Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik

Transkript

1 Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik baggrundsrapport 3 Benchmarking af kommunernes iværksætterpræstationer REG LAB fokusanalyse 4 Marts 2007

2 Fremtidens erhvervsservice og regionale iværksætterpolitik Benchmarking af kommunerne Målet med denne benchmarking af de nye danske kommuner er at udpege de kommuner der adskiller sig positivt med hensyn til at skabe vækst i de nye og mindre virksomheder. Benchmarkingen vil tage udgangspunkt i tre overordnede spørgsmål vokser de små og mellemstore virksomheder? Er der en høj tilgang af nye virksomheder? Og er kommunerne gode til at fostre virksomheder i globale erhverv. Disse tre spørgsmål opfanges med 4 forskellige indikatorer der fremgår af boks 1. Boks 1 Benchmarking indikatorer - Andelen af små og mellemstore virksomheder der indtræder i ekstraordinære vækstforløb (+60 % over 3 år i beskæftigelsen) - Andelen af små og mellemstore virksomheder der over en 3 årig periode vokser fra under 10 ansatte til over 20 ansatte - Iværksætterraten der måler iværksætterne i forhold til befolkningen. - Globale orientering af virksomhederne og iværksætterne De virksomheder der indtræder i ekstraordinære vækstforløb har vi valgt at døbe vækstsmvere, og definitionen fremgår af bilaget sidst i rapporten. For at give en præcis rangering af kommunerne, korrigerer vi i forbindelse med andelen af vækstsmvere for branchestrukturen, således det bliver muligt at tage højde for nogle kommuners gunstige erhvervsstruktur. Dermed måler vi den vækst som ligger over det som skyldes branchestrukturen En beskrivelse af metoden fremgår af boks 2. Boks 2 Beregning af den branchekorrigerede vækstsmvandel Beregningen af den branchekorrigerede andel af vækstsmvere bygger på en såkaldt shift-share analyse. En shift-share analyse ser på hver regions afvigelse i andelen af vækstsmvere fra landsgennemsnittet. Afvigelsen splittes op i tre delkomponenter - en strukturel, en regional og en allokativ komponent. Den strukturelle komponent viser bidraget fra regionens specialisering i erhverv der på landsplan har en høj andel af vækstsmvere. Således måles med den strukturelle komponent afvigelsen fra landsgennemsnittet givet at fordelingen af regionens vækstsmvere på erhverv var identisk med landsgennemsnittet. Den regionale komponent viser hvor stor en andel af vækstsmvere kommunen ville have haft givet erhvervsstrukturen var identisk med landsgennemsnittet. Den allokative komponent ser på regionens præstationer i de erhverv der i forvejen enten har en høj eller lav andel af vækstsmvere. Et positivt bidrag fra den allokative komponent betyder således at regionen har præsteret at fostre endnu flere vækstsmvere i de erhverv der i forvejen er disponeret til at have en høj andel af vækstsmvere. Vi har i beregningerne af den branchekorrigerede andel af vækstsmvere valgt at se på både den regionale og allokative effekt samlet. Hermed korrigere vi blot for den rene branchestruktur, og betragter således effekten fra både regionens evne til direkte at fostre vækstsmvere og dets evne til fostre yderligere vækstsmvere i de erhverv der er disponeret til at have en høj andel af vækstsmvere.

3 Kilde: Ezcurra R. et.al. (2005), Regional inequality in the European Union: Does industry mix matter?, Regional Studies 39, Andelen af små og mellemstore virksomheder der vokser fra under 10 til over 20 ansatte, søger at opfange det mulige perspektiv at nogle virksomheder muligvis bremses i væksten imellem 10 og 20 ansatte. Således betragtes de virksomheder der kommer over denne kritiske størrelse og vedbliver med at vokse. Iværksætterraten måler tilstrømningen af nye virksomheder. Det vil således alt andet lige være fordelagtigt at have en høj iværksætterrate da denne medfører en større pipeline af potentielle vækstiværksættere. Eliten skal således findes i bredden. Til sidst søger vi at beskrive kommunes regionale specialisering, altså om kommunen præsterer at skabe iværksættere og små og mellemstore virksomheder inden for globale erhverv. Om nye og mindre virksomheder orienterer sig mod det globale eller mod det lokale marked er vigtigt for deres vækst potentiale. Virksomheder inden for globalt orienterede erhverv kan afsætte deres vare eller ydelser globalt. Den globale orientering kan i denne fortolkning godt være som underleverandør til en anden virksomhed i nærheden, og dermed kan en virksomhed være globalt orienteret selvom den ikke eksportere selv. Derfor er det et tegn på et dynamisk entreprenørskab at mange af de nye og mindre virksomheder er globalt orienterede snarere end rettet mod det lokale marked. Generelt er de mest globalt orienterede kommuner i hovedstadsområdet og omkring større byer i Jylland (fx Århus, Ålborg og Herning). Metoden til at udpege de globale iværksættere fremgår af boks 3. Boks 3 Beregning af andel af globale virksomheder og iværksætter De globale erhverv er identificeret ved hjælp af en metode udviklet af Michael E. Porter (2003) og senere modificeret af Copenhagen Economics til danske forhold. Overordnet set er alle virksomheder inddelt i tre grupperinger naturbaserede, lokale og globale erhverv. De naturbaserede erhverv er de erhverv der er afhængige af naturbaserede forhold, som eksempelvis olieudvinding, minedrift etc. Opdelingen af de lokale og globale erhverv bygger på forskellige mål for geografisk koncentration og regional specialisering. Overordnet set bygger identificeringen af de globale erhverv på beskæftigelsestal indenfor forskellige erhverv og regioner. Erhvervene kan være ligeligt fordelt mellem regioner. Er dette tilfældet er der tale om lokale erhverv som eksempelvis den lokale frisør og håndværker. Andre erhverv er overrepræsenteret i forhold til landsgennemsnittet i nogle regioner, disse antages at handle med de øvrige regioner og udlandet og betragtes derfor som globale erhverv. Den præcise definition og beskrivelse af metode kan findes i rapporten Den Danske Klyngedatabase Metoderapport (2006) af Copenhagen Economics. Benchmarkingen af kommunerne bygger på tal for de små og mellemstore virksomheder fra 2001 til og med 2005 og iværksætterne fra 2001 til og med Tallene for de små og mellemstore virksomheder stammer fra Amadeus databasen der indeholder regnskabsdata for flere Europæiske lande herunder Danmark. Iværksættertallene stammer fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase. Den samlede rangering af kommunerne er opgjort ved at udregne et vægtet gennemsnit af placeringerne inden for de enkelte kriterier og der ud fra at bestemme den samlede placering. Ved vægtningen indgår den branchekorrigerede andel af vækstsmvere med 50 pct. Andelen af små og mellemstore virksomheder der er vokset fra under 10 til over 20 ansatte indgår

4 med 20 pct. Iværksætterraten indgår med 10 pct. og endeligt indgår den globale orientering med 20 pct. Den samlede globale orientering er udregnet som summen af kommunernes rangering indenfor andelen af globale små og mellemstore virksomheder og andelen af globale iværksættere. Analysens overordnede resultat er at Hørsholm kommune samlet set har det mest dynamiske entreprenørskab i sammenligningen med de øvrige danske kommuner. Dette skyldes at kommunen opnår top 2 placeringer inden for alle kriterier Af tabel 1 fremgår placeringen og værdien inden for de 4 kriterier for de samlet set 25 højest rangerende kommuner. Tabel 1 Fordelingen af de 25 højest rangerende kommuner Små og mellemstore virksomheder Iværksættere Global orientering Kommune Samlet rank Rank VækstSMVere Rank +20 ansatte Rank Iværksætterrate Rank Globale samlet Hørsholm 1 2 6,4% 2 10,8% 1 0,45% 2 9 København 2 7 6,1% 11 7,9% 2 0,45% 1 7 Frederiksberg 3 9 5,9% 5 8,8% 5 0,38% Århus ,8% 22 7,0% 30 0,26% 7 23 Gladsaxe 5 5 6,1% 10 8,1% 35 0,24% Roskilde 6 6 6,1% 13 7,4% 26 0,27% Albertslund 7 8 6,0% 38 6,1% 29 0,26% Svendborg ,9% 19 7,1% 58 0,20% Ålborg ,9% 26 6,9% 52 0,21% Egedal ,1% 7 8,6% 23 0,28% Furesø ,8% 63 5,2% 13 0,30% Lejre ,8% 29 6,7% 17 0,28% Ikast-Brande ,4% 24 6,9% 61 0,20% 8 24 Mariagerfjord ,2% 61 5,3% 62 0,20% Herlev ,5% 74 4,9% 16 0,29% 6 17 Frederikssund ,9% 42 5,9% 15 0,29% Gentofte ,1% 4 10,1% 3 0,42% 4 13 Ringsted ,8% 45 5,8% 31 0,25% Hillerød ,4% 21 7,1% 20 0,28% 9 28 Brønderslev-Dronninglund ,0% 41 6,0% 73 0,18% Esbjerg ,8% 62 5,2% 80 0,17% Randers ,8% 46 5,8% 60 0,20% Assens ,2% 40 6,0% 66 0,19% Brøndby ,2% 64 5,1% 49 0,21% 5 14 Herning ,9% 27 6,8% 71 0,19% Kilde: Egne beregninger, Amadeus, DST iværksætterdatabase, statistikbanken.dk tabel BEF1A, ERH1 Note: Den fulde rangering af kommunerne fremgår af bilag 2 Kortet i Figur 1 viser den regionale fordeling af kommunernes samlede rangering. Det fremgår heraf at kommunerne der klarer sig bedst hovedsagligt er placeret omkring de større danske byer som, København, Århus, Ålborg og Odense.

5 Figur 1 Samlet benchmarking af de nye kommuner Kilde: Egne beregninger, Amadeus, DST iværksætterdatabase, statistikbanken.dk tabel BEF1A, ERH1 Note: Kraftigere rød repræsenterer en højere koncentration. Data er opgjort på kvartiler.

6 Vækst Kommune Rank SMVere Brønderslev- Dronninglund 1 7,0% Hørsholm 2 6,4% Skive 3 6,3% Mariager Fjord 4 6,1% Gladsaxe 5 6,1% Roskilde 6 6,0% København 7 6,0% Albertslund 8 6,0% Frederiksberg 9 5,9% Svendborg 10 5,9% Frederikssund 11 5,8% Ålborg 12 5,8% Ringsted 13 5,8% Århus 14 5,7% Lejre 15 5,7% Esbjerg 16 5,7% Furesø 17 5,7% Randers 18 5,7% Horsens 19 5,6% Herlev 20 5,5% Morsø 21 5,4% Faxe 22 5,4% Varde 23 5,4% Favrskov 24 5,4% VækstSMVere Størstedelen af de skabte jobs i de små og mellemstore virksomheder stammer fra en lille gruppe af virksomheder der har indtrådt i ekstraordinære vækstforløb. Disse virksomheder har vi valgt at døbe vækstsmvere og defineret ved følgende kriterier Virksomheden skal over en 3 årig periode (ex ) øge dets beskæftigelse med mere end 60 pct. Virksomheden skal i startåret af den 3 årige vækstperiode være en lille eller mellemstor virksomheder, det vil sige have imellem 2 og 50 ansatte VækstSMVere udgør ca. 5 pct. af de små og mellemstore virksomheder. I rangering af kommunerne på baggrund af deres andel af vækstsmvere er der korrigeret for den regionale branchestruktur. Således tages der højde for at nogle kommuner har en overvægt af virksomheder i erhverv hvor der er relativt høj andel af vækstsmvere. Efter denne korrektion fremstår Brønderslev kommune som den højest rangerende med en andel på 7,0 pct., 0,6 pct. point højere end den samlede højest rangerende kommune Hørsholm. Af statistiske hensyn observationer for kommuner med færre end 10 vækstsmvere udeladt. Figur 2 Andelen af vækstsmvere, % 26-50% 51-75% % Af Figur 2 fremgår den regionale fordeling af den branchekorrigerede koncentration af vækstsmvere. Der synes ikke at fremstå et signifikant billede af fordelingen, dog er koncentrationen høj omkring Århus, København og Sydvest Jylland. Kilde: Egne beregninger samt Amadeus Note: Kraftigere rød repræsenterer en højere koncentration. Data er opgjort på kvartiler.

7 Kommune +20 Rang ansatte Lyngby-Taarbæk 1 13,1% Hørsholm 2 10,7% Rudersdal 3 10,2% Gentofte 4 10,0% Frederiksberg 5 8,7% Egedal 6 8,6% Tårnby 7 8,5% Helsingør 8 8,2% Gladsaxe 9 8,1% København 10 7,8% Vesthimmerland 11 7,7% Roskilde 12 7,4% Frederiksværk- Hundested 13 7,3% Gribskov 14 7,3% Vallensbæk 15 7,2% Norddjurs 16 7,1% Morsø 17 7,1% Svendborg 18 7,0% Guldborgsund 19 7,0% Hillerød 20 7,0% Århus 21 7,0% Syddjurs 22 6,9% Ikast-Brande 23 6,9% Køge 24 6,9% Virksomheder der vokser til +20 ansatte Andelen af virksomheder der vokser fra under 10 til 20 ansatte for en årgang søger at beskrive omfanget af virksomheder der præsterer at foresætte deres vækstforløb. Andelen er opgjort som de virksomheder af en årgang der over 3 år (ex ) præsterer at vokse fra under 10 til over 20 ansatte. Det synes således at være i området imellem disse to størrelser at væksten i mange virksomheder begynder at stagnere. Det fremgår at Lyngby-Taarbæk kommune i gennemsnit for årgangene 2001 til 2003 havde den største andel af virksomheder der voksede sig fra under 10 til over 20 ansatte. Videre fremgår det at toppen af listen i høj grad er præget af kommuner i Storkøbenhavn. Hørsholm kommune rangerer i denne forbindelse som nummer to med en gennemsnitlig andel på 10,7 pct. Af figur 3 fremgår den regionale fordeling af andelen af virksomheder der vokser over 20 ansatte. Det fremgår at de største andele er at finde omkring de større byer som København, Århus og Ålborg. Figur 3 Andelen af virksomheder der vokser til +20 ansatte, % 26-50% 51-75% % Kilde: Egne beregninger samt Amadeus Note: Kraftigere rød repræsenterer en højere koncentration. Data er opgjort på kvartiler

8 Kommune Iværksætter Rank raten Hørsholm 1 0,45% København 2 0,45% Gentofte 3 0,42% Rudersdal 4 0,38% Frederiksberg 5 0,38% Læsø 6 0,37% Gribskov 7 0,36% Guldborgsund 8 0,35% Helsingør 9 0,33% Greve 10 0,31% Allerød 11 0,31% Fredensborg 12 0,30% Køge 13 0,30% Furesø 14 0,30% Solrød 15 0,30% Frederikssund 16 0,29% Herlev 17 0,29% Lyngby- Taarbæk 18 0,29% Lejre 19 0,28% Samsø 20 0,28% Høje-Taastrup 21 0,28% Faxe 22 0,28% Hillerød 23 0,28% Hvidovre 24 0,28% Iværksætterraten Iværksætteraten er defineret ved andelen af iværksættere per indbygger. En høj iværksætterrate vil alt andet lige medføre en højere tilstrømning af nye virksomheder og dermed også af potentielle nye vækstvirksomheder. Desuden udtrykker iværksætterraten hvor udbredt iværksætteriet generelt er i den enkelte kommune. Iværksætterraterne er udregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, og begrænser sig derfor til perioden 2001 til Over perioden 2001 til 2003 havde Hørsholm kommune den højeste andel af iværksættere per indbyggere, på 0,45 pct. Modsvarende havde Lemvig som den laveste rangerende kommune en iværksætterrate på 0,12 pct i gennemsnit over samme periode. Af Figur 4 fremgår den regional fordeling af iværksætterraterne. Det fremgår heraf at iværksætterraten er højere på Sjælland end Jylland. Iværksætterraten er dog også relativt høj omkring Århus, Odense og Ålborg. Figur 4 Iværksætterraten, % 26-50% 51-75% % Kilde: Egne beregninger. DST iværksætterdatabase og statistikbanken.dk Note: Kraftigere rød repræsenterer en højere iværksætterrate. Data er opgjort på kvartiler.

9 Kommune Rank Globale Globale SMVere iværksættere København 1 33,6% 57,2% Hørsholm 2 32,6% 72,4% Rudersdal 3 30,8% 75,0% Gentofte 4 29,8% 80,3% Brøndby 5 34,1% 41,3% Herlev 6 31,5% 47,5% Århus 7 29,5% 51,0% Ikast-Brande 8 33,8% 37,5% Hillerød 9 30,7% 39,2% Furesø 10 27,7% 53,3% Herning 11 30,6% 37,3% Egedal 12 26,8% 46,5% Frederiksberg 13 26,0% 56,3% Nyborg 14 28,6% 37,5% Glostrup 15 26,6% 39,2% Lemvig 16 28,0% 36,7% Albertslund 17 25,1% 43,4% Svendborg 18 29,7% 31,7% Ærø 19 33,3% - Fredensborg 20 23,2% 56,3% Assens 20 28,1% 32,3% Aabenraa 20 29,1% 31,3% Kolding 23 27,5% 34,9% Esbjerg 24 29,8% 29,5% Globale orientering Globalt orienterede erhverv er kendetegnet ved at en stor del af omsætningen stammer fra det globale marked. Enten ved at virksomhederne er selvstændige aktører eller at de indgår som underleverandører til andre internationale virksomheder. Virksomheder i disse brancher er særligt vigtige da de har vækstmuligheder udover den lokale efterspørgsel. Mulighederne for ekspansioner og skabelse af nye arbejdspladser må således alt andet lige forventes at være højere end for virksomheder i de øvrige erhverv. Den globale orientering er bestemt ved at udregne gennemsnittet for kommunens placering inden for etablerede mindre virksomheder og blandt iværksættervirksomhederne. Det fremgår at Københavns kommune overordnet set har den største andel af globale iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Hørsholm kommunen rangerer i denne forbindelse som nummer 2. Den regionale fordeling af den globale orientering af kommunerne fremgår af Figur. Bemærk at iværksætterne kun er opgjort for , i modsætning til de små og mellemstore virksomheder der er opgjort fra Figur 5 Globale orientering af kommunerne, % 26-50% 51-75% % Kilde: Egne beregninger, Amadeus samt DST iværksætterdatabase Note: Kraftigere rød repræsenterer en højere koncentration. Data er opgjort på kvartiler.

10 VækstSMVere og iværksætteres branchefordeling I perioden 2001 til 2005 var hovedparten af vækstsmverne placeret indenfor byggeriet, andre forretnings aktiviteter (primært serviceerhverv såsom advokat, ingeniør og finansiel bistand blandt flere) og engros- og videresalg. Disse tre grupper udgør således 36,8 pct. af det samlede antal vækstvirksomheder. Der findes vækstsmvere i alle brancher, jf. figur 6. Figur 6 - Fordelingen af vækstsmvere på brancher, gennemsnit Andel af vækstsmver 18% 16% 15,5% 14% 12% 10% 11,2% 10,1% 8% 6% 6,5% 5,6% 4% 2% 3,2% 3,0% 2,5% 1,9% 1,8% 1,8% 0% Construction Other business activities Wholesale trade and commission trade Retail trade, except of motor vehicles and Computer and related activities Sale, maintenance and repair of motor Land transport; transport via pipelines Hotels and restaurants Real estate activities Supporting and auxiliary transport activities Recreational, cultural and sporting activities Kilde: Egne beregninger samt Amadeus databasen Note: Procenterne summer ikke til 100, da kun de højeste andele er inkluderet. Af de iværksættere fra 2001 opstartede hovedparten af disse inden for erhvervene restaurationsvirksomhed, virksomhedsrådgivning og udvikling og konsulentbistand. Disse tre sektorer stod således for 22,5 pct. af de nye virksomheder. Igen kan vi se at iværksættervirksomheder findes i mange brancher, hvilket fremgår af Figur 7. Figur 7 Fordelingen af iværksættere på branche, 2001 Andel af iværksættere % 10% 8% 6% 4% 2% 0% 10,5% 6,1% 5,9% 4,3% 4,1% 3,8% 3,8% 3,5% 3,1% Restaurationsvirksomhed Virksomhedsrådgivning Udvikling og konsulentbistand.. Rengøringsvirksomhed Anden detailhandel fra speci... Vejgodstransport Tømrer- og bygningssnedker... Kilde: Egne beregninger samt Danmarks Statistiks iværksætterdatabase Frisør- og skønhedssaloner Arkitekt- og ingeniørvirksom... Note: Procenterne summer ikke til 100 da kun de højeste andele er inkluderet.

11 Bilag 1 Definitioner på vækstvirksomheder i Danmark Dagbladet Børsen (Gazeller) Kravene udarbejdet af dagbladet Børsen er givet ved følgende: At omsætningen eller bruttoresultatet eller begge skal være mere end fordoblet over perioden Summeret over alle 4 år skal det primære resultat være positivt Væksten i omsætningen eller bruttoresultatet eller begge skal mellem hvert regnskabsår antage positive værdier Omsætningen skal i det første år af den 4-årige regnskabs-periode være på minimum 1 mio. kr. Benyttes bruttoresultatet i stedet skal dette som minimum være på en ½ mio. kr. Resultat: 2004: 916 virksomheder; 2005: 1338 virksomheder Danmarks Statistik (Vækstvirksomheder) Kravene udarbejdet af Danmarks Statistik er givet ved følgende: Omsætningen skal være øget med 200 pct. eller mere over den 4-årige periode og være højere end branchegennemsnittet Eller antallet af medarbejdere skal være øget med over 25 pct., og igen være højere end branchegennemsnittet Resultat: 2004: 378 virksomheder; 2005: 387 virksomheder. Erhvervs- og Byggestyrelsen (Vækstvirksomheder) Kravene udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen er givet ved følgende: Omsætningen eller medarbejderstaben skal årligt vokse med minimum 20 pct. over en treårig periode Antallet af medarbejdere skal i startåret overstige 15 personer Resultat: 2004: 542 virksomheder; 2005: 944 virksomheder Ernst & Young (Vækstvirksomheder) Kravene udarbejdet af Ernst & Young er givet ved følgende: Dansk aktie- eller anpartsselskab Årligvækst i bruttoavance eller omsætning på minimum 15 pct. Positivt resultat og egenkapital i sidste regnskabsår Mindst 20 ansatte og vækst i antal ansatte fra foregående til senest afsluttede regnskabsår Skal have været i drift i minimum 3 år Virksomheden skal være ledet af ejeren (eller dennes familie) Resultat: 2004: 767 virksomheder; 2005: virksomheder Deloitte (Vækstvirksomheder) Kravene udarbejdet af Deloitte er givet ved følgende: Aktie- eller anpartsselskab Skal i de seneste 3 regnskabsår have øget omsætning og bruttoavance med minimum 15 pct. hvert år. Omsætningen skal sidste regnskabsår være på minimum 5 mio. kr. samt bruttoavancen skal være på minimum 2 mio. kr. Resultat: 2004: virksomheder; 2005: virksomheder

12 Bilag 2 Samlede rangering af kommunerne Små og mellemstore virksomheder Iværksættere +20 Iværksætterr Globale Kommune RANK Rank VækstSMVere Rank ansatte Rank ate Rank samlet Hørsholm 1 2 6,4% 2 10,8% 1 0,45% 2 9 København 2 7 6,1% 11 7,9% 2 0,45% 1 7 Frederiksberg 3 9 5,9% 5 8,8% 5 0,38% Århus ,8% 22 7,0% 30 0,26% 7 23 Gladsaxe 5 5 6,1% 10 8,1% 35 0,24% Roskilde 6 6 6,1% 13 7,4% 26 0,27% Albertslund 7 8 6,0% 38 6,1% 29 0,26% Svendborg ,9% 19 7,1% 58 0,20% Ålborg ,9% 26 6,9% 52 0,21% Egedal ,1% 7 8,6% 23 0,28% Furesø ,8% 63 5,2% 13 0,30% Lejre ,8% 29 6,7% 17 0,28% Ikast-Brande ,4% 24 6,9% 61 0,20% 8 24 Mariagerfjord ,2% 61 5,3% 62 0,20% Herlev ,5% 74 4,9% 16 0,29% 6 17 Frederikssund ,9% 42 5,9% 15 0,29% Gentofte ,1% 4 10,1% 3 0,42% 4 13 Ringsted ,8% 45 5,8% 31 0,25% Hillerød ,4% 21 7,1% 20 0,28% 9 28 Brønderslev ,0% 41 6,0% 73 0,18% Randers ,8% 46 5,8% 60 0,20% Esbjerg ,8% 62 5,2% 80 0,17% Assens ,2% 40 6,0% 66 0,19% Brøndby ,2% 64 5,1% 49 0,21% 5 14 Herning ,9% 27 6,8% 71 0,19% Morsø ,5% 18 7,1% 93 0,14% Høje-Taastrup ,3% 59 5,3% 18 0,28% Ishøj ,9% 32 6,4% 34 0,24% Horsens ,6% 48 5,7% 69 0,19% Skive ,4% 67 5,1% 85 0,16% Rudersdal ,5% 3 10,3% 4 0,38% 3 11 Faxe ,5% 75 4,9% 19 0,28% Aabenraa ,3% 72 5,0% 72 0,18% Vejle ,4% 31 6,6% 38 0,23% Hedensted ,9% 37 6,1% 67 0,19% Vesthimmerland ,3% 12 7,7% 91 0,15% Tårnby ,7% 8 8,5% 59 0,20% Greve ,7% 49 5,7% 10 0,31% Odense ,1% 60 5,3% 57 0,21% Varde ,4% 35 6,2% 64 0,19% Norddjurs ,0% 17 7,1% 46 0,22% Solrød ,4% 81 4,6% 14 0,30% Kolding ,9% 76 4,9% 32 0,25% Favrskov ,4% 68 5,1% 37 0,24% Dragør ,23% Nyborg ,7% 69 5,1% 76 0,18% Glostrup ,4% 83 4,3% 24 0,27% Fredensborg ,7% 36 6,2% 11 0,30% Ballerup ,1% 47 5,7% 22 0,28% Lyngby-Taarbæk ,1% 18 0,29% Slagelse ,1% 70 5,0% 54 0,21% Gribskov ,0% 15 7,4% 7 0,36% Helsingør ,8% 9 8,2% 9 0,33% Holstebro ,1% 91 3,0% 89 0,15% Syddjurs ,0% 23 7,0% 33 0,24% Hvidovre ,5% 39 6,1% 21 0,28% Viborg ,0% 77 4,8% 51 0,21% Køge ,8% 25 6,9% 12 0,30% Middelfart ,2% 51 5,7% 42 0,23% Skanderborg ,8% 28 6,7% 47 0,22% Ærø ,0% 6 8,6% Jammerbugt ,8% 56 5,4% 48 0,22% Vallensbæk ,0% 16 7,3% 28 0,26% Silkeborg ,1% 54 5,5% 36 0,24% Frederiksværk-Hundested ,8% 14 7,4% 39 0,23% Fredericia ,0% 87 3,8% 53 0,21% Hjørring ,2% 53 5,6% 75 0,18% Holbæk ,3% 55 5,4% 44 0,22% Stevns ,7% 73 5,0% 27 0,27% Odsherred ,2% 43 5,9% 43 0,22% Thisted ,1% 80 4,8% 63 0,19% Rebild ,4% 79 4,8% 74 0,18% Fanø ,0% ,27% Bornholm ,1% 33 6,4% 83 0,17% Guldborgsund ,0% 20 7,1% 8 0,35% Haderslev ,6% 85 4,1% 78 0,17% Sønderborg ,0% 78 4,8% 88 0,15% Frederikshavn ,0% 58 5,3% 84 0,16% Lemvig ,8% 90 3,2% 94 0,12% Læsø ,0% 29 6,7% 6 0,37% Næstved ,2% 44 5,8% 50 0,21% Vejen ,1% 92 2,9% 81 0,17% Faaborg-Midtfyn ,0% 50 5,7% 65 0,19% Tønder ,4% 88 3,6% 79 0,17% Vordingborg ,6% 34 6,2% 45 0,22% Kalundborg ,4% 65 5,1% 55 0,21% Kerteminde ,0% 86 3,9% 77 0,17% Sorø ,0% 82 4,3% 56 0,21% Struer ,0% 89 3,2% 87 0,16% Rødovre ,0% 94 0,0% 40 0,23% Ringkøbing-Skjern ,3% 66 5,1% 92 0,14% Lolland ,3% 52 5,6% 90 0,15% Billund ,8% 57 5,3% 82 0,17% Bogense ,3% 84 4,2% 70 0,19% Odder ,0% 71 5,0% 68 0,19% Langeland ,0% 93 2,6% 86 0,16%

13 Bilag 3 Oversigt over de anvendte indikatorer Variabel Definition Andelen af vækstsmvere Andelen af en årgang af små og mellemstore virksomheder der ender med at blive en vækstsmv. Andelen er beregnet som et gennemsnit for årgangene 2001 til Iværksætterraten Andelen af iværksættere i forhold til befolkningen. Iværksætterraten angivet i analysen er den gennemsnitlige iværksætterrate for årene 2001 til Andelen af små og mellemstore Andelen af en årgang af små og mellemstore virksomheder ender med at virksomheder der vokser fra under vokse fra under 10 til over 20 ansatte. Andelen er beregnet som et 10 til over 20 ansatte gennemsnit for årgangene 2001 til Andelen af globale små og mellemstore virksomheder Andelen af globale iværksættere Globale orientering Andelen af små og mellemstore virksomheder der er placeret i globale erhverv. Andelen er et gennemsnit for årgangene 2001 til 2005 Andelen af iværksættere i globale erhverv. Udregnet som et gennemsnit for årgangene 2001 til 2003 Udregnet som summen af den enkelte kommunes placering inden for andelen af henholdsvis globale små og mellemstore virksomheder og iværksættere.