Samspil mellem gas, el og varme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samspil mellem gas, el og varme"

Transkript

1 Samspil mellem gas, el og varme

2 Udgivet af Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Den kan også downloades på: December 2011 Dok /11, Sag 10/6649 2/23

3 Indhold 1. Sammenfatning Introduktion Analyser Analyseresultater Fremskrivningsresultat Indledning Energispareaftaler Politiske aftaler i 2005 og Aftale med energiselskaberne August November Marked for energibesparelser Energibesparelser Individuel opvarmning Perspektiver for naturgasdistrikter Konvertering af naturgas til fjernvarme Samfundsøkonomisk analyse Konsekvenser for fordelingen af naturgasaftaget langs transmissionssystemet Individuelle privatøkonomiske valg Udbredelse af varmepumper Privatøkonomisk analyse Kraftvarmesektoren Fjernvarme fra varmepumper og elpatroner Fremskrivning af naturgasforbruget Referencer Dok /11, Sag 10/6649 3/23

4 1. Sammenfatning 1.1 Introduktion Udviklingen frem mod et samfund baseret på vedvarende energi medfører et behov for større integration af energisystemer. Dette gør sig gældende for hele værdikæden fra produktion via transmission og distribution til den enkelte forbruger. Konkret handler det om ved integration af systemerne at opnå større effektivitet samt, især for elsektoren, at sikre bedre muligheder for balancering af forbrug og produktion i takt med vindkraftudbygningen. VE-gasser produceret med vindkraft samt biogas har potentiale til effektivt at kunne udnytte det eksisterende gasnet og gaslagre og dermed bidrage til landsdækkende integration af energisystemer på længere sigt. Lokalt i kommunerne, hvor rammerne gives for den enkelte varmeforbrugers valgmuligheder som konsekvens af planlægningen af kollektive forsyninger af gas og fjernvarme, er samspillet mellem energisystemerne afgørende for effektiviteten af det samlede system. Infrastrukturændringer af den kollektive forsyning lokalt, eksempelvis konvertering af naturgasdistrikter til fjernvarme, har betydning for samfundsøkonomien og fleksibiliteten i relation til varmeforsyningen og det samlede system. har i 2011 gennemført en række analyser af samspillet mellem gas, el og varme, der har haft til formål at tilvejebringe større viden om specielt varmeforsyningens afhængighed af el og gas. Formålet med analyserne har været at kvalificere 's årlige fremskrivning af naturgasforbruget samt belyse muligheder for højere effektivitet ved samspil mellem energisektorer. 1.2 Analyser Analyserne vedrører individuel varmeforsyning, fjernvarme og kraftvarme og omfatter indledningsvis vurderinger af betydning af regeringens energispareaftaler med energisektoren. Herefter er specielt spørgsmål i relation til konvertering af naturgas til fjernvarme, samt udbredelse af individuelle varmepumper, søgt besvaret. Med et beregningseksempel er samfundsøkonomien, driftsøkonomien samt konsekvenser for naturgasaftaget desuden vurderet for varmepumper og elpatroner i et kraftvarmesystem. Til forskellige formål, herunder fastlæggelsen af tariffer, udarbejder hvert år en fremskrivning af naturgasforbruget i Danmark. Hidtil er fremskrivningen baseret på egne beregninger for forbrugssegmenter i kraftvarmesektoren suppleret med Energistyrelsens fremskrivning for øvrige segmenter. Beregningsforudsætningerne for kraftvarmesektoren svarer til forudsætningerne anvendt i 's Miljørapport Ved udarbejdelsen af dette års fremskrivning har den erhvervede viden fra analyserne af samspillet mellem gas, el og varme bidraget til kvalificeringen af resultatet. Dok /11, Sag 10/6649 4/23

5 1.3 Analyseresultater Energispareaftalerne er ikke udformet, så deres betydning for fremtidens varmebehov og naturgasforbrug kan opgøres isoleret. Aftalernes samlede virkning er imidlertid indarbejdet i 's planer, herunder indarbejdet i værktøjer til eksempelvis fremskrivning af naturgasforbruget i kraftvarmesektoren. Hovedbudskabet fra de gennemførte analyser er, at det med de nuværende rammebetingelser vurderes, at 77 pct. af de naturgasforsynede husholdninger, ud fra en privatøkonomisk vurdering, fortsat vil anvende gas i 2030, mens ca. 11 pct. med fordel har kunnet skifte naturgasfyret ud med en varmepumpe. Kun en meget begrænset del af naturgasforsyningen til individuel varme, svarende til ca. 2 pct., beregnes at blive konverteret til fjernvarme. Resultatet er baseret på dels en samfundsøkonomisk analyse og dels en privatøkonomisk analyse. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at naturgasforsynede energidistrikter, med et naturgasforbrug på tilsammen ca. 2 pct. af det samlede forbrug til rumopvarmning og brugsvand i boliger, offentlige bygninger og erhverv, kan konverteres til fjernvarme med samfundsøkonomisk overskud. Andre naturgasforsynede energidistrikter, med et samlet aftag på 9 pct. af naturgasforbruget, kan med samfundsøkonomisk overskud konverteres til eldrevne varmepumper eller i meget begrænset omfang til mikro-kraftvarme på naturgas. For øvrige naturgasforsynede energidistrikter (89 pct. af naturgasforbruget) er det samfundsøkonomisk mest effektivt, at de forbliver naturgasforsynede som i referencesituationen. Privatøkonomisk er der en række både adfærdsmæssige og økonomiske faktorer, der spiller ind på beslutningen om, hvilken opvarmningsform en husholdning vælger. Der indgår elementer som anskaffelsespris, levetid, serviceudgifter, brændselspriser, husstandens varmebehov og adfærd med hensyn til valg af ny teknologi. Privatøkonomien viser, at der i en årrække fortsat vil være et stort forbrug af naturgas, da der er mange, som vælger at reinvestere i nye naturgasfyr. I 2030 forventes 77 pct. af de naturgasforsynede boliger derfor fortsat at anvende naturgas. De samfundsøkonomiske beregninger af potentialet for konvertering af naturgas til fjernvarme har, i lighed med Energistyrelsens oplæg fra 2008 vist, at det på nuværende tidspunkt kan være lønsomt at konvertere erhvervsområder, hvis der i fjernvarmeområdet er uudnyttet produktionskapacitet i fjernvarmeproduktionen 's resultater viser således, at det på kort og mellemlang sigt kun i meget begrænset omfang er samfundsøkonomisk lønsomt at konvertere naturgas til fjernvarme. Givet den eksisterende gasinfrastruktur er fjernvarme generelt ikke et samfundsøkonomisk effektivt alternativ til individuel opvarmning med naturgas. I et begrænset antal tilfælde er det dog hensigtsmæssigt at udvide eksisterende fjernvarmeområder til at omfatte nærliggende naturgasforsynede energidistrikter. Dok /11, Sag 10/6649 5/23

6 Det er vigtigt, at kommunerne vurderer det samfundsmæssige aspekt på et ensartet grundlag og ud fra en overordnet målsætning og strategi. Dette kan eksempelvis betyde, at det på kort og mellemlang sigt ikke er hensigtsmæssigt at udvide fjernvarmedistrikter og nedlægge naturgasdistrikter, selv om det muligvis på lang sigt, kan være målsætningen. Ved afvikling af naturgasdistrikter afskærer man sig fra at benytte det eksisterende net til distribuering af VEbaserede gasser. 's analyse adskiller sig her fra Klimakommissionens arbejde, idet denne har haft til opgave at belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer, og dermed finde CO 2 fri alternativer til naturgas. Klimakommissionen har således fokuseret på udfasning af fossile brændsler og det meget lange sigt, mens analysen her fokuserer på spørgsmålet om, hvorvidt gas på kort og mellemlang sigt fortsat er den samfundsøkonomisk mest effektive løsning. For kraftvarmesektoren vurderer, at etablering af varmepumper eller elpatroner i optimal drift med naturgasfyret kraftvarmeanlæg, spidslastvarmekedel og varmeakkumulator er både samfundsøkonomisk og driftsøkonomisk lønsomt. Specielt varmepumper kan reducere antallet af driftstimer for kraftvarmeanlæg og dermed det årlige naturgasaftag. Dette har også betydning for det maksimale døgnaftag, men i mindre grad, idet der typisk vil forekomme perioder med høje elpriser, hvor kraftvarmeanlæg vil være i drift. Analyserne omfatter ikke en vurdering af den forventede udbredelse af varmepumper i kraftvarmesystemer i Danmark, hvorfor konsekvenserne heraf ikke er medtaget i fremskrivningen af naturgasforbruget, udover hvad der er forudsat i 's Miljørapport Fremskrivningsresultat 's fremskrivning af det samlede naturgasforbrug i Danmark (eksklusive forbruget på Nordsøen) strækker sig 10 år frem og varierer fra ca. 3,8 mia. Nm 3 /år i 2011 til ca. 3,1 mia. Nm 3 /år i Fremskrivningen ligger i gennemsnit ca. 0,3 mia. Nm 3 /år over Energistyrelsens 2011-fremskrivning for samme periode. Forskellen skyldes usikkerheder på beregningsforudsætningerne vedrørende kraftvarmesektoren. Der er ved beregningen af gasmængderne anvendt en nedre brændværdi på 39,46 GJ/1000 Nm 3, jf. ref. 6. Dok /11, Sag 10/6649 6/23

7 2. Indledning I de senere år har der været stor interesse for og debat om varmeforsyningen i Danmark, og der er gennemført omfattende analyser og vurderinger både på landsplan og i en række kommuner. Målet har været energieffektivisering og CO 2 -besparelser i det meget lange perspektiv opgjort som et samfundsøkonomisk provenu. De største fremskridt på dette område forventes at kunne opnås ved større integration af energisystemer. Bedre sammenhæng og koordinering af el- og varmeproduktionen med anvendelse af aktuelle teknologier som kraftvarme, varmepumper og elpatroner samt teknologier som mikro-kraftvarme, der ligger lige om hjørnet. Integrationen af energisystemer omfatter desuden optimale brændselsvalg, eksempelvis til individuel opvarmning og i transportsektoren. Større integration medfører ikke kun større fleksibilitet, men også indbyrdes afhængighed bestemt af en samfundsøkonomisk optimal drift af energisystemerne for at kunne realisere energieffektiviseringen og CO 2 -besparelserne. Til realiseringen er det desuden helt afgørende, at der træffes samfundsøkonomisk optimale valg af infrastrukturinvesteringer. Med det primære formål at kunne vurdere udviklingen i forbruget af naturgas har i denne rapport haft fokus specielt på varmeområdet og undersøgt samspillet mellem gas, el og varme på kort sigt. Indledningsvis er der i afsnit 3 foretaget en gennemgang af indgåede energispareaftaler, der er et vigtigt skridt i bestræbelserne på energieffektivisering. Afsnit 4 omhandler individuel opvarmning og omfatter en samfundsøkonomisk vurdering af lønsomheden ved konvertering af naturgas til fjernvarme samt en vurdering af udbredelsen af individuelle varmepumper i naturgasdistrikter baseret på en driftsøkonomisk analyse. I afsnit 5 beskrives resultater af samfundsøkonomiske og driftsøkonomiske analyser af varmepumper og elpatroner i et kraftvarmesystem. Afslutningsvis gives en fremskrivning af naturgasforbruget i perioden frem til 2020 med fokus på kraftvarmesektoren. 3. Energispareaftaler Siden den første oliekrise i 1973 har Danmark haft fokus på at øge energieffektiviteten og begrænse forbruget af energi. I de senere år er disse mål suppleret med et politisk ønske om uafhængighed af fossile brændsler. Der er gennem årene iværksat en række tiltag for at understøtte målene på energiområdet, og aktørerne inden for forsyning af energi er inddraget i disse tiltag. Ved den energipolitiske aftale i 2005 skete der et skift. Der kom fokus på resultaterne af indsatsen, hvor det tidligere var indsatsen for energibesparelser, der skulle dokumenteres. Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie blev således for første gang forpligtet til at dokumentere realiserede energibesparelser i slutforbruget. Dok /11, Sag 10/6649 7/23

8 Rammerne for energiselskabernes indsats er fastlagt i ændringer til forsyningslovene 1, samt i bekendtgørelse 2 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Elnet-, naturgas- og olieselskaberne indgik den 22. august 2006 aftale med transport- og energiministeren om indsats for energibesparelser. Denne aftale er afløst af klima- og energiministerens aftale af 20. november 2009 med net- og distributionsvirksomhederne, elnet-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaberne. Selskaberne skal give generel information om energiforbrug og energibesparelser til forbrugerne og samtidig sikre realisering af energibesparelser. Ifølge bekendtgørelsen er det tillige en forudsætning, at net- og distributionsvirksomhederne skal opfylde deres forpligtelse så effektivt og billigt som muligt. Det fremgår af bekendtgørelsen, at net- og distributionsvirksomhederne kan sikre realiseringen af energibesparelser inden for alle energiarter i hele landet 3, ligesom energibesparelserne kan overtages fra en aktør, jf. afsnit Udgangspunktet for 's analyser i relation til effektivisering og integration af energisystemer er de politiske beslutninger og aftaler, herunder energispareaftaler med parterne i energibranchen, som beskrevet i følgende afsnit. 3.1 Politiske aftaler i 2005 og 2008 I 2005 blev der indgået en bred politisk aftale om den fremtidige energispareindsats. Aftalen fastlagde rammerne for de kommende års energispareindsats, med en målsætning om fald i det samlede energiforbrug, eksklusive transport. For perioden fastsatte aftalen et mål om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skulle svare til 1,7 pct. af energiforbruget, eksklusive transport, i Dette blev omregnet til et mål om at opnå konkrete dokumenterbare energibesparelser, svarende til i gennemsnit 7,5 PJ pr. år over perioden I februar 2008 blev der atter indgået en bred politisk energiaftale for perioden Aftalen indeholder en målsætning om, at bruttoenergiforbruget skal falde med i alt 4 pct. frem til 2020 i forhold til Frem til 2011 skal bruttoenergiforbruget dog falde med i alt 2 pct. i forhold til 2006, svarende til et forbrug i 2011 på 846 PJ mod 863 PJ i De årlige besparelser øges dermed til 10,3 PJ, svarende til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i Bruttoenergiforbruget var i 2009 kun på ca. 814 PJ (heraf 167 PJ naturgas) som følge af den økonomiske krise Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov nr. 520 af 7. juni 2006 Bekendtgørelse om energibespareydelser i net- og distributionsvirksomheder, bek. nr. 677 af 21. juni 2010, der afløste bek. nr af 9. november Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 7, stk. 4, bek. nr. 677 af 21. juni 2010 Dok /11, Sag 10/6649 8/23

9 3.2 Aftale med energiselskaberne Som opfølgning på de politiske aftaler blev der til begge indgået forpligtende aftaler med energiselskaberne August 2006 Transport- og energiministeren indgik i august 2006 en aftale med net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie om selskabernes energispareindsats for perioden Oliebranchen indgik aftalen som et ikkebindende sparemål, idet oliebranchen ikke tidligere havde været omfattet af energispareaktiviteter. Varmesektoren tiltrådte ikke aftalen, men fik pålæg om at realisere en andel af energibesparelserne, på tilsvarende vilkår som de selskaber, der havde tiltrådt aftalen. Målet med aftalen var at skabe rammer for en omkostningseffektiv og markedsbaseret energispareindsats. Det indgik i aftalen, at besparelser rettet mod slutforbrugere af energi kunne indregnes til opfyldelse af mål for energibesparelser. Efter den nye politiske aftale i februar 2008 blev aftalen med energiselskaberne fra 2006 ophævet med udgangen af 2009, idet der blev indgået en ny aftale November 2009 Klima- og energiministeren indgik i november 2009 en aftale med net- og distributionsselskaberne samt varmesektoren og oliebranchen om den fremtidige energispareindsats. De overordnede rammer og mål i aftalen gælder for perioden , med tre-årige evalueringsperioder og opdatering af retningslinjer. Det samlede politiske mål for de årlige energibesparelser er 10,3 PJ, ifølge 2008-aftalen. Heraf udgør energiselskabernes andel 5,4 PJ. I aftalen med klimaog energiministeren er målet forhøjet med knap 15 pct. til 6,1 PJ, for at sikre korrektion for ikke additionelle besparelser 4. Denne korrektion skete på grundlag af forhandling mellem parterne og er således ikke baseret på en teoretisk begrundet model. Et centralt element i aftalen om distributionsselskabernes indsats for energibesparelser er informationsforpligtelsen. Selskaberne har en forpligtelse til information til forbrugere og kortlægning af energiforbruget. Som et led heri har energiselskaberne etableret en hjemmeside med en markedsplads hvor aktører kan matches/etablere kontakt. Derudover er der etableret en hjemmeside, hvor forbrugere kan få overblik over de energiselskaber, der kan tilbyde at udføre energibesparelser. De to informationsindsatser er tilgodeset i en fælles hjemmeside, 4 "Ikke-additionelle besparelser" er besparelser, der ville være gennemført uden energiselskabernes indsats. Dok /11, Sag 10/6649 9/23

10 Det er en svaghed i aftalesystemet, at værdien af energibesparelser opgøres til standardværdier på udførelsestidspunktet, og dermed ikke afspejler konkrete realiserede energibesparelser. Målet med det gældende system har dog været at finde en rimelig metode, der uden unødige administrative byrder kan sikre dokumentation for energiselskabernes indsats for energibesparelser Marked for energibesparelser Et element i energispareaftalen er, at aktiviteten kan udføres af en tredjepart, og i den overordnede politiske ramme er der fokus på omkostningseffektivitet og en markedsbaseret energispareindsats. Det betyder, at energibesparelser kan handles, og dermed er der skabt et marked. Eksempelvis kan en erhvervsvirksomhed, der gennemfører energibesparelser i produktionen, sælge besparelsen til et energiselskab. Erhvervsvirksomheden får et økonomisk incitament til at gennemføre energibesparelsen, og energiselskabet har mulighed for at købe en besparelse, der indgår i målopfyldelse af spareforpligtelsen. Det må antages, at de billigste energibesparelser bliver realiseret først. Derfor forventes det, at prisen på en sparet energienhed alt andet lige vil stige i løbet af energispareaftalens løbetid. Dog kan der være en afsmittende effekt fra den generelle økonomiske udvikling, hvor en stigning i de danske erhvervsaktiviteter kan føre til et øget udbud af energibesparelser, og dermed have en prisreducerende effekt. Der er ikke pligt til at handle energibesparelser. Nogle energiselskaber har således valgt at satse på at finde energibesparelser inden for eget forsyningsområde, mens andre vælger at købe ydelsen. Der er ingen samlet opgørelse over den hidtidige fordeling af energibesparelser mellem de besparelser, som net- og distributionsselskaberne selv har foranlediget og de energibesparelser, der er købt ved ekstern aktør. 3.3 Energibesparelser Virkningen af energiselskabernes aktiviteter opgøres enten til en standardiseret værdi eller specifikt, hvor der ikke findes en standardværdi. Standardværdier opgøres af en teknisk gruppe og godkendes endeligt af Energistyrelsen. Den værdi, som netselskabet kan indregne i sparemålet, er den skematisk opgjorte værdi af aktiviteten, og den opgøres på det tidspunkt, hvor aktiviteten udføres. Det er alene en aktivitetsbaseret værdiopgørelse, hvor der ikke sker en efterfølgende konkret opgørelse af det faktiske energiforbrug. Der er således ikke en fast sammenhæng mellem netselskabernes opfyldelse af sparemålene og det faktisk realiserede energiforbrug. Det er dog aftalens overordnede mål, at indsatsen skal føre til et fald i det endelige energiforbrug. Besparelser på et område kan medføre forbrug på et andet område, fx ved konvertering fra individuel elvarme til naturgas. I opgørelsen af effekten af energibesparelser vægtes el med faktor 2,5. Ved en konvertering af et elopvarmet hus til naturgas giver dette i henhold til standardkataloget en gennemsnitlig Dok /11, Sag 10/ /23

11 energibesparelse på netto 21,9 MWh/år på elområdet. Heri er modregnet merforbrug af naturgas på ca. 18 MWh/år. Energiselskabets indberetning af energibesparelser vil vise en energibesparelse på elområdet på 21,9 MWh. Også andre udskiftninger af opvarmningsanlæg giver energibesparelser. Eksempelvis kan et naturgasfyr (traditionel åben gaskedel), hvis det konverteres til fjernvarme, registreres som en energibesparelse på gasområdet på 5,6 MWh, men det dækker over et lavere gasforbrug på op til 23,2 MWh, hvis fjernvarmeværket ikke fyrer med naturgas. Etablering af et kollektivt solfangeranlæg kan indregnes som energibesparelse. Hvis et naturgasfyret decentralt kraftvarmeanlæg realiserer sit energisparemål ved at etablere et solfangeranlæg, fortrænges en del af naturgasforbruget til grundlastvarmen. Dermed reduceres det fremtidige naturgasforbrug. Et område, der også illustrerer en afsmittende effekt på naturgasforbruget, er, at reduktion af nettab i distributionsnet kan medregnes, hvis der er tale om besparelse fra valg af løsninger, som er bedre end dagens standard. De energibesparelser, der hidrører fra et naturgasfyret varmeværks reduktion af nettab, medfører mindre forbrug af naturgas. Energistyrelsens standardværdikatalog for konvertering af opvarmningskilde fremgår af ref. 1. Af Energistyrelsens status over energispareindsatsen fremgår, jf. ref. 2, at 29 pct. af de samlede energibesparelser kan henføres direkte til naturgas. Med i alt 13,3 PJ energibesparelser for perioden, udgør naturgassen 3,88 PJ for årene, eller gennemsnitligt knap 1 PJ pr. år. Eksemplerne ovenfor illustrerer, at det ikke er muligt at basere en opgørelse af effekten af energibesparelser direkte på sektorernes indberetning til Energistyrelsen, idet besparelser på en energiart kan have betydende afsmittende effekt på en anden energiart, uden at det kan aflæses af energiselskabernes indberetning. 4. Individuel opvarmning Dette hovedafsnit omfatter vurderinger af den forventede udvikling med de nuværende rammebetingelser, hvad angår individuel opvarmning. Vurderingerne er baseret på samfundsøkonomiske analyser af lønsomheden ved konvertering af naturgasdistrikter til fjernvarme i afsnit 4.2 samt en privatøkonomisk analyse af naturgasforbrugernes individuelle valg i forbindelse med udskiftning af naturgasfyr i afsnit Perspektiver for naturgasdistrikter Varmeplanlægningen i Danmark har været præget af de muligheder for dansk selvforsyning, som forekomsterne af naturgas i Nordsøen har givet anledning til. Kommunerne har således i deres planlægning af varmeforsyningen i eksisterende og nye bolig- og erhvervsområder haft mulighed for at vælge mellem kollektive forsyninger af enten naturgas eller fjernvarme. Lokale forhold har været bestemmende for valget, herunder eksisterende produktionskapacitet og kapacitet i fjernvarmenet, lønsomhed i etablering af nye produktionsanlæg og Dok /11, Sag 10/ /23

12 nye fjernvarmenet. En væsentlig parameter i den sammenhæng har været varmetabet fra fjernvarmesystemer, der vokser med afstanden til produktionsanlæggene. En naturlig følge heraf har været, at områder med mere spredt bymæssig bebyggelse med fordel er blevet forsynet med naturgas, mens fjernvarmen er blevet udbredt i tæt bebyggede områder. Naturgassen har imidlertid også haft udbredelse i boligområder, specielt mindre områder, hvor der ikke var grundlag for etablering af produktion af fjernvarme. Naturgassen har derfor, og fordi den har erstattet olie i udpræget grad, medvirket til reduktion af CO 2 -udledningen i Danmark. Om der i kommunernes planlægning er truffet optimale valg mellem naturgas og fjernvarme, har ikke været genstand for 's analyser i denne rapport. Men givet den eksisterende gasinfrastruktur er fjernvarme generelt ikke et samfundsøkonomisk effektivt alternativ til individuel opvarmning med naturgas. I et begrænset antal tilfælde er det dog hensigtsmæssigt at udvide eksisterende fjernvarmeområder til at omfatte nærliggende naturgasforsynede energidistrikter. En udvidelse af fjernvarmeområder kan bidrage til, at eksisterende kraftvarmeværker udnyttes i højere grad, men denne potentielle gevinst reduceres af varmetab i fjernvarmenettet. Derudover vil en højere grad af udnyttelse af den eksisterende produktionskapacitet betyde, at de enkelte kraftvarmeanlæg i mindre grad vil kunne udnyttes til el-reserver (manuelle reserver) og regulerkraft. Afvikling af naturgasdistrikter til fordel for fjernvarme, der resulterer i betydelige nettab, kan vise sig at være en ikke optimal samfundsøkonomisk investering, også på den meget lange bane, idet produktionen af VE-gasser kan få mulighed for stor udbredelse i fremtiden og blive distribueret via gassystemet. Hertil kommer energieffektive muligheder med varmepumper samt teknologiudviklingen vedrørende mikro-kraftvarme på gas. En kombination af mikro-kraftvarme og varmepumper i et område, hvor det eksisterende gassystem bevares, kan på længere sigt vise sig betydeligt mere energieffektivt end konvertering til fjernvarme. 4.2 Konvertering af naturgas til fjernvarme Samfundsøkonomisk analyse har i 2011 gennemført en samfundsøkonomisk analyse i forbindelse med konvertering af naturgas til fjernvarme. Formålet med analysen har været at vurdere, i hvilket omfang det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at konvertere naturgasforsynede energidistrikter til fjernvarmedistrikter. Analysen er foretaget ved screening af alle landets ca naturgasdistrikter med henblik på vurdering af konsekvenserne for det samlede naturgasaftag til individuel opvarmning. Der er således tilvejebragt et landsdækkende resultat, der imidlertid ikke kan anvendes til endeligt at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at konvertere det Dok /11, Sag 10/ /23

13 enkelte distrikt, idet de geografiske og varmebehovsmæssige forhold lokalt kan være specielle og derfor ikke fanges af analysen. 's resultater viser, at det på kort og mellemlang sigt kun i begrænset omfang er samfundsøkonomisk lønsomt at konvertere naturgas til fjernvarme. Det bemærkes, at der i analysen for enkelhedens skyld ikke er taget hensyn til det langsigtede mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. For tillige at nå dette mål vil naturgassen skulle gradvist erstattes med vedvarende energigasser eller andre opvarmningsformer. Vedrørende energigasser og perspektiverne herfor henvises til ref. 3. I den samfundsøkonomiske analyse er forudsat en ensartet gradvis konvertering af hvert lokalt naturgasforsynet energidistrikt. Der er således taget udgangspunkt i en plan for alle varmeforbrugere i naturgasdistrikterne og ikke kun forbrugere, der ligger inden for en vis afstand fra nærliggende fjernvarmedistrikter. Både naturgasforbrugere og de olieforbrugere, der endnu ikke er konverteret til naturgas i de aktuelle distrikter, forudsættes at blive konverteret til fjernvarme. Analysen er gennemført, så den resulterer i samfundsøkonomiske nettoomkostninger ved konvertering af hvert distrikt for sig. Referencen er en situation med fortsat anvendelse af naturgas og olie. Til sammenligning er analysen suppleret med beregninger af samfundsøkonomiske nettoomkostninger ved konvertering til varmepumper og mikro-kraftvarme. Baseret på 's analyse konkluderes, jf. Tabel 1: - Naturgasforsynede energidistrikter, med et naturgasforbrug på tilsammen ca. 2 pct. af det samlede forbrug til rumopvarmning og brugsvand i boliger, offentlige bygninger og erhverv, kan med samfundsøkonomisk overskud konverteres til fjernvarme. Dette svarer til ca. 0,6 PJ naturgas. - Andre naturgasforsynede energidistrikter, med et samlet aftag på 9 pct. af naturgasforbruget, kan med samfundsøkonomisk overskud konverteres til eldrevne varmepumper eller i meget begrænset omfang til mikro-kraftvarme på naturgas. - For øvrige naturgasforsynede energidistrikter (89 pct. af naturgasforbruget) er det samfundsøkonomisk mest effektivt, at de forbliver naturgasforsynede som i referencesituationen. Varmeforsyning Energidistrikter Varmebehov Antal PJ Pct. Gasfyr ,3 89 Fjernvarme 22 0,6 2 El-VP 199 3,0 9 Gas-VP 0 0,0 0 Mikro KV 3 0,0 0 Sum ,0 100 Tabel 1 Hovedresultat. Samfundsøkonomisk hensigtsmæssig varmeforsyning. Dok /11, Sag 10/ /23

14 I analysen er forudsat, at investeringer i distributionsrør og lokalnet sker det første år, mens naturgas- og olieforbrugere konverteres jævnt over 20 år. Hvis alle forbrugerne i det enkelte distrikt konverteres til fjernvarme umiddelbart efter etableringen af det tilhørende nye fjernvarmenet, vil naturgasdistrikter med tilsammen ca. 5,5 pct. af det samlede forbrug til opvarmningsformål med fordel kunne konverteres til fjernvarme. Dette resultat er, sammen med hovedresultatet i Tabel 1, illustreret i Figur 1. Figuren viser således, hvis alle konverterer i investeringsåret, er der flere områder, hvor konverteringen er samfundsøkonomisk effektiv, sammenlignet med en gradvis konvertering. Specielt i boligområder må forventes, at konverteringen sker over lang tid, formodentlig svarende til levetiden af naturgasfyr, der er forudsat at være 20 år. I visse erhvervsområder har det dog vist sig muligt at indgå aftaler med store forbrugere, så konvertering af en væsentlig del af varmeforbruget i praksis har været muligt umiddelbart efter etableringen af fjernvarmerør i det pågældende område. Figur 1 Beregnet sammenhæng mellem konverteringspotentiale og længden af den periode, hvorover konverteringen af det enkelte naturgasdistrikt forudsættes at foregå. Til belysning af, i hvilken grad og med hvilke teknologier de eksisterende produktionsanlæg vil kunne forsyne nye fjernvarmeområder, er Energistyrelsens energiproducenttælling blevet anvendt. Det har vist sig i analysen, at energidistrikter, der er lønsomme at konvertere til fjernvarme, alle vil kunne forsynes fra eksisterende kraftvarmeanlæg eller varmekedler. I de tilfælde, hvor der er behov for nye supplerende produktionsanlæg, har konvertering vist sig ikke at være samfundsøkonomisk lønsomt i forhold til at sikre varmeproduktionen. Samfundsøkonomisk lønsomme konverteringer medfører typisk reduktion af CO 2 -udledningen, da udledningen fra tilknyttede eksisterende produktionsanlæg er mindre end udledning fra distriktets naturgas- og oliefyr. Dette til trods for at fjernvarme er forbundet med betydelige nettab. Hertil kommer, at øget produktion på decentrale kraftvarmeværker vil kunne reducere el-produktionen på kulfyrede centrale kraftværker med reduktion af CO 2 -udledningen til følge. Resultaterne giver et bud på det samlede billede for landet, men usikkerheder forbundet med lokale forhold medfører, at resultaterne ikke umiddelbart kan Dok /11, Sag 10/ /23

15 bruges til lokal detailplanlægning. Der er eksempelvis ikke taget hensyn til en mulig koordinering af konverteringer af nærtliggende naturgasdistrikter med optimering af nyt fælles fjernvarmenet og nye fælles produktionsanlæg. De samfundsøkonomiske beregninger af potentialet for konvertering af naturgas til fjernvarme har, i lighed med Energistyrelsens oplæg fra 2008 vist, at det på nuværende tidspunkt kan være lønsomt at konvertere erhvervsområder, hvis der i fjernvarmeområdet er uudnyttet produktionskapacitet i fjernvarmeproduktionen. 's analyse adskiller sig fra Klimakommissionens arbejde, idet denne har haft til opgave at belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Klimakommissionens mål har været at komme med bud på de samfundsøkonomiske bedste alternativer til gas. Det vil sige, hvor 's analyser svarer på, om gas er den samfundsøkonomiske mest effektive løsning her og nu, fokuserer Klimakommissionens bud på det meget lange perspektiv Konsekvenser for fordelingen af naturgasaftaget langs transmissionssystemet Analyserne har vist, at det kun er samfundsøkonomisk lønsomt at konvertere naturgasforsynede energidistrikter til fjernvarme i meget begrænset omfang. Konsekvenserne af de samfundsøkonomisk lønsomme konverteringer er derfor forholdsvis begrænsede for fordelingen af aftaget af naturgas langs transmissionssystemet. Fordelingen langs transmissionssystemet af det nuværende aftag af naturgas til rumopvarmning og brugsvand er vist i Figur 2, der er baseret på GIS-data. Det fremgår, at der er et væsentligt varmebehov baseret på naturgas i Hovedstadsområdet. Figur 2 Fordeling af det naturgasdækkede varmebehov langs transmissionssystemet. Dok /11, Sag 10/ /23

16 Eventuelle konverteringer til individuelle varmepumper, fjernvarme eller andet vil medføre ekstra kapacitet i gassystemet, der blandt andet vil kunne anvendes til transit af gas fra Norge til Kontinentet samt til et eventuelt kommende øget kapacitetsbehov til balancering af store mængder fluktuerende vindkraft i det danske elsystem. 4.3 Individuelle privatøkonomiske valg Udbredelse af varmepumper Analyserne vedrørende individuel opvarmning omfatter dels en samfundsøkonomisk analyse og dels en privatøkonomisk analyse. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at naturgasforsynede energidistrikter med et naturgasforbrug på tilsammen ca. 2 pct. af det samlede forbrug til rumopvarmning og brugsvand i boliger, offentlige bygninger og erhverv med samfundsøkonomisk overskud kan konverteres til fjernvarme. Andre naturgasforsynede energidistrikter med et samlet aftag på 9 pct. af naturgasforbruget kan med samfundsøkonomisk overskud konverteres til eldrevne varmepumper eller i meget begrænset omfang til mikro-kraftvarme på naturgas. For øvrige naturgasforsynede energidistrikter (89 pct. af naturgasforbruget) er det samfundsøkonomisk mest effektivt, at de forbliver naturgasforsynede som i referencesituationen. Målet med den privatøkonomiske analyse har været at vurdere den forventede naturlige indtrængning af specielt varmepumper på det naturgasforsynede varmemarked. Som konsekvens af de samfundsøkonomiske vurderinger af potentialet for konvertering af naturgas til fjernvarme er det udbredelsen i boliger, der er gjort til genstand for analysen. De naturgasdistrikter, der samfundsøkonomisk effektivt kan konverteres til fjernvarme, forudsættes konverteret og indgår ikke i analysen. Analysen er baseret på økonomiske forhold, men også på adfærdsmæssige betingelser i forbindelse med udskiftning af udtjent naturgasfyr. Afgrænsningen af mulige alternativer til naturgasfyr omfatter biomassefyr samt luft/vand-varmepumper og jord/vand-varmepumper. Analysen omfatter desuden muligheden for reinvestering i et naturgasfyr. Konvertering til mikrokraftvarme er ikke medtaget i den privatøkonomiske analyse. Baseret på analyserne vurderes, at der samlet set vil være ca. 11 pct. af de nuværende naturgasopvarmede boliger, der vil konvertere til varmepumper frem til Hovedparten af disse vil konvertere til luft/vand varmepumper. vurderer ligeledes som resultat med de nuværende rammebetingelser, at ca. 77 pct. af de naturgasforsynede boliger fortsat vil anvende naturgas i I stedet for at konvertere vælger disse at reinvestere i gasfyr. Der er betydelige usikkerheder forbundet med disse vurderinger, dog skal der rykkes en del ved teknologipriser og brændselspriser for at ændre væsentligt ved resultatet. Dok /11, Sag 10/ /23

17 4.3.2 Privatøkonomisk analyse Som nævnt har specielt udbredelsen af varmepumper været i fokus for den privatøkonomiske analyse. Varmepumper baseret på el indgår i analysen. Varmepumper drevet af gas er ikke medtaget som teknologi, idet det stadig er en umoden teknologi til individuelle husstande. En række forudsætninger anvendt i analysen er hentet fra en tidligere gennemført fremskrivningsproces for varmepumper. Fremskrivningsprocessen tog udgangspunkt i en vurdering af privatøkonomiske forhold ved konvertering samt en spørgerunde blandt respondenter, for at afdække adfærdsmæssige barrierer. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om deres kendskab til varmepumper samt hvilke forhold, der har indflydelse på deres beslutning om eventuelt at ville investere i en varmepumpe. Formålet var at finde eventuelle barrierer for, hvorfor respondenterne ikke konverterer til varmepumpe, når det privatøkonomisk er fordelagtigt. Resultatet af dette arbejde er anvendt til kvalificering af resultaterne i nærværende analyse, idet barriererne for konvertering til varmepumpe fra olie eller naturgas antages at være de samme. De vigtigste økonomiske faktorer, der spiller ind på beslutningen om, hvilken opvarmningsform en husholdning vælger, afspejler tilsammen økonomien i de enkelte alternativer. I denne økonomiske betragtning indgår: - varmekildens anskaffelsespris - levetid - serviceudgifter - brændselspriser - husstandens varmebehov Et standard enfamilieshus på 130 m 2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh er lagt til grund for sammenligningen af økonomien for de mulige opvarmningsformer i den eksisterende naturgasfyrede boligmasse. Sammenligningen af økonomien er baseret på nutidsværdien af omkostningerne over 20 år, der anvendes som levetid for de forskellige teknologier. Brændselspriserne i perioden er hentet fra Energistyrelsens fremskrivninger fra Der er tale om stigninger i prisen på alle energiformerne, dog stiger prisen på el væsentligt mere end prisen for træpiller og naturgas efter Gasfyrene er forudsat fyret med naturgas. Anvendelse af VE-gasser indgår således ikke i analysen. Vurderingen af udbredelsen af varmepumper er baseret på den af IBM udviklede sammenhæng mellem udbredelse af og besparelse på ny teknologi, der er beskrevet i Energy Supply 2010, jf. ref. 4. Sammenhængen inddrager forbrugernes emotionelle, funktionelle og rationelle betingede indstillinger, som vist i Figur 3. Der er desuden taget hensyn til arealmæssige begrænsninger for udbredelsen af jord/vand-varmepumper vurderet af Teknologisk Institut. Udbre- Dok /11, Sag 10/ /23

18 delsen af biomassefyr er overslagsmæssigt begrænset til 10 pct. Lave priser på biobrændsel medfører, at denne andel bliver realiseret i analyserne. Figur 3 Sammenhæng mellem udbredelse og besparelse på ny teknologi. Kilde: IBM, BERR, Energy Supply, Analyseresultaterne i Figur 4 viser, at der i en årrække fortsat vil være et stort forbrug af naturgas, da der er mange, der vælger at reinvestere i nye naturgasfyr. I figuren ses andelen af de forskellige teknologiers udbredelse. I 2030 vil 77 pct. af de naturgasforsynede boliger fortsat anvende naturgas, mens ca. 11 pct. har skiftet naturgasfyret ud med en varmepumpe. Figur 4 Fordeling på teknologier ved udskiftning af udtjente naturgasfyr. Basisberegning. En følsomhedsanalyse, der anvender en radikal højere emotionel drevet efterspørgsel sammenlignet med ref. 4, resulterer i Figur 5. Der kan her være tale om, at forbrugerne i højere grad ønsker at have en grøn profil og i mindre grad er styret af økonomien. Følsomhedsberegningen viser, at lidt færre end de 77 pct., nemlig 62 pct. af de naturgasforsynede husholdninger, fortsat vil anvende naturgas i 2030, mens ca. 26 pct. har skiftet naturgasfyret ud med en luft/vand-varmepumpe eller en jord/vand-varmepumpe. Dok /11, Sag 10/ /23

19 Figur 5 Fordeling på teknologier ved udskiftning af udtjente naturgasfyr. Følsomhedsanalyse. En faktor, der ikke eksplicit er inddraget i ovenstående betragtninger, er potentielle krav om energiforbedringer, og de muligheder en varmepumpe kan give her. 5. Kraftvarmesektoren Dette hovedafsnit omhandler naturgas i relation til kraftvarmesektoren og indledes i afsnit 5.1 med vurderinger af konsekvenser af etablering af varmepumper og elpatroner i kraftvarmesystemer baseret på et beregningseksempel. Konsekvensvurderingerne omfatter både samfundsøkonomiske og driftsøkonomiske analyser. Formålet med disse analyser er at belyse, om det er samfundsøkonomisk og driftsøkonomisk lønsomt at etablere en varmepumpe eller en elpatron i et kraftvarmesystem med naturgasfyret kraftvarmeanlæg. Etableringen af varmepumper og elpatroner vil kunne ændre gasforbruget markant med store variationer fra time til time. Dette skyldes, at varmepumper og elpatroner typisk vil være i drift, når elprisen er lav, mens kraftvarmeanlæg vil køre og producere el, når elprisen er høj. Efterfølgende beskrives i afsnit 5.2 en fremskrivning af naturgasforbruget i kraftvarmesektoren. Betydningen af resultaterne fra afsnit 5.1 indgår i fremskrivningen alene svarende til vurderingerne i 's Miljørapport 2011, idet den fremtidige udbredelse af varmepumper og elpatroner i kraftvarmesystemer på landsplan ikke er vurderet i nærværende projekt. 5.1 Fjernvarme fra varmepumper og elpatroner Konsekvenser af etablering af varmepumper og elpatroner i et kraftvarmesystem er analyseret med et eksempel på et system, der omfatter gasmotor (3,2 MW el, 4,0 MJ/s), gaskedel, varmeakkumulator og enten en varmepumpe eller en elpatron. Dok /11, Sag 10/ /23

20 Baseret på beregninger af nutidsværdien af de samlede samfundsøkonomiske henholdsvis driftsøkonomiske omkostninger ved varierende varmekapacitet er vurderet, at både de samfundsøkonomiske og de driftsøkonomiske omkostninger er mindst ved en varmepumpekapacitet på ca. to tredjedele af gasmotorens varmekapacitet. Beregningerne er illustreret i Figur 6. Såfremt man vælger at etablere en elpatron, viser analyserne, at det er driftsøkonomisk optimalt at dimensionere denne med en varmekapacitet svarende til gasmotorens varmekapacitet. Elpatronen vil imidlertid være samfundsøkonomisk mest effektiv, hvis varmekapaciteten er større end gasmotorens varmekapacitet. Forskellige varmekapaciteter resulterer dog ikke i betydelige variationer af nutidsværdien af omkostningerne, som det er tilfældet for varmepumpen i Figur 6, hvor den optimale varmekapacitet er veldefineret. Det er usikkert, i hvilken grad der kan generaliseres til andre gasmotorstørrelser ud fra disse resultater. I de gennemførte driftsøkonomiske beregninger er forudsat at tilskuddet til decentral kraftvarme opretholdes. Figur 6 Beregning af samfundsøkonomisk optimal varmepumpekapacitet. Beregninger af nutidsværdien over 20 år af de samfundsøkonomiske henholdsvis de driftsøkonomiske omkostninger viser, at det er mest effektivt både for samfundet og for kraftvarmeværket at investere i en varmepumpe frem for en elpatron. Tilbagebetalingstiden er vurderet til ca. 6-7 år. Analyserne viser desuden, at det ikke er samfundsøkonomisk lønsomt at reinvestere i en gasmotor, hvis der allerede er etableret en varmepumpe eller en elpatron. Selv med en relativ lille gasmotor er der mange timer af året, hvor denne står stille, hvorfor der er basis for levering af regulerkraft eller deltagelse i reservemarkedet. Årsagen er en forholdsvis lav elpris, så det er mere fordelagtigt at anvende varmekedlen i stedet for gasmotoren. Varmepumpen reducerer yderligere gasmotorens driftstimer betydeligt, mens elpatronens betydning er klart mindre. Dok /11, Sag 10/ /23

21 Konsekvenser af etableringen af varmepumpe henholdsvis elpatron for naturgasaftaget er undersøgt baseret på den driftsøkonomiske analyse. Etablering af varmepumper medfører et væsentligt lavere årligt naturgasaftag til gasmotorer og gaskedler, selv med varmepumper med relativ lille kapacitet. Som forventet reduceres det årlige naturgasaftag i mindre grad ved etablering af en elpatron, men reduktionen er dog betydelig også med elpatroner. Resultaterne er illustreret i Figur 7 for det gennemregnede eksempel på kraftvarmesystem. Den forholdsvis store reduktion af det årlige naturgasaftag, der følger af etableringen af varmepumper, giver sig kun udslag i en pct. reduktion af det maksimale døgnaftag, mens det maksimale døgnaftag kun reduceres 5-10 pct. ved etablering af en elpatron. Varmepumper og elpatroner vil eventuelt ikke resultere i væsentlig ledig kapacitet i gasnettet, idet reservationer i stor udstrækning sker på årsbasis. Figur 7 Opgørelse af gennemsnitlig årligt naturgasaftag i beregninger med variation af kapaciteten af henholdsvis gasmotor, varmepumpe og elpatron. Ved variation af varmepumpens henholdsvis elpatronens kapacitet er gasmotorens varmekapacitet fastholdt på 4 MJ/s. Naturgasforbrug ved driftsøkonomisk optimal varmepumpe- henholdsvis elpatronskapacitet er markeret med cirkler. 5.2 Fremskrivning af naturgasforbruget udarbejder årligt en fremskrivning af naturgasforbruget i kraftvarmesektoren baseret på planarbejdet i forbindelse med Miljørapporten og "Gas i Danmark". Fremskrivningen suppleres med Energistyrelsens fremskrivning for erhverv og husholdninger. Den resulterende fremskrivning er 's bud på en fremskrivning af det samlede naturgasforbrug. 's 2011-fremskrivning af det samlede naturgasforbrug i Danmark (eksklusive forbruget på Nordsøen) varierer fra ca. 3,8 mia. Nm 3 /år i 2011 til ca. 3,1 mia. Nm 3 /år i Heri indgår Energistyrelsens fremskrivninger for erhverv og husholdninger fra april 2011, jf. ref. 5. Der er ved beregningen af gasmængderne anvendt en nedre brændværdi på 39,46 GJ/1000 Nm 3, jf. ref. 6. Dok /11, Sag 10/ /23

22 I det følgende er fremskrivningen af naturgasforbruget i kraftvarmesektoren beskrevet. 's 2011-fremskrivning for kraftvarmesektoren er som tidligere baseret på simuleringer med SIVAEL. Simuleringerne optimerer på timebasis fordelingen af el- og varmeproduktion i de to danske prisområder forbundet med den elektriske storebæltsforbindelse givet en række forudsætninger f.eks. vedrørende: - Forbrug af el og varme - Anlægsdata for el- og varmeproduktion, herunder vindkraftudbygning og udbredelse af prisfleksible varmepumper/elpatroner - Udlandsforbindelsers kapacitet samt priser i naboområder - Brændsels- og CO 2 -kvotepriser. Der er gennemført en simulering for hvert år i perioden Som resultat fås et stort antal serier af timeværdier, der blandt andet beskriver konsekvenserne for de enkelte produktionsanlæg, herunder aftag af brændsel som naturgas. Forbruget af brændsler beregnes både som timeværdier og som summer for hele året. Specielt for naturgas er efterfølgende udarbejdet en opgørelse af forbruget fordelt på segmenterne: - Central kraftvarme, - Decentral kraftvarme, - Fjernvarmeværker og - Industriel kraftvarme. Opgørelsen er korrigeret for el-handel med nabolande. Såfremt der på basis af modelberegningerne eksempelvis forventes en nettoeksport af el, foretages en reduktion af naturgasforbruget på de centrale kraftværker. Størrelsen af reduktionen afhænger af nettoeksporten, samt i hvilket omfang naturgas er anvendt til produktion af den eksporterede el. Sidstnævnte er hentet fra Energistyrelsens seneste fremskrivning mens størrelsen af nettoeksporten er beregnet med SIVAEL. Korrektion for el-handel medfører en reduktion af naturgasforbruget på op til 0,09 mia. Nm 3 /år. Reduktionen er i gennemsnit ca. 0,04 mia. Nm 3 /år i perioden Resultatet af 's fremskrivning for kraftvarmesektoren fremgår af Figur 8. Dok /11, Sag 10/ /23

23 Figur 8 Fordeling af naturgasforbruget i kraftvarmesektoren fra 's fremskrivning. Det bemærkes specielt vedrørende små decentrale kraftvarmeværker, at antallet heraf er forudsat uændret i den betragtede periode. Det vil sige, det forudsættes blandt andet, at tilskuddet til decentral kraftvarme opretholdes. 's fremskrivning af det samlede naturgasforbrug i Danmark (eksklusive Nordsøen) ligger i gennemsnit for perioden ca. 0,3 mia. Nm 3 /år højere end Energistyrelsens tilsvarende fremskrivning. En del af forklaringen er forskelle i forudsætningerne for de modelsimuleringer, der ligger til grund for fremskrivningen af forbruget på centrale og decentrale kraftvarmeværker. Det drejer sig eksempelvis om forskelle vedrørende mulige konverteringer af centrale værker til andet brændsel og udviklingen i antallet af og kapaciteten på de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg. 6. Referencer 1. Energistyrelsens standardværdikatalog på varmeområdet ved konvertering af enkelte boliger, pr. 1. september DK/ForbrugOgBesparelser/EnergiselskabernesSpareindsats/Documents/Katalogforstandardværdier(Excel)juli20107udgave.xls 2. Status for energiselskabernes energispareindsats , Energistyrelsen, 8. juni Energi 2050, Udviklingsspor for energisystemet., september IBM, BERR, Energy Supply, Danmarks energifremskrivning, april Energistyrelsen. 6. Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen, april Dok /11, Sag 10/ /23

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater... Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Energisparebenchmark for 2013

Energisparebenchmark for 2013 Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

BILAG 1 - Lovgrundlag

BILAG 1 - Lovgrundlag BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere