TEMADAG OM ÆLDRE OG MENTAL SUNDHED

Transkript

1 TEMADAG OM ÆLDRE OG MENTAL SUNDHED HVORDAN KAN MENINGSFULDE FÆLLESSKABER STYRKE EN GOD ALDRING Ida Kopart Timm, Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL

2 Center for Forebyggelse i praksis At understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsen

3 Formålet med temadagen At formidle viden og give inspiration til hvordan I der arbejder med forebyggelse blandt ældre, kan medvirke til at sætte øget fokus på mental sundhed og hvordan I på tværs af kommune og foreninger kan fremme meningsfulde fællesskaber.

4

5

6 Mental sundhed defineres som En tilstand af trivsel, hvor den enkelte: o udfolder sine evner o håndterer dagligdagens udfordringer og stress o deltager i samfundslivet o finder mening i tilværelsen

7 Menneskelige konsekvenser af ensomhed Hvad er konsekvenserne af ensomhed? Forringet livskvalitet og livsglæde Negativ indvirkning på den enkeltes helbred og på det selvvurderede helbred Øger frekvensen af hjerte-kar-sygdomme og psykiske lidelser som fx depression Højere dødelighed Øget brug af sundhedsvæsenet Ældre der oplever ensomhed har markant større risiko for at modtage hjemmepleje end ældre, som ikke oplever ensomhed

8 Økonomiske konsekvenser af dårlig mental sundhed Merudgifterne for en gennemsnitskommune til borgere med dårlig mental sundhed er 35 mio. kr. årligt i medfinansiering af sundhedsydelser og udgifter til personlig og praktisk hjælp. Det vurderes, at omkostninger til behandling udgør ca. 10% af de samlede omkostninger, mens hovedparten skyldes langvarigt sygefravær og nedsat arbejdsevne. Kilde: Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017 samt Psykiatrifonden 2015.

9 Program for dagen Velkomst, program og formål med dagen Mental mistrivsel hos ældre hvad siger data? Pause Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker - hvad er det nye ift. ældreområdet? Frokost Hvad er ABC for mental sundhed? Hvordan og med hvem kan I skabe meningsfulde fællesskaber for ældre? Tak for i dag! Afrunding og evaluering af dagen

10 TEMADAG OM ÆDRE OG MENTAL SUNDHED Kort præsentation Navn Kommune Forventninger til dagen

11 OPLÆG OM FOREBYGGELSE OP ÆLDREOMRÅDET I SUND BY NETVÆRKETS TEMAGRUPPE FALDFOREBYGGELSE Lovændring på vej for forebyggende hjemmebesøg Lov om social service, 79a Kommunerne skal tilbyde: Besøg til alle ældre borgere, som bor alene i kommunen, i deres fyldte 70 år Besøg til ældre i deres fyldte 81 år, hvis de er i særlig risiko for nedsat funktionsevne Besøg til alle borgere i deres fyldte 75 år og 80 år Et årligt besøg til alle borgere, der er fyldt 82 år Besøg efter behov til borgere, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne

12 MENTAL MISTRIVSEL HOS ÆLDRE HVAD SIGER DATA?

13 Flere Ældre

14 Frivilligt arbejde fordobler chancen for høj mental sundhed Nyt studie blandt skandinaver viser: 1 Er man engageret i frivilligt arbejde, har man dobbelt så stor chance for mentalt at have det så godt som muligt. 2 Hvis man mindst én gang om ugen, er engageret i frivilligt arbejde, har man dobbelt så stor sandsynlighed for blomstrende sundhed ift. dem, der ikke er frivillige. 3 Sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed gælder uanset de frivilliges alder, sociale og økonomiske baggrund, helbred og funktionsnedsættelser. 4 Indstilling til livet betyder også noget og er vigtigere end hvor ofte, man arbejder frivilligt

15 Sundhedsprofilen - Oplysninger om danskernes sundhed i kommuner, regioner og i hele landet - Der er indsamlet data for 2010, 2013 og Oplysninger om: - Helbred og trivsel - Sundhedsadfærd - Sygelighed - Sociale relationer - ensomhed Kilde:

16 Dårlig mental sundhed hos voksne Cirka hver 10. voksne dansker vurderer, at de har en dårlig mental sundhed. I løbet af en 2 ugers periode oplever hver 4. nedtrykthed eller ængstelse, nervøsitet, uro eller angst. Borgere med mentale sundhedsudfordringer har ofte også fysiske smerter og sygdom. Mentale sundhedsudfordringer er årsag til halvdelen af alle langtidssygemeldinger. WHO forudsiger, at 1/2 af alle sygdomme vil have rod i mentale sundhedsproblemer i Kilde: Den nationale sundhedsprofil, 2013 og WHO

17 Dårligt mentalt helbred Kilde: sundhedsprofilen, 2017 Andel med dårligt mentalt helbred fordelt på alder De årige har fået dårligere mental helbred 75+ har fået det lidt bedre mentalt helbred 75+ år år år 6,8% 6,5% 5,6% 8,5% 7,6% 11,3% 12,1% 11,6% 10,5% år 11,0% 10,4% 13,0% år 11,3% 10,5% 14,3% år 12,5% 11,8% 16,6% år 12,8% 12,0% 18,3% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% 16,0% 18,0% 20,0%

18 Dårligt mentalt helbred blandt mænd og kvinder Kilde: sundhedsprofilen, 2017 Tabel 1. Andel med dårligt mentalt helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2010,2013, Mænd N Kvinder N Mænd N Kvinder N Mænd N Kvinder N år 8,3% ,8% ,2% ,5% ,9% 12,9% 23,8% år 9,3% ,3% ,4% ,6% ,9% 13,9% 19,5% år 8,7% ,4% ,3% ,2% ,2% 12,2% 16,3% år 9,0% ,8% ,3% ,7% ,1% 11,1% 14,9% år 6,7% ,5% ,7% ,4% ,2% 9,2% 11,8% år 4,8% ,4% ,5% ,6% ,9% 5,9% 7,8% år 9,0% ,5% ,0% ,8% ,0% 9,0% 13,1% Total 8,1% ,9% ,7% ,8% ,9% ,5% Mænd og kvinder i alderen år har fået dårligere mentalt helbred. Kvinder vurderer deres mentale helbred dårligere end mændene. 75-årige: mænd er på samme niveau som i 2010 og hos kvinder der er et fald på 0,4 procentpoint

19 Selvvurderet helbred Kilde: sundhedsprofilen, 2017 Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred fordelt på alder Der er færre ældre end unge, som vurderer deres helbred fremragende og godt 75+ år år år 69,9% 68,8% 66,6% 81,6% 82,2% 80,9% 77,7% 80,8% 80,4% år 81,4% 83,1% 83,0% år 86,0% 88,6% 88,5% år 89,7% 92,3% 92,8% år 91,7% 94,4% 94,6% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0% 100,0%

20 Omfang af oplevet ensomhed Andel der ofte er uønsket alene i forskellige aldersgrupper årige flere end i 2010 (0,6 %) årige færre end i 2010 (0,4%) 75+ årige færre end i 2010 (2,6 %) 75+ år år år 4,2% 4,2% 4,6% 4,3% 4,6% 5,2% 7,1% 9,2% 9,7% år 5,4% 4,9% 5,2% år 4,8% 4,5% 5,8% år 5,4% 6,0% 7,5% år 7,3% 8,1% 9,4% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0%

21 Omfang af oplevet ensomhed fordelt på køn og alder Tabel 5. Andel der ofte er uønsket alene blandt mænd og kvinder fordelt på alder. 2010,2013, Mænd N Kvinder N Mænd N Kvinder N Mænd N Kvinder N år 6,6% ,9% ,0% ,2% ,5% ,3% år 5,1% ,7% ,1% ,0% ,4% ,6% år 4,4% ,6% ,9% ,7% ,9% ,7% år 5,3% ,1% ,8% ,1% ,5% ,3% år 4,2% ,9% ,2% ,4% ,0% ,3% år 4,0% ,2% ,8% ,6% ,1% ,4% år 7,6% ,2% ,4% ,4% ,7% ,1% årige Mænd: flere end i 2010 (0,8 %) Kvinder: flere end i 2010 (0,4%) årige Mænd: flere end i 2010 (0,1%) Kvinder: færre end i 2010 (0,8%) 75+ årige Mænd: færre end i 2010 (1,9 %) Kvinder: færre end i 2010 (3,1 %)

22 Opsamling Mentalt helbred årige oplever dårligere mentalt helbred 75 + oplever bedre mentalt helbred Mænd og kvinder i alderen år oplever dårligere mentalt helbred Kvinder oplever deres mentale helbred dårligere end mændene Generelt er der flere ældre og unge, der oplever dårlig mentalt helbred Selvvurderet helbred Færre årige vurderer deres helbred godt (både mænd og kvinder) Flere af de årige vurderer deres helbred godt Flere af de 75 + vurderer deres helbred godt Flere mænd og kvinder i alderen vurderer deres helbred godt Der er flere mænd end kvinder over 65 år, der er vurderes deres helbred godt

23 Opsamling Omfang af oplevet ensomhed Flere af de årige føler sig ensomme Færre af føler sig ensomme Køn Flere mænd i alderen år føler sig ensomme Færre kvinder i alderen år føler sig ensomme Færre mænd og kvinder på 75 + føler sig ensomme Der er flere kvinder end mænd over 65 år, der føler sig ensomme

24 Ensomhed Ca af danskernes død, svarende til 4. % af alle dødsfald er relateret til ensomhed Følelse af ensomhed selv i selskab med andre Nogle ældre føler sig alene, selvom de er sammen med andre Bunder i en følelse ikke at være en del af fællesskabet En undersøgelse viser at: At ensomhed er lige så udbredt blandt ældre, der deltager i aktivitetstilbud Bør tænke opsporing bredere

25 Sæt fokus på opsporing - sårbare livsfaser Ældre oplever flere belastende livsforandrende begivenheder end andre aldersgrupper Vigtige sårbare livsfaser: Tab af samlever/ægtefælle Når samlever/ægtefælle lider af alvorlig sygdom Overgang mellem arbejdsliv og pension Dårligt helbred og tab af funktionsevne - udskrivning fra sygehus eller afslutning på rehabiliteringsforløb

26 Indsatser mod ensomhed OBS: Deltagelse i aktiviteter mindsker ikke i sig selv ensomhed, hvis ikke der er gode rammer for fællesskab og nærvær! Det er følelsen af at være set og hørt, at blive talt til og at have betydning i andres liv, der rykker folk ud af ensomheden. Indsatsen behøver ikke handle om ensomhed

27 Ensomhed Forskning viser, at indsatser der mindsker ensomhed, ikke handler om ensomhed - Aktiviteter der har fokus på relationsopbygning mindsker ensomhed - Gruppebaseret indsatser er mest effektive, da der er mulighed for at etablere meningsfulde netværk Kilde: Marselisborg (2012): barrierer og muligheder for et socialt ældreliv en interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt- og Sydjylland.

28 Individuelle indsatser mod ensomhed Kun få studier viser, at individuelle indsatser som fx besøgsvenner, motionsvenner og spiseven i hjemmet kan reducere oplevelsen af ensomhed og isolation. Den positive effekt af én-til-én kontakten fortager sig typisk, så snart den individuelle kontakt ophører. Men der er gode erfaringer med at individuelle indsatser kan bygge bro til andre tilbud.

29 Kort refleksion Hvordan passer dette med jeres erfaringer? Er der noget der undrer jer?

30 Mere viden om ældre og mental sundhed Ensomhed.info Hjemmeside med information om forskellige former for ensomhed samt inspiration og redskaber til fagpersoner. Ensomme Gamles Værn Fonden støtter forskning i ensomhed og sociale fællesskaber. På hjemmesiden findes en lang række forskningsbaserede artikler og øvrigt inspirationsmateriale til arbejdet med at forebygge og mindske ensomhed. Aktivt Ældreliv Hjemmesiden aktivtældreliv.dk indeholder en række undersøgelser om ensomhed i Danmark. Center for sund aldring Center for Sund Aldring er et forskningscenter, som forsker i, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv og en sund alderdom. Ugens tal for folkesundhed Ugens tal belyser problemstillinger og udviklinger inden for folkesundheden med mulighed for at søge på ældre

31 HVAD ER DET NYE I DE REVIDEREDE FOREBYGGELSESPAKKER PÅ ÆLDREOMRÅDET?

32

33 HØRSHOLM KOMMUNE 9. JUNI 2016 SYMPOSIUM OM DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Forebyggelsespakkerne Faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden Formål: at understøtte en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats af høj kvalitet i kommunerne Anbefalinger om indsatser ift.: Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing af risikofaktorer

34 Grund- og udviklingsniveau Indsatser på grundniveau kan implementeres inden for den eksisterende opgaveløsning Indsatser på udviklingsniveau er kendetegnet ved at der er færre erfaringer og der vil typisk også være behov for kompetenceudvikling og indgåelse af partnerskaber

35 Ny mulighed for at søge på tværs af pakker

36

37

38 RELEVANTE PAKKER

39 Hvad er det nye i forebyggelsespakken om mental sundhed? Pakken har gennemgået en omfattende revision - udvidet. Det meste af pakken er omformuleret med mere viden og inspirationsmateriale. Flere anbefalinger fra (U) til (G). Styrket fokus på beskyttende faktorer og fremme af mental sundhed i anbefalingerne. I alle aldersgrupper er fællesskabets betydning for borgers mentale sundhed styrket og det individuelle fokus reduceret Anbefalinger, der vedrører psykiatri og selvmordsforebyggelse er sorteret fra 32 anbefalinger - 25 (G) og 7 (U) Den tidligere havde 29 anbefalinger - 20 (G) og 9 (U)

40 De væsentligste anbefalinger med relevans for ældre Målrette forebyggende hjemmebesøg til opsporing af dårlig mental sundhed blandt ældre (G) Sikre tilbud til pårørende (G) Etablere opsøgende indsats til sårbare og socialt udsatte borgere (G) Etablere beboerkonferencer for ældre med demens på plejecentre (G) Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere (U) Etablere tilbud til at håndtere angst og depression (G)

41 Målrette forebyggende hjemmebesøg til opsporing af dårlig mental sundhed blandt ældre (G) I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg og i regi af hjemmeplejen opspores borgere med symptomer på dårlig mental sundhed (fx ensomhed) og psykisk sygdom (fx depression, selvmordsrisiko og demens) og der henvises til relevante kommunale og frivillige tilbud eller nærmere udredning og behandling. Inspiration til handling: Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til forebyggende hjemmebesøg, Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter værktøjer til hverdagsobservationer, National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens

42 Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre (G) Kommunen understøtter forenings- og fællesskabsaktiviteter med fokus på samvær og netværk for ældre. Der skal være særlig opmærksomhed på at sikre rekruttering blandt ældre borgere med risiko for ensomhed og isolation (fx efter dødsfald af partner) eller enlige ældre. Der kan ligeledes være fokus på at invitere yngre ældre til deltagelse i foreningsaktiviteter, så de kan opbygge og fastholde et netværk i forbindelse med, at de træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Centrale samarbejdspartnere uden for kommunen er fx foreningslivet. Inspiration til handling: Forebyggelse på ældreområdet 58, Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet 59, Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp 60 samt Indsatser der fremmer ældres mentale sundhed 61

43 Fremhævede anbefalinger målrettet ældreområdet Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt ved forebyggende hjemmebesøg (G) Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg til ældre (G) Forebyggelse af overvægt blandt ældre på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G) Forebyggelse af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G) Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G) Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejens besøg i hjemmet (U)

44 Pakken om hygiejne Anbefalinger målrettet ældreområdet: - Ældre informeres om god hygiejne, herunder influenzavaccination, ved forebyggende hjemmebesøg (G) - Institutioner udarbejder lokale retningslinjer for hygiejne fx arbejdsgange (G) NY - Arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren (G) NY - Gode fysiske rammer på plejecentre, botilbud mv. (G) - Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G) - Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G) - Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens plejecentre, botilbud mv. (G) NY - God rengøringsstandard på kommunens plejecentre, botilbud mv. (G)

45 Anbefalinger målrettet ældreområdet Forebyggende hjemmebesøg til ældre (G) -opspores ældre med lavt fysisk aktivitetsniveau Opsporing af ældre med nedsat fysisk funktionsevne og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G) Tilbud til borgere med særlige behov (G) - Herunder ældre med nedsat fysisk funktionsevne Fysiske rammer der inspirerer til fysisk aktivitet, ved ældreboliger og plejecentre (U) Antal anbefalinger Revideret pakke: 21 (G) og 5 (U) = 26 Tidligere pakke: 13 (G) og 15 (U) = 28

46 Fremhævende anbefalinger ifht. ældre og alkohol Alkoholbehandling er taget ud for, at pakken kan være fokuseret på forebyggelsesindsatsen Informationsindsatser til ældre (G) Systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg (G) Handlevejledninger for opsporing af alkoholproblemer ved bekymring (G) Antal anbefalinger Revideret pakke: 17 (G) og 2 (U) = 19 Tidligere pakke: 17 (G) og 7 (U) = 24

47 Hvad er det nye i pakken om seksuel sundhed? Pakken har øget fokus på, at seksuel sundhed er fra vugge til grav - større fokus på ældres seksuelle sundhed og trivsel. Relevante anbefalinger målrettet ældre er: Politik for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværsog aktivitetstilbud (G) Fysiske rammer til privatliv i plejeboliger og botilbud (G) Information til borgere med kroniske sygdomme (G) Deltagelse i nationale initiativer (G) Anbefalingerne er præciseret ift. mulighederne for privatliv og seksuel trivsel på botilbud pba. efterspørgsel fra kommuner

48 Hvad er det nye i forebyggelsespakken om tobak? De relevante anbefalinger til ældre Udbygning af samarbejde internt om henvisning til rygestoptilbud (G) Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G) 28 anbefalinger 18 (G) og 10 (U) heraf 6 nye Den tidligere 33 anbefalinger 18 (G) og 15 (U)

49 Hvad er det nye i pakken om mad og måltider? Øget fokus på indsatser til ældre, både ift. fakta-afsnit og nye/skærpede anbefalinger: Fokus på mad- og måltidsvaner ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre (fra 75 år) (G) Temaaftener om sund aldring (U) Handleplaner for mad og måltider i hjemmeplejen og plejebolig (G) Vurdering af ældres ernæringstilstand (G) Antal anbefalinger Revideret pakke: 13 (G) og 4 (U) = 17 Tidligere pakke: 11 (G) og 4 (U) = 15

50 Hvis man vil vide mere kan alle forebyggelsespakkerne findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

51 REFLEKSIONSØVELSE 1) REJS DIG OG FIND EN DU IKKE KENDER 2) FORTÆL HVAD DU KAN BRUGE DE NYE ANBEFALINGER TIL

52 ABC FOR MENTAL SUNDHED Vi bliver mentalt sunde ved at gøre mentalt sunde ting!

53

54 MISTRIVSEL SMITTER

55

56 MISTRIVSEL SMITTER DET GØR TRIVSEL HELDIGVIS OGSÅ!

57 ABC for mental sundhed Forskningsbaseret forståelses- og arbejdsramme for mental sundhedsfremme Bygger på 3 budskaber ACT Gør noget aktivt BELONG Gør noget sammen COMMIT Gør noget meningsfuldt

58 Australsk forskningsbaseret indsats Der har vist at være effektiv i forhold til: øge bevidsthed om mental sundhed få folk til at engagere sig ændre holdninger til mental sundhed og psykisk sygdom reducere stigmatisering af psykisk sygdom fremme udbredelsen af en lang række lokale mental sundhedsfremmende initiativer etablere effektive og bæredygtige partnerskaber med private og offentlige institutioner og foreninger

59 WHO s definition på mental sundhed en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet Sundhedsstyrelsen og WHO

60 A: Gør noget aktivt Vær fysisk, mentalt, spirituelt og socialt aktiv: Dans, løb, løs en sudoku, læs en bog, gå en tur i naturen, spil kort, stop op og få en snak med en forbipasserende Forskning viser, at mennesker, som er aktive på forskellig måder har bedre mental sundhed end mennesker, som ikke er aktive. - fysisk aktivitet forbedrer livskvalitet og humør og reducerer angst og depression. - mental aktivitet styrker hukommelsen og reducerer risikoen for demens. Jeg tror ikke på at du kan opnå mental sundhed, og så har man den konstant. Det er noget man må arbejde på ellers glider den ud af hænderne på os. Peter 47 år

61 B: Gør noget sammen Fx bliv medlem af en bogklub, tag et madlavningskursus, deltag i aktiviteter i dit lokalsamfund, engager dig yderligere i grupper, du allerede er medlem af En følelse af at høre til og indgå i sociale fællesskaber er fundamentalt for mental sundhed. Kort fortalt kan man sige at fællesskaber er afgørende, fordi trivsel er noget vi giver hinanden. at have det godt med sine venner, det er jo med til at man har det mentalt godt Lis, 66 år

62 C: Gør noget meningsfuldt Lær noget nyt, giv dig selv en udfordring, kæmp for en sag, hjælp en nabo, bliv frivillig Det handler om at engagere sig i aktiviteter, der giver følelsen af mening og formål i livet. Det er ikke selve indholdet i, hvad der giver mening i vores liv, der er afgørende for mental sundhed, men snarere at livet føles meningsfuldt..for mig er det vigtigt at opleve, at det jeg gør, gør en forskel både privat og professionelt, at jeg bidrager med noget Sten, 40 år viden og nye input, ting man bliver optaget af, bliver engageret i, det er bestemt også en kilde til mental sundhed. Birgit 67 år

63 Overlap mellem budskaberne Gør noget sammen Gør noget aktivt Gør noget meningsfuldt

64 Projekt ABC for mental sundhed Udviklingsprojekt med det formål at styrke borgernes mentale sundhed ved at fremme deres muligheder for at være en del af et fællesskab gennem lokale indsatser ABC kommuner fra 2016: Frederiksberg, Gribskov, Slagelse, Odense, Aalborg, Jammerbugt, Læsø Nye kommuner : Kalundborg, Næstved, Stevns Brøndby, Albertslund, Hvidovre, Gentofte, Helsingør, Gladsaxe Aarhus, Holstebro Vejle, Faaborg Midtfyn

65 Hvordan kan du bruge ABC for mental sundhed? Drøft kort med din sidemand - hvordan kan du bruge ABC i din praksis?

66 7 ABC kommuner - 7 forskellige forløb 67

67 HVAD HAR KOMMUNERNES TILGANG VÆRET? Skabe et fælles sprog og forståelsesramme Styrke frontmedarbejdernes forståelse for mental sundhed Styrke et enkelt område - skole eller ældreområde Styrke samarbejde med lokalsamfund og foreninger

68 Styrke frontmedarbejdernes forståelse Fokus på kommunen som arena Sprede viden om ABC for mental sundhed via personalemøder i en lang række medarbejdergrupper

69 Styrke et enkelt område Fokus på nærvær og kvalitet omkring mad og måltider på ældreområdet Fælles uddannesesdag for frivillige, sundhedsprofessionelle og ledere på ældreområdet

70 Styrke samarbejde med lokalsamfund Udvikle samarbejde med både partnerskabsorganisationerne og med lokale organisationer Forstør og forstærk det der virker Styrk de inkluderende fællesskaber

71 Styrke samarbejde med lokalsamfund Uddannelse af ABC ambassadører fra lokalområdet gav indsigt i hinandens tilbud og mulighed for udvikling af nyt Fx. præst, menighedsplejen, patientforeningerne, skole, daginstitution og sundheds- og kulturforvaltning

72 Opsummering - ABC for mental sundhed ER En fælles forskningsbaseret forståelsesramme et mindset ABC-budskaberne kan ses som handleanvisninger på adfærd, der fremmer mental sundhed Fællesskaber er afgørende trivsel er noget vi giver hinanden Mental sundhed handler både om det enkelte individ og om rammerne Mental sundhed er en livslang proces

73 Opsummering - ABC for mental sundhed er IKKE Endnu en løftet pegefinger Fast model der trækkes ned over hovedet på deltagere En erstatning for medicinsk eller psykologisk behandling

74 ABC-budskabet helt kort! Vi bliver mentalt sunde ved at gøre mentalt sunde ting! A: Gør noget aktivt B: Gør noget sammen C: Gør noget meningsfuldt

75 ABC i teori og praksis Bogen indeholder teoretisk baggrund om projektet og en række konkrete eksempler og kan downloades gratis her: Forebyggelsespakken kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: yggelsespakke-mental-sundhed

76 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS Inspirationsvæg Hvordan kan I med afsæt i ABC arbejde med mental sundhedsfremme og meningsfulde fællesskaber? Hvem er målgruppen? Hvem kan I samarbejde med? Indsats Målgrupper Samarbejdspartner

77 OPSAMLING PÅ GRUPPEDRØFTELSE HVORDAN KAN I MED AFSÆT I ABC ARBEJDE MED MENTAL SUNDHEDSFREMME OG MENINGSFULDE FÆLLESSKABER?

78 Formålet med temadagen At formidle viden og give inspiration til hvordan I der arbejder med forebyggelse blandt ældre, kan medvirke til at sætte fokus på mental sundhed og hvordan I på tværs af kommune og foreninger kan fremme meningsfulde fællesskaber.

79 Feedbackvindue Hvad fungerede godt? Hvad kunne være anderledes? Ønsker til fremtidige temaer? Anden feedback?

80 AFRUNDING OG EVALUERING

81 TAK FOR I DAG