Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Transkript

1 Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Heidi Søgaard Madsen Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse af sten ud for matr. nr. 14m, 14b, 14c, 14d, 14e, 14f Dalby By, Kirke-Helsinge, Plantagevej 2, 4, 6, 8, 10, Gørlev, Kalundborg Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om lovliggørelse af sten ud for ovennævnte matrikler, Plantagevej 2, 4, 6, 8, 10, Gørlev, Kalundborg Kommune. Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober Hvis de udlagte sten ikke er fjernet, og Kystdirektoratet ikke har modtaget dokumentation herfor inden fristens udløb, vil sagen blive videregivet til politiet uden yderligere varsel. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. 267 af 11. marts 2009). Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne en kystbeskyttelsesforanstaltning, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse og den rekreative udnyttelse af kysten. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis. Den konkrete sag Kystdirektoratet vurderer, at ethvert hårdt kystbeskyttelsesanlæg påvirker kystens naturlige udvikling ved at skabe øget erosion foran, samt nedstrøms anlægget. Dette kan få negative konsekvenser for bl.a. nabostrækninger og ud for den konkrete ejendom. Endvidere påvirker stenkastningen visuelt oplevelsen af kystlandskabet, og den rekreative udnyttelse af kysten. Kystdirektoratet finder i den pågældende sag, at erosionen er meget lille i området bedømt ud fra Arealinfo.dk. Dermed vurderer Kystdirektoratet, at der ikke er behov for kystbeskyttelse i form af en hård konstruktion, som en skråningsbeskyttelse er. Der er meget sjældne tilfælde af skrænterosion, kaldet akut erosion. En skråningsbeskyttelse er dermed ikke nødvendig, da der umiddelbart ikke er huse i fare for at styrte ned. Erosion skal som udgangspunkt håndteres med en kystbeskyttelsesmetode, hvor aktiv erosionsbeskyttelse i form af sandfodring skal indgå som et element. Sand- og ralfodring kan leve op til kystbeskyttelsesstrategiens hovedformål, da det har en anden virkning på kystudviklingen end en hård konstruktion, som en skråningsbeskyttelse er. Samtidig er fodringen med til at bevare det naturlige kystprofil og hindre forøget erosion og dermed forstejling af strandplanet og forbedre muligheden for ophold på og ved stranden. På erosionskyster vil tilført sand sandsynligvis forsvinde igen, hvorfor en sandeller ralfodring skal gentages periodisk, hvis man fortsat ønsker at bremse den naturlige kystudvikling. Det bliver imidlertid modsvaret af, at man ikke skal bekoste en stenkastning og vedligeholde denne. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 Kystdirektoratet vil være positivt indstillet overfor en ansøgning om sand- eller ralfodring. Fodringsmængden kan beregnes på baggrund af erosionsraten i det aktive kystprofil. Dette kan en rådgiver hjælpe jer med. Kystdirektoratet anbefaler endvidere, at flere grundejere på strækningen bør gå sammen om en fælles sand- eller ralfodring. Sagsgennemgang Kystdirektoratet varslede den 24. juni 2015 afslag på ansøgningen om lovliggørelse af udlagte sten. Kystdirektoratet modtog den 3. august 2015 bl.a. følgende bemærkninger, fra grundejerne på Plantagevej 2, 4, 6, 10 og 12., til varslet om afslag: Hele kyststrækningen har været påvirket af skrænterosion de sidste mange år. Giskort fra 2001 viser, at det kun er gået en vej. Kystlinjen er trukket tilbage med løbende skrænterosion. Det betyder, at fortsat akut erosion vil true vores ejendomme og huse indenfor de kommende år. Det betyder ligeledes, at en fjernelse af eksisterende skræntbeskyttelse vil betyde en umiddelbar trussel for de pågældende ejendomme specielt Plantagevej 2 6, som allerede efter stormen Bodil have skrænten nedbrudt til2-4 meter fra den faste ejendom. Det eneste, der har vist sig at sikre de nævnte ejendomme imod akutte erosioner ved storme og de medfølgende havstigninger, er den udlagte skræntbeskyttelse. Herudover er der middelhøj risiko for oversvømmelse, hvilket er en væsentlig trussel for de bagvedliggende parceller. Som det fremgår af højvandskortet, vil en stigning i vandstanden med 1,9 meter via strandparcellen Plantagevej nr. 14 oversvømme de bagvedliggende områder. Hvilket kun kan sikres med en skræntbeskyttelse. Vi vil derfor anmode Kystdirektoratet om tilladelse til skræntbeskyttelse af Plantagevej Vi vil samtidig anmode Kalundborg Kommune med en kopi af dette brev om at igangsætte et projekt for ovenstående. Gerne inddragende andre parceller langs stranden. Vi er samtidig orienteret om, at Grundejerforeningen for Dalby Strand er interesseret i en overordnet plan for kystsikring af vores strandområde. Derfor vil grundejerforeningen i denne uge med henvisning til vores sag sende et brev til Kystdirektoratet og Kalundborg Kommune med invitation til dialog med henblik på en helhedsløsning. Grundejerforeningen for Dalby Strand har indsendte følgende bemærkninger: Grundejerforeningen er ikke på nogen måde part i denne sag, men naturligvis håber vi, at denne sag kan medvirke til en dialog med såvel Kystdirektoratet Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 som Kalundborg Kommune om en samlet langsigtet helhedsløsning for kystsikring af vores strandområde. Vi forstår, at vores område er stærkt truet ved en vandstandsøgning på mere end 1,5 meter. Resultatet kan iflg. Kalundborg Kommunes GIFkort af 2014 blive en total oversvømmelse af hele det bagvedliggende sommerhusområde. I grundejerforeningens bestyrelsen ser vi frem til i nærmeste fremtid at indgå i en konstruktiv dialog med de respektive myndigheder om mulighederne for kystsikring af det truede strandområde. Sammenfattende afgørelse Kystdirektoratet finder, at den løsning, der er etableret, ikke lever op til kystbeskyttelsesstrategiens formål. Derfor træffes der afgørelse om, at der ikke kan gives tilladelse til at lovliggøre anlægget, og endvidere påbud om fjernelse af anlægget. Kystdirektoratet mener, at det er muligt at afhjælpe problemet med sand- og ralfodring. Denne løsning kan udføres på den aktuelle matrikel, men vil have større effekt, hvis det sker som en del af en helhedsløsning på strækningen. Kystdirektoratet vil se med stor velvilje på et fælles projekt, hvor man søger at tilføre strækningen mere sand, da der er behov herfor på hele kysten. Hårde konstruktioner vil udelukkende øge dette behov. En sand- og ralfodring kræver forudgående tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Hvis der ikke er enighed blandt grundejerne om at igangsætte et sandfodringsprojekt, kan kommunen anmodes om, at igangsætte et projekt. Eventuelle spørgsmål til sandfodring kan rettes til kystteknisk chef Per Sørensen ved Kystdirektoratet. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om lovliggørelse af sten kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 Med venlig hilsen Heidi Søgaard Madsen Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Kalundborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg)