Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. Kunstprojekt i skoven 1,1 Paraplyen 1,2 D til og med d ,3 Alle børn og voksne i skolegruppen. 1,4 Kunstprojekt i skoven-land art. 1,5 5-6 år 2.1: Vi vil arbejde med kunst for at styrke børnenes kreativitet, fantasi og styrke deres viden inden for geometriske former og hvordan vi kan arbejde med dem. Dette vil vi gøre igennem, leg, udforskning af forskellige materialer altså land art. Forløbet laves i forbindelse med, at vi bliver udflytterbørnehave i skoven. I udgangen af dette projekt vil vi fremvise børnenes kunstprojekter for forældrene til vores forældrekaffe. Dette bliver forældrene informeret om til vores forældremøde i marts ,2 Vi har igennem vores data fra T1 og T2 fået indblik i børnenes viden om geometriske figurer. Vi kan se at de 5-6 årige børn har brug for, at blive styrket i deres kendskab til geometriske former. 2,3 Børnene skal blive bedre til at benævne de forskellige figurer. Det skal leges ind igennem skulpturdannelse, stenspiraller, collage med naturmaterialer mm. Herudover skal børnene præsenteres for nye aktiviteter i naturen. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3,1 Kulturelle udtryksformer og værdier. Natur og naturfænomener. Sproglig udvikling. Side 1 af 6

2 Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 3,2 Kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene bliver igennem vores tid i dette projekt præsenteret for forskellige former for land art. De kan se hvordan andre før dem har valgt, at bruge naturen til at skabe kunst. Her vil de kunne danne sig nogle ideer om hvad de ønsker at arbejde med og hvilken tilgang de kan have til det. De vil blive præsenteret for navnene på de stilarter der eksempelvis kunne arbejdes med. Hermed får børnene en viden om de forskellige kunstarter der findes i arbejde med land art. De lærer at forme og danne et produkt ud fra egne kompetencer og deres fri fantasi. Natur og naturfænomener. Børnene skal lære hvordan man igennem de ting vi finder, ser og leger med i naturen kan skabe kunst. Hvordan de smukke ting vi ser kan blive til et smukt maleri, en kollage eller noget helt tredje. De skal opleve hvordan man med genbrugsmaterialer kan bygge, opstille eller omforme til kunst. Børnene skal se, føle og dufte naturen og gennem den og deres tilgang til den, skal de skabe kunst. Sproglig udvikling. Vi vil hele projektet være opmærksomme på at udvikle og styrke børnenes begrebsverden. Hjælpe dem ved, at benævne de materialer og former vi møder. Herigennem vil de blive styrket i deres sprog og deres viden om de forskellige former. Vi vil hermed også arbejde med størrelsessortering og farveopdeling. På denne måde vil vi støtte op om de børn som endnu ikke har fået dette på plads. Alsidig personlig udvikling. Igennem dette projekt er målet, at børnene får flyttet deres tro på deres egen kunnen. At de tør, at lade deres fantasi komme til udtryk i et produkt. Der er ingen grænser for hvad deres færdige produkt skal være. Her kræver Side 2 af 6

3 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. det af børnene, at de tør, at kaste sig ud i at skabe kunst, ud fra deres egene tanker og ideer. Det kan for nogle børn være en meget abstrakt måde at arbejde på og her har de brug for en voksen til at guide dem. 4,1 Vi har en børnegruppe som er meget begejstrede for, at skabe kunst ud fra de materialer der bliver stillet til rådighed. De har dog for det meste en ramme de følger, når de er kreative. De kan godt lide at lave mønstre, når de laver perleplader. At lege med farverne på pladen så de danner regnbue mønstre og lignende. De kan godt lide at male og tegne, men trives bedst med at have et mål med hvad kunsten skal ligne i slutningen. Samtidig har vi nogle børn som finder det meget grænseoverskridende hvis deres færdige billede ikke ser ud som de havde ønsket eller forestillet sig. Her bliver det særlig spændende, at se hvordan de kommer til at arbejde med vores land art projekt. 4,2 Kontekstperspektivet og Aktørperspektivet Det er vores ansvar at sørge for at alle børn er trygge ved projektet og informerede om hvad der skal ske. Vi skal sørge for at alle får den støtte og vejledning de har brug for, så alle udføre deres opgave- laver et stykke kunst. De skal have ro, anerkendelse og ros så de udvikle sig og har en tro på at deres kompetencer er tilstrækkelige. Individperspektivet Vi har nogle børn som finder det meget grænseoverskridende hvis deres færdige billede ikke ser ud, som de havde ønsket eller forestillet sig. Disse børn vil blive udfordret. De skal støttes i at tro på at de kan skabe noget godt. De skal forberedes og have ideer til hvilke retning de kan gå. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i 5,1 Børnene er dem som udfører selve projektet. Det er dem selv der vælger hvilken form for kunst de vil lave og hvilke materialer de vil Side 3 af 6

4 læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? bruge. Vi (personalet) skal kun fungere som støttende og guidende elementer. Det er derfor børnene selv som styrer hvor hen de vil med denne opgave. 5,2 Vores helt konkrete opgaver med børnene i dette projekt er at børnene skal lege med naturens materialer, former, farver og sanselige elementer. Herudfra skal de finde på noget som de kan fremstille ud af de materialer. Her vil vi guide dem og komme med forslag. Det færdige produkt, vil blive fremvist til forældre i fuld form, eller fotograferet og fremvist i billedform 6,1 Vi holder forældremøde for at informere om hvordan vi vil arbejde med dette projekt. Derudover vil vi informere forældrene om at de vil se deres barns færdige resultat til forældrekaffen. Her vil det betyde meget for de enkelte børn at deres forældre er deltagende. 6,2 Børnene bliver i starten af dette projekt indvilget i vores tanker om dette projekt og hvor vi ønsker at det skal føre hen. De vil samtidig få at vide, at dette er noget der skal være sjovt men at det også kan drille lidt. Her skal de vide at vi er der for dem og at det er helt normalt. Selv de store kunstnere skal øve sig. 7,1 Vi vil lade børnene udvikle deres kunst i den retning de ønsker og vi vil give dem alt den opbakning de har brug for. Der vil måske være nogle som har brug for mere hjælp end andre og her vil vi træde til efter behov, sådan at alle kommer ud af projektet med en følelse af at have nået deres eget mål Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? Side 4 af 6

5 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Rose Marie Eriksson- Leg med tal og former, sjove aktiviteter i naturen. Anette Prehn- Den kreative hjerne Billedeksempler fra google (land art) Skoven-i-skolen.dk 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 9,1 Når børnene kaster sig ud i opgaven og bruger deres fantasi og kreativitet, så er vi allerede nået utrolig langt. Her fra handler det om at gribe dem i nuet og bygge videre på dette. Hvis de begynder at finde på små ting i naturen og se det smukke, seje, kreative mm. Så har de opdaget at der er mange måder man kan bruge naturen og dens ressourcer på. 9,2 Louise og Lars er dem som holder øje med tegn hos børnene der viser at de er på vej mod målet. 9,3 Vi vil efter projektets udgang evaluere på forløbet og på dette aktionslæringsskema mundtligt Louise og Lars imellem. Derefter vil vi have en åben dialog med børnene om hvad der var godt, og hvad der kunne have været bedre. Disse oplysninger vil Louise skrive ned og det vil være den anden del af vores evaluering. 9,4 Børnene er alle deltagende i at nå det ønskede mål. Vi vil opfordre den til at rose hinandens gode ideer og komme med positiv feedback til hinandens kunst. 10,1+ 10,2 Igennem dialog og billeddokumentation. Der vil være fernisering til forældrekaffen i maj og til vores sommerfest i juni Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10,3 Evalueres ved forløbets udgang. Side 5 af 6

6 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 6 af 6