Bankpakkerne. Bankpakkerne som kriseindgreb i Danmark hvem var vindere og tabere?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bankpakkerne. Bankpakkerne som kriseindgreb i Danmark hvem var vindere og tabere?"

Transkript

1 Bankpakkerne Bankpakkerne som kriseindgreb i Danmark hvem var vindere og tabere? Afsluttende projekt til HD 1. del af Mikkel Wenøe Bach Business and Social Sciences - Aarhus Universitet Vejleder: Per Johnsen Smidt Studienummer: Ansat ved AarhusKarlshamn

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Struktur Solvenskravet Bankpakkerne Bankpakke I Bankpakken (2008) Beskrivelse Anvendelse Vurdering Bankpakke II Kreditpakken (2009) Beskrivelse Anvendelse Vurdering Bankpakke III Exitpakken (2010) Beskrivelse Anvendelse Vurdering Bankpakke IV Konsolideringspakken (2011) Beskrivelse Anvendelse Vurdering Bankpakke V Udviklingspakken (2012) Beskrivelse Anvendelse Vurdering Analyse af bankpakkernes effekt Konklusion Kildefortegnelse... 26

3 1. Indledning I årene inden finanskrisen var optimismen på de finansielle markeder høj, pengeinstitutter såvel som private personer investerede i aktier, fast ejendom, råvarer ja nærmest alt hvad der kunne investeres i, med den tilgang at det kun kunne gå opad. Stemningen var skabt af en lang periode med højkonjunktur hvor væksten var i top, boligmarkedet støt stigende og lave renter. Optimismen gav alle pengeinstitutterne incitament til at låne flere og flere penge ud til diverse investeringer og risikoen syntes lille eftersom pengene blev ved med at vælte ind. Pengeinstitutterne stoppede ikke der, de lånte i stor stil ud til hinanden og nogle meget kreative lånemetoder blev benyttet hvor bankerne også kunne optage risiko på andres lån i håb om gevinst. Kompleksiteten i markedet var stor og den globale finanssektor var kædet sammen på kryds og tværs af nærmest uendeligt mange forskellige investeringer. Netop kompleksiteten og euforien af højkonjunkturen kan være nogle af de grunde til den langsomme reaktion fra den globale banksektor da finanskrisen begyndte at ramme USA i 2007, hvorefter den fik lov at sprede sig over hele Europa og resten af verden, i Det kan argumenteres at hvis mange af pengeinstitutterne havde accepteret de første tab og likvideret deres positioner ville finanskrisen aldrig have fået lov til at sprede sig i det omfang den gjorde. Den stadig eksisterende optimisme var dog svær at slippe af med og bankerne stod fast og begyndte at falde én efter én på de efterfølgende enorme tab. Problemet for mange af de danske pengeinstitutter var at de havde finansieret deres egne udlån med korte markedsbaserede lån fra udenlandske banker de nu ikke kunne få fornyet pga. nedgangen. De danske pengeinstitutter begyndte derefter at blive hårdt ramt og nogle gik konkurs hvilket igen påvirkede sektoren fordi den var sammenbundet af lån til hinanden - den nedadgående spiral synes derfor ikke til at stoppe uden hjælp fra staten. Staten hjalp bankerne igennem de såkaldte bankpakker, som vil blive behandlet i denne rapport, lignende bankpakker blev benyttet i mange andre lande i Europa. Behandlingen vil forsøge at afklare om pakkerne hjalp og hvorvidt det har været bankerne eller staten der har høstet den største gevinst på dem. Det har igennem medierne været diskuteret frem og tilbage om hvorvidt bankerne har været hensynsløse i deres optag af risiko fordi de har regnet med at staten i sidste ende ville agere sikkerhedsnet. Konceptet too big to fail er ofte blevet fremhævet, hvilket er et udtryk for at bankerne simpelthen var involveret i for store dele af den danske økonomi til at staten ville lade dem gå ned en sikkerhed der kan være meget uretfærdig set fra den almindelige skatteyders synspunkt Problemformulering Denne rapport behandler de 5 bankpakker der blev gennemført, i Danmark, i perioden , som følge af den globale finanskrise. Formålet med rapporten er at vurdere bankpakkernes effektivitet, som kriseindgreb. For at kunne udfylde dette formål vil rapporten undervejs opnå følgende delmål. Beskrive og forklare bankpakkerne. Side 1

4 Redegøre for hvordan bankpakkerne blev brugt. Foretage en vurdering af de enkelte bankpakker, med udgangspunkt i de enkelte bankpakkers formål samt sammenligning til udlandet. Lave en analyse af bankpakkernes virkning på den danske økonomi og lave en sammenligning med udlandet. Konkludere hvorvidt de danske bankpakker var bedre eller dårligere end udlandets løsninger Afgrænsning Rapporten fokuserer udelukkende på pengeinstitutter, på trods af at bankpakkerne også påvirkede realkreditinstitutter, forsikringsselskaber med mere. Rapporten vil ikke gengive samtlige punkter i bankpakkerne til fulde, men vil behandle dem der er dømt mest vigtige for at have en effekt på den danske økonomi. Det er ikke rapportens formål at forklare hvorfor finanskrisen opstod, men den vil løbende foretage kommentarer eller henvisninger på nogle af årsagerne. Det erkendes at den analyse der foretages af bankpakkernes virkning på den danske økonomi blot vil være en argumentativ sandsynliggørelse af rapportens konklusioner og aldrig vil kunne påvise det ene eller det andet. Denne erkendelse er et produkt af at det er umuligt at vide hvad der var sket, hvis bankpakkerne ikke var blevet gennemført, samt et produkt af at den danske økonomi er så kompleks, at de variable der kan måles på, ikke er den isolerede effekt af bankpakkerne Metode Denne rapport forsøger i sidste ende ikke at skabe ny viden. Rapporten sammenfatter konklusioner fra artikler og undersøgelser med henblik på at opfylde problemformuleringen. Rapporten vil dog blive farvet af mine egne meninger på baggrund af det materiale der er udvalgt og brugt som kilder. Det er naturligt at nogle af de kilder der er benyttet i rapporten vil være farvet af forfatterens politiske retning. Rapporten vil forsøge at forholde sig kritisk til kilderne og fremstille argumenterne på så saglig basis så mulig. Det er desuden også et problem at de økonomiske resultater for bankpakkerne er fremstillet af politikerne og deres embedsmænd da det er i deres interesse at fremstille bankpakkerne med så godt et resultat så muligt. Kilder fra ministerierne vil dog behandles mindre kritisk end kilder fra diverse medier da de ligger under for større ansvarlighed og konsekvens på det materiale der bliver udsendt. Der vil igennem rapporten blive forsøgt at gå så tæt på den direkte kilde så muligt for at opnå så høj reliabilitet og validitet så muligt. (Andersen, 2010) 1.4. Struktur Opgaven er opbygget efter blooms taksonomi, og vil med dette værktøj opretholde en rød tråd, fra problemformulering til konklusion. Jeg forudsætter at læseren kender blooms taksonomi, men vil nævne at formålet er, skridt for skridt, at bevæge sig fra det beskrivende til det vurderende plan af det emne man behandler. Side 2

5 Referencesystemet anvendt, til de kilder der er benyttet, er American Psychological Association Fifth Edition. Dette sker ved at i slutningen af det afsnit hvor kilden er benyttet vil den blive henvist således. (Forfatter, År) Alle henvisninger kan desuden findes til sidst i rapporten under kildefortegnelsen. Henvisninger til love vil ikke være henvist med kilde, jeg vil dog på det kraftigste anbefale den officielle webside for love i Danmark. I starten af hvert hovedafsnit vil der indgå en forklarende metatekst der vil guide læseren, med formål om at læseren vil være i stand til at bevare overblikket Solvenskravet I denne rapport omtales to vigtige krav til et pengeinstitut, kendt som minimumskapital- og solvenskravet, de vil derfor blive defineret her som de er beskrevet i Lov om finansiel virksomhed (LFV) afsnit V kapitel 10. For at definere kravene gennemgås desuden andre fagudtryk. I 124 og 127 LFV står der at 1. Solvenskravet: Basiskapitalen i et pengeinstitut skal mindst udgøre 8% af de risikovægtede poster. 2. Minimumskapitalkravet: Basiskapitalen skal mindst udgøre 5 millioner euro. 3. Kapitalkravet: Defineret som det største krav af solvenskravet og minimumskapitalkravet. Bemærk at solvensprocent derfor vil kunne udregnes således I de følgende underafsnit defineres basiskapitalen og de risikovægtede poster Basiskapital I 128 er det beskrevet at basiskapitalen er den reducerede kernekapital tillagt den reducerede supplerende kapital fratrukket den andel af kapitalkravet, i et sektorrelateret datterselskab eller et andet penge/realkredit/forsikrings-institut, der er direkte eller indirekte ejet jf Bemærk at er fratrukket for at pengeinstituttet kan bruge den kapital til at opfylde solvenskravet til den ejede andel af den anden virksomhed. Dermed Dette giver dog ikke direkte svar på hvad basiskapitalen er før end vi har defineret de nye begreber. Side 3

6 Kernekapital Kernekapitalen for et pengeinstitut er beskrevet i 129 og er på mange måder det vi kalder egenkapital i en almindelig virksomhed. Det der bl.a. indgår i kernekapitalen er indbetalt aktiekapital, reserver og overført overskud. Derudover indgår også en ny variabel kaldet den hybride kernekapital der er unik for pengeinstitutter og vil blive defineret i næste afsnit. Kernekapitalen fratrækkes jf. 131: Beholdningen af egne kapitalandele, immaterielle aktiver, skatteaktiver og årets løbende underskud. Dermed opnås den reducerede kernekapital. Bemærk den reducerede kernekapital indeholder stadig den hybride kernekapital Hybrid kernekapital Den hybride kernekapital defineres jf Kort forklaret er hybrid kernekapital lån som banken har optaget under nogle helt specielle vilkår. Et af vilkårene er at lånet aldrig kan opsiges eller forfalde fra långivers side på en forudbestemt dato, det varer i realiteten evigt eller til pengeinstituttet selv vælger at indfri det 1. Et andet krav er at der kun må betales renter på lånet såfremt banken har et opsparet overskud (reserver). Til sidst har långiveren, såfremt pengeinstituttet går konkurs, først krav på sin fordring efter alle andre kreditorer, aktionærer undtaget. Dermed kan lånet ifølge 132 opfattes så risikofrit at det kan tælle med i kernekapitalen Supplerende kapital Den supplerende kapital defineres i 135. En vigtig regel for supplerende kapital er at den højst må udgøre det samme af basiskapitalen, som kernekapitalen. Er den supplerende kapital reelt højere vil det overskydende ikke tælle med imod kapitalkravet. Supplerende kapital er primært lån jf. 136, som pengeinstituttet har optaget på nogle betingelser der er ansvarlige, men ikke lige så skrappe som for den hybride kernekapital. Krav til lånet er bl.a. at det har en fast løbetid og ikke kan kræves tilbagebetalt før tid af långiver medmindre pengeinstituttet går konkurs, det kan heller ikke tilbagebetales før tid på pengeinstituttets ønske medmindre der gives tilladelse fra Finanstilsynet. I de sidste 3 år før lånets planlagte indfrielse vil det ikke tælle 100% med i den supplerende kapital der indgår i basiskapitalen, da det kun tæller 75% med 3 år før, 50% 2 år før og 25% 1 år før. Supplerende kapital regnes derfor ikke ligeså værdifuldt for pengeinstituttet som den hybride kernekapital, der i princippet kan opfattes som bankens egen. Efter nedsættelsen af de lån der står til at forfalde inden for 3 år og en evt. nedsættelse til værdien af kernekapitalen kaldes det for den reducerede supplerende kapital. 1 Med tilladelse fra Finanstilsynet Side 4

7 Risikovægtede poster De risikovægtede poster er defineret i 142 og omfatter poster hvori der kan tillægges en kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutarisiko, råvarerisiko, eller i princippet en anden reel risiko Opsummering Kapitalkravet for et pengeinstitut er specielt fordi at lån med særlige vilkår kan tælle med i størrelsen af basiskapitalen. Pengeinstitutter vil derved have nemmere ved at opfylde solvenskravet på 8% så længe den supplerende kapital ikke overstiger kernekapitalen. Solvensprocent er ofte en variabel der bliver forbundet med sikkerhed i et pengeinstitut, men det er altså vigtigt at pointere at pengeinstituttet godt kan optage risiko for lånte penge uden at det ødelægger deres solvensprocent. 2. Bankpakkerne Mange danske banker var i store problemer som følge af finanskrisen der startede i De fleste banker havde store udlån til debitorer der nu var ude af stand til at fortsætte afdrag på deres lån fordi de var gået konkurs. Bankerne var desuden tungt eksponeret i andre investeringer og tabte store beløb fordi hele verdensmarkedet raslede nedad grundet finanskrisen. De tabte penge gjorde at bankerne nu var nødt til at være meget forsigtige med at udlåne flere penge og lave investeringer, simpelthen af frygt for at gå konkurs. Indskydere i bankerne stod desuden overfor en risiko ved at have pengene stående fordi der var chance for at banken gik konkurs og indskuddet tabt. Denne effekt blev af staten erklæret usund og farlig for den danske økonomi fordi erhvervslivet og de almindelige husholdninger ikke kunne opnå den nødvendige kapital og sikkerhed til at lave nye investeringer eller opretholde drift og forbrug. Bankpakkerne var statens løsning til forhindre at finanskrisen skulle skabe for meget nedgang i økonomien og undgå den kaos og frygt det ville skabe i samfundet hvis bankerne gik ned. I praksis var bankpakkerne en helt ny række af love om finansiel stabilitet hvoraf nogle var midlertidige og andre permanente. Mange af lovene er stadig gældende i dag, men de vigtige midlertidige love der for alvor eksponerede staten til stor risiko er efterhånden udfaset eller på vej til det. De følgende underafsnit vil give en beskrivelse, en anvendelse og en vurdering af de forskellige bankpakker. Beskrivelsen vil gå så tæt på den relevante kilde så muligt og vil ofte henvise direkte til de love der blev gennemført. Anvendelsen vil give konkret data på resultater af de forskellige bankpakker samt give konkrete eksempler på hvornår og hvordan de blev benyttet. Data omkring anvendelsen tager udgangspunkt i offentligt statsmateriale, årsrapporter og artikler. Vurderingen vil reflektere over hvad der kunne være gjort anderledes og hvor vidt bankpakkerne virkede efter hensigten, vurderingen vil som oftest tage udgangspunkt i artikler bakket op af konkret data. Efter afsnittene om Bankpakkerne vil jeg give en samlet vurdering af hele forløbet med udgangspunkt i makro og nationaløkonomi. Side 5

8 2.1. Bankpakke I Bankpakken (2008) Beskrivelse Bankpakken blev vedtaget d. 10. oktober 2008 igennem bekendtgørelsen af lov om finansiel stabilitet (LFS). Den garanti der er bestemt i loven udløb d. 30. september To statsejede selskaber blev oprettet i forbindelse med bankpakken: Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser (Det Private Beredskab) blev stiftet af finansrådet d. 13. juni 2007 og er en forening hvor nødlidende pengeinstitutter frivilligt kan blive medlem mod betaling. Paragrafferne i Bankpakken gjaldt udelukkende for de banker der valgte at blive en del af Det Private Beredskab. (LFS 1-2) (Finansrådet, 2011) Finansiel Stabilitet A/S (Afviklingsselskabet i LFS) blev stiftet samtidig med vedtagelsen af bankpakken. Virksomheden skulle sikre at de forpligtelser Det Private Beredskab fik til sine medlemmer blev garanteret. Ligeledes garanterede Finansiel Stabilitet de krav de simple kreditorer havde imod pengeinstitutterne der var medlem af Det Private beredskab. (LFS 3-6). Bankpakken gav fuld garanti for simple kreditorer samt indskydere for tilgodehavender i danske pengeinstitutter, desuden stillede den garanti for indskydere i danske filialer af udenlandske pengeinstitutter. Derudover blev der også givet fuld garanti for de lån bankerne ydede til hinanden. Staten garanterede helt ubegrænsede beløb hvilket betød at pengeinstitutter samt deres kunder havde en kæmpe sikkerhed ved at være medlem i Det Private Beredskab. En af de vigtigste konsekvenser af Bankpakke I var at pengeinstitutterne kunne låne penge af andre banker fordi staten nu stillede garanti for lånet, på den måde kunne bankerne få den fornødne kapital til at drive driften videre på trods af en usikker økonomi grundet krisen. Garantiaftalen for de pengeinstitutter der vælger at blive medlem af Det Private Beredskab havde følgende hovedpunkter: Det Private Beredskab sælger medlemskabet til pengeinstitutterne og er derefter forpligtet til at betale 7,5 mia. kroner årligt til Finansiel Stabilitet i den 2-årige periode garantien er gyldig. Det Private Beredskab bestemmer selv hvor meget de enkelte pengeinstitutter skal betale af den totale garantiforpligtelse. (LFS 9 stk. 2) Det Private Beredskab stiller 10 mia. kroner til rådighed til Finansiel Stabilitet, til kaution for eventuelle tab Finansiel Stabilitet bliver nødt til at dække. (LFS 9) Overstiger tabene fra Det Private Beredskabs medlemmer de 25 mia. kroner der indtil videre er stillet til rådighed skal medlemmerne selv dække tab i Finansiel Stabilitet for yderligere 10 mia. kroner. (LFS 9 stk. 3) Side 6

9 Finansiel Stabilitet kan nu uden statsfinansiering dække et tab i bankerne for op til 35 mia. kroner da dette beløb er finansieret af medlemmerne af Det Private Beredskab alene. Overstiger tabene 35 mia. kroner vil staten dække resten af det tab ved at overføre kapital til Finansiel Stabilitet. (LFS 10-11) Skal Finansiel Stabilitet dække tab for mindre end 25 mia. kroner, dvs. den garantiforpligtelse der i alt blev betalt af Det Private Beredskab, har Finansiel Stabilitet et overskud. Dette overskud skal i så fald tilfalde staten. (LFS 11) Anvendelse Resultatet for Bankpakke I var principielt et overskud på 13 mia. kr. for staten, dog hører der med til historien at Roskilde Bank gik konkurs 1. september 2008, dvs. før Bankpakke I var gældende. Finansiel Stabilitet A/S overtog afviklingen af Roskilde Bank på samme præmisser som en afvikling under Bankpakke I, det endte på et tab af -10,5 mia. kr. Derfor regnes resultatet af Bankpakken som +2,5 mia. kr. for staten i de fleste henvisninger og officielt materiale. (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013) De danske bankers udgifter, dvs. garantiprovisionen, var alt andet end en mindre omkostning for bankerne, jeg vil her give eksempel på to banker hvor jeg vil sammenligne udgifterne til statsgarantien med bankens totale omkostninger, eksklusiv nedskrivninger udlån, for at give et billede af hvor stor en byrde det var for bankerne. Se på Figur 1. Nykredit brugte i mio. kr. på Bankpakke I dvs. omkring 5,8 % af deres samlede omkostninger. I 2009 var det 500 mio. kr. hvilket udgjorde hele 21,9 % af bankens samlede omkostninger. I 2010, der var det sidste år med bankpakke I, blev det til 370 mio. kr. hvilket svarer til 17,0 %. Udgifterne til bankpakke I var altså forholdsmæssigt meget store i forhold til hvad Nykredit brugte på almindelige driftsomkostninger. Det skal dog nævnes at Nykredits absolut største udgifter i perioden ikke kommer fra driften, men fra nedskrivninger af udlån hvilket må antages at være som følge af krisen. Figur 1 - Nykredits udgifter på Bankpakke I (Nykredit Bank, 2013) Se på Figur 2 og Figur 3. Danske Bank brugte i ,6 mia. kr. på Bankpakke I, denne udgift må antages at være garantiprovision, men det kan ikke udelukkes at Danske Side 7

10 Bank har forbundet andre udgifter i denne kategori da den ikke bliver beskrevet yderligere. I 2008 udgjorde garantiprovisionen 2,1 % af de samlede omkostninger eksklusiv nedskrivninger på udlån. I 2009 brugte Danske Bank 2,5 mia. kr. på garantiprovisionen hvilket svarede til 8,7 % og i 2010 brugte Danske Bank 1,9 mia. kr. hvilket svarede til 7,3 %. Udgifterne på garantiprovisionen er altså større for Danske Bank, men i forhold til de andre driftsomkostninger er de markant mindre end for Nykredit. Figur 2 og Figur 3 - Danske Banks udgifter på Bankpakke I (Danske Bank, 2010) (Danske Bank, 2011) Ud fra sammenligningen kan det ses at 2009 var det dyreste år under Bankpakke I, hvilket også var det år hvor krisen kradsede mest. Vurderingen af hvor meget pengeinstitutterne individuelt skulle betale i garantiprovision må have været en vægtning af bankens størrelse og risiko i forhold til de andre der blev medlem af det private beredskab, men det har ikke umiddelbart været muligt at finde noget officielt dokumentation for det helt præcise grundlag. Det er dog påfaldende at Nykredit forholdsmæssigt betaler et beløb der ligger langt større end det beløb Danske Bank betaler, dog er satsen højst sandsynligt ikke bestemt ud fra deres eksisterende omkostninger, men som før nævnt, nærmere på den risiko banken har påtaget sig. Bruges den argumentation kunne det antages at Nykredits investerings og udlåns portefølje i større grad blev udgjort af risikobetonede poster end den af Danske Banks. Størrelsesmæssigt ligger de to banker dog ret langt fra hinanden idet Danske Bank også eksisterer i udlandet mange steder. Garantiprovisionen kan dermed have været et skøn over hvor meget af Danske Bank der reelt set var i Danmark og kalkuleret garantiprovisionen ud fra det. Slutteligt skal det dog pointeres at den totale garantiprovision fra alle pengeinstitutter der deltog var på 25 mia. kr. hvoraf Danske Bank har betalt 5 mia. kr. altså en femtedel af det totale beløb Vurdering Det kan være svært at give et fyldestgørende svar på hvad der ville have været sket hvis ikke Bankpakken var blevet indført. Bankpakken gav bankerne og deres indskydere meget stor sikkerhed og hvis de ikke havde haft denne sikkerhed kunne man have forestillet sig at der havde været en forværring af finanskrisen. Uden sikkerhed kunne der opstå en form for panik i samfundet hvor virksomheder og private begyndte at trække deres indestående kapital ud af bankerne. Havde det ført til normal konkurs og afvikling af de nødlidende banker ville det have gået ud over mange virksomheder og indskydere generelt, hvilket kunne havde ledt til en endnu større nedadgående spiral for den danske økonomi. Frygten kunne have eskaleret samfundet til en tilstand der Side 8

11 kunne have bragt Danmark i en situation som den der er set i Sydeuropa, men i sidste ende er det dog gisninger eftersom det aldrig blev aktuelt. Det er kommet frem i medierne at mange pengeinstitutter, deriblandt Danske Bank, stod i en situation der var meget kritisk i 2008 og at en statsgaranti fra staten var uhyre vigtig at få gennemført for at Danske Bank ville overleve. Det altoverskyggende problem var den store mangel på likviditet da de korte og mellemlange lån der normalt havde finansieret banken ikke kunne optages mere pga. manglende sikkerhed. Politikerne var overbevist om at hvis Danske Bank gik ned så ville det få så store konsekvenser for den danske økonomi og samfundet generelt at det ville være en regulær katastrofe. Politikerne var derfor under pres for at komme frem med en løsning og statsgarantien endte med at blive gennemført igennem Bankpakke I dog imod betalingen af de minimum 15 mia. kr. i garantiprovision. (Nyholm, Bendtsen, & Aagaard, 2012) Et andet meget omdiskuteret emne omkring bankpakken, der først har fået mediernes opmærksomhed senere, er omkring involveringen af ATP. ATP er Arbejdsmarkedets Tillægs Pension og var på tidspunktet en tvungen pensionsopsparing for alle i Danmark der var i arbejde. Ifølge kilden lånte ATP, lige før bankpakken, 40 mia. kr. ud til de danske pengeinstitutter med en garanti fra nationalbanken. Ud af de 40 mia. kr. fik Danske Bank eftersigende en betydelig del. Bestemmelserne og renten for lånet fremgår ikke i artiklen, men det er påfaldende at et så stort beløb af folks egen pensionsopsparing blev benyttet til at redde bankerne uden at det umiddelbart blev offentliggjort. (Aagaard, Nyholm, & Bendtsen, 2012) Spørgsmålet der er stillet utallige gange siden, er hvorvidt garantiprovisionen betalt af bankerne var for stor eller for lille. Her vil de to siders synspunkter blive opstillet. På den ene side kan man argumentere for at provisionen var for høj eftersom den endte i et overskud for staten, hvor statens formål ikke var at tjene penge, men at stabilisere den danske økonomi et mål der blev opfyldt. Finanskrisen var noget ingen kunne forudse, derfor er det ikke rimeligt at bankerne skal betale en så høj pris for det. På den anden side kan man argumentere for at bankerne blev reddet på trods af en situation de selv havde bragt sig i ved at følge strømmen af hensynsløse investeringer og et oppustet marked på den internationale scene, der ultimativt ledte til finanskrisen. Virksomheder der ikke kan klare sig selv er ikke normalt virksomheder man ønsker at bevare, derfor er det vel kun rimeligt at der betales en klækkelig sum af bankerne for en direkte redning fra staten og dens skatteydere. Hvis konsekvensen for at drive dårlig virksomhed forsvinder og staten fungerer som sikkerhedsnet, risikeres en ineffektiv finanssektor. Dengang provisionen blev fastlagt vidste man reelt ikke hvilke banker der ville gå konkurs og hvilke der kunne klare sig. Staten stillede uendelig garanti, hvilket kunne have været en katastrofe for statskassen. I virkeligheden viste det sig dog at Bankpakken var et overskud for staten, men den sikkerhed der fulgte med Bankpakken Side 9

12 er svær at opgøre i kroner og ører for de pengeinstitutter der deltog eftersom samfundet havde reageret anderledes. Gevinsten for at pengeinstitutterne fik Bankpakke I kunne derfor godt potentielt overstige de udgifter der er blev betalt. En ting der heller ikke bliver nævnt i nogle af de officielle regnskaber der forekommer, er skat. Bankerne kan nemlig fratrække provisionen og bruge den som fradrag når der skal betales skat. Det betyder at selskabsskatten på 25% af de samlede indtægter på garantiprovisionen faktisk direkte kan trækkes fra som en udgift for staten, det svarer til 25% af de 25 mia. kr. nemlig 6,25 mia. kr. Dermed er bankpakken ikke en overskudsforretning på 2,5 mia. kr. for staten, men et underskud på 3,75 mia. kr. Fordi man ikke har valgt at lade dette indgå i regnskabet på baggrund af regnskabstekniske argumenter, sender man et bevidst signal om et overskud på bankpakken der reelt ikke eksisterer. (DR P1, 2011) 2.2. Bankpakke II Kreditpakken (2009) Beskrivelse Kreditpakken blev vedtaget d. 3. februar 2009 igennem bekendtgørelsen af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (LSK). Pakken indeholdt også en ændring til LFS, primært i form af en tilføjelse af 16a-16d. Pakken er dermed todelt: For det første kunne pengeinstitutter frem til den 31. december 2010 ansøge om individuelle garantier fra staten lignende de forhold der tilhørte Bankpakken. Den oprindelige garanti i Bankpakken ville på dette tidspunkt være udløbet, pengeinstitutterne fik dermed muligheden for at forlænge den, med op til 3 år. (LFS 16a-16d) For det andet kunne pengeinstitutter indtil d. 30. juni 2009 ansøge om et direkte kapitalindskud (lån) af staten. (LSK 1-2) Vilkårene, og ikke mindst garantiprovisionen, for den nye statsgaranti skulle forhandles individuelt og garantien gjaldt kun for lån udstedt senest d. 31. december Det primære krav for at opnå denne garanti var at pengeinstituttet opfyldte solvenskravet på 8%, men solvenskravet kunne forhøjes efter en individuel vurdering af finanstilsynet. (LFS 16a-16b) Det lån pengeinstitutterne kunne modtage blev beregnet ud fra virksomhedens kernekapitalprocent således at de efter kapitalindskuddet havde en kernekapitalprocent på mindst 12. (LSK 3) Grunden til at lånet påvirker kernekapitalen er at lånet er et stående ansvarligt lån uden udløbsdato og vil derfor kunne opfylde kravene for hybrid kernekapital. (LSK 1-2) Pengeinstitutterne blev inddelt således: Kernekapitalprocent på under 9 kan få lån indtil de opnår en kernekapitalprocent på 12. (LSK 3-2) Kernekapitalprocent på over 9 kan maksimum opnå et lån der øger deres kernekapitalprocent med 3. (LSK 3-3) Side 10

13 Kernekapitalprocent under 6 skal forhandles individuelt, for at opnå et lån der giver den størst mulige kernekapitalprocent. Dette er det eneste forbehold der kan resultere i at et pengeinstitut ikke har en kernekapitalprocent på 12 eller derover efter lånet. (LSK 3-4) For at opnå lånet var det et krav at pengeinstituttet opfyldte solvenskravet på 8%, men solvenskravet kunne forhøjes efter en individuel vurdering af finanstilsynet. (LSK 4) Renten banken skulle betale staten for lånet blev fastsat individuelt for hvert enkelt pengeinstitut. (LSK ) Anvendelse I praksis blev der udlånt 75 mia. kr. til de danske pengeinstitutter og 25 mia. kr. til de danske realkreditinstitutter. Renten for de lån der blev udstedt var individuel og skulle afspejle den risiko staten påtog sig ved at yde lånet, i praksis var renten i gennemsnit 10 % og svingede imellem 9-12 % alt efter risikoens størrelse. (TV2, 2009) I perioden 2009 til 2013 forventer staten at resultatet af renteindtægterne udgør 11,42 mia. kr. Derudover har staten tabt 3 mia. kr. på de kapitalindskud de udstedte til banker der siden er gået konkurs, disse banker er Vestjysk Bank, Max Bank, Eik Bank, Amagerbanken, Fjordbank Mors, Sparekassen Østjylland og Spar Salling Sparekasse. Fra 2009 til 2013 har staten altså indtil videre tjent 8,42 mia. kr. på kapitalindskud under kreditpakken, bemærk at samtlige kapitalindskud er uden udløbsdato og renteindtægterne derfor først stopper så snart bankerne vælger at indfri lånene. Bankerne kan i øvrigt kun indfri dem under bestemte rammer der bl.a. inkluderer at finansstyrelsen vurderer det økonomisk ansvarligt. (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013) De individuelle statsgarantier udstedt under kreditpakken, der gik i kraft efter garantien i bankpakken udløb, har staten haft en indtægt af 3,55 mia. kr. i garantiprovision. Der deltog ikke nær så mange banker som under bankpakken og garantiprovisionen blev bestemt individuelt alt efter den risiko der var på de lån der var optaget. Nogle af de pengeinstitutter der deltog i garantien gik siden konkurs og staten mistede derved 3,28 mia. kr. for den garanti der blev ydet. Samlet set fik staten altså et overskud på 0,27 mia. kr. på statsgarantiordningen af kreditpakken i perioden De banker der var medlem af garantiordningen, men gik konkurs var Amagerbanken, Fjordbank Mors, Max Bank og Sparekassen Østjylland. (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013) Vurdering Kreditpakken har været udsat for massiv kritik i medierne under argumentet at den danske stat kunne have tjent mange flere penge på at yde disse kapitalindskud. Mange af pengeinstitutterne kan takke kreditpakken for deres nuværende finansielle gevinst og det moralske spørgsmål ligger i hvorvidt det har været hensigtsmæssigt at benytte skatteydernes penge til at fremme dem. Professor Finn Østrup fra CBS fremhæver at regeringen på tidspunktet havde tre muligheder for at give lån til pengeinstitutterne Side 11

14 1. Lån med fast høj rente 2. Lån med alm. rente, men staten får del i pengeinstitutternes overskud og stigning i aktiekurs. 3. I stedet for at låne køber staten aktier så pengeinstitutterne får kapital den vej. Staten sikrer sig dermed en profit hvis aktierne stiger. Regeringen havde fået gennemført en analyse af en konsulentvirksomhed Rothschild for 100 mio. kr. der anbefalede at staten sikrede sig en del af den gevinst pengeinstitutterne ville opleve som følge af den direkte hjælp. Anbefalingen løb altså på at vælge mulighed 2 eller 3 og er senere blevet omtalt som den såkaldte upside model da den skal give afkast for staten i den økonomiske optur man forventer at give pengeinstitutterne igennem lånene. Det skal nævnes at mange lande benyttede upside modellen, men det er dybt forskelligt hvem der har tjent på det på nuværende tidspunkt, ofte bliver Sverige dog fremhævet i medierne fordi de tjente godt på upside modellen og generelt er et land der har meget tilfælles med Danmark. Imod anbefalingerne valgte regeringen at vælge mulighed 1 der også havde den laveste risiko for staten, Finn Østrup siger sig ikke uenig i regeringens valg da det var en svær tid, men påpeger at renten nærmere skulle have være % frem for de 9-12 % der synes ualmindeligt rundhåndet fra regeringens side. (Skrydstrup & Mortensen, 2012) (DR (Ritzau), 2012) Selve forhandlingerne om valget af kapitaltilførselsmetoden og derefter renten har været emne for hård kritik og ligefrem konspirationsdannelse. DR kørte fra den 12. til den 26. november 2012, 3 afsnit af dokumentarprogrammet Sikke en fest. Programmet stillede stor kritik af finanssektoren og gjorde dem nærmest til syndebukke for finanskrisen, jeg vil gerne understrege at jeg mener det var en iscenesættelse der ikke fortæller hele sandheden. En ting vil jeg dog fremhæve, nemlig forhandlingerne til kreditpakken, hvor programmet satte fokus på det hastværk de sidste forhandlinger gik på og det dårlige udbytte staten endte med at få da de forhandlede med bankernes topchefer. Staten gik glip af en betragtelig indkomst i forhold til hvis de havde valgt upside modellen eller have sat renten betydeligt højere. Havde pengene i stedet været i statens hænder frem for pengeinstitutterne ville den nuværende regering måske ikke være i gang med alle de sociale reformer vi ser i dag. Henrik Sass Larsen kritiserede valget af modellen til kreditpakken og kaldte det for Danmarkshistoriens største tyveri. Med den fremgang vi har set for pengeinstitutterne tyder meget på at han kan have ret, men det er stadigt vigtigt at pointere at kreditpakken var en kritisk nødvendighed på tidspunktet og krævede hurtige beslutninger det er dog påfaldende at regeringen valgte at gå imod en undersøgelse for 100 mio. kr. og formegentlig lod sig diktere af finanssektoren. (Thomsen, 2012) Ligesom ved bankpakken er regnskabet for kreditpakken også undladt skat. Den rente pengeinstitutterne betaler til staten er igen fradragsberettiget hvormed indkomsten på lånene kun vil udgøre 8,565 mia. kr. og indkomsten fra garantiprovisionen kun udgøre 2,6625 mia. kr. Når udgifterne trækkes fra indtægterne bliver resultatet af kreditpakken et overskud på 4,9475 mia. kr. Dette beløb er statens reelle resultat af kreditpakken og er under halvdelen af de 11,18 mia. kr. der er opgivet i det officielle Side 12

15 materiale. Den skat staten går glip af, er og bliver en udgift forbundet med kreditpakken. (DR P1, 2011) (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013) 2.3. Bankpakke III Exitpakken (2010) Beskrivelse Exitpakken blev vedtaget d. 25. juni 2010 i lov om ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og investorer og lov om påligningen af indkomstskat til staten ofte blot refereret til, som lov om håndtering af nødlidende pengeinstitutter (LNP) Exitpakken trådte formelt først i kraft d. 1. oktober 2010, dvs. dagen efter garantiordningen fra Bankpakken (I) løb ud. Exitpakken betyder at staten nu ingen garanti stiller ud over det der kan blive dækket af indskydergarantifonden hvilket også var tilfældet før Bankpakken (I). Bemærk at indskydergarantifonden dækker indskud for op til euro (ca kr.), hvorimod den før Bankpakken (I) kun dækkede op til kr. Endvidere er det besluttet at Finansiel Stabilitet A/S ikke kan tvinge nødlidende pengeinstitutter til at blive afviklet. Fortsat kan de dog overtage og afvikle pengeinstitutter der er nødlidende såfremt pengeinstituttet frivilligt ønsker det. En afvikling af et pengeinstitut foretages ved at der dannes et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S der overtager alle aktiviteter i pengeinstituttet og gennemfører en afvikling. Reelt betyder det at kunder i banken ikke mister lån, dankort og betalingsservice lige med det samme, men har en chance for at flytte deres aktiviteter. Almindelige indskud og simple kreditorer har dog ikke fuld dækning for deres tilgodehavender såfremt de ønsker at flytte Anvendelse Med exitpakken stoppede staten med at holde hånden under finanssektoren. Lån og garantier under kreditpakken fik stadig lov at leve videre, men exitpakken satte formelt punktum for flere aftaler og indskydergarantifonden var igen den eneste sikkerhed for almindelige indskydere og var finansieret af sektoren selv. Finansiel Stabilitet A/S bliver desuden vedligeholdt som mulighed for afvikling af nødlidende pengeinstitutter og finansieres i stedet igennem indskydergarantifonden uden dækning fra statens side. Både Amagerbanken og Fjordbank Mors valgte frivilligt at overdrage afviklingen til Finansiel Stabilitet hhv. d. 5. februar 2011 og d. 24. juni Fordelen ved at lave denne form for afvikling frem for regulær konkurs er at kunderne i banken ikke mister den daglige drift fra den ene dag til den anden og i princippet ikke mister noget såfremt deres indestående ikke overstiger euro. Afviklingen vil dog foregå nogenlunde som en regulær konkurs idet alle værdier bliver likvideret og kreditorer kan opnå betaling som var det en almindelig konkurs pointen er bare at driften kører videre igennem Finansiel Stabilitet A/S indtil det hele er overstået. Side 13

16 Vurdering Exitpakken er den pakke der sluttede de store vigtige statsindgreb og kappede livlinjen imellem staten og bankerne. Pakken bærer dog også præg af at staten har lært af finanskrisen idet Finansiel Stabilitet A/S forbliver og nu finansieres af bankerne i stedet. Dette betyder at kunder i en bank der går konkurs stadig kan bruge deres konto og fortsætte deres aktiviteter fordi den i stedet bliver drevet af Finansiel Stabilitet A/S. Dermed undgås det at kunderne udsættes for det chok en konkurs kan skabe og derfor ikke skaber yderligere kaos i samfundet, dog vil banken stadig afvikles under normale omstændigheder og er der indskud for over euro kan man sætte krav mod banken som under en normal konkurs. Banker kan desuden, før de reelt set er konkurs, vælge at lade sig afvikle igennem Finansiel Stabilitet A/S hvis de kan mærke at banken ikke kan klare sig mere, derved sikres også en mere blød overgang Bankpakke IV Konsolideringspakken (2011) Beskrivelse Konsolideringspakken blev vedtaget d. 14. juni 2011 i lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og ligningsloven, senere blev følgende tilføjet: d. 7. september 2011 i aktstykke Styrkelse af medgiftsordningen, samt d. 22. november lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven. Konsolideringspakken gav sunde pengeinstitutter et større incitament til at overtage nødlidende pengeinstitutter i form af en medgiftsordning ydet af Indskydergarantifonden. Indskydergarantifonden er finansieret af finanssektoren og indeholder dermed reelt ingen udgifter for staten, desuden beslutter fonden selv størrelsen af medgiften. Da konsolideringspakken blev vedtaget udvidede staten dog medgiftsordningen yderligere således at staten kan bidrage med et beløb til det sunde pengeinstitut, hvis det usunde pengeinstitut havde en individuel statsgaranti (jf. Bankpakke II). Størrelsen af bidraget fra staten er det beløb det ville have kostet for staten at indfri statsgarantien hvis det nødlidende pengeinstitut blev afviklet af Finansiel Stabilitet A/S. Et pengeinstitut kan også vælge kun at overtage en del af et nødlidende pengeinstitut hvormed Finansiel Stabilitet A/S vil overtage og afvikle resten. Udnyttes ordningen står indskydere og simple kreditorer i det nødlidende pengeinstitut til at få fuld dækning for deres krav igennem det pengeinstitut der overtager Anvendelse Konsolideringspakken er benyttet to gange hvor staten og indskydergarantifonden har givet medgift, på Max Bank og Sparekassen Østjylland. Side 14

17 Den 8. Oktober 2011 overgik alle privatkunder og erhvervsengagementer under 5 mio. kr. fra Max Bank til Sparekassen Sjælland. Det overtagne segment betegnes som den sunde del af Max Bank og det usunde segment på erhvervsengagementer over 5 mio. kr. blev overført til Finansiel Stabilitet A/S med henblik på afvikling eller anden løsning. Overtagelsen medførte en medgift fra staten på 0,45 mia. kr. fordi staten stod til at miste dette beløb på den statsgaranti der var blevet stillet igennem kreditpakken. Derudover modtog Sparekassen Sjælland en medgift fra indskydergarantifonden på 0,9 mia. kr. (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2011) (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013) (Garantifonden, 2012) Den 21. April 2012 overgik alle privatkunder og erhvervsengagementer under 5 mio. kr. fra Sparekassen Østjylland til Sparekassen Kronjylland. Der benyttes samme metode som ved Max Bank og de erhvervsengagementer over 5 mio. kr. blev overført til Finansiel Stabilitet A/S. Sparekassen Østjylland var forinden blev inspiceret af finanstilsynet der fandt dem ude af stand til at opfylde solvenskravet, hvormed pengeinstituttet blev tvunget til at stoppe virksomheden. Sparekassen Kronjylland fandt det en fordel at overtage dele af Sparekassen Østjylland og modtog i den sammenhæng en medgift fra staten på 0,08 mia. kr. for statsgarantien samt 0,4 mia. kr. fra indskydergarantifonden. (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2012) (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013) (Garantifonden, 2013) Vurdering Konsolideringspakken er en god løsning til håndtering af nødlidende pengeinstitutter. Erhvervs- og Vækstministeriet påpeger i begge tilfælde at alle indskydere har fået fuld dækning og at det tab som staten har lidt er blevet dækket af de overskud der har været på bankpakkerne indtil videre, hvilket også fremgår af resultatet. Med konsolideringspakken ses det at det udelukkende er erhvervsengagementer på over 5 mio. kr. der har haft grund til at være usikre, denne grænse ligger betydeligt højere end de euro der normalt er dækket under indskydergarantifonden. Det skal påpeges at det stadig er frivilligt for et pengeinstitut at vælge overtagelsen af et nødlidende pengeinstitut, men både Sparekassen Sjælland og Sparekassen Kronjylland har altså fundet det økonomisk fordelagtigt at udvide igennem denne ordning. I fremtiden når alle statsgarantier til pengeinstitutterne er udløbet står staten uden risiko overfor nødlidende pengeinstitutter, dermed vil det kun resultere i en medgift fra indskydergarantifonden såfremt et andet pengeinstitut vælger at overtage. Indskydergarantifonden er som sagt betalt af pengeinstitutterne selv og havde i 2012 indtægter på 1,6 mia. kr. hvilket blev til et resultat på 22 mio. kr. efter omkostninger og medgifter. Til sammenligning havde de i 2011 et resultat på 500 mio. kr. (Garantifonden, 2013) Side 15

18 2.5. Bankpakke V Udviklingspakken (2012) Beskrivelse Udviklingspakken blev gennemført d. 2. marts Udviklingspakken er tredelt i forskellige fokusområder der tilsammen skal fremme små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Pengeinstituttet FIH Erhvervsbank A/S er på tidspunktet et nødlidende pengeinstitut der står med et statsgaranteret lån (jf. Bankpakke II) de har meget svært ved at indfri. Det bedømmes at en fuldstændig afvikling af pengeinstituttet vil have store negative konsekvenser for de virksomheder der benytter banken og vil forværre den i forvejen svækkede danske økonomi. I stedet foretages en opsplitning af FIH således at Finansiel Stabilitet A/S overtager alle statsgaranterede krav med henblik på at afvikle dem, til hjælp overtager Finansiel Stabilitet A/S FIH s ejendomsportefølje der på tidspunktet er ca. 16 mia. kroner værd, også med henblik på at afvikle dem. Statens risiko for tab på denne ejendomsportefølje er fuldstændig dækket at FIH s moderselskab FIH Holding A/S og staten har ret til 25% af et større overskud end de 16 mia. kroner såfremt ejendomspriserne stiger i mellemtiden. Planen derefter er at resten af FIH Erhvervsbank A/S reetableres med henblik på at blive specialiseret i finansiering af små og mellemstore virksomheder, dermed en styrkelse af denne sektor. Landbruget i Danmark har haft store problemer med at blive finansieret som følge af finanskrisen. Finansiel Stabilitet A/S har ligeledes haft svært ved at sælge levedygtige landbrugsengagementer de har overtaget, til pengeinstitutterne da de ikke ønsker at løbe risikoen. Der oprettes derfor et nyt landbrugsfinansieringsinstitut (LFI) der udelukkende skal finansiere nye anlæg til landbrug med effektive driftsledere eller helt nye landmænd. LFI er kun for finansiering til anlæg, så landbruget skal stadig bruge de normale pengeinstitutter til finansiering af driften og realkreditinstitutter til finansiering af ejendomme. LFI overtager landbrugsengagementer de selv vurderer levedygtige fra Finansiel Stabilitet A/S og andre pengeinstitutter såfremt landmanden og pengeinstituttet giver tilladelse dertil. Denne ordning er vurderet en fordel både for landmændene samt de pengeinstitutter der finansierer dem da det vil skabe mere stabilitet i sektoren og undgå en overeksponering (risiko) i landbrugsfinansiering fra nogle pengeinstitutter. Side 16

19 Det vurderes at LFI skal have en basiskapital på ca. 300 mio. kr. for at starte op og at finansiering samt oprettelsen af LFI skal ske ved inddragelse af den finansielle sektor, landbrugs- og fødevaresektoren, DLR Kredit og Finansiel Stabilitet A/S. Eksportvirksomheder i Danmark får forbedrede lånemuligheder hvilket foretages ved at tilføje Eksport Kredit Fonden (EKF) ekstra lånekapital på 15 mia. kr. så den nu når op på i alt 35 mia. kr. Tanken er at de ekstra lån vil øge eksporten i Danmark og samtidig støtte de små og mellemstore eksportvirksomheder. Ministeriet erkender at langt størstedelen af lån fra EKF er til store virksomheder, men at undersøgelser viser at 40 % af de penge der udlånes til store virksomheder havner i omsætningen hos små og mellemstore underleverandører. De 15 mia. kr. finansieres ved at trække på den statslige genudlånsordning. Derudover vil staten stille kaution på de lån pengeinstitutter udsteder til små og mellemstore virksomheder i forbindelse med vækst indenfor alle erhverv. Det sker ved at staten for lån op til 10 mio. kr. dækker 75 % af de tab et pengeinstitut vil få som følge af misligholdelse af lånet. Desuden kautionerer staten for 65 % for lån op til 25 mio. kr. I alt er der afsat 550 mio. kr. til denne kautionsordning. Finansieringskilde nævnes ikke. Desuden tilføres Vækstfonden 500 mio. kr. der kan bruges til ansvarlige lån der udelukkende gives til vækstinitiativer for små og mellemstore virksomheder indenfor alle erhverv. Finansieringskilde nævnes ikke. (Erhvervs- og Vækstministeriet, ) Anvendelse Landbrugets finansieringsbank åbnede i oktober 2012 og finansiel stabilitet er medejer af selskabet. EKF skriver i deres årsrapport at de havde nyudstedelser i 2012 på 16,4 mia. kr. en fremgang på omkring 20 % fra 2011, hvilket de kalder den største tilgang af kunder de har set på et år. Grunden til fremgangen ligger de på de små og mellemstore virksomheder der havde den største forøgelse i kunder. Det er ikke nævnt hvorvidt fremgangen skyldes udviklingspakken. (EKF, 2013) Vækstfonden nævner i deres årsrapport for 2012 at de nye såkaldte vækstlån, der er produktet af udviklingspakken, først er blevet lanceret i december 2012 det fremgår derfor ikke nogen steder om ordningen er blevet benyttet. (Vækstfonden, 2013) Side 17

20 Vurdering Eftersom udviklingspakken er forholdsvis ny har det ikke været muligt at finde konkret talmateriale der viser noget om dens virkning. Initiativerne ser dog ud til at være gennemført og det vil være spændende at se om de resulterer i en mærkbar fremgang for Initiativerne er meget målrettede og der er ingen tvivl om at landbrug og små og mellemstore virksomheder der ønsker vækst vil have meget nemmere ved at opnå finansiering. Spørgsmålet er hvorvidt den lettere tilgang til finansiering for dette segment kan føre til mærkbar vækst i Danmark eller om fremgangen blot er en minimal part af det store hele. 3. Analyse af bankpakkernes effekt Dette afsnit vil indeholde en analyse af Bankpakkernes samlede effekt på Danmark, vurderet ud fra et makro- og nationaløkonomisk perspektiv. Det er vigtigt at pointere at det er umuligt, indenfor rammerne af denne undersøgelse, at isolere bankpakkernes effekt i Danmark uden støj i variablene, afsnittet skal derfor opfattes som en sandsynliggørelse frem for et påvist resultat. For at få et overblik over hvornår bankpakkerne trådte i kraft henvises til Figur 4, bemærk at fristen for at få statsgaranti eller en indsprøjtning af hybrid kernekapital igennem kreditpakken var ved afslutningen af bankpakken. Kreditpakken påvirker dog stadig banksektoren idet der stadig betales renter på lånene og provision på garantierne. Figur 4 - Tidslinje over bankpakkerne Se først på den årlige vækst i Danmarks BNP i Figur 5. Der ses generelt en stigning i BNP før finanskrisen pga. højkonjunkturen og den buldrende økonomi. I 2008 faldt BNP for første gang 2 med lidt under 1 %, dette må skyldes finanskrisens start med 2 Den første gang på grafen dvs. minimum første gang siden 1995 Side 18

21 krakkene 3 i USA. Grunden til at faldet kun ses på 1 % må være fordi finanskrisen først startede halvt inde i 2008 for Danmark og været stabil indtil da. Endnu værre blev det i 2009 hvor BNP faldt med næsten 6 %, det må formodes at faldet kunne have været værre hvis ikke staten havde givet den ubegrænsede garanti i bankpakken eftersom det ville have givet flere konkurser pga. manglende muligheder for lån. Faldet på de 6 % er dog ret stort og indikerer det massive problem Danmark stod overfor med finanskrisen. I 2010 og 2011 ses der igen en stigning i BNP og det må tolkes som delvist værende en effekt af kreditpakken der gav direkte kapitalindsprøjtninger til pengeinstitutterne, der havde så hårdt brug for den kapital for at kunne løbe rundt. Kig på Figur 7 hvor det kan ses at Danmarks BNP også faldt i 2012 med lidt under 0,5 %, det er et meget skidt tegn at BNP igen faldt - det er dermed et meget validt spørgsmål om hvorvidt bankpakkerne reelt var gode nok til at vende krisen. Hvis vi sammenligner med USA og Sverige, der begge benyttede upside-modellen frem for fastforrentede lån i kreditpakken, kan vi se at væksten i BNP er større for hvert år og ikke negativ i Det tyder på at upside-modellen i realiteten var bedre end den danske model, i hvert fald taget i betragtning den rente pengeinstitutterne skulle betale. Jeg vil inddrage et eksempel fra en artikel om et amerikansk forsikringsselskab AIG der blev reddet af staten i 2008 ved at staten opkøbte aktier i firmaet, i dag står den amerikanske stat til et overskud på de aktier til 22,7 mia. dollars efter at virksomheden er kommet på rette kurs igen. Den amerikanske stat opkøbte 80 % af aktieposten fordi AIG havde hårdt brug for kapitalen. Et resultat som dette kan den amerikanske stat bruge direkte på at få gang i økonomien igen ved at bruge pengene på offentlige investeringer. (Overgaard, 2012) 3 Ofte omtales konkursen af Lehman Brothers som den officielle start på finanskrisen. Det skete d. 15. september 2008 og var den største konkurs i USA's historie. Det var dog ikke kun Lehman Brothers der gik konkurs og markederne havde allerede set stor nedgang i 2007 og begyndelsen af Side 19

22 Figur 5 - Årlig vækst i BNP (Danmarks Statistik, 2013) Tag nu et kig på Figur 6 der viser væksten i beskæftigelsen i Danmark. I perioden 2005 til 2008 blev beskæftigelsen større og det ser ud til at 2008, hvis den havde fulgt trenden, kunne være blevet bedre hvis ikke finanskrisen var kommet til. I 2009 og 2010 ser vi dog at der har været massefyringer på det danske arbejdsmarked hvor op i mod har mistet arbejdet eller taget orlov ser mere lovende ud, men beskæftigelsen gik dog alligevel ned med Det er kritisk for væksten i BNP at flere mennesker kommer i arbejde og Danmark kan komme tilbage til fuld beskæftigelse 4. Se på Figur 8 der viser beskæftigelsen i udvalgte lande Danmark normalt sammenligner sig med. Det kan ses at lande som Holland, Sverige, England, Norge og Schweiz har fået vendt den negative vækst i beskæftigelsen og ser dermed ud til at være godt på vej ud af finanskrisen, imens Danmark stadig sakker lidt bagud og ikke rigtigt kan se en fremgang endnu. Det må, alt andet lige, betyde at de tiltag der har været foretaget i Danmark igennem bankpakkerne ikke har været lige så gode som i de andre lande. Havde staten indkasseret et større beløb fra pengeinstitutterne igennem kreditpakken ville der have været penge i statskassen til reelle projekter og initiativer der kunne få gang i væksten. Nu sidder pengeinstitutterne og pengeinstitutternes aktionærer i stedet med pengene og meget tyder på at de ikke bliver brugt på at skabe positiv vækst i Danmark. 4 Her menes den gængse forståelse for fuld beskæftigelse inden for makroøkonomi. Nemlig at alle der ønsker arbejde til de nuværende lønninger kan få det. Side 20

23 Figur 6 - Årlig vækst i beskæftigelse (Danmarks Statistik, 2013) Figur 7 - Udvalgte landes vækst i BNP Side 21

24 Figur 8 - Beskæftigelsen siden 2007 i udvalgte lande Se nu på Figur 9 der viser den effektive rente af statsobligationer siden Renten er blevet presset nedad for de fleste lande siden starten af finanskrisen og er et udtryk for at mange investorer søger sikker havn for deres penge i statsobligationer. Renten er bestemt af efterspørgsel og er så at sige den rente staten betaler for at en investor putter penge i dem. Den danske rente er ret lav hvilket er et udtryk for at der er generel konsensus om stor troværdighed til de danske offentlige finanser. Det ses også at lande som Italien og Spanien skal betale en meget højere rente fordi usikkerheden der er meget større. Jeg valgte ikke at inkludere Grækenland fordi renten er så høj at den gik helt ud af billedet. Grafen viser at Danmark, sammen med det meste af EU og USA, oplever tiltro til at landet styrer den rigtige vej og er sikkert på vej ud af krisen, fordi investorer er villige til at putte penge i statsobligationerne. Se på Figur 10 der viser ændring i kreditvilkår for private og erhverv per kvartal fra pengeinstitutter. Nettobalancen er en opgørelse foretaget ved spørgeskema af Nationalbanken, der vurderer om der er blevet strammet eller svækket på kreditvilkårene for udlån, her skal figuren læses sådan at en negativ ændring er en stramning i kreditvilkår og en positiv ændring er en svækkelse af kreditvilkårene. Det er tydeligt at se at starten på finanskrisen i 4. kvartal 2008 medførte en stor stramning af kreditvilkårene og blev igen strammet i første halvdel af 2009 på trods af at bankpakken blev gennemført. Dernæst ser vi dog kreditvilkårene uændret eller meget svagt svækket, hvilket må være kapitalindsprøjtningen fra kreditpakken der Side 22

25 viser sin effekt. Der er dog siden sket yderligere stramninger hvilket må have sin oprindelse i exitpakken der stoppede med hjælpen fra statens side. Det er påfaldende at på trods af alle bankpakkerne er kreditvilkårene ikke på noget tidspunkt blevet svækket synderligt. Vækst i Danmark kommer kun af finansiering, og for mange stramninger er ikke vejen frem. Jeg mener dog nærmere at grafen er et udtryk for at pengeinstitutterne er blevet meget mere ansvarlige i deres udlån og alle de stramninger der er sket er en naturlig reaktion på alle de problemer der var årsagen til finanskrisen. Alt andet lige viser grafen at bankpakkerne ikke er blevet udnyttet af bankerne som et sikkerhedsnet til at udlåne med mindre sikre lån, det er dog en hårfin grænse da for meget tilbageholdenhed vil tilbageholde den vækst staten forsøger at få i gang. Figur 9 Effektiv rente af statsobligationer for udvalgte lande ( Figur 10 - Udlån til private og erhverv, ændring af kreditstandarder (Danmarks Statistik) Side 23

Begrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.

Begrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter. NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden 29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold

Læs mere

Krisehåndtering i Danmark

Krisehåndtering i Danmark Krisehåndtering i Danmark Finans Norge: Krisehåndteringsregelverk 12. september 2019 Direktør, Jens Verner Andersen Oversigt Finansiel Stabilitet - fra finanskrisen 2008 til i dag Beredskab for afvikling

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke H af

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet LBK nr 875 af 15/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0048 Senere ændringer

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 244 Offentligt Bilag 1 til aktstykke H Finansudvalget Folketinget 1240 København K a. Erhvervs- og vækstministeren anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

KØBENHAVNS ANDELSKASSE CVR-nr HALVÅRSRAPPORT

KØBENHAVNS ANDELSKASSE CVR-nr HALVÅRSRAPPORT KØBENHAVNS ANDELSKASSE CVR-nr. 82112219 HALVÅRSRAPPORT 2010 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt halvårsrapporten for 2010 for Københavns Andelskasse. Vi anser den valgte og uændrede regnskabspraksis

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 18. september 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 18. september 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 18. september 2009 15. september 2009. Nr. 876. Bekendtgørelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter Hermed bekendtgøres lov om statsligt kapitalindskud i

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Periodemeddelelse efter 3. kvartal NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 7. november 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2012 Periodemeddelelse efter 3. kvartal 2012.. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer

Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer Finanstilsynet 25. juni 2010 J.nr. 1911-0056 /mos Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer 1. Indledning Anordningen sætter den danske

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED

Læs mere

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand PERIODEMEDDELELSE 3. kvartal 2011 for Spar Lolland Indhold Indholdsfortegnelse Periodemeddelelse 30. september 2011 side 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2011 side 7 Balance pr.

Læs mere

Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) 2008/1 BSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Periodemeddelelse efter 1. kvartal

Periodemeddelelse efter 1. kvartal NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 16. maj 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2012 Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2012.. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 17. august HALVÅRSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2006)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 17. august HALVÅRSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2006) Til Københavns Fondsbørs og pressen 17. august HALVÅRSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. juni ) PERIODEN KORT FORTALT Lavere men fortsat høj aktivitet på ejerboligområdet Resultat før skat på 319 mio.

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen Den 23. februar 2012 Til NASDAQ OMX København A/S ---------------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2011. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Egenkapitalen er steget med 36,2 mio. kr. til 2.186,1 mio. kr. Solvensprocenten er steget til 20,5 pct. og kernekapitalprocenten til 18,4 pct. Resultat efter skat

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet au3435.fm Page 1 Thursday, October 9, 2008 10:51 AM Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2008-09 Fremsat den 8. oktober 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om finansiel stabilitet

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1

Læs mere

Nykredit Bank koncernens kvartalsrapport kan fra i dag downloades i pdf-format på

Nykredit Bank koncernens kvartalsrapport kan fra i dag downloades i pdf-format på Til Københavns Fondsbørs og pressen 11. maj 2006 Kvartalsrapport 2006 1. januar 2006 31. marts 2006 Kontakt: Bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen Bankdirektør Kim Duus Tlf. 33 42 15 10 eller 33 42

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2004 for Salling Bank A/S

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2004 for Salling Bank A/S Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Meddelelse nr. 7 Skive, den 4. august 24 Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 24 for Salling Bank A/S Følgende hovedtræk karakteriserer halvårsrapporten:

Læs mere

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106 Side 92 af 106 ROE - forrentning af EK 2013 2012 2011 2010 2009 Jyske Bank 10,92 4,04 3,79 5,91 4,00 Vestjysk Bank -46,90-106,63-21,98 0,28-3,04 Jyske Bank mio. kr Resultat 1808 595 516 764 465 Egenkapital

Læs mere

Halvårsrapport 2011 Indhold

Halvårsrapport 2011 Indhold Indhold Indhold Hovedpunkter... 3 Resume... Selskabsoplysninger... Repræsentantskabet... Direktionen... Revisor... Ledelsesberetning... Anvendt regnskabspraksis... Resultatopgørelse... Totalindkomstopgørelse...

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Periodemeddelelse efter 1. kvartal

Periodemeddelelse efter 1. kvartal NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 30. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 23/2011 Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2011.. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12 Afgjort den 22. marts 2012 60 Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Periodemeddelelse. 3.. kvartal 2010

Periodemeddelelse. 3.. kvartal 2010 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 25. oktober 2010 Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2010 Periodemeddelelse 3.. kvartal 2010 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2006 2005 Renteindtægter 1 119.527 91.433 Renteudgifter 2 84.739 55.910 Netto renteindtægter 34.788 35.523

Læs mere

marts 2018 Indtjening i sektoren

marts 2018 Indtjening i sektoren marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 s. 1

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 s. 1 H A LV Å R S R A P P O R T 1. H A LV Á R 2 0 1 1 H A LV Å R S R A P P O R T 1. H A LV Å R 2 0 1 1 H A LV Å R S R A P P O R T 1. H A LV Å R 2 0 1 1 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 s. 1 Hovedsædet: Ósávegur

Læs mere

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Svar på Spørgsmål 9 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. oktober 2010 Talepapir til brug for åbent samråd i FÆU 14. oktober 2010 ad samrådsspørgsmål A alm. del stillet 6.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere