GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde. Case: Produktion i midlertidige organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde. Case: Produktion i midlertidige organisationer"

Transkript

1 GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde Case: Produktion i midlertidige organisationer DTU Management Engineering Oktober

2 Denne case er én ud af en samling af generiske casestudier, som kan blive brugt inden for læring om Management Engineering. Formålet er at anvende casestudierne som læringsmateriale for de ingeniørstuderende, der har en dybdegående teknisk indsigt i et specifikt emne, og give dem en forståelse af dette emnes placering i en større sammenhæng samt hvilke sociologiske problemstillinger, der kan være knyttet hertil. Casematerialet skal lægge op til diskussion og anvendelse af multidisciplinære løsningsforslag, så den studerende udfordres og ser sammenhængen blandt forskellige fagområder. Casebeskrivelserne er, inden for hvert sit emne, beskrevet ud fra ønsket om at: synliggøre den aktuelle samfundsrelevans beskrive et afsluttet/konkret eksempel proces, struktur, resultater have den studerende som målgruppe give forslag til tekniske spørgsmål og diskussionsoplæg til analyse af casen være fiktiv med inspiration fra real life cases Casebeskrivelserne er bestræbt at have en længde svarende til 4-8 sider, for at gøre dem overskuelige for de studerende samt for at gøre det muligt at bearbejde dem inden for perioden af et alm. undervisningsforløb. Af øvrige cases kan henvises til: Case: Velfærdsteknologi i brug Case: Sustainable Global Facilities Management 2

3 Case Produktion i midlertidige organisationer: DR Byen og Koncertsalen At skabe prestige-byggeri: beslutningsprocesser og kompleksitet Byggeriets udfordring Der har altid været behov for at skabe og udvikle bygninger, da disse er en helt basalt nødvendighed for menneskers liv og færden. Bygninger udvikles hele tiden for at skabe bedre komfort, sundere indeklima, flottere arkitektur, lavere forbrug osv. som følge af markedets stigende efterspørgsel på dette. Et byggeri er altid en enestående case og hvert byggeprojekt er unikt. Et byggeri består af en midlertidig samlet projektgruppe eller organisation, som arbejder sammen om dette ene projekt for så at blive opløst igen. En midlertidig organisation er defineret ved, at den fra starten er ukendt, set i forhold til sin kontekst, og at den har en ende ligesom en byggeproces. Et byggeprojekt består altid af et samspil mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører mv.. Det er en kompleks struktur pga. de mange involverede parter, som ikke nødvendigvis har samarbejdserfaringer eller hvert fald i fællesskab har løst lige præcis samme type opgave før, samt pga. alle de ukendte faktorer, der knytter sig til nye byggerier. Derudover fremkommer kompleksiteten i, at der under et byggeprojekt er krav om fremskridt samtidig med, at der hele tiden sker ændringer og uforudsete hændelser. Det kan være en udfordring, at planen hele tiden ændres undervejs. Derfor kan byggerier også være svære at overskue og fra starten lægge den helt rigtige plan for. Særligt såkaldte prestige-byggerier rummer en høj kompleksitet, da disse byggerier ofte er defineret ved at være særligt enestående og nytænkende. En bygherre for et sådant projekt kan have meget høje ambitioner, og han ønsker udadtil at signalere en særlig identitet. Et prestige-byggeri kan omhandle innovative ambitioner inden for arkitektur, miljø, indeklima, økonomi og meget meget mere. Det nytænkende og unikke, funderet i et højt ambitionsniveau, er med til at øge kompleksiteten yderligere, hvilket i endnu højere grad udfordret samarbejdet og strukturen for den organisation, der i fællesskab skal varetage byggeriet. Et eksempel byggeriet DR Byen I 1999 blev det offentliggjort, at DR skulle flytte til sit nye hovedsæde i Ørestad på Amager. Byggeriet skulle finansieres med et statsgaranteret lån. Opgaven stod således i at opføre et nyt byggeri for DR, hvortil der var mange ambitioner om nytænkning. Faktisk var licitationsarbejdet det eneste traditionelle ved DR Byen. Det var et forsøgsbyggeri i forbindelse med bl.a. at anvende grønne løsninger og afprøve nye samarbejdsformer bygherren skulle være en medspiller i stedet for en kontrollør. DR Byen var et særligt komplekst byggeri i kraft af sin størrelse og funktioner, bl.a. skulle en af DR Byens fire segmenter indeholde en koncertsal, hvortil ambitionerne var store. Derudover skulle det være et mediehus i verdensklasse, som både kunne varetage DR s nuværende og fremtidige behov. 3

4 Mange interessenter er tilkoblet sådan et stort byggeri, og derfor er der også mange forskelligartede ønsker for projektet og synergien heraf er et forhøjet ambitionsniveau. DR byen skulle indeholde alle DR s aktiviteter i København Radiohuset på Frederiksberg og TV-Byen i Søborg. De gamle DR bygninger var m 2, og man regnede med at kunne spare 10% af arealet ved en bedre arealudnyttelse ved et nyt byggeri tilpasset DR s fremtidige behov samt tilsvarende opnå en arealbesparelse på 10 % ved indførelse af nye arbejdsformer (New Ways of Working) med åbne kontormiljøer. Fakta om DR byen: o DR Byen er placeret i Ørestaden o Den har et areal på ca m 2 o Idéen opstod i 1999 og koncertsalen, som var den sidste del, der blev færdiggjort, var opført i 2007 (bortset fra koncertsalen). I løbet af 2006 og 2007 flyttede alle medarbejdere arbejdsplads til DR Byen. o De første udsendelser blev sendt fra DR Byen i 2006 o Den har fået etableret sit eget metrostop o Den samlede pris for byggeriet endte ud i?? kr. o Den består af 4 Segmenter Segment 1: m 2 med 7 etager med 381 rum. Hovedsegmentet og det største. Heri indgår bl.a. Hovedgaden og DR Produktion. Segment 2: m 2 med 7 etager og 371 rum. Indeholder bl.a. DR Nyheder. Segment 3: m 2 med 7 etager og 80 rum. Indeholder bl.a. DR København og administrationen. Segment 4: m 2 med 7 og 200 rum. Dette segment er Koncerthuset med koncertsalen og bl.a. også DR Rytmisk. Koncertsalen blev indviet den 17. januar v Et nytænkende prestigebyggeri 4

5 Byggeriet var et prestigeprojekt pga. arkitekturen, den anvendte byggeteknik, miljøhensyn og størrelsen. Bl.a. var der prestige i valget af den verdensberømte Segment 4 Segment 3 franske arkitekt Jean Nouvel s design for Segment 2 Koncertsalen. Omstændighederne omkring denne beskrives nærmere senere. Derudover er det et værdibaseret projekt, der udsender mange signaler og bliver betragtet som et udtryk for visionær virksomhedsledelse. Byggeriet skulle signalere fornyelse i DR som virksomhed, Segment 1 åbenhed og et moderne samarbejdsmiljø. Byggeriets særlige funktionalitet skaber grundlag for god kommunikation og Figur 1: Illustration af DR Byen interaktion, og både under selve byggeprocessen og i den færdige bygning blev der lagt op til at anvende nye samarbejdsformer. Derfor var ambitionen også, at den skulle følge New Ways of Working konceptet (åbne kontorlandskaber), hvilket der blandt de ansatte var blandede holdninger til. Huset skulle udtrykke en åbenhed udadtil og der var ønske om store variationer og plads til mangfoldigheden. Det skulle gøres til Hele Danmarks Radio-bygning. Desuden har byggeriet modtaget flere miljøpriser. DR Modellen en ambitiøs samarbejdsmodel: DR s byggeledelse indførte en såkaldt DR Model, som indeholdt ambitioner omkring de samarbejdsformer, man ønskede at benytte. Disse omhandlede bl.a. brugerinvolvering, myndighedssamarbejde, projektkontoret og workshops alle elementer til at styrke samarbejdet. Under selve byggeriet var kernen, at udbud skulle ske på forslagsniveau, som gør, at entreprenøren er med til at påvirke udformningen, hvilket mindsker fejl og sparer udgifter. Der blev i DR s bygherreorganisation lavet beslutninger om, at der skulle anvendes partnering, og dette optrådte som kriterium ved DR s første udbud. Der blev anvendt sen partnering som tilsvarer tidligt udbud i storentreprise og partnering blev realiseret under løbende workshops. Som eksempel blev partnering aktualiseret som følge af forsinkelser i segment 1, idet der på grund af dette fra de projekterende blev forslået tidligt udbud på projektforslagsniveau for at indhente forsinkelsen. Resultatet af dette blev formuleringen af DR Modellen. Som en afvigelse og hvad der ellers ofte er en væsentlig del af partnering havde man dog ikke åbne regnskaber. Derudover blev der indført Trimmet byggeri, hvori samarbejdsprincipper føres ud på byggepladsen. Trimmet byggeri er med til at sikre bedre faciliteter på byggepladsen som fx, at der ikke er nogen skurvogne på byggepladsen, og arbejderne i stedet spiser i kantine sammen med lederne. Derudover er der stor fokus på sikkerhed og sundhed og alle skal 5

6 bestå et sikkerhedskursus, før de kan blive lukket ind på byggepladsen. Det var en af procesfacilitatorerne, der var en del af bygherreorganisationen, som stod for den løbende arbejdskoordinering på byggepladsen. Som en del af samarbejdsformen var der også rullende tidsplanlægning således, at det blev sikret, at de arbejder, der skulle udføres, kom i den rigtige rækkefølge. Inden for Trimmet byggeri benævnes dette som sunde aktiviteter. Erfaringer med DR Modellen var blandede. Der var dog ingen tvivl om, at projektkontoret har haft positiv indflydelse på samarbejdet. Partnering har ikke været problemfrit, men har ført til bedre samarbejde end under traditionelle byggeprojekter. I alle segmenter, på nær segment 4, blev det betegnet som en succes. Dette vil der kommes tilbage til senere. Andre ambitioner Der var ligeledes høje miljøambitioner, som i denne grad var nyt for sin tid. Planen var, at DR skulle fungere som et miljømæssigt demonstrationsprojekt. Der blev formuleret en strategi for de ønskede miljøforhold, som bl.a. omfattede miljø og energikrav. Den involverede miljøekspert var COWI og der skete løbende opfølgning af bygherreorganisationen for at tjekke, om kravene blev fulgt. Som et innovativt tiltag valgte man Figur 2: Eksempler på arbejdsrum eksempelvis at implementere grundvandskøling og genbruge regnvand. DR søgte om støtte i EU til at blive en såkaldt ECO-building. Det lykkedes at opnå støtte til grundvandskøling, solcelleanlæg og intelligente dobbeltfacader men ikke til regnvandsgenbrug. DR etablerede dog dette alligevel. Endeligt var der som en nyt særområde også fokus på Facilities Management (FM), og der blev etableret en projektleder for FM. Allerede i det strategiske program blev hensyn til drift og vedligehold omtalt. Dette indgik også som et vurderingskriterium i arkitektkonkurrencerne. Ligeledes blev der foretaget bygherregranskning i forhold til drift og vedligehold. Den organisatoriske situation Tanken omkring at skabe en ny stor DR By havde bred opmærksomhed i det danske samfund, og særligt blandt politikerne og regeringen. Forud for beslutningen om at flytte til DR Byen, var der gået en diskussion mellem DR s ledelse og regeringen omkring projektet. I store træk var der uenigheder omkring hvorvidt byggeriet kunne finansieres på forsvarlig vis. Der var både for- og imod-talere inden for folketinget og inden for DR. Daværende finansminister Mogens Lykketoft var fortaler, måske fordi, at salget i Ørestaden i øvrigt gik dårligt og et nyt prestigebyggeri derfor ville kunne sætte gang i salget. Andre politikere var modstandere, bl.a. Frank Åen og kulturministeren. Men Lykketoft lagde pres på dem til at ændre mening. Også 4 ud af 11 medlemmer af DR-bestyrelsens stemte imod projektet i foråret På trods af alt dette startede byggeriet op samme år arkitekterne Vilhelm Lauritzen A/S vandt arkitektkonkurrencen for DR-Byens helhedsplan og segment 1. Carl Bro vandt rådgiveropgaven. Ligeledes åbnede skurbyen ved byggeriet. Se en detaljeret oversigt over hovedpunkterne i forløbet i bilag 1. Som sagt blev Carl Bro hyret af DR til at bistå med de bygningsmæssige forundersøgelser og COWI blev hyret som bygherrerådgiver for hele projektet. Bestyrelsen nedsatte et byggeudvalg, som skulle tage sig af byggeriet (byggeudvalget er også omtalt tidligere). Derudover blev der etableret en bygherreorganisation i DR en lille intern bygherreorganisation. Pga. komplikationer i forløbet, særligt mht. økonomien (kommes der lidt ind på senere) (se også bilag 1), skete der et pludseligt direktørskift, og i den forbindelse blev 6

7 bygherreorganisationen ændret radikalt fra den lille interne med en stor ekstern bygherrerådgiver til én stor intern organisation. COWI blev således koblet af projektet. Der var nu opstået to projektchefer i stedet for den afgåede én for Program og Koncept og én for Projektering og Udførelse. Derudover opstod DR s teknologiprojekt i relation til DR Byen som tredje område. Pga. problemstillinger måtte man også øge brugerinvolveringen. Medarbejderne var usikre på hele udformningen af byggeriet og indledte en forhandling med ledelsen om indflydelse. De ville gerne have indflydelse på programmeringen. Grundlaget for brugerinvolveringen i programmeringen blev i alt en nedsættelse af 20 arbejdsgrupper, og for hver af disse udarbejdedes et Figur 3: Storrumskontor i DR Byen arbejdsgrundlag. Arbejdsgrupperne gennemgik tre faser, hvoraf første fase var den mest kritiske, fordi det var her indholdet af programmet skulle fastsættes. Nogle brugere ønskede mere areal, men kun i få tilfælde blev det godkendt. Cellekontorer var også et ønske, men kom ligeledes kun i få tilfælde på tale (primært kun i musikredaktionen). Brugerinvolveringen forløb positivt, og medarbejderne fik et mere positivt indtryk af processen. Brugerne var både med til byggeprogrammeringen og efterfølgende også indretningsprojektet her fik policygruppen overbevist ledelse om, at det var mest hensigtsmæssigt at købe nyt til alm. arbejdspladser i stedet for at anvende gammelt. Indretningsprogrammeringen blev opdelt i to hovedfaser principindretning og detailindretning. Derudover blev der både anvendt værdistyring og økonomistyring ved projektet. Økonomistyringen, der som udgangspunkt var højt prioriteret, da ambitionen var, at man skulle overholde budgettet, endte dog med at blive forbundet med flere problemstillinger, eftersom der flere gange skete budgetovertrædelser. I forhold til tidsgrænsen blev denne nedprioriteret frem for økonomigrænsen. Man ville hellere overholde den økonomiske ramme end den tidsmæssige ramme og fulgte dermed konceptet Value-for-money, hvilket betyder, at man gerne vil have god kvalitet men ikke prængende løsninger. Også designkoordinering var et stort område og den største udfordring har været at sikre koordinering af de 4 segmenter under projekteringen. Værktøjet hertil har været helhedsplanen, som er ajourført senere med 8 bilag. Et element i designkoordineringen var også grænsefladestyringen (projektering af nabosegmenter). Byggeriets forløb Som det første var der en indledende arkitektkonkurrence omkring helhedsplanen for hele DR Byen. Hertil deltog fem danske arkitekter og tre udenlandske arkitekter. De udenlandske var inviteret hertil. Overordnet var projektet opdelt i fire segmenter dels pga. ønsket om forskellighed og dels pga. projektets størrelse. Dette gav mulighed for, at forskellige arkitektfirmaer kunne deltage, både store som små, og på denne måde var man heller ikke 7

8 afhængig af ét arkitektfirma. Ligeledes gav det plads til forskellighed og mangfoldighed segmenterne imellem, dog med en vis ydre ensartethed. Det endte med at der blev anvendt fire forskellige arkitekter, én til hvert segment. Pga. arkitektonisk variation er der ingen krav til ensartethed af alle synlige bygningsdele (indvendige). Men der var nogle fordele ved ensartethed på tværs af segmenterne ved fx installationssystemer. Der blev lavet særskilt ingeniørarbejde på grundlag af helhedsplan med programoplæg, udarbejdet af bygherreorganisation, som en del af konkurrenceprogrammet. Konkurrencerne blev igangsat forskudt med hensynstagen til varierende størrelser og udførelsesvarighed. Segment 1 (det største med hovedgaden Den Indre Gade ) blev vundet sammen med helhedsplanen. Da dispositionsforslaget for dette blev udarbejdet, blev konkurrencen for segment 4 (den mest komplicerede pga. Koncertsalen) sat i gang som den næste konkurrence. Særligt ved DR Byen var, at totalrådgivningen var ved arkitekten, og ingeniøren var med ved solidarisk hæftelse. Dvs. konkurrencen blev vundet af arkitekten, som fremstod som kontraktpart med DR, og ingeniøren var efterfølgende fundet ved separat konkurrence. Derved var ingeniøren ikke med i de første faser, og der var ikke tale om en integreret designproces 1 mellem ingeniør og arkitekt fra designprocessen start, hvilket der ellers kan være fordele ved og i dag vinder mere frem som en effektiv metode til at inkorporere skærpede tekniske krav i nybyggerier. En engelsk deltager i konkurrencen benævnte forholdet a shotgun marrige, fordi det var et ulige forhold, hvor ingeniøren lovede solidarisk hæftelse til arkitekten. Arkitekt og ingeniøren står således sammen i en totalrådgivningskontrakt. Der var forskel på strukturen de forskellige segmenter imellem, og til forskel fra segment 1 og 3, så valgte arkitekterne, ved segment 2 og 4, selv deres ingeniører. Segmenterne blev primært udført i hovedentreprise bortset fra segment 4, der primært blev udført i fagentreprise bl.a. pga. annullering af hovedentrepriser pga. meget høje tilbudspriser. På få områder har der været tværsegmentielle udbud fx ved udgravningen. DR Byen problemstillinger Koncertsalen historien om en forudsigelig budgetovertrædelse Koncertsalen endte med at blive betragtet som hele DR byggeriet problembarn. Den måtte koste 420 mio. kroner med at blive næsten 1 mia. kroner dyrere en overskridelse på over 200 %. For koncertsalen hører en historie, hvori der fra starten var ét ambitionsniveau, som med tiden bare blev større og større. Ved de første idéer var ønsket, at der skulle være plads til publikum og den skulle være på niveau med Aarhus musikhus. Senere besluttede bestyrelsen, at der skulle være plads til og at den skulle være blandt de bedste i Europa. Men efter en studie- og inspirationstur rundt i verden, blev forbilledet pludselig den japanske koncertsal, Sapparo, og nu var ambitionen, at koncertsalen skulle være blandt de bedste i verden og kunne rumme tilskuerpladser. Man valgte projektet af arkitekten Jean Nouvel. Dette var der flere årsager til, men primært fordi det var det flotteste og mest spektakulære projekt blandt konkurrenceforslagene. Her var Koncertsalen hævet over terræn som en svævende meteor ifølge Jean Nouvel inspireret af 1 Integreret design proces er defineret ved, at ingeniører og arkitekter arbejder sammen fra starten, og tekniske krav bruges som designparametre for arkitektens arbejde. 8

9 Peter Høegs roman Frøken Smillas fornemmelse for sne. Hele bygningen er udformet som en 45 m høj rektangulær glasbygning omkranset på alle sider af en transparent blå skærm med mulighed for at projektere billeder på facaden udefra og indefra. Inden valget af Jean Nouvel projektet, var der kommet flere direkte eller indirekte advarsler imod at bruge dette projekt samt imod realiseringen af de høje ambitioner generelt. Den verdenskendte arkitekt Frank Gehry, som også blev inviteret til konkurrencen, takkede direkte nej til at deltage, dels fordi han af princip ikke deltager i konkurrencer og dels fordi han også mente, at budgettet var alt for lille. Også dommeren udviste tvivl om hvorvidt konstruktionen overhovedet kunne bygges. Jean Nouvel mente selv, at koncertsalen ville ligge 10 % over budgettet, mens den eksterne rådgiver (COWI), der som tidligere nævnt som sagt senere blev fravalgt til fordel for én stor intern bygherreorganisation, anslog, at den ville ligge 50 % over budgettet. Finn Aaberg, formand for bestyrelsens byggeudvalg, skar igennem og sagde, at det skulle være dette projekt eller ikke nogen af dem! Også på trods af kendskabet til usikkerhederne. Valget af Jean Nouvel krævede meget mod og også en smule dumdristighed. Men arkitektonisk var det en stærk og, fra manges synspunkter, beundringsværdi beslutning. Med projektet fik man også skabt et akustisk meget vellykket projekt. Bl.a. involverede Jean Nouvel en meget dygtig akustiker fra Japan, som var med til at designe og justere de akustiske tiltag. Til dette blev bl.a. anvendt en 1:10 model af koncertsalen til 10 mio. kr., hvori akustikeren kunne lave lydprøver og også sidde fysisk inden i. Figur 4: Billede af 1:10 model af koncertsalen Problemstillinger og erfaringer ved projektet: Ved opremsning af nogle af de erfaringer, der blev gjort fra DR byggeriet, kan nævnes følgende: DR Modellen om samarbejdsformer virkede efter hensigten, bortset fra ved segment 4. Dette var dels fordi segment 4 var for kompleks rent teknisk til at modellen var velegnet. Derudover gav konstellationen med en fransk stjernearkitekt, engelske ingeniører og danske entreprenører en organisatorisk kompleksitet, som yderligere vanskeliggjorde samarbejdet. Ved partnering søger man at skabe fælles mål og ånd i projektet, men med et internationalt sammensat team var de kulturelle forskelle for store. Mht. den tekniske kompleksitet indebar det, at entreprenørerne ved det tidlige udbud gav tilbud på et projektforslag, der var alt for ufærdigt. Derudover var der problemer med overtrædelse af den økonomiske ramme som følge af problemstillinger med økonomistyringen. I alt endte det med en økonomisk overskridelse på 15% som bl.a. førte en fyring af Christian Nissen, DR s generaldirektør, med sig. Han var blevet beskyldt, bag bestyrelsesformandens ryg, at have bedt kulturministeren om en låneforhøjelse på 300 mio. kr. Denne overtrædelse var uheldig taget i betragtning af de store ambitioner, der havde været mht. at overholde rammerne (man havde endda ansat en projektleder til formålet samt for at sikre en endnu stærkere bygherreorganisation). Der var mange årsager til den økonomiske overskridelse, men Segment 4 (med Koncertsalen) har 9

10 været en af de største årsager. Herunder kan bl.a. nævnes byggeudvalgets store del af ansvaret, da ambitionerne for koncertsalen flere gange er blevet hævet under processen. En afgørende faktor for overskridelsen er valget af Jean Nouvels forslag til trods for kendskabet til de økonomiske risici, der var mht. at kunne overholde budgettet. Der var som sagt mange direkte og indirekte advarsler fra forskellige aktører. Man havde godt nok foretaget risikovurderinger som sagde, at der ved en stærk projektstyring ville være gode muligheder for at holde projektet inden for budgetrammen, men det viste sig dog, at det udbudte projekt var fejlbehæftet og på en række områder underdimensioneret. Dette skabte en langvarig konflikt med råhusentreprenøren både mht. tidsplan og økonomi. Derudover har de vindende arkitektprojekter gennemgående ligget over DR s budget, således at overholdelsen af budgettet blev mere bygherrens end arkitektens problem. I arkitektkonkurrencerne ønskede arkitekterne spektakulær arkitektur til DR Byens udformning og så derfor stort på de økonomiske rammer. Ligesom valget i at bruge en international stjernearkitekt, der i særlig grad valgte at se stort på økonomien, hvorfor det blev næsten umuligt at holde styr på økonomien. I segment 1 måtte man eksempelvis skære og fik en forsinkelse på 3 mdr. Man lavede en fejlbehandling af segment 1 ved først at vurdere segmentets økonomi positivt da licitationen var under budgettet, som førte til tilkøb, der ellers var sparet væk, hvorefter der så senere viste sig at være problemer og meromkostninger i detailprojekteringen. Pga. forsinkelserne i Segment 1 fik DR lavet en ordning med fleksibel udflytning fra de gamle lokaler. Konsekvensen heraf var, at DR skulle betale husleje i længere tid fra den gamle bygning. DR Byens hurtige projektgennemførelse var også med til at gøre styringen af økonomien vanskeligere. Entrepriserne blev udbudt løbende og byggearbejdet igangsat så tidligt som muligt, så man ikke havde et tidspunkt, hvor man kunne tage stilling til projektets samlede økonomi på grundlag af alle tilbud og dermed få et samlet overblik. Økonomiske problemer og overskridelser skabte ligeledes spekulation omkring hvorvidt, der overhovedet ville blive råd til at projektere billeder på den blå skærm rundt om koncerthuset. Endeligt endte der også med at opstå problemer med at overholde tidsplanen, da man valgte at nedprioritere at overholde tidsplanen ved segment 4 for at begrænse økonomiske ekstrakrav. Segment 4 endte i alt med at blive ca. 1 år forsinket. I forbindelse med at arbejde med værdibaseret strategier kan en af problemstillingerne herved være, at værdier ændrer sig over tid. Dette var fx tilfældet med Koncertsalen. Afslutning I dag laves der fortsat mange prestigeprojekter, som alle er med til at danne mere viden og indsigt i byggeriet kompleksiteter. Og fordi sådanne projekter som sagt altid er enestående, kan man ikke lære af det, hvordan tingene skal og bør gøres i fremtiden. Men de rummer indsigter, der på forskellig vis kan inspirere til og skabe grobund for eksperimenter med byggeriets praksisser og forhåbentlig gøre processerne herunder mere effektive. Af aktuelle eksempler på prestige-projekter kan nævnes: De mange kontordomiciler, der bygges i dag, hvor der er store krav i forhold til tekniske og komfortmæssige kvaliteter kombineret med et flot design. 10

11 Havneudvidelsen i Aarhus, hvor både Multimediehuset, Navitas, Lighthouse, Isbjerget m.fl. alle er prestige-projekter, der ønsker at efterleve nye krav til teknik og funktion Hospitalsbyggerierne rundt om i Danmark, hvor man ligeledes via nytænkning og innovation ønsker at skabe en helt ny og effektiv måde at drive hospitaler på For yderligere information om DR Byen og produktioner i midlertidige organisationer kan henvises til: Ejendomsstrategier og bygningsværdier, (Per Anker Jensen, 2006) Hvad kan vi lære af DR Byen, (Per Anker Jensen, 2006) DR Byen bag facaden, (Dynamo, 2007) Hvem rammer DR s meteor? (Ingeniøren, 2008) Projektledelse i løskoblede systemer (Christensen S. og Kreiner K., 1991) Eksempler på diskussionsspørgsmål: Projektledelse: Oprids alle de faktorer, der er med til at gøre dette projekt særligt komplekst? Hvilke modstridigheder gør, at der opstår konflikter? Hvilke dilemmaer er der og hvordan kan de være med til at skabe problemstillingerne? Hvordan kunne ledelsen have grebet tingene anderledes an for at mindske problemstillinger? Hvad er fordele / ulemper ved de valgte samarbejdsformer? Hvilke fordele / ulemper er der ved den midlertidige organisationsopbygning? Hvilken betydning har den kaos der har været på det organisatoriske niveau med skiftende strukturer og strategier? Hvad har organisationsændringerne undervejs betydet? Evt. positive / negative ting? Hvilke fordele / ulemper er der ved måden hvorpå man har valgt at udbyde konkurrencerne? Hvad er fordele/ulemper ved at anvende arkitektkonkurrencer generelt? Diskutér betydningen af brugen af en stjerne-arkitekt fordele/ulemper? Hvilke problemstillinger kan der være, som er forårsaget af manglende erfaringer med flere af punkterne i dette Forsøgsbyggeri, som måske kunne være undgået, hvis man havde haft større kendskab? Fx i forhold til den erfaring vi har i dag? Fordele / ulemper ved partnering og trimmet byggeri? Ingeniørarbejdsformen: Nævn alle de faktorer som I tror, har haft indflydelse på budgetoverskridelserne? Hvordan kan en hurtig projektgennemførelse medføre en vanskeligere økonomistyring? 11

12 Bilag 1 Oversigt over forløbet med byggeriet af DR-byen I oprids ser forhandlingerne mellem DR og regeringen, under hele forløbet, således ud: 1997: Første kontakter mellem DR s direktion og regeringen om at flytte DR til Ørestaden. 1998: I maj lufter Christian Nissen, DR s generelsekretær, offentligt tanken om at flytte hele DR til Ørestaden. Fra begyndelsen af juli går DR's bestyrelsesformand, socialdemokraten Finn Aaberg, seriøst med i Ørestadsplanen. Københavns Kommune og finansminister Mogens Lykketoft, S, orienteres. I sep. fortæller Nissen bestyrelsen, at DR er gået med i et udvalg under erhvervsministeren, der blandt andet ser på om DR kan placeres i Ørestaden. Han beder ikke om bestyrelsens mandat til at deltage i arbejdet. 1999: 22. marts giver regeringen grønt lys for en lånegaranti, selvom DR's bestyrelse ikke har bedt om det. 11. maj beslutter bestyrelsen at satse på Ørestaden og beder senere om en lånegaranti. Lykketoft kæmper en stor kamp for at få DR til Ørestaden. Desuden går salget af grunde i Ørestaden trægt, og der skal derfor store byggerier i gang på Amager for at løbe salget i gang. Bestyrelsesformanden, Finn Aaberg, som er stor musikentusiast, kæmper for at koncertsalen skal være endnu større, end de første tanker, og af internationalt format. I juni kommer lånegarantien op i finansudvalget. Frank Aaen, Enhedslisten, er sammen med højrefløjen kritisk overfor projektet. Lykketoft truer ham med at Enhedslisten kan miste udvalgsposter. Ligeledes stemmer kulturministeren imod. 2000: I foråret stemmer fire af DR-bestyrelsens 11 medlemmer imod projektet, der dog fortsætter. I september vinder arkitekterne Vilhelm Lauritzen DR-byens helhedsplan og segment 1. Carl Bro vinder rådgiveropgaven med et tilbud, der ifølge DTU forskeren Per Anker Jensen minder om prisdumpning. Skurbyen ved byggeriet åbner. 2001: I oktober ansættes Kjeld Boye-Møller som projektdirektør. Han er en del af bygherreorganisationen. De første partnering-strategier tager form. 2002: I marts vinder den franske arkitekt, Jean Nouvel, konkurrencen om koncertsalen. Det engelsk/amerikanske ingeniørfirma Terrel er hans rådgiver. I maj undersøges jordbunden. 2003: I foråret begynder MT Højgaard på koncerthusets fundament. 12

13 I sommeren 2003 opdager DR og MT Højgaard, at der er fejl i beregningerne fra Terrell, og Niras overtager Terrels opgaver. 2004: I forsommeren opdager man, at koncertsalen bliver bygget ovenpå en kløft i kridtlaget. Det giver ekstra omkostninger til fundering. I oktober bliver Christian Nissen, generaldirektør, fyret af DR's bestyrelse fordi han havde gået bag bestyrelsesformand Jørgen Kleener s (V.) ryg og havde bedt om kulturminister om en lånegarantiforhøjelse på 300 mio. kr. Kort efter går bestyrelsesformand Jørgen Kleener af. I december opdages det, at bubbledæk i nyhedshuset er fejldimensionerede. 2006: Efter fyringen af Christian Nissen havde bestyrelsen stadigvæk tillid til byggeledelsen, men den 7. september må DR's økonomidirektør Bent Fjord stoppe øjeblikkeligt, da budgettet er overskredet med 630 mio. kr. Kulturminister Brian Mikkelsen,K, beder bestyrelsen om en redegørelse. I september går Rigsrevisionen i gang med en ny undersøgelse af DR Byens økonomi. I december fyres Kjeld Boye-Møller. 14. dec. stopper Rigsrevisionen sin undersøgelse efter beskyldninger om inhabilitet. 2007: 8. feb. bliver folketingspartierne enige om et kommissorium for en revisorundersøgelse af DR, der skal være færdig til nytår. I december erkender KPMG, der vandt undersøgelsen, at de ikke kan blive færdige til tiden. En af grundene er, at fire tidligere DR-ansatte ikke vil udtale sig til undersøgelsen. I stedet skal gamle s genskabes. Undersøgelsen skal være klar i marts. 2008: Kulturministeriet regner i marts med, at undersøgelsen er klar sidst på foråret. (Kilde: Inspiration fra Hvem rammer DR s meteor? (Ingeniøren, 2008) ) 13

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006

Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006 Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 226 Offentligt Bilag 1 25.9.2006 Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006 DR Byens ledelse har foretaget en gennemgang af projektet og estimerer i en slutprognose,

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

Revisionsprotokollat. Revisionsprotokollat af 8. december 2006 vedrørende budgetundersøgelse af DR Byen. Rigsrevisionen

Revisionsprotokollat. Revisionsprotokollat af 8. december 2006 vedrørende budgetundersøgelse af DR Byen. Rigsrevisionen Revisionsprotokollat DR Revisionsprotokollat af 8. december 2006 vedrørende budgetundersøgelse af DR Byen Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Indledning... 274 II. Undersøgelsens formål, metode

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en. bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S

Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en. bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en 1 bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S 2 Tak for invitationen, min agenda vil være: Mine erfaringer

Læs mere

DR Byen 2010 - fra tegnebræt til multimedieby

DR Byen 2010 - fra tegnebræt til multimedieby DR Byen 2010 - fra tegnebræt til multimedieby Byens Netværk 03.03.10. og 06.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen De seneste 5 år har Byens Netværk besøgt DR Byen i Ørestad 3 gange. Vi har fulgt det

Læs mere

Partnering - erfaringer og fremtid

Partnering - erfaringer og fremtid Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk 1 Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus 2 mth.dk Indledning Hvordan ville MT Højgaard håndtere byggepladslogistikken på Kolding Sygehus

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. maj 2006 RN A404/06

RIGSREVISIONEN København, den 30. maj 2006 RN A404/06 RIGSREVISIONEN København, den 30. maj 2006 RN A404/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om grænsedragningen mellem byggeriet i Ørestad og DR s andre aktiviteter 1. På baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE. Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter

METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE. Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter STRAM STYRING I EN ÅBEN PROCES Fokuseret og effektiv proces - gennemsigtig - dokumenterende - argumenterende

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter August 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Bygherreforeningens Kvalitets- og Procesudvalg lagde på dette medlemsmøde op til debat om bygherrens rolle og kompetencer og

Læs mere

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Ejendomsstrategier og porteføljestyring Ejendomsstrategier og porteføljestyring Per Anker Jensen Professor 31. marts 2014 Hvad er en strategi? Strategos - hærleder? Strategi er et spørgsmål om at vinde krigen og overleve! Niveauer i tilpasning

Læs mere

Musikkens Hus i Nordjylland. Anvendelse af Lean Construction. Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 20 JUNI 2012 MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND

Musikkens Hus i Nordjylland. Anvendelse af Lean Construction. Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 20 JUNI 2012 MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND Musikkens Hus i Nordjylland Anvendelse af Lean Construction Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 1 Agenda Historikken Visionen Organisationen Udførelsen Akustikken Tidsplanlægning Opsamling 2 Historikken

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Partnering og kompetencer

Partnering og kompetencer Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S

TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni 2010 Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S 1 Udfordring Kompetence 2 En perfekt verden er netop perfekt, fordi den ikke er perfekt. Derfor giver det mening at

Læs mere

Børnehuset Bøgen. Integreret institution for godt 100 børn CASE

Børnehuset Bøgen. Integreret institution for godt 100 børn CASE CASE Integreret institution for godt 100 børn LOKATION:, Snekkersten, Danmark. Arkitekt/ totalrådgivning: Arkitektfirmaet 2r arkitekter. i Snekkersten nord for København er et arkitektonisk nytænkende

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 J.nr.: 8915877 BOP PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 INDHOLD 1. FORMÅL OG INDLEDNING 2 2. HVAD ER OPGAVEN? KRAV OG ØNSKER. 2 3. ORGANISERING AF RENOVERINGSOPGAVEN. 4

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer:

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: PORTEFØLJER Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: Portefølje 1 (BUF 1 ): Udvidelse, ombygning, renovering og helhedsrenovering af eksisterende skoler. Kapacitetsbehov

Læs mere

Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1.

Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1. Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1. Disposition: A. Erfaringer indtil nu. (13 minutter) B. Retningen på udviklingsprocessen

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv

Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv Hans Peter Svendler Direktør Lean Construction DK årsmøde 2014 Bygherren skal mere på banen! 3 faser i mit indlæg: En case: Den Blå Planet - og

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE

INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE Dagsorden Resultater fra forprojekt Hovedprojektet: Formål og organisering Delprojekt 1: Fokusområder og observationer Forprojektet FM begrebet Hvad er

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 2. december 2008 Anlægsbevilling til indledende arbejder i forbindelse med opførelse af kommunalt bofællesskab til

Læs mere

Erfaringer fra 5 store byggeprojekter i

Erfaringer fra 5 store byggeprojekter i DFFU og DDSFB, 11. november 2015 Erfaringer fra 5 store byggeprojekter i Region Syddanmark Karin Martinsen, chefjurist BYG INDHOLD 1) De omfattede sygehusprojekter 2) Nogle overordnede forudsætninger 3)

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget Til Orientering Kopi til Udvidelse af Filmby 3 Aarhus KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Resume I forbindelse med vedtagelsen af budget

Læs mere

Hvad kan man få ud af at stille de rigtige kravspecifikationer?

Hvad kan man få ud af at stille de rigtige kravspecifikationer? Oplægsholdere John Andresen Direktør Bo Jørgensen CTS-ingeniør INGENIØR NE Hvordan foregik det for 10-15 år siden Funktionsudbud Ingen krav til hvordan anlægget skulle virke. Fag entrepriser CTS entreprenør

Læs mere

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv NNS 01. mar. 13 Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Min baggrund Vi skal leve af at skabe værdi for andre Tillid Ny Nordisk Skole 2 Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012 Pressemeddelelse Den 12. oktober 2012 Aarhus Kommune Dokk1 Husets navn er Dokk1 Dokk1. Det er navnet for det nye Hovedbibliotek og Borgerservice, som Aarhus Kommune sammen med Realdania er i fuld gang

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1. Procedurer for udbud og valg af rådgiver 2 1.1 Lovgivning 2 1.2 Rådgivningsydelser 2 1.2.1 Bygherrerådgivning 2 1.2.2 Projektering 3 1.2.3 Valg

Læs mere

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Ny Retspsykiatri Sct. Hans Region Hovedstadens Psykiatri Mogens Hedegaard Andersen 1 Region Hovedstadens Psykiatri Mogens Hedegaard Andersen 2 Visioner for kvalitetsfondsprojektet på Sct. Hans Øge antallet af lukkede retspsykiatriske

Læs mere

I kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger:

I kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger: Notat Århus Kommune MULTIMEDIEHUS BYRÅDSINDSTILLING 2006 Procesbeskrivelse inkl. tids- og aktivitetsplan 15. august 2006 1. Ønsker til processen Århus Kommune har en række ønsker i forhold til den proces,

Læs mere

Møde om renovering. v/erik Vibe Pedersen 11-01-2016

Møde om renovering. v/erik Vibe Pedersen 11-01-2016 Møde om renovering Renovering kræver fokus på eksisterende forhold, planlægning og en fleksibel og effektiv produktion. Samarbejde og Lean er helt nødvendigt og har stor indflydelse på trivsel, arbejdsmiljø

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Nye samarbejdsformer partnering

Nye samarbejdsformer partnering Nye samarbejdsformer partnering Af Knud Erik Busk, projektchef i DR og formand for Bygherreforeningen i Danmark Artikler fra HFB 30 2003 Baggrund Partnering har været anvendt i USA gennem de seneste 20

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

BENT LORENZEN BYGNINGSCHEF

BENT LORENZEN BYGNINGSCHEF BYGNINGSCHEF 1 Program Visionen Emdrup Planen Byggeproces Vores bidrag 2 Visionen Miljøerne på Risø får mulighed for at etablere uddannelser Forsknings- og uddannelsessamarbejder med øvrige universiteter

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle UDFORDRINGEN Hvordan får vi gjort en uhåndgribelig idé eller et behov hos en kunde til noget meget håndgribeligt, der på alle måder tilfredsstiller og gerne overgår de behov og forventninger kunden har?

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

Nordic Challenge Prize

Nordic Challenge Prize Nordic Challenge Prize - en mulig vej til de nordiske velfærdsmarkeder Gunhild Sander Garsdal Projektchef, Væksthus Hovedstadsregionen August 2014 Fælles Nordisk indsat på velfærdsområdet Nordisk Innovation

Læs mere