Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov"

Transkript

1 Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner.

2 2 Forord Denne 6. udgave af Nyt Dansk Udsyn er dedikeret til Hans Henningsen og hans helt specielle bidrag til folkeoplysningen, dannelse og uddannelse. Det har ofte været sådan, at Hans Henningsens tekster har været afgørende for samtidens forståelse af livsoplysningsbegrebet. Når han eksempelvis i bogen Mod til at undervise (Kvan 2001) beskriver livsoplysningsbegrebet helt konkret således Hvert eneste fag er dybest set en spændende fortælling om den gåde, menneskelivet er, og ethvert menneske har mulighed for at se sig selv som en del af denne sammenhæng. Sådan noget kunne Hans Henningsen. Han kunne formulere begreber direkte ind i praksis. Hans Henningsens tekster skaber forbindelser mellem klassiske filosofiske pædagogiske problemstillinger, den konkrete praktiske didaktik og fordringen til et politisk engagement. Folkeoplysningen er ikke partipolitisk, men altid politisk i den forstand, at der må protesteres mod umenneskelighed eller der må diskuteres om, hvordan og hvorfor vi kan og vil indrette vores samfund. Den franske Grundtvig-forsker Erica Simon opsummerer det i bogen, Og solen står med bonde op, De nordiske folkehøjskolers idehistorie, der udkom på det dengang (1989) eksisterende Askov Højskoles Forlag: begrebet folkelighed ( ) indeholderen spire til protest, protest mod elite-kulturen på Grundtvigs tid, protest i vor tid mod de dominerende kulturer, som kvæler de folkelige kulturer, protest mod de politiske privilegier, som går hånd i hånd med de kulturelle Som en af de få indenfor Højskolen de sidste årtier formulerede Hans Henningsen en virkelig politisk protest, der pegede på pædagogiske og etiske problemstillinger, som vi aldrig må reducere til et spørgsmål om rene metoder, teknologier eller ideologier. Denne udgave af Nyt Dansk Udsyn taler helt for sig selv: Hans Henningsens tekster kan være forarbejde til senere bøger, men disse fremstår uanset som selvstændige perler i dansk folkeoplysning. Med venlig hilsen Iben Benedikte Valentin Jensen og Leo Komischke-Konnerup 2

3 3 Indholdsfortegnelse: Forholdet mellem uddannelse og oplysning (2008)...side 5 Dannelse og uddannelse (1998)..side 11 Folkeskolens filosofi: Idealer, tendenser, kritik (2008).side 30 På forlaget Nyt Dansk Udsyn er udgivet: Er oplysningens tid forbi 27 artikler fra Højskolen af Hans Henningsen, 2013 og på andre forlag bla. følgende bøger af Hans Henningsen: Folkelige temaer hos Grundtvig og Løgstrup,1983 Højskolens fronter, 1990 Demokrati og eksistens et personligt tilbageblik, 2001 Tilværelsesoplysning Et grundtema hos K. E. Løgstrup, 2002 Knud Hansen. En legende i dansk åndsliv,

4 4 4

5 5 Forholdet mellem uddannelse og oplysning (2008) Hans Henningsen var engageret i fredbevægelse og samarbejdede med den japanske buddhist filosof, forfatter, digter og fredskæmper Daisaku Ikeda, der er præsident for Soka Gakkai International (SGI). Mellem 2004 og 2008 førte Ikeda og Hans Henningsen en skriftlig dialog, der også er oversat til henholdsvis engelsk og japansk, og som udkom med titlen Dialog mellem øst og vest i Den udvikling, samfundet i dag er inde i, gør det nødvendigt grundigt at overveje forholdet mellem de to størrelser oplysning og uddannelse. Det har ikke altid været helt så nødvendigt, som det er i dag. Når det er anderledes nu, skyldes det, den enorme efterspørgsel efter funktionel viden, som der er i det højteknologiske og højt specialiserede samfund. Det er alt sammen meget forklarligt, men burde dog give anledning til alvorlig eftertanke. Langt mere end det faktisk er tilfældet, ikke mindst på højeste sted. Vi har set en udvikling, hvor hensyn og overvejelser, som før var i forgrunden, når man talte om skole og uddannelse, i dag er stillet helt i skyggen. En lang række ord og begreber, som tidligere var uundværlige, lyder pludselig mærkeligt gammeldags. Det er ord som dannelse og oplysning, ja egentlig også både undervisning og studium. Begrebet uddannelse er blevet enerådende og altdominerende. I 1978 skiftede Folketingets undervisningsudvalg navn til uddannelsesudvalg. Det værste var, at ingen rigtig opdagede det. Det fik lov at ske i al ubemærkethed, blot som en sproglig ajourføring, men i virkeligheden var der tale om et skred. Det samfund, vi i dag lever i, er i væsentlig grad et produkt af oplysningstiden. Når man dengang talte om oplysning, var det i høj grad med tanke på den i dag så højt besungne nytteværdi fra tanke til faktura, som det hedder. Men dengang var man samtidig fuldt og fast overbevist om, at alt det andet ville følge med, en dybere forståelse af tingenes sammenhæng, velfærd, lykke, fred og humanitet. Man forestillede sig ikke i sin vildeste fantasi, at nyttehensynet kunne gå enegang. Men deri tog man fejl. Videnskabsdyrkerne viste sig kun alt for villige til at gå i effektivitetens og magtens tjeneste og til at blive brugt til alt andet end de ædle bestræbelser, som havde været oplysningstidens drøm. 5

6 6 Derfor må man skelne, hvor man dengang ikke skelnede. Uddannelse fører ikke med sikkerhed frem til det gode, men kan lige så godt blive brugt til særdeles destruktive formål. Det ved i dag alle. Efter alt hvad der er passeret i verden i det 20ende århundrede, kan ingen længere være i tvivl om det. Men så meget mere forstemmende er det, at man i det 21. århundrede, i hvert fald i vor del af verden, ikke klart vil forstå, at ét er uddannelse og funktionel viden, noget andet er oplysning. Hvori består da oplysning, til forskel fra den blot funktionelle viden og uddannelse? Skal der svares meget kort på dette spørgsmål, må svaret være, at hvad der først og fremmest karakteriserer oplysningen, er spørgsmålet efter sammenhæng, sammenhængen mellem fagene og sammenhængen med alt det i livet, som ikke er fag. Som sagt før, det er helt klart og forståeligt, hvorfor oplysningen er trængt i nutidens uddannelsessamfund. Men det rokker ikke ved det faktum, at skal fred, frihed, demokrati og humanitet bestå, så beror det mere på oplysning end på faglig viden. Det er det, den i øjeblikket noget forkomne højskolebevægelse påstår, og det er det samme en lang række førende tænkere over hele verden siger. Fra politikerne hører vi det sjældnere, alt for sjældent, og det er med til at påvirke hele mentaliteten i samfundet i en forkert retning. Vore demokratiske politikere burde i langt højere grad tænke på, at hele det grundlag, demokratiet hviler på, mere er skabt af oplysning end af uddannelse, og at det kun kan opretholdes i kraft af oplysning. De taler om sammenhængskraft, men sammenhængskraft er ikke et produkt af uddannelse. Sammenhængskraft er et produkt af horisont og omtanke, og som Grundtvig rigtig så, af viden om hinanden. Men det er vigtigt at bemærke, at når Grundtvig talte om højskole og vekselvirkning, så talte han aldrig om, at vekselvirkningen skulle munde ud i en enighed om nogle fælles værdier eller noget af den slags. Han kendte vel overhovedet ikke noget til det med værdier. Målet var egentlig slet ikke, at man skulle blive enige, men derimod at man skulle kende hinanden og hinandens meninger, særpræg og baggrund. Det skaber sammenhængskraft. Og det er den sammenhængskraft, der kan bære et samfund. 6

7 7 Danskerne var jo i øvrigt heller ikke noget homogent folkefærd i 1830 erne, da tankerne om en demokratisk samfundsordning begyndte at vinde indpas, og Grundtvig skrev om vekselvirkningen, ja homogeniteten var måske endda mindre end den er i dag. Nogle var byfolk, andre bønder, det var dengang en afgørende forskel, riget var den dansk-slesvigholstenske helstat, nogle talte dansk, andre talte tysk, og hvad religionen angik, havde Grundtvig for længst måttet konstatere, hvad han kaldte den kirkelige skilsmisse. Den religiøse enhed var ikke længere til stede. Hvad det skulle dreje sig om på højskolen, var ikke, at man skulle prøve at reparere på mangfoldigheden, tværtimod, udviklingen af mangfoldighed hører livet til, ja befordrer livet, mente han, gør livet rigere. Hvad det drejede sig om, var derimod, at grupperne og meningerne skulle indgå i en levende vekselvirkning med hinanden. Gennem det sidste år godt og vel har jeg haft fornøjelsen af at føre nogle samtaler med præsident Ikeda, i anledning af hvis 80 årsdag vi er samlet her. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på disse samtaler i detaljer, men kun nævne et par ting, som klart viser med hvilken kraft og uforfærdethed, Ikeda forfægter oplysningens sag. Den ene ting, jeg vil nævne, er hans tanke om, at Montesquieu s principper om magtens tre-deling i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt, egentlig burde suppleres med et fjerde princip, nemlig om skolens selvstændighed skolen taget i videste forstand. Det leder uvilkårligt tanken hen på Grundtvig, der også talte om skolen som en selvstændig instans i samfundet. Der er, sagde han, tre sådanne instanser i ethvert samfund: stat, skole og kirke. Her er ordet kirke også taget i videste forstand, d.v.s. i betydningen: religionen. De tre instanser er ikke adskilt ved vandtætte skodder, så de ikke kan befrugte hinanden, men ingen af dem må herske over de andre. Hvilket jo desværre gennemgående har været tilfældet gennem hele verdenshistorien, i alle verdensdele. Men de tre instanser må leve med hinanden i fri vekselvirkning. Det andet, der skal nævnes, er Ikedas udsagn om, at skolen ikke er til for samfundets skyld, men at det forholder sig lige omvendt. Staten er til for skolens skyld, for oplysningens skyld. Det forekommer, som klimaet er i dag, en stærkt provokerende tanke. Sæt folkebibliotekerne i stedet for skolen, så forstår man tankegangen. De eksisterer endnu - ingen ved hvor længe. Deres nytteværdi er tvivlsom, mener nok nogle. For de er netop ikke til for samfundets eller 7

8 8 statens skyld, men det er omvendt. Og sådan skal det være, synes endnu nogle. Sådan tænkte man også om skolen indtil for ganske få år siden. I det Danmark, Ikeda stadig forbinder med Danmark. Men noget har ændret sig. Og derfor lyder det så kontroversielt, hvad han siger. Men sådan har mange også engang tænkt i Danmark I 1981 holdt K.E. Løgstrup et foredrag på Danmarks Lærerhøjskole om skolen opgave. Heri hævdede han, at uddannelse nok hører med til skolens opgaver, men uddannelse er ikke hovedopgaven. Hovedopgaven er oplysning. Uddannelsen er, som han sagde, et afkast af oplysningen - en påstand ligeså uhyrlig efter nutidens målestok som Ikedas. Men det er værd at lægge mærke til, at Løgstrup ikke på det punkt blev modsagt af nogen i forsamlingen. Her var tilsyneladende alle enige med ham. Grundtvig talte som nævnt om vekselvirkning. Ikeda taler om dialog, og der er et slægtskab mellem de to begreber. Vekselvirkningen var grundlaget for den sammenhængskraft i samfundet, som lå Grundtvig meget på sinde. Mærkeligt at så mange i dag bruger dette udtryk, samtidig med at så få forbinder det med Grundtvig og højskolen. Men vekselvirkning var for Grundtvig også måden, hvorpå samfundet skulle omgås sagkundskaben og teknologien, som dengang stod på et beskedent stade i Danmark. Men Grundtvig var meget forudseende på dette punkt, i den grad at man endnu lang tid efter ikke rigtig forstod, hvad det egentlig var, han talte om. Så nogle særdeles væsentlige betragtninger over, hvad Grundtvig kaldte det moderne maskinvæsen, fik lov til at samle støv i arkiverne i mere end 100 år. De pågældende manuskripter blev først trykt i 1983, 200-året for Grundtvigs fødsel. Grundtvig havde i perioden tre gange været i England, og England beundrede han, skønt der unægtelig også var en bagside af medaljen: Englænderne træller for øjeblikket uden at tænke på fremtiden, skrev han. De ser på gevinsterne uden at tænke på midlerne. De ofrer mennesker i hundredtusindtal til maskineriet, og staten har de forvandlet til en Pengeherskabets Hovedfæstning, hvis Volde er opkastede af Folkets odelsjord, og hvis Grave er fyldte med Fattigfolks Blod. Men trods alt troede han på, at de derovre med industrialiseringen var på rette vej, og at de ville være i stand til at korrigere deres fejl. Herhjemme ville han forebygge fejludviklinger ved oprettelse af en afdeling for, hvad man i dag kalder teknologivurdering i tilknytning til den højskole, han foreslog indrettet i Sorø. 8

9 9 Han kaldte denne afdeling for Prøvestenen, Her skulle den nye teknologi udstilles, så man kunne tage den i øjesyn og diskutere dens brugbarhed og konsekvenser. Dette illustrerer meget klart Grundtvigs oplysningsforståelse. Oplysning er ikke, at de kloge belærer de mindre kloge, men oplysning er derimod at få sagen eller tingen frem i lyset, så vi alle kan se den og ytre os og stille spørgsmål til den. Det er her, i dette forum, midt på gulvet så at sige, sagkundskaben må give møde og må finde sig i at blive spurgt ud og svare på indvendinger, det er her, sagen ses i en større sammenhæng. Også religion har optaget en del af den dialog, vi har haft, og som stadig er i gang. Overalt rejses i disse år spørgsmålet om forholdet mellem religion og samfund og religion og politik. Forestillingen om, at religionen kan holdes uden for samfundet og det offentlige rum, som man siger, har længe været en udbredte opfattelse, i hvert fald i Europa. Hvis jeg igen må vende tilbage til Grundtvig, så var han af den opfattelse, at religionen er en side af menneskelivet, ikke en bestemt religion, men religion som en dimension af tilværelsen. Dette hævdede han samtidig med, at han havde noteret sig den religiøse skilsmisse som et vilkår i nutiden. Men hvordan hænger tingene så sammen? Jo, som allerede sagt, religionen må eksistere i fri og levende vekselvirkning med stat og skole og alt andet, som hører med til samfundet og kulturen. Religionen kan volde mange problemer mellem mennesker og problemer i samfundet. Men problemerne hidrører for det meste fra den omstændighed, at religion er et ypperligt middel til at få magt over andre, hvad enten det er staten eller paven, politikere eller andre, som bevidst eller ubevidst bruger dette middel. Derfor bør enhver henvisning til religiøse krav eller påbud være bandlyst i staten. På den anden side rummer religionen oplysning om livet, ikke kun for de troende eller indviede, men en oplysning, som kan være til gavn for enhver, en oplysning, som blandt andet er med til at fastholde, at staten ikke er den absolutte magt i verden, at livet i bund og grund ikke er et samfundsprodukt, at verden er et under, og alt liv agtelse værd. Jeg tror ikke, religionens bidrag til oplysningen kan undværes. Jeg har drøftet dette med Ikeda, og vi er meget enige på dette punkt. Noget andet er, om religionens bidrag til kulturen kan opretholdes, blot som overlevering, uden en stadig levende religion. Ingen ved det, men mange har nok deres tvivl om, at det vil være muligt, og det kan være noget af forklaringen på religionens genkomst i en tid, hvor man troede, at den var ved at forsvinde. 9

10 10 Det håber stadig nogle og kæmper for det. Alligevel tror jeg, at religionen i fremtiden vil spille en væsentlig rolle i verden, en globaliseret verden, hvor verdensreligionerne alle er begrænsede regionalt, samtidig med at de hver især gør krav på universel gyldighed. Men det gør sandheden jo altid, også den filosofiske sandhed. Sandheden er altid én og kun én. Men ingen sandhed kan være sandhed, uden at den er åben for modsigelse i fri vekselvirkning. Jeg kan ikke se andet, end at noget i den retning må være formlen for en mulig global fremtid for menneskeheden. Og netop det så Grundtvig for snart 200 år siden. Han hyldede ikke tanken om, at vi alle helst skulle være ens og svare til de samme standarder, før der kan blive noget fællesskab mellem mennesker eller nationer. Tværtimod, han frygtede mere ensartetheden end forskelligheden. Ja, han havde i virkeligheden den opfattelse, at fællesskabet forudsætter forskellighed. Alt det forskellige, alt det folkelige, som han sagde, vil til sidst forenes i det almenmenneskelige. Det står helt klart i højskoleskrifterne. Men det almenmenneskelige består ikke i ensartethed eller ens meninger. Det er vigtigt at fastholde. Grundtvig var universalist, og det var han, fordi han var en kristen tænker. At betragte ham som en slags nationalist, hvad nogle har gjort og gør er forfejlet. Men han var som nævnt også af den opfattelse, at det universale bæres af forskelligheden og ikke af ensartetheden. Kend dig selv, sagde de gamle filosoffer. Kend også din nabo, føjer Grundtvig til. Det er grundlaget for fred i verden, og det forudsætter mere end uddannelse. Selv det højeste uddannelsesniveau i hele verden vil ikke være tilstrækkeligt. Fred, frihed og demokrati forudsætter oplysning. Den forståelse er også medindbefattet, når Ikeda bruger det engelske ord education. Han er en af de få ledende skikkelser i verden i dag, der tør sige det, og som altid har sagt det, i Makiguchis spor, og bliver ved at sige det. Derfor skylder alle, der er engageret i oplysning, ham en stor tak og hyldest i anledning af den just passerede 80 års dag. Og til de unge i dag vil også jeg sige: Fortsæt i det spor, hold ud, tab ikke modet. Oplysning og vekselvirkning er det eneste håb for menneskeheden. 10

11 11 (Hans Henningsen under en af mange rejser til Japan) 11

12 12 Dannelse og uddannelse (1997) Hans Henningsen var uddannet cand. theol. og forhenværende præst, højskolelærer, seminarielektor og højskoleforstander samt bl.a med til revisionen af læreruddannelsen , i bestyrelsen for Ribe Statsseminarium ( fra 2000 CVU-Vest), formand , formandspladsen i Seminariernes Bestyrelsesforening og medlem af Seminarierådet I 1979 skiftede Folketingets undervisningsudvalg navn til Folketingets uddannelsesudvalg. Det signalerede en forandring - i tankegangen - i kølvandet af det dokument, som Folketinget i samlingen forud var blevet konfronteret med, nemlig U90, udarbejdet af det dengang eksisterende centrale uddannelsesråd CUR. I dette dokument holdt sociologiseringen for alvor sit indtog i den pædagogiske begrebsverden i bred forstand. Opdragelse hed fra nu af socialisering, undervisning uddannelse, og dannelse var der egentlig ikke noget der hed. Men begreb uddannelse, eller kvalificering, som man foretrak at kalde det, var ikke så snævert, som det siden blev. Nok var U90 en bekendelse til uddannelsessamfundet, ja i så henseende kulminationen af en udvikling, der var begyndt tidligt i1960 erne, men der var her på højdepunktet af denne udvikling endnu råd til at tale om en uddannelse til livet, ikke bare arbejds- og erhvervslivet. Der 3 andre liv, som skulle tilgodeses, samfundslivet, familielivet og fritidslivet, i alt talte man om 4 liv, hverken mere eller mindre. Men hedder det i skriftet, det kan i visse situationer være det vigtigste at være kvalificeret til de 3 sidstnævnte liv. Altså en betydelig rummelighed i forhold til, hvad man i dag almindeligvis lægger i begreberne kvalificering og uddannelse. Med andre ord, de vise CUR-fyrster omkring Ritt Bjerregaard fik ikke ret i deres forhåbninger til 90 erne. 12

13 13 Vi bliver et øjeblik endnu ved deres rapport: I alle overvejelser over, hvad der skal læres i de forskellige fag, og hvilke færdigheder der skal erhverves, er det nødvendigt at stille spørgsmålene: Hvor i livet får dette betydning? hedder det, og videre: Hvad er det for en slags situationer, hvor man får brug for at vide eller kunne det? Det er tillige nødvendigt at spørge, om de unge også bliver sat i stand til at læse videre selv og i det hele taget udvikle sig gennem hele livet. Altså med et slagord fra højskoleverdenen, om de bliver sat i gang, så de aldrig går i stå mere. Det drejede sig om at lære for livet, og væsentlighedskriteriet kunne minde om, hvad Grundtvig kaldte livets tarv. Overfladisk set kunne det næsten se ud, som om der her forelå en slags moderniseret udgave af grundtvigske skoletanker. Men baggrunden er en helt anden. For det første er det tanken om life-long learning, der spillede en betydelig rolle allerede i 60 erne, men i en anden form end i dag. For det andet er det ideen om funktionel indlæring. Den går tilbage til pragmatismen og især John Deweys principper fra begyndelsen af århundredet. Lad os kort se på de to strømninger hver for sig, selv om de i den historiske udvikling er tæt forbundne. Life-long learning var en ide, der i 60 erne, ikke mindst inden for voksenundervisningens område blev dyrket som noget, der mindede om et dannelsesideal. Livslang læring blev opfattet som noget i høj grad personlighedsudviklende. Livslang læring kunne man leve og dø på. Et sted i bogen Future Chok beretter forfatteren, den amerikanske journalist Alvin Toffler: En vinteraften var jeg vidne til, hvordan der gik et sus gennem undervisningslokalet, da en hvidhåret mand forklarede, hvorfor han var kommet for at høre mit foredrag om fremtidens sociologi. Blandt deltagerne var professionelle langtidsplanlæggere, ledelserne fra større fonde, forlag og forskningscentre. Hver deltager redegjorde for formålet med sin tilstedeværelse. Til sidst kom turen til den lille mand i hjørnet. Mit navn er Charles Stein, sagde han. Jeg er 77 år, og jeg vil gerne opnå, hvad jeg ikke fik mulighed for som ung. Jeg vil vide noget om fremtiden. Jeg vil dø, som et menneske, der har fået en uddannelse. Den pludselige tavshed, der fulgte vil ingen af de tilstedeværende nogensinde kunne glemme, forklarer Toffler. Her faldt alle forsvarsværker af grader, titler og prestige. Jeg håber, at hr. Stein stadig lever, at han nyder sin fremtid og lærer andre, hvad han belærte os om den aften. 13

14 14 Hos Toffler er virkelighed lig med forandring. Ved at sige ja til forandringen bliver man sandt menneske, et dannet menneske. Forandring har fået status af en slags metafysisk begreb. Alting forandrer sig. Ja, sandt nok sagde Adorno, alting forandrer sig - undtagen det hele. Nu er det et par årtier siden, og vi der hører det i dag og ved lidt om, hvor denne dynamisme førte hen, kan undre os over naiviteten i denne uddannelsesidealisme - eller rettere -religion. Den affødte forestillingen om, at det vigtigste ikke var, hvad man lærte, men at man lærte at lære. Så man kunne være fleksibel og omstillingsparat og ikke hæmmet af nogen dødvægt af forældet viden. Ideen om livslang læring lever stadig og spiller også i dag en betydelig rolle, men troen på den formale dannelsesværdi af dette princip er trængt i baggrunden til fordel for en opfattelse af livslang læring som en fortløbende deltagelse i kurser og moduler, der sætter individet i stand til enten at blive på arbejdsmarkedet eller komme ind igen i et nyt job efter en arbejdsløshedsperiode. Livslang læring er i dag mere et spørgsmål om simpel overlevelse end om personlig udvikling. Dannelsesaspektet af dette begreb er nærmest gået fløjten. Det samme er sket, hvad angår ideen om funktionel indlæring, der har sit udspring i amerikansk pragmatisme o. århundredskiftet. Modellen var naturvidenskabernes eksperimentelle metode. Alting måles her på, hvad det udretter. Det er ved at se bort fra alt andet end hvad der kan udrettes med en teori, et begreb en tanke osv. at naturvidenskaberne har kunnet gøre så enorme fremskridt. Altså var der al mulig grund til at tro, at noget tilsvarende vil kunne opnås også på alle andre områder. Hvis man f. eks. også på moralens område kunne nå til at betragte normer og sandheder som redskaber til at gøre livet stadig bedre og mere hensigtsmæssigt, så ville det gode liv og det gode samfund ikke længere være noget, man var henvist til at drømme om og filosofere om, men det ville da kunne skabes på samme måde, som industrien gør fremskridt, og på samme måde, som man forvandler ørkener til dyrket land. Med andre ord, hvis man blot kunne holde op med at fortabe sig i spørgsmål som, hvad der er det godes væsen, det højeste gode, hvad der er godt i sig selv og lignende, ligesom naturvidenskabsmanden for længst er ophørt med at fundere over naturens væsen, så ville man kunne koncentrere sig om det eneste væsentlige, nemlig hvad der er godt for 14

15 15 mennesket. Og det er ikke een ting, men mange ting. Det gode er det, der giver enhver de optimale muligheder for at udvikle og udfolde alle sine evner og anlæg gennem en mangfoldighed af forskellige aktiviteter. Det højeste gode bliver altså den alsidige vækst og udvikling stort set som det blev formuleret i formålsparagraffen i folkeskoleloven af Denne formålsformulering betød et radikalt brud med tænkemåden i Jørgen Jørgensens formålscirkulære af 1941, som i øvrigt blev gentaget uændret efter skolelovsreformen i I 1975 var tonen blevet en anden. En sammenligning med Jørgen Jørgensens cirkulære er interessant. I det stod adskilligt både om historien og kulturen, om "respekt for andres meninger" og om "ærbødighed for naturen". Men altsammen - det sidste indbefattet - forsvandt det i to år efter oliekrisen, netop som miljø- og ressourceproblemerne var på vej til at blive tidens brændende spørgsmål. Man må uvilkårligt spørge, hvor er "verden" blevet af i de mange ord. - Hvor er historien, genstanden, sagen, alt hvad der er forudsat, når man bruger ord som forståelse, opmærksomhed, erkendelse o.l. Det er næppe nogen tilfældighed, at ingen af disse ord forekommer i den ellers ganske fyldige tekst. I et stort og altomfattende kulturelt vacuum overlades den enkelte elev til sin egen alsidige udvikling. Men ikke længere - som hos Grundtvig - og Jørgen Jørgensen - "med øjet opladt for alt stort og skønt herneden". Forud for lovforslages fremsættelse gik en konference, afholdt af undervisningsminister Knud Heinesen i Helsingør i Her skulle man indkredse et mere tidssvarende fælles værdigrundlag for skolens arbejde, men også med det mere fundamentale spørgsmål, om skolen overhovedet skal påtage sig at opdrage børnene..." Noget alternativt værdigrundlag lykkedes det ikke at fremskaffe, og man valgte da at klare sig uden. I et pluralistisk samfund, hed det, hvor meningerne er så forskellige, som tilfældet er, må skolen meningsmæssigt være neutral, og målet for opdragelsen må være at gøre det muligt for den enkelte elev selv at tage stilling til væsentlige livsspørgsmål. Tankegangen afspejler den almindelige pædagogiske tendens i tiden. Nøgleordene var selvvirksomhed, deltagerstyring, problemorientering, samfundsrelevans m.m. Principper, som set i en større sammenhæng absolut ikke var revolutionerende. Tværtimod, disse principper var i 15

16 16 eminent grad udtryk for et menneskesyn og en virkelighedsopfattelse, der havde haft sin bedste tid. At alt skulle dreje sig om eleven "selv", hvad eleven selv kan, selv vælger, selv tænker og selv finder ud af, kort sagt om menneskets selvudfoldelse, hvad mærkeligt var der ved det i en kultur, hvis overordnede princip i lang tid havde været ganske det samme, en kultur, hvor samtid og samfund var blevet til hele virkeligheden, og hvor naturen først blev opdaget - eller rettere genopdaget - nærmest ved en tilfældighed, da man begyndte at få "problemer" med den. Selvvirksomhedens princip har bragt nye metoder ind i skolen. Men det kan ikke stå alene, uden at man havner i den ensidighed, som Peter Kemp med et rammende udtryk har betegnet som "pædagogisk pietisme". Pietismen bygger jo på den forestilling, at kriteriet for om man er frelst er, hvordan man har det med sig selv. Den pædagogiske pietisme er, siger Peter Kemp " en ulykkelig illusion"... den tier om de fag, der skulle levere indholdet... I stedet lader man som om indholdet kan komme fra eleverne selv... Man tør ikke indbyde dem til en kulturel verden, hvori kommunikationen kan finde sted. Kulturen og dannelsen må de arme elever selv finde ud af at skaffe sig. Men er det da så mærkeligt, at kommunikationen ofte mislykkes?" De overordnede dannelsesmål i 75-loven var opdragelse til selvstændighed og demokrati. Med U 90 kom ligheden til både som dannelsesideal og som uddannelsespolitisk målsætning. Men da man også begyndte at fundere over værdierne, stødte man på nærmest uoverstigelige vanskeligheder. Ingen socialisering kan foregå uden påvirkning. Men hvilken værdimæssig påvirkning kunne forbindes med et demokratisk samfund? Og hvor gik grænserne for tolerancen - og selvstændigheden? Svaret var klart. Hvad der ikke kan accepteres er - citat - afstandtagen ud fra et andet sæt værdinormer end det officielt accepterede. Og dermed er alt sagt om, hvor man i 1978 på officielt niveau i uddannelsespolitikken befandt sig i forhold til det danske samfunds - ja hele den vestlige verdens frihedstraditioner. Opdragelse til demokrati og frisind må bygge på noget andet, hvis det overhovedet er muligt. Det vender vi tilbage til. 16

17 17 Hvad U90 havde at sige om kultur og værdier svarer til, hvad ethvert lukket eller totalitært samfund ville kunne sige, og har ingen dannelsesmæssig relevans. Hertil kommer, at skriftet markerede afslutningen på den periode, hvor man overvurderede dannelseseffekten af metoder, problemløsning, funktionel indlæring, projektarbejde osv. kunne gøre det ud for dannelse. Og også afslutningen på den endnu længerevarende periode, hvor pædagogikken var hildet i den vildfarelse, at den kunne tage videnskaben som norm. Denne periode strækker sig i virkeligheden helt tilbage til århundredskiftet. Men enhver videnskabelig tilgang til verden kommer i stand ved reduktion. Det ved enhver nu til dags. Netop den eksperimentelle naturvidenskab bygger på ganske gevaldige reduktioner. Så man kommer ikke virkeligheden i konkret forstand nærmere ad den vej. Derfor er dannelses-debatten igen blevet højaktuel. Ja, så meget mere aktuel som det foreløbige resultat af metodeideologiernes collaps er blevet en blind faglighedsdyrkelse, som vi nys har set et eksempel på det i undervisningsministerens oplæg til ny læreruddannelseslov. I de senere år er man da også igen begyndt igen at diskutere dannelse ud fra dannelsesindholdet. Altså under synspunktet: Hvad skal man vide eller kunne for at være dannet. Hvad hører med til almen dannelse. Hertil regnede man førhen en vis klassisk dannelse, et kendskab til kunstens, musikkens og litteraturens historie samt de vigtigste historiske navne og årstal, eller som filosoffen Karl Popper siger det et sted: til almindelig dannelse hører den internationale forbrydelses og massemordets historie. Derimod ikke kendskabet til videnskabens historie, i særdeleshed ikke naturvidenskabens og slet ikke teknikkens udvikling. Det har snarere været sådan, i visse kredse i hvert fald, at ville man gælde for et dannet menneske, så skulle man ikke røbe for meget kendskab til teknik og mekanik og den slags. Heller ikke viden om samfundet har traditionelt hørt med til almindelig dannelse, derimod nok en vis geografisk viden om byer, floder o. l. Det var som bekendt rent galt forleden år, da det kom undervisningsministeren for øre, at ikke alle unge mennesker vidste, hvor Sønderborg lå. Alt i alt må man konstatere, at opfattelsen af dannelsesindholdet overvejende har været bestemt af en humanistisk tradition, for ikke at sige humanistisk bornerthed. Det er klart, at 17

18 18 den problem- og projektorienterede undervisningsform ikke har gjort det lettere at holde kronologi - og sammenhænge fast. Det må der rettes op på. Deri er vel alle i dag enige. Men hvordan. Hvad hører med til almendannelse. Kan man lave en fortegnelse over dannelsesindholdet. Det har været forsøgt, så vidt jeg ved, hvad angår dansk litteratur. Når det gælder historien har man mig bekendt ikke forsøgt noget lignende, vel bl. a. af den grund, Popper antyder. Historie er noget meget videre end blot den politiske historie, historien om magtspillet. I folkehøjskolens begreb om dannelse har historien altid spillet en hovedrolle, men netop i bredere forstand, som den virkelighed inden for hvilken al menneskelig virksomhed foregår. Ja, højskolen ville det ligge fjernt at opstille nogle konkrete normer for, hvad der hører med til almen dannelse. Derfor er dette begreb også forladt i den nyeste højskolelov. Her tales i stedet om folkelig oplysning. Den tidligere undervisningsministers omsorg for registreringen af værdier og grundlæggende kundskaber var også et forsøg på at give indhold til et dannelsesbegreb. Bertel Haarder nedsatte i 1987 et "perspektivudvalg" til at overveje, hvilke grundlæggende kundskaber og "almene værdier" skolen skulle give danskerne med ind i det 21. århundrede. Resultatet blev en beskrivelse af omkring 30 "værdier". Men når det gælder spørgsmålet om, hvoraf etik og "værdier" egentlig udspringer, synes perspektivudvalget at have været noget i vildrede. Det sociologiske begreb værdier egner sig ikke til at komme sagen nærmere. For ca. 10 år siden kom i USA en alarmerende rapport om, hvor sløjt det stod til med den basale viden hos amerikansk ungdom. Det satte, som det plejer at ske, en kædereaktion i gang, som også herhjemme førte til en diskussion om grundlæggende kundskaber og paratviden, og undervisningsministeriet udgav et lille skrift om sagen. Grundlæggende kundskaber er, siges det i dette temahæfte, den viden, der er nødvendig, for at et demokratisk samfund og en demokratisk samtale kan fungere. Jeg citerer: "Dansk skolesyn bygger på en enhedsskole, der formidler almen viden, som skal være parat for alle, der går ind i folkelige sammenhænge, det vil sige, er parat til at påtage sig et medansvar for fælles opgaver." Gad vist om man kunne have fundet på at udtrykke sig på denne måde om grundlæggende kundskaber, hvis ikke Grundtvigs højskoletanke havde eksisteret. Det er i hvert fald meget 18

19 19 forskelligt fra, hvad man i Amerika lagde vægt på, og det fik da heller ingen betydning for den videre diskussion om dannelse og faglighed. Men ikke desto mindre er det vigtigt at fastholde det synspunkt, at til almendannelse hører i allerhøjeste grad sansen for og evnen til at tage del i en samtale, hvor alle har ret til at tale med, hvor også fagene og specialisterne kan tale med og bør gøre det. Men samtidig er det en samtale, hvor der er andet, der er vigtigt, end det specialister, fag og videnskaber har at sige. Det er den samtale, der står som det centrale i Grundtvigs begreb om "folkelig oplysning". Det er den levende vekselvirkning. Altså, almendannelsen er ikke først og fremmest noget fagligt, men derimod en vekselvirkning, hvor viden og færdigheder kun kommer ind som dannelseselementer, hvor sådanne elementer er nødvendige orienteringspunkter for at kunne deltage i samtalen. Vi lever i en tid, hvor store og indlysende folkelige spørgsmål trænger sig på - i endnu højere grad end på Grundtvigs tid, spørgsmål og opgaver, der er væsentlige, men samtidig af en sådan art, at ingen videnskab, intet parti, ingen filosofi eller religion kan klare dem alene. I dag melder sig spørgsmål efter spørgsmål af dybt alvorlig karakter, som ingen videnskab har svaret på. Og der vil blive flere i fremtiden. Man nedsætter etiske råd til at rådgive lovgivningsmagten, men først og fremmest til at stimulere den almindelige, offentlige dvs. folkelige - opmærksomhed og debat om alt det, der her nødvendigvis må tages stilling til i samfundet. Men er der i vor tids pluralistiske samfund overhovedet nogen realitet i denne snak om samtale. Er det, når alt kommer til alt, ikke denne grundtvigske og Hal Koch ske idé, der har stået i vejen for udviklingen i det danske samfund. Det hævdede som bekendt Henning Fonsmark i bogen Historien om den danske utopi for få år siden. Er der nogen, der har bidraget til udviklingen af det usunde trivsels- og velfærdssamfund, så er det netop højskoledemokraterne, mener han. Og til dem hører foruden de to nævnte også folk som K.B. Andersen, Nyboe Andersen, en række samtidige politikere, og højskolemændene J. Th. Arnfred og Hans Lund samt K.E. Løgstrup. Hvad der forener dem er den efter Fonsmarks mening falske og farlige forestilling om det folkelige fællesskab, altså at vi trods 19

20 20 forskellighederne kan tale sammen og bør ulejlige os med det. Jeg tror, at netop her går en af de allervigtigste fronter i kulturkampen i dag, både i samfundet og i skolen. Bevidstheden om denne problemstilling var totalt fraværende både da folkeskoleloven af 1975 blev til og i det senere centrale uddannelsesråd. Pluralisme og demokrati fremstilles undertiden som to alen ud af et stykke. Intet kan være mere galt. Det er sandt, at demokratiet tillader mangfoldigheden, i anskuelser, tro og politiske standpunkter, ja man kan vel gå endnu videre og sige, at demokratiet også gerne skulle fremme mangfoldigheden, d.v.s. at hvert individ og hver gruppe af mennesker får mulighed for at udfolde sig i frihed. Men fører det til, at den enkelte meningsgruppe stiller sig uden for samtalen og kun tolererer de andre, så bliver demokratiet nedskrevet til blot og bar sameksistens, og hvordan skal man egentlig så få klaret de fælles opgaver, som talen var om før. Der er for mig at se en fundamental modsætning mellem pluralismen som ideologi og begrebet om almen dannelse. Hvis pluralismen sejrer, bliver enhver tale om almen dannelse illusorisk. Det er sandt nok, at vi har forskellige meninger, men de allerfleste forskellige meninger er forskellige meninger om den samme sag, f. eks. hvad vi skal stille op med et problem, som teknologien rejser, det kan være den medicinske teknologi eller andet. Man skal passe på ikke at glemme, at der i de allerfleste tilfælde er noget ganske bestemt, som de forskellige meninger er meninger om. Det er sagen, og er der ikke nogen sag, så er meningerne ligegyldige. Men netop fordi der i de allerfleste tilfælde er en sag - og ofte en ganske påtrængende sag - kan meningerne om den tørne sammen, som man ofte ser. Det er sagens faktiske eksistens, der undertiden gør meningerne så uforsonlige. Og derfor er der en kolossal virkelighedsflugt i at sige, at vi kan ikke tale sammen, fordi vi har forskellige meninger. - Vist kan vi det. Det er netop det, vi skal. Men hvor skal "værdierne" komme fra. For det er jo til syvende og sidst det, sagen drejer sig om, både når det gælder genteknologi og andre påtrængende problemer. Der er vistnok mange der mener, at "værdierne" må komme fra anskuelserne, de være sig af filosofisk eller religiøs 20

21 21 art. Det tror jeg ikke er rigtigt. Jeg tror, at "værdierne" på en eller anden måde kommer fra livet, vi lever med hinanden, og ikke fra meningerne. Meningerne kommer bagefter. Grundelementerne er givet med selve den menneskelige eksistens. Livsanskuelser og religion er en videre tolkning af dette Det er livet selv, der stiller de spørgsmål, som livsanskuelser og religionerne søger at besvare, eller i hvert fald at holde åbne. Det er netop ikke omvendt. Men disse spørgsmål dukker ikke rigtig op, når man kun beskæftiger sig med problemer, dvs, det, der er en slags løsning på. Det, der er som det er, hvor mærkeligt det så end måtte være, kommer man snarere ind på gennem fortællingen end ved problemorientering. F. eks. at verden er til, og at vi er til, regnes jo normalt ikke for problemer, ja, man tænker sjælden videre over det, skønt det i grunden er noget af det mærkeligste der er til. Det forunderligste af alt. Måske er det netop her, vi skal have fat, hvis vi skal sige noget virkeligt om dannelse. Og her nærmer vi os så igen det dannelsesbegreb, der er indeholdt i de folkelige traditioner, i højskole- og friskoletraditionen. Her har man aldrig rigtig brugt ordet dannelse, men har foretrukket oplysning - livsoplysning. Blandt oldtidens tænkere fandtes den opfattelse, at al sand oplysning beror på erindring - eller generindring, som man sagde - en genopdagelse af, hvad man i grunden allerede godt vidste. En besynderlig tanke bedømt ud fra vor tid, som gennemgående har den diametralt modsatte mening, nemlig at al virkelig oplysning består i indlæring af viden og færdigheder. Så kan man diskutere metoderne, hvilket er sket til overmål. Men grundholdningen har været klar. Det er indlæring, der er sagen. Men hvis man vil forstå, hvad livsoplysning er, må man prøve at indstille sig på den førstnævnte tænkemåde. Men når dette er sagt, så begynder forskellene at melde sig. Højskoletraditionen i Danmark er ikke skabt i enighed, ud fra et færdigt koncept. På ingen måde. Den er vokset ud af praksis. Spørger man elever, hvorfor de er kommet på højskole - og det sker jævnligt af hensyn til de enkelte skolers rekruttering og markedsføring - må man være forberedt på at få vidt for- 21

22 22 skellige svar. Motiverne er mangfoldige og var det også for 100 eller 150 år siden. Nogle kommer, fordi de er kørt træt, hvor de kommer fra, og det er vel en legitim grund, som så mange andre. Man kan ikke holde højskole på elevernes motiver, og kendskabet til dem fritager ikke en højskole fra selv at vide, hvad den vil. Men ikke så sjældent svarer de adspurgte, at på højskole er man kommet for "at finde sig selv". Det kan lyde lidt selvoptaget. Der var som bekendt en, der fandt sig selv - og det var en skuffelse, vil historien vide. Men udtrykket at finde sig selv er i grunden meget dækkende. Det passer udmærket sammen med såvel det centrale i "det folkelige oplysningsbegreb", nemlig "tilværelsesoplysning" som med antikkens begreb om generindring, i hvert fald i en bestemt udlægning, der har spillet en stor rolle i højskolehistorien. Og den udlægning er Søren Kierkegaards. Man bør i det hele taget ikke undervurdere Kierkegaards betydning for den folkelige oplysningstradition i Danmark. Der var skoler, hvor Kierkegaard spillede en langt større rolle end Grundtvig. Også Kresten Kold var stærkt påvirket af Kierkegaard og hans Sokrates-tolkning. Kold brugte selv den sokratiske spørgemetode, og man kaldte ham "den fynske Sokrates". For ham drejede det sig først og fremmest om at vække eller, som han sagde "beånde" de unge. Kundskaberne var noget udvendigt, som efter Kolds mening ikke spillede nogen egentlig rolle for oplysningen. Han havde selv i sin ungdom oplevet, hvad det vil sige at blive "oplivet", nemlig ved et møde med Peter Larsen Skræppenborg, hvor han med et var blevet klar over, "at Vor Herre elsker Menneskene". Kold kastede sig efter sin vækkelse over læsningen af blandt andet Grundtvigs "Håndbog i Verdenshistorien", og han brugte den også i sin undervisning, men historien fik ikke den samme betydning i hans univers, som den havde for Grundtvig. Det personlige stod i centrum for Kold, og fortællingen, som han dyrkede, hentede i højere grad sit stof fra bibelhistorien end fra verdenshistorien. Hos Grundtvig derimod er al sand oplysning historisk. Og der er ikke nogen oplivning uden den, der kommer gennem historisk oplysning. Oplysning består grundlæggende i, at vi bliver os bevidst i vor historie, ikke i "øjeblikket", som hos Kierkegaard, men i tiden. Grundtvig brød sig ikke om "øjeblikket". Læg mærke til, siger han, at hebræerne, som dog stod 22

23 23 skabelsen nærmere end vi gør, slet ikke havde nogen særlig tid for præsens, altså for øjeblikket. For de tænkte historisk. Kun i historien kan mennesket finde sig selv. Historien er som et stort skoleår, siger Grundtvig, hvor der ikke skal læres noget nyt, men hvor det kunstværk, som Gud har skabt, nemlig verden og mennesket, skal lære at forstå sig selv og begribe sig selv i Gud. Den ægte menneskekunst er derfor opdragelsen. Under en omhyggelig opdragelse skal hele historien blive genstand for den enkeltes erfaring. At anskue historien som et kunstværk er at se den historisk-poetisk. Og at forstå sig selv som delagtig i dette kunstværk er at leve historisk-poetisk. For Grundtvig var den højeste poesi netop den poesi, der kommer til udtryk i det virkelige liv, som det er indeholdt i ordet "dag og dåd er kæmperim". Perspektivet var, at denne poesi skulle gennemstrømme hele det danske samfund. På en vis måde drejer det sig stadig om "at finde sig selv", ikke i den koldskkierkegaardske forstand, men i hele menneskeslægtens forunderlige levnedsløb. At vække og nære forundringen var for Grundtvig den centrale pædagogiske opgave. Eller som han også sagde at holde mennesket i live. Forundringen og opmærksomheden findes som noget naturligt hos barnet. Vi ved alle, hvor let der kan voldes skade på disse dyrebare egenskaber. Om fænomenet forundring i barndommen handler et værk af den amerikanske antropolog og psykolog Edith Cobb. Bogens ærinde er at demonstrere, hvordan mennesket netop i kraft af undren er forbundet med universet - Grundtvig siger her menneskehedens levnedsløb, men den forskel er ikke afgørende her-, og Edith Cobb søger at vise, hvordan menneskets kreative udvikling afhænger af dette grundlag. Hun kalder bogen "The Ecology of Imagination in Childhood". Undren er ifølge Edith Cobb en medfødt egenskab hos mennesket, ja det er i virkeligheden evnen til undren, der er menneskets særkende, ikke tænkningen, som det ofte siges. Intelligent adfærd finder man også hos andre arter, men undren kun hos mennesket, og først og fremmest hos barnet. Undren er en kosmisk følelse, der viser sig længe før individet er i stand til at gøre 23

24 24 sig nogen tanker om verden. Undren er noget spontant, fælles for alle kulturer. Men også noget skrøbeligt. Edith Cobb bygger sin opfattelse på empiriske undersøgelser, f. eks. over børns leg. Legen har man været tilbøjelig til at opfatte som et gruppefænomen, som en slags spil. Nogle har set legen som et vigtigt element i individets socialisering. Når barnet f. eks. leger købmand, vognmand og lastbilchauffør, så er det til syvende og sidst med det formål at finde sin egen identitet. Men barnet leger f. eks. også, at det er en hund eller en hest eller alt muligt andet, som ikke har nogen relevans til socialisering. Også dyrenes unger leger, men hvad der afgørende adskiller menneskebørns leg fra dyrenes er, at barnet leger, at det er det andet. Det er siger hun "learning by becoming" i modsætning til det, som jo ellers alle pædagoger i hele dette århundrede har været opflasket med, nemlig at den eneste måde at lære på er "learning by doing". Der er hos børn en ubevidst følelse af forbundenhed med universet, mener Edith Cobb. Men denne følelse er skrøbelig. Den kan let gå tabt i foretagsomhedens verden, som barnet vokser op i - og ind i, især hvis der i opdragelsen ikke er nogen modvægt mod samfundets og epokens ensidighed. Men hvor skal den komme fra. Man få trøste sig med - det var vist P. G. Lindhardt der engang sagde det nogenlunde på den måde - at danske lærere heldigvis normalt har været bedre, end loven foreskriver. Edith Cobb mener at kunne vise, at menneskets intellektuelle og kreative udvikling er fundamentalt afhængig af, at barndommens evne til forundring opretholdes, d.v.s er stærk nok til at sætte sig igennem også i voksenalderen. Hun har samlet et omfattende materiale til belysning af dette, i form af et helt bibliotek af selvbiografier fra alverdens lande, og her finder hun, at et fællestræk ved alle erindringer skrevet af personer, der som voksne har udmærket som forfattere, tænkere, videnskabsmænd eller på anden måde har bidraget kreativ til menneskehedens kulturelle og åndelige udvikling, er en stærkt indslag i barndommen af forundring og fornemmelse af samhørighed med naturen og universet. Men et hovedbudskab i bogen er, at det er forundringen mere end foretagsomheden, der holder mennesket åndeligt i live. Og det er jo nogenlunde det stik modsatte af, hvad der i lange tider blandt pædagoger har været god latin. 24

25 25. For tre år siden udkom den nu efterhånden berømte og meget læste bog Sofies Verden, skrevet af den norske forfatter og højskolelærer Jostein Gaarder. Denne bog rammer lige ind i et tomrum, skabt af en epoke præget ensidigt af foretagsomhedens mentalitet. Forfatteren kalder selv bogen en "roman om filosofiens historie". Handlingen starter med, at Sofie modtager to mystiske breve. I det ene står der: "Hvem er du?" Og i det andet: "Hvor kommer verden fra?" Og det sætter noget i gang hos det 14-årige pigebarn. "Synes du ikke, det er mærkeligt at leve?", spørger hun sin mor. "En gang imellem", svarer moderen. "Jeg mener - synes du ikke det er mærkeligt at der i det hele taget findes en verden?" "Nej, Sofie, sådan må du ikke snakke!", siger moderen. Og efter at have sat kartofler over kommer hun tilbage og trænger ind på Sofie: "Der er noget jeg må tale med dig om..." "Du er vel ikke blevet rodet ind i noget med stoffer...?" Det var altså rigtigt, at de voksne tager alting for givet. De har lullet sig ind i hverdagslivets tornerosesøvn og synes, det var mærkeligt og forstyrrende, når nogen begynder at stille "unormale" spørgsmål. Men, siges det i denne bog, alle mennesker har engang stillet disse spørgsmål. Men efterhånden som vi vokser op, synes denne evne at aftage. Det er ikke alene tyngdeloven og deslige, vi vænner os til, men vi vænner os lynhurtigt til verden som sådan. Kun filosofferne er en hæderlig undtagelse. De forsøger at genoplive evnen til forundring hos sig selv og andre. Hvis de vel at mærke er rigtige filosoffer og ikke bare fagfolk. Et sted inden i os er der nemlig "noget, der siger, at livet er en stor gåde. Det var noget vi engang oplevede at det var, længe inden vi lærte at tænke det". I skolen havde Sofie svært ved at koncentrere sig, efter at hun var blevet optaget af filosofien. Hun syntes, at lærerne hele tiden snakkede om ligegyldige ting og aldrig om det væsentlige. Skolen værnede ikke om forundringen og stimulerede ikke eleverne til at leve "et vågent liv". Med andre ord, skolen lignede for meget samfundet med dets trang til rationalisering og problemløsning. 25

26 26 Jostein Gaarder citerer på et afgørende sted i bogen Grundtvigs "Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde". Det er tydeligt, at der her forudsættes en parallel mellem "sand oplysning" og dette at bevare evnen til at undres. Stedet skal ses i en pædagogisk sammenhæng, som en faders bestræbelse på at meddele sand oplysning, livsoplysning, til sin datter. Hvad det gælder om i sand oplysning er netop, at evnen til at undres ikke tabes, men tværtimod bevares. Det første og altafgørende bud for enhver pædagog påbyder: ikke at volde skade. Noget meget karakteristisk for Grundtvig var at han havde blik for at opdragelse ikke bare bør gå ud på at bibringe barnet noget, kundskaber og dannelse, men også at værne om noget, måske først og fremmet det. Modsat f. eks. Erasmus af Rotterdam, der kunne formulere sig på denne måde: At være menneske er ikke noget, man fødes til, det er en frugt af dannelse. Man kan egentlig godt her stille modsætningen skarpt op og sige, at der er to veje, man kan gå. Hovedhensynet i den ene er formning, "dannelse", i den anden "livsoplysning". Der er noget, børn ikke skal lære, men som de voksne snarere skal lære af børn. Og det kan være noget af det vanskeligste for en pædagog at acceptere, endsige indbygge i sin pædagogik. Grundtvig havde ikke megen tiltro til skolen i så henseende. Alle kender jo sangen "Et jævnt og muntert virksomt liv på jord". Jeg har hørt nogen sige, at den bryder de sig ikke om, for det er da for jævnt igen. Men de 3 vers er taget ud af en længere sammenhæng, et langt digt, som Grundtvig skrev til sine to drenges konfirmation, og så har Ernst Trier Vallekilde i 1872 lavet det uddrag, som nu udgør sangen. Det vil sige, han havde svært ved at få det til at passe med 3 vers, så han tog ind til Grundtvig og spurgte, om han ikke kunne lave 4 linjer til som afslutning på det 3. vers. Hvad Grundtvig omgående gjorde: Om kort, om langt blev løbebanen spændt, den er til folkegavn, den er til grøde; som godt begyndt er dagen godt fuldendt, og lige liflig er dens aftenrøde. 26

27 27 Men altså, der står andre ting i dette digt:... Jeg ser med Gru i Døgnets Skolefart Til Gravens Mulm et Væddeløb med Døden; Jeg seer med Vemod paa de Gutter smaa, Hvis Kinder gløde og hvis Øine tindre, Thi ogsaa de skal brat i Skole gaae Og immer, mens de voxe, blive mindre! Men altså, der synes at være en uforligelig modsætning mellem de to syn, som repræsenteres af henholdsvis Erasmus og Grundtvig - og her kan man godt tage Kierkegaard med og hele den danske tradition for livsoplysning, der er noget ret specielt for dansk åndshistorie - fra P. M. Møller, Sibbern, Goldschmidt over folk som Ludvig Feilberg, Kierkegaard, Jakob Knudsen til en moderne tænker som K-E. Løgstrup. Alle har de været anti-erasmusianere. Der er en spænding mellem dannelse og livsoplysning. Livsoplysningen har præget dansk opdragelsestradition, ikke alene traditionen i de frie skoler, men i vidt omfang også for det skolesyn, der har båret den offentlige skole. Lad os til sidst kort vende tilbage til begrebet almen dannelse. Det har været diskuteret i forbindelse med den igangværende revision af læreruddannelsen og ved sidste revision af loven om højskoler, efterskoler m.v. Tidligere hed det om højskolen, at dens formål var almendannelse. Mange brød sig ikke om det. En ændring til livsoplysning blev foreslået. Resultatet blev, at formålet skulle være folkelig oplysning. De to ting udelukker ikke hinanden. Folkelig oplysning går mere på samtalen, samfundet og folkestyret, livsoplysning mere på synsvinklen på undervisningens indhold. Højskolen har aldrig været bange for det faglige, den burde i hvert fald ikke være det. Alle fag er universelle. Alle handler de om tilværelsens gåde. Hvis dette perspektiv vel at mærke ikke skæres af, hvad det ofte gør i undervisningssystemet - af forskellige grunde. Men i højskolen må det ikke ske. Derfor er der heller ikke her brug for nogen bestemt skuffe med etiketten almen dannelse. Det er det hele. I almindelighed har dog emner, som kunne falde ind under 27

28 28 det tidligere nævnte begreb om grundlæggende kundskaber, nødvendige for den fælles samtale og den folkelige - demokratiske identitet, spillet en fremtrædende rolle. Det samme kunne gælde for læreruddannelsen. Men her er selvforståelsen en anden - har debatten vist. Hvorfor skal nogle fag, nemlig kulturfagene, kristendomskundskab og tidligere historie, have en særstilling, spørger nogle. Er alle fag da ikke lige almentdannende. Jo, men nogle fag er ikke desto mindre i særlig grad væsentlige for den folkelige samtale, for kommunikationen om man vil i et samfund, hvor det bliver mere og mere påkrævet, at vi kender vor egen kulturs rødder, ikke mindst når man som lærer skal formidle den videre i en situation, hvor mødet med andre kulturer er en del af den virkelighed, læreren befinder sig i. Der har i debatten verseret et begreb om almen dannelse omfattende alle uddannelsens fag. Ud fra tankegangen: hvorfor skal nogen have en særstilling. Så vil vi alle have del i den særstilling. Og da det ikke gav nogen mening at lave et sammensurium af mini-fag, satsede man på erkendeformerne. Heldigvis nåede denne ide ikke længere end til ministerens forkontor, havde jeg nær sagt. Men stadig er dette med forundringen måske det vigtigste, der overhovedet er at sige om dannelse. Menneskelivets gåde, eller hvad man nu vil sige. Undren har noget med frihed og frisind at gøre. I forundringen er der befrielse. Forundringen befrier os ikke fra at gøre os tanker om tilværelsen, den fritager os ikke for at udforske verden og at organisere samfundet med alt, hvad dertil hører. Tværtimod, den inspirerer måske snarere til det. Men fremfor alt den forbyder, at vi gør vore sandheder til absolutte sandheder og vore løsninger til patentløsninger. Bevidstheden om, at det, vi kan forklare, skal ses i en større sammenhæng, som ikke kan forklares; bidrager til at forhindre mennesker i at blive fanatikere og ideologer. Og den dannelse, som bygger på dette grundlag, vil være det mest virksomme middel mod den kommercialisme og fordummelse, der i dag truer os som mennesker. 28

29 29 Henningsen holder foredrag (it-opdateret som altid) 29

Oplysning, dannelse og livsoplysning. (Foredrag ved kursus for nye forstandere, 1993)

Oplysning, dannelse og livsoplysning. (Foredrag ved kursus for nye forstandere, 1993) 1 Oplysning, dannelse og livsoplysning (Foredrag ved kursus for nye forstandere, 1993) Højskolen hører ikke til uddannelsessystemet. Og højskolen giver ingen uddannelse, i hvert fald ikke i formel forstand.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten.

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Lægprædiken d. 25.10.2015, Nørre Alslev kirke kl. 16 Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Spørger man en sundhedsperson

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt 1 Talepapir ved foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 5-4-2016 Forslag til revision af faget Almen Studieforberedelse i

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Henning Nabe-Nielsen, sygehuspræst ved Rigshospitalet,

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere