Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Transkript

1 NOTAT Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Indhold Baggrund... 2 Forståelse af inklusion... 2 En svær og kompleks opgave... 2 Fællesskabet... 3 Inkluderende læringsmiljøer... 3 Et anerkendende og ressourceorienteret grundsyn... 4 Tydelig og professionel lederrolle... 4 Gode relationer... 4 Klare strukturer for læring... 4 Undervisningsdifferentiering... 4 Udviklingsorienteret praksis... 5 Et godt skole-hjem samarbejde... 5 Lærerkompetencer i den inkluderende skole... 6 Særlig inklusionsviden... 6 Tiltag og indsatser der understøtter inkluderende læringsmiljøer... 7 Fælles inklusionsguide... 7 Fokus på inklusion i alle kommunale netværk... 7 Markant og tydelig skoleledelse... 7 Fælles ansvar og opgave for alle på skolen... 7 Fokus på organisering og brug af ressourcer... 8 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger... 8 LP-modellen... 8 Praksisnær læring... 8 Handleplaner for børn i vanskeligheder... 9

2 Baggrund Projektgruppen Styrkelse af almenområdet & inklusion har fået til opgave at udarbejde en plan for, hvilke tiltag, der kan bidrage til, at en større andel af eleverne i Frederikssund Kommune kan inkluderes i almenskolen ud fra et fastlagt kommissorium med konkrete delelementer. Gruppen har som en del af kommissoriet arbejdet med indførelse af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Formålet med budgetmodellen er at understøtte inklusion ved at sammenkæde økonomisk ansvar med beslutningsansvar i forbindelse medsegregering af elever til specialtilbud udenfor almenskolen. Desuden har gruppen arbejdet med at undersøge muligheden for brug af undervisningsassistenter til at styrke inkluderende læringsmiljøer. Med dette oplæg sætter vi nu fokus på, hvad der kendetegner et godt inkluderende læringsmiljø i skolen, hvilke kompetencer det kræver samt tiltag og indsatser, der kan styrke inklusion. Vi har på baggrund af vores kommissorium primært haft fokus på det inkluderende læringsmiljø i skolen men det er selvfølgelig vigtigt, at der også tænkes i inkluderende miljøer i såvel daginstitutioner som SFO er, fritidsklubber og ungdomsklubber. Forståelse af inklusion Når vi tager fat på det store emne omkring inklusion, og spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt hjælper børn i vanskeligheder, er det et meget komplekst felt, der har været præget af forskellige samfundsbevægelser og paradigmer gennem tiden. Helt kort og overordnet kan man sige, at der er tale om en bevægelse, der er gået fra fokus på individet, hvor man taler om problembørn til et fokus på kontekst, relationer og interaktion, hvor man taler om børn i vanskeligheder. Vores forståelse af inklusion lægger sig op af den forståelse i forskningen, som anser inklusion som en dynamisk proces, hvor skolen skaber det optimale læringsmiljø for alle elever, og hvor eleven er medspiller i skolens praksis. Denne forståelse betyder, at inklusion ikke kun handler om, at eleven skal være til stede og tilpasse sig skolen (det der i den offentlige debat af nogle betegnes som rummelighed). Inklusion skal gå begge veje, og der skal være fokus på kvaliteten i mødet mellem elev og skole. I denne forståelse er der tale om, at der gennem fælles indsats fra skole, lærere, elever og forældre, skal skabes et miljø, hvor alle elever: Er til stede Deltager ligeværdigt i faglige og sociale fællesskaber Opnår viden og kompetencer både fagligt og socialt gennem passende udfordringer Inklusion er en vedvarende og vedholdende proces, hvor skolen hele tiden er i forandring og udvikler sig gennem en mangfoldig sammensætning af elever og gennem mødet med nye elever hvert år 1. En svær og kompleks opgave At skabe en inkluderende skole er en konstant vedvarende proces, der i vores øjne i høj grad handler om at skabe et stærkt fællesskab, hvor en ressourceorienteret tilgang til eleverne og tydelige strukturer for undervisningen er vigtige fokuspunkter. 1 Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel i den inkluderende skole, Rasmus Alenkjær, /9

3 Vi er samtidig bevidste om, at der er en række samfundstendenser, der har indflydelse på arbejdet med inklusion i praksis. Der har i en årrække været en tendens til et stigende fokus på værdier som konkurrence, individualitet og personligt ansvar og mindre fokus på værdier som fællesskab, solidaritet og tolerance. Denne tendens afspejles også i folkeskolen, hvor der er stor opmærksomhed på at styrke de enkelte elevers faglige kompetencer, så de klarer sig godt i afgangsprøven og efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne opmærksomhed på individuelle faglige præstationer kan gøre det svært for elever, der ikke er fagligt stærke, at indgå som værdifulde medspillere i fællesskabet. Netop denne balance mellem fokus på individet og fællesskabet kan være svær at arbejde med i praksis. Det er derfor en udfordrende og kompleks opgave for en lærer at skabe gode inkluderende læringsmiljøer, der kobler et stærkt fællesskab med et målrettet fokus på udvikling af de enkelte elevers kompetencer. Opgaven bliver særligt svær i lyset af, at der i klasserne fremover vil indgå flere børn i vanskeligheder, og vi mener, at der er behov for at tænke i anderledes læringsmiljøer end én lærer til 25 elever for at lykkes med opgaven. Se mere i afsnittet Fokus på organisering og brug af ressourcer til sidst i oplægget. Fællesskabet Fællesskabet er et vigtigt grundlag for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, da fællesskabet udgør grundstenen i børnene og de unges læring, trivsel og udvikling. Det er vigtigt, at børn og unge oplever sig som værdifulde for fællesskabet og derigennem udvikler positive selvbilleder. At kunne indgå i et mangfoldigt fællesskab er desuden en vigtig kompetence, som folkeskolen har en helt central rolle i at udvikle hos alle elever. At arbejde med inkluderende fællesskaber er en vedvarende proces, som omfatter udvikling af skolen, og medarbejderne samt samarbejdet både internt i kommunen og med forældrene. Inkluderende læringsmiljøer Mange af de faktorer, som er kendetegnende for et godt inkluderende læringsmiljø, adskiller sig ikke meget fra det som kendetegner gode læringsmiljøer generelt. Når vi nedenfor fremhæver hvilke faktorer, der er særligt vigtige for at skabe et godt læringsmiljø læner vi os op af den pædagogiske forskning samt eksempler fra skoleudviklingsprojektet i Essunga Kommun i Sverige, hvor man har inkluderet alle elever i almenskolen samtidig med, at man har forbedret alle elevers faglige resultater markant. Kort om Essunga Skolerne i Essunga Kommun var i 2007 blandt de dårligste i Sverige, og det var på den baggrund, at kommunen iværksatte et udviklingsprojekt, der byggede på aktuel pædagogisk forskningslitteratur. Det blev besluttet at arbejde med tre mål: alle elever skulle lykkes i klassen, alle elever skulle inkluderes, og alle elever skulle godkendes til en ungdomsuddannelse. Man valgte, at de speciallærere og specialpædagoger, der tidligere underviste i specialskoler/grupper, skulle deltage sammen med klassens almenlærer i fagene svensk, matematik, engelsk på de ældsteklassetrin. Projektet er blevet fulgt af forskere, og i bogen Inkludering och måluppfyllelse att nå framgång med alla elever beskriver forskerne Bengt Persson og Elisabeth Persson forandringsarbejdet i Essunga. Essunga er en meget lille kommune med 5500 indbyggere og ca. 615 elever fordelt på to mindre skoler med klasse og en større skole med klasse. I klasse var der i skoleåret 2011/2012 en klassekvotient på 22,5 elever. 3/9

4 Vi mener ikke, at det er muligt at kopiere Essungas model til Frederikssund Kommune, da rammebetingelserne både kommunalt og nationalt er meget forskellige. Men projektet kan bidrage med eksempler på, hvordan man kan arbejde konkret med de faktorer, der peges på i forskningen omkring et inkluderende læringsmiljø. Et anerkendende og ressourceorienteret grundsyn At have en anerkendende tilgang til eleverne med fokus på deres ressourcer frem for deres mangler er en vigtig del af at skabe inkluderende læringsmiljøer. I forandringsarbejdet i Essunga har det haft stor betydning, at alle medarbejdere sammen læste og diskuterede forskningsbaseret pædagogisk litteratur. Det betød, at forandringsarbejdet fra starten blev baseret på denne tænkning, hvor mottoet var, at alle elever kan og -skal lykkes i skolen. Tydelig og professionel lederrolle Struktureret og proaktiv klasseledelse udpeges af mange forskere som en afgørende faktor for et godt læringsmiljø. I Essunga er pædagogisk lederskab af klassen også et vigtigt element. På baggrund af klasseobservationer beskrives lederskabet i Essunga som præget af varme og støtte såvel som struktur og kontrol samt høje forventninger til alle elever. Af interview med eleverne fremgår det, at de ikke opfatter kontrollen som noget negativt men som et udtryk for lærernes engagement. Gode relationer Arbejdet med relationerne mellem lærer-elev og eleverne imellem er meget betydningsfuldt for det sociale fællesskab og har også stor betydning for elevernes læringsudbytte. Det er vigtigt, at læreren udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Elever, som oplever, at de har lærere som anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærer. 2 Klare strukturer for læring Ifølge John Hattie, der gennem en syntese af studier har søgt at afdække evidens for hvad god undervisning er, er tydelighed og gennemskuelighed i undervisning og læring afgørende parametre. En af Hatties centrale pointer er, at den største effekt af undervisning ses når elevernes læring er i centrum og når både lærer og elev forholder sig åbent og systematisk til sammenhængen mellem undervisning og læring. Dvs. når lærerne lærer af deres egen undervisning, og når eleverne bevidstgøres om deres egne læringsmål og de intentioner lærerne har med undervisningen 3. I Essunga har en del af forandringsarbejdet været at arbejde systematisk med tydelige og klare målsætninger for hver enkelt elev. Eleven inddrages i arbejdet med at sætte mål, og der følges løbende op på målene. Samtidig sørger lærerne for, at det er meget tydeligt for eleverne hvad målet med undervisningen i den enkelte lektion/modul er. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er helt centralt for inkluderende undervisningsmiljøer, da det netop handler om at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Hvis undervisningen skal centreres om elevens læring, er det af 2 Det ved vi om pædagogisk relationsarbejde, LP-serien, Anne Linder, Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, Danmarks Evalueringsinstitut, /9

5 afgørende betydning for at det kan fungere med én lærer i en stor klasse, at eleven involveres aktivt i egne læringsmål, og at eleven ved hvad han eller hun skal arbejde på for at indfri målene. Differentiering af undervisningen kræver, at læreren forud for valg af metoder og organisering af undervisningen foretager et grundigt pædagogisk analysearbejde, som kan indarbejdes i den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen, og at der foretages løbende evalueringer af elevens arbejde med at nå sine mål. Det er meget væsentligt, at evalueringsarbejdet kobles tæt til undervisningsopgaven 4. At undervisningsdifferentiere er en krævende opgave i en klasse, hvor eleverne har meget forskellige behov, og hvor nogle elever måske kæmper med særlige problematikker. I Essunga har man på de ældste klassetrin oplevet, at speciallærerens deltagelse i undervisningen i høj grad har styrket arbejdet med at differentiere undervisningen og støtte alle elever. Udviklingsorienteret praksis At kunne indgå i processer og samarbejde med henblik på at forbedre og udvikle sin egen og andres praksis er også en vigtig del af arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer. I Essunga er speciallæreren også en kvalificeret sparringspartner for almenlæreren. I praksis er det sat i system, så speciallærer og almenlærer altid bruger 5 min. efter hver lektion på at drøfte, hvordan lektionen gik. Denne struktur har i samspil med lærernes mange debatter om aktuel pædagogisk forskningslitteratur i starten af forandringsarbejdet betydet, at udvikling af undervisningen foregår på et professionelt grundlag. Et godt skole-hjem samarbejde Et velfungerende skole-hjem samarbejde, der tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang, det differentierede samarbejde og den ligeværdige kommunikation er også et vigtigt element i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Vi er helt på linje med de væsentlige faktorer, som FFF projektgruppen vedr. skole-hjemsamarbejde peger på i deres oplæg om, hvad der kendetegner et godt skole-hjemsamarbejde 5. 4 Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, Danmarks Evalueringsinstitut, Oplæg fra FFF projektgruppe vedr. skole-hjem samarbejde, november /9

6 Lærerkompetencer i den inkluderende skole Undersøgelser viser, at mange lærere ikke oplever at have de rette kompetencer til at skabe et inkluderende læringsmiljø 6. Når vi omsætter ovennævnte væsentlige faktorer for et inkluderende læringsmiljø til, hvilke lærerkompetencer, der er brug for, kunne en kompetenceprofil for almenlæreren i den inkluderende skole se således ud: KOMPETENCEPROFIL I DEN INKLUDERENDE SKOLE Klasseledelse Klasseledelse handler om lærerens evne til at skabe et positivt klima i klassen, etablere arbejdsro og motivere til arbejdsindsats. Det handler derfor både om ledelse af den konkrete undervisning time for time, men også en mere generel ledelse af fællesskabet i klassen, så alle eleverne oplever at indgå som aktive deltagere i læringsfællesskabet. Relationer Relationskompetencen handler om at kunne arbejde med og udvikle relationen mellem lærer og elev og eleverne imellem. Relationskompetencen har også stor betydning i skole-hjemsamarbejdet. Undervisningsdifferentiering At kunne undervisningsdifferentiere kræver, at lærerne udover didaktiske kompetencer og indsigt i faget også har evalueringsfaglige kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde med differentierede mål og løbende evaluerer elevernes arbejde i forhold til deres læringsmål. Udvikling af egen praksis At kunne indgå professionelt i processer og samarbejde, hvor målet er at udvikle egen og andres praksis. Særlig inklusionsviden Det kan blive nødvendigt for lærere at have adgang til ressourcepersoner, der kan bidrage med en særlig viden for at skabe et godt inkluderende læringsmiljø. Det er vigtigt, at de ressourcepersoner, der har en særlig viden om specifikke områder, bruges som almenlærerens samarbejdspartner, og ikke opfattes som nogle der alene kan gå ind og fikse problematikken. Eksempler på særlige problematikker, der kan være nødvendige at arbejde specifikt med: Faglige vanskeligheder, især læsning og matematik Adfærds- og trivselsproblematikker (AKT) Generelle indlæringsvanskeligheder Diagnoser, især ADHD og autismespektret Talevanskeligheder Motoriske vanskeligheder Familieproblematikker I skolens ressourcecenter er der adgang til viden og kompetencer indenfor bl.a. 6 Indsatser for inklusion i folkeskolen, Danmarks Evalueringsinstitut /9

7 AKT og læsning. Derudover er der adgang til viden og kompetencer fra centrale ressourcepersoner i PPR (AKT, læsning, tale og motorik) eller ressourcepersoner fra Gyldenstenskolen eller Videncenteret. Desuden har skoler med overbygningselever tilknyttet en forebyggelseskonsulent (fra Familieafdelingen), der kan bidrage med rådgivning og sparring omkring familiemæssige problematikker. Tiltag og indsatser der understøtter inkluderende læringsmiljøer Fælles inklusionsguide Det foreslås at udarbejde en fælles inklusionsguide for skoleområdet i Frederikssund Kommune. Inklusionsguiden skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor inklusion er vigtig, hvordan vi forstår inklusion samt liste forskellige handlemuligheder man som skole eller lærer har i forhold til at styrke arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Eksempelvis kunne guiden indeholde en oversigt over, hvilke ressourcepersoner der kan benyttes centralt i kommunen til at indgå i et samarbejde med lærere om konkrete inklusionsudfordringer. Fokus på inklusion i alle kommunale netværk Det anbefales, at arbejdet med inkluderende læringsmiljøer sættes på dagsordenen i alle eksisterende netværk for ressourcepersoner på skolerne: AKT, læsning, specialkoordinatorer, IT og dansk som andetsprog. Desuden opfordres der til at samarbejde på tværs af netværkene for at fremme et helhedsorienteret og sammenhængende fælles arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Markant og tydelig skoleledelse En vigtig del af en vellykket inklusion er skoleledelsens markante og tydelige rolle gennem kommunikation og handlekraft. Inklusion skal indgå i skoleledelsens strategi og tænkes ind som en væsentlig del af skolelederens opgave dels i skoleledelsens kommunikation til medarbejdere og forældre dels i organiseringen af skolen 7. Desuden skal skoleledelsen sørge for, at der er en klar linje og struktur for, hvordan lærerne får den nødvendige sparring og støtte i svære situationer. Fælles ansvar og opgave for alle på skolen Det er meget vigtigt, at den enkelte lærer oplever opbakning fra hele organisationen, og det kræver at alle er med og ser inklusion som en fælles opgave. 8 I Essunga var alle medarbejdere inddraget fra starten gennem deltagelse i litteraturkredse, hvor de læste og debatterede aktuel pædagogisk forskning. Desuden foregik der fra starten en tæt dialog med både elever og forældre om forandringerne. Det faktum, at alle følte sig som en del af projektet og så det som en fælles opgave at vende udviklingen, peges der på, som noget, der har haft stor betydning for, at projektet lykkedes. Det er således afgørende, at alle medarbejdere på hver skole i Frederikssund Kommune inddrages i arbejdet med at diskutere, hvorfor inklusion er vigtigt, hvad inklusion er, og hvordan man på skolen vil arbejde med at styrke inkluderende læringsmiljøer. Det anbefales, at dette arbejde munder ud i en inklusionsstrategi, der udover en beskrivelse af strategi og indsatser også beskriver, hvordan indsatserne implementeres og følges op. 7 Strategisk ledelse i folkeskolen, Sløk og Ryberg, Skolelederens største udfordring - modviljen på lærerværelset, artikel på /9

8 Fokus på organisering og brug af ressourcer Mange erfaringer og undersøgelser viser, at det har en positiv effekt på det inkluderende læringsmiljø, hvis der indgår en ekstra medarbejder i klassen. Vi må dog også erkende, at det ikke er sandsynligt at få tilført ressourcer udefra til at have en ekstra medarbejder i hver klasse. Derfor bør vi hele tiden have fokus på, hvordan vi får mest muligt ud af de ressourcer vi har, når vi overvejer, hvordan vi kan organisere læringsmiljøer, der understøtter en differentieret undervisning. Mange skoler i Frederikssund Kommune afprøver i disse år forskellige holddelingsmodeller, nogle skoler deltager i Undervisningsministeriets forsøg med tolærerordning og undervisningsassistenter, og andre skoler afprøver muligheder i skemalægningen med henblik på nye undervisningsformer, der motiverer alle elever. Det er vigtigt, at skolerne deler de erfaringer, de gør sig med at organisere undervisningen på nye og anderledes måder, så den styrker et inkluderende læringsmiljø. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger I evalueringen af forsøg med skolestart fremgår det, at et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger om skolens undervisning gør en positiv forskel. Kombinationen af lærernes og pædagogernes kompetencer giver bedre mulighed for at undervisningsdifferentiere, sikre elevernes generelle tryghed og styrke elevernes sociale og personlige kompetencer 9. Mange erfaringer med lærer-pædagog samarbejdet viser imidlertid også, at de SFO-pædagoger, der deltager i skolens undervisning, har taget skolekulturen til sig og deltager på skolens vilkår 10. På den måde bliver lærer-pædagog samarbejdet i højere grad et fællesfagligt samarbejde med udgangspunkt i lærerrollen frem for et tværfagligt samarbejde, hvor også pædagogens kompetencer kommer fuldt ud i spil 11. Det optimale vil være, at de to forskellige professioner bringes i spil i et refleksivt rum, hvor forskelligheden bruges bevidst til at styrke trivsel og læring for alle elever. Derfor anbefales det, at der sættes tydelige rammer omkring lærer-pædagogsamarbejdet, hvor pædagogerne har selvstændigt beskrevne opgaver og ansvar, så pædagogens kompetencer i højere grad udnyttes med henblik på at styrke et inkluderende læringsmiljø. Det tværfaglige samarbejde er særligt relevant i lyset af en mulig ny skolereform med helhedsskolen, og samarbejdet kunne med fordel udbredes til også at omfatte medarbejdere i fx fritidsklubber og ungdomsklubber. LP-modellen I Frederikssund Kommune har alle skoler arbejdet med LP-modellen siden LP-modellen er en model, der understøtter en anerkendende og systemisk tilgang til problemstillinger, og som har fokus på både kontekst- individ- og aktørperspektivet. Arbejdet med LP-modellen styrker og kvalificerer læreres mulighed for at reflektere over deres praksis og udvikle nye tilgange i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Derfor er der fortsat et stort behov for, at skolerne hele tiden fastholder og styrker arbejdet med LP-modellen. Praksisnær læring På skoleområdet viser forskning, at praksisnær læring er helt afgørende for, at medarbejderne udvikler kompetencer og forandrer praksis. For at nye pædago- 9 Evaluering af forsøg med skolestart, Rambøll Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger, Poul Rask-Nielsen Hånd om helheden, Robert Eskildsen Jepsen m.fl., /9

9 giske tiltag skal få en effekt i praksis er det langt fra nok, at læreren får ny viden f.eks. på et kursus. Det er helt afgørende, at læreren træner de nye kompetencer mange gange, får feedback og bliver coachet i praksis for at kunne bruge kompetencerne i klasseværelset 12. I den daglige praksis foregår dette arbejde allerede ved hjælp af ressourcepersonerne på skolen eller af de kommunale ressourcepersoner fra PPR. En ny indsats kunne være observationer og sparring på tværs af klasser på den enkelte skole efter en systematisk model. I Bornholms Kommune arbejdes der med denne metode, hvor LP-modellen bruges som redskab til at analysere en konkret oplevet inklusionsudfordring, og på denne baggrund foretages observationer i hinandens klasser. Efterfølgende arbejdes der i samarbejde med udfordringen efter en fast struktur med udgangspunkt i LP. Denne model kunne fx i år 2 udvides til at lærerne kommer på besøg på tværs af skolerne for på den måde at få udvekslet inklusionsviden mellem skolerne i praksis. Handleplaner for børn i vanskeligheder Arbejdet med at iværksætte den rette indsats for børn i vanskeligheder kvalificeres, hvis der bliver udarbejdet konkrete handleplaner for barnet, hvor der arbejdes systematisk med mål, indsats og evaluering. Handleplanerne er med til løbende at have fokus på det enkelte barns læring og trivsel. Der kan evt. udarbejdes fælles kommunale skabeloner og procedurer for dette arbejde. 12 Student achivement through staff development, Joyce and Showers, /9