Skovmærket. Plejecenter Skovvænget. Rigtig godt Nytår til os allesammen

Transkript

1 Skovmærket Plejecenter Skovvænget Januar 2018 Rigtig godt Nytår til os allesammen

2 Side 2 Januar 2018 Tillykke med fødselsdagen, ønsker vi Petra Malthesen, d. 8/1 Kirsten Kastbjerg, d. 9/1 Elise Sørensen, d. 23/1 Iben Andersen, d. 28/1 Henning Hørdum Sørensen, d. 28/1 Velkommen til Skovvænget Per Jakobsen er flyttet ind på Koglestrædet Jensine H. Christensen er flyttet ind på Fyrstrædet Pauli Christiansen er flyttet ind på Hasselstien Bent Rasmussen er flyttet ind på Hasselstien Vi har taget afsked med... Alf G. Christensen Margrethe Sørensen Vagn Bruun

3 Nyhedsbrev Side 3 Anitta skriver Jeg håber alle har haft en god jul og et godt nytår og er klar til at starte på det nye år et vejrmæssigt ekstremt år med højeste temperatur i sommer på 26,6 grader og laveste temperatur på 2,6 (i juli måned). De fleste vil nok også rent vejrmæssigt huske 2017 for den meget regn. I sommeren 2017 fik vi gjort området udenfor cafeen rigtig hyggeligt med højbede, dejlige bænke og et bålsted. Dog blev det ikke brugt rigtig meget pga. den kedelige sommer. Vores julemarked gik som vanligt rigtig godt og alle fik tjent lidt penge, til glæde for alle. Vores amerikanske lotteri gav et overskud på 5000 kr. så nu har vi lidt i posen igen Lidt var vi dog ude, og på vores årlige sommerferie blev tæerne også dyppet i Kattegat. Vi afholdt OL i sommeren 2017, som var en stor succes og vi håber at kunne gentage succesen i Ja det var lidt tilbageblik på Vi håber på bedre vejr i hele 2018, gerne sne og kulde i vintermånederne, men varme og tørvejr i foråret og sommeren. Af arrangementer er Henning allerede nu bestilt til at komme 23/1 kl som vanligt, så vi kan få rørt dansemusklerne

4 Side 4 J an uar 2018 Tilbageblik på harmonikaaften i november H øre o mso rg kl

5 Nyhedsbrev Side 5 Onsdag den 3. januar kl : Gudstjeneste ved Ken Nørgaard Pedersen Fredag den 5. januar kl : Siddedans/gymnastik for alle Fredag den 5. januar kl : Fællessang Mandag den 8. januar kl : Glad motion for stående og gående borgere Onsdag den 10. januar kl : Musikunderholdning ved Ejner og CO. Fredag den 12. januar kl : Siddedans/gymnastik for alle Fredag den 12. januar kl : Bibelkreds Mandag den 15. januar kl : Glad motion for stående og gående borgere Onsdag den 17. januar kl : Gudstjeneste ved Yvonne Salstrup Fredag den 19. januar kl : Siddedans/gymnastik for alle Fredag den 19. januar kl : Fællessang Mandag den 22. januar kl : Glad motion for stående og gående borgere Onsdag den 24. januar kl : Musikunderholdning ved Annelise og Kresten Fredag den 26. januar kl : Siddedans/gymnastik for alle Fredag den 26. januar kl : Bibelkreds Mandag den 29. januar kl : Banko Onsdag den 31. januar kl : Gudstjeneste ved Merete L. Christensen

6 Side 6 Relationshygge på Birkebo inden jul J an uar 2018

7 Nyhedsbrev Side 7 Nytår og nytårsaften Vi starter med at fejre nytår om dagen d. 31. december og til langt ud på natten helt ind i det nye år. Champagne serveres bedst med en temperatur på 7-9 C Nytår bliver fejret på mange måder og forskelligt på tværs af lande, der er dog nogle ting som ses stort set over hele kloden. Fyrværkeri, god mad, fest, champagne og alkohol er for det meste, mere eller mindre, opskriften på en god nytårsfejring. Selvom de fleste ser nytår som en undskyldning for at feste, så er det noget vi har fejret i flere tusinde år. Nytår er en af de vigtigste fester i mange kulturer og der er meget historie forbundet med nytår. Historien om nytår Datoen for nytår Nytårsdag er den første dag i det nye år, mere specifikt er det d. 1. januar. Men det har det ikke altid været. Nytårsdagen ifølge den gamle romerske kalender var d. 1. marts, men blev i år 153 f.kr, flyttet til d. 1. januar. I år 1582 blev den gregorianske kalender indført af pave Gregor 13. hvor nytår lå og stadig ligger d. 1. januar. Fra omkring midten af 1700-tallet har alle vesteuropæiske lande stadfæstet denne dag som den borgerlige nytårsdag. Et typisk nytårs forsæt er at, spise sundere og motionere. 29% kan kun overholde det i 2 uger. Løjer og ballade nytårsaften Der er mange ting som larmer nytårsaften såsom bordbomber, kanonslag, rysler og mange andre ting, som enten larmer eller siger bang. Vi synes alle, at det er mægtig spændende når der skal tændes en bordbombe, eller pustes i en rysle. Men der er faktisk en grund til, at alle disse larmende ting er en del af nytårsfesten. I gamle dage var der en god grund til at larme nytårsaften, man troede nemlig at man var særligt sårbar overfor onde ånder, ved årsskiftet. I følge den gamle overtro, var det mest effektivt, at larme for at skræmme ånderne væk. Dengang lavede man en rumlepotte, bestående af en potte, udstrakt svineblær med hul i og en pind, til at larme med. Mange er ikke klar over at denne gamle folkeovertro historisk er grunden til, at vi i dag går og laver larm og løjer i gaderne til nytår. Hvordan det så har udviklet sig til, at sprænge postkasser i luften og smøre barberskum på biler, ja, det er ikke godt at vide. Fyrværkeri Traditionen med brugen af fyrværkeri nytårsaften, stammer fra Kina og det var også i Kina at krudtet blev opfundet. Ca. 90% af alt verdens fyrværkeri produceres i Kina Fortsættes på næste side

8 Plejecenter Skovvænget Skovvejen 47, 8850 Bjerringbro Telefon: Centerleder: Anitta Andersen Tlf Mail: Find os online på Fortsat fra s. 7 I Kina troede man specifikt på en ond dæmon kaldt Nian, som kun viste sig natten før det nye års begyndelse. Nian kunne i følge den kinesiske overtro ikke lide ild, farven rød og støj. Krudt var perfekt til formålet og blev senere udviklet til fyrværkeri, som vi kender det i dag. Vi er heldigvis blevet klogere og i dag bruges fyrværkeri oftest til at fejre særlige begivenheder og nytår med. Fyrværkeri går langt tilbage i dansk historie. Fyrværkeri kendes blandt andet fra Christians 4. kroning i 1596, dengang var det kun kongen, som havde lov til at bruge festfyrværkeri. Det var først i tallet at det kunne købes i tobaksbutikker af den almindelige dansker. Husk: Aldrig gå tilbage til en fuser og husk at bruge beskyttelsesbriller, når I skyder fyrværkeri af. Dronningens nytårstale De fleste ved, at dronningen hvert år holder sin nytårstale, som kan ses i fjernsynet. Nytårstalen har længe- været en fast tradition her i Danmark, og går helt tilbage til 1880 erne, hvor Christian 9. holdt en såkaldt Skåltale for fædrelandet. Dronning Margrethe 2. har hvert år siden 1972, holdt en nytårstale Den første direkte nytårstale blev sendt til nationen d. 1. januar Det var daværende statsminister Thorvald Stauning, som præsenterede Danmarks første direkte nytårstale. Dengang var TV et ikke allemandseje, så nytårstalen blev sendt i radioen. Første gang i 1959 blev den sendt direkte på fjernsyn, og er blevet det lige siden. Nytårstalen bliver traditionelt holdt fra monarkens arbejdsværelse på Amalienborg. (artikel fra Google)