Implicit statsgaranti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implicit statsgaranti"

Transkript

1 Implicit statsgaranti Hvad er værdien af at være SIFI og hvad er konsekvenserne? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen og student Alexander Karlsson 02/04/2014 1

2 1 Hovedkonklusioner Store pengeinstitutter er omfattet af implicitte garantier fra staten, fordi der er en mere eller mindre udtalt forventning om, at staten træder til, hvis institutterne bliver nødlidende. Dette støtteelement reducerer institutternes finansieringsomkostninger og kan reducere deres tilskyndelse til at sikre sig selv ved at have tilstrækkelig høj egenkapital. Analysen i dette notat peger på, at den implicitte statsstøtte for fire danske SIFI er (Systemic Important Financial Institutions) i gennemsnit er ca. 48 basispoint for de usikrede lån, som er er analyseret særskilt. Dermed kan værdien af den implicitte statsgaranti for de fire SIFI er med betydelig usikkerhed opgøres til ca. 1 mia. kr. årligt for de lån, som er medtaget i opgørelsen og som samlet udgør under 5 pct. af balancen. Hertil kommer imidlertid, at en væsentlig del af institutternes øvrige fremmedkapital også er omfattet af im- eller eksplicitte støtteelementer, samt at de øvrige kreditinstitutter også er omfattet af støtte, herunder via indskydergarantiordningen. Det indebærer at den samlede statslige støtte er væsentligt større. Der er ikke grundlag for at fastlægge den samlede støtte, men med udgangspunkt i en række antagelser anslås det med væsentlig usikkerhed, at den im- og eksplicitte statsstøtte for de fire SIFI er kan andrage i størrelsesordenen mia. kr. årligt. Det svarer til at ca pct. af balancen er omfattet af im- eller eksplicitte garantier med et gennemsnitligt garantielement på ca. 48 basispoint. Garantielementet varierer over tid og afhænger af reguleringen, herunder reglerne for afvikling af nødlidende institutter. Den implicitte støtte vurderes at være lavere i Danmark end i andre udvalgte OECD lande, selv om de offentlige finanser i Danmark er relativt gode. Det afspejler bl.a., at Danmark, efter bankpakke 3, kan ses som et foregangsland for afviklingssystemer. De danske regler betyder, at aktionærer og ikke-sikrede kreditorer i højere grad kan forvente at bære tab, når institutter kommer i problemer, end i andre lande. Da implicit støtte som udgangspunkt er uheldig, bør dette ikke lede til, at danske institutter ud fra et level-playing-field argument skal have forøget støtten. For de svenske banker i analysen vurderes den implicitte støtte i gennemsnit at være ca. 110 basispoint årligt, dvs. over dobbelt så høj som den danske implicitte støtte. Dette kan formentlig bidrage til at forklare, hvorfor de store svenske banker er højere gearet (samlet balance ift. egenkapital) end de større danske banker. Det større støttelement forbedrer svenske bankers konkurrenceevne ift. danske banker. I EU-regi er der vedtaget nye regler for afvikling af pengeinstitutter, som træder i kraft fra Reglerne minder om det danske regime, og må ventes at medføre et mere ensartet støtteelement på tværs af lande. 2

3 Den implicitte statsstøtte har en række negative afledte effekter. For det første, skaber det ulige konkurrencevilkår mellem systemiske og ikke-systemiske institutter, og kan medføre overnormal risikotagning, bl.a. fordi kreditinstituttets kreditorer får mindre incitament til at overvåge instituttets dispositioner. For det andet kan den implicitte statsstøtte bidrage til mindre egenkapitalfinansiering i SIFI-institutterne. Det skyldes, at støtten gør det relativt billigere at få gældsfinansiering, og at institutterne ikke ser samme behov for at polstre sig, hvis der er udsigt til at staten træder til med støtte i en krisesituation. Den lave egenkapital kan øge risikoappetitten i sektoren og øge statens omkostninger i forbindelse med afvikling og genopretning af kreditinstitutter. For det tredje, kan støtten modvirke, at dårligt drevne institutter i en krise situation afvikles og erstattes af nye, mere effektive institutter. Denne potentielt reducerede virksomhedsdynamik kan reducere produktivitetsudviklingen. Desuden kan støtten reducere konkurrenceintensiteten og sikre institutterne overnormal indtjening på bekostning af forbrugere og virksomheder. Den implicitte støtte er udtryk for, at staten og andre bærer en del af den risiko, som institutterne tager på sine bøger. Det kommer helt eller delvis til udtryk ved en forøget forrentning af statsgælden navnlig i perioder med underskud på og usikkerhed om de offentlige finanser. I dårlige tider med finansiel uro og svækket tillid til finanspolitikken, kan staten potentielt komme i en situation, hvor der im- eller eksplicit garanteres for så stort et beløb, at markedet ser en reel risiko for statsbankerot og at det derfor ikke er muligt for staten at overholde sine betalingsforpligtigelser. 3

4 2 Problemerne med implicit statsgaranti På trods af den finansielle krise, er der næsten ingen større kreditinstitutter i Europa, der er gået konkurs. Det er relativt få af institutternes kreditorer, som har lidt egentlige tab. Dette kan ses som udtryk for, at den implicitte statslige støtte, som mange institutter var omfattet af før krisen, blev gjort eksplicit efter Lehmann Brothers indgav sin konkursbegæring i efteråret I Danmark blev den implicitte støtte gjort eksplicit i en periode med Bankpakke 1, hvor der blev givet en midlertidig garanti til alle simple kreditorer. Når kreditinstitutter kan forvente at blive hjulpet af staten i en krisesituation, er det udtryk for, at institutterne modtager et subsidium (implicit støtte). Subsidiet består især i, at staten overtager risiko fra kreditinstituttets ejere og kreditorer, dvs. at kreditinstituttet alt andet lige får en lavere konkurssandsynlighed. Det forstærker det negative samspil mellem statsfinanser og den finansielle sektor, som bl.a. har været et dominerende træk ved krisen i fx Spanien (det såkaldte doomloop ). Den implicitte støtte betyder også, at risikoen for, at bankens kreditorer lider tab mindskes. Derfor er de ikke så optaget af, at overvåge bankens dispositioner, og de vil ikke kræve så høj rente på de lån, de giver til banken. Dermed bliver det billigere for banken, at finansiere sig med gæld, og relativt dyrere at opbygge egenkapitalen. Konsekvensen er blandt andet, at instituttet har en mindre tilskyndelse til at sikre tilstrækkelig egenkapital. Det overfører yderligere risiko til staten, og øger sandsynligheden for at skatteyderne og andre lider tab i en krisesituation. Lav egenkapital, som følge af implicit støtte, kan også medføre større risikotagning i instituttet, fordi det er aktionærerne der får hele gevinsten hvis instituttet får overskud, mens staten og andre står med de fleste omkostninger, hvis instituttet ikke kan betale sine regninger. Desuden kan lav egenkapital potentielt tiltrække investorer og ejere, som netop ønsker, at banken tager mere risiko. Da subsidiet/den implicitte støtte primært tilgodeser SIFI er, får disse også en konkurrencemæssig fordel i forhold til de mindre banker. Det kan forøge koncentrationen i sektoren, og dermed øge subsidieelementet yderligere. Konkurrence og produktivitet kan blive svækket. En vigtig del af produktivitetsfremgangen drives normalt af, at de effektive virksomheder og best practise udkonkurrerer de mindre effektive virksomheder. Den proces kan blive bremset af den implicitte støtte. Subsidiet er overordnet udtryk for, at der overføres værdi fra staten til kreditinstitutterne, som skal finansieres. Det er i modsætning til en skat, som giver offentlige indtægter. Den risiko staten påtager sig som følge af den implicitte støtte, har fx omkostning er i form af større renter på statsgælden, især i perioder med finansiel uro, og hvor finanserne i forvejen 4

5 er under pres. Desuden vil risikoen for og omkostningerne ved finansielle kriser forøges. Finansieringen af disse omkostninger har også negative afledte effekter. Det er svært og måske heller ikke hensigtsmæssigt at fjerne hele den implicitte støtte. Dette skyldes ikke hensynet til level-playing-field, jf. boks 1, men derimod det forhold at hvis et større institut i en krisesituation går konkurs kan de samfundsøkonomiske effekter heraf være betydeligt større end de privatøkonomiske effekter for bankens ejere og indskydere, idet der kan være en betydelig afsmitning til andre finansielle institutter og resten af økonomien. I en krisesituation kan det derfor være hensigtsmæssigt, at staten træder til og effektivt bremser evt. brandudsalg og begrænser smitteeffekterne. 1 Boks 1 Er level-playing-field et argument ift. implicit statsgaranti? Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan hensynet til level-playing-field dvs. ensartede vilkår for danske og udenlandske institutter ikke ikke retfærdiggøre implicit dansk støtte. Høj svensk implicit støtte kan således ikke begrunde, at der i Danmark også gives høj støtte. Udgangspunktet er her, at større implicit støtte til fx svenske institutter giver en konkurrencefordel ift. danske institutter, hvilket kan resultere i tabte markedsandele for danske institutter. Det afspejler imidlertid i givet fald især, at danske virksomheder og husholdninger potentielt kan opnå billigere (svensk) finansiering på bekostning af svenske skatteydere, hvilket isoleret set en fordel for Danmark. Hvis den danske finansielle infrastruktur bryder sammen, har det desuden potentielt store konsekvenser for Danmark, men ikke nødvendigvis for andre lande. Derfor kan der være gode argumenter for, at Danmark strækker sig længere end andre lande, hvis de tiltag andre lande beslutter sig for, er for lempelige eller utilstrækkelige efter danske forhold. IMF (2013) påpeger i et teoretisk arbejdspapir, at der kan være særlige situationer hvor der kan være fordele ved målrettet statslig intervention mod smitterisikoen i det finansielle system. Det skyldes, at smitterisikoen er en ekstern risikofaktor som finansielle institutter ikke selv har kontrol over, og som derfor reducerer institutternes incitament til at overvåge deres egen risiko. Fx vil flypassagerer i et nødlidende fly eksempelvis være mindre fokuseret på deres kolesterol indtag, hvis flyet styrtede ned inde n for kort tid. Men hvis flyet er udstyret med en faldskærm vil man være mere optaget af at begrænse sit kolesterol indtag. Samme effekt kan opstå i det finansielle system, hvis ikke institutterne er forsikret mod den eksterne smitterisiko. Fordelen ved sådan en systemisk forsikring kan være, at institutterne i udgangspunktet har et større incitament til at overvåge deres egen risikotagning særligt i en krisesituation. Det ændrer imidlertid ikke ved, at implicitte garantier kan 1 Fx overtog Finansiel stabilitet A/S store dele af Fionia Banks ejendomsportefølje under Bankpakke 3, som staten løbende har frasolgt og derved begrænset effekten af et hurtigt frasalg og faldende ejendomspriser, som var et muligt scenarie, hvis Fionia Bank havde reduceret sin balance i et forsøg på at overholde lovens solvenskrav. 5

6 svække institutternes tilskyndelse til at forebygge krise situationer, bl.a. ved sikre tilstrækkelig egenkapital i gode tider. Desuden kan det være meget vanskeligt kun at reducere smitterisikoen, særligt for SIFI er. Tabel 1 opsummerer nogle af effekterne af implicit statsgaranti. Tabel 1 Nogle centrale effekter af implicit statsgaranti Fordele Lavere finansieringsomkostninger i SIFI-kreditinstitutter, større afkast til aktionærer. Lavere låneomkostninger. Ulemper Højere risikotagning i kreditinstitutter, for lempelig kreditpolitik. Lav egenkapitalandel. Højere statsrenter, særligt i dårlige tider. Det afspejler, at staten overtager risiko fra bankerne, som ellers ville give sig udslag i større finansieringsomkostninger i pengeinstitutter og hos virksomheder og forbrugere. Begrænset finanspolitisk råderum: - Negativt loop mellem stat og finansiel sektor (doom-loop). - Større risiko for finansielle kriser, og større statslige omkostninger herved. Ulige konkurrence mellem SIFIer og andre, mindre banker. Samt større risiko for stram kreditpolitik i dårlige tider. Negativ købekraftseffekt fra finansiering af subsidiet (forbr./virks.), og forvridning fra finansiering. Svækket produktivitet (fx reduceret kreativ destruktion). Notatet er opbygget på følgende måde: Afsnit 3 beskriver kort hvorfor det er vanskeligt at adressere omfanget af implicit statsgaranti. Afsnit 4 beskriver resultaterne fra tidligere studier og estimerer den implicitte statsgaranti målt i basispointer for danske og svenske SIFI er. Afsnit 5 beregner den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti. 3 Hvorfor er det svært at adressere implicit støtte Efter finanskrisen har der været fokus på, at reducere omfanget og betydningen af de implicitte statsgarantier. Danmark gik i 2011 foran med Bankpakke 3 som fik troværdighed ifm. afviklingen af Amagerbanken. Med Bankpakke 3 blev der indført et afviklingsregime for små og mellemstore institutter, som betød, at aktionærer og kreditorer kunne forvente at opleve tab i forbindelse med afviklingen af et nødlidende institut. Der har været tvivl om, hvorvidt de største danske institutter kunne håndteres inden for disse rammer. Den 10. oktober 2013, godt 2½ år efter Bankpakke 3, præsenterede regeringen Bankpakke 6, som forsøger at begrænse omfanget af implicit statsgaranti for de danske SIFI er. Meget af det arbejde, der foregår i Basel og EU, herunder i relation til 6

7 bankunionen, handler ligeledes om at skabe et troværdigt system, der begrænser omfanget af implicit statsgaranti. Udfordringen er, at det er vanskeligt helt at fjerne den implicitte statsgaranti for institutter, der opfattes som værende too-big-to-fail. Dette skyldes bl.a. et tidsinkonsistens problem : De samfundsøkonomiske fordele ved at redde store institutter i en krisesituation, kan fremstå så betydelige, at det kan være rationelt og hensigtsmæssigt at opgive tidligere løfter om ikke at intervenere. I en krisesituation kan sådanne indgreb bremse et brandudsalg af den nødlidende banks aktiver, hvilket ellers kan medføre et kraftigt fald i aktivpriserne, til skade for andre institutter og for samfundsøkonomien. Så længe tidsinkonsistensproblemet eksisterer, vil der også være implicit statsgaranti uanset politiske forsikringer om det modsatte. Finansiel Stabilitet A/S (FS) og de gældende regler for afvikling af kreditinstitutter kan betragtes som en metode til at undgå tidsinkonsistens problemet for mindre institutter, fordi FS langsomt og kontrolleret kan sælge aktiverne i de nødlidende banker, uden at aktivpriserne falder voldsomt. Udfordringen ved SIFI erne er imidlertid, at de kan være for systemiske og komplekse til, at FS i praksis kan håndtere dem det er i hvert fald det, som nu er meldt ud i forbindelse med SIFI-aftalen/Bankpakke 6. Af aftalen fremgår det: Det er ikke hensigten, at danske SIFI er skal afvikles efter Bankpakke 3, idet der er tale om systemiske institutter Bankpakke 6 indeholder, som et modsvar, højere kapitalkrav, skærpet tilsyn, handlingsplaner for tidlig indgriben og konkrete genopretningsplaner for de systemisk vigtige institutter. Dermed sigtes efter 1) at SIFI-institutterne skal gøres mere robuste, så de kan modstå større, uventede tab end andre institutter, samt 2) at der skabes mere troværdighed om hvorvidt SIFI-institutterne rent faktisk kan håndteres på en velordnet måde, hvis det alligevel skulle gå galt. Disse tiltag vil reducere sandsynsligheden for, at staten må gribe ind i en krisesituation, men kan ikke fjerne hele garantielementet 2. Aftalen er dog mere lempelig end forslaget fra SIFI-ekspertudvalget og de krav, der er besluttet i andre nordiske lande, jf. Finanskrisekommissionen (2013a og b). Desuden er det afgørende spørgsmål om, hvordan de største institutter skal håndteres i en krisesituation, endnu ikke afklaret. Boks 2 beskriver nogle årsager til, at finansielle institutter er mere tilbøjelige til at have en implicit støtte sammenlignet med andre virksomheder. 2 Denne bekymring deles også af SIFI-udvalgets rapport side syv, tredje afsnit. 7

8 Boks 2 Hvorfor har finansielle institutter ofte større implicit statsgaranti? Når en normal industrivirksomhed går konkurs, er der to afledte effekter på dens konkurrenter. Dels en substitutionseffekt og dels en komplementæreffekt. Substitutionseffekten udtrykker det forhold, at konkurrenterne vil tilegne sig større markedsandele. Omvendt vil komplementæreffekten medføre en risiko for, at underleverandører ne til den konkursramte virksomhed også vil gå konkurs, hvilket kan skade konkurrenternes forretning, såfremt konkurrenterne deler underleverandører. Dertil kommer, at konkursen kan sende et negativt signal om at hele branchen er i vanskeligheder, hvilket kan have en afsmittende effekt på konkurrenterne. For finansielle institutter er komplementæreffekten ofte langt større end substitutionseffekten i en krisesituation. Finansielle institutter er mere integreret med hinanden og med resten af samfundsøkonomien, som følge af, at det produkt (kapital), som finansielle institutter formidler, er en vigtig inputfaktor. Desuden kræver kapital eller udlån typisk en konkret kreditvurdering, dvs. kundespecifik information, som ofte er oparbejdet i kraft af selve kundeforholdet, og som er vanskelig at overtage for andre institutter uden betydelige omkostninger. Dermed er fusioner og overdragelser af finansielle institutter typisk forbundet med højere risiko sammenlignet med traditionelle virksomhedsfusioner. For det tredje opstår bankproblemer ofte meget pludseligt sammenlignet med traditionelle virksomhedsproblemer, pga. bankernes medfødte skrøbelighed som løbetidstransformator 3. Det betyder, at beslutningen om hvorvidt staten skal intervenere, som regel er tidspresset, hvilket også var kendetegnende for Bankpakke 1. Kombinationen af en væsentlig komplementæreffekt, at bankernes udlån mv. ofte kræver konkrete kreditvurderinger og kundespecifik information og at bankproblemer typisk opstår meget akut, bidrager til, at finansielle institutter er mere tilbøjelige til at være statsgaranterede og at risikoen for staten ikke er ubetydelig. 3 Dvs. det forhold, at pengeinstitutter har aktiver med lang løbetid og passiver med kort løbetid. 8

9 4 Implicit statsgaranti og bankernes finansieringsomkostninger Implicit statsgaranti, eller indirekte statsstøtte, øger sikkerheden for bankens kreditorer og reducerer dermed bankens finansieringsomkostninger. Der er usikkerhed omkring størrelsesordenen, men flere internationale studier har dokumenteret, at den implicitte statsgaranti reducerer finansieringsomkostningerne for store, systemiske banker. De internationale studier varierer mht. metode og datagrundlag og giver varierende resultater. Studierne benytter forskellige estimationsmetoder og anvender enten rating eller markedsbaseret information om aktier, indlån og obligationer til at estimere effekten af den implicitte statsgaranti. Tabel 2 opsummerer udvalgte studier og deres resultater. Tabel 2 Sammenligning af forskellige studiers estimerede reduktion af bankers finansieringsomkostninger Metode Effekt på finansieringsomk. (bp.) Kilde Rating og aktier IMF (2012) Rating 86 Svenske Riksbank (2011) Indlån Jacewitz og Pogach (2013) Obligationer 20 Penas og Unal (2004) Aktier 35 Gandhi og Lustig (2010) Studie for danske banker Rating 80 OECD (2012) 1 Anm.: 1) OECD (2012) estimerer den samlede nominelle besparelse i finansieringsomkostningerne i pct. af BNP og i mia. kr. for fem udvalgte danske banker, men oplyser ikke direkte effekten på finansieringsomkostningerne målt i basispoint. På baggrund af OECDs estimerede sammenhæng mellem kreditvurdering og finansieringsomkostninger, er effekten estimeret til gennemsnitligt 80 basispoint for banker med et systemisk løft. Egne beregninger. De opgjorte effekter er på mellem 15 og 90 basispoint. Dvs. at banker, som vurderes at være systemiske, kan finansiere (låne) 100 kroner til en årlig rente, som er mellem 15 og 90 øre lavere end ikke-systemiske banker, som følge af den sikkerhed, som den implicitte statsgaranti giver kreditorerne i de systemiske banker. Studiet fra OECD, IMF og den svenske Riksbank anvender ændringer i kreditvurderinger fra rating bureauet Moody s til at fastsætte det systemiske løft (garantielementet) på tværs af udvalgte lande. Moody s rating består af en samlet rating og en rating uden systemisk løft, dvs. en rating uden implicit statsgaranti. Dermed er det muligt, at kvantificere effekten af det systemiske løft, ved at estimere en sammenhæng mellem bankernes kreditvurdering og finansieringsomkostninger. Det er denne metode, der benyttes i det følgende. Det skal 9

10 understreges, at resultaterne er afhængige af Moody s subjektive vurdering af det systemiske løft, der ikke nødvendigvis afspejler den sande værdi af den implicit te statsgaranti. Desuden er alle studier behæftet med betydelig usikkerhed, særligt vedrørende beregningerne af den nominelle effekt, som diskuteres i afsnit 4. Fælles er dog, at alle studier viser, at effekten af den implicitte støtte er ganske stor. Moody s benytter en ratingskala på i alt 21 ratings, hvor Aaa er den bedste rating og C den dårligste, jf. tabel 3. I det følgende er hver rating tildelt en nominel værdi (Aaa=21, Aa1=20 osv.), således at en forbedring af ratingen med en klasse svarer til et løft på en enhed. Tabel 3 Moody's ratingskala transformeret til nominel værdi Aaa 21 Aa1 20 Aa2 19 Aa3 18 A1 17 A2 16 A3 15 Anm.: Den numeriske skala svarer til OECD (2012) Baa1 14 Baa2 13 Baa3 12 Ba1 11 Ba2 10 Ba3 9 B1 8 B2 7 B3 6 Caa1 5 Caa2 4 Caa3 3 Ca 2 C 1 Tabel 4 viser på denne baggrund, at der er betydelig forskel på det systemiske løft på tværs af lande og at løftet har ændret sig siden 2010, jf. tabel 3. Moody s begrunder ændringerne i løftet med ændringer i landenes økonomiske styrke og forskelle i landenes afviklingsregimer. For Danmark kan reduktionen i løftet fra 2010 til 2012 således primært henføres til Bankpakke 3 4, mens det lavere løft i fx Portugal og Irland i højere grad skal ses i lyset af, at landene har dårlige offentlige finanser, og at den implicitte garanti derfor er tillagt mindre værdi. For seks danske banker er det gennemsnitlige løft således reduceret fra 2 til 0,7 ratingklasser fra 2010 til SIFI-aften i oktober 2013 har til dato ikke ændret på Moody s systemiske løft. Faldet fra 2010 til 2012 kan derfor opfattes som Moody s vurdering af, at den danske stat er mere tilbøjelig til, at anvende forskellige former for bail-in instrumenter end tidligere. Ved at estimere en rentekurve for obligationsudstedelser med forskellige rating er det muligt, at beregne effekten af det systemiske løft på institutternes finansieringsomkostninger, jf. figur 1. Rentekurven er estimeret på baggrund af banker i europæiske OECD-lande og vurderes at være repræsentativ for de danske banker, idet de danske bankers faktiske finansieringsomkostninger ikke afviger væsentlig fra rentekurven 5. Som et eksempel er vist, hvordan et systemisk løft på 3 ratingklasser på rentekurven fra B1 til Ba1 medfører en besparelse på 218 basispoint i finansieringsomkostningerne. 4 Se Moody s (2011) 5 Danske banker er indtegnet med rødt i figuren. Rentekurven vurderes også at være repræsentativ for de svenske banker som indgår senere i analysen. Renten på deres obligationsudstedelser ligger også jævnt fordelt omkring rentekurven. 10

11 Tabel 4 Ændring i systemisk løft for udvalgte lande og institutter Systemisk løft 2010 Systemisk løft 2012 Ændring i løftet Ratingklasser Danmark, gennemsnit 2 0,7-1,3 Danske Bank A/S Nordea Bank Danmark A/S Jyske Bank A/S Nykredit Bank A/S Spar Nord Bank Sydbank A/S Sverige, gennemsnit 3,3 3-0,3 Nordea Bank AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Svenska Handelsbanken Swedbank AB Portugal, gennemsnit (10 inst.) 3 0,3-2,7 Irland, gennemsnit (3 inst.) 3 0,3-2,7 England, gennemsnit (12 inst.) 3,7 1,3-2,3 Anm.: Ændringen i det systemiske løft er angivet som ændringen i Moody s ratingklasser. Moody s og OECD (2012). Rentekurve er estimeret for december 2013, og dens hældning er lidt lavere end den, som OECD-studiet finder for marts Dette kan bl.a. skyldes, at likviditets - og kreditrisikoen i den finansielle sektor generelt er faldet siden marts 2012, hvilket antyder, at niveauet af den implicitte statsstøtte varierer over tid. Desuden kan rentekurven også være påvirket af bl.a. centralbankernes midlertidige likviditetsordninger, herunder den europæiske central banks LTRO (Long Term Refinancing Operations) 6, som isoleret set reducerer likviditetsrisikoen i sektoren og dermed også hældningen på rentekurven. Det taler for, at effekten af den implicitte støtte reelt var højere end markedsforholdene tilsagde. Tabel 5 angiver den nominelle værdi af tre store, danske pengeinstitutters udestående obligationer med et systemisk løft. Opgørelsen er baseret på tal fra december 2013 og obligationerne er fordelt efter deres kreditvurdering. Der er set bort fra SDO er 7 og andre udstedelser med speciel dækning, samt udstedelser, hvor der ikke var en tilgængelig rating i Bloomberg. Således repræsenterer tabellen altovervejende senior- og juniorgældsudstedelser, svarende til ca. 45 pct. af samlet udestående obligationer for de tre institutter. 6 LTRO er en likviditets facilitet som den europæiske central bank oprettede under krisen og hvor europæiske kan hente ubegrænset likviditet med lang løbetid på op til 3 år mod sikkerhedsstillelse. 7 Det bemærkes, at Danske Bank havde udestående SDO er for yderligere nominelt 131,3 mia. kr. 11

12 Figur 1 Estimeret rentekurve for obligationsudstedelser med forskellig rating Basispunkter 2500 Basispunkter 2500 Kraka, december 2013, løbetid 7-9 år OECD, marts Observeret rente taget fra Bloombergs Fair Market Curve Danske banker Banker i eurozonen Svenske banker Commerzbank AG Royal Bank of Scotland Credit Europe Bank 1000 UniCredit SpA Nordea Bank AB Jyske Bank Swedbank AB Estimeret rentebesparelse på 218 basispunkter af upliftet 1000 SHB AB Nordea Bank AB Bloomberg AAA Bloomberg (AA) SEB AB Bloomberg (A) Jyske Bank Nykredit Bank Danske Bank Aaa Aa1 Aa2 Aa3 A1 A2 A3 Baa1 Baa2 Baa3 Ba1 Ba2 Ba3 B1 B2 B3 Caa1 Caa2 Caa3 Ca C Moody's kreditvurdering Et uplift på 3 ratingklasser fra B1 til Ba Anm.: Rentekurven er estimeret på baggrund af obligationsudstedelser med en løbetid på omtrent syv år. Der er set bort fra særligt dækkede obligationer (SDO er), realkreditobligationer og andre obligationer med speciel dækning. Rentekurven er estimeret for obligationer med forskellige løbetider uden at hældningen er ændret nævneværdigt (blot parallelle, lodrette forskydninger), hvorfor rentekurvens hældning antages at være uafhængig af løbetiden. Bloomberg, OEC D (2012) og egne beregninger. På baggrund af disse udestående obligationer og rentekurven i figur 1, kan størrelsen, målt i basispunkter, af det systemiske løft for de tre pengeinstitutter samt Nordea Bank Danmark A/S estimeres. Resultatet er vist i tabel 6. Tabel 5 Nominelle obligationsudstedelser fordelt på ratingklasser Baa1 Ba1 Ba2 Samlet Mia. kr Danske Bank A/S 94,6 8,3 20,2 123,1 Jyske Bank A/S 12,4 0,3 1,3 14,0 Sydbank A/S 7,5-1,3 8,8 Samlet 114,5 8,6 22,8 145,9 Bloomberg 12

13 Danske Bank A/S, Jyske Bank A/S og Sydbank A/S forventes at opnå en rentebesparelse på basispoint på deres obligationsudstedelser, som følge af det systemiske løft. Nordea Bank Danmark A/S udsteder ikke obligationer, men har efter Moody s vurdering alligevel et systemisk løft på 1 rating klasse fra den danske stat. Rentebesparelsen fra det systemiske løft estimeres lidt lavere til 40 basispoint pga., at hældningen på rentekurven er lavere for højere rating. Samlet set kan den vægtede rentebesparelse for de fire institutter opgøres til 48 basispunkter. Moody s (2013) vurderer, at Nordea Bank Danmark A/S har et systemisk løft fra det svenske moderselskab Nordea Bank AB på 2 ratingklasser og at Nordea Bank AB har et løft fra den svenske stat på 3 rating klasser jf. tabel 3. Det er vanskeligt, at vurdere effekten af dette løft på Nordea Bank Danmark A/S og det er valgt ikke at medtage denne del i tabel 6. Hvis det medregnes med samme effekt som løftet fra den danske stat, vil det give en yderligere rentebesparelse på 86 eller 138 basispoint for yderligere systemisk løft på hhv. 1 eller 2 ratingklasser. Tabel 6 Danske Bank A/S Estimeret rentebesparelse for danske banker m. obligationsgæld Rating m. løft 2012 Rating u. løft 2012 Obligationer, dec Estimeret rentebesparelse m. løft Vægtet rentebesparelse af implicit garanti Ratingklasser Mia. kr Basispunkter Baa1 Baa2 94,6 45,6 Ba1 Ba2 8,3 67,4 Ba2 Ba3 20,2 76,8 52,2 Nordea Bank DK A/S A3 Baa1 40,1 Jyske Bank A/S Sydbank A/S Baa1 Baa2 12,4 45,6 Ba1 Ba2 0,3 67,4 Ba2 Ba3 1,3 76,8 Baa1 Baa2 7,5 45,6 Ba2 Ba3 1,3 76,8 49,0 50,3 Samlet 47,9 Anm.: 1) Beregnet ift. fordelingen af udestående obligationer. Bloomberg, Moody s (2012), årsregnskaber 2012 og egne beregninger. Tabel 7 viser fordelingen af de fire store svenske bankers nominelle obligationsudstedelser december For at kunne sammenligne effekten af den implicitte statsgaranti mellem danske og svenske banker på et sammenligneligt grundlag, er SDO er og andre specielt dækkede obligationer ikke inkluderet. De svenske banker er overordnet bedre kreditvurderet, hvilket i høj grad hænger sammen med det systemiske løft på 3 ratingklasser, som de svenske banker modtager ifølge Moody s jf. tabel 4. 13

14 Tabel 7 Nominelle obligationsudstedelser fordelt på ratingklasser Aa3 A1 Baa1 Baa3 Ba1 Samlet Mia kr Svenska Handelsbanken AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Swedbank AB Nordea Bank AB Samlet Bloomberg Effekten på finansieringsomkostningerne er estimeret i tabel 8. De svenske bankers vægtede rentebesparelse, som følge af det systemiske løft, ligger omkring basispunkter svarende til over det dobbelte ift. danske banker. Gennemsnitligt vurderes de t systemiske løft at være 110 basispoint for de fire svenske banker mod 48 basispoint for de danske banker. Den svenske Riksbank (2011) estimerer besparelsen til 86 basispunkter for de samme fire banker med samme metode, men for perioden , hvor det gennemsnitlige systemiske løft var 1,2 ratingklasser mod 3 ratingklasser i dag, jf. tabel 4. Udstedelsesomfanget i svenske SIFI er er knap 5½ gang større ift. danske SIFI er. Det afspejler bl.a., at Sveriges økonomi er omtrent dobbelt så stor som den danske, men kan også skyldes, at svenske institutter har et betydeligt større systemisk løft end danske banker, som gør det mere fordelagtigt at udstede obligationer. Tabel 8 Svenska Handelsbanken AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Swedbank AB Nordea Bank AB Samlet effekt af løft Anm.: Estimeret rentebesparelse for svenske banker m. obligationsgæld Rating m. løft, 2012 Rating u. løft, 2012 Ratede obligationer, dec Estimeret rentebesparelse m. løft Vægtet rentebesparelse af implicit garanti Ratingklasser Mia. kr Basispunkter Aa3 A3 221,0 93,2 Baa3 Ba3 8,1 203,4 A1 Baa1 82,7 106,1 Ba1 B1 16,7 231,6 A1 Baa1 82,8 106,1 Ba1 B1 1,8 231,6 Aa3 A3 298,3 93,2 Baa1 Ba1 38,0 156,8 Baa3 Ba3 15,9 203,4 97,1 127,2 108,7 100,1 109,5 1) Beregnet ift. fordelingen af udestående obligationer. Bloomberg, Moody s (2012), årsregnskaber 2012 og egne beregninger. Figur 2 sammenligner effekten af det systemiske løft på finansieringsomkostningerne for de fire største danske og svenske pengeinstitutter, målt i basispoint. Heraf fremgår det, at svenske banker har et betydeligt større løft end danske banker, hvilket bl.a. giver dem en konkurrencefordel. 14

15 Omvendt betyder det også, at danske husholdninger og virksomheder potentielt kan opnå billigere finansiering i svensk ejede banker, og at den svenske stat bærer en større del af risikoen og dermed får (lidt) højere finansieringsomkostninger. I en situation med finansiel uro og svage finanser kan staten potentielt komme i en situation, hvor der garanteres for så stort et beløb, at en statsbankerot betragtes som en reel risiko 8. Desuden kan det høje systemiske løft for svenske banker betyde, at de er mindre tilbøjelige til at finansiere sig via egenkapital frem for obligationer. Dette understøttes af, at svenske banker har en højere gearing (samlet balance ift. egenkapital) end danske banker, jf. figur 2. Det peger i retning af, at en begrænsning af den implicitte statsgaranti kan reducere gearingsniveauet i pengeinstitutterne og dermed øge den finansielle stabilitet. Figur 2 Basispunkter Sammenligning af danske og svenske bankers systemiske løft og gearing Pct Yderligere systemisk uplift på 1 ratingklasse fra den svenske stat (v.a.) Vægtet rentebesparelse af systemisk uplift (v.a.) Gearing, balance ift. egenkapital (h.a.) Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Nordea Bank Danmark A/S Sydbank A/S SHB AB SEB AB Swedbank AB Nordea Bank AB 0 Anm.: Gearing Nordea Bank AB er beregnet ud fra koncernregnskabet fra Bloomberg, årsregnskaber 2012 og egne beregninger. 8 I perioder med betydelig finansiel uro og pres på finanserne kan den implicitte støtte skabe en situation, at staten reelt afskæres fra at refinansiere sin gæld og dermed muligheden for at overholde sine forpligtigelser om timely payment. Timely-payment er en kontraktuel forpligtigelse for låntager til at tilbagebetale sit lån til långiver inden for et bestemt tidsrum, typisk 30 dage. Såfremt låntager ikke kan overholde sin forpligtigelse om timely-payment kan det tvinge låntager i konkurs, særligt hvis timely-payment er kombineret med såkaldte cross-default bestemmelser, som indebærer, at hvis låntager misligholder på én forpligtigelse fx en manglende rentebetaling på én obligationsudstedelse, så vil denne misligholdelse automatisk resultere i at andre lån/udstedelser med cross-default klausuler anses for at være misligholdt. Se Rangvid-rapporten s. 209, 303 og 313 for yderligere information og en beskrivelse af situationen om timely-payment i forbindelse med Bankpakke 1. 15

16 En besparelse på i gennemsnit ca. 48 basispoint for danske pengeinstitutter vurderes at ligge i midten sammenlignet med de øvrige internationale studier, jf. tabel 2. IMF (2012) anvender samme metode som OECD (2012) og viser, at den implicitte statsstøttes effekt på finansieringsomkostningerne har været stigende over tid. Desuden viser IMF, at den afledte rentebesparelse af den implicitte statsgaranti allerede var betydelig inden krisen og på omkring 60 basispoint i 2007 for en række internationale banker. Da krisen var på sit højeste i 2009 steg effekten af den implicitte statsgaranti til 80 basispoint. Siden 2009 er omfanget og effekten af den implicitte statsgaranti for danske banker formentlig reduceret, jf. tabel. Dertil kommer, at likviditets - og kreditrisikoen er reduceret siden 2009, hvilket har bidraget til en lavere hældning af rentekurven. På denne baggrund vurderes de 48 basispoint at være nogenlunde på linje med IMF. Resultaterne for de svenske banker ligger over den øvre grænse i IMF (2012) p å 80 basispoint på trods af hældningen på rentekurven antages at være lavere end i Det skal imidlertid ses i lyset af, at løftet for svenske banker er 3 ratingklasser, som er betydelig større end det gennemsnitlige løft, der indgår i IMF (2012), og som var mellem 0,8 og 1,2 ratingklasser. Ganske små forskelle i finansieringsomkostningerne kan have væsentlige effekter på markedsandelene på langt sigt. Det gælder formentlig bl.a. for erhvervslån til store virksomheder, hvor mark-uppen på lånene i forvejen er forholdsvis begrænset. Koncentrationen i sektoren er i forvejen relativt stor. Danske Bank repræsenterer ca. halvdelen af den danske finansielle sektor og de 7 identificerede SIFI er repræsenterer over 90 pct. målt på de samlede udlån. Den store koncentration kan være understøttet af det implicitte støtteelement. 5 Nominel værdi af implicit statsgaranti Med de obligationer, der er identificeret i Bloomberg og som er anvendt til at beregne den gennemsnitlige rentebesparelse i afsnit 3, kan værdien af den implicitte statsgaranti opgøres til 1 mia. kr. årligt. Dermed antages det, at det er under 5 pct. af balancen, som er omfattet af den implicitte statsgaranti, jf. tabel 9. De andre finansieringselementer er imidlertid også i forskelligt omfang påvirket af regulering mv. som kan reducere fundingomkostningerne for kreditinstitutterne. I dette afsnit er det forsøgt, at give et overordnet skøn for værdien af den samlede støtte, under nogle grove antagelser, med henblik på at angive en størrelsesorden. Først antages at hele passivsiden eksklusiv institutternes egenkapital og skatteforpligtigelser er omfattet er implicitte eller eksplicitte støtteelementer. Det giver et samlet garantigrundlag på ca mia. kr., svarende til 95 pct. af balancen. Hvis det lægges til grund at den implicitte støtte reducerer fundingomkostningerne som angivet i tabel 5 (dvs. med ca. 48 basispoint i gennemsnit) for disse passiver, kan støttelementet opgøres til 21 mia. kr. årligt. 16

17 Hvis der ses bort fra værdien af den implicitte støtte som her vedrører realkreditobligationer og SDO er kan støtteelementet opgøres til knap 17 ma. kr. årligt. Disse finansieringskilder er lån med sikkerhed i fast ejendom, hvilket isoleret set reducerer støtteelementet ift. de obligationer, som er med i analysen i afsnit 3. Hertil kommer den eksplicitte støtte der knytter sig til den besparelse pengeinstitutterne opnår via indskydergarantiordningen. Dvs. at virksomheder og private risikofrit kan placere indskud på op til euro i et pengeinstitut uden at lide tab, hvis instituttet går ned. Ordningen finansieres som udgangspunkt af institutterne selv, men med staten som en backup 9 og er bl.a. lavet for at reducere risikoen for traditionelle bank-runs. Garantien (som i dag er større end før krisen) betyder, at indskyderne må forvente en mindre forrentning af deres indskud, og reducerer institutternes behov for egenkapital for at modvirke bank runs. Ses bort fra denne del af finansieringen vil den implicitte støtte medføre en besparelse på 9,4 mia. kr. årligt. Tabel 9 Årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire danske SIFI er 1 Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 2 Mia. kr Pct Mia. kr. 1. Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,0 21,1 2. ekskl. realkredit og SDO er ,0 16,8 3. ekskl. indskud ,4 9,4 4. kun udestående obligationer i Bloomberg ,0 0,9 1) Beregningerne er angivet på institut niveau i tabel B.1 i bilaget. 2) Den nominelle værdi er beregnet ud fra en antagelse om, at den gennemsnitlige rentebesparelser i institutterne er som angivet i tabel 6, og at den er ens på tværs af passiver. 3) Opgjort eksklusiv Nordea Bank Danmark da de ikke udsteder obligationer. 4) Se tabel B.2 i bilag for opdeling af obligationer med forskellig rating. Bloomberg, 3. kvartalsregnskaber 2013 og egne beregninger. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at angive et præcist tal for den nominelle værd i af den im- og eksplicitte statsgaranti for de institutter, som er behandlet i denne analyse, men et rimeligt bud er, at værdien kan opgøres til i størrelsesorden mia. kr. årligt med de aktuelle markedsforhold for de fire SIFIer. Det svarer til at ca pct. af balancen er omfattet af im- eller eksplicitte garantier med et gennemsnitligt garantielement på ca. 48 basispoint. Den nominelle værdi er ca. 5 gange (107,3/21,1) højere for svenske end for danske SIFI er, når det lægges til grund at hele balancen er omfattet og givet de tidligere beregnede fundingbesparelser, jf. tabel 10. Betragtes alene udestående obligationer kan den implicitte støtte i Sverige opgøres til 10 mia. kr. årligt, eller ca. 10 gange mere end i Danmark. Det skyldes som tidligere omtalt, at svenske SIFI er har større balancer og at løftet fra den svenske stat er tre gange så stort som fra den danske stat, jf. tabel 4. 9 Dertil bemærkes det, at formuen i indskydergarantifonden løbende skal opbygges til 8 mia. kr. i 2016, mens det samlede indskud i de fire institutter er ca mia. kr. 17

18 Tabel 10 Årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire svenske SIFI er 1 Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 2 Mia. kr Pct Mia. kr. 1. Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 107,3 2. ekskl. realkredit og SDO er ,9 86,3 3. ekskl. indskud ,1 47,9 4. kun udestående obligationer i Bloomberg ,1 10,0 1) Beregningerne er angivet på institut niveau i tabel B.3 i bilaget. 2) Den nominelle værdi er beregnet ud fra en antagelse om at den gennemsnitlige rentebesparelser er som angivet i tabel 8, men er den samme på tværs af passivgruppering for de enkelte institutter. 3) Se tabel B.4 i bilaget for opdeling af obligationer med forskellig rating. Bloomberg, 3. kvartalsregnskaber 2013 og egne beregninger. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed om effekterne i alle studierne og at resultaterne skal tolkes forsigtigt, særligt de nominelle værdier, der varierer meget afhængig af metode, tidspunkt og antal banker der betragtes, jf. boks 3. Boks 3 Litteratur gennemgang af udvalgte studier der estimerer den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti Haldane (2010) finder, at effekten af det systemiske løft på finansieringsomkostningerne for britiske banker er 10 gange større end i OECD (2012). Studierne anvender samme metode, men Haldane (2010) anvender data fra 2009, mens OECD (2012) anvender ratings fra 2012, hvor løftet er reduceret, jf. tabel 4. Haldane estimerer den implicitte støtte for 16 britiske banker til 11, 59 og 107 mia. pund i hhv. 2007, 2008 og Langt størstedelen af den implicitte støtte kan tilskrives de fem største banker, der samlet står for 9, 52 og 103 mia. pund i hhv. 2007, 2008 og Noss og Sowerbutts (2012) analyserer også britiske banker og inkluderer forskellige passiver, herunder indlån, SDO er og andre typer gældsinstrumenter til beregning af den nominelle værdi af den implicitte støtte. De finder, at værdien af den implicitte støtte for fire britiske banker (Barclays, HSBC, Lloyds Banking Group og Royal Bank of Scotland) er 5, 25, 130 og 40 mia. pund i hhv. 2007, 2008, 2009 og Bijlsma og Mocking (2013) undersøger bl.a. britiske banker og finder en væsentlig lavere effekt end Noss og Sowerbutts selv om deres studie indeholder 11 banker. De estimerer værdien af den implicitte støtte til 1,3, 6,2, og 6,2 mia. EUR i hhv. 2008, 2009 og Forskellen skyldes overvejende, at Bijlsma og Mocking anvender en anden beregningsmetode til at estimere rentebesparelsen. Den svenske Riksbank (2011) estimerer den gennemsnitlige besparelse i finansieringsomkostningerne for de samme fire svenske banker, som indgår i dette studie, til årligt 4,5 mia. dollar (30 mia. SEK) i perioden 2002 til 2010, mens OECD (2012) estimerer besparelsen til 6,5 mia. dollar årligt i Forskellen skyldes bl.a., at det systemiske løft var lavere dengang end i Som tidligere omtalt estimerer Riksbanken den gennemsnitlige rentebesparelse til 86 basispunkter, med baggrund i et gennemsnitligt finansieringsgrundlag på i omegnen mia. SEK (30 mia. SEK/0,0086) for perioden Fremskrives dette grundlag med udviklingen i de fire bankers balance i perioden og ganges med 110 basispunkter kan den implicitte støtte groft opgøres til ca. 42 mia. SEK eller ca. 36 mia. kr. årligt. Dvs. 12 mia. kr. lavere end de 48 mia. kr. angivet i tabel 9, når der korrigeres for indlån. 18

19 6 Bilag Tabel B.1 Danske Bank Grove skøn for årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire danske SIFI er, institutniveau Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 1 Mia. kr. Pct. Mia. kr ,4 16,3 ekskl. realkredit og SDO er ,8 13,1 ekskl. indskud ,9 8,0 kun udestående obligationer i Bloomberg 151 4,6 0,8 Nordea Bank Danmark Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 3,0 ekskl. realkredit og SDO er ,7 1,9 ekskl. indskud ,8 0,6 kun udestående obligationer i Bloomberg Jyske Bank Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 1,1 ekskl. realkredit og SDO er ,9 1,1 ekskl. indskud ,9 0,5 kun udestående obligationer i Bloomberg Sydbank Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser 20 7,8 0, ,5 0,7 ekskl. realkredit og SDO er ,5 0,7 ekskl. indskud 56 38,5 0,3 kun udestående obligationer i Bloomberg 9 6,1 0,0 1) Den nominelle værdi er beregnet ved den vægtede rentebesparelse angivet i tabel 5 på institutniveau. Der er anvendt den samme rentebesparelse for de forskellige passivklasser. For Nordea Bank Danmark er kun medtaget et beregnet støtteelement fra den danske stat (ikke fra moderbanken og den svenske stat) Bloomberg, 3. kvartalsregnskabet og egne beregninger. Tabel B.2 Nominelle obligationsudstedelser i Bloomberg, danske SIFI er Baa1 Ba1 Ba2 Ikke-rated 1 Samlet Mia. kr Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Samlet ) I beregningen af den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti, er obligationer uden rating tildelt instituttets vægtede rentebesparelse Bloomberg 19

20 Tabel B.3 Svenska Handelsbanken AB Grove skøn for årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire svenske SIFI er, institutniveau Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 1 Mia. kr Pct Mia. kr ,4 20,0 ekskl. realkredit og SDO er ,9 13,6 ekskl. indskud ,8 6,9 kun udestående obligationer i Bloomberg ,6 2,8 Skandinaviska Enskilda Banken AB Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,1 26,7 ekskl. realkredit og SDO er ,2 23,4 ekskl. indskud ,3 13,3 kun udestående obligationer i Bloomberg 153 6,9 1,9 Swedbank AB Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,0 16,1 ekskl. realkredit og SDO er ,7 11,4 ekskl. indskud ,6 5,6 kun udestående obligationer i Bloomberg 111 7,0 1,2 Nordea Bank AB Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 44,4 ekskl. realkredit og SDO er ,9 37,9 ekskl. indskud ,4 22,2 kun udestående obligationer i Bloomberg 384 8,6 4,0 1) Den nominelle værdi er beregnet ved den vægtede rentebesparelse angivet i tabel 7 på institutniveau. Der er anvendt den samme rentebesparelse for de forskellige passivklasser. Bloomberg, 3. kvartalsregnskabet og egne beregninger. Tabel B.4 Nominelle obligationsudstedelser i Bloomberg, svenske SIFI er Aa3 A1 Baa1 Baa3 Ba1 Ikke-rated 1 Samlet Mia. kr Svenska Handelsbanken AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Swedbank AB Nordea Bank AB Samlet ) I beregningen af den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti, er obligationer uden rating tildelt instituttets vægtede rentebesparelse Bloomberg 20

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016 Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse NETØK, 15. april 2016 Lars Pehrson Medstifter af og adm. direktør for Merkur Andelskasse siden 1982 www.merkur.dk

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 244 Offentligt Bilag 1 til aktstykke H Finansudvalget Folketinget 1240 København K a. Erhvervs- og vækstministeren anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

for kreditinstitutter, COM (2013) 520

for kreditinstitutter, COM (2013) 520 EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Den nye spilleplade for den finansielle sektor

Den nye spilleplade for den finansielle sektor Nytårsmiddagen 2012 Den nye spilleplade for den finansielle sektor Henrik Heideby Finansanalytikerforeningen Tivoli Congress Center 11. Januar 2012 side 1 Den finansielle sektor Banker Asset management

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 4 Offentligt Økonomi- og Indenrigsministeriet International økonomi Dato: 11.06.12 Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012 1) Energibeskatningsdirektivet

Læs mere

Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring

Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring 8. december 010 Credit flash Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring S&P foreslår metodologiændring for hybrid bankkapital Ældre hybridkapital vil i stort omfang blive

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2013 Kommissionens forslag til direktiv

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Credit flash - investering

Credit flash - investering 25. august 2008 25. august 2008 Credit flash - investering investeringsanalyse Roskilde Bank overtages af Nationalbanken og Det Private Beredska edskab Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk,

Læs mere

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Nationalbankens 3-årige udlån Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 212 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Agenda Seneste tiltag Baggrund ECB s 3-årige LTRO Vilkår for Nationalbankens

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Langfristet ErhvervsFinansiering A/S

Langfristet ErhvervsFinansiering A/S I Langfristet ErhvervsFinansiering ( LEF ) langfristet lånefinansiering til små- og mellemstore virksomheder (SMV er) Ambitionen er at skabe en alternativ finansieringskilde Finanskrisen har for mange

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Hvad skal vi gøre med store kreditinstitutter og hvad er et stort kreditinstitut? Michael Møller, CBS

Hvad skal vi gøre med store kreditinstitutter og hvad er et stort kreditinstitut? Michael Møller, CBS Hvad skal vi gøre med store kreditinstitutter og hvad er et stort kreditinstitut? Michael Møller, CBS Udvalgets medlemmer Michael Møller, professor i finansiering Jesper Lau Hansen, professor i jura Niels

Læs mere

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Roskilde Bank modtager hjælp fra Nationalbanken Af Head of Credit Research, Ole Trøst Nissen, otn@nykredit.dk, 4455 1866 Roskilde

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere