Fodringsstrategier for diegivende søer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodringsstrategier for diegivende søer"

Transkript

1 Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Husdyrbrug nr Målet for en effektiv smågriseproduktion er at fravænne et stort antal sunde og hurtigt voksende smågrise fra alle kuld og samtidig holde soen i en god kondition, så der skabes det bedst mulige grundlag for fortsat god reproduktion, sundhed og velfærd. Flere danske og udenlandske forsøg viser, at ernæringen af den diegivende so har stor betydning for status af både so og pattegrise ved fravænning. Ernæringen i diegivningsperioden er helt afgørende for soens mælkeydelse og vægt, og for pattegrisenes vedkommende er både mængde og sammensætning af somælk af største betydning for deres livskraft, tilvækst og velfærd. Soens ernæringstilstand er et resultat af foderets sammensætning og den optagne mængde. Foderoptagelsen hos diegivende søer er meget varierende, og der ses store forskelle både imellem og indenfor besætninger. Soens huld ved faring, genetik, staldmiljø, fodersammensætning og -kvalitet samt management er væsentlige faktorer. Den anvendte strategi for tildeling af foder, eksempelvis restriktiv fodring efter forskellige skalaer eller fodring efter ædelyst i foderautomat, har i tidligere forsøg vist sig at have stor indflydelse på den samlede foderoptagelse (Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 494 og 600). Ved fodring efter ædelyst i hele diegivningsperioden kan der ofte som gennemsnit registreres en stor foderoptagelse (ca. 8 FEs daglig i gns. af 28 dage), men der vil som regel være store variationer. Enkelte søer i forsøg har i laktationsuge været i stand til at præstere en daglig foderoptagelse på FEs, hvorved de samtidig har haft en betydelig tilvækst. For at kunne anvise en hensigtsmæssig strategi for fodring i diegivningsperioden er der gennemført et forsøg, hvor restriktivt fodrede søer har startet med fodring efter ædelyst i foderautomat på forskellige tidspunkter i forhold til faringen. Materiale og metoder Forsøget blev gennemført i besætningen på Forskningscenter Foulum. Der blev anvendt 4 forskellige fodringsstrategier. Forsøgsperioden omfattede 5 uger,

3 Husdyrbrug nr idet søerne blev indsat på 108. drægtighedsdag, således at perioden bestod af 1 uge før faring og 4 ugers diegivningsperiode. De 4 forskellige strategier for fodertildeling omfattede start af ad libitum fodring fra foderautomat på forskellige tidspunkter i forhold til faringen. Overgang fra restriktiv til ad libitum fodring blev foretaget henholdsvis 1 uge før forventet faring, ved faring, 1 uge eller 2 uger efter faring, hvorved den samlede periode på ad libitum blev henholdsvis 5, 4, 3 eller 2 uger, se tabel 1. I forsøget blev indsat 56 førstelægs- og 56 ældre søer, hvis gennemsnitlige kuldnummer var 4,6. De blev fordelt på de 4 behandlinger med 14 førstelægs og 14 ældre søer på hver. Søerne blev indsat i blokke á 4. De blev vejet ved forsøgets start, umiddelbart efter faring samt med ugentlige intervaller i diegivningsperioden. Deres sidespæktykkelse blev målt vha. skanning på 108. drægtighedsdag og ved fravænning. Den daglige mælkeydelse blev estimeret for alle søer på dag 4, 11 og 18 efter faring vha. veje-dieveje metoden. Umiddelbart efter kontrollen på mælkeydelse blev der udtaget mælkeprøver til analyser for indhold af tørstof, aske, kvælstof, fedt, laktose og aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin. Søernes foderoptagelse Tabel 1. Oversigt Norm i uge Ad libitum i uge A blev registreret fra forsøgets start ved 108. drægtighedsdag og indtil faring samt med ugentlige intervaller i diegivningsperioden. Foderblandingen havde følgende sammensætning i procent: byg 38,1, hvede 38,0, sojaskrå 19,0, animalsk fedt 2,0, mineralblanding 2,7 og vitamin/mikromineralblanding 0,2. Da forsøget var to-faktorielt var det desuden designet, så der kunne sammenlignes 2 niveauer af lysin i foderet. Halvdelen af foderet blev derfor tilsat ekstra lysin (0,4% af en 40% lysin forblanding ) svarende til en forøgelse fra forventet 6 g til 7 g fordøjeligt lysin pr. FEs. Den ene halvdel af søerne indenfor hver fodringsstrategi fik foder med ekstra lysin, den anden halvdel fik foder uden ekstra lysin, og der blev løbende i forsøgsperioden udtaget 10 prøver til analyser for indhold af næringsstoffer inkl. aminosyrer. Restriktiv fodring blev foretaget efter følgende skala: FEs daglig Drægtighedsdag ,3 112-faring 2,5 Diegivningsdag 1 2, , ,0+0,3 pr. gris 8-9 2,0+0,4 pr. gris ,0+0,5 pr. gris A A A Fra 4. dag i diegivningsperioden blev fodertildeling til soen reguleret efter antallet af grise i kuldet. Foderet blev anvendt som mel, og ved restriktiv fodring efter skalaen blev der fodret 2 gange daglig. Foderet blev givet i krybbe, hvor søerne også havde fri adgang til vand via drikkenippel. Ved overgang til ad libitum fodring blev der placeret en foderautomat over krybben, således at der var fri adgang til foder i den samme krybbe. Afgang af foder fra automaten kunne reguleres. Af hensyn til opgørelse af forsøgsresultaterne blev der ikke flyttet pattegrise mellem kuldene. Alle kuld blev tildelt samme fravænningsblanding som tørfoder i foderautomat fra de var 2 uger gamle. Resultater De efterfølgende resultater præsenteres kun med henblik på at belyse effekter af de 4 fodringsstrategier. Effekt af øget lysinindhold i foderet er beskrevet i Grøn Viden nr. 34, Husdyrbrug. Foderblandingerne havde et gennemsnitligt indhold af tørstof på 88%, mens proteinindholdet var 20,1% af tørstof. Indholdet af nettoenergi blev på grundlag af analyser beregnet til 1,24 FEs pr. kg tørstof, svarende til 1,09 FEs pr. kg foderblanding. I tabel 2 vises de registrerede (ikke korrigerede) gennemsnitsresultater for kuldstørrelse og pattegrisenes vægt. Som det ses varierede gennemsnit af levendefødte grise for holdene fra 10,7

4 4 Husdyrbrug nr til 11,7. Denne forskel antages ikke at være påvirket af forsøgsbehandlingen, hvorfor resultaterne i de efterfølgende tabeller er angivet efter korrektion for effekt af antal levendefødte grise, blok og lysin. Søernes foderoptagelse Tabel 3 viser resultater for søernes foderoptagelse. Perioden fra 108. drægtighedsdag til faring var næsten ens for holdene med henholdsvis 8,3, 8,6, 8,2 og 7,9 dage. Den daglige foderoptagelse var som forventet næsten ens med ca. 3 FEs for de 3 første hold, mens den for søerne på hold A5, der havde fri adgang til foder, var næsten fordoblet. I den første uge af diegivningsperioden, hvor både hold A4 og A5 blev fodret efter ædelyst havde begge hold en signifikant større foderoptagelse end de 2 andre hold, der var på restriktiv fodring. A5, der havde haft adgang til foderautomaten før faring, optog imidlertid 0,9 FEs mere end A4. I anden laktationsuge var der ingen forskel på de 3 hold, der blev fodret efter ædelyst, idet de alle præsterede en foderoptagelse på godt 8 FEs daglig mod 6,5 FEs for hold A2. I de sidste 2 uger, hvor alle hold blev fodret efter ædelyst, var der ingen signifikante forskelle, selvom der var en tendens til, at hold A5 ikke kom på helt så højt niveau som de øvrige. Den samlede foderoptagelse for hele diegivningsperioden var størst og næsten ens for holdene A4 og A5 med FEs. Det var således uden betydning, om foderautomaten blev taget i brug ved faring eller på 108. drægtighedsdag. Ved at vente med introduktion af foderautomaten til 1 uge efter faring (A3), blev foderoptagelsen reduceret med ca. 15 FEs, mens restriktiv fodring i de 2 første uger efter faring (A2) reducerede den samlede foderoptagelse med ca. 26 FEs. I diegivningsperioden 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge Gns. af 4 uge Total Stor variation Variationen i den samlede foderoptagelse for diegivningsperioden var som forventet stor med minimum på 125 og maksimum på 323 FEs. For de enkelte hold var standardafvigelsen på de ikke korrigerede gennemsnit stigende fra hold A2 til A5, idet værdierne var henholdsvis 30, 31, 38 og 39 FEs. Dette svarer til variationskoefficienter på 15-18%. Tabel 2. Kuldstørrelse og vægt af pattegrise for søer ved forskellige fodringsstrategier (ikke korrigerede gennemsnit) A2 A3 A4 A5 Antal kuld Kuldstørrelse I alt Levendefødte Gns. fødselsvægt, kg Tabel 3. Daglig og total foderoptagelse (FEs) for søer ved forskellige fodringsstrategier 1,2 A2 A3 A4 A5 Gennemsnit pr. dag Før faring (8 dage) 2,88 a 3,00 a 3,06 a 5,92 b Før faring (8 dage) I diegivningsperioden 12,0 11,1 1,58 4,62 a 6,52 a 8,17 a 8,37 a 6,92 a 24,1 a 193,2 a 12,4 10,7 1,59 4,34 a 8,02 b 8,45 a 8,46 a 7,32 ab 26,0 a 204,3 ab 12,7 11,7 1,54 6,29 b 8,22 b 8,48 a 8,57 a 7,89 b 25,0 a 219,9 b 7,16 c 8,16 b 7,94 a 7,89 a 7,79 b 46,8 b 218,6 b 1 Fodring efter ædelyst er markeret ved farvet felt 2 Resultater på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<0.05) 12,8 11,6 1,50

5 Husdyrbrug nr Figur 1 viser foderoptagelsen for henholdsvis førstelægs og ældre søer. Som det ses viste begge kategorier den samme tendens, men stigningen i foderoptagelse fra kontrolholdet til de øvrige hold var meget mere udpræget for de ældre søer end for førstelægssøer. Som følge heraf var det kun for de ældre søer, der kunne påvises statistisk sikkerhed for udslagene. Beregnet for hele diegivningsperioden havde førstelægssøerne i gennemsnit en foderoptagelse på 192 FEs, mens den for de ældre søer var på 226 FEs. FEs A2 A3 A4 A5 Indflydelse på søerne Den forholdsvis høje foderoptagelse op til faring hos søerne i hold A5 medførte, at flere søer i dette hold fik farefeber (MMA). Antallet af søer, der måtte behandles for farefeber var henholdsvis 8, 9, 11 og 18 for holdene i rækkefølge fra A2 til A5. Dette understreger betydningen af foderreduktion umiddelbart før forventet faring for at begrænse risikoen for MMA. Resultater vedrørende ændringer i søernes vægt og sidespækmål er vist i tabel 4. Da søer normalt har et vægttab på kg i forbindelse med faring har de restriktivt fodrede søer antagelig haft en tilvækst inden faring på 6-7 kg, mens de ad libitum fodrede søer i løbet af 8 dage har haft en tilvækst på ca. 15 kg. Som det fremgår af resultaterne for hold A4, kan diegivende søer reducere sidespækmålet uden at tabe i vægt. Tilsvarende er konstateret i andre danske og udenlandske forsøg. førstelægssøer ældre søer Figur 1. Foderoptagelse i dieperioden ved førstelægs- og ældre søer Tabel 4. Vægt og spækmål samt ændringer heri for søer ved forskellige fodringsstrategier 1 Ved forsøgets begyndelse Vægt, kg Spækmål, mm Vægtændring, kg Dag 108 faring I diegivningsperioden Ændring i spækmål, mm I hele perioden A ,6 a -3,0 ab -3 a 1 Resultater på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<0.05) A ,9 a -3,7 ab -3 a A ,5 a +2,9 a -2 ab A ,5 b -10,4 b -1 b

6 6 Husdyrbrug nr Mælkeydelse Tabel 5 viser resultater for søernes daglige mælkeydelse og mælkens sammensætning. Ved sammenligning af resultaterne for daglig mælkeydelse i hver enkelt uge var der ikke sikker forskel på holdene. En samlet vurdering for alle 3 uger viste imidlertid en signifikant forskel med hold A3 som det højeste og hold A5 som det lavest ydende hold (8,3 vs. 7,4 kg). Årsagen til den lavere ydelse for søerne i hold A5 kan primært findes i resultaterne for den første uge (dag 4) og stemmer overens med, at søerne i dette hold som tidligere nævnt havde en højere frekvens af farefeber. Resultater af analyser på mælkens kemiske sammensætning, der er vist i tabel 5, er samlet, således at de omfatter 3 prøver pr. so. Selvom der kun var relativt små forskelle på holdene, havde hold A5 alligevel det klart højeste niveau af tørstof og fedt i mælken. Derimod var indholdet af laktose lavere for dette hold end for de øvrige. Mælkens indhold af energi blev beregnet efter en formel, baseret på indholdet af fedt, råprotein og laktose (Sjaunja et al., 1990). Som det fremgår af tabel 5 var energiindholdet pr. kg mælk lidt højere i hold A5 end i de øvrige hold. Forskellen var ikke statistisk sikker, men tendensen var i overensstemmelse med det største vægttab i diegivningsperioden og det højeste fedtindhold i mælken for dette hold. Søernes daglige ydelse af tørstof og energi i mælk Tabel 5. Estimeret daglig mælkeydelse og analyser af mælkens sammensætning for søer ved forskellige fodringsstrategier 1 Daglig, kg Dag 4 Dag 11 Dag 18 Gennemsnit Sammensætning, pct Tørstof Aske Råprotein Fedt Laktose Beregnet energi, MJ/kg mælk Ydelse pr. dag Tørstof i mælk, kg Energi i mælk, MJ A2 6,4 a 8,6 a 9,5 a 8,1 ab 18,3 ab 0,7 a 5,5 a 7,2 ab 5,1 ab 5,2 a 1,50 a 42,4 a 1 Resultater på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<0.05) A3 6,3 a 9,1 a 9,4 a 8,3 b 18,2 a 0,8 a 5,6 a 6,9 a 5,2 b 5,1 a 1,50 a 42,4 a Tabel 6. Dødelighed og vægt af pattegrise ved fravænning 1 A2 A3 Kuldstørrelse ved fravænning 10,0 a 9,9 a Pattegrise dødelighed, % I uge 1 I hele dieperioden Vægt ved fravænning, kg Pr. kuld Pr. gris 5,4 a 10,3 a 79,5 a 8,2 a 4,9 a 10,6 a 80,1 a 8,2 a A4 5,9 a 8,0 a 9,5 a 7,9 ab 18,3 ab 0,8 a 5,6 a 7,2 ab 5,1 b 5,2 a 1,41 a 40,5 a A4 9,9 a 6,3 a 11,4 a 78,3 a 8,1 a A5 5,5 a 8,2 a 9,0 a 7,4 a 18,8 b 0,7 a 5,6 a 7,8 b 4,9 a 5,4 a 1,39 a 39,8 a A5 9,5 a 11,8 b 15,5 a 73,8 a 7,8 a 1 Resultater på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<0.05)

7 Husdyrbrug nr var ikke signifikant forskellig for holdene, selvom hold A5 var numerisk lavere end de øvrige. Indflydelse på pattegrisene Pattegrisenes optagelse af tørfoder var ikke påvirket af fodringsstrategi for søerne. I gennemsnit var optagelsen på 0,4 FEs pr. kuld. Tabel 6 viser resultater for pattegrisenes dødelighed og vægt ved fravænning. Levedygtigheden var mindst for grisene i hold A5, men kun i den første uge var forskellen til de øvrige hold signifikant, hvilket er en forventet følge af den forøgede frekvens af MMA hos søerne i dette hold. Grisenes vægt ved fravænning, udtrykt som kuldvægt eller gennemsnit pr. gris, udviste ikke stor forskel på de 3 første hold. Derimod havde hold A5 både den laveste kuldvægt og gennemsnitsvægt pr. gris ved fravænning. Selvom forskellen til de øvrige hold ikke var statistisk sikker, er det en forventelig effekt af MMA problemerne.

8 8 Husdyrbrug nr Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2003: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Britt-Ea Jensen (redaktør) Layout: Ulla Nielsen Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING Konklusion Søerne i alle 4 behandlinger havde en god foderoptagelse. Kontrolholdets samlede optagelse på 193 FEs i 28 dage er ved sammenligning med resultater fra andre studier både i Danmark og i udlandet på et relativt højt niveau. Ved at ændre tiden med automatfodring fra kun de sidste 2 uger af diegivningsperioden, som anvendt ved kontrolholdet, til de sidste 3 uger eller hele diegivningsperioden på 4 uger blev foderoptagelsen forøget til henholdsvis 204 og 220 FEs. Foderoptagelsen for førstelægs- og ældre søer hver for sig viste betydelige forskelle. Den daglige foderoptagelse som gennemsnit for hele laktationsperioden og for alle behandlinger var 6,9 FEs for førstelægssøer og 8,1 FEs for de ældre søer. Forskellen på de 2 kategorier var imidlertid størst i hold A4, hvor der blev fodret ad libitum i hele diegivningsperioden (7,0 vs. 8,6 FE daglig). Dette skyldes uden tvivl, at de ældre søer har udnyttet en større kapacitet for foderoptagelse end de yngre. Et af formålene med ad libitum fodring fra automat allerede fra faring var at studere, om søerne ved høj daglig fodertildeling i den første uge ville gå i stå med nedsat foderoptagelse på et senere tidspunkt. Som det fremgår af tabel 3 var dette ikke tilfældet. Uanset tidspunktet for start af automatfodring var søerne på de 3 første hold i stand til at præstere en høj foderoptagelse i både 3. og 4. uge af laktationen. Det eneste hold, der viste en vigende foderoptagelse i de sidste 2 uger, var A5, som havde præsteret en høj foderoptagelse allerede i ugen inden faring. Fodring efter ædelyst allerede fra 108. drægtighedsdag førte ikke til forbedringer på nogen områder. Sammenlignet med søerne, der startede med fodring efter ædelyst ved faring, blev foderforbruget forøget med ca. 22 FEs. Der var en højere frekvens af MMA, større vægttab hos søerne i dieperioden, forøget pattegrisedødelighed og tendenser til reduceret mælkeydelse og pattegrisetilvækst. Ved de 3 øvrige hold blev der kun fundet små og ikke signifikante forskelle i produktionsegenskaberne. Det kan derfor konkluderes, at en fodringsstrategi, som anvendt for hold A3, hvor der fodres restriktivt efter skala i den første uge efterfulgt af ad libitum, er et godt udgangspunkt. Hvis det ønskes at spare lidt på foderforbruget, specielt ved ældre søer med stor kapacitet for foderoptagelse, kan introduktion af ad libitum fodring udsættes. Ønsker man derimod at øge den samlede foderoptagelse, evt. ved førstelægssøer, kan ad libitum introduceres allerede ved faring eller umiddelbart herefter. En daglig foderoptagelse, der som gennemsnit over ca. 4 ugers diegivningsperiode ligger i intervallet 7-8 FEs, ser ud til at være hensigtsmæssig. Indenfor dette interval og herover tyder resultaterne på, at der kun er ubetydelige effekter på de vigtigste produktionsegenskaber.

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG NOTAT NR. 1418 Der er på baggrund af litteraturgennemgang og modelberegninger udarbejdet

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden

Læs mere

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen,

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Komplet startfoderprogram til grise

Komplet startfoderprogram til grise Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Fodermanagement. Fodring 2014

Fodermanagement. Fodring 2014 Fodermanagement Fodring 2014 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere