Cecilia Anberg. Ellen Grønborg Christiansen. Katrine Hvidberg Møller. Mette Jacobi Jacobsen. Peder Kjær

Transkript

1 s m a l l t a l k iprof e s s i one l konte ks t Vej l eder : AnneSt øv r i ngni el sen Ceci l i aanber g El l engr ønbor gchr i si t ansen Kat r i nehv i dber gmøl l er Met t ejacobi Jacobsen PederKj ær Humani st i ski nf or mat i k Aal bor guni v er si t et 2. semest er 22/ 05/ 2014

2 Titel: Smalltalk i professionel kontekst Semester: 2. semester Semester tema: Interpersonel kommunikation Studieretning: Bachelor, Humanistisk Informatik ECTS: 20 Vejleder: Anne Støvring Nielsen Projektgruppe: 33 Afleveringsdato: 22/ Cecilia Anberg Ellen Grønborg Christiansen Katrine Hvidberg Møller Mette Jacobi Jacobsen Peder Kjær Antal sider ialt: 157 Antal tegn: Ved at underskrive dette dokument bekræfter hvert enkelt gruppemedlem, at alle har deltaget lige i projektarbejdet og at alle således hæfter kollektivt for rapportens indhold.

3 Indholdfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 9 Temarammeredegørelse Videnskabsteori Operationalisering Videnskabsteoretisk metode Diskussion af objektivitetsniveau Kvalitativ metode Videoobservation Transskription Den analytiske metode Teori Konversationsanalyse (CA) Baggrund Taleture, turtagning, turallokering og turenheder Færdiggørelsespunkter og overgangsrelevante steder Projektion Turpar Præferencebegrebet Reparatur Overlappende tale Minimalrespons Nonverbale redskaber og Gesture studies Nonverbale redskaber Spejling Ansigtsmimik Øjenkontakt

4 Stemmens signaleffekter Gesture Referentiel Gestik Repræsentationel gestik Pragmatisk Sprogbrugsanalyse (PS) John L. Austin Sproghandlinger John R. Searle Betingelser for vellykket sproghandlinger Sproghandlingstyper Styrkemarkører (modalitet) Goffman Introduktion til Goffman Teatermetaforen Kritik af teatermetaforen Ansigtsarbejde - Facework En linje Et ansigt Opretholdelse af eget og andres ansigt At bære det forkerte ansigt eller at være uden ansigt Selvrespekt og hensyntagen Trusler mod ligevægt At redde ansigt Undvigeprocessen Korrektionsprocessen Fordele og ulemper ved at arbejde med Goffmans teori om bevarelsen af ansigtet Smalltalk Baggrund Smalltalk i dag Introduktion til Birgitte Sally Redskaber inden for Smalltalk

5 Hverdagens rollespil Kommunikationens lag Sladder Humor Smalltalk på arbejdspladsen Smalltalk og ledelse Smalltalk og konflikter Smalltalk og trivsel Smalltalk på møder Kritik af teori Valg af sekvenser Analyse Første sekvens Redaktionsmøde på Nordjyske Konversationsanalyse CA Overlappende tale Nonverbale redskaber Gesture studies Pragmatisk sprogbrugsanalyse PS Goffman At være på De deltagendes brug af ansigtsarbejde Brug af humor til opretholdelse af ansigter Smalltalk Humor Smalltalk på arbejdspladsen Delkonklusion Anden sekvens Redaktionsmøde på Nordjyske Konversationsanalyse CA Turenheder, turtagning Minimalrespons Præferencebegrebet

6 Reparatur Overlappende tale Nonverbale redskaber Gesture studies Pragmatisk Sprogbrugsanalyse PS Goffman Indtryksstyrring Brug af ansigtsarbejde Trusler mod ligevægten Smalltalk Sladder Humor Smalltalk på arbejdspladsen Delkonklusion Diskussion Konklusion Procesanalyse Litteraturliste Bøger: Web-kilder: Artikler: Bilag Bilag 1 - Fintransskription Bilag 2 Grovtransskription Bilag 3 Overlappende tale, udsnit af Samtaleanalysen, Bilag 4 Konversationsanalytiske begreber (undladt) Bilag Bilag 6 Primærlitteraturliste for 2. semester

7 Forord Denne opgave er udarbejdet af gruppe 33, 2. semester på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet: Katrine Hvidberg Møller, Mette Jacobi Jacobsen, Peder Kjær, Cecilia Anberg og Ellen Grønborg Christiansen. 2. semesters eksamensprojekt omhandler kommunikationsprocesser, og målet med opgaven er at være i stand til at samle og analysere selvvalgt empiri. Vores opgave omhandler et redaktionsmøde foretaget på Nordjyske i Aalborg, og vi har valgt at beskæftige os med smalltalk og humorens indvirkning på kommunikationen ved redaktionsmødet. Opgavens problemstilling blev udformet efter nøje overvejelser og stor interesse på smalltalkens gentagende tilstedeværen i kommunikationsprocessen. Vi vil gerne takke vores vejleder og mentorkorpset for god og kyndig rådgivning samt Nordjyske for et godt samarbejde og en oplevelsesrig dag. Uden deres hjælp havde dette projekt ikke været muligt. God læselyst! 5

8 Indledning I det senmoderne samfund har fokusset, i forhold til ledelse på arbejdspladser, rykket sig markant fra før velfærdssamfundet for alvor tog fart. Før i tiden var ledelse mere baseret på styring og kontrol af medarbejdere, mens ledelse i dag i højere grad handler om samarbejde og tillid mellem medarbejdere og ledere. Til opbyggelsen af denne tillid har vi fået introduceret smalltalk. Smalltalk er en kontaktskabende kommunikationsform, hvor formålet er at skabe en forbindelse til et andet menneske. Indholdet er derfor ikke vigtigt, fordi det er relationen, der er til forhandling (Sally, 2007, s. 13). Vi ser hinanden an, når vi smalltalker, og det handler generelt om at etablere kontakt og skabe gensidig tillid. En smalltalksamtale indeholder derfor oftest overfladiske emner, som f.eks. vejret, arbejdsrelationer og familierelationer. En smalltalksamtale handler nemlig ikke om at nå frem til en fælles konklusion eller et mål, men om at etablere kontakten til et andet menneske (Sally, 2007, s. 13). I flere virksomheder bruger man i dag smalltalk på møder, inden mødets start til at bryde isen og skabe tryghed mellem de deltagende. Derved opnår man aktiv deltagelse, da mødedeltagerne føler sig trygge og godt tilpas blandt hinanden. Ydermere bruger flere og flere ledere smalltalk, som et redskab til at skabe tillidsvækkende relationer til deres medarbejdere. Nogle ledere har planlagte månedlige samtaler med deres medarbejdere, hvor de hører dem om smalltalkemner, som f.eks. hvad de har lavet i weekenden. Andre ledere bruger smalltalken til at bevæge sig rundt i virksomheden og miljøet, for at finde ud af, hvordan de ansatte har det. Når en leder bruger smalltalk til at opnå en god fornemmelse for deres medarbejdere, opnår lederen at skabe motivation og trivsel blandt de ansatte og dermed komme potentielle konflikter i møde (Sally, 2007, s. 119). Et væsentligt redskab under smalltalk er humor. I Danmark er vi gode til at grine både af hinanden og med hinanden, og vittigheder og ironi er en stor del af den danske kulturarv. Selv mere alvorlige beskyldninger eller holdninger leveres gerne med et glimt i øjet (Den store danske, 2010, Humor, psykologisk). Men humoren er ikke bare en måde at vække morskab hos sig selv og andre, humoren er også et redskab, man er blevet mere opmærksom 6

9 på i dag. Den gavner nemlig menneskers helbred, trivsel og ydeevne. Af samme årsag arbejder man i dag med humor inden for både lægevidenskaben og psykologien, men også inden for virksomheder, der annoncerer efter medarbejdere med humoristisk sans, og hyrer humorkonsulenter til at få flettet humor ind i arbejdsfaconen (Kristeligt Dagblad, humor med et klogt ansigt). Humor er altså et redskab, man anvender i høj grad i dag, hvilket ikke er så underligt, når man tænker på, hvor fantastisk en genvej humor er til at skabe kontakt. Når humor rammer plet, kan det løfte stemningen og skabe en ubesværet og tryg dialog, og derfor tager flere og flere virksomheder redskabet til sig, især når samtalen om en konflikt er på dagsordenen. At humor skulle gøre det lettere at komme igennem risikofyldte emner, er ikke noget nyt, og har tråde helt tilbage til Aristoteles, der skrev om, at humor kan gøre det væsentligt nemmere at tale om emner, der ellers ville være risikofyldte at tale om (Kristeligt Dagblad, humor med et klogt ansigt). I Danmark tillægger vi altså smalltalken høj værdi, og især på arbejdsmarkedet er smalltalk og humor blevet en integreret del af arbejdsprocessen på flere arbejdspladser, og det sociale bånd mellem medarbejdere og ledere er et aspekt, man har langt større fokus på i dag end tidligere. Vores indsamlede empiri består af et videoobserveret redaktionsmøde på Nordjyske i Aalborg, hvor dagsordenen omhandler at planlægge avisen for den kommende weekend. På dette møde smalltalker deltagerne i høj grad indbyrdes, og humor er kendetegnende for kommunikationen på mødet. I vores projekt vil vi derfor forsøge at udrede og tydeliggøre smalltalkens indvirkning på redaktionsmødet. Redaktionsmødet omfatter syv fysisk tilstedeværende medarbejdere, fra hver deres område inden for avis og TV, og tre virtuelt tilstedeværende medarbejdere, der benytter medieret kommunikation i form af en videosamtale, for at deltage på mødet. Allerede efter første gennemgang af vores empiri stod det klart, at smalltalk og humor var gennemgående for redaktionsmødet på Nordjyske. Vi oplevede, at hele mødets forløb var præget af uformel snak og humoristiske indslag. Det fik os til at undre os over brugen af smalltalk på arbejdspladser, og hvilken effekt smalltalk og humor har på kommunikationen på en arbejdsplads. Hvad er det, der sker, når en potentiel konflikt afviges ved brug af smalltalk og humor, skubbes den bare af vejen for at undgå at blive afhandlet? I nogle tilfælde 7

10 kan smalltalk anvendes som et forsvar eller en barriere, der afholder to parter fra at indgå i en diskussion. Smalltalk kan derfor være med til at afvige eventuelle konflikter og bidrage til, at samtalens personer opretholder deres ansigt og position. Derimod kan smalltalk, og herunder humor, også benyttes som et våben og maskere et angreb på en samtaledeltager og svække den anden persons selvtillid eller sociale status (Den store danske, 2010, Humor, psykologisk). Smalltalk er dog ofte et positivt redskab, der fører til tillidsvækkende relationer, god stemning og aktiv deltagelse på f.eks. møder, og leder dermed ofte til bedre resultater. Efter flere gennemgange af vores empiri og en god baggrundsviden om de teorier vi havde at arbejde med, sad vi tilbage med en række spørgsmål: Hvordan medvirker smalltalk til opnåelsen af konsensus på mødet? På hvilken måde påvirker humor deres samarbejde? Hvad gør smalltalk for kommunikationen på en arbejdsplads? Kan det betale sig at sætte tid af til at smalltalke på et møde? Hvilken effekt har hyppig brug af smalltalk og humor for forløbet og udfaldet af et møde? Og hvad gør smalltalk og humor for konfliktløsning? Med disse spørgsmål i baghovedet begyndte tankeprocessen og formuleringen af et problem, som skulle danne grundlag for udformningen af denne opgave: Problemformulering Hvad medvirker den hyppige brug af smalltalk til ved redaktionsmødet? 8

11 Afgrænsning For at fordybe os bedst muligt i vores empiri har vi bevidst valgt at afgrænse vores teorier. I denne opgave vil der forekomme fire forskellige teoretiske dele, som samlet har til formål at besvare vores problemformulering bedst muligt. Vi har vagt at anvende konversationsanalysen (CA), med det formål at kunne give et præcist billede af dialogens struktur, og de mønstre der går igen på redaktionsmødet. Som kompliment til CA har vi valgt at inddrage den pragmatiske sprogbrugsanalyse (PS), som tager hensyn til konteksten i modsætning til CA, som er brugbar i de tilfælde, hvor vi går helt ned i det tekstnære og nærstuderer de enkelte ord og vendinger, der har betydning for samtalens udfald. Udover PS og CA har vi også valgt at gøre brug af gesture studies i forbindelse med sammenkoblingen af de verbale og nonverbale kommunikationshandlinger. I forsøget på at fastslå de forskellige socialpsykologiske mønstre har vi valgt at bruge Goffmans teorier, med særlig fokus på hans tanker om, hvordan vi alle er en del af et skuespil i vores daglige interaktion med andre. Goffman har hovedsageligt fokus på det sociale samspil, herunder hvordan mennesket forsøger at opretholde eget ansigt, men også andres i interaktionen. Goffman er derfor særlig relevant i forhold til besvarelsen af vores problemformulering, da vi kan se, hvordan mødets deltagere opretholder hinandens ansigt ved hjælp af smalltalk. Vi observerede, at mødet var præget af en del smalltalk, som vi har valgt at gå i dybden med og ladet dette danne grundlag for vores problemformulering. Med valget af de ovenstående teorier vil vi forsøge at give læseren en forståelse for vores tilgang til analysen, og de iagttagelser vi bygger vores senere fortolkning på. 9

12 Temarammeredegørelse I det følgende afsnit om temarammeredegørelse vil vi komme ind på hvilke kurser og fagmål, vi har gennemgået i løbet af 2. semester samt beskrive, hvordan vi anvender de forskellige fag i vores projekt. Analyse af interpersonel kommunikation Kurset har været med til at introducere os for en række værktøjer inden for analyse af interpersonelle kommunikative sammenhænge. Faget har givet os en forståelse af interpersonel kommunikation, metoder i samtaler, sprog, handling og kontekst samt perspektivproblemer og perspektivbevidsthed. Målet med kurset har været at gå i dybden med en samtale og analysere den på mikroniveau, for dermed at kunne observere og analysere de helt små, verbale og nonverbale, aspekter i en samtale (Studieordningen, s ). Fortolkning af interpersonel kommunikation Kurset fortolkning af interpersonel kommunikation har hjulpet os på vej mod en dybere forståelse af individets handling og interaktion i et mere psykologisk perspektiv. Faget har præsenteret os for forskellige sociologiske og psykologiske teorier heriblandt psykoanalysen, humanistisk psykologi, socialpsykologisk rolleteori og mikrosociologisk rolleteori. Formålet med kurset har været at bidrage til en forståelse for, hvad en psykologisk teori kan have af betydning for vores empiri og særligt for vores fortolkning (Studieordningen, s ). Fagets videnskabsteori Kursets formål har været at skabe klarhed over forholdet mellem metode, teori og empiri. Altså var kursets mål at give os en forståelse for vores egen empiri og subjektive rolle i arbejdet med denne. Samtidig gav faget en helhedsforståelse af de forskellige teorier, der danner ramme for analysen af de indsamlede data. Dermed har kurset haft til formål at skabe viden om viden gennem et både filosofisk, psykologisk og sociologisk perspektiv. Fagets videnskabsteori kan derfor betragtes som metavidenskab (Kjørup, 1997, s. 17). 10

13 Kvalitative metoder observation og videoobservation Kurset om kvalitative metoder og observation har til formål at skabe et overblik over måden at observere og bearbejde indsamlet empiri. Der sættes derfor særligt fokus på kvalitative observationsmetoder og især videoobservation, samt måden vi vælger at arbejde med materialet efterfølgende (Studieordningen, s ). Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser Kurset om medierede interpersonelle kommunikationsprocesser har til formål at oplyse og klargøre os om den proces, der hører med til at filme og indsamle empiri til vores opgave. Samtidig har kurset givet os et overblik over de mange måder, hvorpå kommunikation kan forekomme, og hvordan den bedst overleveres i skriftlig form, altså transskriberes (Studieordningen, s ). Samlet set har kurserne på 2. semester åbnet op for en dybere forståelse, af både den kommunikation som vi er bevidste om, men også den ubevidste og nonverbale kommunikative del af en samtale. Kurserne har tilegnet os ny viden, inden for interpersonelle kommunikationsprocesser, og har givet os de nødvendige værktøjer til, at kunne analysere og fortolke en samtale. 11

14 Videnskabsteori I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores brug af videnskabsteori, som i vores tilfælde er en kombination af hermeneutikken og fænomenologien. Afsnittet vil give en forståelse af sammenhængen mellem viden og metode og forhåbentlig hjælpe os på vej mod en besvarelse af vores problemformulering. Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkning og har fået sit navn efter det græske sendebud Hermes, som i antikkens Grækenland var gudernes budbringer. Hermes opgave var at formidle gudernes budskaber til mennesket, så de blev forståelige (Højbjerg, 2004, kap. 9, Hermeneutik). Hermeneutikken beskæftiger sig med, måden vi fortolker alting på. Det kan være tekster, film, handlinger eller bare helt basale daglige talesætninger. Hermeneutikken er således en analyse af vores fortolkning og beskæftiger sig med tre dele: forståelse, udlægning/fortolkning og anvendelse/applikation. Sammen danner disse tre dele den traditionelle måde at beskrive hermeneutikkens filosofi. Normalt fortolker vi først efter, vi har analyseret, da det ikke er muligt at fortolke det uvisse. Ved hjælp af hermeneutikken er vi i stand til at se en fortolkning oppefra, som Hermes, og dermed få en forståelse af sammenhængen og hvilke sociologiske, psykologiske og samfundsmæssige aspekter, der ligger til grund for fortolkningens udfald (Højbjerg, 2004, kap. 9, Hermeneutik). I forhold til interpersonel kommunikation spiller hermeneutikken en vigtig rolle i analyse og fortolkningsarbejdet. For at være i stand til at besvare vores problemformulering præcist og objektivt er det altafgørende, at vi forstår og tilsidesætter egne følelser og tolkninger, da en tolkning kan være ukorrekt og give et helt andet svar, end hvad der i virkeligheden foregår i empirien. Vi vil i et senere afsnit diskutere, hvorvidt denne objektivitet er mulig. Som forudsætning for enhver forståelse må vi besidde en forståelse af den sag eller det forhold, vi ønsker at forstå (Den store danske, hermeneutik). 12

15 Den hermeneutiske cirkel Inden for hermeneutikkens videnskabsteori udspringer en model, der illustrerer den hermeneutiske tilgang til den viden, vi skaber og fortolker. Modellen kaldes den hermeneutiske cirkel og illustrerer forståelsen efter fortolkningen. For at forstå de enkelte dele af noget må vi forstå helheden af det først (Den store danske, hermeneutik). Den hermeneutiske cirkel viser dermed den proces, der ligger bag et vellykket forsøg på at besvare en teori eller problemstilling. Analyse af egen fortolkning er altafgørende inden for humaniorastudiet og derfor også den vigtigste videnskabsteori i udarbejdelsen af dette projekt (Højbjerg, 2004, kap. 9, Hermeneutik). Fænomenologi En mere filosofisk videnskabsteori er fænomenologien. Fænomenologien stiller spørgsmålstegn ved måden, hvorpå en tekst, film, samtale etc. optræder på. Altså fokuseres der ikke på teoretiske fakta, men nærmere på den måde, hvorpå noget præsenteres eller optræder i en bestemt sammenhæng. Ordet fænomenologi er altså en beskrivelse af forskningen af fænomener og deres betydning for den sammenhæng de optræder i (Zahavi, 2012, s ). Bevidsthed og især selvbevidsthed spiller en stor rolle inden for fænomenologien. For ligesom hermeneutikken introducerer fænomenologien os for vores egen opfattelse og dens indvirkning i udarbejdelsen af en problemstilling (Zahavi, 2012, s ). Selvbevidsthed og refleksion er nogle af de nøgleord, som bruges i fænomenologien, og som skal forhindre et fænomen i at opfattes og fortolkes på et personligt plan. Måden vi oplever verden på er forskellig, alt efter hvilke erfaringer vi har gjort os tidligere. Derfor vil vi også opfatte fænomeners fremtræden forskelligt, og selvom det er svært, medvirker fænomenologien og hermeneutikken til, at disse erfaringer ikke overskygger tolkningen og giver blindsyn (Zahavi, 2012, s ). Fænomenologi og hermeneutik er de to videnskabsteorier, som skal danne grundlaget for måden, vi arbejder med vores empiri på. Ved at være bevidste om vores egne sociale og 13

16 sociologiske erfaringer er det lettere at tilsidesætte dem mest muligt i projektet og dermed forhåbentlig opnå et akademisk og humanistisk niveau. Med en fænomenologisk tilgang til empirien bliver vi bevidste om vores egne antagelser af empirien, og hvad der derfor ligger til grund for en videre fortolkning. Ved hjælp af hermeneutikken skaber vi et overblik over empirien og dens kontekst i forhold til egen erfaringshorisont. 14

17 Operationalisering Gennem udarbejdelsen af vores analyse vil vi forsøge at gå fra mikroniveau, hvor vi opererer med sætningsstruktur og ordvalg i samspillet mellem samtaledeltagere, til mesoniveau, hvor vi arbejder med interaktionens dele i den aktuelle kontekst, og til sidst vil vi, i vores diskussionsafsnit, bevæge os til makroniveau, hvor vi inddrager konteksten ift. sociologien. Konversationsanalysen vil være grundlaget for mikroniveauet, da vi bevæger os helt nede i det tekstnære i transskriptionen, og arbejder med de strukturer, der gør sig gældende på redaktionsmødet. Dernæst vil vi bevæge os over i en pragmatisk sprogbrugsanalyse samt anvende Erving Goffmans teorier omkring facework og de socialpsykologiske aspekter, der fortæller noget om individets handlinger og reaktioner ud fra en bestemt kontekst. Vi har nu bevæget os op på et mesoniveau, og som afslutning vil med et diskussionsafsnit, der omhandler vores resultater fra analysen samt brugen af smalltalk i forhold til samfundet i dag, nå op på et makroniveau hvor vi inddrager konteksten for vores empiri (Interloc, AAU, Metode og analysemodel). Ved at bevæge os gennem disse niveauer håber vi på at nå en fyldestgørende forståelse for den interpersonelle kommunikation på redaktionsmødet. 15

18 Videnskabsteoretisk metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores tilgang til teorierne ved at sammensætte og beskrive vores overvejelser i forhold til udvalgte videnskabelige tilgange, hermeneutik og fænomenologi, kombineret med CA, PS, Goffman og smalltalk. I begyndelsen var vi forholdsvis blændet af vores forforståelse og havde allerede, inden vi havde fået optaget vores datamateriale, en idé om at vi ville arbejde med roller indenfor det sociale møde, og vi havde allerede nogle teorier i tankerne. Da fik vi optaget vores datamateriale, mødtes vi med vores vejleder Anne, som gjorde os bevidste om, at vi burde lade empirien tale for sig selv. Dette tog vi til os, og bestemte os for, at lade empirien tale, i processen med at finde et fokus for vores opgave. Da vi havde besluttet os for et fokus, påbegyndte vi udvælgelsen af sekvenser, fra vores datamateriale, til videre analyse. Ved hjælp af en intuitiv tilgang og ved gentagne gennemsyn af datamaterialet, ledte det os til specielt interessante sekvenser. De to sekvenser vi har udvalgt, fandt vi interessante, da vi blev optaget af den uformelle stemning på mødet. Der var meget smalltalk forbundet med de to sekvenser, og det hæftede vi os ved, efter gennemgangen af videooptagelserne. I første sekvens observerede vi at en humoristisk linje blev lagt fra mødets start, da især mødets leder jokede og grinede en del. Når en deltager fremlagde et problem i første sekvens, så vi hvordan dette problem ikke udviklede sig til en diskussion, og en potentiel konflikt blev afværget af et humoristisk indslag. I anden sekvens så vi en endnu hyppigere brug af humor og smalltalk, og vi finder det derfor nærliggende at analysere, hvor meget smalltalk og humor egentligt har betydning for arbejdsprocessen på mødet. CA og PS Fænomenologi I forbindelse med vores konversationsanalyse og vores pragmatiske sprogbrugsanalyse er det vigtigt for os, at forsøge at forholde os så objektivt som muligt til vores empiri, med henblik på at lade denne tale for sig selv, dog vil en fuldstændig objektiv tilgang til vores empiri, ikke kunne blive mulig, dette vil vi komme yderligere ind på i afsnittet diskussion af objektivitet. Inden for fænomenologien handler det, som beskrevet i vores videnskabsteori, om, at gøre sig bevidst om de forforståelser der kan gå ind og påvirke arbejdet med empiri- 16

19 en. Men henblik på at gøre vores arbejde med CA og PS så objektivt som muligt, vil vi været flere om at arbejde med disse teorier. På denne måde vil der hele tiden være flere perspektiver til at diskuterer de samme sekvenser, og derved vil vi komme tættere på en objektiv arbejdsform. Goffman og smalltalk Hermeneutik I forhold til vores arbejde med Goffman bliver hermeneutikken interessant, da vi igennem arbejdet med hans teorier vil forsøge fortolke os frem til en måde, hvorpå de deltagende interagere og hvad en mulig grund til denne interagereren kunne være. Ud fra CA vil vi finde frem til, hvordan samtalen er struktureret, og dette vil muliggøre en analyse ud fra den Goffmanske optik. Vi vil se på de deltagendes individuelle ansigtsarbejde, med henblik på at kunne danne et billede af, hvordan interaktionen udspiller sig, og hermed forstå helheden af redaktionsmødet. Det vil kun være muligt for os at forstå helheden ud fra det individuelle ansigtsarbejde(delen), og omvendt vil vi også kun kunne danne forståelse af delen ud fra denne helhed. Denne bevægelse fra del til helhed og tilbage igen, kaldes den hermeneutiske spiral, som vi har været inde på, og er grundessensen inden for hermeneutikken. I forhold til vores analyse og fortolkning af smalltalk på mødet, er det samme gældende. Igen vil vi se på de enkeltes brug af smalltalk (delen), for at forstå hvordan mødet fungerer med smalltalken (helheden). Samtidigt er det heller ikke muligt at forstå den enkeltes brug af smalltalk uden at forstå helheden, altså hvordan mødet er skruet sammen med henblik på smalltalken. 17

20 Diskussion af objektivitetsniveau Videnskaben er traditionelt set kendetegnet ved en vis grad af objektivitet, selvom en videnskabelig proces altid vil udspringe af en personlig erfaringshorisont. Derfor er det nærliggende, at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan vi vil forsøge at opretholde en objektiv tilgang til vores empiri. I vores opgave, hvor vi skal analysere på interaktionen mellem andre mennesker ud fra en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, kan det være svært ikke at trække på egne erfaringer og forforståelser. Alle former for videnskab retter sig mod at opnå forståelse, mens forskellen hos de forskellige videnskabelige tilgange ligger i, på hvilken måde de opnår denne forståelse. Hos natur- og samfundsvidenskaben kan man argumentere for en mere objektiv tilgang, mens man inden for humaniora ofte inddrager sin forforståelse, hvilket også gør sig gældende for vores projekt, da vi har anvendt hermeneutikken og fænomenologien som videnskabelige tilgange. Man kan stille spørgsmål ved om vi på noget tidspunkt, i løbet af processen med dette projekt, har haft en objektiv tilgang. Vi undrer os over, om vi kan forsvare, at vores valg er objektive, når de kommer fra personer med forskellige erfarings grundlag og bestemte forståelsesoptikker. Den moderne hermeneutiske videnskabsteori kritiserer en objektiv tilgang, og mener at al forståelse vil være et resultat af fortolkning (Kjørup, 1996, s. 266). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer mener ikke, at vi skal gøre os fri af de fordomme vi måtte besidde, da meningen med ordet fordomme, skal forstås som en samling af forforståelser man altid bærer med sig som individ, og disse fordomme er ifølge Gadamer, ikke negative, da man uden fordomme, ikke kan opnå forståelse(kjørup, 1996, s. 277). I skabelsen af en ny forståelse når vi går til et nyt emne, tager vi vores individuelle forforståelser, holdninger og fordomme med os, også kaldet vores forståelseshorisont(kjørup, 1996, s. 278). Forståelseshorisont skal ses som en dynamisk proces, hvor man i tolkningen er åben for at tilsidesætte dele af sine forforståelser, til fordel for en ny erkendelse (Kjørup, 1996, s. 278). Man vil altså ikke, ud fra et hermeneutisk perspektiv, prøve at rekonstruere en objektiv mening med sin empiri, gennem en forståelses- og fortolkningsproces. Man vil derimod forsøge at opnå en horisontsammensmeltning af sin individuelle forståelseshorisont og den horisont der kommer til udtryk gennem empirien(kjørup, 1996, s. 278). Derfor ser vi det, indenfor den hermeneutiske optik, som umuligt at have en objektiv tilgang, da man altid har en forforstå- 18

21 else. Forforståelsen skal dog ikke ses som negativt og begrænsende, men derimod forstås som et symbol på og en opfattelse af vores samfundsopfattelser. Med andre ord kan forforståelser i denne forstand, afspejle det menneskesyn der findes i konteksten og på denne måde nuancere tilgangen til empirien, uden at overtolke på den. Man kan dog argumentere for, at vi, i tilgangen til vores empiri, forsøger at være objektive, idet at vi i starten af processen, så vores empiri igennem mange gange, for at lade empirien tale for sig selv, med det formål at finde et fokus, for vores projekt. I forhold til resten af processen, har vi ladet vores forforståelse interagere og derfor kan man argumentere for en mere subjektiv tilgang, især i vores analyse- og diskussionsafsnit, hvilket ud fra den hermeneutiske optik, skal ses som positivt. Det skal yderligere tages med, at vi er fem personer i gruppen, alle med forskellige erfaringsgrundlag og forforståelser, og da vi tager højde for samtlige gruppemedlemmers tolkninger, kan man argumentere for at en enkelt person subjektive tilgang frafalder, hvilket må lede os nærmere videnskabens traditionelle objektivitet. 19

22 Kvalitativ metode I overstående afsnit har vi redegjort for, hvordan vi vil bruge hermeneutikken og fænomenologien, som er de videnskabsteoriske tilgange, vi vil bruge i vores opgave. Afsnittet forklarer en sammenhæng mellem viden og metode, som leder videre til at beskrive, hvilke metoder vi har anvendt i forhold til indsamling af den anvendte empiri, samt hvilke overvejelser vi har gjort os i forhold til videoobservation som medie for indsamling af empiri. Videoobservation Vores fokus i projektet omhandler den smalltalk, som finder sted på arbejdspladsen, i vores tilfælde hos Nordjyske. Vi fandt det interessant at observere et redaktionsmøde på avisen, og se på hvilken rolle smalltalk spiller i dette forum. Videoobservation har mange fordele, når det handler om at indsamle empiri. I princippet forsvinder kommunikationen i samme øjeblik som den er gennemført, men vil man fastholde kommunikationen, er det nødvendigt at benytte sig af medier, som f.eks. videooptagelse. En af fordelene ved at benytte videooptagelse som sit observationsmedie er mediets evne til at fange kommunikationen både auditivt og visuelt. Det er dermed muligt at iagttage både verbale såvel som nonverbale handlinger. Derudover giver mediet mulighed for at næranalysere empirien, da det er muligt, at gense materialet så mange gange man ønsker. Det betyder, at man får mulighed for at analysere væsentlige detaljer, som man umiddelbart ikke havde observeret i den faktiske situation (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 75). Det er dog vigtig at have for øje, at videoobservationen aldrig er identisk med den autentiske situation. Videoobservationen er blot en reduktion af virkeligheden. Kameraet har bl.a. et synsfelt, som begrænser muligheden for at observere mere end dette, der er dermed forskellige faktorer, som ikke bliver medtaget. Derudover kan lydkvaliteten være forringet, hvilket kan betyde eventuelle tab af den verbale kommunikation. Den væsentligste mangel ved videoobservation er dog manglen på forskellige sanser, heriblandt den kinæstetiske sans, 20

23 den taktile sans og lugtesansen. Alle disse kan have stor effekt på kommunikations forløb (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 76). Enhver videoobservation kan argumenteres for at være kunstig, forstået på den måde at videoen kun viser et fragment af noget. Mediet har uden tvivl en form for indflydelse på den observerede kommunikation, hvilket de fleste medieetnografer er enige om (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 76). Det er klart, at mediets tilstedeværelse har indflydelse på situationen, den vil aldrig være, som den ellers ville have været. Vi oplevede bl.a. selv, hvordan vores samt kameraets tilstedeværelse havde indflydelse på situationen. Det er dog en præmis, man må forholde sig til, når man vælger at benytte sig af videoobservation til analyse af kommunikation (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 77). Vi forespurgte Nordjyske om, hvorvidt det var muligt at observere et redaktionsmøde hos dem med henblik på at analysere deres kommunikation, hvilket de indvilligede i. Nordjyske har ofte studerende på besøg, så der var ingen restriktioner for observationen, de ville dog gerne have en kopi af projektets færdige form, men derudover var der ingen former for kontrakter. Vi valgte alle fra projektgruppen at observere redaktionsmødet, så vi fik det størst mulige udbytte. Inden redaktionsmødet mødtes vi med vores kontaktperson, som fortalte om arbejdspladsen, og om hvordan et normalt redaktionsmøde foregik. Vi fik navne og stilling på alle mødets deltagere, så vi havde mulighed for at benytte denne information. Vores kontaktperson præsenterede os til mødet under oplægget og fortalte kort, hvad vores intention med observationen var. Vi filmede hele redaktionsmødet, for derefter at udvælge sekvenser, som vi fandt relevant for vores fokus med opgaven. Denne udvælgelse skete på baggrund af analysemodellens syv trin, som vi vil beskrive senere i opgaven. Vi valgte at anvende tre kameraer til videoobservation, to faste kameraer (kamera 1+2), som filmede redaktionsmødet fra to forskellige vinkler, så vi havde mulighed for at indfange deltagerens verbale og nonverbale kommunikation, samt et håndholdt kamera (kamera 3), som kunne fokusere på det, som vi fandt relevant gennem mødet. Opstillingen af kameraer og redaktionsmødets opstilling kan ses på figuren herunder. 21

24 Transskription For yderligere at dykke ned i kommunikation under redaktionsmødet benytter vi os af transskription af den verbale og nonverbale kommunikation under mødet. Sekvenserne som vi har fokus på, bliver fintransskriberet, og resten bliver grovtransskriberet. Transskriptionen giver os mulighed for at få fuldstændig styr på, hvad der siges og gøres under redaktionsmødet (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 81). 22

25 Der kan dog være visse problemer forbundet med at benytte sig af transskriptioner, som vi må have for øje, når vi laver transskriptionen, samt når denne benyttes i analysen. Et krav til transskriptionen er, at den gengiver den faktiske verbale og nonverbale kommunikation, som udspiller sig på videoobservationen. Ofte vil der være forskellige tolkninger af materialet, hvilket betyder, at det kan være svært at komme frem til den samme konklusion. En transskription vil aldrig kunne være fuldstændig objektiv, bl.a. fordi det er op til personen som transskriberer at bestemme, hvad der bliver kommunikeret, hvis det f.eks. er svært at høre, hvad der bliver sagt (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 81). Derudover kan det være meget problematisk at beskrive krops- og parasprog på en objektiv måde. Det er transskribentens subjektive oplevelse, der bestemmer, hvordan, det observerede bliver beskrevet. Det kræver ofte lange beskrivelser at gengive enkelte bevægelser eller lyde (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 81). Alt dette er vigtigt at have for øje, når vi arbejder med vores empiri. Vores transskription er lavet på baggrund af nedenstående regler (Stax, T. B., 2005, s. 179). Kolon : efter vokal indikerer, at vokalen er trukket ud. Tal i parentes (tal) tilkendegiver en pause, med længden af pausen angivet i sekunder. Klammer om tekst [tekst] indikerer, at der tales i overlap med det, der er angivet i klammer i linjen nedenunder, henholdsvis ovenover. Understreget ord tekst indikerer, at ordet udtales med mere tryk end det, der ellers siges. Stjerne før og efter *tekst* er udtryk for, at det sagte er fremført med lav lydstyrke. tekst En tom parentes ( ) tilkendegiver, at der bliver sagt noget, som jeg ikke kan forstå. Tekst i dobbelt parentes ((tekst)) er vores kommentarer. 23

26 Den analytiske metode Udvælgelsen af de relevante sekvenser fra den indsamlede empiri skete på baggrund af Helle Alrø og Lone Dirckinck-Holmfelds analysemodel. (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 84) Vores tilstedeværelse under redaktionsmødet betød at vi kunne observere mange forskellige deltaljer, som ellers ville være gået tabt, pga. videomediets begrænsninger. Det drejer sig om alle de ting, der foregår uden for kameraets synsfelt, bl.a. klima, stemning, forstyrrende elementer og alle aspekter der kan være afgørende for kommunikations forløb. Ud fra vores observationer udvælger vi sekvenser af den indsamlede empiri vha. analysemodellen. Udgangspunktet for analysemodellen er vores intuitive fornemmelser, der opstod under selve observationen af redaktionsmødet, noget i kommunikationen som vi reagerede på. Herefter ser vi vores videoobservation igennem og finder frem til situationen, som netop fremkaldte denne fornemmelse. Situationen iagttages gentagne gange for at fastslå, hvad der præcist sker i denne situation. Det drejer sig om at distancere sig til materialet, og gengive det så objektivt som muligt. Ud fra disse iagttagelser lægger vi mærke til vores oplevelse, af det vi ser og hører, og hvilke følelsesmæssige reaktioner vi får (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 85). 24

27 Ud fra vores iagttagelse og oplevelse kan vi tillægge de observerede ting begreber fra f.eks. sprogbrugsanalysen. Vi identificerer teoretiske begreber i vores indsamlede empiri. Argumentation og diskussion er vores opgaves egentlige analyse. Vi arbejder med de situationer, som vi har udvalg ud fra vores problemformulering, og de teoretiske værktøjer vi har valgt at benytte. Fortolkningen af den udvalgte empiri vil komme til udtryk gennem vores diskussion, og mønstre og strategier vil blive udformet i vores konklusion af vores problemformulering (Alrø & Dirckinck Holmfeld, 1997, s. 86). 25

28 Teori I følgende afsnit vil vi redegøre for de teorier, vi har valgt, skal udgøre vores samlede analyseramme. Vi vil indledningsvis redegøre for konversationsanalysen, som går i dybden med det verbale i vores empiri, herefter vil vi redegøre for den pragmatiske sprogbrugsanalyse, der kigger mere på konteksten i forhold til det verbale. Dernæst vil vi redegøre for Erving Goffmans socialpsykologiske teorier om ansigtsarbejde og teatermetaforen for til sidst at redegøre for fænomenet smalltalk, som både indbefatter humor, non verbale redskaber og smalltalk i forhold til arbejdspladsen. Konversationsanalyse (CA) I dette afsnit vil vi indledningsvist redegøre for konversationsanalysens historiske baggrund, og efterfølgende vil vi forklare de teoretiske begreber inden for konversationsanalysen, som vi finder relevante at anvende i vores projekt. Vi har valgt at inddrage CA i projektet på baggrund af, at vi vil lave en dybdegående analyse for at få en større forståelse for vores indsamlede empiri. Vi har valgt at tage udgangspunkt i tre kilder og derved kombineret kilderne, da nogen ting er uddybet mere i en bog frem for de andre, derfor har vi taget afsæt i flere, da de tilsammen komplimenterer hinanden. Baggrund Konversationsanalysen stammer oprindeligt fra sociologien, men indeholder i dag også elementer fra sprog- og kommunikationsvidenskaberne (Nielsen og Nielsen, 2005, s ). Konversationsanalysen er også kendt på dansk som samtaleanalyse og forkortes ofte CA (conversation analysis), og denne forkortelse vil vi anvende i projektet (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 13). For at kunne begynde at arbejde systematisk med samtaler, anvendte man en båndoptager, og dette skete omkring 1960, hvor grundlæggeren af kommunikationsanalysen, Harvey Sacks (Steensig, 2010, s. 287), lavede optagelser (Nielsen og Nielsen, 26

29 2005, s. 17). Herefter udviklede Gail Jefferson et transskriptionssystem, som stadig anvendes i dag i forskellige udgaver (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 17). Sacks var ph.d.-studerende hos Erving Goffman, og en del af Sacks studier af mikrosociologisk adfærd stemmer overens med Goffmans, men Sacks var dog mere tiltrukket af Harold Garfinkels etnometodologi (Steensig, 2010, s. 287). Etnometodologi beskrives således i Konversationsanalyse (2010): Etnometodologien studerer hvordan medlemmer af et samfund når frem til at forstå og skabe sammenhæng i deres verden ved hjælp af en stadig, kompleks og metodisk indsats. (Steensig, 2010, s. 287). Metoderne inden for etnometodologien er etnografiske og mikrosociologiske, og tager afsæt i observationer, dokumenter, interviews etc. (Steensig, 2010, s. 287). CA er en tilgang som på baggrund af optagelser og udskrifter af autentisk interaktion forsøger at udlede regelmæssigheder af social og kommunikativ adfærd (Steensig, 2010, s. 287). Formålet med en CA-undersøgelse defineres således i Samtaleanalyse (2005): Målet med en CA-undersøgelse er at vise, hvordan de mest rutineprægede og almindelige foreteelser i interaktionen vidner om et komplekst samspil (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 15). CA betegnes som en strukturel analyse af samtale (Hutchby & Wootfit, 2003, s. 13) og arbejdet er i sit udgangspunkt induktivt, da analysen starter med en konkret observation eller hypotese og vil ende ud i resultater (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 25). Empirien man arbejder med skal være selvindfanget autentisk materiale (Nielsen og Nielsen, 2005, s ), hvilket vores empiri står inde for. I dette projekt har vi valgt, at arbejde ud fra begrebet single case analysis, på dansk: enkeltforekomstanalyse (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 24). Når man arbejder ud fra en enkeltforekomstanalyse, har man kun analyseret én case i stedet for at analysere flere forskellige cases. Havde man analyseret flere cases, ville man få en mere generaliserende analyse. Enkeltforekomstanalysen er den mest tidskrævende analyse, men til gengæld kan man komme helt i dybden med den valgte case. CA er orienteret mod at afsøge samtalers orden (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 22), og vi har valgt at benytte begrebet unmotivated looking i vores projekt. Begrebet er centralt i de indledende faser til en CA-undersøgelse. Det beskriver, at man som oftest ikke har en problemformulering eller hypotese til at starte med, men man lader i stedet ens indsamlede empiri afgøre, hvilken retning man vil gå (Nielsen og Nielsen, 2005, s ). 27

30 Taleture, turtagning, turallokering og turenheder En samtale opstår først, når minimum to deltagere konverserer. Enhver samtale er delt op i taleture. Begrebet taletur er svært at afdække, men defineres således: det en deltager siger, fra han/hun begynder til han/hun holder op (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 35). Der er ikke nogen fast længde på en taletur, det afhænger af personen, der udfører turen. Dét at begrebet er vanskeligt at definere skyldes, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt en samtaledeltager producerer to taleture, hvis denne samtaledeltager holder en pause, og næste taler kommer ind, hvorefter første samtaledeltager ytrer noget, som er en forlængelse af det samtaledeltageren sagde i første taletur. (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 36). Turtagning omhandler, hvem der skal snakke hvornår. Man kalder det et lokalt styresystem, der beskæftiger sig med overgangene mellem taleture. Systemet er interaktionelt, dvs. at samtaledeltagerne indbyrdes samarbejder om, hvem der skal tale hvornår (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 35). Samtaledeltagere undgår som regel at tale i munden på hinanden. Dette skyldes en tildeling af taleture også kaldet turallokering (forkortes TCU er) (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 34). Turallokering vil sige, at man gør det muligt for en ny taler at komme til ordet, man tildeler altså taleturene. Fordelingen af en taletur har to afskygninger: En igangværende taler kan vælge næste taler (udpegelse), hvis ikke dette finder sted, kan en næste taler lave et såkaldt selvvalg. Hvis en igangværende taler vælger næste taler, har denne pligt til næste taletur (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 37). En taletur kan opdeles i turenheder (TCU ere). En taletur, der kun udgør en turenhed kaldes en SUT (single-unit turns), og hvis taleturen indeholder flere turenheder anvendes forkortelsen MUT (multi-unit turns). Der skelnes imellem fire grundlæggende typer af turenheder: Leksikalt TCU, Phrase-TCU, Ledsætnings-TCU og Periodisk TCU. Leksikalsk TCU betegnes, at turenheden kun består af ét ord, som f.eks. ja, nej, jo næ etc (Nielsen og Nielsen, 2005, s ). Phrase-TCU defineres som: ( ) dækker over turenheder, der er på mere end et ord, men mindre end en ledsætning (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 40). Ledsætnings-TCU ere kan stå alene, men optræder oftest forud for eller efter en helsætning (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 41). Periodisk TCU svarer til den skriftsproglige en periode, altså fra punktum til punktum. Det vil sige, at mange periodiske TCU ere vil indeholde op til flere ledsætnings TCU er (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 41). 28

31 Færdiggørelsespunkter og overgangsrelevante steder Turenheder producerer mulige færdiggørelsespunkter (PCP ere) og overgangsrelevante steder (TRP ere). Ved disse mulige færdiggørelsespunkter og overgangsrelevante steder har nye talere mulighed for at få ordet og hermed en taletur. PCP ere projiceres når en igangværende taler afslutter dennes turenhed, men den talende kan vælge at fortsætte sin taletur ved at skabe en ny taleenhed (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 45). Ved en TRP er det relevant for en næstetaler at overtage taleturen. Her bliver en PCP altså til en TRP. Et overgangsrelevant sted kan forekomme, hvis en første taler udvælger næste taler. Ved hjælp af turenheder, overgangsrelevante steder og mulige færdiggørelsespunkter, bliver interaktionen mere forudsigelig og struktureret (Nielsen og Nielsen, 2005, s ). Dette illustreres således: (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 35) Modellen illustrerer en taler, der har en taletur (TCU). Pilene anviser, hvor der er mulighed for nye talere at komme til orde, men det er ikke ensbetydende med, at det er relevante steder for andre at få ordet. Ved den sidste PCP/TRP i modellen er det relevant for andre talere at få ordet (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 35). Projektion Når talerturen skifter taler, altså går fra en taler til en anden, arbejder man med mulige færdiggørelsespunkter (PCP) og overgangsrelevans (TRP) (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 43). En lytter ved ikke, hvor en talers tur er færdig, da en taler kan tale henover et PCP, men begge parter kan gætte på, dvs. projicere, talens eventuelle færdiggørelsespunkter. En projektion kan forklares således: skal man over en gade, og der ikke er en fodgængerovergang, så kan man vise bilerne, der kører på gaden, at man vil krydse vejen ved at sætte en fod ud på vejen 29

32 foden på vejen er altså et signal til bilerne om, at man gerne vil krydse vejen (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 43). I en talesituation kan man på samme måde undervejs give signal om, at man gerne vil sige noget, f.eks. kan dét at trække luft ind, være et signal til en igangværende taler om, at man gerne vil ytre noget. Man beregner altså eventuelle huller i den andens tale, hvor man kan komme ind og tage ordet. Dermed viser der sig en mulighed for et færdiggørelsespunkt (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 43). Turpar Turpar er måske det mest centralt begreb inden for CA. Turpar er kendetegnet ved nedenstående punkter, som er citeret fra teksten Grundlæggende begreber i samtaleanalyse, side 62 i Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen 2005: Være på mindst to ytringers længde: (fx: Tak for mad!, Ja, velbekomme da ) Hver ytring er produceret af forskellige personer Indeholde mindst to dele: En første pardel, first pair part (FPP) og en anden pardel, second pair part (SPP) Parrets bestanddele optræder i tilknytning til hinanden, men ikke nødvendigvis i umiddelbar forlængelse af hinanden ( ) Optræde i relativ orden, således at første del tilhører klassen af FPP er, og anden del tilhører klassen af SPP er Have konditionel relevans: Givet den første, bliver den anden forventelig, hvorfor den anden kan ses som en anden til den første, ligesom den andens fravær kan ses som fravær af den anden til den første; alt dette er givet af forekomsten af den første Optræde i diskriminativ relation, idet den kategori, FPP tilhører, styrer udvælgelsen bland SPP ere; Tak for mad kan fx normalt ikke efterfølges af Femogtyve eller I morgen ; brydes dette princip får vi Goddag, mand! Øksesaft! -samtaler (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 62) Når en FPP er produceret, opstår et potentielt responspunkt, altså et punkt, hvor det ville være relevant for næste taler at sige noget. Første taler gør det relevant og imødeser næste talers taletur. Første taler kan via lydforlængelse af de potentielt afsluttede komponenter, 30

33 eller f.eks. vha. dannelsen af en mikropause skabe et pejlested, her kan vedkommende overvåge næste talers respons. Der er så stor sammenhæng mellem et turpars to dele, at hvis der ikke bliver leveret en SPP til en FPP, så bliver SPP fraværende, og det har betydning. Besvares et spørgsmål ikke, kommer der heller ikke en efterspørgsel, og her vil den, som har fremsat FPP en checke, om vedkommendes FPP overhovedet er blevet hørt, dette kan han eller hun f.eks. gøre ved at gentage sig selv og efterfølgende overveje, om der kunne være noget galt med FPP en eller overveje lytters forhold til FPP en (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 63). Fremsætteren af SPP en kan altså gennem sit valg af SPP vise fremsætteren af FPP en, at han/hun har forstået, hvad der var ment med FPP en. Omvendt kan fremsætteren af FPP en via iagttagelsen af SPP en checke, om FPP en blev forstået korrekt. Inden for turparbegrebet er et underbegreb misplacing marking på dansk: malplaceringsmarkør. Disse består i ord og sætninger som: I øvrigt, Jeg kom lige til at tænke på etc. Her anerkender taleren altså, at den påbegyndte tur ikke er, hvad han/hun havde tænkt sig. Omvendt kan en person også holde noget tilbage over flere ture, indtil parterne er nået frem til et sted, hvor dét personen vil ytre falder naturligt, dvs. at det optræder som en efterfølger til en forudgående talers forudgående ytring. Dette fænomen kaldes holing off the mention of a mentionable until it can occur naturally (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 63). Præferencebegrebet Et betydeligt aspekt ved turparret er, at FPP en kan lægge op til bestemt SPP er. Dette er essensen i præferencebegrebet (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 67). En respons kan være præfereret henholdsvis dispræfereret. Den præfererede respons er den umarkerede ytring, mens den dispræfererede respons er den markerede. Leveres den præfererede respons, gøres det promte, måske så hurtigt at responsen overlapper det sidste af FPP en. (Nielsen og Nielsen, 2005, s. 76). Den præfererede respons udgør typisk en kort taletur eller er placeret helt i starten af en længere tur. Der er ikke tegn på tøven, nedtoning, repair eller forklaring. Leveres der derimod en dispræfereret respons, forekommer der typisk stilhed, turstarter som Øh, Øhm, Jeg 31