Om Kongeriget Danmark ) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab."

Transkript

1 Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat; men paa den hele østlige Side skiller Liimfiorden dette Aalborgstift fra de to Stifter, Viborgstift og Riberstift, saa og fra hele Jylland; saa at denne Deel af Jylland, som befatter alt det der ligger norden for Liimfiorden, kunde passere for en omflydt Øe, dersom ikke en liden Landstrimmel, som kaldes Aggerland, imellem Liimfiorden og Vesterhavet, fra Vesterviig lige til Harboeøre, føiede dette Stift til Riberstift, og saaledes giorde denne Deel landfast med det Øvrige af Landet. Aalborgstift beregnes at være omtrent 28 Mile langt, i Øster og Vester fra det Yderste i Aggersogn (hvor det er landfast til Riberstift) indtil Skagen; Andre regne Stiftets længde fra Ottesund til Skagen. Men Breden af Stiftet er ganske ulige, da det paa nogle Steder er 10 a 16 Mile breedt, men paa andre Steder ulige smallere. Breden tages fra Aalborgfiord, og lige Nord igiennem Landet til Asdalstrand; dog er i Hanherrederne, og paa de fleste Steder i Thye, Breden ikke nær saa stor. Aalborgstift kaldtes fra de ældste Tider af snart Børglumstift, af det berømte Børglumkloster, snart Vendelboestift, af den Provinz Vendsyssel, som udgiør den største Part af Stiftet. Men fra Aar 1554 fik Stiftet det Navn af Aalborgstift; thi Kong Kristian den Tredie afsondrede Aalborgbye fra Viborgstift, og giorde Aalborg til Hovedstædet for Vendelboestift, og til Residenzen for Aalborgstifts Øvrighed, nemlig for Stiftamtmanden og Biskoppen, eftersom ingen af de smaa Kiøbstæder i samme Stift var saa beqvem som Aalborg; thi hidindtil havde Bisperne over Vendelboestift, baade før og efter Reformationen, resideret i den Kiøbstæd Hiørring. Stiftet har derfor, fra den Tid af at Aalborg blev giort til Stiftets Hovedstad, faaet Navn af samme Stad, og kaldes nu ei længer, Vendelboestift, men Aalborgstift. I Henseende til Jordens Grund er dette Stift ulige beskaffent; thi paa den Side mod Liimfiorden falder Grunden nogenledes god; midt i Landet er ypperligt Kornland og Engbund; men paa den Side mod Vesterhavet findes bare Sand og Klitte. Paa nogle Steder findes gode Skove, men paa de fleste Steder

2 400 Om Kongeriget Danmark slet ingen Skov. Liimfiorden, som omgiver hele Stiftet paa den ene Side, er meget fiskerig paa Aal, Sild og alle Slags Fiske, saa og tiener til Seilads og Handling. Bemeldte Liimfiord er 20 Mile lang, og gaaer ind i Landet fra Kattegat paa den østre Side ved Halsskandse, imellem Vendsyssel og Himmersyssel langt op i Viborg- og Riberstift, stødende med den venstre Green snart op imod Viborg, og med den høire lige til den smalle Landhage ved Harboeøre langs med Vesterhavet. Paa de øvrige Sider af Stiftet forsyner det vilde Hav Landets Indbyggere med stor Overflødighed af alle Slags Strandfiske. Stiftet har ei heller nogen Mangel paa ferske Søer og Aaer. Heste og Qvæg falder her meget gode, og deraf sælges en stor Mængde til Fremmede. I ældgamle Tider har Stiftet været inddeelt udi fem Provinzer, nemlig: 1) Vendsyssel, bestaaende for Souverainitæten af tre Lehne, som vare: Aastruplehn, Børglumlehn og Seiglstruplehn. 2) Begge Hanherreder, som vare fordum en Forlehning for sig selv, men ere siden blevne henregnede til Vendsyssel, 3) Thyeland, som bestod af to Lehne, nemlig: Ørumlehn og Vesterviiglehn. 4) Morsøe, bestaaende af Dueholmslehn. Men efter Souverainitæten er Stiftet inddeelt i syv Amter, hvilke ere: 1) Aalborghuusamt, som endnu gemeenlig kaldes Himmersyssel, og bestaaer af sex Herreder, nemlig: a) Aarsherred; b) Hindsherred; c) Sletherred; d) Hellumherred; e) Hornumherred; og f) Fleskumherred. Udi begge disse to sidste Herreder ligger Kiøbstæden Aalborg; men ellers hører dette hele Amt til Viborgstift. 2) Aastrupamt. 3) Børglumamt. 4) Seiglstrupamt, hvilke tre Amter udgiøre Landet Vendsyssel; og tilsammen bestaaer de nu af disse otte Herreder, nemlig: a) Hornsherred, hvori ligger den Kiøbstæd Skagen; b) Vennebiergherred, hvori ligger den den Kiøbstæd Hiørring og den Flek Fladstrand; c) Børglumherred, hvori ligger den Kiøbstæd Sæbye; d) Jerslevherred; e) Hvetboeherred; f) Kiærherred, hvori ligger den Flek Hals; g) Østerhanherred; h) Vesterhanherred. Disse fire Amter ligge under een Amtmand, som tillige er Stiftamtmand over Aalborgstift, og boer udi Aalborg, hvor ogsaa den kongelige Amtstue for disse fire Amter holdes af Amtsforvalteren. 5) Ørumamt, bestaaende af a) Hillerslevherred, og b) Hundborgherred, hvori ligger den Kiøbstæd Thisted, 6) Vesterviigamt bestaaer af a) Hassingherred, og b) Refsherred. Begge

3 Om Kongeriget Danmark 401 disse to Amter udgiøre den Provinz Thye. 7) Dueholmsamt, som bestaaer af to Herreder, nemlig: a) Sønderherred, hvori ligger den Kiøbstæd Nyekiøbing: og b) Nørreherred, hvilke to Herreder udgiøre det Land eller Provinz Mors eller Morsøe. Disse tre sidste Amter have tilfælles een Amtmand, og høre under een kongelig Amtstue, som holdes af Amtsforvalteren i Thisted. Derforuden hører endnu til Aalborgstift Staden selv, Aalborg, som egentlig ligger i Viborgstift, men blev, som allerede forhen er meldt, tagen af Kong Kristian den Tredje fra Viborgstift, og giort til en Hovedstad for Aalborgstift. Altsaa indeholder Aalborgstift 7 Amter; 14 Herreder udi de sex Amter, (thi de sex Herreder i Aalborghuusamt hører til Viborgstift;) 8 Kiøbstæder; 200 Kirkesogne, naar deri indberegnes de tvende sognekirkesogne i Staden Aalborg, og deres Annexer, Sønder- og Nørretranders; 81 komplette og frie Herregaarde; og henimod 50 deels ukomplette, deels uprivilegerede Sædegaarde. I dette Stift er ingen Grevskaber, ingen Baronier, og ikkun faa Stamhuse. Vi merke nu hvert Amt i Særdeleshed. 1. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt grændser mod Østen til Kattegat; mod Vesten til Mariageramt og til Liimfiorden; mod Sønden til Mariagerfiord; og mod Norden til Liimfiorden og til Aalborgstift. Dette Amt er næsten ti Mile langt, og sex Mile breedt. Det bestaaer af disse sex Herreder, nemlig: 1) Aarsherred; 2) Hindstedherred; 3) Sletherred; 4) Hellumherred; 5) Hornumherred; og 6) Fleskumherred. Det er at merke, at den Stad Aalborg ligger i to Herreder formedelst Østeraae, saaledes, at St. Budolphikirke og Sogn ligger i Hornumherred, og vor Fruekirke og Sogn ligger i Fleskumherred. Disse sex Herreder findes beskrevne ved Viborgstift, eftersom hele Aalborghuusamt ligger i Viborgstift. Men da Staden Aalborg blev kort efter Reformationen af Kong Kristian den Tredie tagen fra Viborgstift og lagt til Aalborgstift, som Residenzen for Aalborgstifts Øvrighed, nemlig Stiftamtmanden og Biskoppen, som før er meldt; saa bliver ikkun bemeldte Hovedstad Aalborg her allene beskreven, men ei mere af Aalborghuusamt. Aalborghuusamt er et af de største Amter i Jylland,

4 402 Om Kongeriget Danmark da det bestaaer af Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden det frie Hartkorn til Herre- og Præstegaarde. Dette Amt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor Lehnsmændene fordum have boet, og nu Stiftamtmændene boe. Stiftsbefalingsmanden over Aalborgstift er tillige Amtmand over Aalborghuusamt, og Amtsstuen sorterer under Amtstuen i Aalborg. Af dette Amts Beskrivelse merke vi nu kun paa dette Sted Aalborgstad. Aalborg, Hovedstaden for Aalborgstift, en anseelig, stor og folkerig Stad, som driver en meget stor og vigtig Handling baade uden- og indenrigs med Landets Produkter, af Sild, Uld, Vox, Korn, og alle Slags Fedevahre. Den ligger ved Liimfiordens søndre Strandbred, tre Mile fra Fiordens Indløb ved Hals. Polihøide er her 57 Grader, 3 Minuter Latitud.; og 26 Grader, 12 Minuter Longitud. Staden ligger i en Dahl ved Liimfiorden, hvor mange Skibe seile op og ned ad, og giver et behageligt Syn. Dog ligger Staden egentlig ikke i Aalborgstift, men paa Grændserne af Viborgstift; thi i ældgammel Tid har Aalborgkiøbstæd ligget under Biskoppen af Viborgs men efter Superintendentens Mag. Lauritz Nielsens Ansøgning blev den af Kong Kristian den Tredie giort til Stiftets Hovedstad. Og eftersom den ikke i de katholske Tider har været et bispeligt Sæde, saa savner den derudover mange af slige Ornamenter, Spire etc., der ellers paa deslige Steder forefindes. Aalborg har sit Navn af Aal, som i største Mængde ved Byen fordum ere fangne; og holder man for, at Stedet først har været et Fiskeleie, og beboet af Aalefiskere, hvis tiltagende Handel og Næring har forvoldt, at den efterhaanden har voxer til en Bye, og siden forhvervet sig Kiøbstædsrettighed og Friheder. De Aal, som fanges her i Ruser om Sommeren, kaldes Veisaal, og de, som fanges i August, kaldes Gaardaal. Man har ei nogen paalidelige Efterretning, naar Byen allerførst er anlagt; men at den har for sin Seilads allerede i det ellevte Aarhundrede i Kong Svend Æstridsens Tid udi Aaret 1070 været en berømt Søestad og Havn, hvorfra man gik til Søes ad Norge og andensteds hen, derom taler den bekiendte Skribent Adam Bremensis. Udi Aaret 1150 tog Knud Magnusen sin Retirade til Aalborg, da Kong Svends Armee ved Viborg havde overvundet hans Partie. (See Holbergs

5 Om Kongeriget Danmark 403 Danmarks Historie Tom. I. Pag. 223). At den har haft Kiøbstædsprivilegier allerede mod Slutningen af det trettende Aarhundrede sluttes deraf, at Kongen Aar 1293 har haft sin Foged i Aalborg, ligesom i alle andre Kiøbstæder. Men Aar 1530 har den faaet Kong Friderik den Førstes Konfirmation paa sine forhen meddeelte Privilegier. Aar 1546 fik Aalborg af Kong Kristian den Tredie nye Privilegier i Stedet for de gamle, som vare bortkomne i Skipper Klemens Oprør. I fordum Tid har Staden været et kongeligt Myntested, hvor mange Penge ere myntede i Kong Johannis Tid, saa og i Kong Friderik den Førstes Regieringstid. Man finder derfor i et Dokument af Aar 1506, at der tales om en Myntergaard i Aalborg. Staden har nu fire Stadsporte, som ere: 1) Vesterport; 2) Østerport; 3) Urbansport; og 4) Muredport. Stadens Torve ere to, nemlig: Gammeltorv, i Budolphisogn ved Østeraae; og Nyetorv, i vor Fruesogn ved Slottet. Gaderne, saa og Stræder eller Gyder, hvoraf de fleste ere snævre og ikke snorrette anlagte, ere 68 i Tallet; af disse hører 41 til Budolphisogn og 27 til vor Fruesogn. Broerne i Aalborg ere otte, nemlig: 1) Ladebroe; 2) Rolfbroe; 3) Mestermandsbroe; Marenbrantesbroe; 5) Vrangelsbroe, saa kaldet efter den svenske Oberst Vrangel, som skal have ladet den bygge Aar 1643, da de Svenske havde giort Indfald i Jylland, og laae der indqvarterede; 6) Muredportsbroe; 7) Urbansbroe; 8) Østerbroe eller Faarebroe. De Strømme eller Aaer, som giøre Stadens Inddeling, og lede de ferske rindende Vande igiennem Staden, hvorefter de falde ud i Liimfiorden, ere disse fem, nemlig: 1) Vesteraae, hvor Færgeløbet nu omstunder meest er, og hvorfra Transporten skeer til den paa hin Side liggende Landsbye, Nørresundbye kaldet; 2) Hasseriisaae; 3) Østeraae, som giør Skilsmisse imellem Budolphisogn og Fruesogn, samt Byens tvende Torve, og ved dette Vand drives tre Møller; 4) Pederbarkesaae; 5) Østerportsaae eller Søndergraven. Alle disse Aaer ere ikke saa dybe, at de med Baade kan beseiles, ikke heller er Vandet altid fuldkommen reent og klart, formedelst de mange Garvere og Farvere, som betiene sig deraf til deres Professioner. Teglgaardsbek løber ud i Fiorden ved Teglgaarden uden for Østerport. Af Kilder med klart og got Vand findes i Aalborg 1) Popegoykilden; 2) Blegkilden, som udvælder af en Kridbakke; 3) St. Hanskilde. Staden inddeles efter de fire igiennemløbende Aaer i fire Qvarterer eller Borgerkompagnier,

6 404 Om Kongeriget Danmark som udgiøre otte Roder, af hvilke de fem første høre til Budolphisogn, og de tre sidste til Fruesogn. Disse fire Qvarterer regnes langs midt igiennem Byen efter Aaernes Løb, og ere: 1) Vesterqvarteer; 2) Gamletorvsqvarteer; 3) Nyetorvsqvarteer; 4) Østerqvarteer. Beboerne uden for Vesterport henhøre under Vesterqvarteer; og Beboerne uden for Østerport henhøre under Østerqvarteer. Til Stadens Brandvæsen er indrettet et Brandkompagnie med deres Over- og Vicebrandmester, hvorunder henhøre fem Sprøiter med behørigt Brandredskab. Hvert Borgerkompagnie regnes omtrent hundrede Mand stærkt, og har en Kapitain, Lieutenant og Fændrik. Den øverste Borgemester er Chef for hele Borgerskabet. Udi Staden ere tvende Kirkesogne, nemlig St. Budolphisogn, og St. Mariæeller vor Fruesogn. Den største og tillige Stiftets Kathedralkirke er St. Budolphikirke, som er bygt i det fiortende Aarhundrede, og da kaldet St. Bodelskirke, samt har været et Annex til St. Pederskirke. Men efter Reformationen er St. Pederssognekirke brudt ned, og hele St. Pederssogn lagt Aar 1542 til St. Budolphisogn; hvorudover nogle Gader af Sognet kaldes gamle Budolphisogn, og Nogle andre Gader, som for var St. Pederssogn tilhørende, kaldes nye Budolphisogn; og efter kongelig Befaling Aar 1539 fik Sognepræsten til St. Budolphisogn en Præstegaard og Residenz. Denne Budolphikirke har et anseeligt Taarn, dog uden Spiir, og indvendig har den smukke Ornamenter, saa og mange Epitaphier. Udi denne Kirke holdes Præstevielser for hele Stiftet af Biskoppen over Aalborgstift. St. Budolphisogn skilles fra Fruesogn ved Østeraae, og ligger paa den vestlige Side af Aaen udi Hornumherred. Til Budolphisogn hører foruden de forhen ommeldte 41 Gader af Staden, ogsaa tillige uden for Byen: 1) Beboerne i Bondebyen Hasseriis, beliggende en Fierdingvei fra Aalborg, og bestaaer af 122 Tdr. 6 Skpr. 1 Alb. Hartkorn; Kongens Korn- og Qvægtiende deles imellem Kirken og Sognepræsten; 2) Beboerne paa Vesterladegaard, en Sædegaard, beliggende strax uden for Vesterport; 3) Kietteruphuus, som beboes af en Fæstebonde. 4) Bierringgaard; 5) Kiærsmølle, forhen kaldet Riismølle; 6) Kiærslund, en liden Gaard strax ved samme Mølle. Stadens anden Sognekirke er St. Mariæ - eller vor Fruekirke, hvis Bygning er meget gammel, og den ældste Kirke i Aalborg, og har tilforn været Klosterkirken ved St. Mariækloster, som blev stiftet i det tolvte Aarhundrede; thi de to Prætendenter til den norske Krone, bleve

7 Om Kongeriget Danmark 405 her i denne Kirke begravne, nemlig Sigur Slembedegn Aar 1140 og Ole Skabhagge Aar Denne Kirke blev Aar 1767 ved en Hovedreparation sat i ypperlig Stand, og prydet med et anseeligt ottekantet Spiir af to Etager, paa hvis øverste Spitse er anbragt en forgyldt Rose. Taarnets Muur er 40 1/2 Alen høi og 12 1/4 Alen breed, og Spirets Høide med Fløistangen udgiør 35 1/2 Alen. Paa Fløistangen ere to forgyldte Kobberkugler, og et forgyldt Fløi af Kobber med Kong Kristian den Syvendes Navn og Aarstal Kirken er en Korskirke, og haver indvendig mange smukke Ornamenter og Epitaphier, saasom de Benzoners, de Penzers, de Skeelers og de Høgers; fem Lysekroner; en kongelig Stoel, indrettet paa det ene af Kirkens fire Pulpiturer. Vor Fruesogn ligger paa den østlige Side af Østeraae i Fleskumherred. Foruden de anførte 27 Gader og Stræder udi Staden hører ogsaa til vor Fruekirke og Sogn følgende udenbyes Meenighed, nemlig: Teilgaarden; Ængeland, et Markhuus; Æegholm, en omflydt Øe i Liimfiorden, liggende Vesten for Aalborg, og er den første Øe fra Liimfiordens Indløb. Denne Øe er kun liden, har 6 Bøndergaarde, og staaer i Matrikelen for 21 Tdr. 3 Skpr. 1 Alb. Hartkorn. Her falder ypperlig Græsning, som giver feedt Slagteqvæg. Øen tilhører den Herregaard Røslet i Vendsyssel, hvorfra den allene ved en Veile er adskilt. Beboerne have næsten en halv Miil at fare til Baads, naar de skal til Kirke. De hører under Aalborgbyeting, skiønt Øen ligger under Kiærherred i Vendsyssel. Desuden hører ogsaa til vor Fruesogn disse Annexsognekirker paa Landet, nemlig Søndertranderssogn, og Nørretranderssogn. Endnu er at merke St. Jørgenskirke eller Kapel, ziret med et Taarn, er en Assistenzkirke for Staden, hvor alle Liig fra den Landsbye Hasseriis, saa og adskillige af Aalborgbyes Liig begraves i St. Jørgenskirkegaard, og i denne Kirke holdes Liigprædikener over samme Liig, naar forlanges. Ligeledes pleie den latinske Skoles Disciple, naar de af Skolen dimitteres til Kiøbenhavns Akademie, at holde i St. Jørgenskirke en Prædiken, da de fattige Deposituri indsamle sig en liden Reisehielp af Tilhørerne i Staden ved slig holden Prædiken. De øvrige publike Bygninger i Aalborg ere: Den latinske Kathedralskole, Hospitalet, Slottet, Bisperesidenzen, Konventhuset, Raadhuset, Kompagniehuset eller Børsen, Toldboden, Veierhuset, fire danske Skolehuse, et tydsk Skolehuus, en Navigationsskole, Sukkerhuser, Sæbesyderiet,

8 406 Om Kongeriget Danmark to Fattighuse, Apotheket, og Posthuset. Udi fordum Tid, førend Reformationen, har i Aalborg været mange Kirker, Kapeller og Klostere, som nu ere, ødelagde, nemlig: 1) St. Pederskirke, som fordum var en Sognekirke, men efter Reformationen blev nedbrudt, og samme Kirkesogn Aar 1542 henlagt til Budolphikirke, hvorom allerede er meldt; 2) Graabrødrekirke, som var Klosterkirken til Graabrødrekloster eller Minoriterkloster, hvis Munke bleve uddrevne derfra Aar 1530, og efter Reformationen er dette Kloster formodentlig nedrevet, da man nu omstunder ikke veed det rette Sted, hvor det har staaet paa; 3) Helligaandskloster, eller Helligaands- eller Helliggeisthuus, hvilket Kloster er stiftet i Kong Erik af Pommern hans Regieringstid i det femtende Aarhundrede. Efter Reformationen er dette Helligaandshospital indrettet til et ordentligt og almindeligt Hospital for Aalborgbye og hele Aalborgstift; 4) St. Jørgenshospital eller St. Jørgensgaard, laae uden for Aalborgbyes Vesterport, og var indrettet til et Sygehuus for Spedalske, som ei kunde være inden for Byen i forommeldte Helligaandskloster hos de andre Syge, i den almindelige Sygestue sammesteds. Af dette St. Jørgenskloster findes endnu Levninger tilovers i den uden for Vesterport liggende St. Jørgenskirke og Kirkegaard, saa og i Vesterladegaard. Den latinske Kathedralskole er stiftet af Kong Kristian den Tredie Aar 1542, og til Skolens Bygning er et stort grundmuret Huus, som for Reformationen var eet af den Helligaandsklosterhuse, skienket af Høistbemeldte Konge Aar Ved Skolen er et stort Taarn, hvilket er endnu en Levning af den Helligaandsklosterkirke; med Klokkerne i samme Taarn ringes til Gudstienesten i Hospitalet. Over Skolens Dør er i Steen udhugget Aarstal 1743, saa og Kong Kristian den Siettes og Friderik den Femtes Navne; thi i disse to Kongers Tid er Skolebygningen bleven anseelig repareret og bedre indrettet. Neden under boe Hørerne, og oven over er Skolen. Lærerne ere sex, nemlig een Rektor, een Konrektor og fire Hørere, af hvilke den ene er Kantor. Denne latinske Skole er forsynet med mange herlige Beneficier og Legater. Hospitalet er indrettet af det forhen ommeldte Helligaandshuus, som var baade et Kloster og et Sygehuus, hvortil blev Aar 1513 føiet St. Jørgenshospital. Efter Munkevæsenets Afskaffelse ved Reformationen bleve Bygningerne saavel som Indkomsterne indrettede Aar 1540 til et almindeligt Hospital. Dets Bygninger ere af gammel stærk Grundmuur; deraf ere nogle Huse, som endnu

9 Om Kongeriget Danmark 407 kaldes Klosteret, to Etager høie; men det, som egentlig er Hospitalet, er ikkun een Etage, men meget høi, og bestaaer af 31 i Fag. Dette Hospital har anseeligt Jordegods, foruden staaende Kapitaler. Det har sin Hospitalskirke, bygt i Kong Kristian den Femtes Tid, og sin egen Hospitalspræst. Lemmerne, som ere 20 Mandfolk og 40 Qvindfolk, nyde hver ugentlig 2 Mark. Ved Hospitalet er en stor Kirkegaard, besat med høie Lindetræer. I dette Hospitals Bygning er en stor Sahl, som kaldes Konventhuset, hvor de aarlige Landemoder og Tamperretten for Aalborgstift holdes; her forvares Stiftskisten med Stiftets Dokumenter. Denne Konventsahl er indvendig smuk repareret Aar Tilforn holdtes Stiftets Landemoder i den Kiøbstæd Hiørring; men Aar 1684 blev samme befalet at holdes her. Over Konventsahlen er et gammelt Bibliothek, som er forflyttet herhid fra St. Budolphikirke, hvor det forhen stod bag Alteret. Udi Aalborg haves sex publike Skoler, nemlig: 1) En dansk Skrive- og Regneskole, indrettet Aar 1709 i Skolegaden; oven over samme Skole er 2) en Navigationsskole: 3) en frie dansk Skrive- og Regneskole; 4) et Fattiges- Skolehuus, opbygt Aar 1756; 5) en tydsk Skole; 6) en dansk Skole paa vor Fruekirkegaard. Til Fattiges Underholdning er, foruden det store Hospital, to andre Fattighuse, af hvilke det ene er i Byen, indrettet Aar 1709 med 26 Senge til Qvindespersoner og 20 Senge til Mandfolk; det andet er uden for Stadens Vesterport, stiftet Aar 1637 til 26 af Byens Fattige. Ellers er det Fattiges Væsen i Aalborg ved godgiørende Folks Gavmildhed understøttet med mange anseelige Legater og Kapitaler. Bisperesidenzen er en grundmuret Bygning, kiøbt af Kong Kristian den Femte Aar 1634 og skienket Biskopperne til Beboelse, da Bisperne over Aalborgstift forhen boede i den Kiøbstæd Hiørring. Til samme Bisperesidenzes Vedligeholdelse er en Pension af Hundstrups- og Østrildsognekald i Thye henlagt. Over Indgangen til Bisperesidenzen læses følgende latinske Opskrift: Stadens Raadhuus er en anseelig stor og nye grundmuret italiensk Bygning, 42 Alne lang, 17 1/2 Alen dyb og 12 Alne høi under Taget; i den øverste Etage er Raadstuen og i den nederste Etage er Byetinget. Over Hovedindgangen, som er ziret med et smukt Portal af Qvadersteen,

10 408 Om Kongeriget Danmark er i Steen udhugget Kong Friderik den Femtes Brystbillede med Symbolum, saa og denne latinske Incription: Curia, quam cernis, proferibet ab Urbe Sceleftos, Admittet Justos, Justiriamque fovet. Over Byetingsdørren læses disse Ord: Hvo her indgaaer, Ham aaben staaer Æn Dør til Ret at nyde; Men faaer sin Løn Hver Skalkesøn, Som Retten torde bryde. Raadstuen er Aar 1661 benaadet med Landstingsret, saa at Magistratens Domme indstevnes til Høiesteret; men Byetingsdomme paakiendes af Borgemester og Raad. Under Byetinget i Aalborg henhører de to Øer Ægholm, Giøl, saa og Sundbye, efter kongelig Befaling af Aar Kompagniehuset, som er Kiøbmændenes Børs og daglige Samlingsplads, er en smuk grundmuret Bygning, opført Aar 1463, men er nu sat i smuk Stand Aar Dette Huus har fordum været et Gildehuus for det saa kaldte Papegoiegilde eller Guds Legems Laug, Convivium Institorum Aalburgensium, som er stiftet Aar 1431 af Borgemester Peder IIfarsøn, og havde sin egen Skraa eller Gildelov, indrettet Aar Efter Reformationen har dette Gilde ofte været paa Fald, men igien blevet fornyet og vedligeholdt; men dets Navn blev Aar 1651 forandret og kaldet Kompagnie. Udi dette Selskab var indskrevne ikke allene Kiøbmænd, men og Riddere, Adelsmand, Biskopper, Prælater, Abbeder, Priorer, Præster og Skolelærere. Udi dette Gildehuus er i fordum Tid holdne mange adelige Folkes Brylluper. Man bruger ogsaa Kompagniets store Sahl, som foruden mange smukke Zirater er prydet med en prægtig og anseelig stor Lysekrone, endnu til offentlige Solennitæter af Bal, etc. Det kongelige Slot, Aalborghuus kaldet, ligger nordost for Byen, meget plaisant tæt ved Liimfiorden, og er adskilt fra Staden ved Grave og Volde, som tilforn med Kanoner have været forsynede. Slottet og dets Befæstning leed stor Skade, da Aalborg var af den i Historien bekiendte Skipper Klemen med hans Anhang Aar indtaget, og Slotsherren, Peder Lykke, maatte overgive Slottet til ham; men det blev siden igien tilbage erobret af den kongelige Krigsmagt, da de havde bestormet Staden. Dette Slot blev indtil Souverainitæten beboet af de kongelige Lehnsmænd, men siden stod i mange Aar ubeboet; nu er Voldene sløifede, og Slotshaugen er paa dem anlagt, saavel inden som uden for Gravene. Paa dette Slot residerer nu Stiftsbefalingsmanden over Aalborgstift; og udi den vestlige Fløibygning er den kongelige Amtstue, hvor Amtsforvalteren, boer, og haver

11 Om Kongeriget Danmark 409 Magaziner til Kongens Korn. Der neden omkring er en Deel af Fiorden for faa Aar siden bleven indpælet og opfyldt, hvorpaa nu staaer en Deel smukke Huse opbygte. Den kongelige Toldbod og Veierhuus er en Bygning af to Etagers Høide; under Aalborgtoldsted henhører Toldbetienterne ved Hals. Apotheket er en stor og stærk grundmuret Bygning, 37 Alen lang og 4 Etager høi, bygt Aar Stadens Magistrat er to virkelige Borgemestere, tre virkelige Raadmænd, en Byefoged og en Bye- og Raadstueskriver. Udi Aalborg boe mange Kiøbmænd og Grosserere, som have en anseelig Handling formedelst Stadens beqvemme Beliggenhed; thi de have baade en betydelig Landhandling med hele Aalborgstift paa den ene Side Liimfiorden, og paa den anden Side af Himmersyssel og videre fort, saa og en stor udenlands Handel paa udenrigske Stæder med deres egne store Skibe, ei at tale om de mindre Fartøier, som fare op og ned af Liimfiorden med Tømmerlast og Landets Produkter. Man seer ofte 50 store og smaa Skibe paa eengang at ligge og losse, saa og liggende for Anker paa Strømmen, da Ankergrunden er meget god. Kiøbmændene i Aalborg ere Aar 1750 af Kong Friderik den Femte benaadede med fordeelagtige Laugsartikler. De Havne, som ere ved Aalborg, til Skibenes Nytte naar de fortøies, kunde meget vel forbedres til at bevare med større Sikkerhed de der om Vinteren liggende Skibe. Een af disse Søehavne kaldes Frisenborgshavn. Endskiønt Havnen ved Aalborg er stor, dyb og sikker, saa dog alligevel maae dybtstikkende Skibe udlosse en Deel af deres indehavende Last ved Halstønder, eftersom Indgangen udi Liimfiorden er ei uden elleve Fod dyb. Færgeløbet er over Aalborgsund imellem Aalborg og den Landsbye Sundbye, med Ladensfærgested, hvor man med Færger gaaer over fra Aalborg over til Sundbye; her holdes 12 Færger og 3 Kaager eller fladbundede Fahrtøier, til at befordre Transporten beqvemmeligen, efter en fastsat Færgetaxt. Indkomsterne tilhøre de Fattige i Aalborg, hvorudover Færgeløbet er altid bortfæstet mod aarlig Afgivt til de Fattiges Inspecteurer, som besørge Renterne af dette Legatum uddeelte. Skibsbroen i Aalborg og Færgebroen i Sundbye holder Magistraten i Aalborg vedlige. Til Handelens Udbredelse er Aar 1764 oprettet et grønlandsk Kompagnie, som holder fire Skibe til Robbefangst paa Spitsbergen. Adskillige Fabriker ere her ogsaa anlagte, nemlig: et Sukkerraffinaderie, et Sæbesyderie, en Rønrøgsfabrik, et Ulden- og Linnedtrykkerie, et Bogtrykkerie, som holdes af et

12 410 Om Kongeriget Danmark Interessentskab, et Teiglbrænderie uden for Østerport, en Veirmølle uden for Vesterport, hvorpaa males fine Byggryn og Bankebyg, med et Sigteværk. Ved og i Aalborg ere tre Møller, nemlig: Kiersmølle eller Riismølle uden for Byen, Gammelmølle i Aalborg og Nyemølle ogsaa i Aalborg ved Vesteraaen. Udi Aalborg døde Kong Hans; thi da han udi Skiernaae var bleven vaad og forkiølet, forvoldte dette ham en heftig Sygdom, som paa Veien fra Ribe tiltog alt mere og mere. Han kom til Aalborg meget syg den 24. Januarii, og døde der den 21. Februarii Aar Det kongelige Liig blev bragt til Odense og nedsat i Graabrødreklosterkirke. Den ridende Post fra Kiøbenhavn ankommer hver Mandag og Torsdag; men afgaaer hver Onsdag og Løverdag. Den jydske agende Post ankommer hver fiortende Dag om Fredagen og afgaaer samme Dag. Tre aarlige Markeder holdes i Aalborg, nemlig: Pintsemarked i 8 Dage, Ugen efter Pintsedag; et Qvægmarked i 3 Dage uden for Byen, den 16. Oktober. Et Bædre- og Honningmarked den 16. September. Desuden to Hestemarkeder paa Nyetorv i Byen, det ene for Fastelavn og det andet ved Midfaste. Efterfølgende om Aastrup-, Børglum- og Seiglstrupamter, hvilke tre Amter kaldes den Provinz Vendsyssel. Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Side

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab.

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. Aarhuusstift grændser mod Østen til Kattegat; mod Norden til Mariagerfiord og Viborgstift; mod Vesten og Sønden til Riberstift, hvorfra det skilles ved Veilefiord.

Læs mere

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred. 154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland. 338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af

Læs mere

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland.

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland. Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. Den Halvøe eller Peninsel Jylland, som i fordum Tid blev kaldet Cimbrien, og var de Gamle bekiendt under Navn af Cherfonesus Cimbria, adskilles fra Holsteen ved Eiderstrømmen

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 173

Om Kongeriget Danmark 173 Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab.

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. Viborgstift grændser mod Norden og Vesten til Aalborgstift, hvor Liimfiorden skiller disse to Stifter fra hinanden. En Deel af den vestlige Kant, saa og en Deel

Læs mere

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt. Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt. 374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa

Læs mere

det Hertugdom Slesvig. 875

det Hertugdom Slesvig. 875 det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt. Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;

Læs mere

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab.

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 487 II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Riberstift, eller, som Nogle skrive, Ribestift, er paa den vestlige Side inddgrændset af Vesterhavet; mod Norden af Liimfiorden; mod Østen

Læs mere

I Om Staden og Amtet Hadersleben.

I Om Staden og Amtet Hadersleben. det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

1. Om Siællands Stift.

1. Om Siællands Stift. 28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,

Læs mere

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 71

Om Kongeriget Danmark 71 Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod

Læs mere

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein.

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 928 Sønderjylland eller VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 1. Om Amtet Sønderborg. Det Amt Sønderborg udgiorde fordum, indtil Aar 1764, den sydlige Deel af den overmaade frugtbare Øe

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 107

Om Kongeriget Danmark 107 Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;

Læs mere

XVI. Vordingborg-Amt.

XVI. Vordingborg-Amt. 196 Om Kongeriget Danmark Foregående Tryggevelde Amt. XVI. Vordingborg-Amt. Vordingborg-Amt ligger allernederst i Siælland mod Sønden, og grændser mod Norden til Sorøe- og Ringsted-Amt; mod Østen til Tryggevelde-Amt;

Læs mere

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt. 292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. 224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem

Læs mere

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten.

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. det Hertugdom Slesvig. 923 Forgående Slesvig Frederiksstadt m.v. 7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. 1. Om det slesvigske Domkapitels Amt. Det slesvigske Domkapitel har været sammenføiet

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred.

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred. 84 Om Kongeriget Danmark III. Kronborg-Amt. Kronborg-Amt strækker sig i Længden fra Tiisvilde til Helsingør 6 Mile og i Breden fra Gilleleie til Nivaae 3 Mile. Dette Amt er omgiven mod Østen med Øresund;

Læs mere

TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN

TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN CHRISTIANSHAVN skilles fra Kiøbenhavn ved det Revier eller Havnens stærke Strøm, som Knippels-Broe gaaer over. Denne Stad, ziiret med mange Gader og smukke Bygninger, er beliggende

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer.

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. . 8. Budolphi Kloster. 59 Foregående Nørre-Qvarteer Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. 1. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye Torv og

Læs mere

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 34 Om Kongeriget Danmark Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 1. Kiøbenhavns Amt. Kiøbenhavns Amt strækker sig fire Mile i Længde og Brede. Dette Amt grændser til Øresunds Vande paa den østlige Side,

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland.

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. 972 Sønderjylland eller XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. Udi Hertugdommet Slesvigs Distrikt forefinder man elleve Kirkesogne, som vel i gamle Dage

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80. Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

7. Om Træerne og Skovens Tilstand

7. Om Træerne og Skovens Tilstand 7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig.

Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. Det Hertugdom Slesvig kaldes (især af de gamle Skribentere) sædvanlig altid Sønderjylland. Dette Hertugdom har sit Navn af Hovedstaden Slesvig. Det er en Feiltagelse,

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01441.00 Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00 Fredningen vedrører: Nødebo Kirke la., Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 01-12-1950 Kendelser Deklarationer ('\

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Register til de 26 Ribeartikler

Register til de 26 Ribeartikler Register til de 26 Ribeartikler 1. Om valg af sognepræster 2. Om sognepræsternes kvalifikationer 3. Om ægteskabssager 4. Om ægteskabssager i Fyns Stift og Vendelbo Stift 5. Om sognepræsternes privilegier

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Om Egnens naturlige Beskaffenhed

Om Egnens naturlige Beskaffenhed I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

23. Om Folkets Character og Tilstand.

23. Om Folkets Character og Tilstand. 23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Om Kongeriget Danmark.

Om Kongeriget Danmark. Om Kongeriget Danmark. Kongeriget Dannemark eller Danmark ligger lige tversover for Tydskland mod Norden, og skilles fra Tydskland ved Levens Aae og Eiderstrømmen. Fra ældgamle Tider af har Eiderstrømmen

Læs mere

Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre!

Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre! Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre! Iblandt saa mange Undersaattere; som dagligen ofre Gud deres Bønner for Deres Kongelige Høiheds Beskiermelse og Lyksaligheder fordrister jeg mig herved

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769

Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769 Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769 I bogen, der findes i Trinitatis Kirkes arkiv: Fortsatte Udtog af de Søn og Fest-Dags-Prædikener som i Trinitatis Kirke udi Kiøbenhavn til Høimesse

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere