VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg
|
|
- Ida Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8
2 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium, plejehjem, kirke, fritidscenter, pensionisthaver og idrætspark. Tingbjerg afgrænses af boligområdet Utterslev Huse, kommunegrænsen mod Gladsaxe, Hareskovvej, Ruten og Vestvolden. Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod der som reaktion på industrialiserings slumbebyggelser nye byidealer, hvor man lagde vægt på sunde boliger i grønne omgivelser. De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. har især præget Københavns udvikling siden midten af 1800-tallet, særligt de seneste 100 år er kendetegnet ved de store planer og opførelse af nye bydele uden for byens oprindelige snævre rammer. Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.8 Tingbjerg, på kortet markeret med den blå cirkel. 2
3 Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægninger af nye boligområder, hvor der fra starten skabes plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger, altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den måde man planlægger og anlægger nye boligområder på også i dag. Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede. Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes, blev livet i det offentlige rum også anderledes - der skabtes i højere grad rum for alle befolkningsgrupper. Begrundelse Bebyggelsen for Tingbjerg er udarbejdet i 1950 af arkitekt Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med havearkitekten C. Th. Sørensen. Førstnævnte har også stået for udformningen af næsten al bebyggelse i Tingbjerg. Tingbjerg fremstår næsten som en selvstændig by, hvilket også var Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier De 3-etages husblokke i gule mursten og med lave tage omkring grønne friarealer er et gennemgående tema i Tingbjerg planens bærende ide tænkt fra Steen Eiler Rasmussens side, idet udformningen skulle styrke naboskabet og samhørigheden i området. Til trods for de nuværende problemer rummer byområdet mange kvaliteter - bebyggelsen er opført i menneskelig skala, og boligerne har en høj standard. Bebyggelsesplanen forener på en heldig måde parkbebyggelsens landskabelige karakter med karrébebyggelsens gadeforløb. Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader 3
4 En del af husenes arkitektur er præget af hvide flytbare skodder som her ved Midtfløjene. Den oprindelige byplan med spændinger og drejninger i bygningernes indbyrdes samspil, hvor vejenes let buede forløb har stor betydning for de visuelle oplevelser i kvarteret. Den varierede bearbejdning af uderummene, bl.a. de smukke grønne gårde mellem mange af husblokkene. Tårnhuset er den eneste bygning i mere end 3 etager Kulturmiljøets bevaringsværdier Den veldefinerede afgrænsning mod de grønne omgivelser Den landskabelige tilknytning til det omkransende moselandskab 4 Kulturhistorie Tingbjerg blev opført over en 15-årig periode fra slutningen af 1950'erne til begyndelse af 1970'erne. De boliger er opført af almene boligselskaber. Tingbjerg er opført på arealer, som oprindeligt var landbrugsjord tilhørende gårdene i Husum. Omkring 1900 opkøbte Københavns Kommune store arealer i området Arkaderne med bygningerne med altangange er et af bebyggelsen mest markante steder. Det svagt krummede gadenet giver området levende synslinjer, hvor øjet hele tiden brydes.
5 Bebyggelse langs Grostedet. De kraftige plantekasser under vinduer og ved altaner er med til at præge bygningerne. omkring Brønshøj, Husum og Emdrup, landbrugsdriften ophørte, og der blev udlagt kolonihaver, hvor Tingbjerg nu ligger. I forbindelse med saneringen af det indre København i 1940'erne opstod der et stort behov for genhusning. Tingbjerg er et af de nye byområder, der blev opført til genhusning og afhjælpning af den store boligmangel i efterkrigstiden. Tingbjerg skulle falde ind i det åbne landskab. Derfor måtte der højst bygges i tre etager, bortset fra højhuset, som skulle kamuflere den oprindelige varmecentral. Arkitekterne tegnede en mønsterby - en by i byen - efter engelsk forbillede beplantet med træer, bærbuske og rosenpergolaer. Området fik egen kirke, skole, butiksstrøg og et stort udbud af institutioner, bl.a. en af landets første byggelegepladser. Alt sammen skulle det være med til at skabe rammen om det gode liv. I de mange grønne haverum mellem husene blev der skabt god plads til, at børn kunne lege og naboer mødes. I 1996 kom Utterslev Huse til. Bebyggelsen ligger i forlængelse af Tingbjergs hovedgade, Ruten, og rummer bl.a. et seniorbofællesskab. I begyndelsen blev bebyggelsen anset som et særdeles attraktivt alternativ til de små utidssvarende boliger i de tætte brokvarterer. Den isolerede beliggenhed er senere blevet kritiseret, og området har i en årrække lidt under svære sociale problemer, og en fornyelse er under planlægning. Indkøbscentret ud til Ruten, som er områdets hovedvej. Mange af bygningerne har indrykkede indgangspartier der giver en opdeling i de lange husblokke som her langs Stengavl. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Tingbjergbebyggelsen er tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Størstedelen af bebyggelsen var færdigopført i 1970, men helt frem til 1983 blev der opført bygninger, senest Tingbjerg Kirke tegnet af arkitekt Kaj Lyngfeldt Larsen. I 1996 kom en ny bebyggelse til, der fik sit eget navn: Utterslev Huse, som ligger i den sydvestlige del af Tingbjerg ud til fredede arealer ved Vestvolden. Tingbjerg er et af de første eksempler på efterkrigstidens bybygning i større skala baseret på grundige sociale studier, og der er i sin bebyggelsesplan udtryk for et forsøg på at forene parkbebyggelsens grønne karakter med karrébebyggelsens præcise gaderum. Tingbjerg ligger på en lav bakke, der omkranses af grønne områder. Bebyggelsens placering på en bakke, og den klare afgræsning mod de omgivende grønne arealer får Tingbjerg til at fremstå som en selvstændig by. Bebyggelsen er tilpas lav til, at den kan dukke sig bag beplantningen. Mod vest, nord og øst danner facaderne svagt krumme "bygningsfronter". Mod Vestvolden i syd trækkes de grønne arealer ind mellem de nordsydgående boligstok- Lege- og opholdsarealer ved skolen. 5
6 ke, og gavlene markerer sig udadtil. En rækkehusbebyggelse i en etage danner en mere glidende overgang til de grønne områder mod vest, og det samme er tilfældet med fritidscentret mod nordøst. Indadtil virker bebyggelsen homogen med ensartede bygningsvægge og rumdannelser. Tingbjerg Skoles sportsarealer er dog af væsentligt større dimensioner end gårdrummene og udgør et åbent træk centralt i bebyggelsen. Tingbjerg Kirke, skolens sportshaller og i særlig grad det tolv etager høje Tårnhuset er de mest markante enkeltbygninger. Bebyggelse langs Hækkevold med forskudte huse. 1-etages handicapboliger. Delområder og elementer i bebyggelsen Bebyggelsesplanen Bebyggelsesplanen respekterer landskabets form og forstærker den naturlige bakke ved placeringen af den afgrænsede bebyggelse, hvilket især kan opleves fra Hareskovvej. Vejbetjening sker med et net af let krumme veje, der via et ringsystem er koblet til det overordnede vejnet. Denne kobling sker i det sydøstlige hjørne, hvor der ligger et butikscenter afsluttet af Tårnhuset, der er placeret på den sydlige ringvejs højeste punkt, hvor det udgør et vartegn for bebyggelsen. Fra butikstorvet ses Grundtvigs Kirke henover Utterslev Mose. Rumdannelserne inde i Tingbjerg er homogene. Dimensionerne i de mange gårdrum er ensartede uden at bebyggelsen virker monoton. Variation skabes af små forskelle i rumstørrelser og -forløb, ved friarealernes udformning og placering af lave bygninger i nogle af gårdrummene. Den lange rækkehusbebyggelse mod Langhusvej. 6 Boligblokke Boligblokkene er overvejende placeret i et vinkelformet Det vinkelformede bygningsmønster skaber en række store haverum der giver bebyggelsen et grønt og frodigt præg.
7 mønster, der skaber en række store haverum. Boligblokkene følger og understreger de krumme vejforløb, ofte ved langsgående huse på den ene side af vejen kombineret med gavlvendte blokke understøttet af beplantning - på den anden side af vejen. Bygningerne ligger i nordsyd- eller østvestgående retning og har som hovedregel adgangsareal i skyggesiden (øst eller nord) og friareal i solsiden. Bebyggelsen er bortset fra rækkehusbebyggelsen i én etage langs den vestlige afgrænsning gennemgående opført i tre etager med facader i gule teglsten og med sorte paptage med lav hældning. Tagenes lave hældning på 11o er afgørende for indtrykket af Tingbjerg. Set fra jorden kan tagene ikke ses over facaderne, og ved gavlene giver den beskedne gavltrekant bebyggelsen et lavmælt udtryk. Vinduerne fremstår med hvide karme, og mange steder er der karakteristiske hvide, flytbare skodder for vinduerne. Området omfatter også en mindre kolonihavebebyggelse. Bagved ses Kirken Desuden arbejdes der på delvist at bryde den isolerede beliggenhed ved at skabe bedre adgangsforhold. Nuværende sikring Utterslev Huse markerer sig som en selvstændig enhed i forhold til Tingbjerg. Bebyggelsen er udformet under særlig hensyntagen til placeringen umiddelbart op ad Vestvolden og de fredede arealer langs med denne. - Sårbarhed Kilder - Bydelsatlas Brønshøj-Husum Olaf Lind: Arkitekten Steen Eiler Rasmussen Københavns Kommune: Tingbjerg og Utterslev Huse, forudsætningsmateriale Udviklingsmuligheder For at komme kvarterets nedslidning og de omfattende sociale problemer til livs, har Tingbjerg gennem nogle år været genstand for en række initiativer, hvor fornyelse og genskabelse af de arkitektoniske kvaliteter er hovedtemaet. Lignende eksempler Voldparken. København 2014 Tårnhuset er med sine 12 etage, der rager op over den omgivende 3-etages bebyggelse, meget synligt og et vartegn for området. 7
8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk
Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereBYGÅRDEN. Nye familieboliger og nye butikker ved Utterslev Mose
BYGÅRDEN Nye familieboliger og nye butikker ved Utterslev Mose Projektet Beliggende i Brønshøj med Utterselv Mose som nabo, og under 10 km fra Rådhuspladsen, ligger Bygården på samme tid bynært og i tilknytning
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereKartoffelrækkerne 4.11
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster
Læs mereTingbjerg. Landsbystemning i storbyen
Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen Henrik: Jeg er flyttet til Tingbjerg med min kæreste, fordi hun er gravid, og det er et godt område for børnefamilier. Her er meget natur, og så har vi fået en stor
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereTINGBJERG STARTREDEGØRELSE PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL LOKALPLAN. Bilag 2
Bilag 2 Luftfoto af lokalplanområdet set mod nord. Lokalplanområdet er indtegnet med hvid linje og de vigtigste gader og bygninger samt lokalplaner inden for lokalplanområdet er navngivet. Området ligger
Læs mereBilag 5 Bevaringsværdige bygninger
Byens Udvikling Teknik- g Miljøfrvaltningen Bilag 5 Bevaringsværdige bygninger 17. juni 2019 Sagsnr. 2019-0152145 Dkumentnr. 2019-0152145-8 Arkitekturplitik København 2017-2025 Københavns Kmmunens arkitekturplitik
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse
Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder
Læs mereAssistens Kirkegård 4.17
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereHelleborg 21 moderniserede boliger i Brønshøj. September 2015
Helleborg 2 moderniserede boliger i Brønshøj September 205 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 8 9 0 2 3 4 5 6 7 8 9 20 Kort over området Velkommen til Helleborg Situationsplan Materialer og udstyr Boligtyper
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne
Læs mereSjællandsgadekvarteret 4.9
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereSCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017
SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND Juni 2017 INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereTrøjborgvej ny etageboligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej
Læs mereGARTNERLUNDEN Udbud af storparcel
GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens
Læs mereNYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018
NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes
Læs mereI det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.
Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:
Læs mere31 eksklusive grunde i fremtidens landsby
Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mereBOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mere14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ
14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereTINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE
TINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE Forudsætningsmateriale 2003 Langhusvej GADENAVNE Gladsaxe Kommune Københavns Kommune Tingbjerg Fritidscenter Hareskovvej Tingbjerg Kollegiet Tingbjerg Idrætspark Terrasserne
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereNy bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR
SAG NR. 06.125 HERNING, D. 27.05.2009 DISPOSITIONSFORSLAG Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade INDHOLDSFORTEGNELSE 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Indholdsfortegnelse Arkitektonisk Beskrivelse Situationsplan
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.
Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereBYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ
BYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ Materiale til lokalplan Til Frederikssund Kommune Udvikler: Michael Irgens, Direktør Zolac Danmark Ulrikkenborg Allé 51 2800 Lyngby +45 28116471 mi@zolac.dk www.zolac.dk
Læs mereLiselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014
Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs merebebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside
bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej
Læs mereBoligselskabet Domea Horsens
Boligselskabet Domea Horsens 4 punkthuse beliggende i ny bypark på Bjerrevej - 28 boliger i størrelserne 81-100 m² 15. august 2018 Boligselskabet Domea Horsens Afd. 6011 Gnisten 14, 16, 18 og 20 8700 Horsens
Læs merePARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG
PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG FORELØBIG HELHEDSPLAN ARKITEKTBILAG 02 AUGUST 2017 UDDRAG AF UDVALGTE SIDER KONTEKST 3-4 etagers boligblokke Røde/gule murede facader Røde saddeltage Hvide vinduer
Læs mereNABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN
Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mere17 eksklusive grunde i fremtidens landsby
Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk
Læs mereBoligselskabet Domea Horsens
Boligselskabet Domea Horsens 4 punkthuse beliggende i ny bypark på Bjerrevej - 28 boliger i størrelserne 81-100 m² Boligselskabet Domea Horsens Afd. 6011 Gnisten 2, 4, 6 og 8-8700 Horsens Udlejning og
Læs mereByg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde
Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs merePartshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»
1 - Partshøring #2 TEKNIK OG MILJØ «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn» Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgsj@herning.dk Tlf. 9628 8034 Sagsbehandler:
Læs mereDEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej
Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereVæsentligste indhold Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer af lokalplanen
1 Februar 2017 Oversigt over høringssvar til Lokalplan 44 Boliger ved Kongeskrænten og kommuneplantillæg 8 Høringssvar nr. Afsender: Navn og adresse Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereSCHERFIGSHAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND
SCHERFIGSHAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER 20 BOLIGTYPEPLANER
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af
Læs mereStevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem
Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område
Læs mereNotat - Vurdering af indsigelser
Notat - Vurdering af indsigelser Laulundgade 3, 7400 - Opførelse af etageboliger Adresse: Laulundgade 3, 7400 Herning Dato: 16-05-2018 Sagsnr: 02.34.02-P19-107-18 Sagsbehandler: Sussi Munch Jensen Projektet
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereLOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte
LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3
Læs mereBYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
BYENS NETVÆRK 22.01.2019 STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura 1 TINGBJERG kort præsentation Planlagt mønsterby opført 1956-75 Steen Eiler Rasmussen og C. TH.
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereBoligselskabet Futura Fredericia Frederikshuset, Kanalbyen
13.02.2017 Boligselet Futura Fredericia, Kanalbyen 41 almene boliger med attraktiv beliggenhed i forbindelse med kanalen i Oldenborggade Boligselet Futura Fredericia BEBYGGELSEN Futuras41 almene familieboliger
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereBILAG 2 UNGDOMS- OG FAMILIE- BOLIGER I CARLSBERG BYEN
BILAG 2 UNGDOMS- OG FAMILIE- BOLIGER I CARLSBERG BYEN JUNI 2019 Indhold: OVERSIGT s. 2 UNGDOMS- OG FAMILIEBOLIGER I CARLSBERG BYEN s. 3-4 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 5 Ungdomsboliger ved AAB Illustration: JJW
Læs merekongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg
kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg
Læs mereLOKAL PLAN SEPTEMBER 1988
LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter
Læs mereLOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter
LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
Læs mereELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014
ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.
Læs merePlus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A.
Punkt 8. Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) - 175 ungdomsboliger - skema A. 2012-50176. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene
Læs mereGodkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af lokalplan 7-1-110 Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) 2016-069294 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 7-1-110 endeligt
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?
Læs mereMaj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039
Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen
Læs mereNABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN
Teknik- og Miljøforvaltningen 4. juni 2018 edoc: 2018-0144229 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt
Læs mereBOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3
BOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3 PROJEKTBESKRIVELSE Området ved Dronningborg Maskinfabrik ønskes omdannet til et attraktivt boligområde, der skal fungere som en naturlig forlængelse
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereCenter for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på adressen Rådmandsgade 32.
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 29. oktober 2015 edoc: 2015-0086554 Høring i henhold til forvaltningsloven Center for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre en ny
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mere