Implicit statsgaranti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implicit statsgaranti"

Transkript

1 Implicit statsgaranti Hvad er værdien af at være SIFI og hvad er konsekvenserne? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen og student Alexander Karlsson 02/04/2014 1

2 1 Hovedkonklusioner Store pengeinstitutter er omfattet af implicitte garantier fra staten, fordi der er en mere eller mindre udtalt forventning om, at staten træder til, hvis institutterne bliver nødlidende. Dette støtteelement reducerer institutternes finansieringsomkostninger og kan reducere deres tilskyndelse til at sikre sig selv ved at have tilstrækkelig høj egenkapital. Analysen i dette notat peger på, at den implicitte statsstøtte for fire danske SIFI er (Systemic Important Financial Institutions) i gennemsnit er ca. 48 basispoint for de usikrede lån, som er er analyseret særskilt. Dermed kan værdien af den implicitte statsgaranti for de fire SIFI er med betydelig usikkerhed opgøres til ca. 1 mia. kr. årligt for de lån, som er medtaget i opgørelsen og som samlet udgør under 5 pct. af balancen. Hertil kommer imidlertid, at en væsentlig del af institutternes øvrige fremmedkapital også er omfattet af im- eller eksplicitte støtteelementer, samt at de øvrige kreditinstitutter også er omfattet af støtte, herunder via indskydergarantiordningen. Det indebærer at den samlede statslige støtte er væsentligt større. Der er ikke grundlag for at fastlægge den samlede støtte, men med udgangspunkt i en række antagelser anslås det med væsentlig usikkerhed, at den im- og eksplicitte statsstøtte for de fire SIFI er kan andrage i størrelsesordenen mia. kr. årligt. Det svarer til at ca pct. af balancen er omfattet af im- eller eksplicitte garantier med et gennemsnitligt garantielement på ca. 48 basispoint. Garantielementet varierer over tid og afhænger af reguleringen, herunder reglerne for afvikling af nødlidende institutter. Den implicitte støtte vurderes at være lavere i Danmark end i andre udvalgte OECD lande, selv om de offentlige finanser i Danmark er relativt gode. Det afspejler bl.a., at Danmark, efter bankpakke 3, kan ses som et foregangsland for afviklingssystemer. De danske regler betyder, at aktionærer og ikke-sikrede kreditorer i højere grad kan forvente at bære tab, når institutter kommer i problemer, end i andre lande. Da implicit støtte som udgangspunkt er uheldig, bør dette ikke lede til, at danske institutter ud fra et level-playing-field argument skal have forøget støtten. For de svenske banker i analysen vurderes den implicitte støtte i gennemsnit at være ca. 110 basispoint årligt, dvs. over dobbelt så høj som den danske implicitte støtte. Dette kan formentlig bidrage til at forklare, hvorfor de store svenske banker er højere gearet (samlet balance ift. egenkapital) end de større danske banker. Det større støttelement forbedrer svenske bankers konkurrenceevne ift. danske banker. I EU-regi er der vedtaget nye regler for afvikling af pengeinstitutter, som træder i kraft fra Reglerne minder om det danske regime, og må ventes at medføre et mere ensartet støtteelement på tværs af lande. 2

3 Den implicitte statsstøtte har en række negative afledte effekter. For det første, skaber det ulige konkurrencevilkår mellem systemiske og ikke-systemiske institutter, og kan medføre overnormal risikotagning, bl.a. fordi kreditinstituttets kreditorer får mindre incitament til at overvåge instituttets dispositioner. For det andet kan den implicitte statsstøtte bidrage til mindre egenkapitalfinansiering i SIFI-institutterne. Det skyldes, at støtten gør det relativt billigere at få gældsfinansiering, og at institutterne ikke ser samme behov for at polstre sig, hvis der er udsigt til at staten træder til med støtte i en krisesituation. Den lave egenkapital kan øge risikoappetitten i sektoren og øge statens omkostninger i forbindelse med afvikling og genopretning af kreditinstitutter. For det tredje, kan støtten modvirke, at dårligt drevne institutter i en krise situation afvikles og erstattes af nye, mere effektive institutter. Denne potentielt reducerede virksomhedsdynamik kan reducere produktivitetsudviklingen. Desuden kan støtten reducere konkurrenceintensiteten og sikre institutterne overnormal indtjening på bekostning af forbrugere og virksomheder. Den implicitte støtte er udtryk for, at staten og andre bærer en del af den risiko, som institutterne tager på sine bøger. Det kommer helt eller delvis til udtryk ved en forøget forrentning af statsgælden navnlig i perioder med underskud på og usikkerhed om de offentlige finanser. I dårlige tider med finansiel uro og svækket tillid til finanspolitikken, kan staten potentielt komme i en situation, hvor der im- eller eksplicit garanteres for så stort et beløb, at markedet ser en reel risiko for statsbankerot og at det derfor ikke er muligt for staten at overholde sine betalingsforpligtigelser. 3

4 2 Problemerne med implicit statsgaranti På trods af den finansielle krise, er der næsten ingen større kreditinstitutter i Europa, der er gået konkurs. Det er relativt få af institutternes kreditorer, som har lidt egentlige tab. Dette kan ses som udtryk for, at den implicitte statslige støtte, som mange institutter var omfattet af før krisen, blev gjort eksplicit efter Lehmann Brothers indgav sin konkursbegæring i efteråret I Danmark blev den implicitte støtte gjort eksplicit i en periode med Bankpakke 1, hvor der blev givet en midlertidig garanti til alle simple kreditorer. Når kreditinstitutter kan forvente at blive hjulpet af staten i en krisesituation, er det udtryk for, at institutterne modtager et subsidium (implicit støtte). Subsidiet består især i, at staten overtager risiko fra kreditinstituttets ejere og kreditorer, dvs. at kreditinstituttet alt andet lige får en lavere konkurssandsynlighed. Det forstærker det negative samspil mellem statsfinanser og den finansielle sektor, som bl.a. har været et dominerende træk ved krisen i fx Spanien (det såkaldte doomloop ). Den implicitte støtte betyder også, at risikoen for, at bankens kreditorer lider tab mindskes. Derfor er de ikke så optaget af, at overvåge bankens dispositioner, og de vil ikke kræve så høj rente på de lån, de giver til banken. Dermed bliver det billigere for banken, at finansiere sig med gæld, og relativt dyrere at opbygge egenkapitalen. Konsekvensen er blandt andet, at instituttet har en mindre tilskyndelse til at sikre tilstrækkelig egenkapital. Det overfører yderligere risiko til staten, og øger sandsynligheden for at skatteyderne og andre lider tab i en krisesituation. Lav egenkapital, som følge af implicit støtte, kan også medføre større risikotagning i instituttet, fordi det er aktionærerne der får hele gevinsten hvis instituttet får overskud, mens staten og andre står med de fleste omkostninger, hvis instituttet ikke kan betale sine regninger. Desuden kan lav egenkapital potentielt tiltrække investorer og ejere, som netop ønsker, at banken tager mere risiko. Da subsidiet/den implicitte støtte primært tilgodeser SIFI er, får disse også en konkurrencemæssig fordel i forhold til de mindre banker. Det kan forøge koncentrationen i sektoren, og dermed øge subsidieelementet yderligere. Konkurrence og produktivitet kan blive svækket. En vigtig del af produktivitetsfremgangen drives normalt af, at de effektive virksomheder og best practise udkonkurrerer de mindre effektive virksomheder. Den proces kan blive bremset af den implicitte støtte. Subsidiet er overordnet udtryk for, at der overføres værdi fra staten til kreditinstitutterne, som skal finansieres. Det er i modsætning til en skat, som giver offentlige indtægter. Den risiko staten påtager sig som følge af den implicitte støtte, har fx omkostning er i form af større renter på statsgælden, især i perioder med finansiel uro, og hvor finanserne i forvejen 4

5 er under pres. Desuden vil risikoen for og omkostningerne ved finansielle kriser forøges. Finansieringen af disse omkostninger har også negative afledte effekter. Det er svært og måske heller ikke hensigtsmæssigt at fjerne hele den implicitte støtte. Dette skyldes ikke hensynet til level-playing-field, jf. boks 1, men derimod det forhold at hvis et større institut i en krisesituation går konkurs kan de samfundsøkonomiske effekter heraf være betydeligt større end de privatøkonomiske effekter for bankens ejere og indskydere, idet der kan være en betydelig afsmitning til andre finansielle institutter og resten af økonomien. I en krisesituation kan det derfor være hensigtsmæssigt, at staten træder til og effektivt bremser evt. brandudsalg og begrænser smitteeffekterne. 1 Boks 1 Er level-playing-field et argument ift. implicit statsgaranti? Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan hensynet til level-playing-field dvs. ensartede vilkår for danske og udenlandske institutter ikke ikke retfærdiggøre implicit dansk støtte. Høj svensk implicit støtte kan således ikke begrunde, at der i Danmark også gives høj støtte. Udgangspunktet er her, at større implicit støtte til fx svenske institutter giver en konkurrencefordel ift. danske institutter, hvilket kan resultere i tabte markedsandele for danske institutter. Det afspejler imidlertid i givet fald især, at danske virksomheder og husholdninger potentielt kan opnå billigere (svensk) finansiering på bekostning af svenske skatteydere, hvilket isoleret set en fordel for Danmark. Hvis den danske finansielle infrastruktur bryder sammen, har det desuden potentielt store konsekvenser for Danmark, men ikke nødvendigvis for andre lande. Derfor kan der være gode argumenter for, at Danmark strækker sig længere end andre lande, hvis de tiltag andre lande beslutter sig for, er for lempelige eller utilstrækkelige efter danske forhold. IMF (2013) påpeger i et teoretisk arbejdspapir, at der kan være særlige situationer hvor der kan være fordele ved målrettet statslig intervention mod smitterisikoen i det finansielle system. Det skyldes, at smitterisikoen er en ekstern risikofaktor som finansielle institutter ikke selv har kontrol over, og som derfor reducerer institutternes incitament til at overvåge deres egen risiko. Fx vil flypassagerer i et nødlidende fly eksempelvis være mindre fokuseret på deres kolesterol indtag, hvis flyet styrtede ned inde n for kort tid. Men hvis flyet er udstyret med en faldskærm vil man være mere optaget af at begrænse sit kolesterol indtag. Samme effekt kan opstå i det finansielle system, hvis ikke institutterne er forsikret mod den eksterne smitterisiko. Fordelen ved sådan en systemisk forsikring kan være, at institutterne i udgangspunktet har et større incitament til at overvåge deres egen risikotagning særligt i en krisesituation. Det ændrer imidlertid ikke ved, at implicitte garantier kan 1 Fx overtog Finansiel stabilitet A/S store dele af Fionia Banks ejendomsportefølje under Bankpakke 3, som staten løbende har frasolgt og derved begrænset effekten af et hurtigt frasalg og faldende ejendomspriser, som var et muligt scenarie, hvis Fionia Bank havde reduceret sin balance i et forsøg på at overholde lovens solvenskrav. 5

6 svække institutternes tilskyndelse til at forebygge krise situationer, bl.a. ved sikre tilstrækkelig egenkapital i gode tider. Desuden kan det være meget vanskeligt kun at reducere smitterisikoen, særligt for SIFI er. Tabel 1 opsummerer nogle af effekterne af implicit statsgaranti. Tabel 1 Nogle centrale effekter af implicit statsgaranti Fordele Lavere finansieringsomkostninger i SIFI-kreditinstitutter, større afkast til aktionærer. Lavere låneomkostninger. Ulemper Højere risikotagning i kreditinstitutter, for lempelig kreditpolitik. Lav egenkapitalandel. Højere statsrenter, særligt i dårlige tider. Det afspejler, at staten overtager risiko fra bankerne, som ellers ville give sig udslag i større finansieringsomkostninger i pengeinstitutter og hos virksomheder og forbrugere. Begrænset finanspolitisk råderum: - Negativt loop mellem stat og finansiel sektor (doom-loop). - Større risiko for finansielle kriser, og større statslige omkostninger herved. Ulige konkurrence mellem SIFIer og andre, mindre banker. Samt større risiko for stram kreditpolitik i dårlige tider. Negativ købekraftseffekt fra finansiering af subsidiet (forbr./virks.), og forvridning fra finansiering. Svækket produktivitet (fx reduceret kreativ destruktion). Notatet er opbygget på følgende måde: Afsnit 3 beskriver kort hvorfor det er vanskeligt at adressere omfanget af implicit statsgaranti. Afsnit 4 beskriver resultaterne fra tidligere studier og estimerer den implicitte statsgaranti målt i basispointer for danske og svenske SIFI er. Afsnit 5 beregner den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti. 3 Hvorfor er det svært at adressere implicit støtte Efter finanskrisen har der været fokus på, at reducere omfanget og betydningen af de implicitte statsgarantier. Danmark gik i 2011 foran med Bankpakke 3 som fik troværdighed ifm. afviklingen af Amagerbanken. Med Bankpakke 3 blev der indført et afviklingsregime for små og mellemstore institutter, som betød, at aktionærer og kreditorer kunne forvente at opleve tab i forbindelse med afviklingen af et nødlidende institut. Der har været tvivl om, hvorvidt de største danske institutter kunne håndteres inden for disse rammer. Den 10. oktober 2013, godt 2½ år efter Bankpakke 3, præsenterede regeringen Bankpakke 6, som forsøger at begrænse omfanget af implicit statsgaranti for de danske SIFI er. Meget af det arbejde, der foregår i Basel og EU, herunder i relation til 6

7 bankunionen, handler ligeledes om at skabe et troværdigt system, der begrænser omfanget af implicit statsgaranti. Udfordringen er, at det er vanskeligt helt at fjerne den implicitte statsgaranti for institutter, der opfattes som værende too-big-to-fail. Dette skyldes bl.a. et tidsinkonsistens problem : De samfundsøkonomiske fordele ved at redde store institutter i en krisesituation, kan fremstå så betydelige, at det kan være rationelt og hensigtsmæssigt at opgive tidligere løfter om ikke at intervenere. I en krisesituation kan sådanne indgreb bremse et brandudsalg af den nødlidende banks aktiver, hvilket ellers kan medføre et kraftigt fald i aktivpriserne, til skade for andre institutter og for samfundsøkonomien. Så længe tidsinkonsistensproblemet eksisterer, vil der også være implicit statsgaranti uanset politiske forsikringer om det modsatte. Finansiel Stabilitet A/S (FS) og de gældende regler for afvikling af kreditinstitutter kan betragtes som en metode til at undgå tidsinkonsistens problemet for mindre institutter, fordi FS langsomt og kontrolleret kan sælge aktiverne i de nødlidende banker, uden at aktivpriserne falder voldsomt. Udfordringen ved SIFI erne er imidlertid, at de kan være for systemiske og komplekse til, at FS i praksis kan håndtere dem det er i hvert fald det, som nu er meldt ud i forbindelse med SIFI-aftalen/Bankpakke 6. Af aftalen fremgår det: Det er ikke hensigten, at danske SIFI er skal afvikles efter Bankpakke 3, idet der er tale om systemiske institutter Bankpakke 6 indeholder, som et modsvar, højere kapitalkrav, skærpet tilsyn, handlingsplaner for tidlig indgriben og konkrete genopretningsplaner for de systemisk vigtige institutter. Dermed sigtes efter 1) at SIFI-institutterne skal gøres mere robuste, så de kan modstå større, uventede tab end andre institutter, samt 2) at der skabes mere troværdighed om hvorvidt SIFI-institutterne rent faktisk kan håndteres på en velordnet måde, hvis det alligevel skulle gå galt. Disse tiltag vil reducere sandsynsligheden for, at staten må gribe ind i en krisesituation, men kan ikke fjerne hele garantielementet 2. Aftalen er dog mere lempelig end forslaget fra SIFI-ekspertudvalget og de krav, der er besluttet i andre nordiske lande, jf. Finanskrisekommissionen (2013a og b). Desuden er det afgørende spørgsmål om, hvordan de største institutter skal håndteres i en krisesituation, endnu ikke afklaret. Boks 2 beskriver nogle årsager til, at finansielle institutter er mere tilbøjelige til at have en implicit støtte sammenlignet med andre virksomheder. 2 Denne bekymring deles også af SIFI-udvalgets rapport side syv, tredje afsnit. 7

8 Boks 2 Hvorfor har finansielle institutter ofte større implicit statsgaranti? Når en normal industrivirksomhed går konkurs, er der to afledte effekter på dens konkurrenter. Dels en substitutionseffekt og dels en komplementæreffekt. Substitutionseffekten udtrykker det forhold, at konkurrenterne vil tilegne sig større markedsandele. Omvendt vil komplementæreffekten medføre en risiko for, at underleverandører ne til den konkursramte virksomhed også vil gå konkurs, hvilket kan skade konkurrenternes forretning, såfremt konkurrenterne deler underleverandører. Dertil kommer, at konkursen kan sende et negativt signal om at hele branchen er i vanskeligheder, hvilket kan have en afsmittende effekt på konkurrenterne. For finansielle institutter er komplementæreffekten ofte langt større end substitutionseffekten i en krisesituation. Finansielle institutter er mere integreret med hinanden og med resten af samfundsøkonomien, som følge af, at det produkt (kapital), som finansielle institutter formidler, er en vigtig inputfaktor. Desuden kræver kapital eller udlån typisk en konkret kreditvurdering, dvs. kundespecifik information, som ofte er oparbejdet i kraft af selve kundeforholdet, og som er vanskelig at overtage for andre institutter uden betydelige omkostninger. Dermed er fusioner og overdragelser af finansielle institutter typisk forbundet med højere risiko sammenlignet med traditionelle virksomhedsfusioner. For det tredje opstår bankproblemer ofte meget pludseligt sammenlignet med traditionelle virksomhedsproblemer, pga. bankernes medfødte skrøbelighed som løbetidstransformator 3. Det betyder, at beslutningen om hvorvidt staten skal intervenere, som regel er tidspresset, hvilket også var kendetegnende for Bankpakke 1. Kombinationen af en væsentlig komplementæreffekt, at bankernes udlån mv. ofte kræver konkrete kreditvurderinger og kundespecifik information og at bankproblemer typisk opstår meget akut, bidrager til, at finansielle institutter er mere tilbøjelige til at være statsgaranterede og at risikoen for staten ikke er ubetydelig. 3 Dvs. det forhold, at pengeinstitutter har aktiver med lang løbetid og passiver med kort løbetid. 8

9 4 Implicit statsgaranti og bankernes finansieringsomkostninger Implicit statsgaranti, eller indirekte statsstøtte, øger sikkerheden for bankens kreditorer og reducerer dermed bankens finansieringsomkostninger. Der er usikkerhed omkring størrelsesordenen, men flere internationale studier har dokumenteret, at den implicitte statsgaranti reducerer finansieringsomkostningerne for store, systemiske banker. De internationale studier varierer mht. metode og datagrundlag og giver varierende resultater. Studierne benytter forskellige estimationsmetoder og anvender enten rating eller markedsbaseret information om aktier, indlån og obligationer til at estimere effekten af den implicitte statsgaranti. Tabel 2 opsummerer udvalgte studier og deres resultater. Tabel 2 Sammenligning af forskellige studiers estimerede reduktion af bankers finansieringsomkostninger Metode Effekt på finansieringsomk. (bp.) Kilde Rating og aktier IMF (2012) Rating 86 Svenske Riksbank (2011) Indlån Jacewitz og Pogach (2013) Obligationer 20 Penas og Unal (2004) Aktier 35 Gandhi og Lustig (2010) Studie for danske banker Rating 80 OECD (2012) 1 Anm.: 1) OECD (2012) estimerer den samlede nominelle besparelse i finansieringsomkostningerne i pct. af BNP og i mia. kr. for fem udvalgte danske banker, men oplyser ikke direkte effekten på finansieringsomkostningerne målt i basispoint. På baggrund af OECDs estimerede sammenhæng mellem kreditvurdering og finansieringsomkostninger, er effekten estimeret til gennemsnitligt 80 basispoint for banker med et systemisk løft. Egne beregninger. De opgjorte effekter er på mellem 15 og 90 basispoint. Dvs. at banker, som vurderes at være systemiske, kan finansiere (låne) 100 kroner til en årlig rente, som er mellem 15 og 90 øre lavere end ikke-systemiske banker, som følge af den sikkerhed, som den implicitte statsgaranti giver kreditorerne i de systemiske banker. Studiet fra OECD, IMF og den svenske Riksbank anvender ændringer i kreditvurderinger fra rating bureauet Moody s til at fastsætte det systemiske løft (garantielementet) på tværs af udvalgte lande. Moody s rating består af en samlet rating og en rating uden systemisk løft, dvs. en rating uden implicit statsgaranti. Dermed er det muligt, at kvantificere effekten af det systemiske løft, ved at estimere en sammenhæng mellem bankernes kreditvurdering og finansieringsomkostninger. Det er denne metode, der benyttes i det følgende. Det skal 9

10 understreges, at resultaterne er afhængige af Moody s subjektive vurdering af det systemiske løft, der ikke nødvendigvis afspejler den sande værdi af den implicit te statsgaranti. Desuden er alle studier behæftet med betydelig usikkerhed, særligt vedrørende beregningerne af den nominelle effekt, som diskuteres i afsnit 4. Fælles er dog, at alle studier viser, at effekten af den implicitte støtte er ganske stor. Moody s benytter en ratingskala på i alt 21 ratings, hvor Aaa er den bedste rating og C den dårligste, jf. tabel 3. I det følgende er hver rating tildelt en nominel værdi (Aaa=21, Aa1=20 osv.), således at en forbedring af ratingen med en klasse svarer til et løft på en enhed. Tabel 3 Moody's ratingskala transformeret til nominel værdi Aaa 21 Aa1 20 Aa2 19 Aa3 18 A1 17 A2 16 A3 15 Anm.: Den numeriske skala svarer til OECD (2012) Baa1 14 Baa2 13 Baa3 12 Ba1 11 Ba2 10 Ba3 9 B1 8 B2 7 B3 6 Caa1 5 Caa2 4 Caa3 3 Ca 2 C 1 Tabel 4 viser på denne baggrund, at der er betydelig forskel på det systemiske løft på tværs af lande og at løftet har ændret sig siden 2010, jf. tabel 3. Moody s begrunder ændringerne i løftet med ændringer i landenes økonomiske styrke og forskelle i landenes afviklingsregimer. For Danmark kan reduktionen i løftet fra 2010 til 2012 således primært henføres til Bankpakke 3 4, mens det lavere løft i fx Portugal og Irland i højere grad skal ses i lyset af, at landene har dårlige offentlige finanser, og at den implicitte garanti derfor er tillagt mindre værdi. For seks danske banker er det gennemsnitlige løft således reduceret fra 2 til 0,7 ratingklasser fra 2010 til SIFI-aften i oktober 2013 har til dato ikke ændret på Moody s systemiske løft. Faldet fra 2010 til 2012 kan derfor opfattes som Moody s vurdering af, at den danske stat er mere tilbøjelig til, at anvende forskellige former for bail-in instrumenter end tidligere. Ved at estimere en rentekurve for obligationsudstedelser med forskellige rating er det muligt, at beregne effekten af det systemiske løft på institutternes finansieringsomkostninger, jf. figur 1. Rentekurven er estimeret på baggrund af banker i europæiske OECD-lande og vurderes at være repræsentativ for de danske banker, idet de danske bankers faktiske finansieringsomkostninger ikke afviger væsentlig fra rentekurven 5. Som et eksempel er vist, hvordan et systemisk løft på 3 ratingklasser på rentekurven fra B1 til Ba1 medfører en besparelse på 218 basispoint i finansieringsomkostningerne. 4 Se Moody s (2011) 5 Danske banker er indtegnet med rødt i figuren. Rentekurven vurderes også at være repræsentativ for de svenske banker som indgår senere i analysen. Renten på deres obligationsudstedelser ligger også jævnt fordelt omkring rentekurven. 10

11 Tabel 4 Ændring i systemisk løft for udvalgte lande og institutter Systemisk løft 2010 Systemisk løft 2012 Ændring i løftet Ratingklasser Danmark, gennemsnit 2 0,7-1,3 Danske Bank A/S Nordea Bank Danmark A/S Jyske Bank A/S Nykredit Bank A/S Spar Nord Bank Sydbank A/S Sverige, gennemsnit 3,3 3-0,3 Nordea Bank AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Svenska Handelsbanken Swedbank AB Portugal, gennemsnit (10 inst.) 3 0,3-2,7 Irland, gennemsnit (3 inst.) 3 0,3-2,7 England, gennemsnit (12 inst.) 3,7 1,3-2,3 Anm.: Ændringen i det systemiske løft er angivet som ændringen i Moody s ratingklasser. Moody s og OECD (2012). Rentekurve er estimeret for december 2013, og dens hældning er lidt lavere end den, som OECD-studiet finder for marts Dette kan bl.a. skyldes, at likviditets - og kreditrisikoen i den finansielle sektor generelt er faldet siden marts 2012, hvilket antyder, at niveauet af den implicitte statsstøtte varierer over tid. Desuden kan rentekurven også være påvirket af bl.a. centralbankernes midlertidige likviditetsordninger, herunder den europæiske central banks LTRO (Long Term Refinancing Operations) 6, som isoleret set reducerer likviditetsrisikoen i sektoren og dermed også hældningen på rentekurven. Det taler for, at effekten af den implicitte støtte reelt var højere end markedsforholdene tilsagde. Tabel 5 angiver den nominelle værdi af tre store, danske pengeinstitutters udestående obligationer med et systemisk løft. Opgørelsen er baseret på tal fra december 2013 og obligationerne er fordelt efter deres kreditvurdering. Der er set bort fra SDO er 7 og andre udstedelser med speciel dækning, samt udstedelser, hvor der ikke var en tilgængelig rating i Bloomberg. Således repræsenterer tabellen altovervejende senior- og juniorgældsudstedelser, svarende til ca. 45 pct. af samlet udestående obligationer for de tre institutter. 6 LTRO er en likviditets facilitet som den europæiske central bank oprettede under krisen og hvor europæiske kan hente ubegrænset likviditet med lang løbetid på op til 3 år mod sikkerhedsstillelse. 7 Det bemærkes, at Danske Bank havde udestående SDO er for yderligere nominelt 131,3 mia. kr. 11

12 Figur 1 Estimeret rentekurve for obligationsudstedelser med forskellig rating Basispunkter 2500 Basispunkter 2500 Kraka, december 2013, løbetid 7-9 år OECD, marts Observeret rente taget fra Bloombergs Fair Market Curve Danske banker Banker i eurozonen Svenske banker Commerzbank AG Royal Bank of Scotland Credit Europe Bank 1000 UniCredit SpA Nordea Bank AB Jyske Bank Swedbank AB Estimeret rentebesparelse på 218 basispunkter af upliftet 1000 SHB AB Nordea Bank AB Bloomberg AAA Bloomberg (AA) SEB AB Bloomberg (A) Jyske Bank Nykredit Bank Danske Bank Aaa Aa1 Aa2 Aa3 A1 A2 A3 Baa1 Baa2 Baa3 Ba1 Ba2 Ba3 B1 B2 B3 Caa1 Caa2 Caa3 Ca C Moody's kreditvurdering Et uplift på 3 ratingklasser fra B1 til Ba Anm.: Rentekurven er estimeret på baggrund af obligationsudstedelser med en løbetid på omtrent syv år. Der er set bort fra særligt dækkede obligationer (SDO er), realkreditobligationer og andre obligationer med speciel dækning. Rentekurven er estimeret for obligationer med forskellige løbetider uden at hældningen er ændret nævneværdigt (blot parallelle, lodrette forskydninger), hvorfor rentekurvens hældning antages at være uafhængig af løbetiden. Bloomberg, OEC D (2012) og egne beregninger. På baggrund af disse udestående obligationer og rentekurven i figur 1, kan størrelsen, målt i basispunkter, af det systemiske løft for de tre pengeinstitutter samt Nordea Bank Danmark A/S estimeres. Resultatet er vist i tabel 6. Tabel 5 Nominelle obligationsudstedelser fordelt på ratingklasser Baa1 Ba1 Ba2 Samlet Mia. kr Danske Bank A/S 94,6 8,3 20,2 123,1 Jyske Bank A/S 12,4 0,3 1,3 14,0 Sydbank A/S 7,5-1,3 8,8 Samlet 114,5 8,6 22,8 145,9 Bloomberg 12

13 Danske Bank A/S, Jyske Bank A/S og Sydbank A/S forventes at opnå en rentebesparelse på basispoint på deres obligationsudstedelser, som følge af det systemiske løft. Nordea Bank Danmark A/S udsteder ikke obligationer, men har efter Moody s vurdering alligevel et systemisk løft på 1 rating klasse fra den danske stat. Rentebesparelsen fra det systemiske løft estimeres lidt lavere til 40 basispoint pga., at hældningen på rentekurven er lavere for højere rating. Samlet set kan den vægtede rentebesparelse for de fire institutter opgøres til 48 basispunkter. Moody s (2013) vurderer, at Nordea Bank Danmark A/S har et systemisk løft fra det svenske moderselskab Nordea Bank AB på 2 ratingklasser og at Nordea Bank AB har et løft fra den svenske stat på 3 rating klasser jf. tabel 3. Det er vanskeligt, at vurdere effekten af dette løft på Nordea Bank Danmark A/S og det er valgt ikke at medtage denne del i tabel 6. Hvis det medregnes med samme effekt som løftet fra den danske stat, vil det give en yderligere rentebesparelse på 86 eller 138 basispoint for yderligere systemisk løft på hhv. 1 eller 2 ratingklasser. Tabel 6 Danske Bank A/S Estimeret rentebesparelse for danske banker m. obligationsgæld Rating m. løft 2012 Rating u. løft 2012 Obligationer, dec Estimeret rentebesparelse m. løft Vægtet rentebesparelse af implicit garanti Ratingklasser Mia. kr Basispunkter Baa1 Baa2 94,6 45,6 Ba1 Ba2 8,3 67,4 Ba2 Ba3 20,2 76,8 52,2 Nordea Bank DK A/S A3 Baa1 40,1 Jyske Bank A/S Sydbank A/S Baa1 Baa2 12,4 45,6 Ba1 Ba2 0,3 67,4 Ba2 Ba3 1,3 76,8 Baa1 Baa2 7,5 45,6 Ba2 Ba3 1,3 76,8 49,0 50,3 Samlet 47,9 Anm.: 1) Beregnet ift. fordelingen af udestående obligationer. Bloomberg, Moody s (2012), årsregnskaber 2012 og egne beregninger. Tabel 7 viser fordelingen af de fire store svenske bankers nominelle obligationsudstedelser december For at kunne sammenligne effekten af den implicitte statsgaranti mellem danske og svenske banker på et sammenligneligt grundlag, er SDO er og andre specielt dækkede obligationer ikke inkluderet. De svenske banker er overordnet bedre kreditvurderet, hvilket i høj grad hænger sammen med det systemiske løft på 3 ratingklasser, som de svenske banker modtager ifølge Moody s jf. tabel 4. 13

14 Tabel 7 Nominelle obligationsudstedelser fordelt på ratingklasser Aa3 A1 Baa1 Baa3 Ba1 Samlet Mia kr Svenska Handelsbanken AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Swedbank AB Nordea Bank AB Samlet Bloomberg Effekten på finansieringsomkostningerne er estimeret i tabel 8. De svenske bankers vægtede rentebesparelse, som følge af det systemiske løft, ligger omkring basispunkter svarende til over det dobbelte ift. danske banker. Gennemsnitligt vurderes de t systemiske løft at være 110 basispoint for de fire svenske banker mod 48 basispoint for de danske banker. Den svenske Riksbank (2011) estimerer besparelsen til 86 basispunkter for de samme fire banker med samme metode, men for perioden , hvor det gennemsnitlige systemiske løft var 1,2 ratingklasser mod 3 ratingklasser i dag, jf. tabel 4. Udstedelsesomfanget i svenske SIFI er er knap 5½ gang større ift. danske SIFI er. Det afspejler bl.a., at Sveriges økonomi er omtrent dobbelt så stor som den danske, men kan også skyldes, at svenske institutter har et betydeligt større systemisk løft end danske banker, som gør det mere fordelagtigt at udstede obligationer. Tabel 8 Svenska Handelsbanken AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Swedbank AB Nordea Bank AB Samlet effekt af løft Anm.: Estimeret rentebesparelse for svenske banker m. obligationsgæld Rating m. løft, 2012 Rating u. løft, 2012 Ratede obligationer, dec Estimeret rentebesparelse m. løft Vægtet rentebesparelse af implicit garanti Ratingklasser Mia. kr Basispunkter Aa3 A3 221,0 93,2 Baa3 Ba3 8,1 203,4 A1 Baa1 82,7 106,1 Ba1 B1 16,7 231,6 A1 Baa1 82,8 106,1 Ba1 B1 1,8 231,6 Aa3 A3 298,3 93,2 Baa1 Ba1 38,0 156,8 Baa3 Ba3 15,9 203,4 97,1 127,2 108,7 100,1 109,5 1) Beregnet ift. fordelingen af udestående obligationer. Bloomberg, Moody s (2012), årsregnskaber 2012 og egne beregninger. Figur 2 sammenligner effekten af det systemiske løft på finansieringsomkostningerne for de fire største danske og svenske pengeinstitutter, målt i basispoint. Heraf fremgår det, at svenske banker har et betydeligt større løft end danske banker, hvilket bl.a. giver dem en konkurrencefordel. 14

15 Omvendt betyder det også, at danske husholdninger og virksomheder potentielt kan opnå billigere finansiering i svensk ejede banker, og at den svenske stat bærer en større del af risikoen og dermed får (lidt) højere finansieringsomkostninger. I en situation med finansiel uro og svage finanser kan staten potentielt komme i en situation, hvor der garanteres for så stort et beløb, at en statsbankerot betragtes som en reel risiko 8. Desuden kan det høje systemiske løft for svenske banker betyde, at de er mindre tilbøjelige til at finansiere sig via egenkapital frem for obligationer. Dette understøttes af, at svenske banker har en højere gearing (samlet balance ift. egenkapital) end danske banker, jf. figur 2. Det peger i retning af, at en begrænsning af den implicitte statsgaranti kan reducere gearingsniveauet i pengeinstitutterne og dermed øge den finansielle stabilitet. Figur 2 Basispunkter Sammenligning af danske og svenske bankers systemiske løft og gearing Pct Yderligere systemisk uplift på 1 ratingklasse fra den svenske stat (v.a.) Vægtet rentebesparelse af systemisk uplift (v.a.) Gearing, balance ift. egenkapital (h.a.) Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Nordea Bank Danmark A/S Sydbank A/S SHB AB SEB AB Swedbank AB Nordea Bank AB 0 Anm.: Gearing Nordea Bank AB er beregnet ud fra koncernregnskabet fra Bloomberg, årsregnskaber 2012 og egne beregninger. 8 I perioder med betydelig finansiel uro og pres på finanserne kan den implicitte støtte skabe en situation, at staten reelt afskæres fra at refinansiere sin gæld og dermed muligheden for at overholde sine forpligtigelser om timely payment. Timely-payment er en kontraktuel forpligtigelse for låntager til at tilbagebetale sit lån til långiver inden for et bestemt tidsrum, typisk 30 dage. Såfremt låntager ikke kan overholde sin forpligtigelse om timely-payment kan det tvinge låntager i konkurs, særligt hvis timely-payment er kombineret med såkaldte cross-default bestemmelser, som indebærer, at hvis låntager misligholder på én forpligtigelse fx en manglende rentebetaling på én obligationsudstedelse, så vil denne misligholdelse automatisk resultere i at andre lån/udstedelser med cross-default klausuler anses for at være misligholdt. Se Rangvid-rapporten s. 209, 303 og 313 for yderligere information og en beskrivelse af situationen om timely-payment i forbindelse med Bankpakke 1. 15

16 En besparelse på i gennemsnit ca. 48 basispoint for danske pengeinstitutter vurderes at ligge i midten sammenlignet med de øvrige internationale studier, jf. tabel 2. IMF (2012) anvender samme metode som OECD (2012) og viser, at den implicitte statsstøttes effekt på finansieringsomkostningerne har været stigende over tid. Desuden viser IMF, at den afledte rentebesparelse af den implicitte statsgaranti allerede var betydelig inden krisen og på omkring 60 basispoint i 2007 for en række internationale banker. Da krisen var på sit højeste i 2009 steg effekten af den implicitte statsgaranti til 80 basispoint. Siden 2009 er omfanget og effekten af den implicitte statsgaranti for danske banker formentlig reduceret, jf. tabel. Dertil kommer, at likviditets - og kreditrisikoen er reduceret siden 2009, hvilket har bidraget til en lavere hældning af rentekurven. På denne baggrund vurderes de 48 basispoint at være nogenlunde på linje med IMF. Resultaterne for de svenske banker ligger over den øvre grænse i IMF (2012) p å 80 basispoint på trods af hældningen på rentekurven antages at være lavere end i Det skal imidlertid ses i lyset af, at løftet for svenske banker er 3 ratingklasser, som er betydelig større end det gennemsnitlige løft, der indgår i IMF (2012), og som var mellem 0,8 og 1,2 ratingklasser. Ganske små forskelle i finansieringsomkostningerne kan have væsentlige effekter på markedsandelene på langt sigt. Det gælder formentlig bl.a. for erhvervslån til store virksomheder, hvor mark-uppen på lånene i forvejen er forholdsvis begrænset. Koncentrationen i sektoren er i forvejen relativt stor. Danske Bank repræsenterer ca. halvdelen af den danske finansielle sektor og de 7 identificerede SIFI er repræsenterer over 90 pct. målt på de samlede udlån. Den store koncentration kan være understøttet af det implicitte støtteelement. 5 Nominel værdi af implicit statsgaranti Med de obligationer, der er identificeret i Bloomberg og som er anvendt til at beregne den gennemsnitlige rentebesparelse i afsnit 3, kan værdien af den implicitte statsgaranti opgøres til 1 mia. kr. årligt. Dermed antages det, at det er under 5 pct. af balancen, som er omfattet af den implicitte statsgaranti, jf. tabel 9. De andre finansieringselementer er imidlertid også i forskelligt omfang påvirket af regulering mv. som kan reducere fundingomkostningerne for kreditinstitutterne. I dette afsnit er det forsøgt, at give et overordnet skøn for værdien af den samlede støtte, under nogle grove antagelser, med henblik på at angive en størrelsesorden. Først antages at hele passivsiden eksklusiv institutternes egenkapital og skatteforpligtigelser er omfattet er implicitte eller eksplicitte støtteelementer. Det giver et samlet garantigrundlag på ca mia. kr., svarende til 95 pct. af balancen. Hvis det lægges til grund at den implicitte støtte reducerer fundingomkostningerne som angivet i tabel 5 (dvs. med ca. 48 basispoint i gennemsnit) for disse passiver, kan støttelementet opgøres til 21 mia. kr. årligt. 16

17 Hvis der ses bort fra værdien af den implicitte støtte som her vedrører realkreditobligationer og SDO er kan støtteelementet opgøres til knap 17 ma. kr. årligt. Disse finansieringskilder er lån med sikkerhed i fast ejendom, hvilket isoleret set reducerer støtteelementet ift. de obligationer, som er med i analysen i afsnit 3. Hertil kommer den eksplicitte støtte der knytter sig til den besparelse pengeinstitutterne opnår via indskydergarantiordningen. Dvs. at virksomheder og private risikofrit kan placere indskud på op til euro i et pengeinstitut uden at lide tab, hvis instituttet går ned. Ordningen finansieres som udgangspunkt af institutterne selv, men med staten som en backup 9 og er bl.a. lavet for at reducere risikoen for traditionelle bank-runs. Garantien (som i dag er større end før krisen) betyder, at indskyderne må forvente en mindre forrentning af deres indskud, og reducerer institutternes behov for egenkapital for at modvirke bank runs. Ses bort fra denne del af finansieringen vil den implicitte støtte medføre en besparelse på 9,4 mia. kr. årligt. Tabel 9 Årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire danske SIFI er 1 Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 2 Mia. kr Pct Mia. kr. 1. Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,0 21,1 2. ekskl. realkredit og SDO er ,0 16,8 3. ekskl. indskud ,4 9,4 4. kun udestående obligationer i Bloomberg ,0 0,9 1) Beregningerne er angivet på institut niveau i tabel B.1 i bilaget. 2) Den nominelle værdi er beregnet ud fra en antagelse om, at den gennemsnitlige rentebesparelser i institutterne er som angivet i tabel 6, og at den er ens på tværs af passiver. 3) Opgjort eksklusiv Nordea Bank Danmark da de ikke udsteder obligationer. 4) Se tabel B.2 i bilag for opdeling af obligationer med forskellig rating. Bloomberg, 3. kvartalsregnskaber 2013 og egne beregninger. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at angive et præcist tal for den nominelle værd i af den im- og eksplicitte statsgaranti for de institutter, som er behandlet i denne analyse, men et rimeligt bud er, at værdien kan opgøres til i størrelsesorden mia. kr. årligt med de aktuelle markedsforhold for de fire SIFIer. Det svarer til at ca pct. af balancen er omfattet af im- eller eksplicitte garantier med et gennemsnitligt garantielement på ca. 48 basispoint. Den nominelle værdi er ca. 5 gange (107,3/21,1) højere for svenske end for danske SIFI er, når det lægges til grund at hele balancen er omfattet og givet de tidligere beregnede fundingbesparelser, jf. tabel 10. Betragtes alene udestående obligationer kan den implicitte støtte i Sverige opgøres til 10 mia. kr. årligt, eller ca. 10 gange mere end i Danmark. Det skyldes som tidligere omtalt, at svenske SIFI er har større balancer og at løftet fra den svenske stat er tre gange så stort som fra den danske stat, jf. tabel 4. 9 Dertil bemærkes det, at formuen i indskydergarantifonden løbende skal opbygges til 8 mia. kr. i 2016, mens det samlede indskud i de fire institutter er ca mia. kr. 17

18 Tabel 10 Årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire svenske SIFI er 1 Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 2 Mia. kr Pct Mia. kr. 1. Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 107,3 2. ekskl. realkredit og SDO er ,9 86,3 3. ekskl. indskud ,1 47,9 4. kun udestående obligationer i Bloomberg ,1 10,0 1) Beregningerne er angivet på institut niveau i tabel B.3 i bilaget. 2) Den nominelle værdi er beregnet ud fra en antagelse om at den gennemsnitlige rentebesparelser er som angivet i tabel 8, men er den samme på tværs af passivgruppering for de enkelte institutter. 3) Se tabel B.4 i bilaget for opdeling af obligationer med forskellig rating. Bloomberg, 3. kvartalsregnskaber 2013 og egne beregninger. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed om effekterne i alle studierne og at resultaterne skal tolkes forsigtigt, særligt de nominelle værdier, der varierer meget afhængig af metode, tidspunkt og antal banker der betragtes, jf. boks 3. Boks 3 Litteratur gennemgang af udvalgte studier der estimerer den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti Haldane (2010) finder, at effekten af det systemiske løft på finansieringsomkostningerne for britiske banker er 10 gange større end i OECD (2012). Studierne anvender samme metode, men Haldane (2010) anvender data fra 2009, mens OECD (2012) anvender ratings fra 2012, hvor løftet er reduceret, jf. tabel 4. Haldane estimerer den implicitte støtte for 16 britiske banker til 11, 59 og 107 mia. pund i hhv. 2007, 2008 og Langt størstedelen af den implicitte støtte kan tilskrives de fem største banker, der samlet står for 9, 52 og 103 mia. pund i hhv. 2007, 2008 og Noss og Sowerbutts (2012) analyserer også britiske banker og inkluderer forskellige passiver, herunder indlån, SDO er og andre typer gældsinstrumenter til beregning af den nominelle værdi af den implicitte støtte. De finder, at værdien af den implicitte støtte for fire britiske banker (Barclays, HSBC, Lloyds Banking Group og Royal Bank of Scotland) er 5, 25, 130 og 40 mia. pund i hhv. 2007, 2008, 2009 og Bijlsma og Mocking (2013) undersøger bl.a. britiske banker og finder en væsentlig lavere effekt end Noss og Sowerbutts selv om deres studie indeholder 11 banker. De estimerer værdien af den implicitte støtte til 1,3, 6,2, og 6,2 mia. EUR i hhv. 2008, 2009 og Forskellen skyldes overvejende, at Bijlsma og Mocking anvender en anden beregningsmetode til at estimere rentebesparelsen. Den svenske Riksbank (2011) estimerer den gennemsnitlige besparelse i finansieringsomkostningerne for de samme fire svenske banker, som indgår i dette studie, til årligt 4,5 mia. dollar (30 mia. SEK) i perioden 2002 til 2010, mens OECD (2012) estimerer besparelsen til 6,5 mia. dollar årligt i Forskellen skyldes bl.a., at det systemiske løft var lavere dengang end i Som tidligere omtalt estimerer Riksbanken den gennemsnitlige rentebesparelse til 86 basispunkter, med baggrund i et gennemsnitligt finansieringsgrundlag på i omegnen mia. SEK (30 mia. SEK/0,0086) for perioden Fremskrives dette grundlag med udviklingen i de fire bankers balance i perioden og ganges med 110 basispunkter kan den implicitte støtte groft opgøres til ca. 42 mia. SEK eller ca. 36 mia. kr. årligt. Dvs. 12 mia. kr. lavere end de 48 mia. kr. angivet i tabel 9, når der korrigeres for indlån. 18

19 6 Bilag Tabel B.1 Danske Bank Grove skøn for årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire danske SIFI er, institutniveau Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 1 Mia. kr. Pct. Mia. kr ,4 16,3 ekskl. realkredit og SDO er ,8 13,1 ekskl. indskud ,9 8,0 kun udestående obligationer i Bloomberg 151 4,6 0,8 Nordea Bank Danmark Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 3,0 ekskl. realkredit og SDO er ,7 1,9 ekskl. indskud ,8 0,6 kun udestående obligationer i Bloomberg Jyske Bank Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 1,1 ekskl. realkredit og SDO er ,9 1,1 ekskl. indskud ,9 0,5 kun udestående obligationer i Bloomberg Sydbank Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser 20 7,8 0, ,5 0,7 ekskl. realkredit og SDO er ,5 0,7 ekskl. indskud 56 38,5 0,3 kun udestående obligationer i Bloomberg 9 6,1 0,0 1) Den nominelle værdi er beregnet ved den vægtede rentebesparelse angivet i tabel 5 på institutniveau. Der er anvendt den samme rentebesparelse for de forskellige passivklasser. For Nordea Bank Danmark er kun medtaget et beregnet støtteelement fra den danske stat (ikke fra moderbanken og den svenske stat) Bloomberg, 3. kvartalsregnskabet og egne beregninger. Tabel B.2 Nominelle obligationsudstedelser i Bloomberg, danske SIFI er Baa1 Ba1 Ba2 Ikke-rated 1 Samlet Mia. kr Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Samlet ) I beregningen af den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti, er obligationer uden rating tildelt instituttets vægtede rentebesparelse Bloomberg 19

20 Tabel B.3 Svenska Handelsbanken AB Grove skøn for årlig nominel værdi af implicit statsgaranti for fire svenske SIFI er, institutniveau Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser Grundlag Grundlag ift. samlet balance Nominel værdi 1 Mia. kr Pct Mia. kr ,4 20,0 ekskl. realkredit og SDO er ,9 13,6 ekskl. indskud ,8 6,9 kun udestående obligationer i Bloomberg ,6 2,8 Skandinaviska Enskilda Banken AB Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,1 26,7 ekskl. realkredit og SDO er ,2 23,4 ekskl. indskud ,3 13,3 kun udestående obligationer i Bloomberg 153 6,9 1,9 Swedbank AB Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,0 16,1 ekskl. realkredit og SDO er ,7 11,4 ekskl. indskud ,6 5,6 kun udestående obligationer i Bloomberg 111 7,0 1,2 Nordea Bank AB Hele balancen ekskl. egenkapital og skatteforpligtigelser ,9 44,4 ekskl. realkredit og SDO er ,9 37,9 ekskl. indskud ,4 22,2 kun udestående obligationer i Bloomberg 384 8,6 4,0 1) Den nominelle værdi er beregnet ved den vægtede rentebesparelse angivet i tabel 7 på institutniveau. Der er anvendt den samme rentebesparelse for de forskellige passivklasser. Bloomberg, 3. kvartalsregnskabet og egne beregninger. Tabel B.4 Nominelle obligationsudstedelser i Bloomberg, svenske SIFI er Aa3 A1 Baa1 Baa3 Ba1 Ikke-rated 1 Samlet Mia. kr Svenska Handelsbanken AB Skandinaviska Enskilda Banken AB Swedbank AB Nordea Bank AB Samlet ) I beregningen af den nominelle værdi af den implicitte statsgaranti, er obligationer uden rating tildelt instituttets vægtede rentebesparelse Bloomberg 20

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen

Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen En empirisk analyse Lars Jensen & Rasmus Bisgaard Larsen 07/08/2014 1 Indledning Under finanskrisen var staternes reaktion på problemerne i

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009 26. marts 2009. Nr. 231. Bekendtgørelse om ansøgning om individuel statsgaranti efter lov om finansiel stabilitet I medfør af 16 b, stk. 3, 16 c, stk. 4 og

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende Value Bonds 2018 Udbyttebetalende - En afdeling med aftagende risiko indtil 2018 Januar 2015 Valuevejen.dk Value Bonds 2 Ι Sparinvest Rating og sikkerhed med eksempler på virksomhed og land Investment

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere