Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35"

Transkript

1

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter: Erling Dan Nielsen Karina Vestergaard Andersen Karen Marie Lei Oplag: 75 Tryk: Udgiver: Copyright: Pris: Herrmann & Fischer A/S Vejdirektoratet Trafiksikkerhed- og Miljøafdelingen Eftertryk tilladt med kildeangivelse Gratis ISSN: ISBN:

3 Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr

4

5 Forord Denne rapport beskriver en undersøgelse vedrørende "Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder", som er en fortsættelse af Vejdirektoratets notat 12/94 "Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner på strækninger mellem kryds i byområder". I undersøgelsen foretages en før/efter-undersøgelse af uheld i kryds med cykelbaner for at vurdere, om disse har indflydelse på uheldsrisikoen. Det undersøges tillige, om cykelbaners indflydelse på uheldsrisikoen varierer mellem forskellige krydstyper. Endelig sammenfattes resultaterne fra denne rapport med resultaterne fra "Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner på strækninger mellem kryds i byområder" (notat 12/94), for at vurdere den samlede trafiksikkerhedseffekt ved anlæggelse af cykelbanestrækninger i byområder. Rapporten er udarbejdet af Erling Dan Nielsen, Karina Vestergaard Andersen og Karen Marie Lei, fra Vejdirektoratets Trafiksikkerheds- og Miljøafdeling. Stig Hemdorff har foretaget uheldsudtræk og studentermedhjælper Michael Lorenz har i de tidlige faser af projektet hjulpet med datakontrol, samt videofilmet strækningerne. Rapporten har været behandlet i en intern følgegruppe i Vejdirektoratet. Dataindsamlingen er foretaget af Vejdirektoratets Trafiksikkerheds- og Miljøafdeling med hjælp fra de medvirkende kommuner: Gladsaxe, Frederiksværk, Hillerød, Slagelse, Nyborg, Kolding, Fredericia, Vejle, Holstebro og Aalborg.

6

7 Synopsis Den trafiksikkerhedsmæssige effekt af at etablere cykelbaner i kryds er studeret ved hjælp af en før/efter-uheldsundersøgelse af uheld med personskade. Uheldsudviklingen i kryds, der indgår i en samlet cykelbanestrækning, er sammenholdt med udviklingen i kryds, der ligger på strækninger uden nogle former for cykelanlæg. Desuden er resultaterne fra denne rapport sammenholdt med notat 12/94 "Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner på strækninger mellem kryds i byområder" for at give en vurdering af den samlede effekt ved at etablere cykelbaner. Det er undersøgt, om der er bestemte krydstyper, hvor der sker en uheldsforøgelse efter anlæg af cykelbaner. Det viser sig, at der sker en stigning i antallet af uheld i små vigepligtsregulerede kryds, hovedsagelig med cyklister indblandet. I signalregulerede kryds, sker der stort set lige mange uheld i før og efterperioden. Uheldsstigningerne i de vigepligtsregulerede kryds er signifikante for alle undersøgte kategorier (alle uheld. uheld med cyklister involveret og uheld med knallertkørere involveret). Sammenholdes dette med resultaterne på strækningerne, hvor antallet af personskadeuheld faldt, betyder dette, at anlæg af cykelbaner ikke altid fører til en samlet reduktion af cykeluheld på den samlede vejstrækning inkl. kryds. Det viser sig dog, at det kun er i ca. 1/5 (svarende til 45) af alle krydsene i undersøgelsen, hvor der sker en stigning i antallet af uheld. I de resterende 4/5 kryds (svarende til 196) er antallet af uheld uændrede eller faldende. Problemerne omkring cykelbaner er altså koncentreret til at omhandle de vigepligts. regulerede kryds. Det er derfor nødvendigt at afprøve nye afmærkninger, som kan føn til en øget trafiksikkerhed for cyklister i vigepligtsregulerede kryds med cykelbaner tilfarterne.

8

9 Indholdsfortegnelse 1 Projektbeskrivelse Formål Indhold Litteraturstudie Cykelsti på strækninger Cykelbane på strækninger Cykelsti/bane i kryds Beskrivelse af datamaterialet Krydsbeskrivelse Trafikmængden Periodelængden Resultater Antal personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens Signifikans Følsomhedsanalyse Alders- og cykel/knallertfordeling Alvorligheden Trafikantgrupper Uheldssituationer Partskombinationer Uheldsanalyse Samlet banestrækning Konklusion...31 Litteraturliste...33

10 Bilagsfortegnelse 1: Antal uheld opdelt på krydstyper 2: Krydstæthed for cykelbane- og kontrolstrækninger 3: Effektstudium på flere foranstaltninger under ét 4: Eksempel på beregning af signifikans 5: Følsomhedsanalyser 6: Aldersfordeling af cyklister og knallertkørere involveret i uheld 7: Oversigt over uheldssituationer 8: Antal uheld på hver cykelbanestrækning

11 1 Projektbeskrivelse 1.1 Formål Projektets formål er, via en før/efter-uheldsundersøgelse, at undersøge den trafiksikkerhedsmæssige effekt af cykelbaner i kryds i byområder. I undersøgelsen bruges personskadeuheld til at vurdere uheldsrisikoen ved forskellige krydsudformninger i før- og efterperioden. 1.2 Indhold Til belysning af effekten af cykelbaner i kryds, er der foretaget en sammenligning af førog efterværdier for hhv. personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens. Desuden er der via en kontrolgruppe udregnet forventningsværdier for de nævnte parametre. Det vil sige hvordan ville det se ud, hvis der ikke er anlagt cykelbane. De observerede antal uheld i efterperioden, kaldet efteruheldstal, sammenlignes med de forventede efteruheldstal. De forventede efteruheldstal er beregnet ud fra de observerede føruheldstal og korrigerede for den generelle uheldsudvikling. Den generelle uheldsudvikling er beregnet på grundlag af 262 kontrolkryds, hvor der ikke er anlagt cykelbane. Kontrolkrydsene er valgt således, at de ligner cykelbanekrydsene mest muligt. Det undersøgelses om forholdet mellem før- og efteruheldsrisikoen er den samme for alle krydstyper. For flere af krydstyperne er datamaterialet dog for spinkelt til at give et klart og sikkert billede af uheldsudviklingen. Derfor er der kun foretaget en opdeling i to hovedkrydstyper; signal- og vigepligtsregulerede kryds. Udviklingen i alvorligheden er undersøgt, ligesom udviklingen i forhold til trafikantgrupper, uheldssituationer og partskombinationer belyses. Endvidere er der lavet analyser af to problemområder; uheld i vigepligtsregulerede kryds med cyklister involveret, og uheld i signalregulerede kryds med fodgængere involveret. Sidst i rapporten bliver resultaterne fra banestrækningsundersøgelsen /litt.5/ sammenholdt med resultaterne fra denne rapport. Dvs. den samlede trafiksikkerhedsmæssige effekt af anlæg af cykelbane på hele strækningen - inkl. kryds - er vurderet. 1

12 2

13 2 Litteraturstudie I det nedenstående er resultater fra danske og udenlandske undersøgelser søgt samlet. 2.1 Cykelsti på strækninger Resultaterne fra /litt.1/, Jørgensen og Herrstedt (Danmark, 1979) viser en positiv trafiksikkerhedseffekt ved cykelstier på strækninger idet uheldstallet næsten halveres. Dette resultat når Wegman (Holland, 1988), /litt.2/ også frem til. Bach m.fl. (Danmark, 1985), /litt.3/ konstaterer en række uheld mellem cyklister og fodgængere ved busstoppesteder, hvor der er sti på strækningen. Angenendt (Tyskland, 1992), /litt.4/ fandt en del uheld mellem fodgængere og cyklister på forretningsgader, og det konkluderes, at cykelbaneanlæggene ikke bør være for smalle, da der dermed intet undvigeareal er til stede. 2.2 Cykelbane på strækninger Ágústsson og Lei (Danmark, 1994), /litt.5/ påviser en positiv sikkerhedseffekt af cykelbaner på strækninger mellem kryds. Angenendt (Tyskland, 1988), /litt.6/ påpeger, at cykelbaneanlæg uden afmærkede parkeringsbåse må antages at øge trafiksikkerheden. Ligesom tyskerne har danskerne konstateret, at banerne giver problemer med parkeringsuheld, og at banerne ikke må være for smalle. Sidstnævnte kan være årsagen til, at Wegman (Holland, 1988), /litt.2/ har registreret negativ effekt af cykelbaneanlæg på strækninger. 2.3 Cykelsti/bane i kryds Jørgensen og Herrstedt (Danmark, 1979), /litt.1/ sammenligner 4-benede signalregulerede kryds med hhv. afkortet og fremført cykelsti. Her viser det sig, at der for cyklisterne ikke er nogen påviselig forskel på de to udformninger. For knallertkørere er uheldsrisikoen derimod klart mindre i kryds, hvor cykelstien er afkortet og cyklister/- knallertkørere er blandet med bilerne i en fælles højresvingsbane. I trebenede vigepligtsregulerede kryds er kryds med og uden fysisk tværregulering (overkørsler eller fortov) for sidevejen sammenlignet. Fysisk tværregulering synes gavnlig, men det er ikke ligegyldigt, hvorledes tværreguleringer udformes. 3

14 Bach m.fl. (Danmark, 1985), /litt.3/ viser (når alle krydsene betragtedes under ét), at cykelstierne medførte, at personskadeuheld med cyklister stiger med 5% i kryds og personskadeuheld med knallertkørere med 65% i kryds. Stigningen er større i signalregulerede kryds end i vigepligtsregulerede kryds. For cyklisterne er det hovedsagelig antallet af uheld med biler der stiger, mens stigningen i knallertuheld er med "andre" som modpart. Signalregulerede kryds er sorteret efter om de havde fremførte eller afkortede cykelstier, og vigepligtsregulerede kryds er grupperet efter om de havde gennemført cykelsti eller ej (ingen af disse fire grupper er underrepræsenterede). Men det kan ikke påvises, om stislutninger ved kryds har betydning for trafiksikkerheden. Trafikbyrån (Sverige, 1987), /litt.7/ peger bl.a. på, at det er vigtigt, at stitrafikanterne og bilisterne får god kontakt med hinanden inden selve konfliktpunktet i krydset. Svenskerne har fundet, at risikoen for en ligeudkørende cyklist er 3 gange større, hvis cykelstien er adskilt fra kørebanen med en rabat, end hvis cykelstien ligger umiddelbart op til denne. Leden (Sverige, 1988), /litt.8/ anbefaler specielle cyklistfaser, som kan give op til 9% lavere risiko for skolebørn. Wegman (Holland, 1988), /litt.2/ konkluderer, at cykelstianlæg ført frem til krydset fører til flere uheld i større kryds. Cykelbaner er den bedste løsning i større kryds, og cykelstier i forbindelse med krydsene er den dårligste udformning. Flere danske, tyske, hollandske og svenske undersøgelser viser, at kryds uden cykelanlæg eller med cykelbane er sikrere end kryds med cykelsti /litt.9-13/. Tyskerne nævner tillige, at der godt kan være sti på strækningen og bane frem til krydset. Der er i Danmark foretaget forsøg med nye afmærkninger på cykelstier ved vigepligtsregulerede T-kryds /litt.15/. Ideen med forslagene er, at få cyklister og bilister til at køre tættere på hinanden de sidste 2-3 m før krydset, og ved selve krydset øges afstanden mellem dem, for herved at give bilisterne ekstra tid at reagere i. Området igennem T- krydsene, hvor ligeudkørende cyklister og højresvingende bilister krydser hinandens retning, markeres specielt. Adfærdsundersøgelsen i forsøgskrydsene viste, at forslagene har ændret cyklisters og bilisters samspilsadfærd på en måde, der forventes at føre til en bedre trafiksikkerhed. 4

15 3 Beskrivelse af datamaterialet Dette kapitel omhandler det benyttede datamateriale. Der bliver givet en kort beskrivelse af krydsene, trafikmængden samt periodelængderne. 3.1 Krydsbeskrivelse I 1994 gennemførtes et projekt om trafiksikkerhedseffekt af cykelbaner på strækninger mellem kryds i byområder /litt.5/. Det er krydsene på strækningerne fra dette projekt der benyttes i denne undersøgelse. For hovedlandeveje og landeveje blev der via Vejdirektoratets Vejdatabank hentet en oversigt over alle strækninger indenfor byområderne, hvor der var angivet kantbaner i venstre, højre eller begge sider. Det viste sig, at et kriterium angående bystørrelsen, hvor kun byer med mere end 1. indbyggere blev taget med i undersøgelsen, udelukker langt den største del af lande- og hovedlandeveje i byområder med cykelbane. I alt blev 12 kommuner udvalgt. På et møde med kommunernes tekniske forvaltninger valgtes relevante strækninger med cykelbaner og uden cykelanlæg, som lignede cykelbanestrækningerne. Alle strækningerne blev besigtiget og videofilmet. På baggrund af besigtigelsen og videooptagelser blev der indsamlet en række oplysninger om vejens og krydsenes funktion og karakter. Det drejer sig om oplysninger om cykelbanens bredde, reguleringsformen i krydsene og hvilken afmærkning der er i krydene mm. En cykelbane er defineret som et areal markeret med cykelsymboler og afgrænset mod bilisternes kørespor af en,3 meter bred fuldt optrukket hvid linie (figur 3.1). De undersøgte cykebaner har alle en bredde på mellem 1, meter og 1,6 meter inklusiv striben. I denne undersøgelse indgår i alt 251 kryds med cykelbaner fordelt på 37 banestrækninger i 8 kommuner. Desuden indgår i alt 262 kontrolkryds, fordelt på 9 kommuner. 5

16 Figur 3.1 T-kryds. Eksempel på afmærkning af cykelbane og cykelfelt i vigepligtsregulrede Kontrolkrydsene bliver benyttet til at korrigere for den generelle uheldsudvikling. Dvs. via en registrering af antallet af uheld i før- og efterperioden i kontrolkrydsene, fås et billede af, hvordan uheldsudviklingen har været på steder, hvor der ikke er anlagt cykelbaneanlæg. Kontrolkrydsene er valgt således, at de ligner cykelbanekrydsene mest muligt, for at sammenligningsgrundlaget til uheldsudviklingen i cykelbanekrydsene bliver bedst mulig. Tabel 3.1 viser antallet af kryds opdelt på hhv. signal- og vigepligtsregulerede samt antal ben for banekrydsene og kontrolkrydsene. Det ses, at der er meget god overensstemmelse mellem antallet af kryds indenfor banekrydsgruppen og kontrolgruppen. I bilag 1 er der givet en mere detaljeret angivelse af antallet af de forskellige krydstyper. Banekryds Kontrolkryds 3-ben 4-ben I alt Signal Vigepligt I alt ben 4-ben I alt Signal Vigepligt I alt Tabel 3.1 Opdeling af bane- og kontrolkryds på vigepligtsforhold og antal ben. 6

17 Da det kan forventes, at krydstætheden på den enkelte strækning vil have indflydelse på uheldstætheden, er det undersøgt, om bane- og kontrolgruppen er sammenlignelige m.h.t. krydstæthed. Det viser sig, at der inden for enten bane- eller kontrolgruppen er stor variation på de enkelte strækninger. Afstanden mellem krydsene på strækningerne varierer fra ca. 3 meter til 45 meter. Det interessante er imidlertid, at bane- og kontrolgruppen har samme fordeling m.h.t. krydstæthed. Som det ses af bilag 2 er fordelingerne meget lig hinanden. Den gennemsnitlige afstand for banekrydsene er 129 meter, mens den for kontrolgruppen er 12 meter. Dermed er det forsvarligt at antage, at uheldsudviklingen i kontrolgruppen giver et fornuftigt billede af, hvordan udviklingen af uheld på banekrydsene ville havet været, hvis der ikke var blevet anlagt cykelbane. Samtidigt er det muligt at lave en sammenligning af hele cykelbanestrækningen inkl. strækningsuheld. I tabel 3.2 er for hver enkelt kommune angivet antallet af banekryds og kontrolkryds. Kommune Antal cykelbane kryds Antal kontrolkryds Gladsaxe Frederiksværk 37 Hillerød Slagelse 1 16 Nyborg 37 Kolding 2 35 Fredericia Vejle Holstebro 41 Aalborg 2 4 Sum: Tabel 3.2 Antal bane- og kontrolkryds fordelt på kommune. 3.2 Trafikmængden De indsamlede trafiktal og de udførte trafiktællinger, der blev benyttet i forbindelse med strækningsundersøgelsen, er genanvendt i krydsundersøgelsen. Langt de fleste oplysninger - indhentet fra strækningsundersøgelsen - var tilknyttet primærvejen i krydsene. Det var derfor nødvendigt, at indsamle nogle oplysninger om trafikmængden på sekundærvejene. 7

18 Den samlet indkørende trafik er beregnet ud fra ÅDT for hvert enkelt kryds. Der er kun benyttet ÅDT for motorkøretøjer, da det ikke har været muligt at skaffe oplysninger om ÅDT cykel og ÅDT knallert for alle kryds (især ikke for de små sidevejskryds). I strækningsundersøgelsen viste det sig, at uheldsfrekvensernes relative forskel fra før- til efterperioden, ikke varierede væsentligt, uanset om der blev benyttet udregninger via ÅDT bil ÅDT cykel eller ÅDT knallert (jvf. /litt.5/). ÅDT er blevet indhentet fra de enkelte kommuner, der så vidt muligt skulle opgive tællinger fra Hvis der ikke forelå tællinger fra 1991, men fra et andet år, blev disse tællinger frem/tilbage-skrevet til 1991 via Vejdirektoratets trafikindekstal. På steder hvor der ikke var udført tællinger, blev trafiktallene skønnet af den enkelte kommune. Det bør oplyses, at 13% af trafiktallene tilknyttet primærvejene er skønnet af kommunerne, og 65% af trafikmængderne tilknyttet sekundærvejen er skønnet. ÅDT for 1991 er for hvert kryds omregnet til indkørende ÅDT i krydset, og siden til indkørende trafik i hhv. før- og efterperioden. Vejdirektoratets indekstal har dannet grundlag for disse beregninger (se nedenstående eksempel). Tilbageskrivningsfaktoren tilbageskriver trafikniveauet fra 1991 til det gennemsnitlige trafikniveau i førperioden. Fremskrivningsfaktoren fremskriver 1991-niveauet til efterperioden. Eksempel Bagsværd Hovedgade/Frodesvej (T-kryds) ÅDTvej1 (1991) = 6.61 og ÅDTvej2 (1991) = Indkørende ÅDT(1991) i T-krydset = ÅDT ve1l + ÅDT vej2 = = Indkørende trafik(1991) = Indkørende ÅDT periodelængde i dage = dage = Indkørende trafik i førperiode = Indkørende trafik(1991) førperiode i år tilbageskrivningsfaktor = ,5 år,87 = Indkørende trafik i efterperiode = Indkørende trafik(1991) efterperiode i år fremskrivningsfaktor = ,5 år,96 = Eksempel slut Figur 3.2 viser fordelingen af den indkørende trafik på alle kryds med bane, der er medtaget i før/efter-analysen. Den gennemsnitlige indkørende ÅDT i 1991 for alle banekrydsene er 58 køretøjer. 8

19 Generelt set er der en stor del af krydsene, hvor ÅDT for vej 2 er meget lav. Således har 2% af krydsene en ÅDTvej2 der er under 1 køretøjer, og hele 8% af krydsene har en ÅDTvej2 på under 2. Figur 3.2 Antal kryds fordelt på total indkørende trafik i Ved en optælling af de forskellige krydstyper viser det sig, at 77% af krydsene er små T-kryds, hvilket forklarer den store andel af sideveje med lav ÅDT. Da der i denne undersøgelse kun opereres med ÅDT for biltrafikken, kan der ikke umiddelbart gives en vurdering af stigningen i trafikmængden for cykler og knallerter. I strækningsundersøgelsen /litt.5/ er der imidlertid foretaget optællinger af trafikmængderne på primærvejen af også cyklister og knallertførere. Fra /litt.5/ kan nævnes, at trafikarbejdet for bilister er steget fra førperioden til efterperioden med ca. 2%. For cyklister og knallertkørere er stigningerne mere beskedne, hhv. 3,7% og 4,5%. I udregningen af trafikarbejdet er førperioden varierende fra 198 til 1989, mens efterperioden varierer fra 1988 til Periodelængden Før- og efterperiodernes længder er lige lange for de enkelte kryds, men varierer krydsene imellem. Dette skyldes, at cykelbanernes anlægsår varierer fra 1985 til 199. Derfor er det valgt, at benytte så lang en periode som muligt for hvert enkelt kryds. Efterperioden løber til den 31/ for alle kryds, og da anlægstidspunktet varierer fra 198 til 199, fås før/efter-periodelængder fra 24 måneder til 6 måneder (2-5 år). Den gennemsnitlige periodelængde er 5 måneder. Eksempel Cykelbanen på Skovdiget i Gladsaxe er anlagt i juni 199, dvs. efterperioden løber fra til , hvilket svarer til 3 måneder. Da før- og efterperioderne skal være lige lange fås en førperiode der løber fra til , der også svarer til 3 måneder. Eksempel slut 9

20 Som tidligere nævnt, benyttes en kontrolgruppe til at beskrive den generelle uheldsudvikling i kryds, hvor der ikke er anlagt cykelbane. For at udregne så præcise forventningsværdier som muligt, benyttes den beregningsmetode der er beskrevet i eksemplet herunder. Eksempel Betragtes et signalreguleret 4-benet banekryds på cykelbanestrækningen på Skovdiget i Gladsaxe, hvor det eksempelvis antages, at der i førperioden er sket 3 uheld, beregnes det forventede efter-uheldstal ud fra uheldsudvikling i alle signalregulerede 4-benede kryds i kontrolgruppen. Dvs. antallet af uheld, der er sket i alle signalregulerede 4-benede kontrolkryds i førperioden, der løber fra til (jvf. foregående eksempel), optælles. Ligeledes optælles antallet af uheld i efterperioden i alle signalregulerede 4-benede kontrolkryds. Er der eksempelvis sket 53 uheld i før-perioden, og 45 uheld i efterperioden i kontrolgruppen, udregnes en korrektionsfaktor på 45/53=.85. Denne faktor benyttes til at udregne det forventede efteruheldstal for det aktuelle kryds. I dette eksempel bliver det forventede efteruheldstal på 3,85=2,55. Eksempel slut Denne fremgangsmåde benyttes for alle cykelbanekrydsene, dvs. der udregnes en korrektionsfaktor for hvert enkelt cykelbanekryds, dels for alle uheld, dels for uheld med cyklister involveret og dels for uheld med knallertkørere involveret. 1

21 4 Resultater I dette kapitel bliver resultaterne af undersøgelsen præsenteret. Først gives en overordnet beskrivelse af resultaterne, hvorefter udviklingen opdelt på krydstyper bliver nævnt. Resultaterne testes for signifikans via en χ 2 -test, og der foretages følsomhedsanalyser. Derefter bliver der vist dybere analyser af resultaterne, hvor der bl.a. undersøges forhold som; aldersfordeling, alvorlighed, trafikantgrupper, uheldssituationer og partskombinationer. Endeligt bliver der lavet uheldsanalyser på to problemområder; nemlig uheld i vigepligtsregulerede kryds med cyklister involveret, og uheld i signalregulerede kryds med fodgængere involveret. 4.1 Antal personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens I tabel 4.1 er antallet af personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens angivet for før- og efterperioden. Desuden er der angivet de forventede værdier for efterperioden. I tabellen - og i hele rapporten - dækker kategori "alle" over samtlige personskadeuheld, der er registreret i de relevante perioder. Kategori "cykel" og "knallert" dækker over uheld, hvor mindst én af parterne er hhv. cyklist eller knallertkører. Uheldstæthederne er udregnet ud fra følgende formel: Uheldstæthed = antal uheld periodelængde Uheldsfrekvenserne udregnes af: Uheldsfrekvens = antal uheld 1 6 samlet indkørende trafik i perioden 11

22 ALLE KRYDS Før Efter Personskadeuheld U alle U cykel U knallert Uheldstætheder [uheld/kryds/år] Ut, alle Ut, cykel Ut, knallert Uheldsfrekvenser [uheld/1 6 biler] Uf, alle Uf, cykel Uf, knallert ,63,14,1,37,9, ,95,32,1,46,16,5 Forventet efter ,61,14,4,3,7,2 Tabel 4.1 Antal personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens for alle cykelbanekrydsene tilknyttet undersøgelsen. Des ses, at uheldstallet stiger for alle og cykel fra før- til efterperioden. For knallert ser det ud til, at uheldstallet er uændret. De forventede efteruheldstal ligger nogenlunde på samme niveau som førperioden. Det viser sig imidlertid, at der er stor forskel på, om uheldene er sket i signal- eller vigepligtsregulerede kryds. Derfor er resultaterne i det følgende (og resten af rapporten) opdelt på disse krydstyper. Tabel 4.2 viser antal personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens for signalregulerede kryds, mens tabel 4.3 viser resultaterne for vigepligtsregulerede kryds. Det bemærkes, at der ikke sker de store ændringer af uheldstallet for kategorierne alle og cykel i signalregulerede kryds. I efterperioden forventes der generelt lidt færre uheld end antallet af uheld i førperioden. Dette viser, at uheldsudviklingen i signalregulerede kryds er faldet svagt i kryds, hvor der ikke er udført nogen større ændringer. Uheldstæthederne viser, at i de signalregulerede kryds sker der ca.,3 uheld pr. kryds pr. år, hvilket svarer til, at der i gennemsnit går 3 år mellem hvert uheld i et enkelt signalregulerede kryds. For cykeluheld ses, at der går ca. 17½ år mellem hvert cykeluheld i det enkelte signalregulerede kryds. 12

23 Signalregulerede kryds Før Efter Personskadeuheld U alle U cykel U knallert Uheldstætheder [uheld/kryds/år] Ut, alle Ut, cykel Ut, knallert Uheldsfrekvenser [uheld/1 6 biler] Uf, alle Uf, cykel Uf, knallert ,3,57,43,85,16, ,32,57,21,91,16,6 Forventet efter 4 4 2,26,5,41,82,8,4 Tabel 4.2 Antal personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens for alle signalregulerede cykelbanekryds. Uheldsfrekvenserne i signalregulerede kryds er for alle kategorier ikke ændret væsentligt fra før- til efterperioden. De forventede uheldsfrekvenser er for alle kategorier mindre end det registrerede i efterperioden. Vigepligtsregulerede kryds Før Efter Forventet efter Personskadeuheld U alle U cykel U knallert Uheldstætheder [uheld/kryds/år] Ut, alle Ut, cykel Ut, knallert,26,8,5,6,28,8,24,7,4 Uheldsfrekvenser [uheld/1 6 biler] Uf, alle Uf, cykel Uf, knallert,19,6,4,43,21,6,2,8,2 Tabel 4.3 Antal personskadeuheld, uheldstæthed og uheldsfrekvens for alle vigepligtsregulerede cykelbanekryds. Der sker en forøgelse af uheldsantallet i alle kategorierne i vigepligtsregulerede kryds. Stigningen er markant for kategorierne alle og cykel. For knallert ses en mindre stigning 13

24 i antallet af uheld. Det forventede antal uheld for kategorierne alle og cykel er en lille smule større end uheldstallet i førperioden. Dette fortæller, at i vigepligtsregulerede kryds, hvor der ikke er anlagt cykelbane, har der været en lille stigning i antallet af uheld. For knallert registreres et fald i kontrolgruppen. Uheldstætheden for vigepligtsresulerede kryds er i førperioden på,26 uheld pr. kryds pr. år, hvilket svaret til, at der sker et uheld hvert 38. år. I efterperioden sker der,6 uheld pr. kryds pr. år, svarende til et uheld hvert 17. år. Ses kun på cykeluheld i vigepligtsregulerede kryds kan nævnes, at der i førperioden i gennemsnit går ca. 13 år mellem der indtræffer et cykeluheld i det enkelte kryds. I efterperioden går der 35 år mellem hvert uheld i det enkelte kryds. Uheldsfrekvenserne stiger for alle kategorier. For alle og knallert forventes et fald i uheldsfrekvenserne, mens der for cykel forventes en lille stigning. Det er undersøgt, i hvor mange kryds der har været tale om en ændring af personskadeuheld. Tabel 4.4 viser antallet af kryds, hvor der er observeret en stigning, et fald eller hvor der ikke er registreret nogen ændringer. Tabel 4.4 Antal kryds Alle Cykel Knallert Signal Vigepl. Signal Vigepl. Signal Vigepi. Stigning Uændrede Fald Antal kryds med en stigning, uændrede eller et fald i antal personskadeuheld. Som det ses i tabel 4.4, er det kun i 45 af de 251 kryds, hvor der sker en stigning i antallet af personskadeuheld. I de øvrige kryds er uheldssituationen uændret eller faldende. Dvs. det er kun i en mindre del af krydsene, hvor der sker en forøgelse af uheldsantallet. At stigningen i uheld i de forholdsvis få kryds alligevel betyder så meget for det samlede resultat skyldes, at i en meget stor del af krydsene sker der hverken uheld i før- eller efterperioden. Samtidigt bemærkes, at det hovedsageligt er i de vigepligtsregulerede kryds, at stigningen finder sted. Dette gælder især for uheld med cyklister involveret. 14

25 4.2 Signifikans Til at undersøge, om de registrerede uheldsændringer kan skyldes tilfældige variationer, eller om der er tale om en reel uheldsændring, er der i det følgende udført en statistisk signifikanstest. Hvis en forskel mellem de observerede efteruheldstal og de forventede efteruheldstal er signifikant på et 5%-niveau, eller mindre - d.v.s. maksimalt 5% sandsynlighed for at tage fejl, kan det antages, at foranstaltningerne har haft en virkning. Et signifikans-niveau mellem 5-1% antyder, at foranstaltningerne har haft en virkning, og er niveauet over 1% kan forskellen skyldes tilfældigheder, og en udtalelse om effekten er usikker. Den benyttede metode er hentet fra /litt.17/ (bilag 3), hvor der er udført effektstudium på flere foranstaltninger under ét. Metoden overføres til de 251 behandlede kryds, således at der udføres test på de signal- og vigepligtsregulerede kryds hvert for sig. Først undersøges vha. en χ2-test, om de fundne uheldsændringer er tilfældige udslag af samme effekt. Er dette tilfældet, testes om den fundne samlede uheldsændring er udtryk for en statistisk sikker ændring. Hypotese 1: De fundne uheldsreduktioner er tilfældige udslag af samme effekt. Til at eftervise hypotesen benyttes følgende formel: hvor k i = korrektionsfaktor for det i'te kryds U før,i = antal uheld i det i'te kryds i førperioden U efter,i = antal uheld i det i'te kryds i efterperioden Da antallet af kryds, der indgår i testen er hhv. 34 signal- og 217 vigepligtsregulerede kryds bliver antallet af frihedsgrader på hhv. 33 og 216. Den kritiske værdi for et χ 2 test på 5%-niveau med 33 frihedsgrader er i følge /litt.18/ 47. For 216 frihedsgrader er den kritiske værdi 251. Dvs. hvis de beregnede χ 2 -værdier (teststørrelser) er mindre end hhv. 47 og 251 for hhv. signal- og vigepligtsregulerede 15

26 kryds, da er uheldsændringen udtryk for en og samme effekt. Tabellen herunder viser teststørrelser og kritiske værdier for signal- og vigepligtsregulerede kryds, opdelt på kategorier alle, cykel og knallert. Krydstype Teststørrelse Alle Cykel Knallert Kritisk værdi Signalregulerede kryds 33,9 7,7 3, 47,4 Vigepligtsregulerede kryds 17,5 36,7 1,4 251,3 Tabel 4.5 Teststørrelser og kritiske værdier for kategorierne alle, cykel og knallert for hhv. signal- og vigepligtsregulerede kryds. Det ses, at værdierne af teststørrelserne er mindre end de kritiske værdier, hvorfor hypotesen er eftervist. Dvs. de fundne uheldsændringer er tilfældige udslag af samme effekt. Derefter opstilles 2. hypotese. Hypotese 2: Den fundne, samlede uheldsændring er udtryk for en sikker ændring. Denne hypotese kan eftervises via følgende formel: hvor U før = Det samlede uheldsantal i førperioden U efter = Det samlede uheldsantal i efterperioden U kontrol,før = Det samlede uheldsantal i førperioden for kontrolgruppen U kontrol,efter = Det samlede uheldsantal i efterperioden for kontrolgruppen Udvalgte værdier af χ 2 -fordelingen for 1 frihedsgrad fremgår af tabel 4.6. Værdierne svarer til, hvad der i statistikken kaldes kritiske værdier. De beregnede χ 2 -værdier (teststørrelser) skal altså være større end 3,84 (svarende til et 5% signifikansniveau) for, at det kan konkluderes, at uheldsændringen er udtryk for en sikker ændring. 16

27 Signifikansniveau 1% 5% 1%,5%,1% x 2 (kritiske værdier) 2,71 3,84 6,63 7,88 1,83 Tabel 4.6 χ 2 -fordeling for 1 frihedsgrad. I tabel 4.7 er de beregnede χ 2 -værdier for kategorierne alle, cykel og knallert anført. Signalregulerede kryds (34 stk) χ 2 (teststørrelser) Signifikansniveau Signifikant/ikke sign. Alle,25 62% Ikke signifikant Cykel 1,8 18% Ikke signifikant Knallert,35 55% Ikke signifikant Vigepligtregulerede kryds (217 stk) χ 2 (teststørrelser) Signifikansniveau Signifikant/ikke sign. Alle 1,71,1% Signifikant Cykel 5,9 2,4% Signifikant Knallert 4,36 3,7% Signifikant Tabel 4.7 Signifikanstest vha. χ 2 -test. Det ses, at udviklingen i de signalregulerede kryds ikke kan siges, at være udtryk for en sikker ændring, da signifikansniveauet for alle kategorier er over 1%. Dette resultat er meget rimeligt, da der ikke er observeret større forskelle mellem de observerede og de forventede personskadeuheld i efterperioden. I de vigepligtsregulerede kryds gælder det for alle kategorier, at den konstaterede uheldsudvikling kan siges at være udtryk for en sikker ændring. F.eks. kan det med 97,6% sandsynlighed siges, at uheldsændringen ikke er tilfældig for kategorien cykel i vigepligtsregulerede kryds. I bilag 4 er der givet et eksempel på udregning af χ 2 -værdien for kategorien cykel i vigepligtsregulerede kryds. I bilag 1 er der anført mere detaljerede tabeller, hvor der for kategorierne alle, cykel og knallert er anført antal uheld i før- og efterperioden, samt det forventede efteruheldstal for de enkelte krydstyper. Desuden er antallet af de enkelte krydstyper anført. 17

28 4.3 Følsomhedsanalyse Til at belyse, hvordan usikkerhederne vedrørende de indhentede oplysninger påvirker datamaterialet og resultaterne, er der i det følgende lavet følsomhedsanalyser. De to væsentligste parametre, der kan forekomme usikkerheder ved, er det registrerede uheldsantal og de anvendte trafikmængder (ÅDT). Der er foretaget analyser af, hvor meget det registrerede uheldstal kan variere før at uheldsændringen ikke kan siges at være signifikant. Beregningen er udført for alle kategorier i vigepligtsregulerede kryds, da det er i disse kategorier, hvor der findes en signifikant stigning i antallet af uheld. På figur 4.1 er vist, hvordan signifikansniveauet varierer ved "værste tilfælde". Det vil sige, hvor der registreres flere uheld i førperioden og samtidigt færre uheld i efterperioden. Figur 4.1 Ændringen af signifikansniveauet for kategorien alle i vigepligtsregulrede kryds ved ændringer af det registrerede uheldsantal i både førog efterperioden. Det ses, at ved en fejlregistrering op til ca. 16% - svarende til ca. 8 uheld i førperioden og 3 uheld i efterperioden - forbliver uheldsændringen signifikant på et signifikansniveau under 5%. Dvs. hvis der i førperioden var sket op til ca. 27 uheld og ned til 47 uheld i efterperioden, ville uheldsændringen stadig være signifikant. 18

29 I bilag 5 er resultaterne for kategorierne alle, cykel og knallert anført for vigepligtsregulerede kryds. Der er vist variationen af signifikansniveauet ved ændringer af hhv. før- og efteruheldstallet, samt "værste tilfælde". Det kan nævnes, at for cykel vil en ændring af det registrerede efteruheldstal på op til 1% (ca. 3 uheld) medføre, at signifikansniveauet forbliver under 5%. Den anden parameter der kan være behæftet med usikkerhed er den benyttede trafikmængde (ÅDT). ÅDT benyttes til at udregne uheldsfrekvenser for før- og efterperioden. I afsnit 3.2 er forskellige forhold omkring ÅDT beskrevet. Det er bl.a. nævnt, at den største del af ÅDT for primærvejene er optalte, og dermed nogenlunde godt bestemt. For de små sideveje er der ikke foretaget mange optællinger. Til at belyse, hvor stor en ændring af uheldsfrekvensen en forkert ÅDT for sekundærvejen medfører, er følgende eksempel gennemregnet. Eksempel I eksemplet betragtes et vigepligtsreguleret T-kryds, hvor der er registreret en ÅDT på primærvejen på 2573 via en tælling, mens ÅDT på sekundærvejen er skønnet til 18. Hvis den reelle trafikmængde på sekundærvejen havde været på 5, altså ca 177% over den skønnede værdi, bliver ændringen i total indkørende trafik pr. år på ca. 6% i det aktuelle kryds. Fastholdes ÅDT-værdierne for de resterende 216 vigepligtsregulerede kryds, bliver der en fejl på den samlede uheldsfrekvens for kategorien alle på,1%. Eksempel slut Dette giver en meget lille betydning for de beregnede uheldsfrekvenser ved ændringer i ÅDT for et enkelte kryds. Betragtes alle kryds, er det nærliggende at antage, at antallet af kryds hvor de skønnede ÅDT ligger over det reelle niveau er nogenlunde det samme som antallet af kryds, hvor de skønnede ÅDT ligger under der reelle niveau. Derved udjævnes fejlen fra de skønnede ÅDT og bliver minimal for det samlede resultat. 19

30 4.4 Alders- og cykel/knallertfordeling I tabel 4.8 er angivet antallet af tilskadekomne cyklister og knallertkørere, fordelt på 4 aldersgrupper i hhv. før- og efterperioden, implicerede i uheld i alle kryds. Aldersgruppe Før Efter Ændring Børn (-17 år) 8 9 Uændrede Unge (18-24 år) 5 6 Uændrede Voksne (25-69 år) 1 2 Stigende Ældre (7 - år) 6 Stigende Tabel 4.8 Antallet af tilskadekomne cyklister og knallertkørere opdelt på aldersgrupper i før- og efterperioden. Det ses, at det især er de voksne og ældre, der står for forøgelsen i antallet af tilskadekomne cyklister og knallertkørere. For børn og unge er der ikke nogen nævneværdige ændringer. I bilag 6 er der givet mere detaljerede angivelser af aldersfordelingen for cykel og knallertuheld. Der er endvidere opdelt på signal- og vigepligtsregulerede kryds. 4.5 Alvorligheden I tabel 4.9 er der for cykel og knallert angivet alvorligheden af uheldene fordelt på førog efterperioden i signalregulerede kryds, og tilsvarende for de vigepligtsregulerede kryds i tabel 4.1. Alvorligheden af et uheld vurderes ud fra de personskader der opstår. Personskaderne opdeles i dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne. Signalregulerede kryds Alvorlighed Antal tilskadekomne Førperiode Efterperiode Cykel Knallert I alt Cykel Knallert I alt Dræbte 1 1 Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Total Tabel 4.9 Alvorligheden af de tilskadekomne cyklister og knallertkørere i førog efterperioden i signalregulerede kryds. 2

31 Fra før- til efterperioden sker der ingen større ændringer i alvorligheden i de signalregulerede kryds. Knapt halvdelen af de tilskadekomne er kommet alvorligt tilskade, mens godt halvdelen er kommet let tilskade. Vigepligtsregulerede kryds Alvorlighed Antal tilskadekomne FørperiodeEfterperiode Cykel Knallert I alt Cykel Knallert I alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Total Tabel 4.1 Alvorligheden af de tilskadekomne cyklister og knallertkørere i før- og efterperioden i vigepligtsregulerede kryds. I vigepligtsregulerede kryds sker der en lille forskydning af alvorligheden fra før- til efterperioden. Andelen af let tilskadekomne i efterperioden ligger en lille smule over andelen i førperioden. Det skal dog pointeres, at der er tale om et spinkelt datamateriale, hvorfor tendenserne skal tages med forbehold. Ses samlet på de tilskadekomne cyklister og knallertkørere for både de signal- og vigepligtsregulerede kryds, sker der dog ingen nævneværdig ændring i fordelingen af dræbte, alvorligt- og lettilskadekomne fra før- til efterperioden. 4.6 Trafikantgrupper Tabel 4.11 viser de implicerede personer i før- og efterperioden fordelt på alle trafikantgrupper for signalregulerede kryds. Ses på de forskellige trafikantgrupper er det bemærkelsesværdigt, at der sker en relativ forskydning af tilskadekomne fodgængere fra 12% til 33% i signalregulerede kryds. Tilsvarende registreres et fald i andelen af tilskadekomne bilister. Ses på det absolutte antal kan det nævnes, at der i førperioden kommer 6 fodgængere tilskade, mens der i efterperioden kommer 17 fodgængere tilskade. Om stigningen i antallet af fodgængeruheld har nogen relation til cykelbanerne vides ikke. En dybere analyse foretages i afsnit 4.9. Antallet af tilskadekomne bilister reduceres fra 3 til

32 Signalregulerede kryds Cyklister Knallertkørere Fodgængere Bilister Bus-, lastbilog varebilkørere Motorcyklister Før 8 (16%) 4 (8%) 6 (12%) 3 (59%) 1 (2%) 2 (4%) 51 (1%) Efter 7 (13%) 4 (8%) 17 (33%) 21 (4%) 1 (2%) 2 (4%) 52 (1%) Tabel 4.11 Antallet af tilskadekomne fordelt på trafikantgrupper for signalregulerede kryds. I de vigepligtsregulerede kryds er forholdene således, at der sker en forøgelse af antallet af tilskadekomne cyklister, fodgængere og bilister fra før- til efterperioden. Antallet af tilskadekomne er uændret for de resterende kategorier. Ses på den procentvise fordeling, fremgår det tydeligt, at andelen af tilskadekomne cyklister stiger markant fra før- til efterperioden. Vigepligtsregulerede kryds Cyklister Knallertkørere Fodgængere Bilister Bus-, lastbilog varebilkørere Motorcyklister Før 7 (29%) 4 (17%) 7 (29%) 4 (17%) (%) 2 (8%) 24 (1%) Efter 25 (45%) 5 (9%) 13 (23%) 8 (14%) 1 (2%) 4 (7%) 56 (1%) Tabel 4.12 Antallet af tilskadekomne fordelt på trafikantgrupper i vigepligtsregulerede kryds. 22

33 4.7 Uheldssituationer Til at belyse hvilke typer af uheld cyklister og knallertkørere er involveret i, er antallet af tilskadekomne personer i før- og efterperioden opdelt på hovedsituation, anført i tabel Si g nalregulerede kryds Hovedsituation Total Før Cykel periode Knallert l alt Efter- Cykel periode Knallert I alt I 11 Tabel 4.13 Antal tilskadekomne personer fordelt på hovedsituationerne i før/efterperioderne i signalregulerede kryds, hvor cyklister eller knallertkørere er involveret. I signalregulerede kryds er der ikke nogen store forskydninger i fordelingen på hovedsituation fra før- til efterperioden. Hovedsituation 3, 4, 5 og 6 står for den overvejende del af uheldene. I bilag 7 er der givet en oversigt over alle uheldssituationerne. Vigepligtsregulerede kryds Hovedsituation Total Før- Cykel periode Knallert I alt Efter- Cykel periode Knallert I alt Tabel 4.14 Antal tilskadekomne personer fordelt på hovedsituationerne i før/efterperioderne i vigepligtsregulerede kryds, hvor cyklister eller knallertkørere er involveret. 23

34 I vigepligtsregulerede kryds er det især hovedsituation 3, 4 og 6 der står for det øgede antal tilskadekomne personer. Det skal påpeges, at datamaterialet er spinkelt, men alligevel indikeres hvilke uheldstyper der primært skal udvikles nye løsninger for. Hovedsituation 3 er "uheld mellem kørende på samme gade eller vej med samme kurs og med svingning... ", og hovedsituation 4 er "uheld mellem kørende på samme gade eller vej med modsat kurs og med svingning...". Hovedsituation 6 er "uheld mellem kørende på hver sin gade eller vej med svingning... " (jvf. bilag 7). 4.8 Partskombinationer For at undersøge, om der er nogle partskombinationer, hvor der sker en væsentlig ændring af uheldsantallet, er der i tabel 4.15 vist antal personskadeuheld i før- og efterperioden for forskellige partskombinationer. Partskombinationer Antal personskadeuheld Signalregulerede kryds Vigepligtsregulerede kryds Før Efter Før Efter Cykel-motorkøretøj Fodgænger-motorkøretøj Knallert-motorkøretøj Motorkøretøj-motorkøretøj Cykel-cykel el. cykel-knallert el. knallert-knallert 3 1 Fodgænger-cykel el. fodgænger-knallert Eneuheld med motorkøretøj Eneuheld med cykel I 1 Eneuheld med knallert 1 Total Tabel 4.15 Partskombinationer (før/efteruheld). Det ses, at partskombinationerne cykel-motorkøretøj står for langt den største del af forøgelsen i uheldsantallet for vigepligtsregulerede kryds. I signalregulerede kryds er det derimod fodgænger-motorkøretøj der står for det meste af stigningen. De resterende partskombinationer har stort set samme uheldsantal i før- og efterperioden. 24

35 4.9 Uheldsanalyse I afsnit 4.6 og 4.8 blev det konstateret, at stigningen i antal personskadeuheld fortrinsvis kan henføres til to "problemområder ", nemlig uheld med cyklister i vigepligtsregulerede kryds og uheld med fodgængere i signalregulerede kryds. Det er derfor undersøgt, om der er nogen fælles faktor ved disse uheldsområder der medvirker til, at uheldene opstår. Cyklistuheld i vigepligtsregulerede kryds med cykelbaner. På figur 4.11 er der optegnet to kollisionsdiagrammer over uheldstyperne, et hvor uheld er opstået i T-kryds, og et hvor uheldene er relateret til 4-benede kryds. Figur 4.11 Kollisionsdiagram over uheld med cyklister indblandet i vigepligtsregulerede kryds med cykelbane. Det bemærkes, at en stor del af uheldene kan henføres til uheldssituation 322, 41 og 66 (jvf. bilag 7). Studeres hvilke parter der ud fra grundrapporterne forårsager uheldene ses, at uheldssituation 41 for det meste skyldes, at bilister overser modkørende cyklister. Uheldssituation 322 er i alle tilfælde opstået ved, at cyklister ikke har orienteret sig godt nok i forbindelse med venstresving, og størstedelen af 66-uheldene er opstået ved, at bilister fra sidevejen overser cyklister kommende fra venstre. Der er ved gennemgang af de nævnte uheld ikke fundet nogen usædvanligheder vedrørende timefordeling, d.v.s. der er ikke uheldsophobninger på bestemte tider af døgnet. Der er heller ikke fundet uheldsophobninger på bestemte måneder. Uheldene er heller ikke sket under usædvanlige vejrforhold, ligesom både føret og sigtet var normalt ved uheldene. Det konstateres, at 19 af de 25 uheld er sket fra mandag til onsdag, hvilket stemmer fint overens med fordelingen på landsbasis for uheld med cyklister indblandet. Der er i forbindelse med uheldene ikke fundet nogen implicerede, som var spirituspåvirkede. 25

36 Fodgængeranalyse i signalregulerede kryds med cykelbane. Da der sker en forøgelse af uheld i signalregulerede kryds med fodgængere involveret, er der i det følgende analyseret på disse uheld (17 stk.). Det kan nævnes, at i 6 af uheldene (35%), kørte/gik en af parterne over for rødt lys. 9 af uheldene er foregået om vinteren (dec.-feb.), heraf er 5 sket mellem kl 7 og 9 om morgenen. I 1 af uheldene var føret vådt. Disse tal stemmer nogenlunde overens med fordelingen på landsbasis. Figur 4.12 Kollisionsdiagram over uheld med fodgængere indblandet i signalregulerede kryds med cykelbane. Som kollisionsdiagrammet på figur 4.12 viser, er der ikke nogen uheldssituation der klart dominerer billedet. Der er med baggrund i undersøgelsen af fodgængeruheld ikke fundet nogen direkte relation til cykelbanen. 26

37 5 Samlet banestrækning Denne rapport er som tidligere nævnt en fortsættelse af notat 12 /litt.5/, hvori der blev lavet en før/efterundersøgelse af cykelbaner på strækninger mellem kryds. Med resultaterne fra notat 12 og denne rapport er det muligt, at lave en vurdering af trafiksikkerhedseffekten af de samlede cykelbanestrækninger. I tabel 5.1 er antallet af uheld for kategorierne alle, cykel og knallert opsummeret for hhv. stræknings- og krydsuheld for før- og efterperioden. Endvidere er det forventede efteruheldstal anført. Alle Cykel Knallert Personskadeuheld Før Efter Forv. Før Efter Forv. Før Efter Forv. efter efter efter strækningsuheld krydsuheld I alt Tabel 5.1 Stræknings- og krydsuheld for alle, cykel og knallert i hhv. før- og efterperioden, samt det forventede efteruheldstal. I bilag 8 er tabel 5.1 udbygget til at omfatte alle cykelbanestrækninger tilknyttet denne undersøgelse. Det bemærkes, at det samlede uheldsantal er uændret fra før til efterperioden. Endvidere ses, at der ifølge kontrolgruppen forventes et samlet efteruheldstal på 13 uheld. I figur 5.1 til 5.3 er der givet et mere nuanceret uheldsbillede af før- og eftersituationerne, idet krydskategorien er opdelt i hhv. signal- og vigepligtsregulerede kryds. End-videre er figur 5.2 og 5.3 vist for hhv. cykel og knallertuheld. 27

38 Figur 5.1 Antal personskadeuheld opdelt på stræknings- og krydsuheld for førog efterperioden, samt det forventede efteruheldstal for kategorien alle. Figur 5.2 Antal personskadeuheld opdelt på stræknings- og krydsuheld for før- og efterperioden, samt det forventede efter-uheldstal for kategorien cykel. Figur 5.3 Antal uheld opdelt på stræknings- og krydsuheld for før- og efterperioden, samt det forventede efteruheldstal for kategorien knallert. For alle uheld ses tydeligt, at forøgelsen i antallet af krydsuheld i efterperioden i forhold til førperioden sker i vigepligtsregulerede kryds. Der sker en væsentlig nedgang i antallet af uheld på strækninger mellem kryds efter anlæg af cykelbaner. Antallet af uheld på strækninger i efterperioden ligger noget under det forventede uheldstal, mens det for vigepligtsregulerede kryds gælder, at antallet af uheld i efterperioden er over dobbelt så stort som det forventede antal. Figur 5.2 viser udviklingen for cykeluheld. Det ses klart, at der efter anlæggelse af cykelbaner i byer sker en forøgelse af uheld med cyklister indblandet i uheld i vigepligtsregulerede kryds. På strækninger mellem kryds sker en stor reduktion i antallet af uheld. På strækninger og i signalregulerede kryds er det forventede uheldstal mindre end det registrerede i førperioden. Der har altså været tale om, at der på strækninger og i signalregulerede kryds er sket en generel uheldsnedgang for cykeluheld. I de vigepligtsregulerede kryds er der konstateret en lille stigning i det generelle uheldsantal. Uheldsbilledet for knallertkørere ser noget anderledes ud end for cyklister. Det konstateres, at der samlet set er sket en reduktion i uheldsantallet. Via kontrolgruppen er der forventet flere uheld i efterperioden end i førperioden. Det skal dog bemærkes, at materialet er mere spinkelt end for cyklisternes vedkommende, hvorfor der er større usikkerhed på resultaterne. 28

39 Figur 5.4 viser resultaterne fra strækningsundersøgelsen /litt.5/ i forhold til uheldsfrekvens, mens figur 5.5 viser resultaterne fra krydsundersøgelsen. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at sammenligne uheldsfrekvenser fra strækningsundersøgelsen med uheldsfrekvenser fra krydsundersøgelsen, da de beregnes på forskellige måder. Figur 5.4 Uheldsfrekvens tor strækningsuheld opdelt på før- og efterperioden samt den forventede uheldsfrekvens for efterperioden for kategorierne alle, cykel og knallert. Resultatet i strækningsundersøgelsen var, at anlæg af cykelbane på strækninger mellem kryds i byområder giver en nedgang i uheldsfrekvensen. Niveauet ligger i efterperioden under det niveau der kunne forventes ud fra den generelle uheldsudvikling. Dette gunstige forhold gælder for kategorierne alle, cykel og knallert. Figur 5.5 Uheldsfrekvens tor krydsuheld opdelt på før- og efterperioden samt den forventede uheldsfrekvens for efterperioden for kategorierne alle, cykel og knallert. Betragtes alle kryds over ens, ses, at uheldsfrekvensen i efterperioden ligger over niveauet i førperioden. Dette gælder for kategorierne alle og cykel. For kategorien knallert observeres et lille fald i uheldsfrekvensen. Den generelle udvikling i kryds viser - beregnet ud fra kontrolgruppen - en nedgang i uheldsfrekvensen. D.v.s. i kryds hvor der ikke er lavet nogen større ændringer, er uheldsantallet faldet, mens den stiger ved anlæggelse af cykelbaner. 29

40 Figur 5.6 og 5.7 viser uheldsfrekvens for uheld i hhv. signal og vigepligtsregulerede kryds. De er medtaget for at vise, at det er i de vigepligtsregulerede kryds, at uheldsfrekvenserne stiger markant. Figur 5.6 Uheldsfrekvens for uheld i signalregulerede kryds opdelt på før- og efterperiode samt den forventede uheldsfrekvens for efterperioden for kategorierne alle, cykel og knallert. Figur 5.7 Uheldsfrekvens for uheld i vigepligtsregulerede kryds opdelt på førog efterperioden samt den forventede uheldsfrekvens for efterperioden for kategorierne alle, cykel og knallert. Samlet set sker der ikke en nedgang i antallet af tilskadekomne personer efter anlæg af cykelbane på de undersøgte strækninger. I forhold til det uheldstal, der kunne forventes på strækninger, hvor der ikke er blevet anlagt cykelbane, ligger det registrerede efteruheldstal godt 8% over dette niveau. Stigningen kan hovedsagelig tilskrives de små vigepligtsregulerede kryds. Det skal dog bemærkes, at det i undersøgelsen har vist sig, at enkelte strækninger er udslagsgivende. Hvis f.eks. Frisensgårdsvej ikke havde været valgt, ville der ikke havde været nogen forskel mellem de oberserverede- og de forventede efteruheldstal. Havde Vadstrupvej derimod ikke været med i undersøgelsen havde forskellen mellem de observerede- og de forventede efteruheldstal været 15%. 3

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

Smalle cykelbaner ved lyskryds

Smalle cykelbaner ved lyskryds Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier

Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen September 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning... 5 1.

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark. En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene 1991-1996

Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark. En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene 1991-1996 Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene 1991-1996 Rapport 235 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 41 33 33

Læs mere

Er det mon sådan, at cykelstier er med til at svække trafikanternes opmærksomhed på hinanden? Cyklister og knallertkørere føler sig uden tvivl mere

Er det mon sådan, at cykelstier er med til at svække trafikanternes opmærksomhed på hinanden? Cyklister og knallertkørere føler sig uden tvivl mere Er det mon sådan, at cykelstier er med til at svække trafikanternes opmærksomhed på hinanden? Cyklister og knallertkørere føler sig uden tvivl mere trygge, når de kører på en cykelsti, end når de færdes

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Case analyser baseret på Nordic Human Factors Guideline

Case analyser baseret på Nordic Human Factors Guideline Nordisk Vejgeometri Gruppe Oslo oktober 2015 Danske FUD projekter Sikkerhedsevaluering af 2+1 veje i Danmark Trafiksikkerhedsanalyse Før/Efter af 2-1 veje i Danmark Case analyser baseret på Nordic Human

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning

Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Bo Grevy Institut for planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby : 4525 1546, Fax : 4593 6412, Email : grevy@ivtb.dtu.dk

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Brug af uheldsmodeller i byområder

Brug af uheldsmodeller i byområder Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet august 2002 Af: Belinda la Cour Lund Atkins Danmark Vejtrafik og Sikkerhed Pilestræde 58 1112 København

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9 NRE CONSTRUCTION TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger

Læs mere

RØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning

RØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE NORD - ISLEV TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundtrafikken 2 2.1 Fordeling

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen ere sikker

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport idèhøring Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Dybdeanalyse af uheld med cyklister

Dybdeanalyse af uheld med cyklister Uheld 2010-2014 Dybdeanalyse af uheld med cyklister 2010-2014 Indledning I Rudersdal Kommunes uheldsanalyse for 2011-2013 og for 2014 dominerer cyklisterne som den trafikantgruppe med flest personskader.

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere