I det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse.

Transkript

1 NOTAT Erhverv J.nr.: Ref. VIVSR/ANDNE Maj 2017 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), om fornyelse af kvægundtagelsen Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 6. april 2017 til en bred kreds af myndigheder og organisationer, jf. høringslisten. Høringsfristen udløb den 19. april 2017 kl. 16. Formålet med ændringen er at implementere vilkårene i EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse, der godkender en anmodning fra Danmark om en undtagelse fra nitratdirektivet, med henblik på at tillade kvægbrug at udbringe husdyrgødning svarende til 230 kg N pr. ha pr. planperiode. Følgende høringsparter har afgivet høringssvar uden bemærkninger: Danske Tegl, Dansk Bilbrancheråd og Danske Vandværker. Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at sagen falder uden for DA s virkefelt, og at man under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger. Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har haft bemærkninger til udkastet til ændringsbekendtgørelse. Høringssvarene har især berørt følgende emner: 1. Generelle bemærkninger 2. Miljømæssige konsekvenser 3. Kravet til andelen af afgrøder med høj kvælstofoptagelse og lang vækstsæson 4. Øvrige krav 5. Definitioner 6. Overgangsordningen 7. Andet I det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og til disse. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om indholdet af svarene henvises der til de fremsendte høringssvar, som er lagt på Høringsportalen. 1. Generelle bemærkninger Danmarks Naturfredningsforening (DN) noterer med tilfredshed, at der nu bliver strammet op på kravene til at anvende kvægundtagelsen, da foreningen længe har været af den overbevisning, at de stillede krav for at anvende undtagelsen, ikke har været i stand til at modvirke den ekstra tilførsel af kvælstof i dyrkningssystemet, som undtagelsen medfører. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 Landbrug & Fødevarer (L&F) lægger for sit høringssvar til grund, at teksten i gennemførelsesafgørelsen bliver som beskrevet af Miljøstyrelsen. Skulle dette mod forventning vise sig ikke at være tilfældet, når Kommissionen offentliggør undtagelsen med de tilhørende bestemmelser, forbeholder L&F sig ret til efterfølgende at justere sine bemærkninger. Miljøstyrelsen har lagt vægt på at få de kommende regler udstedt så hurtigt som muligt af hensyn til landbrugernes mulighed for at indrette sig på de nye vilkår. Af høringsbrevet fremgår, at det er muligt at den endelige gennemførelsesafgørelse ville kræve justeringer i forhold til det udkast til ændringsbekendtgørelse, som har været i høring. Miljø- og Fødevareministeriet modtog gennemførelsesafgørelsen den 17. maj Miljømæssige konsekvenser DN bemærker at det i høringsbrevet skrives under Miljømæssige konsekvenser : Forslaget forventes overordnet set at fastholde eller forbedre miljøbeskyttelsen sammenlignet med niveauet i dag. DN mener at det er uklart, hvad der skal forstås ved begrebet overordnet set. DN finder, at det er nødvendigt, at der sker en nærmere beskrivelse af, på hvilket grundlag denne vurdering er foretaget, herunder om vurderingen dækker over forskelle i de miljømæssige konsekvenser afhængig af brugenes lokalisering. Miljøstyrelsen har vurderet, at forslaget overordnet set fastholder miljøbeskyttelsen på samme niveau som ved anvendelsen af undtagelsen i dag. Vurderingen er foretaget ud fra oplysninger fra tidligere undersøgelse om, at arealerne med græs, græsefterafgrøder, græsudlæg og foderroer i efterår/vinter 2014/2015 udgjorde ca. 79 % af harmoniarealet, og derfor er tæt på niveauet for den nye undtagelse. Det bemærkes, at det efterfølgende har vist sig, at der kan være nogen usikkerhed om estimatet på 79 % grundet IT tekniske problemer med at udtrække statistikken korrekt. 3. Kravet til andelen af afgrøder med høj kvælstofoptagelse og lang vækstsæson L&F mener, at stramningen i kravet til andelen af afgrøder med høj kvælstofoptagelse og lang vækstsæson fra nuværende 70 pct. til 80 pct. er særdeles problematisk, særligt fordi kravet gælder fra indeværende planperiode. Det vil ramme kvægproducenter, der i god tro har etableret mellem 20 pct. og 30 pct. vintersæd i sædskiftet. L&F anerkender, at der i 2 er foreslået en overgangsordning, og henviser til organisationens specifikke kommentarer herom. Ifølge L&F vil stigningen i krav til efterårsbevoksning fra 70 til 80 pct. for kvægbrug specielt på lerjord, resultere i et økonomisk tab. Bl.a. fordi det blokerer for dyrkning af vintersæd, der alt andet lige giver 25 pct. højere udbytte end vårsæd. Desuden er der en risiko for udbyttetab, specielt på uvandet jord, ved etablering af efterafgrøder i majs. Miljøstyrelsen bekræfter at ændringen af kravet, hvorefter arealet med græs, græsudlæg, roer og græsefterafgrøder øges fra 70 % til 80 %, betyder, at der bliver mindre handlefrihed mht. valg af afgrøder på disse 10 procentpoint af arealet. Styrelsen er opmærksom på, at de ændrede regler kan have økonomiske konsekvenser for erhvervet, jf. beskrivelsen i afsnittet om administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser i høringsbrevet. Det fremgår af afgrødefordelingen på Side 2 af 6

3 undtagelsesbrug, at der er arealer med vårafgrøder (herunder majs), der i dag ikke anvendes til græsudlæg og græsefterafgrøder. Det vurderes derfor som helhed, at der fortsat er potentiale for at etablere flere arealer med efterafgrøder uden behov for at ændre hovedafgrøden. Betydning for mindre fleksibilitet i sædskiftet er dog ikke indregnet i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for erhvervet. 4. Øvrige krav Ifølge L&F vil kravet om etablering af en afgrøde om foråret umiddelbart og ikke senere end 3 uger efter ompløjning af græs i omdrift ( 1, nr. 9. i udkastet til ændringsbekendtgørelse) udløse et ekstra kvælstofbehov i den efterfølgende afgrøde, fordi græsset optager mineralsk kvælstof fra jorden i forårsperioden en kvælstofmængde, der ikke bliver frigivet til den følgende afgrøde. Derudover vil der være administrative problemer med en sådan regel, idet landmanden ikke er herre over vejrliget. L&F foreslår derfor, at der gives mulighed for dispensation fra 3-ugers bestemmelsen i særlige situationer. Generelt bemærker Miljøstyrelsen, at ompløjning bevirker en stor mineralisering, og dermed øges risikoen for udvaskning af næringsstoffer. Et krav om såning umiddelbart efter ompløjning, må antages at kunne være med til at reducere denne udvaskningsrisiko. For så vidt angår det foreslåede krav om etablering af en afgrøde om foråret umiddelbart og ikke senere end 3 uger efter ompløjning af græs i omdrift bemærker Miljøstyrelsen, at der er tale om en direkte følge af EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse. Det er derfor ikke muligt at dispensere herfra. 5. Definitioner L&F bemærker at der bør indføres en definition af organisk gødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen, når der i bilag 3, nr. 3. ændres fra husdyrgødning til organisk gødning ( 1, nr. 8 i udkastet til ændringsbekendtgørelse). L&F mener at det er problematisk, at afgrøder med lang vækstsæson kun omfatter roer, græs, græsudlæg og græsefterafgrøde ( 1, nr. 7 i udkastet til ændringsbekendtgørelse). Definitionen på græsudlæg i bilag 3 betyder, at der ikke kan etableres udlæg efter høst, fordi græsudlæg skal være udlagt senest 1. august. Specielt rødkløverudlæg ønskes etableret lige efter høst, fordi forårsudlæg kan give problemer med høst af dæksæden. L&F er af den opfattelse, at anvendelse af kløver og lucerne i græs og i græsudlæg ikke er ændret, således at der fortsat må bruges kløvergræs og kløvergræsudlæg. Den foreslåede tekst til bilag 3, nr. 2, litra e kunne med fordel præciseres til græs- og kløvergræsudlæg med under 50 pct. kløver. DN finder det nødvendigt, at definitionen af de afgrøder, der skal dække nu 80 % af dyrkningsarealet, nu bliver præciseret, og at begrebet græsudlæg nu bliver klart defineret. DN mener dog, at græsudlæg udlagt i majs ikke bør være omfattet af denne definition, da det er velkendt, at etablering af græsudlæg i majs er mere usikkert end i andre afgrøder, hvorfor efterafgrødeeffekten også er mindre set over årene. I forhold til andre efterafgrøder kan der ifølge DN på undtagelsesbrug ikke kompenseres for den mere usikre etablering ved et senere destruktionstidspunkt af efterafgrøder efter majs. Side 3 af 6

4 Som det fremgår af høringsbrevet var den foreslåede ændring fra husdyrgødning til organisk gødning en konsekvens af ordlyden i den forventede undtagelsestekst. I den danske udgave af undtagelsesteksten, som er den autoritative, står der husdyrgødning, hvorfor den foreslåede ændring af bekendtgørelsen foreslås at udgå. For så vidt angår græsudlæg bemærker Miljøstyrelsen, at den gældende definition af græsudlæg svarer til definitionen i EU- Kommissionens gennemførelsesafgørelse, hvorfor der ikke foreslås ændringer heri. Miljøstyrelsen kan bekræfte, at der som i den tidligere undtagelse er mulighed for at anvendelse kløver og lucerne i græsmarker, hvis disse udgør under 50 % kløver eller lucerne. Der er således ingen ændringer. Græsudlæg skal etableres i ensilage kornarter, silomajs, vårbyg eller byg/ært. 6. Overgangsordningen Efter L&F s opfattelse er formuleringen i stk. 2 af overgangsordningen for undtagelsesbrug i planperioden 2016/2017 med mellem 20 og 30 pct. vintersæd forkert. Derfor foreslår L&F teksten ændret. L&F er af den opfattelse, at overgangsordningen ikke kun skal omfatte muligheden for at så græsefterafgrøde, men også græsudlæg. Der kan være bedrifter, der har baseret ny udlæg på såning efter høst af vintersæd. Meningen med bestemmelsen er, at det skal være muligt at opfylde det skærpede krav om 80 pct. med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson, selv om man i tillid til det nugældende krav om 70 pct. har tilsået mellem 20 og 30 pct. af det beskrevne areal med vintersæd eller vinterraps. Bestemmelsen skal derfor gøre det muligt for kvægbrug med mere end 20 % vintersæd og vinterraps at udskyde etableringen af græsefterafgrøder til senest 31. august 2017 på den del af det beskrevne areal, som arealet med vintersæd eller vinterraps overstiger de 20 pct. Overgangsordningen omfatter alene græsefterafgrøder. I forslaget til bestemmelse er det imidlertid forskellen mellem 30 pct. af arealet og den procentdel af arealet, der er tilsået med vintersæd eller vinterraps. Det vil betyde, at hvis eksempelvis 27 pct. af arealet er tilsået med vintersæd eller vinterraps, så er det forskellen op til de 30 pct., altså 3 pct., der vil kunne etableres græsefterafgrøde på. Det vil ikke være tilstrækkeligt, idet kravet om 80 pct. med bestemte andre afgrøder derved ikke vil kunne opfyldes. Miljøstyrelsen er derfor enig i at der er behov for en justering af overgangsbestemmelsen, som styrelsen herefter har omformuleret med afsæt i et forslag fra L&F. Reglerne for etablering af græsudlæg er uændrede. Græsudlæg skal således fortsat ske i vårbyg, byg/ært eller majs før eller efter høst, dog senest 1. august. Efter Miljøstyrelsens vurdering gør teksten i gennemførelsesafgørelsen det ikke muligt, at lade den foreslåede overgangsordning omfatte græsudlæg efter vintersæd. Overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsesudkastet er ændret på baggrund af bemærkningerne fra L&F. 7. Andet Side 4 af 6

5 L&F har noteret sig, at betingelserne for undtagelsesbestemmelserne til at anvende op til 230 kg kvælstof pr. ha på kvægbrug i høringsudkastet er blevet strammet på flere områder i forhold til nugældende regler. L&F formoder, at det er en direkte konsekvens af betingelserne i Kommissionens gennemførelsesafgørelse. Det fremgår ikke af høringsmaterialet, om Kommissionen har givet en faglig begrundelse for disse stramninger. L&F ønsker derfor en redegørelse for Kommissionens vurdering af behovet og effekten af stramningerne. Derudover mener L&F at effekten af stramningerne skal indregnes i reduktionskravet for kvælstofudledning generelt. L&F bemærker, at undtagelsen i følge Miljøstyrelsens pressemeddelelse gælder til udgangen af Det betyder, at kvægundtagelsen reelt kun gælder i indeværende planperiode og planperioden 2017/2018. L&F opfordrer derfor på det kraftigste til, at Danmark hurtigst muligt tager kontakt til Kommissionen med henblik på en forlængelse gældende for planperioden 2018/2019 og frem. DN påpeger, at der i betydeligt omfang mangler en forskningsmæssig afdækning af de miljømæssige effekter af undtagelsesbrug. Danmark har haft undtagelsesbrug siden år 2000, og DN finder det i den grad utilstrækkeligt, at de udvaskningsmæssige konsekvenser alene baseres på N-Les modellen, som opererer med en 10-årig tidshorisont. DN mener, at landbrug, der i en lang årrække anvender undtagelsen og dermed får en meget høj kvælstofomsætning, vil få opbygget en meget større kvælstofpulje i jorden, og at det dermed ikke vil være tilstrækkeligt alene at vurdere konsekvenserne på baggrund af modeller. DN anbefaler derfor stærkt at der iværksættes et forskningsprogram, som på udvalgte landbrug, der i mere end 10 år har gjort brug af undtagelsen, for at afdække de faktiske effekter på udvaskningen. Miljøstyrelsen kan bekræfte, at de stramninger, der er lagt op til i høringsudkastet, er en direkte konsekvens af betingelserne i EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse. EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse bygger bl.a. på en samlet vurdering af behov og effekt på baggrund af det danske nitrathandlingsprogram, herunder Fødevare- og Landbrugspakken. I vurderingen indgår også de vilkår, der er stillet andre medlemsstater. For så vidt angår det af L&F rejste spørgsmål om indregning af stramningerne i reduktionskravet for kvælstofudledning generelt bemærker Miljøstyrelsen, at undtagelsesbrugene ud fra oplysninger fra tidligere undersøgelse som helhed har omkring 79 % af arealet med græs, græsudlæg, roer og græsefterafgrøder, hvorfor Miljøstyrelsen har vurderet, at ændringen ikke i sig selv medfører væsentlige ændringer for kvælstofudledningen af denne øgning af kravet med disse afgrøder til 80 %. Det bemærkes, at det efterfølgende har vist sig, der kan være nogen usikkerhed om estimatet på 79 % grundet IT tekniske problemer med at udtrække statistikken korrekt. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse forventes at udløbe med udgangen af 2018 og det deraf følgende behov for en afklaring af vilkårene for tiden derefter. Miljøstyrelsen har noteret sig ønsket fra DN om mere forskningsmæssig afdækning af de miljømæssige effekter af undtagelsesbrug. I den sammenhæng kan Miljøstyrelsen bekræfte, at de udvaskningsmæssige konsekvenser baserer sig på N-lesmodellen, der opererer med en 10 årig tidshorisont. Generelt belyser den løbende overvågning af miljøet også en mulig kumulation over en længere tidshorisont. I forhold til den miljømæssige påvirkning af undtagelsesbrug er det primært Landovervågningsprogrammet, der danner grundlag for data for udvaskningen fra arealer med tilførsel af husdyrgødning. I Landovervågningsprogrammet, som er en del af det nationale Side 5 af 6

6 overvågningsprogram, undersøges landbrugets gødningsanvendelse samt tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Danmark er forpligtet til hvert år at udarbejde en rapport til EU-Kommissionen om brug af undtagelsen i Danmark. Rapporten indeholder bidrag fra bl.a. DCE, Aarhus Universitet for så vidt angår resultater fra den danske overvågning, særligt Landovervågningsprogrammet, og dermed betydningen for vandmiljøet. I de årlige rapporter til EU Kommissionen indgår kontinuerlige analyser for niveau og trends i nitrat- og fosforkoncentrationer, der danner baggrund for modelbaserede beregninger af niveauet for kvælstoftab fra marker, hvor der er anvendt op til 230 kg kvælstof pr. ha. Miljøstyrelsen mener på den baggrund, at den forskningsmæssige afdækning af de miljømæssige effekter af undtagelsesbrug er tilstrækkelig samt offentlig tilgængelig i de årlige afrapporteringer af Landovervågningsprogrammet, der også omfatter arealer med et forbrug af husdyrgødning op til 230 kg kvælstof pr. ha. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsesudkastet. Side 6 af 6