Koncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer:
|
|
- Frida Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERVÆRKET Stemannsgade 9C, DK 8900 Randers C Tlf EAN ch@randers.dk Koncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer: Forord Lokalrådet for Samarbejdet mellem Østjyllands Politi og Randers Kommune har på deres møde d. 2. april 2013 vedtaget et koncept for enkeltsagsbehandling i forhold til børn og unge op til det 18.år i regi af SSP- og Forebyggelse Randers. Enkeltsagskonceptet, som er udarbejdet af SSP-koordinationsteamet, arbejder ud fra en niveaudelt tilgang til håndtering af enkeltsager. Enkeltsagerne gradueres i 4 niveauer afhængig af sagernes alvorlighed: Bekymring for mistrivsel og kriminalitet Førstegangskriminalitet Førstegangskriminalitet med risiko for forværring eller gentagen alvorlig kriminalitet Personfarlig kriminalitet For hvert niveau er der beskrevet og præciseret, hvem der har ansvar for at handle på den unge, samt hvilke samarbejder og handlinger der skal finde sted inden for en given periode. Desuden er der beskrevet typiske karakteristika for de enkelte niveauer, hvorpå den unge kan befinde. Der er også udarbejdet en Easy-guide til Enkeltsagskonceptet. Formål: Hvorfor niveaubaseret enkeltsagsbehandling Det overordnede formål med Enkeltsagskonceptet er at forebygge ungdomskriminalitet og hindre recidivitet. Ungdomskriminalitet har 3 hovedårsager: Mistrivsel Situationsbestemt kriminalitet I subkulturer, hvor kriminel adfærd er en del af værdierne og normerne. Mistrivsel er den helt dominerende årsag til ungdomskriminalitet. Den kriminelle handling indgår som en del af andre faktorer i den unges liv, som begrunder en indsats ikke kun målrettet den kriminelle handling, men i særdeleshed på trivslen generelt på alle livsområder: hjem skole, uddannelse, kammerater etc.
2 Konceptet er således at målrette dimensionerne trivsel/mistrivsel, og den fælles koordinerede indsats, som er nødvendig for at den kan blive en succes. En implementering af konceptet sigter mod en strømlining af den tværsektorielle sagsbehandling og en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats. Konceptet indebærer klar ansvarlighed, en højere grad af formalisering og en skærpet opgavepræcisering. Enkeltsagsbehandlingskonceptet bygger på Randers Kommunes sektorpolitik for familie- og handicapområdet i forhold til børn og unge med behov for støtte. I henhold til sektorpolitikken bygger arbejdet med børnene og de unge i særlig grad på en tidlig indsats, og indsatsen med at give dem en tryg opvækst og ligeværdige livsvilkår omfatter både et generelt forebyggende arbejde, specifikke forebyggende foranstaltninger samt anbringelser. Et centralt mål er, at arbejdet sker med udgangspunkt i tre nedenstående begreber: Barnet i centrum Helhed i indsatsen Tværfaglighed Ønsket er at etablere den bedst mulige støtte til det enkelte barn eller den unge. Udgangspunktet for indsatsen skal altid være barnets eller den unges behov og den faglige vurdering, hvor der skal være sammenhæng mellem behov, faglig vurdering og det økonomiske råderum. Barnets og den unges egen forståelse og ønsker er i den forbindelse centrale ved valg af handling. Opfattelsen i Randers Kommune er: at alle børn, unge og familier rummer ressourcer det bedste tilbud til det enkelte barn eller ung opnås ved i videst mulig omfang at inddrage de ressourcer, der allerede findes i barnets nærmiljø - det være sig familie, venner, skole eller dagtilbud og ikke mindst barnets egne. Der arbejdes ud fra princippet om mindst mulig indgriben og fastholdelse i nærmiljøet i det omfang, det er muligt og fagligt forsvarligt. Udgangspunktet er, at barnet eller den unge skal have et tilbud i nærmiljøet eller i Randers Kommune, det kan dog være nødvendigt ved børn og unge med helt specifikke behov, at de får et tilbud uden for det nære miljø og Randers Kommune. I relation til en tidlig forebyggende indsats er det helt centralt at tænke helhedsorienteret i indsatsen og en høj grad af tværfagligt samarbejde ind i både den enkelte foranstaltning og det generelle forebyggende arbejde. Dialog, tillid og samarbejde vil derfor være nøgleord i arbejdet med politikken og forventes derfor at præge forholdet mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse på området. Politikken er bygget op over 4 ordnede temaer. Formålet med temaerne er at skabe opmærksomhed omkring målet om en ensartet tilgang til de generelle og tværgående problemstillinger samt i tilrettelæggelsen af indsatsen og tilbuddet til det enkelte barn eller den unge. De 4 temaer er: Tidlig indsats. Inddragelse af barnet eller den unge, familie og netværk. Sagsbehandling og evaluering af indsatsen. Indsats i forhold til unge.
3 Under hvert tema opereres der endvidere med 2 interessenter; børnene, de unge og forældrene, samt lederne og medarbejderne, der alle er centrale parter på området. Endvidere er der angivet målsætninger og eksempler på initiativer, der kan inspirere, underbygge og udvikle arbejdet inden for hvert af de 4 overordnede temaer. Forældresamarbejde samt børn- og ungeinddragelse er altså centrale værdier i sektorpolitikken for familie- og handicapområdet. Derfor er netværksmødet et centralt omdrejningspunkt i enkeltsagsbehandlingskonceptet. Konceptet bygger således videre på allerede veletableret arbejdsmetoder og mødefora såsom netværksmødet og 115- mødet. Læs mere i folderen Når børn og unge har behov for støtte eller gå ind på De 4 kriminalitetsniveauer og indsatser/handlinger SSP- og Forebyggelse Randers arbejder ud fra en niveaudelt tilgang til enkeltsager. De mindre alvorlige sager behandles som en del af SSP-netværksgruppernes almindelige rutiner. Alvorlige sager behandles andre steder i SSP-samarbejdet i henhold til nedenstående inddeling. Enkeltsager gradueres i 4 niveauer afhængig af, hvor alvorlige forhold der er tale om. For hvert niveau præciseres, hvem der har ansvaret for at handle på den unge, hvilke handlinger der skal iværksættes, samt hvilke karakteristika der definerer niveauerne. Niveauerne skal ses som overordnede principper til håndtering af enkeltsager i SSP og skal tjene som en rettesnor i arbejdet med håndtering af sagerne. Anvendelsen af niveaudelingen vil kvalificere enkeltsagsbehandlingen på flg. områder: Tidligt at opdage bekymring, som ikke skyldes kriminalitet, men anden form for adfærd Muligt på grundlag af disse fakta at skelne mellem unge, der har begået førstegangskriminalitet, hvor der er grund til en indsats og unge, det ikke er nødvendigt at foretage sig yderligere overfor. Niveau 1: Bekymring for mistrivsel og kriminalitet Nedenstående gives nogle eksempler, som kan give anledning til bekymring omkring en ung typisk vil flere forhold være aktuelle. Eksempler på unge i niveau 1: Skolefravær Når tidspunktet skønnes bekymrende i forhold til den unges alder, f.eks. når en ung hænger ud på gaden om natten Hvis den unge er synligt påvirket af rusmidler eller alkohol i et omfang, der er bekymrende Hvis den unge træffes i sammenhænge, hvor det kan konstateres, at der er ulovlige rusmidler tilstede Når den unge træffes i nærheden af steder, hvor der er begået kriminalitet, og den unge har udvist mistænkelig adfærd, uden der er grundlag for at rejse sigtelse Hvis den unge træffes sammen med andre personer, hvis selskab skønnes at give anledning til bekymring på grund af kriminalitet eller misbrug Hvis den unge udviser aggressiv eller provokerende adfærd, som er upassende for opførsel på et offentligt sted
4 Ansvarlig for håndtering: Professionelle (lærer, pædagoger, klubmedarbejdere, opsøgende medarbejder), der konstaterer grund til en bekymring vedr. en ung, har et ansvar for at: der bliver taget kontakt til forældrene/værgen bekymringen bliver videregivet til rette vedkommende - evt. i form af en underretning der afholdes et netværksmøde, hvor det findes relevant Handling og parternes forpligtigelse: Professionelle, der konstaterer, at der er grund til bekymring om en ung jf. ovenstående eksempler, tager kontakt til forældrene/værgen enten personligt, telefonisk eller via et bekymringsbrev. Når det vurderes, at problemstillingen kræver inddragelse af flere faggrupper, indkaldes de relevante parter inklusiv forældre/værge/den unge til et netværksmøde. SSP /Familieafdelingen /Socialafdelingen sikrer, at der bliver fokuseret på den unges generelle trivsel, pasning af skolegang, forældresamarbejdet samt støtte til igangsættelse af fornuftigt fritidsliv. En indsats fra SSP / Familieafdelingen/Socialafdelingen fordrer, at SSP / Familieafdelingen/ Socialafdelingen har kendskab til den pågældende risikoadfærd. Niveau 2: Førstegangskriminalitet Eksempler på unge i niveau 2: Tyveri eks. butiks- og brugstyveri Indbrud Hærværk (op til kr.) Besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug Mindre overtrædelse af våbenlov (fx kniv med i skole) Trusler på sociale medier Ansvarlig for håndtering Politiet Familieafdelingen Socialafdelingen SSP UU Rusmiddelcentret Ungebasen Mandagsmødet. Netværksmødet Handling og parternes forpligtigelse Politiet underetter forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen i forbindelse med, at den unge skal sigtes, således forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen kan være til stede under afhøringen af den unge. Ved sigtelse på Gaden foretager Politiet efterfølgende underretning til forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen. I særlige tilfælde kan Politiet afvise, at forældrene/værgen er til stede under afhøringen. Familieafdelingen/Socialafdelingen tilbyder den unge og forældrene råd og vejledning. Familieafdelingen/Socialafdelingen laver en vurdering af den unges risiko for gentagelseskriminalitet.
5 På baggrund af risikovurderingen vurderer Familieafdelingen/Socialafdelingen, om der er behov for at indkalde den unge og forældrene/værgen til et møde på Familieafdelingen/Socialafdelingen, samt om der er behov for at indkalde til et netværksmøde. Familieafdelingen/Socialafdelingen sikrer, hvor det er relevant, orientering på Mandagsmødet. På Mandagsmødet vurderes det igen af alle parter, om der er behov for at indkalde til et netværksmød, og hvem der skal indkalde til mødet. På det første netværksmøde aftales det, hvem der er koordinator, og der opstilles mål/delmål og indgåelse af aftaler i forhold til: 1. Hjem 2. Skole 3. Fritidsliv Skolen og ungdomsskolen/klubben sikrer, at der bliver fokuseret på den unges generelle trivsel, pasning af skolegang, forældresamarbejdet samt støtte til igangsættelse af fornuftigt fritidsliv. En indsats fra skolen og ungdomsskolen/klubben fordrer, at de har kendskab til den pågældende risikoadfærd. UU understøtter den unge i at få udarbejdet en uddannelsesplan. Hvis der er tale om et begyndende misbrug vil Rusmiddelcentret støtte den unge med rådgivning/behandling. Hvis der vurderes at være risiko for gentagelseskriminalitet, risikoforhold i omgivelserne, eller alvorligheden i sigtelse tilsiger det, kan den unge, som har begået førstegangskriminalitet, blive kategoriseret i forhold til niveau 3, og en kriminalitetsforebyggende foranstaltning eksempelvis ungepålæg, familiepålæg eller arbejdspraktik vil blive iværksat. Niveau 3: Førstegangskriminalitet med risiko for forværring eller gentagen alvorlig kriminalitet Eksempler på unge i niveau 3: Indbrud Groft hærværk Salg af stoffer Trusler om vold Vold Overtrædelse af våbenloven Ansvarlig for håndtering Politi Familieafdelingen Socialafdelingen SSP UU Ungebasen Mandagsmødet Netværksmødet (PSP-mødet) Handling og parternes forpligtigelser Politiet underetter forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen i forbindelse med, at den unge skal sigtes, således forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen, kan være til stede under afhøringen af den unge.
6 Ved sigtelse på Gaden foretager Politiet efterfølgende underretning til forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen. I særlige tilfælde kan Politiet afvise, at forældrene/værgen er til stede under afhøringen. Familieafdelingen/Socialafdelingen tilbyder råd og vejledning til den unge og forældrene/værgen. Familieafdelingen/Socialafdelingen laver en vurdering af den unges risiko for gentagelseskriminalitet. Familieafdelingen/Socialafdelingen har 7 dage til at udfærdige en handleplan, og denne præsenteres på et møde med den unge og forældrene/værgen. Hvis der ikke allerede er etableret et tværgående samarbejde omkring den unge, eller hvis det vurderes, at der er behov for en opfølgning på det nuværende samarbejde omkring den unge, skal der indkaldes til et netværksmøde. På det første netværksmøde aftales det, hvem der er koordinator, og der skal opstilles mål/delmål og indgåelse af aftaler i forhold til: 1. Hjem 2. Skole 3. Fritidsliv Familieafdelingen/Socialafdelingen igangsætter på baggrund af 50 undersøgelsen - samt ud fra den unges ønsker en kriminalitetsforebyggende indsats, der eksempelvis kan indbefatte: Kontaktpersonordning Arbejdspraktik Ungebasen/Mentor Anbringelse/støtte til efterskole Ungepålæg og eller forældrepålæg På baggrund heraf udarbejder Familieafdelingen/Socialafdelingen i samarbejde med den unge en handleplan. Når/hvis Familieafdelingen/Socialafdelingen vurderer, at den igangværende indsats er utilstrækkelig, og der er behov for at justere på indsatsen, skal det være muligt at kunne trække på relevante samarbejdspartner. Da Børn og Skole er ansvarlig for etablering af relevant skole- og fritidstilbud, er det en forudsætning, at relevant repræsentation fra skoleområdet deltager i netværksmøder eller samarbejdsmøder på det relevante medarbejder/ledelsesniveau for at etablere et sådant tilbud, som understøtter den tilsigtede ændring af den unges adfærd. I denne sammenhæng skal der ske en intensiveret opfølgning på den unges elevplan og en systematisk opfølgning på den unges skolefravær. Børn og skole er via den lokale skole ansvarlig for at UU orienteres. UU er ansvarlig for at understøtte den unge i at få udarbejdet en uddannelsesplan. Politiet har ansvaret for påkrævet efterforskning og herunder eventuel anholdelse af den unge. Ved afhøringerne skal Politiet sikre, at en repræsentant fra Familieafdelingen/Socialafdelingen bliver indkaldt, samt at forældrene/værgen er blevet indkaldt. Niveau 4: Personfarlig kriminalitet Eksempler på unge i niveau 4: Grov Vold Røveri Anvendelse af våben Ansvarlig for håndtering Politi Familieafdelingen
7 Socialafdelingen SSP UU Ungebasen Mandagsmødet Netværksmødet (PSP-mødet) Handling og parternes forpligtigelser Politiet underetter forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen i forbindelse med, at den unge skal sigtes, således forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen kan være til stede under afhøringen af den unge. Ved sigtelse på Gaden foretager Politiet efterfølgende underretning til forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen. I særlige tilfælde kan Politiet afvise, at forældrene/værgen er til stede under afhøringen. Familieafdelingen/Socialafdelingen er obligatoriske parter på dette niveau. Familieafdelingen/Socialafdelingen udarbejder indenfor 7 hverdage efter modtagelse af underretning fra Politiet en midlertidig handleplan. Hvis der ikke allerede er etableret et tværgående samarbejde omkring den unge, eller hvis det vurderes, at der er behov for en opfølgning på det nuværende samarbejde omkring den unge, skal Familieafdelingen/Socialafdelingen indkalde til et netværksmøde. Da Børn og Skole er ansvarlig for etablering af relevant skole- og fritidstilbud, er det en forudsætning, at skoleområdet deltager i relevante netværksmøder eller samarbejdsmøder på det relevante medarbejder/ledelsesniveau for at etablere et sådant tilbud, som understøtter den tilsigtede ændring af den unges adfærd. I denne sammenhæng skal der ske en intensiveret opfølgning på den unges elevplan og en systematisk opfølgning på den unges skolefravær. Børn og Skole er via den lokale skole ansvarlig for, at UU orienteres. UU er ansvarlig for at understøtte den unge i at få udarbejdet en uddannelsesplan. Politiet har ansvaret for påkrævet efterforskning og eventuel sigtelse af den unge. Ved afhøringerne skal Politiet sikre, at en repræsentant fra Familieafdelingen/Socialafdelingen bliver indkaldt, samt at forældrene/værgen er blevet indkaldt
8
115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret
115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret 115 møderne Socialdistriktsbaserede møder, hvor der udveksles oplysninger om kriminalitetstruede unge mellem politi og kommune
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereNOTAT. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
NOTAT Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Den 14. marts 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: 2012/0008264 Dok.nr.: 2012/0008264-8 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen
Læs mereKRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune
KRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune December 2016 Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service (Serviceloven)
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereSSP- ENKELTSAGSBEHANDLING. af børn og unge under 18 år S P
SSP- ENKELTSAGSBEHANDLING af børn og unge under 18 år S P... SKOLE... SOCIAL... POLITI FORORD Kriminalitetsforebyggelse og forebyggelse af børn og unges trivsel har en høj prioritet i Holstebro Kommune.
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereHANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE.
HANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE. Samarbejdet mellem Nordfyns kommune og Fyns Politi, bør indebære et standardiseret, skriftligt
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereENKELTSAGSBEHANDLING I SSP KØBENHAVN
ENKELTSAGSBEHANDLING I SSP KØBENHAVN INDHOLD Indledning side 3 Enkeltsagsbehandlingen i lokaludvalg og ledergrupper side 4 Niveau 1 Bekymrende adfærd side 5 Niveau 2 Førstegangskriminalitet side 7 Niveau
Læs mereENKELTSAGSBEHANDLING I SSP KØBENHAVN SSP KØBENHAVN
ENKELTSAGSBEHANDLING I SSP KØBENHAVN SSP KØBENHAVN 2 INDHOLD Indledning... 4 Enkeltsagsbehandlingen i lokaludvalg og ledergrupper... 7 Niveau 1 Bekymrende adfærd... 8 Niveau 2 Førstegangskriminalitet...
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereNår børn og unge har behov for støtte
Når børn og unge har behov for støtte Randers Kommunes sektorpolitik for familie- og handicapområdet Randers Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Tidlig indsats... 8 Inddragelse af barnet eller
Læs mereInformationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014
Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med
Læs mereSSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune
SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune Indhold Forord 1 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 2 Undervisningens placering 3 Undervisningen sigter på 4 Fase 1 5 Fase 2 6 Fase 3 7 Oversigt over
Læs mereHURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og unge, der kan være...
Om individorienteret forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i Køge Kommune Vejledning til alle ansatte, der arbejder med børn og unge op til 18 år > HURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og
Læs mereSammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune
Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret
Læs mereYOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereSammenhængende Børne- og ungepolitik
Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereRedskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet SSP-samarbejdet Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereOrganisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg
Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg Centrale aktører i SSP-samarbejdet SSP-styregruppen...1 SSP-konsulenten...1 Ungemedarbejderen på Silkeborg Ungdomsskole...2 Politiets forebyggelsesgruppe...3
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereVi løfter i fællesskab
Vi løfter i fællesskab Hvad er SSP... SSP er et tværfagligt samarbejde, der har til formål at opbygge og vedligeholde et lokalt netværk, der kan skabe gode og trygge rammer for alle samt forebygge, at
Læs mereKriminalpræventiv handleplan 2011-2014
Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Bornholms regionskommune 2011 1 Forord...3 Indledning...3 Visionen for arbejdet...3 Bornholm i tal...4 Lovgivning...5 Aktører i det kriminalpræventive arbejde...9
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereHvad er SSP. Skoler - Socialforvaltning - Politi. Samarbejde mellem:
Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler - Socialforvaltning - Politi Formål: At sikre de bedst mulige livsvilkår for børn og unge uden kriminalitet, misbrug og mistrivsel. Afdække årsagerne til at børn og
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereSSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI
HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HVAD ER? #FOKUS I Varetagelse af Helsingør Kommunes generelle forebyggelsesstrategi. Særlig indsats til unge som udviser risikoadfærd eller bekymringstegn
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereGenerel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune
Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereBørne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune
Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereAnalysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.
Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereSocialforvaltningen Rådhuset 1599 København V Att.: adm. direktør Anette Laigaard. Sagsnr
Socialforvaltningen Rådhuset 1599 København V Att.: adm. direktør Anette Laigaard 28-03-2008 Sagsnr. 2007-97660 Sendt pr. e-mail: SOFFaellespost@sof.kk.dk, Anette.Laigaard@sof.kk.dk og SOF_Tilsyn@sof.kk.dk
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereSSP Aabenraa Kommune
Kriminalpræventiv handleplan for Aabenraa kommune 2019-2020 Den Kriminalpræventiv handleplan for Aabenraa kommune 2019-2020 skal konkret vejlede og bibringe alle samarbejdspartnere en forståelse for den
Læs mereUnge på kanten. Projektbeskrivelse. Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016
Unge på kanten Projektbeskrivelse Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereHandleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune
Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereSSP/Opsøgende Team. Side 1
SSP/Opsøgende Team Side 1 Indholdsfortegnelse SSP/Opsøgende Team Baggrund for SSP/Opsøgende Teams arbejde Hvad gør vi og hvad kan du bruge os til? Trivselshåndbogen Social pejling Forældremøder...10 Rådgivning
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereVejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 10
Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 0 Forandringskompasset er Socialforvaltningens effektstyrings- og læringskoncept, som gør det muligt systematisk at følge med i borgerens trivsel
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereMÅLGRUPPE I FOKUS BORGERE FRA KRIMINELLE MILJØER I RISIKO FOR EKSTREMISME
MÅLGRUPPE I FOKUS Modellen har primært fokus på borgere fra kriminelle miljøer, der er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. Samtidigt har modellen fokus på yngre søskende til borgere
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereprofessi TUS onelle Tværgående UngeSAMArBeJde
professionelle TUS Tværgående UNGESAMARBEJDE ØSTJYLLANDS Hvad er TUS? TUS er en forkortelse af Tværgående UngeSamarbejde, og er et tværfagligt samarbejde mellem Aarhus kommune og Østjyllands Politi. TUS
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereSSP I MIDDELFART KOMMUNE
SSP I MIDDELFART KOMMUNE ORIENTERING TIL MEDARBEJDERE 2011 Forord Denne folder giver medarbejdere i Middelfart Kommune en generel orientering om SSP-arbejdet i kommunen. Denne folder skal suppleres med
Læs mereSAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012
Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereRingsted kommune Årsrapport 2012
Ringsted kommune Årsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 13 Side 20 Side 21 Indledning med hovedtendenser Ungdomskriminaliteten
Læs mereSeminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk
Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014 Indhold Hvordan I kan hjælpe os. Vores tilgang. De to spor i KOMspot. Spørgsmål og dialog. Hvordan I kan hjælpe os. Hvilke
Læs mereSYDØSTJYLLANDS. Samarbejdsplan Politiet i lokalsamfundet 2010
Samarbejdsplan Politiet i lokalsamfundet 2010 Denne plan omfatter samarbejdet mellem kommunerne og politiet, samt andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i Sydøstjylland.
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereFælles rusmiddelberedskabsplan
Fælles rusmiddelberedskabsplan - for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Side 1 af 6 Fælles rusmiddelberedskabsplan for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Tønder Gymnasium, Tønder Handelsskole, EUC
Læs mereKommunernes indsats på området for unge kriminelle
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 1 2 Sammenfatning og konklusion 2 2.1 Karakteristisk af barnet eller den unge
Læs mereUdlændinge, integrations og boligministeriet
1 Overblik over organisering af SSP-området i Assens Kommune Justitsministeriet Udlændinge, integrations og boligministeriet Ministerie for børn, undervisning og ligestilling NFC nationalt forebyggels
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereGenerel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune
Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mere