Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Transkript

1 Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige scenarier og hvordan vi ønsker at reagere på disse. Når børn mister en person i det nære netværk, er det vigtigt at personalet er i stand til at hjælpe dem gennem sorgen på en god måde. For at kunne gøre det er det vigtigt at være så velforberedt som muligt. Skole og børnehave er ofte et fast og trygt holdepunkt i en ellers utryg periode. Efterladte forældre, som selv er ulykkelige, kan have svært ved at give børnene den tilstrækkelige støtte. Børnene tager ofte hensyn til den voksne, der er tilbage og ønsker ikke at belaste denne med egne bekymringer. Derfor er andres opbakning og deltagelse til gavn for børnene og deres familie. Når et barn har behov for hjælp og støtte til at udtrykke og bearbejde sorgen, stiller det både menneskelige og professionelle krav til det pædagogiske personale. -Det er derfor vigtigt at være afklaret både individuelt og i personalegruppen

2 Hvis et barn dør Familien kontaktes telefonisk af en tæt knyttet ansat med tilbud om besøg. Der fortælles om hvad der gøres i institutionen. Handlingen i den enkelte situation skal altid foregå i samråd med familien. Nogle familier ønsker ikke institutionen inddraget i deres sorg, og dette ønske må efterkommes i den udstrækning det er muligt. De fleste, både børn og voksne, værdsætter dog opmærksomhed. Børnene i institutionen informeres klassevis eller i aldersopdelte grupper, med god tid til samtale. Institutionen sender en buket til familien, ved begravelsen deltager en (eller flere) fra børnehaven. For at mindes den døde, hejses flaget på halvt. Institutionen sender samme dag brev hjem til klassens/gruppens forældre, hvor der kort fortælles om dødsfaldet. I tiden efter skabes tid og rum til samtaler og spørgsmål om døden: Børns kendskab til døden er meget individuelt, men personalet kan skabe åbenhed omkring døden ved at inddrage emnet i hverdagen. Åbenhed er medvirkende til at børnene kan opnå større viden om døden, som en del af livet. Man må som voksen være forberedt på, at børn stiller mange konkrete og direkte spørgsmål. Hvis du som voksen viger tilbage for at svare på barnets spørgsmål kan barnet opfatte det som forkerte spørgsmål og holder måske op med at spørge. Det er i orden som voksen ikke at kunne svare på alt, og sige det ved jeg ikke. Børn taler ikke om disse emner i timevis. De spørger, får svar og er ofte hurtigt videre. Spørgsmålene kan komme når som helst og hvor som helst, så det er vigtigt at gribe dem, når de er der. Som voksen er det vigtigt at tillade barnet at mindes i dagligdagen, ved f. eks. at sige kan du huske hvad var det nu han/hun gjorde o. lign. Ved at mindes holdes den afdøde i erindring. Et besøg ved gravstedet kan også være en god indgangsvinkel til at tale om den afdøde.

3 Hvis en forælder dør Familien kontaktes telefonisk af en ansat tæt på barnet, eller lederen, med tilbud om besøg. Fortælle om hvad der gøres i institutionen. Handlingen skal altid foregå i samråd med familien. Børn og elever informeres i mindre klasser/aldersopdelte grupper med god tid til samtale. Institutionen sender buket til familien, samt det overvejes om én personale repræsentant skal deltage i begravelsen. Institutionen sender samme dag besked hjem via intranettet, hvor der kort fortælles om dødsfaldet. Hvis et barn mister en bror eller søster Familien kontaktes telefonisk af en ansat tæt på barnet, eller lederen, med tilbud om besøg. Fortælle om hvad der skal gøres i institutionen. Handlingen skal altid foregå i samråd med familien. Børnene informeres i mindre aldersopdelte grupper/klasser med god tid til samtale. Institutionen sender buket til familien, samt det overvejes om én personalerepræsentant skal deltage i begravelsen. Institutionen sender samme dag orienteringsmeddelelse ud via intranettet, hvor der kort fortælles om dødsfaldet.

4 Hvis en kollega dør Lederen kontakter familien, og der sendes en buket fra hele institutionen. Der flages på halvt. Børnene/eleverne informeres i mindre aldersopdelte grupper/klasser med god tid til samtale. Alle børns forældre orienteres via intranettet, hvori der fortælles om dødsfaldet. De medarbejdere, der måtte ønske det, får mulighed for at deltage i begravelsen. Ved skilsmisse eller alvorlig sygdom En ansat kontakter familien for, at finde ud af hvilken rolle institutionen skal tage på sig. Institutionen skal være opmærksom på barnets reaktion eller støttebehov. I tilfælde af ansats ægtefælle eller forældres død Institutionen sender en buket. Nære kolleger kan tage hjem og besøge efterladte. Kolleger bør overveje, at deltage i begravelsen. Kolleger skal være særligt opmærksomme på kollegaen ved tilbagevenden til arbejdet. At bearbejde en sorg er en lang proces over mange måneder for nogle år.

5 Generel information om børns reaktioner på -og opfattelse af på døden. I børns opfattelse af døden, kan man tage udgangspunkt i deres alder, og i, hvor de er i deres følelsesmæssige og tankemæssige udvikling. 2-4 år. Barnet savner den afdøde som når han/hun er på rejse. Barnet kan få en følelse af at være forladt, men opfatter ikke døden som endelig. Små børn stiller ofte mange, svære og direkte spørgsmål. 5-9 år : Her begynder barnet, at kunne forstå at døden er noget uigenkaldeligt. Nogle forestiller sig døden som en person som kommer og henter den døde. Børnene tænker meget over hvordan det er at være død, og de vil ikke acceptere tanken om de selv kan dø.

6 Hvilke reaktioner kan børn have når de sørger? Børn reaktioner på sorg er, som voksnes, meget forskellige. Det kan afhænge af om der har været en sygdomsperiode, eller om det er en pludselig opstået situation. Barnets modenhed, personlighed og ikke mindst de voksnes reaktion har også betydning. Nogle børn får følelserne ud, men mange reagerer ved at vende det indad. Det er her vi, som voksne, må være opmærksomme på deres signaler. Umiddelbart efter dødsfaldet kan barnet reagere ved: Voldsom gråd. Reagerer tilsyneladende ikke, men opfører sig som om intet er sket. Voldsom vrede mod den døde. Senere reaktioner: Søvnforstyrrelser, mareridt. Tristhed, indadvendthed, længsel og savn. Koncentrationsproblemer. Fysiske smerter (Psykosomatisk) Bange for at være alene, for mørket, for at være hjemmefra. Bange for at miste pårørende, for selv at dø. Selvbebrejdelser/skyldfølelse, sociale problemer (isolation, hyperaktivitet, aggressivitet) Går tilbage i udviklingen. Vrede imod den, der er død, mod andre fordi de ikke har hjulpet den døde, imod Gud. I hvor lang tid er det normalt, børn reagerer? Det er ikke kun de første uger og måneder efter dødsfaldet barnet sørger. Et år er ikke ualmindeligt. Man skal være opmærksom på, at nogle børn først reagerer, når der sker en ændring

7 i deres tilværelse. Når det går op for dem, at den døde aldrig vender tilbage. Det kan være i forbindelse med, at den efterladte finder sig en ny samlever, eller man flytter i anden bolig. Hvad sker der, hvis sorgen ikke bearbejdes? Hvis barnet ikke får gennemlevet sorgen, er der risiko for senere psykiske problemer, f.eks.: Problemer med at knytte venskaber Angst for at indgå i parforhold. Depressioner Rodløshed Selvmordtanker I institutionen er det vigtigt, at give ekstra omsorg til sørgende børn. Vær ikke bange for deres reaktioner, men bekræft barnet i, at det er i orden, at det har det svært. Gode råd til personalet Marker, at du er klar over den situation familien er i. Vær konkret og ærlig når barnet stiller spørgsmål. Fasthold sandheden at mor eller far er død. Det er vigtigt at bruge ordet død i stedt for omskrivninger som er gået bort og er sovet ind Det forstår barnet ikke. Vær opmærksom på at barnet har brug for ekstra omsorg, nærhed og tryghed. Læg ikke låg på barnets følelser og lad barnet lege sorgen ud, hvis det har behov for det. Hold så vidt muligt de normale rutiner, for ikke yderligere at sætte barnet i en særlig position.

8 Litteratur for børn Fløe : Farvel mor Eurelius: Lasses farfar er død Holm Knudsen: Musen Malle Gydal: Sådan var det, da Oles farfar døde. Johansen: Dør du mormor? Jensen: Den tomme stol Leth: Peter er død Nørgaard: Med Christian til begravelse. Stark: Min søster er en engel. Leavy: farvel farfar.

9 Litteratur for voksne Wassberg : Børns følelser Dyregrov: Sorg hos børn Fredman : Samtaler om døden O`toole: Marvi Myrebjørn fatter håb