STRUKTURSTATISTIK 2017

Transkript

1 6. JULI 2018 STRUKTURSTATISTIK 2017 STRUKTURSTATISTIK 2017 Dette års StrukturStatistik er baseret på lønoplysninger for godt ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca , hvoraf godt er funktionærer, og knap er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2017 følger samme metode som tidligere år. Dette års statistik omfatter godt flere ansættelsesforhold end i 2016 svarende til en stigning på ca. 12 pct. Den øgede dækning bør dog ikke bruges som et mål for beskæftigelsesændringer, men er nærmere et udtryk for at kvaliteten af indberetningerne til statistikken bliver bedre og bedre. Derudover er DA-området vokset. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at lønniveauerne afspejler den underliggende populations sammensætning, og lønniveauer i statistikker for forskellige år skal som altid sammenlignes med forsigtighed. Ny publikation fremadrettet Næste udgivelse af StrukturStatistikken vil være i form af et regneark, som indeholder tabeller og figurer fra de første fire kapitler, som de ser ud i den nuværende publikation. Tabellerne med detaljerede arbejdsfunktioner og uddannelser udgår og informationerne vil fremadrettet kunne findes på NetStat.dk/da. 10 FIGUR 1.1 ALMINDELIGE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Anm.: Fordelingen dækker 92,3 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. FIGUR 1.2 REGIONALE LØNFORSKELLE, ALM. LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -5,2-2,1 6,3-2,2-6,5

2 LØN STRUKTURSTATISTIK SIDE 2 INDHOLD INDHOLD Strukturstatistik Statistikkens population... 3 Hovedresultater... 6 Udviklingen fra 2016 til Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit Lønbegreber Statistiske mål DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation i DA. Virksomheder, der deltager i statistikken, har mulighed for at få ad gang til NetStat Løn med egne statistikbearbejdede løntal, kønsopdelt lønstatistik og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation. Abonnement via DA Statistik salg@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.), Bodil Thøgersen, Michael Eliasen, Martin Jeppesen, Henrik Lynge Hansen, Irina Bernstein. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen

3 2. STATISTIKKENS POPULATION STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2017 er baseret på lønoplysninger for ansættelsesforhold på DA-området. Sammenlignet med tidligere år er årets udgave dermed den mest omfattende. I StrukturStatistik 2016 indgik ansættelsesforhold. De over flere ansættelsesforhold i 2017, svarende til en stigning på omkring 12 pct., har bl.a. baggrund i en øget kvalitet af indberetningerne. Derudover er DA-området vokset i forhold til Arbejdere eller funktionærlignende arbejdere er den gruppe af lønmodtagere, der er vokset mest i forhold til 2016, med ansættelsesforhold. Heraf står almindelige lønmodtagere alene for ansættelsforhold. Tilsvarende er antallet af funktionærer steget med ansættelsesforhold, hvoraf almindelige lønmodtagere tegner sig for de Det øgede antal ansættelsesforhold for arbejdere eller funktionærlignende arbejdere påvirker den relative fordeling mellem arbejdere og funktionærer. I 2016 udgjorde arbejdere under ét 65,5 pct. af alle ansættelsesforhold blandt almindelige lønmodtagere mod 66,5 pct. i Om lønmodtagergrupper Lønmodtagerne bliver i statistikken opdelt i tre grupper, hhv. 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Opdelingen har baggrund i, at lønforholdene grundlæggende er forskellige for de tre grupper. I statistikken for 2017 er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel 2.1. Det svarer til 80,2 pct. af det samlede antal ansættelsesforhold i statistikken. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør 9,7 pct., mens elever og unge står for 10,1 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper efter ansættelsesvilkår, hhv. 1) funktionærer, 2) arbejdere, funktionærlignende og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder særlige bestemmelser om bl.a. fuld løn under sygdom, ferie og opsigelsesregler. TABEL 2.1 LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Arbejdere i øvrigt Tidløn* Akkordløn, bonus m.v.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt Anm.: *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform

4 2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 4 Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser og i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven såsom opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Det fremgår af tabel 2.1, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 38,4 pct. af statistikkens population. 9,8 pct. er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 51,8 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabel 2.1, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager ansatte tidløn svarende til 56,7 pct af alle. Fastlønnede med eller uden overtidsbetaling udgør 39,6 pct., mens 3,2 pct. er akkordlønnede. Blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 97,9 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistik Fra 2015 er uddannelser i StrukturStatistikken kategoriseret efter en ny klassifikation, der benævnes DISCED-15. Denne erstatter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Se evt. publikationen for StrukturStatistik 2015 for mere information om DISCED-15. Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere, ledere og medarbejdere med særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, så har 39,7 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, jf. tabel 2.2. Det kan f.eks. være en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse. 34,0 pct. af lønmodtagerne er uden en egentlig erhvervsrettet uddannelse. I denne gruppe har hver anden deltaget på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Andelen med korte-, mellemlange-, bachelor- eller lange videregående uddannelser udgør 23,7 pct. af de voksne lønmodtagere i Ph.d. og forskeruddannelser står for 0,5 pct. TABEL 2.2 ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE Ialt Ikke erhvervsrettede uddannelser* Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor uddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d. og forskeruddannelser Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde i landbrug Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarb Andet manuelt arbejde I alt Anm.: *Ikke erhvervsrettede uddannelser omfatter førskole-, grundskole-, og gymnasiale uddannelser samt sprogkurser ved sprogcentre og erhvervsfaglige grundforløb.

5 2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 5 Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har syv ud af ti lønmodtagere, der udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) som minimum en mellemlang uddannelse, jf. tabel 2.2. Arbejdsfunktion og branche Operatør-, monterings- og transportarbejde (27,0 pct.), håndværkspræget arbejde (19,4 pct.) og højt kvalifikationsniveau (15,1 pct.) er de tre største grupper af arbejdsfunktioner inden for fremstillingsvirksomhed, jf. tabel 2.3. Håndværkspræget arbejde er med 56,4 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed. 21,2 pct. af de ansatte i denne hovedbranche udfører andet manuelt arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv udfører primært serviceog salgsarbejde (29,8 pct.) eller andet manuelt arbejde som f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp (20,8 pct.). Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højest fuldførte uddannelse og vedkommendes alder FIGUR 2.1 ERHVERVSERFARING Procent af voksne Erhvervserfaring, år Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figur 2.1, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 28,2 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 7,1 pct. har mere end 40 års erfaring. TABEL 2.3 ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst branche

6 3. HOVEDRESULTATER HOVEDRESULTATER Dette afsnit beskriver lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det illustreres, hvordan timefortjenesten for voksne lønmodtagere varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives medarbejderomkostningernes sammensætning herunder øvrige medarbejderomkostninger. Lønfordelingen I statistikken står fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved summariske mål som median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figur 3.1, at halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 189,35 kr. og øvre kvartil på 310,21 kr. For alle lønmodtagere under ét er medianlønnen 241,13 kr. pr. time (markeret med den røde streg), og den gennemsnitlige timefortjeneste er 269,21 kr. (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til, at der er variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover belyses uddannelsesforhold, regionale og branchevise lønforskelle samt betydning af erhvervserfaring. 10 FIGUR 3.1 ALLE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 94,0 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. BOKS 3.1 LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få høje eller lave lønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen får man et udtryk for variationen i lønforholdene. Figurerne er generelt skåret, så ikke alle høje lønninger er med. Udviklingen fortsætter således ud over den højest angivne værdi i det bagvedliggende data. Det vil altså sige, at figurerne viser det væsentlige, nemlig data omkring øvre og nedre kvartil. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering og symboliserer, at gennemsnitstallet angiver balancepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance.

7 3. HOVEDRESULTATER SIDE 7 Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere findes den hyppigste løn mellem 225 kr. og 235 kr. Medianlønnen er 240,59 kr., og den gennemsnitlige timefortjeneste er 262,33 kr., jf. figur 3.2. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 418,23 kr., jf. figur 3.3. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 103,10 kr. pr. time, jf. figur 3.4. Medarbejderomkostningernes sammensætning I tabel 3.1 er medarbejderomkostningernes sammensætning vist for de tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det fremgår, at den altovervejende del af virksomhedernes medarbejderomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Når man kigger på de samlede medarbejderomkostninger for alle lønmodtagere på DA-området under ét, er de i gennemsnit 283,15 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar er de i gennemsnit 429,11 kr. pr. time, mens de for almindelige lønmodtagere er 278,34 kr. pr. time FIGUR 3.3 LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af ansættelsesforhold, pct NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 480 For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør personalegoder 12,37 kr. pr. time (herunder beskatning af fri telefon og arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring), genetillæg udgør 2,34 kr. pr. time, og uregelmæssige betalinger udgør 16,02 kr. pr. time. For almindelige lønmodtagere udgør personalegoder 1,46 kr. pr. time, genetillæg 8,44 kr. pr. time og uregelmæssige betalinger 5,77 kr. pr. time. På grund af blandt andet refusioner fra offentlige kasser (især AUB) udgør øvrige medarbejderomkostninger -28,82 kr. pr. time for elever Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 94,0 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. FIGUR 3.2 ALMINDELIGE LØNMODTAGERE FIGUR 3.4 ELEVER OG UNGE 10 Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 92,3 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 86,0 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken.

8 3. HOVEDRESULTATER SIDE 8 TABEL 3.1 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ALLE LØNMODTAGERE JOBSTATUS Medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgs og SHbetalinger Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pen- Direkte løn sionsbidrag... heraf Lønmodtagers pensionsbidrag kr. pr. time Voksne i alt 297,19 7,70 7,67 281,82 7,95 38,69 2,82 7,05 21,61 203,55 12,14 Almindelige lønmodtagere 278,34 7,58 8,44 262,33 7,77 36,71 1,46 5,77 20,44 190,02 10,86 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 429,11 8,53 2,34 418,23 9,22 52,58 12,37 16,02 29,74 298,25 21,10 Elever og unge under 18 år i alt 98,18-10,67 5,74 103,10 2,42 13,06 0,10 0,90 3,78 82,88 1,87 Elever 104,50-28,82 2,36 130,96 4,91 15,44 0,19 1,86 7,31 101,32 3,62 Unge under 18 år 93,34 3,21 8,33 81,80 0,51 11,23 0,04 0,16 1,08 68,78 0,53 I alt 283,15 6,40 7,54 269,21 7,56 36,88 2,63 6,61 20,35 195,04 11,41 Medarbejderomkostningernes sammensætning for voksne for brancher, hovedarbejdsfunktioner, ansættelsesvilkår, regioner og uddannelser fremgår af tabel 3.3 på side Branche For voksne inden for fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg 308,96 kr., inden for byggeog anlægsvirksomhed er den 285,46 kr. og 266,93 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabel 3.3. For fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg højest inden for medicinalindustrien, hvor den er 423,60 kr. pr. time. Træ- og papirindustri ligger lavest med 259,78 kr. Inden for serviceprægede erhverv ligger detailhandel food m.v. lavest med 193,38 kr. pr. time, mens it-virksomhed ligger højest med 436,08 kr. pr. time. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er baseret på uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsesniveauet. Lønmodtagere med ikke erhvervsrettede uddannelser har i gennemsnit en FIGUR 3.5 REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -6,3 Hovedarbejdsfunktion Opgjort efter hovedarbejdsfunktion er den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg størst for ledelsesarbejde med 526,77 kr. og mindst for service- og salgsarbejde med 200,64 kr. pr. time, jf. tabel ,2 7,0 Ansættelsesvilkår Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort efter ansættelsesvilkår er størst for funktionærer med 344,72 kr. og mindst for øvrige arbejdere med 229,05 kr., jf. tabel ,3-7,6

9 3. HOVEDRESULTATER SIDE 9 timefortjeneste ekskl. genetillæg på 195,43 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 416,81 kr., jf. tabel 3.3. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figur 3.5. Lønforskellene varierer fra et niveau på 7,6 pct. under landsgennemsnittet i Region Sjælland til et niveau på 7,0 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over, at erhvervsstrukturen ikke er ensartet, og at sammensætningen af arbejdsstyrken derfor er forskellig. Inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner er der store forskelle regionerne imellem, og det varierer hvilken region, der ligger længst under landsgennemsnittet. Dette kan ses af figurerne i de detaljerede tabelafsnit FIGUR 3.6 ERHVERVSERFARING, VOKSNE Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Erhvervserfaring, år Erhvervserfaring Lønmodtagernes timefortjeneste stiger i takt med, at de opnår større viden, erfaring og produktivitet. Lønmodtagere med kort erhvervserfaring har den mest markante stigning i timefortjenesten. Det ses af figur 3.6, at den største stigning sker fra intervallet 0-4 år og op til intervallet 5-9 år. Farverne i figur 3.6 illusterer lønspredningen. Den mørkeblå del af søjlerne illustrerer intervallet, hvor den midterste halvdel af lønningerne ligger. Den hvide streg angiver medianen. Den lysegrå del af søjlerne udvider fordelingen, så variationen i fortjenesten kan ses for 90 pct. af lønmodtagerne. Lønmodtagere med 0-4 års erhvervserfaring har for eksempel en medianfortjeneste på 191,20 kr., og halvdelen har en fortjeneste mellem 155,47 kr. og 249,92 kr. Udvides intervallet til at dække 90 pct. af lønmodtagerne, så varierer fortjenesten mellem 136,71 kr. og 372,94 kr. I takt med at erhvervserfaringen stiger, så stiger variationen i timefortjenesten også indtil intervallet år, hvorefter variationen er aftagende. Helårsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste: Fuldtids og faktisk helårsfortjeneste. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2017 bortset FIGUR 3.7 FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE, VOKSNE Andel af ansættelsesforhold, pct NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr. Anm.: Fordelingen dækker 90,5 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. FIGUR 3.8 FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE, VOKSNE Andel af ansættelsesforhold, pct NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr. Anm.: Fordelingen dækker 90,5 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken.

10 3. HOVEDRESULTATER SIDE 10 fra på ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre arbejder mere end 37 timer pr. uge. Fuldtids helårsfortjeneste beregnes for arbejdsår uden tabte arbejdsdage som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Feriefridage indgår derimod som afholdte dage. Helårsfortjenesterne for forskellige lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner og hovedbrancher fremgår af tabel 3.2. Fordelingen for voksne fremgår af figur 3.7 og 3.8 på side 9. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer har alt andet lige en lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr., og altså er godt kr. lavere end ved fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Der er endvidere flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste højere end kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. Øvrige medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger er sammensat af flere delelementer. I tabel 3.4 på side 14 er de øvrige medarbejderomkostninger for voksne opdelt på seks hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkost- TABEL 3.2 HELÅRSFORTJENESTE Fuldtids helårsfortjeneste Faktisk helårsfortjeneste VOKSNE Kr. pr. år LØNMODTAGERGRUPPER Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar I alt ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer Arbejdere HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-,monterings- og transportarb Andet manuelt arbejde HOVEDBRANCHE Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv

11 3. HOVEDRESULTATER SIDE 11 ninger, uddannelsesomkostninger, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale samt andre personaleomkostninger. Elementerne er beskrevet nærmere i boks 3.2. For voksne under ét udgør øvrige medarbejderomkostninger 7,70 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at hovedparten af de øvrige medarbejderomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger og lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,01 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring f.eks. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvist lønsumsafgiften. Virksomhederne brugte 1,38 kr. pr. præsteret time på at uddanne og videreuddanne medarbejderne. Delbrancherne anden fremstillingsvirksomhed, elektronikfremstilling og bilhandel og -værksteder m.v. havde de største udgifter til uddannelse. I omkostningen indgår ikke arbejdstid brugt på uddannelse. bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), til oplysningsog uddannelsesfonde og i andre personaleomkostninger. Imens er bidraget til AUB, refusioner fra barselsfondene, samt omkostninger til uddannelse ligesom fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale faldet. Standardberegnet timefortjeneste Standardberegnet timefortjeneste bruges til at belyse den aftalte løn uafhængigt af fravær, og det minder derfor om direkte løn inkl. pension. Den primære forskel er, at standardberegnet timefortjeneste inkluderer genetillæg og ferietillæg, mens de begge indeholder pension, uregelmæssige betalinger og personalegoder. I tabel 3.5 på side 15 ses det, at den standardberegnede timefortjeneste for voksne lønmodtagere er 240,33 kr. Den højeste værdi findes inden for it-virksomhed (361,92 kr.) og lavest blandt lønmodtagere inden for detailhandel food m.v. (170,22 kr.). Aftalebestemte omkostninger og refusioner bidrager med netto 0,68 kr. pr. præsteret time, hvoraf størstedelen kommer fra oplysnings- og uddannelsesfonde. Virksomhedernes øvrige medarbejderomkostninger er steget med 0,05 kr. pr. præsteret time siden Der har været en stigning i BOKS 3.2 ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AUB og lønsumsafgiften. Beløbet fra offentlige kasser dækker over refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel m.v., løntilskud og kursusgodtgørelser (VEU og SVU). Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

12 3. HOVEDRESULTATER SIDE 12 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Direkte løn Fremstillingsvirksomhed 327,65 9,61 9,08 308,96 10,22 43,42 3,00 7,86 24,16 220,13 14,64 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 303,34 10,62 12,75 279,97 9,31 40,42 2,94 3,88 22,93 200,25 13,08 Slagterier 302,48 10,09 9,52 282,87 9,22 45,56 3,07 2,46 22,12 200,39 12,51 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 303,73 10,85 14,21 278,66 9,35 38,08 2,88 4,53 23,30 200,19 13,33 Tekstil- og beklædningsindustri 284,31 9,17 4,58 270,56 9,85 37,32 3,28 4,47 20,19 195,22 12,76 Træ- og papirindustri 277,07 8,17 9,12 259,78 9,00 38,53 2,02 5,06 20,89 184,27 11,36 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 329,56 8,16 3,76 317,65 8,80 42,64 3,85 4,12 22,32 235,87 15,10 Kemisk, gummi- og plastindustri 367,13 9,65 9,07 348,41 11,20 47,23 3,52 9,94 29,03 247,13 16,13 Kemisk industri 385,18 11,64 9,89 363,65 8,93 48,14 3,62 8,49 29,51 263,89 17,76 Medicinalindustri 435,60 8,09 3,92 423,60 15,09 54,52 3,96 17,02 37,14 296,10 19,31 Plast- og gummiindustri 307,13 9,20 11,95 285,98 10,28 41,61 3,16 6,23 23,16 201,33 12,76 Sten-, ler- og glasindustri 300,11 9,23 12,91 277,97 8,85 41,40 2,53 7,05 22,82 195,31 13,03 Jern- og metalindustri 298,41 9,00 9,80 279,61 10,00 40,93 2,45 4,90 21,10 200,10 13,44 Maskin- og elektronikfremstilling 345,88 11,04 7,99 326,85 11,78 45,34 2,64 10,09 24,34 232,56 16,48 Elektronikfremstilling 342,04 10,06 3,27 328,71 10,77 44,05 3,11 8,38 22,16 240,33 17,62 Maskinfremstilling 347,39 11,42 9,84 326,12 12,18 45,84 2,46 10,76 25,20 229,52 16,04 Transportmiddelindustri 301,01 9,57 6,80 284,64 13,41 42,38 1,97 4,83 20,99 200,92 12,84 Anden fremstillingsvirksomhed 349,74 6,89 6,67 336,18 8,59 46,00 4,18 13,17 26,89 237,18 14,85 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 321,93 5,73 6,01 310,19 7,67 42,35 4,38 14,45 22,82 218,52 15,53 Forsyning m.v. 410,85 9,43 8,13 393,29 10,60 54,00 3,72 10,37 35,83 278,16 13,36 Bygge- og anlægsvirksomhed 299,38 8,81 5,10 285,46 7,39 41,02 2,86 9,65 21,92 202,61 12,24 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 293,46 8,74 4,44 280,28 7,13 39,96 2,56 10,10 21,38 199,15 12,17 Bygningsinstallation 313,18 8,98 6,65 297,54 7,99 43,51 3,57 8,60 23,20 210,68 12,41 Serviceprægede erhverv 280,90 6,45 7,52 266,93 6,92 35,71 2,72 6,03 20,22 195,15 10,83 Bilhandel og -værksteder m.v. 293,49 9,29 2,71 281,49 9,16 38,90 5,73 6,52 20,13 201,01 12,02 Engroshandel 341,87 8,88 4,19 328,81 8,48 43,48 7,24 9,25 25,13 235,06 15,74 Engroshandel med fødevarer m.v. 337,73 8,08 5,25 324,40 7,99 42,66 6,94 10,95 24,44 231,29 15,59 Engroshandel med it m.v. 373,50 10,09 3,54 359,88 9,45 47,47 6,76 10,36 27,77 257,95 17,25 Øvrig engroshandel 317,15 8,59 3,69 304,87 8,10 40,66 7,99 6,48 23,41 217,96 14,52 Detailhandel 212,81 3,12 8,87 200,82 5,77 26,79 1,35 3,15 14,10 149,50 7,32 Detailhandel food m.v. 207,41 2,55 11,48 193,38 5,72 25,95 1,35 2,02 13,56 144,53 7,13 Detailhandel nonfood 218,74 3,75 6,01 208,98 5,83 27,71 1,35 4,39 14,70 154,95 7,52 Hotel- og restaurationsvirksomhed 219,44 4,14 6,39 208,91 3,41 26,81 1,05 2,78 14,21 160,70 7,32 Transportvirksomhed 292,23 7,98 9,56 274,69 7,24 37,04 2,40 6,22 25,64 195,60 9,31 Godstransport 282,34 6,87 10,78 264,69 7,24 35,56 2,13 4,98 23,92 190,14 9,14 Persontransport 289,56 11,99 9,92 267,66 6,92 36,40 0,82 5,01 27,47 191,02 8,76... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag Telekommunikation 344,85 6,29 3,04 335,52 7,77 45,33 6,48 14,37 30,72 230,07 11,09

13 3. HOVEDRESULTATER SIDE 13 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING FORTSAT VOKSNE BRANCHER FORTSAT Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Direkte løn Forretningsservice 301,00 5,32 7,73 287,95 6,88 38,82 2,02 7,41 20,11 212,62 12,66 It-virksomhed 441,54 4,94 0,51 436,08 12,57 55,52 3,17 20,62 32,30 311,89 22,23 Finansiel service m.v. 298,48 6,24 3,64 288,60 7,24 38,98 3,96 5,80 19,61 213,03 12,17 Liberale erhverv 386,29 6,53 2,84 376,92 10,55 49,59 3,60 13,81 24,72 274,52 17,37 Ingeniør virksomhed m.v. 404,60 9,24 0,85 394,52 10,93 50,59 3,06 16,44 28,21 285,05 21,37 Vikarbureauer og arbejdsformidling 225,54 3,85 18,04 203,65 1,86 28,96 0,13 1,03 12,53 159,17 6,08 Operationel service 233,75 3,51 8,07 222,17 5,65 31,46 1,47 2,08 17,14 164,29 8,98 Andre serviceprægede erhverv 267,82 11,24 7,53 249,04 7,26 32,39 1,02 3,29 17,51 187,60 9,00 I alt 297,19 7,70 7,67 281,82 7,95 38,69 2,82 7,05 21,61 203,55 12,14 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 537,01 9,60 0,65 526,77 10,47 64,95 21,39 24,92 36,16 368,86 28,15 Højt kvalifikationsniveau 423,01 8,88 2,36 411,77 10,62 52,60 4,40 14,83 30,19 299,07 21,09 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 350,67 9,00 2,85 338,81 9,49 44,50 6,03 8,30 26,80 243,46 15,10 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 266,30 7,38 2,79 256,12 7,40 34,38 1,60 4,01 21,17 187,31 9,32 Service- og salgsarbejde 216,35 4,93 10,78 200,64 4,51 26,13 1,26 2,52 13,47 152,62 6,89 Arbejde inden for landbrug m.v. 253,96 5,76 2,65 245,55 9,87 36,62 0,61 4,54 19,04 174,83 9,71 Håndværkspræget arbejde 283,13 8,45 8,20 266,48 8,59 39,65 0,73 7,40 21,46 188,54 11,13 Operatør-, monterings- og transportarb. 267,50 9,10 15,46 242,94 9,29 36,80 0,42 4,55 20,24 171,42 9,99 Andet manuelt arbejde 232,00 6,30 10,67 215,03 5,96 32,04 0,31 3,24 16,62 156,70 8,40 ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer 355,64 8,09 2,83 344,72 9,39 44,79 5,80 10,12 26,17 248,27 16,34 Arbejdere 250,20 7,38 11,57 231,24 6,79 33,79 0,43 4,58 17,94 167,59 8,76 Funktionærlignende 260,55 7,76 11,34 241,45 6,94 32,22 0,82 4,47 20,69 175,56 8,21 Øvrige 247,98 7,30 11,62 229,05 6,75 34,13 0,35 4,60 17,35 165,88 8,87 REGIONALT Region Hovedstaden 316,02 7,32 7,06 301,64 8,01 40,18 3,09 8,51 23,10 218,55 12,58 Region Sjælland 277,20 7,70 9,07 260,43 7,29 36,21 2,51 4,79 19,95 189,52 10,38 Region Syddanmark 290,88 7,94 7,58 275,36 7,94 38,17 2,89 7,29 21,22 197,66 12,26 Region Midtjylland 291,36 7,82 7,80 275,73 8,08 38,41 2,78 6,28 21,08 199,01 12,33 Region Nordjylland 280,59 8,15 8,31 264,14 8,08 37,87 2,16 5,63 20,26 190,06 11,56 UDDANNELSE Ikke erhvervsrettede uddannelser 210,76 5,18 10,15 195,43 3,68 26,52 0,91 2,66 12,42 149,13 6,19 Erhvervsfaglige uddannelser 288,43 8,05 7,97 272,40 8,36 38,45 2,48 6,23 21,62 195,08 11,45 Arbejdsmarkedsuddannelser, AMU 269,37 7,94 9,91 251,52 8,30 35,98 1,55 5,14 20,81 179,51 10,26 Korte videregående uddannelser, KVU 326,15 8,19 4,65 313,31 8,64 41,63 4,86 7,42 24,44 226,17 14,37 Mellemlange videregående uddannelser, MVU 380,47 8,51 5,33 366,63 8,87 47,30 5,81 11,32 26,65 266,57 18,51 Bacheloruddannelser, BACH 291,79 6,98 5,86 278,94 6,40 36,11 3,52 7,63 19,60 205,63 11,82 Lange videregående uddannelser, LVU 427,26 8,15 2,30 416,81 10,58 53,33 5,95 16,99 29,83 300,13 20,89... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag Ph.d. og forskeruddannelser 476,91 8,94 1,76 466,20 11,97 59,52 4,25 21,87 34,09 334,57 23,30

14 3. HOVEDRESULTATER SIDE 14 TABEL 3.4 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Lovpligtige Aftalebestemte Uddannelse Fratrædelsesgodtgørelse- og Indbetalt Refusion Indbetalt Refusion jubilæumsgratiale BRANCHER kr. pr. time Andre omkostninger Råstofudvinding mv. 1,52 2,92 2,87 0,51 0,33 0,80 0,93 6,22 9,62 Slagterier 1,59 1,84 1,97 1,06 0,09 0,92 0,42 6,05 10,09 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 1,59 3,05 2,56 1,10 0,05 2,08 0,63 5,99 10,85 Tekstil- og beklædningsindustri 1,59 3,32 2,33 0,87 0,04 0,88 0,55 6,30 9,17 Træ- og papirindustri 1,58 2,98 2,60 1,17 0,26 0,47 0,40 5,20 8,17 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 1,57 4,38 1,56 0,80 0,35 1,85 2,31 4,79 8,16 Kemisk industri 1,56 3,55 1,86 0,86 0,33 1,48 1,54 8,23 11,64 Medicinalindustri 1,57 4,02 0,83 0,21 0,33 0,48 2,22 7,12 8,09 Plast- og gummiindustri 1,57 4,22 2,45 0,92 0,13 1,30 0,64 6,67 9,20 Sten-, ler- og glasindustri 1,58 2,71 2,69 0,72 0,21 1,35 0,53 5,29 9,23 Jern- og metalindustri 1,58 2,98 2,69 0,94 0,13 0,93 0,48 5,49 9,00 Elektronikfremstilling 1,58 3,73 1,78 0,58 0,16 2,21 0,74 7,04 10,06 Maskinfremstilling 1,58 3,62 1,96 0,84 0,17 1,82 0,76 8,25 11,42 Fremstilling af transportmidler 1,62 3,58 2,19 0,84 0,03 0,94 0,35 7,23 9,57 Anden fremstillingsvirksomhed 1,55 5,01 1,41 0,56 0,33 2,35 0,86 4,34 5,73 Forsyning 1,57 2,91 1,45 0,62 0,27 1,16 1,08 6,73 9,43 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 1,55 2,71 3,38 0,81 0,25 1,15 0,14 4,66 8,74 Bygningsinstallation 1,52 2,79 3,00 0,63 0,14 1,34 0,26 5,17 8,98 Bilhandel og -værksteder m.v. 1,54 3,41 1,90 0,72 0,23 2,18 0,46 6,12 9,29 Engroshandel med fødevarer m.v. 1,57 3,95 1,19 0,53 0,22 1,75 0,90 6,31 8,08 Engroshandel med it m.v. 1,57 2,12 1,66 0,47 0,13 2,13 1,31 5,20 10,09 Øvrig engroshandel 1,57 3,70 1,77 0,59 0,29 1,04 0,73 6,88 8,59 Detailhandel food m.v. 1,64 5,37 1,09 0,78 0,02 1,28 0,28 2,87 2,55 Detailhandel nonfood 1,58 5,46 0,73 0,65 0,11 1,22 0,26 4,88 3,75 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1,64 4,49 1,11 0,73 0,16 1,05 0,25 4,00 4,14 Godstransport 1,55 3,98 2,56 0,97 0,14 1,03 0,96 3,93 6,87 Persontransport 9,45 4,11 1,87 0,86 0,11 0,94 0,29 2,78 11,99 Telekommunikation 1,56 3,18 0,82 1,09 0,02 1,11 1,68 3,24 6,29 It virksomhed 1,57 1,92 0,88 0,34 0,10 0,61 1,96 1,59 4,94 Finansiel service m.v. 1,57 3,86 1,26 0,62 0,29 0,96 0,37 5,61 6,24 Liberale erhverv 1,57 4,93 0,49 0,22 0,22 0,96 0,75 7,69 6,53 Ingeniør virksomhed m.v. 1,59 3,20 0,72 0,46 0,11 2,38 1,26 6,15 9,24 Vikarbureauer og arbejdsformidling 1,55 0,62 0,75 0,61 0,02 0,19 0,04 1,35 3,85 Operationel service 1,57 4,32 1,84 0,83 0,38 0,66 0,21 3,10 3,51 Andre serviceprægede erhverv 5,97 4,44 2,00 0,70 0,06 1,26 0,30 5,51 11,24 I alt 2,22 4,23 1,85 0,84 0,16 1,38 0,60 5,20 7,70 I alt

15 3. HOVEDRESULTATER SIDE 15 TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE VOKSNE VOKSNE BRANCHER Kr. pr. time BRANCHER FORTSAT Kr. pr. time Fremstillingsvirksomhed 261,98 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 240,95 Slagterier 240,67 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 241,08 Tekstil- og beklædningsindustri 226,64 Træ- og papirindustri 220,47 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 266,29 Kemisk, gummi- og plastindustri 294,90 Kemisk industri 311,34 Medicinalindustri 351,20 Plast- og gummiindustri 244,35 Sten-, ler- og glasindustri 238,62 Jern- og metalindustri 237,36 Maskin- og elektronikfremstilling 275,05 Elektronikfremstilling 274,34 Maskinfremstilling 275,33 Fremstilling af transportmidler 235,32 Anden fremstillingsvirksomhed 285,70 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 263,70 Forsyning 334,04 Bygge- og anlægsvirksomhed 241,92 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 237,16 Bygningsinstallation 253,01 Serviceprægede erhverv 228,73 Bilhandel og -værksteder m.v. 234,90 Engroshandel 277,13 Engroshandel med fødevarer m.v. 275,11 Engroshandel med it m.v. 302,36 Øvrig engroshandel 256,10 Detailhandel 174,51 Detailhandel food m.v. 170,22 Detailhandel nonfood 179,22 Hotel- og restaurationsvirksomhed 182,36 Transportvirksomhed 235,22 Godstransport 227,36 Persontransport 229,56 Telekommunikation 283,25 Forretningsservice 247,68 It-virksomhed 361,92 Finansiel service m.v. 243,55 Liberale erhverv 315,45 Ingeniør virksomhed m.v. 328,91 Vikarbureauer og arbejdsformidling 190,08 Operationel service 192,95 Andre serviceprægede erhverv 213,74 I alt 240,33 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 443,69 Højt kvalifikationsniveau 345,37 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 283,73 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 215,21 Service- og salgsarbejde 177,72 Arbejde inden for landbrug mv. 203,16 Håndværkspræget arbejde 226,52 Operatør-,monterings- og transportarb. 210,09 Andet manuelt arbejde 187,37

16 4. UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg er for voksne steget med 2,2 pct. fra 2016 til 2017, jf. figur 4.1 og tabel 4.2 på næste side. Dette er 0,1 pct.-point mindre end ændringen i lønudviklingen fra 2015 til Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg steg ligeledes med 2,2 pct. for voksne fra 2016 til 2017, jf. tabel 4.3. Dette afspejler blandt andet en stigning i andre personaleomkostninger og i et højere bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) samt til oplysnings- og uddannelsesfonde. Omvendt er bidraget til AUB faldet, og der er færre refusioner fra barselsfondene i forhold til sidste år. Omkostninger til uddannelse, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale er også lavere i 2017, end de var i 2016, jf. side 11. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer fra den ene voksne lønmodtager til den anden, jf. figur 4.2. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således et fald på 0,3 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdedel havde stigninger på 7,3 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 2 pct., hvilket også var tilfældet fra 2015 til Fire stigningstakter Hvis antallet af ansættelsesforhold tillader det, er der i de detaljerede tabelafsnit vist fire stigningstakter for gennemsnitslønnen og medianlønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Direkte løn inkl. pension m.v. indregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom m.v. og/eller ferie-, fritvalg- og SH-betaling FIGUR 4.1 ÅRLIG ÆNDRING, VOKSNE Procent FIGUR 4.2 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL Medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg ØVRE KVARTIL Ændringen i direkte løn inkl. pension m.v. var 2,0 pct. fra 2016 i 2017 for alle tid- og fastlønnede, jf. tabel 4.1. I de detaljerede tabelafsnit er det ofte tilfældet, at fortjenesten og den direkte løn inkl. pension m.v. ikke stiger lige meget. Det skyldes, at der er tale om to forskellige lønbegreber Årlig ændring i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent

17 4. UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 SIDE 17 Fortjenesten ekskl. genetillæg opgøres ligeledes pr. måned. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af ændringer i fraværs- eller ferie-, fritvalgs- og SH-betalinger. For alle tid- og fastlønnede steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned med gennemsnitligt 2,0 pct. fra 2016 til For fastlønnede alene udgjorde stigningen 2,2 pct., jf. tabel 4.1. Detaljerede opdelinger For funktionærer steg timefortjenesten ekskl. genetillæg med 2,5 pct. fra 2016 til Stigningen for arbejdere var i samme periode 2,0 pct. Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg steg med hhv. 2,5 pct. og 1,9 pct. Stigningstakterne varierer betydeligt mellem brancher og hovedarbejdsfunktioner. Som anført i metodebeskrivelsen i boks 4.2 på side 21 kan ændringer i populationens sammensætning afspejles i stigningstakterne. Opgjort på hovedbrancher havde fremstillingsvirksomhed en stigning i fortjenesten ekskl. genetillæg på 2,3 pct. fra 2016 til Den tilsvarende stigning for bygge- og anlægsvirksomhed samt serviceprægede erhverv var hhv. på 2,9 og 2,0 pct., jf. tabel 4.4 på næste side. Blandt de mere detaljerede brancher oplevede ansatte inden for øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri, finansiel service mv. samt ingeniørvirksomhed de højeste gennemsnitlige stigninger i fortjenesten ekskl. genetillæg i 2017 (3,1 pct.). TABEL 4.1 DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER 2017 ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE Alle tid- og fastlønnede Procent Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time 2,2 Direkte løn inkl. pension m.v. pr. time 2,0 Tid- og fastlønnede, samlet månedsløn ekskl. genetillæg 2,0 Fastlønnede, samlet månedsløn ekskl. genetillæg 2,2 Opdeling på hovedarbejdsfunktioner viser, at ansatte der beskæftiger sig med håndværkspræget arbejde opnåede den højeste stigning i fortjenesten fra 2016 til 2017 (2,5 pct.). Den mindste stigning i fortjenesten i 2017 var blandt ledelsesarbejde (1,5 pct.), jf. tabel 4.4. Den højeste stigningstakt i 2017 ved opdeling på regioner var at finde i Region Midtjylland med 2,5 pct., mens ansatte i Region Hovedstaden oplevede den mindste stigning i fortjenesten i 2017 med 2,0 pct. Stigningstakternes sammensætning På baggrund af statistikkens detaljeringsgrad er det muligt at opgøre stigningstaktens sammensætning på ændringer i enkeltkomponenter, eksempelvis hvor stor en andel ændringer i pension bidrager til den samlede stigningstakt i 2017, jf. tabel 4.5 på side 19. TABEL 4.2 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 ' Funktionærer 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 3,3 1,7 2,3 1,7 1,7 2,5 2,8 2,5 Arbejdere 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 1,3 1,1 1,4 1,1 0,9 1,8 1,8 2,0 I alt 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2 1,9 2,3 2,2 TABEL 4.3 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES MEDARBEJDEROMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 ' Funktionærer 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 3,4 1,8 2,6 1,8 1,6 2,5 2,8 2,5 Arbejdere 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 1,3 1,2 1,8 1,3 0,8 1,7 1,7 1,9 I alt 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7 2,8 1,3 2,3 1,6 1,1 1,9 2,3 2,2

18 4. UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 SIDE 18 TABEL 4.4 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING ÅRLIG ÆNDRING I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER Procent Fremstillingsvirksomhed 4,6 3,8 3,2 1,9 2,4 1,6 1,6 1,9 2,7 2,3 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,1 3,3 1,2 1,5 1,5 1,1 0,8 2,3 2,3 2,9 Slagterier 4,2 3,4 0,5 1,1 1,1 0,9 1,5 1,2 3,4 2,5 Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,0 3,3 1,8 1,7 1,8 1,2 0,1 2,5 2,1 3,1 Tekstil- og beklædningsindustri 5,7 4,4 3,7 1,9 2,7-0,5 2,1 1,7 3,9 2,8 Træ- og papirindustri 3,9 3,0 1,9 1,8 1,1 1,9 0,5 0,2 2,2 1,1 Grafisk industri 2,6 3,1-0,2 1,7 1,4 0,9 1,6 1,9 1,5 2,5 Kemisk-, gummi- og plastindustri 4,9 3,9 4,5 0,8 2,7 2,3 0,9 0,9 1,7 1,8 Kemisk industri 5,1 4,1 2,8 1,7 1,6 2,6 1,3-0,4 2,2 1,1 Medicinalindustri 3,6 1,8 7,8 0,7 4,4 5,6 0,5 3,3 2,2 2,5 Plast- og gummiindustri 4,9 3,1 1,7-0,1 1,9 1,6 0,6 0,9 1,9 2,0 Sten-, ler- og glasindustri 3,7 3,9 2,8 1,8 1,7 0,4 2,3 2,0 2,4 2,7 Jern- og metalindustri 4,3 4,0 2,5 1,6 2,3 1,1 1,1 2,0 2,3 2,4 Maskin- og elektronikindustri 5,3 3,6 5,2 2,6 3,3 2,5 2,3 2,2 3,2 2,7 Elektronikfremstilling 5,0 3,2 6,0 3,3 3,2 2,3 2,3 2,1 3,4 2,5 Maskinfremstilling 5,4 3,8 4,8 2,1 3,3 2,7 2,3 2,3 3,1 2,9 Transportmiddelindustri 3,5 3,1 1,5 1,4 3,3 2,7 1,1 1,7 2,1 2,7 Anden fremstillingsvirksomhed 5,5 4,2 4,2 2,2 2,8 2,0 2,7 2,6 4,1 1,6 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 5,9 4,2 4,1 1,3 2,4 1,2 3,1 2,9 5,3 0,8 Forsyning m.v. 2,1 3,5 5,7 3,2 2,4 2,0 2,4 1,2 1,8 2,8 Bygge- og anlægsvirksomhed 4,0 1,8 1,1 0,3 1,2 1,3 1,3 2,0 2,3 2,9 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation 3,8 1,4 0,8 0,2 1,2 1,4 1,4 2,0 2,2 2,9 Bygningsinstallation 4,7 2,6 1,8 0,4 1,2 1,2 1,2 2,0 2,5 2,9 Serviceprægede erhverv 4,7 2,6 2,9 0,9 1,8 1,3 1,0 2,0 2,0 2,0 Bilhandel og -værksteder m.v. 4,3 2,9 2,1 1,2 1,8 1,5 1,6 0,8 2,5 1,3 Engroshandel 4,7 2,6 4,0 1,7 2,2 1,1 1,1 2,4 1,5 1,8 Engroshandel med fødevarer m.v. 4,3 2,3 5,7 2,8 1,7 1,1 1,2 1,9 1,3 1,3 Engroshandel med it m.v. 4,5 2,0 2,5 1,3 2,4 0,7 0,8 3,0 1,1 2,8 Øvrig engroshandel 4,9 3,2 4,1 0,9 2,4 1,7 1,4 2,2 2,5 1,7 Detailhandel 4,1 2,8 2,8 0,2 1,4 1,1 0,5 2,0 1,4 1,4 Detailhandel food m.v. 4,3 2,8 2,8 0,5 2,3 1,2 0,5 2,0 1,5 1,0 Detailhandel nonfood m.v. 3,2 3,0 2,5 0,2 0,9 0,8 0,3 1,4 0,9 1,7 Hotel- og restaurationsvirksomhed 3,0 4,3 0,8 2,5 2,6 0,7 0,9 1,2 1,1 1,6 Transportvirksomhed 4,6 2,4 3,2 1,3 1,6 1,0 1,6 1,5 2,8 2,2 Godstransport 5,9 2,7 4,0 2,0 2,2 1,0 1,5 1,3 3,3 2,4 Persontransport -1,2 0,8 2,4 2,3 0,1 1,0 0,6 1,3 2,5 2,5 Telekommunikation 3,5 2,6 1,9 0,4 1,4 3,0 0,7 4,4 1,1 0,9 Forretningsservice mv. 5,2 2,6 4,0 0,8 1,9 1,8 1,2 2,2 2,6 2,2 It virksomhed 7,9 1,5 3,3 2,6 2,8 2,3 2,9 0,6 1,7 1,1 Finansiel service m.v. 4,5 1,7 1,1 1,8 3,2 1,4 0,9 1,7 1,3 3,1 Liberale erhverv 4,7 2,9 2,9 1,7 1,8 0,7 0,8 2,8 2,6 0,2 Ingeniørvirksomhed m.v. 3,3 2,5 2,6 2,6 2,3 1,5 1,4 2,3 3,2 3,1 Vikarbureauer og arbejdsformideling 4,3 2,3-0,1 0,8 2,3 2,6 1,3 2,2 1,3 1,0 Operationel service 3,9 2,6 2,0 0,9 1,2 1,9 1,6 2,1 2,4 2,1 Andre serviceprægede erhverv 4,2 2,8 2,7 1,3 1,4 0,3 1,1 1,9 1,4 1,9 I alt 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2 1,9 2,3 2,2