PL's Frøhåndbog. Navn. Blomstring. Indsamling. Frøbehandling. Kvalitet. Dansk navn ÆR (AHORN) Botanisk navn Acer pseudoplatanus
|
|
- Christina Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PL's Frøhåndbog Dansk navn ÆR (AHORN) Botanisk navn Acer pseudoplatanus Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst Kg frø/hl Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode LØN familien (Aceráceae) Insektbestøvning September-november, så sent som muligt inden frøene falder år 1-3 år 3-5 kg/træ kg kg Hvert 1-2 år Embryonal (kombineret) Blomstermængden kan ses umiddelbart før løvspring. Klimaet (insekter) vil så være afgørende for bestøvningen. Farveskift fra grøn til brun vinge og gyldent frø. Vandindhold ca. 50%. For tidligt plukket frø har dårlige overlevelsesevne og dårlig vitalitet. For tidlig plukning besværliggør rensning for grenstumper fra klaserne. Plukkes med hånden. I ældre bevoksninger anvendes lift. I hegn kan frøene plukkes fra jorden eller vogn. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Der er normalt ingen problemer med frøkvaliteten. Frøene er recalcitrante, d.v.s. de tåler ikke nedtørring under 25% vandindhold. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Eftermodning Snittest for at vurdere mængden af fulde frø. Køligt og luftigt, gerne udbredt på et gulv i et cm tykt lag. Omskovles dagligt. Frøet må ikke tørres hårdt ned. Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Rensning foregår nemmest hvis frøet er godt modent. Frøene skilles fra grene manuelt eller ved hjælp af skånsomme afvingere. Afvingning sker ikke ret ofte. Evt. afvingning skal være meget skånsom (svært p.g.a. høj vandprocent = sej vinge) og hertil bruges slaglemølle eller lignende. Termoterapi Tørring Naturlig tørring udbredt på et gulv til et vandindhold på 25-35%. Svampebehandling Kvalitet Snit-% %. Tetrazolium Ja. Røntgen Vandindhold (%)
2 Spiretest Excised embryo; Frøskallen fjernes og spiring kan vurderes efter en uge ved 20 ºC. Eller normal spireanalyse i vermiculite ved 3-5 ºC. Kan evt. efter X+2 uger overflyttes til 15 ºC. X = antal uger indtil 10% frø er spiret. Spire-% 45-80% kornsvægt g. Renheds-% 90-95%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 25-35% Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II Netsække -2 ºC ved RH på 90-95% i kølerum. Lagring.Vandindhold II Indfrysning med iskappe (25-40%). Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Netsække neddyppes i vand, drypper af for derefter at blive placeret ved -2 ºC i konventionelt kølerum I medium Langsom opfugtning, IKKE støbsætning. Spagnum/sand Fuldt opfugtede. 4 ºC. 1-4 måneder Uden medium Langsom opfugtning, IKKE støbsætning. Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II % i frugten. 4 ºC. Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning X + 2 uger. Værdien af X fås fra spiretest i laboratoriet. I kølig jord. Normalt i april til første del af maj måned. Kimplanter tåler nogen frost Såbedsforhold Sådybde 2-3 cm. 20 planter / rækkemeter ( planter / m2) Planteudbytte 1 kg frø giver normalt ca /0 planter.
3 PL's Frøhåndbog Dansk navn RØDEL Botanisk navn Alnus glutinosa Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst BIRKE familien (Betuláceae) Vindbestøvning November, så sent som muligt inden koglerne åbner sig og frøene falder år 5-7 år 0,4-0,6 hl/træ Kg frø/hl Ca. 1 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse kg Hvert 1-2 år Nej, dog måske på nyhøstet frø. Både hanner og hunner kan ses rimeligt let efter løvfald. Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode Koglerne skifter farve fra grøn til mørkebrun. Håndplukning fra stående træer, eller fra fældede ammetræer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Normalt god, men nattefrost i blomstringsperioden og skadedyr kan nedsætte udbyttet. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Snittest = gennemskæring af kogler. I ikke for store sække med luft omkring. Må gerne ligge i fri luft i 1-2 måneder før klængning. P.S. Hvis klængning starter for tidligt, lukker koglen sig kun op i en enkel spiral og det giver et meget lille frøudbytte. Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Frøhviden skal være fast og hvid. Koglerne bakkes og tørres i ovne ved kontrolleret temperatur og vandindhold. Starttemperatur ca. 20 ºC, sluttemperatur ca. 50 ºC. Tørres 2 gange med opfugtning ind i mellem. Afvingning/rensning Termoterapi Tørring Svampebehandling Kvalitet Tetrazolium Soldrensemaskine eller stigluftrensning, med seedblower, til fjernelse af tomme frø. Normalt ikke nødvendigt, da vandindholdet i frøene efter klængning er ca.6-8%. Ja, men svært, da frøene er meget små. Røntgen Vandindhold (%) Spiretest Stratifikation i 3 uger v. 2-5 ºC, derefter 2-4 uger på spirebord. (Evt. direkte på spirebord) Spire-% 30-60% kornsvægt 1-3,5 g.
4 Renheds-% 90-99%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 4-8%. Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I I lufttætte dunke. -2 ºC til -4 ºC. Er normalt ikke nødvendigt, men for at øge spirehastigheden kan følgende forbehandling gives; forbehandling ved hjælp af kontrolleret vandindhold Støbsætning i rindende vand i 1-2 døgn. Intet. Forbehandling.Vandindhold I 30-35%. Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning 5 ºC. 2-3 uger. Opfugtning Støbsætning i rindende vand i 1-2 døgn, hvis frøet ikke er forbehandlet. Snit-% 40-80%. Såtidspunkt Maj, når jorden er varm, d.v.s. når jordtemperaturen er over 15 ºC. Bejdsning Såbedsforhold planter pr. m2. Planteudbytte 1 kg giver ca /0 plant
5 PL's Frøhåndbog Dansk navn VORTEBIRK / DUNBIRK Botanisk navn Betula pendula / Betula pubescens Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst BIRKE familien (Betuláceae) Vindbestøvning Juli-primo august år 4-5 år. 0,5-10 kg/træ Kg frø/hl Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg Hvert 1-2 år Hunnerne ses tydeligt lige efter løvfald, mens hannerne først ses lige før løvspring. Raklen skifter farve fra grøn til brun. Plukkes med hånden. Raklerne ribbes af grenene, sammen med blade. Eventuelt kan hele grene afklippes. Træerne rystes og presenninger lægges under træet. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Meget små frø og mange tomme frø. Tidlig høst medfører manglende tørringstolerance. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Lettest at trykke det friske frø mellem to negle, så man kan se frøhviden. Kan ikke tåle at stå i sække natten over. Skal hældes ud i et tyndt lag (5-10 cm.) og rives igennem hver dag i starten. Bladene må ikke begynde at mugne. Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Tørring Svampebehandling Skal holdes tørt og velduftende. Når raklerne stritter og mens bladene endnu er seje, trækkes en tromle frem og tilbage over et passende lag, indtil raklerne er faldet fra hinanden. Rensning i nettromle (blade og kviste fjernes). Evt. manuel afvingning, ved at frøet nulres i en sæk. Er normalt tørre efter rensning, men har godt af at stå i åbne, ikke for hårdt stoppede sække, en uges tid. Kan tørres i hesiansække, bedst i koldtørringsanlæg. Kvalitet Snit-% 20-70%. Tetrazolium Røntgen Nej. Vandindhold (%) Spiretest Sås på vandoverflade i en petriskåle.
6 Spire-% 20-70% kornsvægt 0,1-0,3 g. Renheds-% 30-60%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 4-8% (langtidsopbevaring). 8-15% (korttidsopbevaring). Emballering I I lufttætte beholdere. Lagring.Temperatur I -3 ºC. Metode II Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Stratifikation for at øge spirehastigheden. Støbsætning i rindende vand i 1-2 døgn. Evt. langsom opfugtning over 2-3 uger, men bør da overvåges nøje da der er stor risiko for at frøet begynder at spire i utide. Sand. +2 ºC til +4 ºC. 2-4 uger. Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte Støbsætning i rindende vand i 1-2 døgn. Primo-medio maj, eller efterår, eller omkring nytår (gerne ca.-5 ºC). Frøene opblandes med sand eller vandes fast på såbeddet, der er ukrudtsfrit og velforberedt planter / m2. 1 kg frø giver ca /0 planter.
7 PL's Frøhåndbog Dansk navn BØG Botanisk navn Fagus sylvatica Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst BØGE familien (Fagáceae) Vindbestøvning. Frøfald medio september-ultimo oktober. Høst fra net fra frøfald til ca. 1. december år 4-5 år 1-10 kg/træ Kg frø/hl Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg Hvert 3-7 år Embryonal frøhvile Oldenår forekommer normalt efter et år med en varm, tør og solrig sommer. Specielt juni-juli klimaet har stor betydning. I løbet af efteråret og frem gennem vinteren kan man se at blomsterknopperne er tykke og mere runde end de spidse vegetative knopper. Blomstring finder sted i maj. Vandprocenten i frøet falder, frøet bliver brunt, skålen bliver brun og åbnes Frøene indsamles på net, der er udlagt i skovbunden. Skovbunden skal ryddes for generende opvækst inden netudlægning. En Tree shaker kan også benyttes til at ryste frøet ned på udlagte presenninger. Indsamling ved hjælp af frøsuger/renser foretages i Tyskland og Østrig; men endnu ikke brugt i Danmark. Hurtig indsamling nedsætter tabet af frø til fugle, mus og vildt. Hurtig indsamling af frø i tørt vejr giver også en god frøkvalitet Frøkvalitet generelt/specielle problemer Dårlig bestøvning, f.eks. på grund af regnvejr i blomstringsperioden giver mange golde frø. Insektangreb (snudebille). Kartoffelskimmel (Rhizoctonia solani) forekommer ofte ved sen indsamling, hvor der er høj luftfugtighed. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Snittest. Frøet skal være overfladetørt og det skal opbevares køligt. Frøet skal hurtigst muligt transporteres til klængen, hvor det tørres til lagervandindhold. Eftermodning Rensning af frø/kogler Grovrensning i skoven. Sold eller tromle til fjernelse af blade, kviste og frøskåle. Frøenes/koglernes tilstand Overfladetørre med et vandindhold på mellem 17-55%. Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Tørring Normalt ikke, men hvis man ved nedrystning har fået mange lukkede frugtskåle med, kan en let koldlufttørring få dem til at Rensning på sold / rensemaskine eller skumning i vand. Evt. mod kartoffelskimmel 1 time ved 41 ºC i varmebehandlingskar. (Dette er tyske erfaringer.) Plantørring; gennemblæsning med frisk luft på plantørringsanlæg eller ved brug af blæser med kanaler/riste. Koldtørring; tørres ved 15ºC og 50-25% RH i affugter eller
8 Svampebehandling Kvalitet Snit-% % blæser. Varighed ca. 3 døgn i tørreanlæg. Temp. under tørring må ikke overstige 20ºC. Normalt ingen; men evt. termoterapi eller godkendt middel mod Kartoffelskimmel Tetrazolium Ja, på 100 frø. Røntgen Vandindhold (%) Spiretest Frø sås i vermiculite og placeres ved 4 ºC. X-faktor; antal uger indtil 10% af levende frø er spiret. Spire-% 60-90% 1000 kornsvægt g Renheds-% % Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 7-9%. Emballering I Lagring.Temperatur I I lufttætte containere eller kraftige plasttikposer. -3 ºC til -8 ºC. Metode II Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I 15-20% (een vinter) I sække. -5 ºC til +10 ºC. Kontrolleret vandindhold Opfugtning I Overbrusning + omskovling. Evt. skånsom støbsætning 1-2 timer ad gangen. Medium I Uden medium, på bakker. Forbehandling.Vandindhold I 30-32% (28-35%). Forbehandling.Temperatur I åbne sig. +2 ºC til +4 ºC. Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II X + 2 uger. (X-faktoren er beregnet i laboratoriet, se under frøkvalitet). Derefter kan frøet opbevares ved -2 ºC. Frøet kan fugtes op lige inden udsåning. Fuldt vandindhold Medium II Spagnum/sand. Forbehandling.Vandindhold II Fuldt opfugtet (ca. 50%). Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte +2 ºC til +4 ºC. Ca. 12 uger (indtil 10% er spiret). Derefter nedfryses frøet til-2 ºC, indtil det skal udsås Medio april Helst 10 cm højbede, beskyt mod fugle; duer Ca planter pr. Kg
9 PL's Frøhåndbog Dansk navn ASK Botanisk navn Fraxinus exelsior Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst OLIVEN familien (Oleáceae) Vindbestøvning. Grøn høst medio september, kan ikke opbevares. Brun høst medio oktober-november år (3-5 år) Forventet høst Kg frø/hl Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse kg Hvert 2-3 år Kim uudviklet, kombineret frøhvile. Blomstermængden kan ses i maj umiddelbart før løvspring. Vejret vil så være afgørende for bestøvningen. Modenhedskriterier Brune frø med vandindhold mellem 25 og 30%..Kim ca. 50% udviklet. Pas på sorte frø. De er ikke spiredygtige og de vil for det meste være faldet af inden høst. Indsamling Indsamlingsmetode Plukkes med hånden. Tree shaker kan benyttes, men kun når frøet er tæt ved at falde. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Små uudviklede frø kan forekomme. Frøet har en lille kim, der skal færdigudvikles under varmestratificering (se forbehandling). Larveangreb (møl) kan forekomme. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Snittest. Vurdering af kimens udvikling. Bredt ud på gulv i cm. tykt lag. Skal vendes hyppigt. Eftermodning Rensning af frø/kogler Grenstumper og kviste kan fjernes med håndkraft. Frøenes/koglernes tilstand Overfladetørre, vandindhold ca. 20%. Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Normalt ingen. Evt. kan klaser og vinger adskilles fra frøet med slaglemøller eller specielle afvingere. Tørring Koldtørring; Tørret ved 15 ºC og 15% RH, i affugter / køleanlæg i ca. 2-3 dage. Varmet luft ºC, ved varmeblæser i ca. 3 dage. Svampebehandling Kvalitet Snit-% % Tetrazolium Røntgen Ja, på 100 frø Vandindhold (%)
10 Spiretest Frø sås i vermiculite / sand. Placeres 16 uger ved 20 ºC + 16 uger ved 3 ºC. Derefter spiring ved 3 ºC / 20 ºC nat / dag. Spire-% 60-65% 1000 kornsvægt 50-80g Renheds-% 85-95% Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 7-8%. Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II I lufttætte containere eller plastikposer (dog ikke ved grøn høst). -4 ºC. Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Uden medium. Støbsætning i 2 døgn i rindende vand. Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning 55-60%. Dette niveau vandindhold muliggør ophævelse af spirehvile, uden utidig spiring. 15 ºC i uger, indtil kimen måler ca. 75% af frøhvidens længde. Herefter 3 ºC i 16 uger. Med medium Perlite (spagnum / sand). Fuldt opfugtede. 15 ºC i uger, indtil kimen måler ca. 75% af frøhvidens længde. Herefter 3 ºC i 16 uger. Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte Primo-medio april. Jordtemperaturen må helst ikke være over 15 ºC Ca. 30 planter pr. rækkemeter. 1 kg rent frø giver ca /0 planter.
11 PL's Frøhåndbog Dansk navn FUGLEKIRSEBÆR Botanisk navn Prunus avium Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst Kg frø/hl Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode STENFRUGT familien (Amygdaláceae) Insektbestøvning Primo juli-primo august. 7-8 år 3-5 år Ca. 2 kg. ( sten). Kan i gode år være meget højere. Hvert 1-2 år. hvile. Kombineret; Både frøskalshvile og embryonal Allerede om efteråret kan blomsterknopper ses tydeligt. Kimen skal udfylde testa helt. Farveskift i frugtkød, blødt frugtkød, bærret slipper stilken. Håndplukning. Træryster, presenninger på jorden. Naturligt fald på net; dog kan bærrene måske tørre for meget. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Tomme frø (befrugtningsinkompatibilitet). Uudviklede kim, insektangreb, ringpletvirus (pollenoverført, se på træerne). Store stæreflokke kan tømme et stykke på få timer. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Eftermodning Snittest. På trådrammer, køligt og luftigt. Evt. gennemskylles med vand for at fjerne frugtsaft. Undgå gæring. Vigtigt at bærrene hurtigt renses. Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Obs. Frugtkødet skal fjernes hurtigst muligt. Afpulpning med frøvasker, Dydvig separator (frugtkød og tomme frø skummes fra), Hammermølle. Termoterapi Tørring Tørres i koldtørringsanlægget ved 15 ºC og 15% RH. Vandindhold skal ned på 6-8%. (3-6 dage). Svampebehandling Kun ved kraftige svampeangreb. Kvalitet Snit-% % Tetrazolium Røntgen Ja, 100 frø. Kimudvikling og insektangreb. Vandindhold (%) Spiretest Frø sås i vermiculite. Vekselbehandling 3 varme og 3 kolde perioder.(se under forbehandling ved kontrolleret vandindhold). Under den sidste kolde periode spirer frøene. Spire-% 30-90%
12 1000 kornsvægt g Renheds-% % Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 8-10% ved korttidsopbevaring; 6-8% ved langtidsopbevaring. Emballering I I lufttætte containere eller kraftige plastikposer. Lagring.Temperatur I -1 ºC til -5 ºC. Metode II Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Fuldt vandindhold. Støbsætning i rindende vand i 2 døgn Perlite + spagnum (21). 1/3 medium + 2/3 frø. Fuldt opfugtet. 20 ºC i 16 uger + 3 ºC i uger. Kontrolleret vandindhold Uden medium %. (hele stenen). 20 ºC i 2 uger + 3 ºC i 6 uger + 25 ºC i 2 uger + 3 ºC i 4 uger +25 ºC i 2 uger +3 ºC i uger. Støbsætning i rindende vand i 2 døgn. Primo april, max. 20 ºC (dagtemperatur). Fare for frostskade. Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte Evt. med godkendt bejdsemiddel. Sådybde 2 cm. Ca. 25 planter pr. rækkemeter. Agrylnet P17 til dækning mod frost. Efterårssåning giver meget varierende resultat. 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
13 PL's Frøhåndbog Dansk navn STILKEG OG VINTEREG Botanisk navn Quercus robur og Quercus petraea Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst BØGE familien (Fagáceae) Vindbestøvning. Frøfald medio oktober til primo november (Norge ultimo september). Høst fra net fra frøfald til ca. 1. november. I bevoksning år, fritstående år 1-2 år kg/træ Kg frø/hl Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg Robur hvert 2-5 år / petraea hvert 5-7 år Ingen Et fingerpeg for en god blomstring, og senere måske en god høst, er hvis træet står med et låddent udseende umiddelbart før løvspring. Hannerne ses som tråde og hunnerne ses på små stive stilke, men de er svære at se. Agernene udvikles langsomt i løbet af sommeren og først i løbet af august bliver de så store at de kan ses vha. kikkert. Frøskallen skifter farve fra grøn til brun. Agernene falder (vandindhold ca. 50%). Opsamles regelmæssigt fra skovbunden med hånden i tørt vejr. Det er vigtigt at fjerne frøene så hurtigt som muligt fra skovbunden. Kan også samles på udbredte net, som bøg. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Egens knoldbægersvamp (Ciboria batchiana) angriber en stor del af frøene specielt i fugtige indsamlingsperioder. Agern er recalcitrante frø og tåler således ikke nedtørring til under 35-40% vandindhold. Egeviklere (målere) kan skade blomsterne. Et kraftigt angreb af egeviklere kan fuldstændigt ødelægge en ellers god blomstring. Der kræves godt vejr både under bestøvning, befrugtning og frøudvikling for at give en god høst. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Snittest. Vandindhold, som helst skal ligge på min 40% vand. Tørt og køligt, i cm tykt lag på gulv. Skal omskovles hyppigt. Kan også opbevares i netsække på plantørreanlæg eller lignende, men må ikke tørre ud. Kan også opbevares i netsække på løst pakket palle med hullet plastikpose over (-2 ºC). Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Vandindhold mellem 40-50%. Vandindholdet må ikke komme under 40%, da det medfører alvorligt fald i spireprocenten. Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Skumning i skummekar, hvor tomme og insektskadede frø flyder. Gode frø synker. Angreb af knoldbægersvampen kan bekæmpes med termoterapi. Der foretages følgende behandling; 2 ½ time ved 41 ºC i varmebehandlingskar.
14 Tørring Overfladetørring på gulv, i netbakker eller på netbånd. Svampebehandling Evt. med godkendt bejdsemiddel. Kvalitet Snit-% % Tetrazolium Nej. Røntgen Vandindhold (%) Spiretest Under hele behandlingen. (40%-60% ved høst, ca % og overfladetørt på lager) Frø sås i papirruller. 1/3 af frøet fjernes distalt, frøskal fjernes. I filtrerpapir 3 uger ved 4 ºC, derefter på spirebord i 3-5 uger Spire-% 50-90% 1000 kornsvægt g Renheds-% % Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 40-50%. Emballering I Lagring.Temperatur I I åbne kasser. -1 ºC til -2 ºC. RH ca. 95% i kølerum. Metode II Lagring.Vandindhold II > 40%. Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I I netsække og i kule. Fra 0 ºC til 4 ºC. for at forbedre spirehastigheden efter udsåning. 24 timer i støb. 24 timer i hvile. Genm. 3 gange Uden medium. Forbehandling.Vandindhold I > 50%. Forbehandling.Temperatur I Varighed I 4 ºC. 3-4 uger. Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Opfugtning kan enten ske som støbsætning i 1-2 døgn i rindende vand, eller som langsom opfugtning over 3-4 uger. Der kan også sås direkte uden opfugtning. Ultimo marts-maj (evt. efterårssåning). Ved efterårssåning er der risiko for frostskader på frøene i jorden. Ja, hvis der er risiko for svampeangreb. Såbedsforhold Sådybde 5 cm, i let og luftig jord. Fra planter/rækkemeter. Planteudbytte 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
15 PL's Frøhåndbog Dansk navn ALM. ÆDELGRAN Botanisk navn Abies alba Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst GRAN familien (Pináceae) Vindbestøvning September-oktober år 3-5 år 0,1-1,0 hl/træ Kg frø/hl 3,0-5,0 Frømængde/ha Høst hyppighed kg Hvert 2-3 år Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode Ja Et år før plukning ses hunner tydeligt som meget store knopper på oversiden af grenene, især i de øverste grenkranse. Klatring i stående træer eller ved hjælp af lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Sen nattefrost kan give svidning af blomsterne og dermed dårlig bestøvning, hvilket nedsætter frøudbyttet. Angreb af Megastigmus kan forekomme. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Gennemskæring bør altid foretages, før egentlig plukning startes. I sække på skovbunden, således at der altid er luft omkring den enkelte sæk. Normalt ikke, men er der mange kviste med nåle, er det fornuftigt at fjerne disse. Skal eftermodnes, helst på plantørreanlæg, men i hvert fald med så megen luft at svampeangreb forhindres eller holdes på et minimum. Sker i kogleknuseren når koglerne er så tørre at de let falder fra hinanden. Kontrolleres ved at tage fat i bund og top af koglen og dreje. Når alle kogleskæl kan bevæge sig frit, er koglen klar til klængning. Når frø med vinger er renset fra kogleskæl og stappe, afvinges de forsigtigt i langsomt kørende tromle (frø mod frø). Køretid ca. 4 timer. Når man har frø med vinger stående i sække skal man passe på at de ikke tager varme. Efter afvingning lægges frøet til tørring 1-2 dage på trægulv inden rensning. Rensning (rensemaskine og kastesorterer) foretages når frøet er så tørt at det løber let, og sker oftest ad flere gange. Termoterapi Tørring Svampebehandling Yderligere tørring skal ske uden brug af kunstig varme. Hvis man bruger kunstig varme, skifter frøhviden udseende og spireprocenten falder drastisk. Tørring kan ske i tørreovn ved ºC. Frøet er sækketørt ved 14-16% vandindhold. Ingen
16 Kvalitet Snit-% Normalt 60-80% Tetrazolium Vil oftest ligge 5% under snitprocenten. Røntgen Vandindhold (%) Spiretest Stratifikation 6 uger v. 2-5 ºC, derefter 3-4 uger på spirebord. Spire-% 40-60% kornsvægt g Renheds-% 90-95% Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II 10-12%. Ved tørring til under 10% vandindhold falder spireevnen i frøet. I dunke ved langtidsopbevaring eller svære plastsække ved opbevaring i op til 2 år. -4 ºC. Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Kontrolleret vandindhold Ja, indtil ca. 35% vandindhold. Man bør undgå hårdhændet behandling af frøet. Medium I Intet Forbehandling.Vandindhold I 30 til 35% Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II +2 ºC til +4 ºC. 4-6 uger Fuldt vandindhold Støbsætning i rindende vand i 1-2 døgn. Man bør undgå hårdhændet behandling af frøet. Medium II Intet. Forbehandling.Vandindhold II Fuldt imbiberet ca. 45%. Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt +2 ºC til +4 ºC. 4-6 uger Sås om foråret eller sjældent sent efterår (uden forbehandling). Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte Bredsås til omprikling (600 planter/m2). 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
17 PL's Frøhåndbog Dansk navn KÆMPEGRAN Botanisk navn Abies grandis Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst GRAN familien (Pináceae) Vindbestøvning September/oktober år 3-5 år 0,1-0,8 hl/træ Kg frø/hl 1,0-1,5 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg Forekommer sjældent Ikke dyb. Et år før plukning fra september måned, ses hunner tydeligt som meget store knopper på oversiden af grenene, især i de øverste grenkranse. Hannerne ses tidligt forår som blærelignende klumper på undersiden af grenene. Plukkes ofte lidt for tidligt, da koglerne ofte modnes meget hurtigt og falder fra hinanden. Klatring i stående træer eller ved hjælp af lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Ofte dårlig bestøvning. Frøene har en stærk varierende spireprocent, ofte mellem 20 og 65. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Gennemskæring bør altid foretages, før egentlig plukning startes. I sække på skovbunden, således at der altid er luft omkring den enkelte sæk. Eftersom koglerne indsamles før modenhed, er eftermodning nødvendig. Eftermodning sker ved at opbevare koglerne køligt med rigelig ventilation. Normalt ikke, men er der mange kviste med nåle, er det fornuftigt at fjerne disse. Er nok den abiesart, der er mest udsat for svampeangreb på grund af den tidlige plukning. Sker i kogleknuseren når koglerne er så tørre at de let falder fra hinanden. Kontrolleres ved at tage fat i bund og top af koglen og dreje, når alle kogleskæl kan bevæge sig frit, er koglen klar til klængning. Når frø med vinger er renset fra kogleskæl og stappe, afvinges de forsigtigt i langsomt kørende tromle (frø mod frø). Køretid ca. 4 timer. Når man har frø med vinger stående i sække skal man passe på at de ikke tager varme. Efter afvingning lægges frøet til tørring 1-2 dage på træloft inden rensning. Rensning (rensemaskine og kastesorterer) foretages når frøet er så tørt at Termoterapi Tørring Svampebehandling Skal ske uden brug af kunstig varme. Hvis der bruges varme, skifter frøhviden udseende og spireprocenten falder drastisk. Koldtørringsanlægget kan bruges. Frøet er sækketørt ved 14-16% vandindhold. Ingen
18 Kvalitet Snit-% Helst over 70% Tetrazolium Vil oftest ligge 5% under snitprocenten. Røntgen Vandindhold (%) Spiretest Stratificering normalt 6 uger, derefter 2-4 ugers analyse. Der er dog eksempler på at grandis spirer bedst uden forbehandling. Spire-% 55-75% kornsvægt g. Renheds-% 95-99%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II 10-12%, men importerede frø har ofte et lavere vandindhold, nogle gange helt nede på 6-8%. I lufttætte dunke ved langtidsopbevaring eller svære plastsække ved opbevaring i op til 2 år. -4 ºC. Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Kontrolleret vandindhold Ja, indtil ca. 35% vandindhold. Intet 30-35% det løber let, og sker oftest ad flere gange. +2 ºC til +4 ºC. 4-6 uger Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Fuldt vandindhold Støbsætning i rindende vand 1 døgn. Intet Forbehandling.Vandindhold II Fuldt imbiberet ca. 45% Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte +2 ºC til +4 ºC. 4-6 uger Kan sås både sent efterår (uden forbehandling) og forår. Men det sås normalt om foråret. Bredsås til omprikling. (600 planter/m2). 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
19 PL's Frøhåndbog Dansk navn NORDMANNSGRAN Botanisk navn Abies nordmanniana Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst GRAN familien (Pináceae) Vindbestøvning September/oktober år 3-5 år 0,1-1,0 hl/træ Kg frø/hl 3,0-5,0 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier kg Hvert 2-3 år Ja, men ikke dyb. Et år før plukning ses hunner tydeligt som meget store knopper på oversiden af grenene, især i de øverste grenkranse. Hannerne ses noget senere, tidligt forår som blærelignende klumper på undersiden af grenene, i størst mængde på grenkransene, lige under de øverste, hunblomster der udsættes for kulde visner og ses meget længe på træet. Umodne kogler er meget faste og har farver fra grøn til rødviolet. Når de modnes bliver de brunlige og lidt løsere. Hvis man ønsker at plukke tidligt, skal man dog altid vente til frøhviden er helt fast. Frøhviden bliver fast i september. Pas på tidlig modning på lette jorder. Indsamling Indsamlingsmetode Klatring i stående træer eller ved hjælp af lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøk valitet generelt/specielle problemer Sen nattefrost, svidning kan give dårlig bestøvning. Megastigmus og Resiliella kan helt ødelægge høsten. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Gennemskæring bør altid foretages, før egentlig plukning startes. I sække på skovbunden, således at der altid er luft omkring den enkelte sæk. Hvis koglerne opbevares for længe, ved for højt vandindhold, kan frøet begynde at spire i koglerne. Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Normalt ikke, men er der mange kviste med nåle, er det fornuftigt at fjerne disse. Skal eftermodnes (i ca. 4 uger), helst på plantørreanlæg, men i hvert fald med så megen luft at svampeangreb forhindres eller holdes på et minimum. Sker i kogleknuseren når koglerne er så tørre at de let falder fra hinanden. Kontrolleres ved at tage fat i bund og top af koglen og dreje, når alle kogleskæl kan bevæge sig frit, er koglen klar til klængning. Afvingning/rensning Når frø med vinger er renset fra kogleskæl og stappe, afvinges de forsigtigt i langsomt kørende tromle (frø mod frø). Køretid ca 4 timer. Når man har frø med vinger stående i sække skal man passe på at de ikke tager varme. Efter afvingning lægges frøet til tørring 1-2 dage på trægulv inden rensning. Rensning (rensemaskine og kastesorterer) foretages når frøet er så tørt at det løber let, og sker oftes af flere gange. Termoterapi
20 Tørring Skal ske uden brug af kunstig varme. Hvis der bruges varme, skifter frøhviden udseende og spireprocenten falder drastisk. Frøet er sækketørt ved 14-16% vandindhold. Svampebehandling Ingen Kvalitet Snit-% 60-80%. Tetrazolium Røntgen Ja, en hurtig test, som oftes vil ligge ca. 5% under snitprocenten. Vandindhold (%) Spiretest Stratifikation 6 uger, derefter 3-5 ugers analyse på spirebord. Spire-% 50-70% 1000 kornsvægt g. Renheds-% 95-99%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 10-12%. Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II I lufttætte dunke ved langtidsopbevaring eller svære plastsække ved opbevaring i op til 2 år. -4 ºC. Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Kontrolleret vandindhold Ja, indtil ca. 35% vandindhold Intet Forbehandling.Vandindhold I 30-35% Forbehandling.Temperatur I +2 ºC til +4 ºC. Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II 4-6 uger Fuldt vandindhold Støbsætning i rindende vand i 1-2 døgn. Man bør undgå hårdhændet behandling af frøet. Medium II Intet. Forbehandling.Vandindhold II Fuldt imbiberet ca. 45%. Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte +2 ºC til +4 ºC. 4-6 uger. Støbsætning i rindende vand i 1 døgn. Kan sås både sent efterår (uden forbehandling) og forår. Men sås normalt forår. Bredsås til omprikling (600 planter/m2). Rækkesås til 2/0 eller 3/0 produktion (200 planter/m2). 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
21 PL's Frøhåndbog Dansk navn NOBILIS Botanisk navn Abies procera Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst GRAN familien (Pináceae) Vindbestøver August/september år 5-7 år 0,2-1,5 hl/træ Kg frø/hl 2,0-3,0 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg Hvert 2-3 år Ja, men ikke dyb Et år før plukning ses hunner tydeligt som meget store knopper på oversiden af grenene, især i de øverste grenkranse. Hannerne ses noget senere, tidligt forår som blærelignende klumper på undersiden af grenene, i størst mængde på grenkransene, lige under de øverste. Fast frøhvide ca. medio august/primo september. Koglernes farve går fra lys grøn til mere gyldne og brune nuancer og hvis man brækker koglerne, kan man se at kogleskællenes farve ændrer sig fra hvid/violet til lysebrun. Klatring i stående træer eller ved hjælp af lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Sen nattefrost og svidning giver dårlig bestøvning. Megastigmus-angreb kan skade frøhøsten. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Gennemskæring bør altid foretages, før egentlig plukning startes. I sække på skovbunden, således at der altid er luft omkring den enkelte sæk. Normalt ikke, men er der mange kviste med nåle, er det fornuftigt at fjerne disse. Skal eftermodnes, helst på plantørreanlæg, men i hvert fald med så megen luft at svampeangreb forhindres eller holdes på et minimum. Sker i kogleknuseren når koglerne er så tørre at de let falder fra hinanden. Kontrolleres ved at tage fat i bund og top af koglen og dreje, når alle kogleskæl kan bevæge sig frit, er koglen klar til klængning. Når frø med vinger er renset fra kogleskæl og stappe, afvinges de forsigtigt i langsomt kørende tromle (frø mod frø). Køretid ca. 4 timer. Når man har frø med vinger stående i sække skal man passe på at de ikke tager varme. Efter afvingning lægges frøet til tørring 1-2 dage på trægulv inden rensning. Rensning (rensemaskine og kastesorterer) foretages når frøet er så tørt at det løber let, og sker oftes af flere gange. Termoterapi
22 Tørring Skal ske uden brug af kunstig varme. Hvis der bruges varme, skifter frøhviden udseende og spireprocenten falder drastisk. Måske kan den nye koldluftstørring benyttes. Frøet er sækketørt ved 14-16% vandindhold. Svampebehandling Kvalitet Snit-% 70-80%. Tetrazolium Røntgen Ja, en hurtig test, som oftes vil ligge ca. 5% under snitprocenten. Vandindhold (%) Spiretest Stratificering 6 uger, derefter 2-4 ugers analyse på spirebord. Spire-% 55-75% kornsvægt g. Renheds-% 95-99%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II 10-12% ved korttidsopbevaring, 8-10% ved langtidsopbevaring. I lufttætte dunke ved langtidsopbevaring eller svære plastsække ved opbevaring i op til 2 år. -4 ºC. Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Kontrolleret vandindhold Ja, indtil ca. 35% vandindhold. Intet. Forbehandling.Vandindhold I 30-35%. Forbehandling.Temperatur I Varighed I +2 ºC til +4 ºC. 4-6 uger. Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Fuldt vandindhold Støbsætning i rindende vand i 1 døgn. Intet. Forbehandling.Vandindhold II Fuldt imbiberet ca. 45%. Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning +2 ºC til +4 ºC. 4-6 uger. Kan sås både sent efterår (uden forbehandling) og forår. Men det sås normalt om foråret. Såbedsforhold Bredsås til omprikling. (600 planter/m2). Rækkesåes til 2/0 eller 3/0 produktion. (200 planter/m2). Planteudbytte 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
23 PL's Frøhåndbog Dansk navn ÆDELCYPRES Botanisk navn Chamaecyparis lawsonia Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst CYPRES familien (Cupressáceae) Vindbestøvning. Oktober år 6-8 år 0,1-0,7 hl/træ Kg frø/hl 3,0-4,0 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg Hvert 2-3 år Kan være vanskeligt at se om foråret, men hunnerne vil ses som let fortykkede skudender, en anelse lysere end resten af nålefladen. Hannerne er primært placeret lavere i kronen end hunnerne, på løsere grene og er på dette tidlige stade en anelse mørknistret. Koglerne skal skifte fra grøn og mørklilla til mørkebrun. Pluk ikke for tidligt. Klatring i stående træer eller ved hjælp af lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Sen nattefrost kan ofte svide blomsterne og give dårlig bestøvning. Insektangreb har nogle gange helt ødelagt høsten. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Tørring Svampebehandling Snit er vanskeligt, men nødvendigt. Må ikke stå for længe i sække, da de meget let tager varme, især hvis der er mange grønne kogler imellem. Skal lægges ind på et lunt trægulv, i et tyndt lag, som gennemrives dagligt i starten. Tørring skal foregå så forsigtigt, at koglerne åbner sig, uden at nålepladerne bliver skøre og går i stykker. Undgå brug af kunstig varme. Når frøet er ude af koglerne, harpes kogler og nåle fra og det er klart til rensning. Ingen afvingning. Rensning på rensemaskine og kastesorterer. En mindre tørring, hvis nødvendigt. Kvalitet Snit-% Tit svært; ca. 80%. Tetrazolium Røntgen Benyttes meget sjældent. Vandindhold (%) Spiretest 3 uger direkte på spirebord
24 Spire-% 65-75% kornsvægt 1,8-3,0 g. Renheds-% 80-90%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 6-8%. Emballering I Lagring.Temperatur I Metode II I lufttætte dunke ved langtidsopbevaring. Eller i svære plastiksække. +4 ºC til -4 ºC. Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Støbsætning i rindende vand i 1døgn. Maj. Såbedsforhold Planteudbytte 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
25 PL's Frøhåndbog Dansk navn JAPANSK CYPRES Botanisk navn Cryptomeria japonica Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst SUMPCYPRES familien (Taxodiáceae) Vindbestøvning Oktober-november år 5-7 år 0,1-0,3 hl/træ Kg frø/hl 1,0-3,0 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg/ha Hvert 3-5 år Ligner meget Cypres, men har større blomsterknopper. Særligt er hunnerne lette at se. Der er sjældent mange knopper og de sidder mere spredt. Koglerne skifter farve fra mørkegrøn til mere brunlige toner. Skal plukkes når farveskift starter, da de vil åbne hurtigt herefter. Klatring i stående træer ved hjælp af stige eller lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Kan ofte være mangelfuld bestøvet. Det kan måske skyldes, at træerne er klippet for højt op (pyntegrønt). Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Gennemskæring af kogler. Er næsten lige så sarte som Douglas. Opbevares derfor meget luftigt, da koglerne mugner bare der ligger to op af hinanden. Skal hjem og lægges ud på bakker så hurtigt som muligt. Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Ingen, da nålene for det meste sidder godt fast på grenene. Især tidligt plukkede kogler har godt af at ligge til eftermodning i 3-4 uger. Koglerne bakkes og tørres i ovne ved kontrolleret temperatur og luftfugtighed. Starttemperatur ca. 20 ºC, sluttemperatur ca. 50 ºC. Frøets vandindhold er ved start 40-45% og ved slut 6-8%. Når koglerne er åbne,-de åbner for det meste ret hurtigt -stilles de til afkøling. Derefter hældes de igennem en tromle, hvor frø med vinger adskilles fra de nu tomme kogler. Ingen afvingning. Rensning på rensemaskine og kastesorterer (hvis nødvendigt). Tørring Svampebehandling Kvalitet Snit-% Tetrazolium 50-80% (tit svært). Benyttes normalt ikke. Røntgen
26 Vandindhold (%) Spiretest Stratificering 3 uger v. 2-5 ºC, derefter 2-4 uger på spirebord. Spire-% 30-60% 1000 kornsvægt 2-3 g. Renheds-% 95-99% Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 6-8%. Emballering I Lagring.Temperatur I Lufttæt i dunke. +4 ºC til -4 ºC. Metode II Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Såbedsforhold Planteudbytte Støbsætning i rindende vand i 1 døgn. Maj. Planterne fryser let væk, hvorfor dækning er nødvendig. 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
27 PL's Frøhåndbog Dansk navn EUROPÆISK LÆRK Botanisk navn Larix decidua Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst GRAN familien (Pináceae) Vindbestøvning Marts-april år 7-10 år 0,1-0,6 hl/træ Kg frø/hl 1,0-2,0 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode 5-10 kg Hvert 3-5 år Han-og hunknopper kan ses i løbet af vinteren. Hunnerne er runde, hannerne er mere spidse og begge større end de vegetative knopper. Men generelt, det er svært at bedømme blomstringen med stor sikkerhed i knopstadiet. Ved udspring springer blomsterknopperne først ud og kan ses tydeligt i kikkert. Ingen problemer med modenhed, når vi når ind i januar. Det sene plukketidspunkt (marts-april)gør det lettere at få koglerne til at åbne sig ved klængningen. Obs! Det er svært at skelne nye kogler fra gamle, især i fugtigt vejr. Klatring i stående træer eller ved hjælp af lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Ofte dårlig bestøvning. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Gennemskæring af kogler bør altid foretages inden egentlig plukning startes.i snittet bør der være mere end 4 fulde frø. I sække på skovbunden, således at der altid er luft omkring den enkelte sæk. Der er sjældent problemer med svampeangreb. Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Tørring Sjældent nødvendigt. Koglerne er meget stabile og tæt lukkede. Et godt klængningsresultet kan fås ved at lægge koglerne på bakker og lade dem stå ude frem til efteråret. I meget våde somre kan der være en risiko for at frøene begynder at spire. Koglerne bakkes og tørres i ovne ved kontrolleret temperatur og luftfugtighed. Starttemperatur ca. 20 ºC, sluttemperatur ca. 50 ºC. Frøets vandindhold er ved start 40-45% og ved slut 6-8%. For at øge udbyttet opfugtes koglerne efter klængning og tørres igen. Dette gør, at koglerne åbner sig bedre og dermed kommer der flere frø fri. Når koglerne er åbne, stilles de til afkøling, derefter hældes de igennem en tromle, hvor frø m. vinger adskilles fra de nu tomme kogler. Vingen knækkes af i kornblander. Rensning i rensemaskine og kastesorterer. Normalt ikke nødvendigt, da lærk ikke afvinges med brug af vand.
28 Svampebehandling Kvalitet Snit-% Tetrazolium Røntgen 40-60%, meget tyk frøskal. Normalt ikke. Vandindhold (%) Spiretest Direkte på sp irebord i 2-4 uger. Spire-% 35-55% kornsvægt 5-7 g. Renheds-% 90-98%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 6-8%. Emballering I Lagring.Temperatur I I lufttætte dunke. -4 ºC til +4 ºC. Metode II Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Forbehandling.Vandindhold I Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Støbsætning i rindende vand i 1-2 døgn. Maj. Såbedsforhold Planteudbytte 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
29 PL's Frøhåndbog Dansk navn JAPANSK LÆRK Botanisk navn Larix kaempferi (leptolepis) Navn Familie navn Bestøvningsmåde Høsttidspunkt Alder ved første høst Forventet høst GRAN familien (Pináceae) Vindbestøvning Oktober-november år Min. 10 år 0,1-0,4 hl/træ Kg frø/hl 1,0-2,0 Frømængde/ha Høst hyppighed Frøhvile Blomstring Blomstringsbedømmelse Modenhedskriterier Indsamling Indsamlingsmetode kg Hvert 2-3 år Ikke i dansk frø. Kan optræde i importeret frø. Han-og hunknopper kan ses i løbet af vinteren. Hunnerne er runde, hannerne er mere spidse og begge større end de vegetative knopper. Men generelt er det svært at bedømme blomstringen med stor sikkerhed i knopstadiet. Ved udspring springer blomsterknopperne først ud og de kan ses tydeligt i kikkert. I september-oktober skifter koglerne farve fra grøn til lysebrun. Høsten bliver god, hvis koglerne sidder som perlekæder. Hvis de sidder spredt mellem gamle kogler, bliver det en dyr og dårlig høst. Klatring i stående træer eller ved hjælp af lift. Koglerne samles i plukkeposer. Frøkvalitet generelt/specielle problemer Kan ofte være dårlig på grund af frostskader. Meget skiftende vejr i løbet af den sene vinter kan ødelægge pollenet. Vurdering af kvaliteten Midlertidig opbevaring Gennemskæring af kogler bør altid foretages inden egentlig plukning startes. I snittet bør der være mere end 4 fyldte frø. I sække på skovbunden, således at der altid er luft omkring den enkelte sæk. Der er sjældent problemer med svampeangreb. Eftermodning Rensning af frø/kogler Frøenes/koglernes tilstand Frøbehandling Klængning Afvingning/rensning Termoterapi Tørring Svampebehandling Renses for nåle i rensetromle. Normalt god, ingen problemer. Koglerne bakkes og tørres i ovne ved kontrolleret temperatur og luftfugtighed. Starttemperatur ca. 20 ºC, sluttemperatur ca. 50 ºC. Frøets vandindhold er ved start 40-45% og ved slut 6-8%. For at øge udbyttet opfugtes koglerne efter klængning og tørres igen. Dette gør, at koglerne åbner sig bedre og dermed kommer der flere frø fri. Når koglerne er åbne, stilles de til afkøling, derefter hældes de igennem en tromle, hvor frø m. vinger adskilles fra de nu tomme kogler. Vingen knækkes af i kornblander. Rensning i rensemaskine og kastesorterer. Normalt ikke nødvendigt, da lærk ikke afvinges med vand.
30 Kvalitet Snit-% 65-80%. Tetrazolium Normalt ikke. Røntgen Vandindhold (%) Spiretest Direkte på spirebord i 2-4 uger. Spire-% 60-80% kornsvægt 3,5-5,0 Renheds-% 85-95%. Levende frø/kg Metode I Lagring.Vandindhold I 6-8%. Emballering I Lagring.Temperatur I I lufttætte dunke. -4 ºC til +4 ºC. Metode II Lagring.Vandindhold II Emballering II Lagring.Temperatur II Forbehandling Forbehandlingsmetode I Opfugtning I Medium I Normalt ikke frøhvile for dansk avlet frø. Frø fra Japan skal helst stratificeres i 3 uger. Fuldt vandindhold. Forbehandling.Vandindhold I ca. 30%. Forbehandling.Temperatur I Varighed I Forbehandlingsmetode II +3 ºC til +5 ºC. 3 uger. Opfugtning II Medium II Forbehandling.Vandindhold II Forbehandling.Temperatur II Varighed II Såning Opfugtning Såtidspunkt Bejdsning Støbssætning i rindende vand i 1-2 døgn. Maj Såbedsforhold Planteudbytte 1 kg rent frø giver normalt /0 planter.
Forventet høst: 3 5 kg/træ Kg frø/ hl: 10 15 kg Frømængde pr. ha: 50 250 kg
ACER PSEUDOPLATANUS AHORN/ÆR Bestøvningsmåde: Insektbestøvning Høsttidspunkt: september - november, så sent som muligt inden frøene falder. Alder ved første høst: 20-25 år Forventet høst: 3 5 kg/træ Kg
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mere23 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereNordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen
Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereVoksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >
Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereTid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereTips om insekter i hjemmet
Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereMonterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine
Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereSikring af kvaliteten på kornlageret
Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereMetoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring
Læs mereBeplantningsplan 2015
Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereINTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereEmne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14
Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder
Læs mereLærevejledning til klimaplanteskolen
Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereNyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013
Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereEvaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter
Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereInspirationsdag Danske Planteskoler
Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereBeplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler
Beplanting omkring kunstgræsbaner Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Hvem er jeg? (Andersen, 2003) Agenda Hvad kan træer bidrage med? Hvilke problemer kan træer skabe under
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereTotalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø
Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereDanSeed Symposium 20. - 21. marts 2007 ndersøvej 30, 5492
DanSeed Symposium 20. - 21. marts 2007 Vissenbjerg Storkro,, SøndersS ndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg Hvordan optimerer vi frøkvaliteten ved rensning og sortering? Foredrag ved: Henning van Veldhuizen Direktør
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereAKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor
Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereFra agern til egetræ
Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereDanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen
DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende
Læs mereGuide: Sådan tænder du et bål
Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereDANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL
DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne
Læs mere