GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde. Case: Produktion i midlertidige organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde. Case: Produktion i midlertidige organisationer"

Transkript

1 GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde Case: Produktion i midlertidige organisationer DTU Management Engineering Oktober

2 Denne case er én ud af en samling af generiske casestudier, som kan blive brugt inden for læring om Management Engineering. Formålet er at anvende casestudierne som læringsmateriale for de ingeniørstuderende, der har en dybdegående teknisk indsigt i et specifikt emne, og give dem en forståelse af dette emnes placering i en større sammenhæng samt hvilke sociologiske problemstillinger, der kan være knyttet hertil. Casematerialet skal lægge op til diskussion og anvendelse af multidisciplinære løsningsforslag, så den studerende udfordres og ser sammenhængen blandt forskellige fagområder. Casebeskrivelserne er, inden for hvert sit emne, beskrevet ud fra ønsket om at: synliggøre den aktuelle samfundsrelevans beskrive et afsluttet/konkret eksempel proces, struktur, resultater have den studerende som målgruppe give forslag til tekniske spørgsmål og diskussionsoplæg til analyse af casen være fiktiv med inspiration fra real life cases Casebeskrivelserne er bestræbt at have en længde svarende til 4-8 sider, for at gøre dem overskuelige for de studerende samt for at gøre det muligt at bearbejde dem inden for perioden af et alm. undervisningsforløb. Af øvrige cases kan henvises til: Case: Velfærdsteknologi i brug Case: Sustainable Global Facilities Management 2

3 Case Produktion i midlertidige organisationer: DR Byen og Koncertsalen At skabe prestige-byggeri: beslutningsprocesser og kompleksitet Byggeriets udfordring Der har altid været behov for at skabe og udvikle bygninger, da disse er en helt basalt nødvendighed for menneskers liv og færden. Bygninger udvikles hele tiden for at skabe bedre komfort, sundere indeklima, flottere arkitektur, lavere forbrug osv. som følge af markedets stigende efterspørgsel på dette. Et byggeri er altid en enestående case og hvert byggeprojekt er unikt. Et byggeri består af en midlertidig samlet projektgruppe eller organisation, som arbejder sammen om dette ene projekt for så at blive opløst igen. En midlertidig organisation er defineret ved, at den fra starten er ukendt, set i forhold til sin kontekst, og at den har en ende ligesom en byggeproces. Et byggeprojekt består altid af et samspil mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører mv.. Det er en kompleks struktur pga. de mange involverede parter, som ikke nødvendigvis har samarbejdserfaringer eller hvert fald i fællesskab har løst lige præcis samme type opgave før, samt pga. alle de ukendte faktorer, der knytter sig til nye byggerier. Derudover fremkommer kompleksiteten i, at der under et byggeprojekt er krav om fremskridt samtidig med, at der hele tiden sker ændringer og uforudsete hændelser. Det kan være en udfordring, at planen hele tiden ændres undervejs. Derfor kan byggerier også være svære at overskue og fra starten lægge den helt rigtige plan for. Særligt såkaldte prestige-byggerier rummer en høj kompleksitet, da disse byggerier ofte er defineret ved at være særligt enestående og nytænkende. En bygherre for et sådant projekt kan have meget høje ambitioner, og han ønsker udadtil at signalere en særlig identitet. Et prestige-byggeri kan omhandle innovative ambitioner inden for arkitektur, miljø, indeklima, økonomi og meget meget mere. Det nytænkende og unikke, funderet i et højt ambitionsniveau, er med til at øge kompleksiteten yderligere, hvilket i endnu højere grad udfordret samarbejdet og strukturen for den organisation, der i fællesskab skal varetage byggeriet. Et eksempel byggeriet DR Byen I 1999 blev det offentliggjort, at DR skulle flytte til sit nye hovedsæde i Ørestad på Amager. Byggeriet skulle finansieres med et statsgaranteret lån. Opgaven stod således i at opføre et nyt byggeri for DR, hvortil der var mange ambitioner om nytænkning. Faktisk var licitationsarbejdet det eneste traditionelle ved DR Byen. Det var et forsøgsbyggeri i forbindelse med bl.a. at anvende grønne løsninger og afprøve nye samarbejdsformer bygherren skulle være en medspiller i stedet for en kontrollør. DR Byen var et særligt komplekst byggeri i kraft af sin størrelse og funktioner, bl.a. skulle en af DR Byens fire segmenter indeholde en koncertsal, hvortil ambitionerne var store. Derudover skulle det være et mediehus i verdensklasse, som både kunne varetage DR s nuværende og fremtidige behov. 3

4 Mange interessenter er tilkoblet sådan et stort byggeri, og derfor er der også mange forskelligartede ønsker for projektet og synergien heraf er et forhøjet ambitionsniveau. DR byen skulle indeholde alle DR s aktiviteter i København Radiohuset på Frederiksberg og TV-Byen i Søborg. De gamle DR bygninger var m 2, og man regnede med at kunne spare 10% af arealet ved en bedre arealudnyttelse ved et nyt byggeri tilpasset DR s fremtidige behov samt tilsvarende opnå en arealbesparelse på 10 % ved indførelse af nye arbejdsformer (New Ways of Working) med åbne kontormiljøer. Fakta om DR byen: o DR Byen er placeret i Ørestaden o Den har et areal på ca m 2 o Idéen opstod i 1999 og koncertsalen, som var den sidste del, der blev færdiggjort, var opført i 2007 (bortset fra koncertsalen). I løbet af 2006 og 2007 flyttede alle medarbejdere arbejdsplads til DR Byen. o De første udsendelser blev sendt fra DR Byen i 2006 o Den har fået etableret sit eget metrostop o Den samlede pris for byggeriet endte ud i?? kr. o Den består af 4 Segmenter Segment 1: m 2 med 7 etager med 381 rum. Hovedsegmentet og det største. Heri indgår bl.a. Hovedgaden og DR Produktion. Segment 2: m 2 med 7 etager og 371 rum. Indeholder bl.a. DR Nyheder. Segment 3: m 2 med 7 etager og 80 rum. Indeholder bl.a. DR København og administrationen. Segment 4: m 2 med 7 og 200 rum. Dette segment er Koncerthuset med koncertsalen og bl.a. også DR Rytmisk. Koncertsalen blev indviet den 17. januar v Et nytænkende prestigebyggeri 4

5 Byggeriet var et prestigeprojekt pga. arkitekturen, den anvendte byggeteknik, miljøhensyn og størrelsen. Bl.a. var der prestige i valget af den verdensberømte Segment 4 Segment 3 franske arkitekt Jean Nouvel s design for Segment 2 Koncertsalen. Omstændighederne omkring denne beskrives nærmere senere. Derudover er det et værdibaseret projekt, der udsender mange signaler og bliver betragtet som et udtryk for visionær virksomhedsledelse. Byggeriet skulle signalere fornyelse i DR som virksomhed, Segment 1 åbenhed og et moderne samarbejdsmiljø. Byggeriets særlige funktionalitet skaber grundlag for god kommunikation og Figur 1: Illustration af DR Byen interaktion, og både under selve byggeprocessen og i den færdige bygning blev der lagt op til at anvende nye samarbejdsformer. Derfor var ambitionen også, at den skulle følge New Ways of Working konceptet (åbne kontorlandskaber), hvilket der blandt de ansatte var blandede holdninger til. Huset skulle udtrykke en åbenhed udadtil og der var ønske om store variationer og plads til mangfoldigheden. Det skulle gøres til Hele Danmarks Radio-bygning. Desuden har byggeriet modtaget flere miljøpriser. DR Modellen en ambitiøs samarbejdsmodel: DR s byggeledelse indførte en såkaldt DR Model, som indeholdt ambitioner omkring de samarbejdsformer, man ønskede at benytte. Disse omhandlede bl.a. brugerinvolvering, myndighedssamarbejde, projektkontoret og workshops alle elementer til at styrke samarbejdet. Under selve byggeriet var kernen, at udbud skulle ske på forslagsniveau, som gør, at entreprenøren er med til at påvirke udformningen, hvilket mindsker fejl og sparer udgifter. Der blev i DR s bygherreorganisation lavet beslutninger om, at der skulle anvendes partnering, og dette optrådte som kriterium ved DR s første udbud. Der blev anvendt sen partnering som tilsvarer tidligt udbud i storentreprise og partnering blev realiseret under løbende workshops. Som eksempel blev partnering aktualiseret som følge af forsinkelser i segment 1, idet der på grund af dette fra de projekterende blev forslået tidligt udbud på projektforslagsniveau for at indhente forsinkelsen. Resultatet af dette blev formuleringen af DR Modellen. Som en afvigelse og hvad der ellers ofte er en væsentlig del af partnering havde man dog ikke åbne regnskaber. Derudover blev der indført Trimmet byggeri, hvori samarbejdsprincipper føres ud på byggepladsen. Trimmet byggeri er med til at sikre bedre faciliteter på byggepladsen som fx, at der ikke er nogen skurvogne på byggepladsen, og arbejderne i stedet spiser i kantine sammen med lederne. Derudover er der stor fokus på sikkerhed og sundhed og alle skal 5

6 bestå et sikkerhedskursus, før de kan blive lukket ind på byggepladsen. Det var en af procesfacilitatorerne, der var en del af bygherreorganisationen, som stod for den løbende arbejdskoordinering på byggepladsen. Som en del af samarbejdsformen var der også rullende tidsplanlægning således, at det blev sikret, at de arbejder, der skulle udføres, kom i den rigtige rækkefølge. Inden for Trimmet byggeri benævnes dette som sunde aktiviteter. Erfaringer med DR Modellen var blandede. Der var dog ingen tvivl om, at projektkontoret har haft positiv indflydelse på samarbejdet. Partnering har ikke været problemfrit, men har ført til bedre samarbejde end under traditionelle byggeprojekter. I alle segmenter, på nær segment 4, blev det betegnet som en succes. Dette vil der kommes tilbage til senere. Andre ambitioner Der var ligeledes høje miljøambitioner, som i denne grad var nyt for sin tid. Planen var, at DR skulle fungere som et miljømæssigt demonstrationsprojekt. Der blev formuleret en strategi for de ønskede miljøforhold, som bl.a. omfattede miljø og energikrav. Den involverede miljøekspert var COWI og der skete løbende opfølgning af bygherreorganisationen for at tjekke, om kravene blev fulgt. Som et innovativt tiltag valgte man Figur 2: Eksempler på arbejdsrum eksempelvis at implementere grundvandskøling og genbruge regnvand. DR søgte om støtte i EU til at blive en såkaldt ECO-building. Det lykkedes at opnå støtte til grundvandskøling, solcelleanlæg og intelligente dobbeltfacader men ikke til regnvandsgenbrug. DR etablerede dog dette alligevel. Endeligt var der som en nyt særområde også fokus på Facilities Management (FM), og der blev etableret en projektleder for FM. Allerede i det strategiske program blev hensyn til drift og vedligehold omtalt. Dette indgik også som et vurderingskriterium i arkitektkonkurrencerne. Ligeledes blev der foretaget bygherregranskning i forhold til drift og vedligehold. Den organisatoriske situation Tanken omkring at skabe en ny stor DR By havde bred opmærksomhed i det danske samfund, og særligt blandt politikerne og regeringen. Forud for beslutningen om at flytte til DR Byen, var der gået en diskussion mellem DR s ledelse og regeringen omkring projektet. I store træk var der uenigheder omkring hvorvidt byggeriet kunne finansieres på forsvarlig vis. Der var både for- og imod-talere inden for folketinget og inden for DR. Daværende finansminister Mogens Lykketoft var fortaler, måske fordi, at salget i Ørestaden i øvrigt gik dårligt og et nyt prestigebyggeri derfor ville kunne sætte gang i salget. Andre politikere var modstandere, bl.a. Frank Åen og kulturministeren. Men Lykketoft lagde pres på dem til at ændre mening. Også 4 ud af 11 medlemmer af DR-bestyrelsens stemte imod projektet i foråret På trods af alt dette startede byggeriet op samme år arkitekterne Vilhelm Lauritzen A/S vandt arkitektkonkurrencen for DR-Byens helhedsplan og segment 1. Carl Bro vandt rådgiveropgaven. Ligeledes åbnede skurbyen ved byggeriet. Se en detaljeret oversigt over hovedpunkterne i forløbet i bilag 1. Som sagt blev Carl Bro hyret af DR til at bistå med de bygningsmæssige forundersøgelser og COWI blev hyret som bygherrerådgiver for hele projektet. Bestyrelsen nedsatte et byggeudvalg, som skulle tage sig af byggeriet (byggeudvalget er også omtalt tidligere). Derudover blev der etableret en bygherreorganisation i DR en lille intern bygherreorganisation. Pga. komplikationer i forløbet, særligt mht. økonomien (kommes der lidt ind på senere) (se også bilag 1), skete der et pludseligt direktørskift, og i den forbindelse blev 6

7 bygherreorganisationen ændret radikalt fra den lille interne med en stor ekstern bygherrerådgiver til én stor intern organisation. COWI blev således koblet af projektet. Der var nu opstået to projektchefer i stedet for den afgåede én for Program og Koncept og én for Projektering og Udførelse. Derudover opstod DR s teknologiprojekt i relation til DR Byen som tredje område. Pga. problemstillinger måtte man også øge brugerinvolveringen. Medarbejderne var usikre på hele udformningen af byggeriet og indledte en forhandling med ledelsen om indflydelse. De ville gerne have indflydelse på programmeringen. Grundlaget for brugerinvolveringen i programmeringen blev i alt en nedsættelse af 20 arbejdsgrupper, og for hver af disse udarbejdedes et Figur 3: Storrumskontor i DR Byen arbejdsgrundlag. Arbejdsgrupperne gennemgik tre faser, hvoraf første fase var den mest kritiske, fordi det var her indholdet af programmet skulle fastsættes. Nogle brugere ønskede mere areal, men kun i få tilfælde blev det godkendt. Cellekontorer var også et ønske, men kom ligeledes kun i få tilfælde på tale (primært kun i musikredaktionen). Brugerinvolveringen forløb positivt, og medarbejderne fik et mere positivt indtryk af processen. Brugerne var både med til byggeprogrammeringen og efterfølgende også indretningsprojektet her fik policygruppen overbevist ledelse om, at det var mest hensigtsmæssigt at købe nyt til alm. arbejdspladser i stedet for at anvende gammelt. Indretningsprogrammeringen blev opdelt i to hovedfaser principindretning og detailindretning. Derudover blev der både anvendt værdistyring og økonomistyring ved projektet. Økonomistyringen, der som udgangspunkt var højt prioriteret, da ambitionen var, at man skulle overholde budgettet, endte dog med at blive forbundet med flere problemstillinger, eftersom der flere gange skete budgetovertrædelser. I forhold til tidsgrænsen blev denne nedprioriteret frem for økonomigrænsen. Man ville hellere overholde den økonomiske ramme end den tidsmæssige ramme og fulgte dermed konceptet Value-for-money, hvilket betyder, at man gerne vil have god kvalitet men ikke prængende løsninger. Også designkoordinering var et stort område og den største udfordring har været at sikre koordinering af de 4 segmenter under projekteringen. Værktøjet hertil har været helhedsplanen, som er ajourført senere med 8 bilag. Et element i designkoordineringen var også grænsefladestyringen (projektering af nabosegmenter). Byggeriets forløb Som det første var der en indledende arkitektkonkurrence omkring helhedsplanen for hele DR Byen. Hertil deltog fem danske arkitekter og tre udenlandske arkitekter. De udenlandske var inviteret hertil. Overordnet var projektet opdelt i fire segmenter dels pga. ønsket om forskellighed og dels pga. projektets størrelse. Dette gav mulighed for, at forskellige arkitektfirmaer kunne deltage, både store som små, og på denne måde var man heller ikke 7

8 afhængig af ét arkitektfirma. Ligeledes gav det plads til forskellighed og mangfoldighed segmenterne imellem, dog med en vis ydre ensartethed. Det endte med at der blev anvendt fire forskellige arkitekter, én til hvert segment. Pga. arkitektonisk variation er der ingen krav til ensartethed af alle synlige bygningsdele (indvendige). Men der var nogle fordele ved ensartethed på tværs af segmenterne ved fx installationssystemer. Der blev lavet særskilt ingeniørarbejde på grundlag af helhedsplan med programoplæg, udarbejdet af bygherreorganisation, som en del af konkurrenceprogrammet. Konkurrencerne blev igangsat forskudt med hensynstagen til varierende størrelser og udførelsesvarighed. Segment 1 (det største med hovedgaden Den Indre Gade ) blev vundet sammen med helhedsplanen. Da dispositionsforslaget for dette blev udarbejdet, blev konkurrencen for segment 4 (den mest komplicerede pga. Koncertsalen) sat i gang som den næste konkurrence. Særligt ved DR Byen var, at totalrådgivningen var ved arkitekten, og ingeniøren var med ved solidarisk hæftelse. Dvs. konkurrencen blev vundet af arkitekten, som fremstod som kontraktpart med DR, og ingeniøren var efterfølgende fundet ved separat konkurrence. Derved var ingeniøren ikke med i de første faser, og der var ikke tale om en integreret designproces 1 mellem ingeniør og arkitekt fra designprocessen start, hvilket der ellers kan være fordele ved og i dag vinder mere frem som en effektiv metode til at inkorporere skærpede tekniske krav i nybyggerier. En engelsk deltager i konkurrencen benævnte forholdet a shotgun marrige, fordi det var et ulige forhold, hvor ingeniøren lovede solidarisk hæftelse til arkitekten. Arkitekt og ingeniøren står således sammen i en totalrådgivningskontrakt. Der var forskel på strukturen de forskellige segmenter imellem, og til forskel fra segment 1 og 3, så valgte arkitekterne, ved segment 2 og 4, selv deres ingeniører. Segmenterne blev primært udført i hovedentreprise bortset fra segment 4, der primært blev udført i fagentreprise bl.a. pga. annullering af hovedentrepriser pga. meget høje tilbudspriser. På få områder har der været tværsegmentielle udbud fx ved udgravningen. DR Byen problemstillinger Koncertsalen historien om en forudsigelig budgetovertrædelse Koncertsalen endte med at blive betragtet som hele DR byggeriet problembarn. Den måtte koste 420 mio. kroner med at blive næsten 1 mia. kroner dyrere en overskridelse på over 200 %. For koncertsalen hører en historie, hvori der fra starten var ét ambitionsniveau, som med tiden bare blev større og større. Ved de første idéer var ønsket, at der skulle være plads til publikum og den skulle være på niveau med Aarhus musikhus. Senere besluttede bestyrelsen, at der skulle være plads til og at den skulle være blandt de bedste i Europa. Men efter en studie- og inspirationstur rundt i verden, blev forbilledet pludselig den japanske koncertsal, Sapparo, og nu var ambitionen, at koncertsalen skulle være blandt de bedste i verden og kunne rumme tilskuerpladser. Man valgte projektet af arkitekten Jean Nouvel. Dette var der flere årsager til, men primært fordi det var det flotteste og mest spektakulære projekt blandt konkurrenceforslagene. Her var Koncertsalen hævet over terræn som en svævende meteor ifølge Jean Nouvel inspireret af 1 Integreret design proces er defineret ved, at ingeniører og arkitekter arbejder sammen fra starten, og tekniske krav bruges som designparametre for arkitektens arbejde. 8

9 Peter Høegs roman Frøken Smillas fornemmelse for sne. Hele bygningen er udformet som en 45 m høj rektangulær glasbygning omkranset på alle sider af en transparent blå skærm med mulighed for at projektere billeder på facaden udefra og indefra. Inden valget af Jean Nouvel projektet, var der kommet flere direkte eller indirekte advarsler imod at bruge dette projekt samt imod realiseringen af de høje ambitioner generelt. Den verdenskendte arkitekt Frank Gehry, som også blev inviteret til konkurrencen, takkede direkte nej til at deltage, dels fordi han af princip ikke deltager i konkurrencer og dels fordi han også mente, at budgettet var alt for lille. Også dommeren udviste tvivl om hvorvidt konstruktionen overhovedet kunne bygges. Jean Nouvel mente selv, at koncertsalen ville ligge 10 % over budgettet, mens den eksterne rådgiver (COWI), der som tidligere nævnt som sagt senere blev fravalgt til fordel for én stor intern bygherreorganisation, anslog, at den ville ligge 50 % over budgettet. Finn Aaberg, formand for bestyrelsens byggeudvalg, skar igennem og sagde, at det skulle være dette projekt eller ikke nogen af dem! Også på trods af kendskabet til usikkerhederne. Valget af Jean Nouvel krævede meget mod og også en smule dumdristighed. Men arkitektonisk var det en stærk og, fra manges synspunkter, beundringsværdi beslutning. Med projektet fik man også skabt et akustisk meget vellykket projekt. Bl.a. involverede Jean Nouvel en meget dygtig akustiker fra Japan, som var med til at designe og justere de akustiske tiltag. Til dette blev bl.a. anvendt en 1:10 model af koncertsalen til 10 mio. kr., hvori akustikeren kunne lave lydprøver og også sidde fysisk inden i. Figur 4: Billede af 1:10 model af koncertsalen Problemstillinger og erfaringer ved projektet: Ved opremsning af nogle af de erfaringer, der blev gjort fra DR byggeriet, kan nævnes følgende: DR Modellen om samarbejdsformer virkede efter hensigten, bortset fra ved segment 4. Dette var dels fordi segment 4 var for kompleks rent teknisk til at modellen var velegnet. Derudover gav konstellationen med en fransk stjernearkitekt, engelske ingeniører og danske entreprenører en organisatorisk kompleksitet, som yderligere vanskeliggjorde samarbejdet. Ved partnering søger man at skabe fælles mål og ånd i projektet, men med et internationalt sammensat team var de kulturelle forskelle for store. Mht. den tekniske kompleksitet indebar det, at entreprenørerne ved det tidlige udbud gav tilbud på et projektforslag, der var alt for ufærdigt. Derudover var der problemer med overtrædelse af den økonomiske ramme som følge af problemstillinger med økonomistyringen. I alt endte det med en økonomisk overskridelse på 15% som bl.a. førte en fyring af Christian Nissen, DR s generaldirektør, med sig. Han var blevet beskyldt, bag bestyrelsesformandens ryg, at have bedt kulturministeren om en låneforhøjelse på 300 mio. kr. Denne overtrædelse var uheldig taget i betragtning af de store ambitioner, der havde været mht. at overholde rammerne (man havde endda ansat en projektleder til formålet samt for at sikre en endnu stærkere bygherreorganisation). Der var mange årsager til den økonomiske overskridelse, men Segment 4 (med Koncertsalen) har 9

10 været en af de største årsager. Herunder kan bl.a. nævnes byggeudvalgets store del af ansvaret, da ambitionerne for koncertsalen flere gange er blevet hævet under processen. En afgørende faktor for overskridelsen er valget af Jean Nouvels forslag til trods for kendskabet til de økonomiske risici, der var mht. at kunne overholde budgettet. Der var som sagt mange direkte og indirekte advarsler fra forskellige aktører. Man havde godt nok foretaget risikovurderinger som sagde, at der ved en stærk projektstyring ville være gode muligheder for at holde projektet inden for budgetrammen, men det viste sig dog, at det udbudte projekt var fejlbehæftet og på en række områder underdimensioneret. Dette skabte en langvarig konflikt med råhusentreprenøren både mht. tidsplan og økonomi. Derudover har de vindende arkitektprojekter gennemgående ligget over DR s budget, således at overholdelsen af budgettet blev mere bygherrens end arkitektens problem. I arkitektkonkurrencerne ønskede arkitekterne spektakulær arkitektur til DR Byens udformning og så derfor stort på de økonomiske rammer. Ligesom valget i at bruge en international stjernearkitekt, der i særlig grad valgte at se stort på økonomien, hvorfor det blev næsten umuligt at holde styr på økonomien. I segment 1 måtte man eksempelvis skære og fik en forsinkelse på 3 mdr. Man lavede en fejlbehandling af segment 1 ved først at vurdere segmentets økonomi positivt da licitationen var under budgettet, som førte til tilkøb, der ellers var sparet væk, hvorefter der så senere viste sig at være problemer og meromkostninger i detailprojekteringen. Pga. forsinkelserne i Segment 1 fik DR lavet en ordning med fleksibel udflytning fra de gamle lokaler. Konsekvensen heraf var, at DR skulle betale husleje i længere tid fra den gamle bygning. DR Byens hurtige projektgennemførelse var også med til at gøre styringen af økonomien vanskeligere. Entrepriserne blev udbudt løbende og byggearbejdet igangsat så tidligt som muligt, så man ikke havde et tidspunkt, hvor man kunne tage stilling til projektets samlede økonomi på grundlag af alle tilbud og dermed få et samlet overblik. Økonomiske problemer og overskridelser skabte ligeledes spekulation omkring hvorvidt, der overhovedet ville blive råd til at projektere billeder på den blå skærm rundt om koncerthuset. Endeligt endte der også med at opstå problemer med at overholde tidsplanen, da man valgte at nedprioritere at overholde tidsplanen ved segment 4 for at begrænse økonomiske ekstrakrav. Segment 4 endte i alt med at blive ca. 1 år forsinket. I forbindelse med at arbejde med værdibaseret strategier kan en af problemstillingerne herved være, at værdier ændrer sig over tid. Dette var fx tilfældet med Koncertsalen. Afslutning I dag laves der fortsat mange prestigeprojekter, som alle er med til at danne mere viden og indsigt i byggeriet kompleksiteter. Og fordi sådanne projekter som sagt altid er enestående, kan man ikke lære af det, hvordan tingene skal og bør gøres i fremtiden. Men de rummer indsigter, der på forskellig vis kan inspirere til og skabe grobund for eksperimenter med byggeriets praksisser og forhåbentlig gøre processerne herunder mere effektive. Af aktuelle eksempler på prestige-projekter kan nævnes: De mange kontordomiciler, der bygges i dag, hvor der er store krav i forhold til tekniske og komfortmæssige kvaliteter kombineret med et flot design. 10

11 Havneudvidelsen i Aarhus, hvor både Multimediehuset, Navitas, Lighthouse, Isbjerget m.fl. alle er prestige-projekter, der ønsker at efterleve nye krav til teknik og funktion Hospitalsbyggerierne rundt om i Danmark, hvor man ligeledes via nytænkning og innovation ønsker at skabe en helt ny og effektiv måde at drive hospitaler på For yderligere information om DR Byen og produktioner i midlertidige organisationer kan henvises til: Ejendomsstrategier og bygningsværdier, (Per Anker Jensen, 2006) Hvad kan vi lære af DR Byen, (Per Anker Jensen, 2006) DR Byen bag facaden, (Dynamo, 2007) Hvem rammer DR s meteor? (Ingeniøren, 2008) Projektledelse i løskoblede systemer (Christensen S. og Kreiner K., 1991) Eksempler på diskussionsspørgsmål: Projektledelse: Oprids alle de faktorer, der er med til at gøre dette projekt særligt komplekst? Hvilke modstridigheder gør, at der opstår konflikter? Hvilke dilemmaer er der og hvordan kan de være med til at skabe problemstillingerne? Hvordan kunne ledelsen have grebet tingene anderledes an for at mindske problemstillinger? Hvad er fordele / ulemper ved de valgte samarbejdsformer? Hvilke fordele / ulemper er der ved den midlertidige organisationsopbygning? Hvilken betydning har den kaos der har været på det organisatoriske niveau med skiftende strukturer og strategier? Hvad har organisationsændringerne undervejs betydet? Evt. positive / negative ting? Hvilke fordele / ulemper er der ved måden hvorpå man har valgt at udbyde konkurrencerne? Hvad er fordele/ulemper ved at anvende arkitektkonkurrencer generelt? Diskutér betydningen af brugen af en stjerne-arkitekt fordele/ulemper? Hvilke problemstillinger kan der være, som er forårsaget af manglende erfaringer med flere af punkterne i dette Forsøgsbyggeri, som måske kunne være undgået, hvis man havde haft større kendskab? Fx i forhold til den erfaring vi har i dag? Fordele / ulemper ved partnering og trimmet byggeri? Ingeniørarbejdsformen: Nævn alle de faktorer som I tror, har haft indflydelse på budgetoverskridelserne? Hvordan kan en hurtig projektgennemførelse medføre en vanskeligere økonomistyring? 11

12 Bilag 1 Oversigt over forløbet med byggeriet af DR-byen I oprids ser forhandlingerne mellem DR og regeringen, under hele forløbet, således ud: 1997: Første kontakter mellem DR s direktion og regeringen om at flytte DR til Ørestaden. 1998: I maj lufter Christian Nissen, DR s generelsekretær, offentligt tanken om at flytte hele DR til Ørestaden. Fra begyndelsen af juli går DR's bestyrelsesformand, socialdemokraten Finn Aaberg, seriøst med i Ørestadsplanen. Københavns Kommune og finansminister Mogens Lykketoft, S, orienteres. I sep. fortæller Nissen bestyrelsen, at DR er gået med i et udvalg under erhvervsministeren, der blandt andet ser på om DR kan placeres i Ørestaden. Han beder ikke om bestyrelsens mandat til at deltage i arbejdet. 1999: 22. marts giver regeringen grønt lys for en lånegaranti, selvom DR's bestyrelse ikke har bedt om det. 11. maj beslutter bestyrelsen at satse på Ørestaden og beder senere om en lånegaranti. Lykketoft kæmper en stor kamp for at få DR til Ørestaden. Desuden går salget af grunde i Ørestaden trægt, og der skal derfor store byggerier i gang på Amager for at løbe salget i gang. Bestyrelsesformanden, Finn Aaberg, som er stor musikentusiast, kæmper for at koncertsalen skal være endnu større, end de første tanker, og af internationalt format. I juni kommer lånegarantien op i finansudvalget. Frank Aaen, Enhedslisten, er sammen med højrefløjen kritisk overfor projektet. Lykketoft truer ham med at Enhedslisten kan miste udvalgsposter. Ligeledes stemmer kulturministeren imod. 2000: I foråret stemmer fire af DR-bestyrelsens 11 medlemmer imod projektet, der dog fortsætter. I september vinder arkitekterne Vilhelm Lauritzen DR-byens helhedsplan og segment 1. Carl Bro vinder rådgiveropgaven med et tilbud, der ifølge DTU forskeren Per Anker Jensen minder om prisdumpning. Skurbyen ved byggeriet åbner. 2001: I oktober ansættes Kjeld Boye-Møller som projektdirektør. Han er en del af bygherreorganisationen. De første partnering-strategier tager form. 2002: I marts vinder den franske arkitekt, Jean Nouvel, konkurrencen om koncertsalen. Det engelsk/amerikanske ingeniørfirma Terrel er hans rådgiver. I maj undersøges jordbunden. 2003: I foråret begynder MT Højgaard på koncerthusets fundament. 12

13 I sommeren 2003 opdager DR og MT Højgaard, at der er fejl i beregningerne fra Terrell, og Niras overtager Terrels opgaver. 2004: I forsommeren opdager man, at koncertsalen bliver bygget ovenpå en kløft i kridtlaget. Det giver ekstra omkostninger til fundering. I oktober bliver Christian Nissen, generaldirektør, fyret af DR's bestyrelse fordi han havde gået bag bestyrelsesformand Jørgen Kleener s (V.) ryg og havde bedt om kulturminister om en lånegarantiforhøjelse på 300 mio. kr. Kort efter går bestyrelsesformand Jørgen Kleener af. I december opdages det, at bubbledæk i nyhedshuset er fejldimensionerede. 2006: Efter fyringen af Christian Nissen havde bestyrelsen stadigvæk tillid til byggeledelsen, men den 7. september må DR's økonomidirektør Bent Fjord stoppe øjeblikkeligt, da budgettet er overskredet med 630 mio. kr. Kulturminister Brian Mikkelsen,K, beder bestyrelsen om en redegørelse. I september går Rigsrevisionen i gang med en ny undersøgelse af DR Byens økonomi. I december fyres Kjeld Boye-Møller. 14. dec. stopper Rigsrevisionen sin undersøgelse efter beskyldninger om inhabilitet. 2007: 8. feb. bliver folketingspartierne enige om et kommissorium for en revisorundersøgelse af DR, der skal være færdig til nytår. I december erkender KPMG, der vandt undersøgelsen, at de ikke kan blive færdige til tiden. En af grundene er, at fire tidligere DR-ansatte ikke vil udtale sig til undersøgelsen. I stedet skal gamle s genskabes. Undersøgelsen skal være klar i marts. 2008: Kulturministeriet regner i marts med, at undersøgelsen er klar sidst på foråret. (Kilde: Inspiration fra Hvem rammer DR s meteor? (Ingeniøren, 2008) ) 13

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006

Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006 Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 226 Offentligt Bilag 1 25.9.2006 Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006 DR Byens ledelse har foretaget en gennemgang af projektet og estimerer i en slutprognose,

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en. bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S

Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en. bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en 1 bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S 2 Tak for invitationen, min agenda vil være: Mine erfaringer

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Ejendomsstrategier og porteføljestyring Ejendomsstrategier og porteføljestyring Per Anker Jensen Professor 31. marts 2014 Hvad er en strategi? Strategos - hærleder? Strategi er et spørgsmål om at vinde krigen og overleve! Niveauer i tilpasning

Læs mere

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 J.nr.: 8915877 BOP PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 INDHOLD 1. FORMÅL OG INDLEDNING 2 2. HVAD ER OPGAVEN? KRAV OG ØNSKER. 2 3. ORGANISERING AF RENOVERINGSOPGAVEN. 4

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk 1 Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus 2 mth.dk Indledning Hvordan ville MT Højgaard håndtere byggepladslogistikken på Kolding Sygehus

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

M i byggeprojekter. pstartsmøde. orgergade 111 1. november 2012. tokholmsporten visualisering: BIG

M i byggeprojekter. pstartsmøde. orgergade 111 1. november 2012. tokholmsporten visualisering: BIG M i byggeprojekter pstartsmøde orgergade 111 1. november 2012 tokholmsporten visualisering: BIG Velkomst og præsentation Kommissorium Kort om baggrunden for initiativet Kommentar til baggrunden i almindelighed

Læs mere

Projektstyring og paradokser i hospitalsbyggeriet

Projektstyring og paradokser i hospitalsbyggeriet Projektstyring og paradokser i hospitalsbyggeriet 7 November 2012 Kjell Tryggestad/CBS Daniel Toft Jensen/Lohfert&Lohfert Christian Schousboe Platz/ KHR arkitekter Forskning Forskning i Netværket Ledelse

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Arkitektens rolle før og nu i Danmark

Arkitektens rolle før og nu i Danmark Arkitektens rolle før og nu i Danmark Zühranur Celik VBEA05 Byggprocessen: Fördjuppningsuppgift Hvilken rolle spiller arkitekten i nutidens Danmark og hvilken rolle havde den før i tiden? Spørgsmålet kan

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

NU BEGYNDER VI AT BYGGE

NU BEGYNDER VI AT BYGGE URBAN MEDIASPACE AARHUS NU BEGYNDER VI AT BYGGE INFORMATION OM BYGGEPROCESSENS 1. FASE 2011 2012 2013 2014 2015 02-03» URBAN MEDIASPACE AARHUS ER MED ET BUDGET PÅ CIRKA 1,9 MILLIARDER KRONER DET HIDTIL

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget Beslutningsprotokol. 12. august 2008 - kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret

Kultur- og Fritidsudvalget Beslutningsprotokol. 12. august 2008 - kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret Beslutningsprotokol 12. august 2008 - kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret Indholdsfortegnelse Side 183. Godkendelse af dagsorden... 380 184. Til orientering... 381 185. Godkendelse af

Læs mere

Fremtidens kontor farvel til storrumskontoret. Fra munkecellen over storrummet Tilbage til mindre enheder

Fremtidens kontor farvel til storrumskontoret. Fra munkecellen over storrummet Tilbage til mindre enheder Fremtidens kontor farvel til storrumskontoret Fra munkecellen over storrummet Tilbage til mindre enheder Storrum er ikke noget nyt Der er ikke den store forskel til i dag NNC - storrum Hvorfor storrum

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen NAVITAS PÅ AARHUS HAVN Information om byggeprocessen Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Christensen & Co Arkitekter a/s NAVITAS CENTRUM FOR ENERGI, INNOVATION OG UDDANNELSE BYGGEPROJEKTET ER I GANG Første

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12 Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 1 Bestyrelse Byggeudvalg: Bestyrelsesformand Direktør Vicedirektør Økonomi og adm.chef 1 uddannelseschef

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Workshop bedre byggeproces

Workshop bedre byggeproces Workshop bedre byggeproces Ved Chico Sandbeck København, 30. august 2010 Aganda Kort om Sandbeck A/S Præsentation af 2 byggeprojekter Mikado House Ørbækgård Forskel i byggeprocesserne Læring / forbedringspotentiale

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

aar hus arki design tekt erne

aar hus arki design tekt erne design aar hus arki tekt design grafik / tekst: aarhus arkitekterne a/s 2. udgave afdeling for design For os er design en integreret del af dét at skabe bygninger og rum, og designafdelingens opgaver ligger

Læs mere

REFERENCER. Referencer skoler

REFERENCER. Referencer skoler REFERENCER Referencer skoler Aalborg Universitet Nyt undervisningsbyggeri Nyt undervisningsbyggeri indeholdende undervisningslokaler, seminarrum og kontorer samt bygning for fremtidens læringsmiljø. Projektet

Læs mere

Totalentrepriser det rigtige valg?

Totalentrepriser det rigtige valg? Totalentrepriser det rigtige valg? Banebranchens Dag 2014 Svend Poulsen, projektchef Atkins Terminal 3, Xian Airport People s Republic of China Emner Hvorfor totalentrepriser? Roller og kommunikation Risiko

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt

Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt Sygehusplan 2010 Hovedsygehus i Køge Akutsygehuse i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster. Specialesygehuse

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal:

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal: BNKI bog Opdateret: 26. marts 201 Antal evalueringer 10 Nøgletal: Nøgletal Kundetilfredshed ved delopgaverne Samlet kundetilfredshed Kundeloyalitet Antal evalueringer til grundlag for karakterbog Antal

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET DR Koncerthuset i DR Byen har vundet stor international anerkendelse og mange priser for både arkitektur og akustik. Koncerthuset afvikler årligt flere end 250 koncert- og tv-produktioner

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Bælum Butikshus ApS. Nyhedsbrev fra Bestyrelsen den 25. maj 2015

Bælum Butikshus ApS. Nyhedsbrev fra Bestyrelsen den 25. maj 2015 Bælum Butikshus ApS Nyhedsbrev fra Bestyrelsen den 25. maj 2015 Stiftelsen af Bælum Butikshus ApS blev en realitet den 7. maj 2015 Formålet med selskabet er: At sikre den fremtidige dagligvarehandel i

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz Oversigtskort Region Sjælland Præsentation 1. Organisationsstruktur i Region Sjælland 2. Generalplanlægning i Region Sjælland 3. Fasedeling og basisorganisation i Region Sjælland 4. Organisationsstruktur

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse v/manager, Betina Nørgaard 1. november 2013 Agenda Udgangspunktet for Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere