Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmealle Leder: Rita Gravesen

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmealle 2013 Leder: Rita Gravesen

2 Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe 2012* Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 12 15,2% 19 23,2% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 27 34,2% 32 39,0% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 28 35,4% 22 26,8% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 7 8,9% 7 8,5% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 5 6,3% 2 2,4% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total Generel indsats 5 27,8% 34 48,6% Fokuseret indsats 7 38,9% 20 28,6% Særlig indsats 6 33,3% 16 22,9% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger #DIV/0! ,3% Antal timer - Pædagogiske assistenter #DIV/0! 32 5,1% Antal timer - Pædagogmedhjælpere #DIV/0! ,6% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) #DIV/0! 7,6 3 2 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever 5,84% ,99% 2,57% 3,42% Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? ja nej 4 nej ja *2012 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 2013 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 2013 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 2013? I 2013 fik vi kr. tildelt. Hvad har i brugt pengene til? Vi har brugt pengene på følgende måde: - Ekstra timer til vores ressource/ sprogpædagog. - Ansættelse af en ekstra pædagog i vinterhalvåret. - Ansættelse af en administrativ medarbejder. - Egen institution er åben i "lukkeugerne" i sommerferien.

4 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? Vi har udarbejdet et spørgeskema, som kommende skolebørn skal svare på. Børnenes primærpædagog udfylder spørgeskemaet sammen med børnene. Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til : Det fysiske børnemiljø Vi vil have særlig fokus på toiletbesøg og håndvask, et emne som vi er meget opmærksomme på i dagligdagen. Stuerne planlægger selv, hvordan de vil have fokus på dette, enten som projekt eller om de i en periode vil have særlig fokus på dette emne. Det psykiske børnemiljø Børnene taler højt, hvordan sænker vi støjniveauet? På personale- og afdelingsmøder diskuterer vi, hvilke pædagogiske tiltag der skal implementeres i forhold til at sænke støjen. Vi deler børnene op i mindre grupper sammen med en voksen. Vi har en udegruppe i børnehaven. Vi bestræber os på, at alle børn ikke er på legepladsen på en gang, men at de er fordelt over hele dagen, så børnene kommer ud på skift. Det æstetiske børnemiljø Børnene giver udtryk for, at de ikke har indflydelse på, om lyset skal være tændt eller slukket. Vi vil i dagligdagen være opmærksom på, at lytte til børnene og give dem indflydelse på, om lyset skal være tændt eller slukket. Børnene siger: "De voksne skælder mere ud hvis de har travlt". For at undgå dette har vi ansat en ekstra pædagog på 30 timer i vinterhalvåret. 3 gange årligt skal der på hver stue laves en "Palmeallé model" på børnemiljøet. 1 gang hvert år udarbejder vi børnemiljøvurdering ud fra et barneperspektiv ved hjælp af spørgeskema til kommende skolebørn.

5 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn år Daginstitutionen Palmealle: indskoling alle år år år år år 8200 mdr 4100 mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

6 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

7 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Daginstitutionen Palmeallé er centralt beliggende i almennyttigt boligbyggeri. Profilerne i kompetencehjulet ligger generelt højere i forhold til Vi har og har haft specielt fokus på sprog, hvilket afspejles i kompetenceprofilerne. På natur- og naturfænomener skinner det også igennem, at vi har udegruppe. Det er interessant at se, at pigerne generelt scorer lidt bedre end drengene, specielt på sociale- og personlige kompetencer. Vi har i Palmeallé en udfordring i at drage særlig omsorg for børn og forældre. For os er det vigtigt, at både børn og forældre føler sig trygge. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, og ser dem som vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med børnene. Medarbejdergruppen i Palmeallé er sammensat af en bred skare af personale, som har forskellige kompetencer i arbejdet med børn og forældre. Vi har en Marte Meo terapeut, 4 pædagoger med uddannelse i sprog og en motorikvejleder ansat. Beskrivelse af, hvordan vi arbejder med læreplanstemaerne: Vi implementerer læreplanstemaerne i det daglige pædagogiske arbejde. Vi har beskrevet i læreplanen (findes på hjemmesiden) hvordan vi arbejder med de 6 temaer i dagligdagen. Derudover arbejder stuerne med projekter, som tager udgangspunkt i læreplanstemaerne, disse projekter tager udgangspunkt i den enkelte børnegruppe og dennes behov og udfordringer. Da vi er en institution med mange tosprogede børn, er arbejdet med børnenes sproglige udvikling altid en del af det daglige pædagogiske arbejde og ligeledes i projekterne. Personalet på de 3 stuer i børnehaven får både den gennerelle profil for henholdsvis drenge og piger samt profilen for det enkelte barn. Der bliver udarbejdet en konkret handleplan med udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer på de børn, som ikke er alderssvarende. Pædagogerne på de enkelte stuer og de pædagoger som arbejder med kommende skolebørn tager i tilrettelæggelsen af arbejdet udgangspunkt i den generelle profil. Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.

8 Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn

9 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn år Daginstitutionen Palmealle: vuggestue år år år år år 8100 mdr 4 mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

10 Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn

11 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Daginstitutionen Palmeallé er centralt beliggende i almennyttigt boligbyggeri. Profilerne i kompetencehjulet ligger generelt højere i forhold til Vi har og har haft specielt fokus på sprog, hvilket afspejles i kompetenceprofilerne. Det er interessant at se, at pigerne scorer lidt højere på sprog og sociale kompetencer end drengene. Vi har i Palmeallé en udfordring i at drage særlig omsorg for børn og forældre. For os er det vigtigt, at både børn og forældre føler sig trygge. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, og ser dem som vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med børnene. Medarbejdergruppen i Palmeallé er sammensat af en bred skare af personale, som har forskellige kompetencer i arbejdet med børn og forældre. Vi har en Marte Meo terapeut, 4 pædagoger med uddannelse i sprog og en motorikvejleder ansat. Beskrivelse af, hvordan vi arbejder med læreplanstemaerne. Vi implementerer læreplanstemaerne i det daglige pædagogiske arbejde. Vi har beskrevet i læreplanen (findes på hjemmesiden) hvordan vi arbejder med de 6 temaer i dagligdagen. Derudover arbejder stuerne med projekter, som tager udgangspunkt i læreplanstemaerne, disse projekter tager udgangspunkt i den enkelte børnegruppe og dennes behov og udfordringer. Da vi er en institution med mange tosprogede børn, er arbejdet med børnenes sproglige udvikling altid en del af det daglige pædagogiske arbejde og ligeledes i projekterne. Personalet på de 3 stuer i vuggestuen får både den gennerelle profil for henholdsvis drenge og piger samt profilen for det enkelte barn. Der bliver udarbejdet en konkret handleplan med udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer på de børn, som ikke er alderssvarende. Pædagogerne på de enkelte stuer og pædagogerne som arbejder i gruppen med de ældste vuggestuebørn, tager i tilrettelæggelsen af arbejdet udgangspunkt i den generelle profil.