pågår i Uddannelseslaboratoriet er, at den har fokus på at dokumentere og understøtte de forandringsprocesser, der pågår i laboratoriet. Forskningens videnudvikling og forandringsprocesserne på uddannelserne er på den måde tæt forbudnet. Forskningen tager derfor afsæt i en transformativ forskningstilgang. Det vil sige en forskning, der har som sigte at forbedre og forandre konkret social praksis 2, og hvor forskningen aktivt 2 Transformativ forskning beskrives blandt andet af Ib Ravn (2010) i Tidsskrift for arbejdsliv, nr 1,

3 understøtter og dokumentere de forandringsprocesser, der pågår.. Den transformative forskningsvaliditet skal således i sidste ende måles på, hvorvidt den skaber praktiske effekter i form af konkrete forbedringer. Centrale spørgsmål for transformativ forskning er derfor: Hvad forbedres/forandres? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er bestemt af den konkrete kontekst, hvad kan overføres til andre kontekster? Center for Ungdomsforskning er forskningspartner i projektet med ansvar for to af projektets forskningsindsatser. Dels aktionsforskning i forhold til udvikling af eksperimenthjulet som en metode, der kan i størst mulig udstrækning understøtter forandring og skaber konkrete forbedringer inden for de fem programmer. Dels følgeforskning i relation til program 1 med fokus på at dokumentere i hvilket omfang eksperimenterne i programmet medvirker til at øge elevernes kompetenceudvikling og læringsudbytte. I det følgende gennemgås forskningsdesign og milepæle for de to forskningsindsatser. Aktionsforskning i relation til Eksperimenthjulet Forskningsindsatsen omfatter her design, forskningsbasering, analyse og vidensopsamling i forhold til udvikling af Eksperimenthjulet og dets forskellige faser. Målet er at udvikle, videnbasere og sprede eksperimentmetoder, der kan bruges som udgangspunkt for at skabe effektfulde forandringsprocesser på de erhvervsrettede uddannelser og efterfølgende også i andre dele af uddannelsessystemet. Aktionsforskning forstås i denne sammenhæng som forskning, hvor forskere og praksis indgår i en kollaborativ proces om at skabe forandring i en konkret praksis 3. Forskere og praktikere arbejder sammen om alle faser i forandringsprocessen - både i forhold til at designe forandringsprocessen, samskabe den viden, der udvikles i projektet, samt bruge den som afsæt for fælles læreprocesser. Forskere og praktikere har imidlertid forskellige kompetencer og roller i aktionsforskningen. Forskningen indgår med sin særlige kompetence i forhold til at sikre en systematisk videnbasering og vidensopsamling af forandringsprocessen. Mens praktikerne indgår med viden og reflektioner i forhold til konkret at forandre praksis ligesom det er praktikerne, der er udførende i forhold til at forandre praksis. I Uddannelseslaboratoriet omhandler aktionsforskningen arbejdet med at udvikle og designe Eksperimenthjulet og de metoder, der understøtter det, sådan at det i størst muligt omfang kan bidrage til at skabe de effekter og forandringer, der indgår i projektets formål. Eksperimenthjulet er således et fælles design, der gennem laboratoriet afprøves, evalueres og redesignes med fokus på at skabe det mest effektfulde metodedesign i forhold til at forbedre de erhvervsrettede uddannelser og på sigt også andre uddannelsesformer. Aktionsforskningen spiller sammen med den interne evaluering, der systematisk er indtænkt i arbejdet med de enkelte uddannelseseksperimenter (fase 3 i Eksperimenhjulet). Hvor den interne evaluering har fokus på at dokumentere og evaluere effekterne af det enkelte eksperiment, har aktionsforskningen fokus på at dokumentere og evaluere Eksperimenthjulet som en metode til at skabe effektfulde forandringsprocesser i uddannelsesorganisationer. 3 Se bla. Greenwood & Lewin

4 Forskningsspørgsmål Hvad skaber kvalitet og fremdrift i Eksperimenthjulet i forhold til at skabe de ønskede forandringer og effekter? Hvordan bidrager forskellige værktøjer og interventioner til at skabe forandring? Hvad er de organisatoriske forudsætninger for at bruge Eksperimenthjulet som forandringsmetode? Hvordan skal uddannelseseksperimenter organiseres og drives hvis målet er at skabe effektfulde forandringer? Hvilke nyskabelser er udviklet undervejs i forhold til at skabe eksperimenterende uddannelsesorganisationer? Hvordan kan Eksperimenthjulet udvikles og udbredes som en generel metode til at understøtte forandringsprocesser i uddannelsessystemet? Metoder Designmøder med projektchef og udviklingsgruppe (UG). Refleksionsmøder med partnerskabskreds og programgrupper. Observation af aktiviteter i udvalgte eksperimenter. Interview med ansvarlige og deltagere i de enkelte eksperimenter. Procespapirer og prototyper, udviklet i forbindelse med Uddannelseslaboratoriet. Intern evaluering og logbøger fra udvalgte eksperimenter. Afrapportering Resultater og vidensopsamling fra aktionsforskningen afrapporteres i to overordnede publikationer: Metodehåndbog, planlagt efterår Metodeartikel, planlagt forår Samt i løbende i oplæg og notater. Forskerteam Lektor og forskningsleder Camilla Hutters fra Center for Ungdomsforskning er ansvarlig for gennemførsel og afrapportering af aktionsforskningen. Der indgår desuden studentermedhjælp til dataindsamling og bearbejdning af data. Der vil i forbindelse med aktionsforskningen blive etableret et tæt samspil mellem på den ene side mellem selve forskningsdelen (dataindsamling og analyse) og så den konkrete udvikling og afprøvning af eksperimentmetoderne. Design og metodeudvikling i relation til eksperimenthjulet vil derfor ske i et tæt samspil mellem forskningslederen, projektchef Dorrit Sørensen og den udviklingsgruppe, der arbejder med at afprøvning og erfaringsopsamling i forhold til de konkrete eksperimentmetoder. 4

5 Plan for aktionsforskning Periode Eksperimentperiode Dataindsamling Output Januar-august 2012 Opbygningsfase: Klargøring og etablering af Uddannelseslaboratoriet Udvikling af prototype på Eksperimenthjulet Gennemførelse af baseline studium Erfaringer med prototypetest via workshop med eksperimentansvarlige. Erfaringer med brug af baseline i indkredsningen af eksperimenter procespapirer og fokusgruppeinterviews med deltagere. Prototypenotat Prototypeværktøjskasse Begge dele i samarbejde med Udviklingsgruppe (UG) September 12 marts 13 Eksplorativ fase: Afprøvning af eksperimenthjul Gennemførelse af hypoteseworkshops Igangsætte korte, afgrænsede eksperimenter Etablering af forsøgszoner Observation af hypoteseworkshops Procespapirer fra hypoteseworkshops Interview med 4 deltagere: - Hvad skete der i workshops? - Hvad rykkede ifht at indkredse eksperimenter? - Hvad blev anderledes og hvorfor? - Hvordan blev viden inddraget i udformning af eksperimenterne? - Hvilke eksperimenter er efterfølgende sat i gang? - Hvordan er Eksperimenthjulet anvendt som metode? - Hvilke organisatoriske forudsætninger og barrierer har der været for at igangsætte eksperimenter? Revideret eksperimenthjul/ værktøjskasse (med UG) Metodehåndbog (med UG) Designworkshop med udviklingsgruppe. Review af eksperimenthjulet mhp korrigering og videreudvikling Marts september 13 Design og udviklingsfase: Hvordan designes eksperimenter? Hvordan inddrages viden i designfase? Hvor nyskabende er de forandringer, der ønskes opnået? (innovationskraft) Hvordan organiseres eksperimenter Observere hypoteseworkshops Følge 3-4 udvalgte eksperimenter observation af udvalgte eksperimenter, interview med eksperimentansvarlige og evt. elever Designworkshop med udviklingsgruppe og evt. programgrupper mhp at forstærke 5 Vidensnotat Evt. paper til ECERkonference om eksperimentmetode

6 (forsøgszoner)? Hvordan opbygges der faglige fællesskaber/ vidensmiljøer omkring eksperimenterne? eksperimentmetode og eksperimentorganisering September 13 marts 14 Gennemførelse og evaluering: Gennemførelse af eksperimenter Observere effekter forske i egen praksis, se efter tegn på effekt Intern evaluering gå fra data til viden Intern evaluering mhp revidering og korrektion Følge 3-4 eksperimenter med fokus på hvilken videnudvikling, der sker undervejs. Via logbøger/videologbøger, observation af evalueringsmøder, interviews Materialer indsamlet ifbm intern evaluering hvilken viden og forandring dokumenteres her. Designworkshop med udviklingsgruppe og evt. programgrupper mhp at forstærke eksperimentmetode. Vidensnotat Marts oktober 14 Videnspredning og forandring: Hvilke effekter er skabt i forhold at skabe de ønskede forandringer? Hvad skal der til for at forankre viden i eksperimentorganisation? Hvad skal der til for at sprede viden til andre organisationer? Interview med eksperimentansvarlige fra 4-5 eksperimenter ca. to måneder efter eksperimentafslutning. Fokus på hvordan eksperimenter vurderes og hvordan viden forankres og spredes Observation af møder og workshops med fokus spredning og forankring af viden Metodeartikel Revideret håndbog 6

7 Forskningsdesign for forskningsundersøgelse af eleverne udbytte af uddannelseseksperimenterne Formål At bedrive følgeforskning i forhold til, hvordan eksperimenterne i program 1 medvirker til at øge elevernes kompetenceudvikling og læringsudbytte. Herunder hvilken betydning det har, hvordan eleverne inddrages i eksperimenthjulets forskellige faser. Fokus er på at belyse: Elevernes stemme og oplevelser i forbindelse med eksperimenterne. Hvordan oplever de eksperimenterne? Hvordan spiller de sammen med deres læringstilgange? Elevernes konkrete læringsudbytte som følge af eksperimenterne (lærer de mere, bliver de dygtigere?) I hvilket omfang eksperimenterne bidrager til at motivere og fastholde eleverne i uddannelse (Øges uddannelsesfrekvensen? Bliver uddannelserne mere attraktive)? Hvilke elevroller, udvikler eksperimenterne hos eleverne?? Hvordan kan eleverne involveres som aktører og medskabere? Hvordan kan skolerne arbejde videre med systematisk og strategiske at indtænke elevernes perspektiv og roller i uddannelsesudviklingen? 4 Forskningstilgang Følgeforskning indebærer, at forskeren gennem forskningsmetoder følgeret antal eksperimenter over tid med fokus på dels at følge processen og de resultater, der løbende skabes. Dels at sikre dokumentation af og refleksion omkring processen. Forskeren opgave er i samarbejde med deltagerne løbende at trække det ud, der kan læres og give anbefalinger til, hvordan der bør gås videre og om de oprindelige mål bør ændres. Følgeforskning kan derfor forstå som en forskningsbaseret, formativ evaluering, hvor slutrapporten samtidig kan indgå i Uddannelseslaboratoriets interne evaluering. Følgeforskningen vil således følge program 1 i alle dets faser med et fokus på at følge og dokumentere hvilke effekter eksperimenterne bidrager til i forhold til at få flere elever til at gennemføre en erhvervsrettet uddannelse. Metoder Elevdata, der dokumenterer læringsudbytte og fastholdelse både inden og efter eksperimentet Data indsamlet i forbindelse med eksperimenternes interne evaluering Supplerende dataindsamling observation af eksperimenter, interviews med elever før og efter Referater og procesdokumenter fra refleksionsmøder. Afrapportering 4 Der vil i forhold til sidstnævnte spørgsmål også blive inddraget eksperimenter fra en pulje med særligt elevretttede eksperimenter. 7

8 Følgeforskningen afrapporteres i en rapport på ca 30 sider. Plan for følgeforskning Fokus Følgeforskning Tidspunkt Startbillede Indsamle data om eleverne før eksperimenter i gangsættes. Metoder til at inddrage elevernes perspektiv Dels fra baseline, dels via institutionsdata Metodeworkshop for eksperimentansvarlige om metoder til at inddrage og belyse elevernes perspektiver både i design, udvikling og evaluering af eksperimenter. Forår2013 Forår 2013 Dataindsamling i udvalgte eksperimenter i program 1 Data, der dokumenterer hvilke effekter eksperimenterne skaber i forhold at øge elevernes læring, motivation og/eller fastholdelse Intern evaluering Evalueringsworkshop med afsæt i eksperimenternes interne evaluering Efterår 2013 Efterår 2013 Afrapportering Forskningsrapport, der belyser metoder, effekter og anbefalinger i forhold til at styrke elevernes læring, motivation og fastholdelse Januar

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse

Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse 1 Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 15. april 2012 2 Indhold Indledning... 3 Den eksperimenterende

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter Kompetenceudvikling gennem eksperimenter På kanten af kernefagligheden 12. April 2016 Konsulent Anders Sandborg Nielsen Lektor Anne-Mette Krifa Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for ledelse

Læs mere

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer.

Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Håndbog til den eksperimenterende tilgangs konkrete metoder. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November 2013 Prototype 1 Viden/handling/praksis,

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent

Læs mere

Den eksperimenterende tænkning og metode

Den eksperimenterende tænkning og metode Den eksperimenterende tænkning og metode Uddrag udarbejdet til afslutningskonference den 8. oktober 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, oktober 2014 1 For information on obtaining additional

Læs mere

Eksperimenter i undervisningen

Eksperimenter i undervisningen Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER

KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER 1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER BILAG TIL HÅNDBOG TIL EKSPERIMENTHJULET- SÅDAN ARBEJDER DU MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER

Læs mere

Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis

Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis Camilla Hutters, Dorrit Sørensen & Tove Svejstrup Christensen FoU konferencen 23. februar 2015 Reformer kalder på eksperimenter Nye reformer fordrer

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN

TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN 1 TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN I dette afsnit beskriver vi det arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelseseksperimentet. Indledningsvis tager vi et historisk

Læs mere

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte

Læs mere

Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet

Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet KOLOFON EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM MIDTVEJSEVALUERING Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet Midtvejsevalueringen er

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Udarbejdet af RUC og Team Arbejdsliv for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium KOLOFON MIDTVEJSEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Projektet og programmerne Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2012-02-27 1 Indhold Projektkarakteristik... 2 Baggrund for Det erhvervsrettede

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet 1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

UCL uddanner til fremtiden

UCL uddanner til fremtiden Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Tværgående Uddannelsesudvikling 25-feb-2017 Udarbejdet af ULRM Journalnummer Dokumentnavn Fremragende uddannelse til strategi drøftelse 2018-2020 Dokumentnummer UCL

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet

Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Trine Juul Røttig tjuulr@gmail.com Twitter: @trinejr Procesdesign for 9.klassesprojektets eksperimentforløb Indholdsfortegnelse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere